Historie - Teen kommer til Danmark - teinfo
Historie - Teen kommer til Danmark - teinfo
Historie - Teen kommer til Danmark - teinfo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
AFSNIT 4:<br />
TEEN KOMMER TIL DANMARK<br />
DRÅBER FRA DEN DANSKE TEHISTORIE<br />
Det er uvist præcis hvornår, teen kom <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>. Men historiske kilder har doku-<br />
menteret, at de første tepotter i <strong>Danmark</strong> stammer helt <strong>til</strong>bage fra 1665. Der er derfor<br />
noget, der tyder på, at <strong>Danmark</strong> tidsmæssigt følger trit med de øvrige europæiske lande,<br />
hvad angår indførslen af te. Det betyder dog ikke, at vi danskere ikke har haft vores helt<br />
egen særlige udgave af tedrikken.<br />
Lang tid før teen blev bragt <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, drak danskerne en slags tevand, som godt nok<br />
ikke blev brygget på blade fra tebuske, men på bær og urter såsom enebær og røllike. Den<br />
danske udgave af te drikker vi stadig den dag i dag. Den mest kendte variation er nok<br />
kamil- leteen. Men når det er sagt, var det først i løbet af 1600-1700 tallet, at den<br />
traditionelle tedrik blev indført i <strong>Danmark</strong>.<br />
Det var også på dette tidspunkt, at der begyndte at indløbe beretninger om teen fra<br />
rejsende danskere i de asiatiske lande. En af de første danskere, der vendte hjem forat<br />
fortælle om teen, var ingen ringere enden af <strong>Danmark</strong>s allerstørste digtere, Adam<br />
Oehlenschläger. Han skrev bl.a. <strong>Danmark</strong>s mest berømte digt ”Guldhornene”. Som<br />
sekretær for Hertugen af Holstein-Gottorps, var Oehlenschläger i Persien, og skrev for<br />
første gang i dansk historie i 1638 ganske kort om den fremmede drik:<br />
”Te er velkendt blandt perserne, der koger den, <strong>til</strong> vandet får en bitter smag og næsten sort farve,<br />
og <strong>til</strong>sætter fennikel, anis eller kryddernel- liker og sukker.”<br />
Alligevel gav te ikke anledning <strong>til</strong> de vilde skriverier i <strong>Danmark</strong>. Te blev sjældent omtalt, og<br />
når det endelig skete, var det oftest for at svine den <strong>til</strong>. Under overskrifter som ”kom-<br />
mentarer om misbrug af den amerikanske tobaksplante”, diskuterede lærde folk hidsigt<br />
teens kvalitet. Mange var af den holdning, at te var et farligt og vanedannende rusmiddel,<br />
der havde en skadelig virkning på helbredet. Anderledes positivt stemt var den dansk-<br />
norske forfatter Ludvig Holberg. For i en tid, hvor folk dagligt fyldte sig med øl og bræn-<br />
devin, skrev Ludvig Holberg med et glimt i øjet, at om ikke andet, så gjorde teen da i det<br />
mindste folk ædru.<br />
Det er også samme Ludvig Holberg, vi i dag kan takke for, at vi ved, at teen blev indførti<br />
<strong>Danmark</strong> via Holland. I Holbergs komedie ”Jean de France” fra 1722 brokker en mand ved
navn Jeronimus sig nemlig over de tåbe- lige manerer, de unge mennesker tager med sig<br />
hjem fra udlandet:<br />
”Om morgenen skal de have deres te eller chokolade. Det, siger de, er på fin hollandsk.”<br />
Citatet fortæller os, at danskerne i første omgang betragtede te drikning som en hol-<br />
landsk skik.<br />
En anden af datidens helt store skikkelser, digteren H. C. Andersen, var også vild med te.<br />
Han skrev senere hen det berømte eventyr ”Tepotten” fra 1868, hvor teen blev rost <strong>til</strong><br />
skyerne, fordi den ifølge Andersen:<br />
”... udbreder velsignelsen blandt den tørstende Menneskehed; i mit indre forarbejdes de kinesi- ske<br />
Blade i det kogende, smagløse Vand.”