Sundhed og sygdom - Center for Ungdomsforskning

Ungdomsforskning | Nr. 2 september 2010
Ikke valg det hele
Når vi ser nærmere på, hvordan unge oplever
sundhed og sygdom, er det tydeligt, at de også
har andre oplevelser end at det hele beror på
valg. De har en række erfaringer med at deres
valg alligevel også har baggrund i deres livshistorie
dvs. at meget er ”lært” i deres tidligere
opvækst i familien.. En af undersøgelsens antagelser
er, at nogle måder at håndtere livet på er
inkorporeret, dvs. bygget ind som nogle grundlæggende
principper (habitus) i unge. At disse
habituelle principper er virksomme bekræftes af
de unge, når de fortæller om hvordan de i deres
opvækst har tilegnet ”husråd” i forhold til sundhed
og sygdom, som de oplever stadig er virksomme,
mens de går på efterskolen. De grundlæggende
principper for sygdomshåndtering er
”antagelser” eller viden om sygdom og sygdomsforebyggelse,
der har karakter af ”husråd” og
som er blevet overleveret fra forældrene til børnene.
Det er råd af typen, ”det er vigtigt at holde
sig varm” og ”undgå kolde fødder”, eller ”man skal
drikke te, når man har ondt i halsen”. Her er et par
eksempler fra undersøgelsen:
16
”Altså jeg spiser mange klementiner om
vinteren, fordi det, siger min mor, er
godt mod forkølelse og sådan noget.
Det er bare noget, jeg er blevet vant til,
at man spiser en masse klementiner op
til jul.” (Anders)
”Når vi havde ondt i halsen, så var det altid
noget med, at vi skulle have noget
varmt at drikke, te med noget honning fx
Vi tog også vitaminpiller og sådan noget
for at forebygge. Og hvis nu man havde
ondt i maven, så drak vi et par colaer og
spiste chips – jeg ved ikke, om det mest
var for hyggens skyld eller – det blev i
hvert fald sagt, at det var godt for ondt i
maven.”
Disse principper, hvad enten det drejer sig om at
spise eller drikke noget bestemt, eller om det
handler om at ’få varmt tøj på’, fungerer som ’regler’.
Det er ikke noget der stilles spørgsmålstegn
ved, det ’ligger i luften’, at sådan gør man bare, og
sådan har man gjort gennem generationer. De
unge giver desuden udtryk for, at de til en vis
grad er påvirket og måske også presset af medier
og andre samfundsmæssige tiltag, som
lægger op til, at den enkelte selv har ansvaret
for egne handlinger og er ansvarlig for egen
sundhed i det omfang, at den knytter sig til det
at realisere sig selv. Udtryk som at ’kampagner
er latterlige’ er netop med til at sætte os på sporet
af, at sådanne ydre mål for ’det sunde liv’ enten
opfattes som banale og ligegyldige eller omvendt
som noget urealistisk og uopnåeligt.
Et paradoks?
I undersøgelsen bliver det således tydeligt, at
der blandt unge er mindst to grundlæggende og
modsatte principper i forhold til hvordan sundhed
og sygdom bliver håndteret. Disse principper
er ikke tydelige og bevidste for de unge, men
kan spores som en slags grundorienteringsmønstre:
• På den side er der ’retten til at være syg’, dvs.
man bliver hjemme i sengen, indtil man er rask.
Det er helt legitimt, og omgivelserne (ofte moderen)
anerkender og understøtter, at dette er den
rigtige måde at håndtere sygdom på. Barnet møder
omsorg og anerkendelse undervejs i forløbet
– princippet gentages gennem opvæksten og
bliver derved et ufravigeligt mønster, en del af
den unges habitus. Det ser ud til, at det især er
blandt de unge, der kommer fra ressourcestærke
baggrunde, vi finder referencer til
dette princip.
• På den anden side er der også ’pligten går forud
for sygdommen’. Dvs. det ligger ligesom i ’luften’,
at man passer sit arbejde (skolen) på trods af
utilpashed eller egentlig sygdom. Fælles for
denne orientering er, at sygdom eller sygdomstegn
skal negligeres eller helt ignoreres, og de
unge skal så vidt muligt gå i skole – passe deres