Arkitekt og journalist Jon Stephensen - En god omvej

”Og desuden, når den sol så er gået ned ved Vesterhavet, hvad gør man så?”.
På landet kan de have det hyggeligt, og det kan være smukt og fredfyldt, men ifølge Dan Turéll må
de kede sig ihjel. I storbyen derimod er der altid noget at lave, der er altid et værtshus åbent, og
der er altid steder, der passer netop til dig og den person, du er. Der er altid musiksteder, der
spiller netop den musik, du kan lide, og det hylder Dan Turéll.
Han kalder dette availabilitet af det engelske available, med dette mener han, at man altid har
det, man skal bruge til sin rådighed:
”Alting er til enhver tid til stede i Sjælenes som Kroppens Store Supermarked.”
Alt hvad folk i storbyen har brug for, har de lige ved hånden, mange behøver ikke bevæge sig
meget for at kunne shoppe. På landet kan være meget langt til en frisør, hvor man i storbyen ikke
behøver at bevæge sig mange gader væk fra, hvor man bor for at finde den nærmeste frisør og ud
over den, ligger der sikkert 4 andre lige i nærheden, hvis man ikke kan lide den første.
“Hvad trækker dem til disse steder?
Hvad binder dem til støj’n og gnyet?
Derude var marker og glæder og ro,
alli ‘vel så elsker vi byen.”
I sangen ”Byens lys” fortæller Poul Henningsen om alt det dårlige, der sker i byen, om al
forureningen, han fortæller om alt det, vi kun bygger for at ødelægge det igen. Om ensomheden
og anonymiteten.
”Her er du tabt og anonym/Du møder kun vrimlende ensomhed her/ Kom ind – du
forsvinder i byen”
Dan Turéll, derimod er begejstret for dette:
”Anonymiteten er den rævefordel som den mindre by aldrig får”
Trods Poul Henningsens bekymringer over det byen også er, så er han ikke i tvivl. Han elsker
byen, og både Poul Henningsen og Dan Turéll er enige om, at byen er et dejligt sted; vi lever der,
og vi elsker det.
Frank Sinatra, synger i sin hyldest til byen New York:
“I want to wake up in a city, that never sleeps/ And find I’m a number one top of the list, king
of the hill/ A number one”.
At vågne op i New York; en by der aldrig sover. Det er sådan han kan lide den, der skal ske noget.
Frank og Dan gider ikke bruge deres liv på at kede sig , når man kan bo i en by, der aldrig sover.
I sit essay ”Parcelhuskvarter på højkant” synes digteren Søren Ulrik Thomsen til gengæld at
København langt fra lever op til dette:
“Hovedstaden er blevet overtaget af folk, der nok sværmer for en romantisk Woody Allen
forestilling om at leve i storbyen, men i praksis kun kan holde ud at bo på en villavej, hvis
normer de derfor har taget med sig til byen i en grad, så København i dag er et