DASINFO 1 - SATS

More documents

Recommendations

Info

| forsknIng | 3. hvorfor valgte du at gå ind i forskning og at skrive ph.d., og hvordan kom du til at arbejde lige netop med det valgte emne? Jeg er uddannet dyrlæge og startede efter afsluttet eksamen ud som assistent i en blandet landpraksis, men efter to spændende og fysisk krævende år i felten, havde jeg fået lyst til at prøve kræfter med forskningen. Jeg søgte derfor en opslået stilling som ph.d.-studerende ved Danmarks Jordbrugsforskning (det nuværende Institut for Husdyrvidenskab, Naturvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet). I stillingsannoncen var projektet allerede detaljeret beskrevet. For at jeg på daværende tidspunkt kunne indskrives ved Aarhus Universitet, blev jeg tilknyttet professor og overlæge ved anæstesiologisk/intensiv afdeling på Aarhus Universitetshospital Else K. Tønnesen og hendes forskningsgruppe, hvilket var et naturligt valg, da gruppen havde og stadig har stor forskningsmæssig erfaring i brugen af grisemodeller. 4. har du undervejs tænkt, at du gerne ville have udført dine studier på en anden måde – i givet fald hvilke og hvordan? Rammerne for ph.d.-projektet var fastlagt på forhånd, og da projektet samtidig også var et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning og Viborg Sygehus, som havde en ph.d.-studerende tilknyttet den kirurgiske del af projektet, var handlefriheden i forhold til forsøgsdesignet begrænset. Set i bakspejlet ville en grisemodel, hvori fedtsyrerne blev tildelt parenteralt have afspejlet den kliniske virkelighed bedre, og desuden ville en længere post-operativ opfølgningsperiode have været interessant i forhold til udviklingen af kliniske symptomer og infektion. Syv spørgsmål til Kamilla Nielsen 14 · <strong>DASINFO</strong> · Marts 2012 5. hvilke glæder og frustrationer har du oplevet undervejs? Det er ikke en ubetinget velsignelse at blive klogere undervejs i et ph.d.-forløb, når ikke man har mulighed for at korrigere de fejl, man allerede har begået. Modsat har det været en stor tilfredsstillelse at få lov at fordybe sig i en afgrænset problemstilling og have tid til at følge opgaven helt til dørs. Desuden har det i dette forskningssamarbejde været interessant at opleve både den jordbrugsvidenskabelige og den lægevidenskabelige tilgang til forsøgsarbejdet. 6. hvad skal du lave, når du er færdig med din afhandling? I første omgang skal jeg det næste år arbejde videre i et projekt vedrørende mastitisdiagnosticering i kvægbesætninger, hvilket forskningsmæssigt bringer mig over i en anden boldgade, men også tættere på min veterinærfaglige og praktiske baggrund. 7. Vil du fortsætte med forskning efter forsvaret – og i givet fald hvordan? Hvis jeg har mulighed for med afsæt i det kommende års projektarbejde at udarbejde en succesfuld post.doc.-ansøgning og dermed selv skaffe forskningsmidler og løn, så er min plan at fortsætte denne løbebane. Hvis ikke det er muligt, vender jeg nok tilbage til mine gummistøvler og tilværelsen som fastansat blandt folk og fæ. »Titel: Perioperative transfusion threshold for red blood cells Forsvar: D. 13. oktober 2011, København
1. hvad handler din afhandling om? Den omhandler perioperativ transfusionsgrænse for transfusion med røde blodlegemer. Vi forsøgte at indkredse problematikken i forhold til hvornår blødende kirurgiske patienter skal have transfusion med røde blodlegemer. På verdensplan går tendensen mod, at man ikke skal overtransfundere med blodkomponenter. I Danmark er man fortsat storforbrugere af blodkomponenter - faktisk er vi blandt de lande i verden, der giver flest blodkomponenter pr. indbygger, og ofte bliver Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at transfundere røde blodlegemer ved en hæmoglobinkoncentration på 4,5 mmol/L, til patienter uden iskæmisk hjertesygdom ikke fulgt. Vi forsøgte at belyse, om en mere liberal transfusionsgrænse for transfusion med røde blodlegemer ville bedre den intraoperative vævoxygenering og den postoperative mobilisering. Desuden undersøgte vi, om en mere liberal transfusionspraksis gav øget risiko for postoperative komplikationer. Afhandlingen består af to randomiserede kliniske studier og en sekundæranalyse af et tidligere udført klinisk randomiseret studie. 2. hvad har du fundet i korte træk, og hvilken betydning tror du, dine fund kan få for eksempel i fremtidig forskning eller klinisk praksis? Mine resultater er kompliceret af metodemæssige besværligheder, blandt andet blødte patienterne ikke så meget som forventet. Således er det svært at drage definitive konklusioner, men vi fandt ikke grundlag for at give transfusion med røde blodlegemer mere liberalt end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg håber desuden, at mine studier vil inspirere andre til at lave randomiserede kliniske studier inden for dette emne. Der er et kæmpe behov for kliniske studier på området. 3. hvorfor valgte du at gå ind i forskning og at skrive ph.d., og hvordan kom du til at arbejde lige netop med det valgte emne? Siden jeg blev færdig som læge, har jeg gerne ville forske, men egentlig var det tilfældigheder der gjorde, at det blev lige præcis dette emne jeg kom til at beskæftige mig med. Jeg føler mig utrolig privilegeret over at have haft muligheden for at skrive en ph.d.-afhandling og dermed muligheden for at fordybe mig i et emne samt at lære forskning som ”håndværk”. 4. har du undervejs tænkt, at du gerne ville have udført dine studier på en anden måde – i givet fald hvilke og hvordan? Man lærer altid undervejs, når man laver kliniske studier. Selvfølgelig opdager man retrospektivt ting, som man ville ønske, at man have gjort anderledes. Selv i de bedst designede studier med de mest gennemtænkte og gennemarbejdede protokoller er der forhold, der er umulige at tage hensyn til på forhånd. Hvis jeg havde vidst, den gang jeg startede, hvad jeg ved i dag, havde jeg nok valgt nogle patientgrupper med operationer med større perioperative blodtab. Selv om vi mente at have undersøgt blødningstendensen blandt de valgte patientgrupper, viste det sig, at de ikke blødte tilstrækkeligt til, at vi | forsknIng | kunne påvise en reel fordel ved hverken en mere liberal eller restriktiv transfusionsstrategi, hverken på vævoxygenering eller postoperativ mobilisering. 5. hvilke glæder og frustrationer har du oplevet undervejs? Den største glæde jeg oplevede, var den store samarbejdsvilje jeg mødte overalt. Både hos patienterne der deltog i studiet, mine vejledere, fysioterapeuter, plejepersonale og hos anæstesisygeplejesker og -læger, der hjalp mig undervejs. Men det daglige slid med at inkludere patienter kan være enormt frustrerende. Revision af hoftealloplastik var en relativt sjælden operation, så frustrationen over at miste en mulig patient var enorm. Ligeledes var det enormt frustrerende at opleve, at patienter havde fået blod udenfor protokol. Det hændte desværre ofte, at patienter havde fået blod uden for allokering. 6. hvad skal du lave, når du er færdig med din afhandling? Jeg er igen tilbage i klinikken, og er for tiden ansat på Nykøbing Falster Sygehus, anæstesiologisk afdeling som reservelæge. Jeg regner med at søge hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi i løbet af det næste år. 7. Vil du fortsætte med forskning efter forsvaret - og i givet fald hvordan? Jeg har et enkelt ”skrivebordsarbejde” linet op, men jeg har ikke planer om flere kliniske forsøg i den helt nære fremtid. På trods af frustrationerne ved forskning er der trods alt overvejende glæder, og jeg har bestemt tænkt mig at benytte de færdigheder, jeg har fået under mit ph.d.-forløb, og jeg er bestemt ikke færdig med at forske. Marts 2012 · <strong>DASINFO</strong> · 15
Page 1 and 2: Foto: Martin Kryspin Sørensen 1 Da
Page 3 and 4: Redaktør Kirsten Møller Kære kol
Page 5 and 6: afholdt af Dr. Patricia Kapur, M.D.
Page 7 and 8: New York Presbytarian Hospital ligg
Page 9 and 10: den konstatering, og den selvhøjti
Page 11 and 12: turn the music up, primetime Man l
Page 13: lankt stykke papir. Glæden da det
Page 17 and 18: SoftTip ® plus - No compromises Th
Page 19 and 20: Jeg har altid haft en drengedrøm o
Page 21 and 22: også fridage og forlængede weeken
Page 23 and 24: stArlinGs hjertelov oG behAndlinG A
Page 25 and 26: sin hjertelov kunne han udlede, at
Page 27 and 28: Intravenøs væskebehandling med ak
Page 29 and 30: dAsAims 63. ordinære GenerAlforsAm
Page 31 and 32: og interhospitale område, på kron
Page 33 and 34: CT: DASAIM har tidligere anbefalet
Page 35 and 36: faste medlemmer 3 postgraduate klin
Page 37 and 38: appliceres til speciallægepraksis.
Page 39 and 40: Få en gratis simulations-CD | dAsA
Page 41 and 42: En stærk kombination til måling a
Page 43 and 44: Personalet fra Intensiv afsnit, Reg
Page 45 and 46: Joint Annual Meeting of the Scandin
Page 47 and 48: 3M a/s Health Care 3M Bair Hugger v

DASINFO 1 - SATS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?