Skjulte handicaps - Greve kommune - Ergoterapeut Birgitte ...

Greve kommune 2013 Specialergoterapeut senhjerneskade 

Birgitte C Gammeltoft 

Noter til 

www.birgitte-gammeltoft.dk 

Specialergoterapeut senhjerneskade 

Birgitte Gammeltoft 

Facts om Hjernen 

• Udgør 2% af kropsvægten - bruger 20% ilt 

• Babyceller udvikles hele livet - plejes de godt nok til at 

vokse sig til neuroner (stimulation)? 

• Hvis hver af hjernebarkens celler var på størrelse med et 

sukkerkorn, ville den veje 25 tons og fylde som en 

lastvogn med hænger 

• 85.000 nerveceller (neuroner) dør hvert døgn 

• Hvis den menneskelige hjerne var så ukompliceret at vi kunne forstå 

den, var vi så ukomplicerede, at vi ikke kunne forstå den. 

Emerson Pugh 

Charles Sherrington 1857-1952 

Sherrington's Lov: For hver aktiveret neuron i en muskel, 

er der en samtidig inhibering af antagonisten. 

Sherrington kunne påvise at nerverne ikke var direkte 

sammenhængende, men samarbejdede gennem 

synapser. 

Eric Kandel påviste at den synaptiske 

styrke ikke er fikseret- Den kan ændres 

gennem stimulering 

Kan øges gennem sensibilisering 

Kan mindskes gennem habituering- vane 

Kilde:In search of Memory 

Hjernen har ikke 

udviklet sig siden 

stenalderen. 

Homo Sabiens har eksisteret 

i 50.000 år 

Når vi kan mere end 

stenaldermanden 

er det fordi vi har udviklet et 

kommunikationssystem hvor vi 

kan videregive information til 

næste generation, 

også uden at det kun går 

fra far til søn fra mor til datter etc. 

Gammel antagelse 

Santiago Ramón y Cajal 

spansk neuroanatom 1852-1934 

Beskrev fejlagtigt at nervesystemet 

var fikseret ”Hardwired” 

Når en hjernecelle dør er der intet at gøre. 

Alt kan dø intet kan gøres. 

Denne fejl lever videre i manges bevidsthed 

Harry Frederick Harlow, 1905-1981, 

amerikansk psykolog. 

Kendt for sine meget omfattende og grundige 

forsøg med rhesusaber 

Den bløde taktile kontakt er vigtig for overlevelse 

Og udvikling 

Donald Hebb (1904 –1985) 

Canadisk neuropsykolog: Neunons that 

”Fire together –wire together” 

Der sker ingen ændringer i cortex ved passive 

bevægelser 

Aktive problemløsende opgaver ændrer hjernen 

Skjulte handicaps efter hjerneskade 1



Mellemhjernen 

Hjernestamme 

Lillehjerne 

Parietallap 

Følesanser 

Occipitallap 

Syn 

Storhjernen 

Hjernelappernes funktion 

Lillehjerne 

Korrigerer bevægelser 

Cellekrop 

Dendritter modtager impulser 

Akson fra en anden celle danner synapse 

og sender impuls ind 

Myelinskede isolerer 

Frontallap 

Handling 

Insula 

(Er skjult) 

Temporallap 

Høre 

Aksonet sender impulser 

En hjernecelle (neuron) er kun 10-20 tusindedele mm stor 

komme i kontakt med 10.000 andre celler 

30.000 neuroner fylder som et knappenålshoved. 

Hjerneoverfladen er foldet 

Gyrus er vindingen 

Fissura er de dybe furer 

Sulcus er mindre furer 

Grå substand = Hjerneceller 

Hvidsubstans = Fedt -Myelin isolerer forbindelser 

Impuls i cellen 

Elektrisk 

Synapsen er 

Forbindelsen til 

en anden celle 

Kemisk 

Neurotransmittere 

transporterer 

energi til ny celle 

Beroligende medicin 

bedøver også de 

processer der skulle 

bruges til at lære 




En hjernecelle kan kun en ting – fyre eller lade være. 

Fyrer kun på den impuls den er bestemt for 

Fra fødselen 125 milliarder 

Mange celler vaskes ud = Udtynding 

i hjernebark: 

Mænd 22 milliarder 

Kvinder 19 milliarder 

Vokser ved stimulation - Skrumper ved deprivation 

Neurotransmittere 

Signalstof som formidler overgangen af 

nerveimpulser mellem to nerveceller el. mellem 

en nervecelle og en muskelcelle. 

BL.a: 

Glutamat, G-aminobutyrat (GABA), 

Acetylkolin - Serotonin - Dopamin 

- Adrenalin -Noradrenalin 

Opioider (endorfiner) - Glycin –Oxytoxin- 

Vasopressin 

Kilde: Klinisk ordbog 

Transmitterstoffet Glutamat 

Frigøres under stress og 

Ved dyb koncentration 

”LÆRINGSSTOF” 

Absorberes under læring 

Kan omdannes til gift 

Hvis det ikke opbruges 

Kan føre til demens hvis 

Personen er stresset 

1 Neuron kan danne 

Synapser til 10.000 = 

12 millioner kilometer 

nerveforbindelser 

Jo større celle 

Jo flere muligheder 

for synapser = 

samarbejde mellem 

cellerne 

Neurokemi og emotioner 

• Dopamin- styrer vågenhed og altafgørende for 

motivation 

• Serotonin- ”har det godt kemikalie” jo højere 

serotoninniveau jo mere optimisme 

• Acetylkolin- styrer aktivitet forbundet med 

opmærksomhed, indlæring 

• Noradrenalin- giver fysisk og mental vågenhed 

og løfter stemningen 

• Glutamat- vitalt for indlæring og hukommelse 

• Enkefaliner og endorfiner- modulerer smerte, 

reducerer stress og fremmer følelse af ro 

Kilde: Kit Malia Braim Tree Training 

Gentagen stimulering 

Use it or lose it 

Ingen stimulering 




Motion og bevægelse 

”tænder op” i hjernen 

Blodgennemstrømning 

Ved stille afslapning Efter 20 min. rask gang 

Brain-Derived Neurotrophic Factor 

BDNF- bygger op 

• Omega 3 fedtsyrer. 

• Uridin danner protein. Rørsukker og 

tomater. + omega 3 fremmer 

impulsoverførslen - hukommelsen 

• Cholin; vitamin B : æg, soja, linser og lever 

stimulerer nervecellers membraner - 

forstadie til acetylcholin 

Kilde: Food 4 Brains - Elsasscenteret 

Lokalisations - Funktionsteori 

• Beskriver hvor skader 

sidder 

Brodmans kort 

• Luria beskriver 

samarbejdet i hjernen 

• Blokke: 1-2-3 

• Zoner: primærsekundær-tertiær 

1 

2 

3 

Løbetræning forlænger livet 

Beskytter mod nedbrydning 

• Antioxydanter; forhindrer frigivelse af frie 

radikaler som nedbryder hjerneceller. 

• Vitamin C, rosmarin, flavoriner i frugt og 

bær. 

• Fysisk aktivitet fremmer hjernens evne til 

at håndtere intellektuelle og kognitive 

udfordringer. 

Kilde: Food 4 Brains - Elsasscenteret 

Hjernens funktioner 

Blok 1 

Formatio Reticularis 

Midthjerne 

Thalamus 

Hypotalamus Cerebellum 

• ENERGICENTRALEN 

• ”Portnerfunktion” 

• Styrer vågenhed 

• Styrer temperatur Sult / 

tørst 

• Sexualitet -lyst/ ulyst 

PROBLEMER VED SKADE: 

•Bevidstløshed 

•Hukommelsesproblemer 

•Synkeproblemer 

•Manglende temperaturregulation 




Sansebearbejdning på flere niveauer 

• Lave rute- hurtig 

• Evaluerer farligt – ufarligt 

• Stærkt myeliniserede fibre 

• Frygt - Fight – Flight 

• Høje rute -langsom 

• Bedømmer kognitivt og 

skelner og reagerer 

bevidst. Diskrimination 

• Tanke bag handling 

Hjernebarkens indadgående funktioner 

Høre 

Blok 2 

Føle 

Se 

• MODTAGECENRAL 

• ”Eksperterne” 

• Tager imod-bearbejder 

og samordner 

sanseindtryk 

• Videresender 

samordnede indtryk 

PROBLEMER VED SKADE 

Sansetab 

Agnosi = forkert 

bearbejdning 

Zoner i hjernen - PRIMÆRE 

P= Primære zoner 

P 

• Følesans: 

Taktile= hudens overflade 

Proprioceptive -led/muskler 

• Skade= føleforstyrrelse 

• Syn 

• Hemianopsi 

• Hørelse 

• ikke skelne lyd 

LIMBISKE SYSTEM - hurtigruten 

Hypothalamus 

”APOTEK” 

Fornix: forbinder 

”underste etage”/ubevidste 

med ”øverste etage”/bevidste 

Hippocampus: 

Adgang hukommelse 

Amygdala- færdig ved fødslen: 

startknap kamp/flugt 

Hjernebarkens udadgående funktioner 

areal 

PræmotoriskC 

B 

Præfrontal 

Blok 3 

Motorisk 

• Planlægger, styrer og 

korrigerer adfærd 

• A) Skaber ideer 

• B) Sammensætter bevægelse 

• C) Ufører bevægelse 

Skjulte handicaps efter hjerneskade 5 

A 

PROBLEMER VED SKADE: 

Ikke kontrollere adfærd 

A) Mister ide om hvordan 

B) Mister evne til at udføre 

C) Lammelse 

Primære zoner 

• Auditivt – 50% krydser så der modtages 

lyd fra 1 øre i både højre og venstre 

hjernehalvdel 

• Visuelt -50% krydser så der modtages 

syn fra 1 øje i både højre og venstre 

hjernehalvdel 

• Taktilt/proprioceptivt- 95% krydser og 

højre hjernehalvdel sender til venstre 

kropshalvdel. Ve til højre kropshalvdel



Zoner i hjernen - Sekundære 

S= Sekundære zoner 

T T 

s 

• ”Lægger puslespillet” 

• Følesans- 

”stereognose”mærke ting i 

lommen og genkende den 

• Astereognose/Taktil agnosi- 

Defekt Kropsskema 

• Høresans - genkende 

sproglyd genkende musik 

• Auditiv agnosi 

• Syn - genkende genstande 

på detaljer 

• Visuel agnosi 

Zoner i hjernen Blok 3 

• Primærezoner - 

Muskelbevægelser 

• Lammelser 

• Sekundære-Motorisk 

hukommelse for 

sammensatte 

bevægelser 

• Motorisk apraksi 

• Tertiær- Plan for 

handling 

• Ideationel apraksi 

Kroppens ATLAS i hjernen 

• I Parietallappen 

primær zone ses 

denne ”Homonculus” 

der afspejler 

sensibilitet/følesans 

• Føleforstyrrelse 

• En lignende findes i 

Frontallappen primær 

zone der afspejler 

motorikken 

• Lammelse ved skade 

Zoner i hjernen - Tertiære 

T= Tertiære zoner/grænseland 

Skal ”opdateres” hele tiden 

Ellers ”forsvinder” kroppen 

• Bearbejdede indtryk fra 

syn - hørelse og 

følesans samles til et 

forståeligt hele. 

• Lydligt indtryk kan give 

billede 

• Synsindtryk kan give 

føleoplevelse 

• Føleoplevelse kan give 

høreindtryk 

Kroppens repræsentation af 

Motorisk areal på kortex. 

Ansigt og mundhule og hånd 

optager forholdsvis meget mere plads 

end resten af kroppen 

Lurias funktionelle blokke 

Blok 1 

• Cerebellum= 

Lillehjernen 

• ”Bogholderen” 

• 10% af hjernen - halvdelen af 

cellerne 

• 1) Vestibulo-Cerebellum 

balance 

• 2) Spino-Cerebellum 

Koordination/grovmotorik 

Cerebellum 

• 3) Cerebro-Cerebellum 

Aktiv ved bearbejdning 

• Koordinations problemer 




Definitioner 

• Gnose (gr. Gnosis, erkendelse, viden) 

genstandserkendelse, sanseindtrykkenes 

identificering med et begreb (sanseniveauprimære/sekundære 

zoner) 

• Perception= opfattelse bearbejdning af emner 

umiddelbart fremkaldt ved sansepåvirkning udefra 

el. af egne organisme (opfattelsesekundære/tertiære 

zoner blok 2) 

• Kognition= (lat. Cognitio), opfatte, forstå, vide 

psykisk proces der omfatter iagttagelse, opfattelse, 

læring, tænkning og erkendelse (samarbejde 

tertiære zoner blok 2+3) 

Hjernemæssige forskelle 

Begge hjernehalvdele har muligheder for at klare alle funktioner. 

Normal udvikling – noget hæmmes og andet fremmes. 

SPROG 

RUM 

200 millioner nerveforbindelser der sikrer 

samarbejdet mellem højre og venstre hjerne 

Midtersiden Oppefra Et tværsnit 

Gummihånden 

• Forsøgsperson kan ikke se sin 

egen højre hånd – kun 

gummihånden 

• Efter et minuts stimulering 

både på gummihånden og på 

den rigtige hånd føles 

gummihånden som om den 

tilhører forsøgspersonen 

• Hvis gummihånden slås med 

en hammer, eller stikkes med 

nåle kommer der en 

frygtreaktion 

Selv ved normal perception 

kan hjernen snydes 

Venstre Højre 

Sprog - Verbal Musik - Nonverbal 

læse-skrive-regne Billeddannelse- visuel 

Digital -rækkefølge 

Logisk /Rationel ABC 

Rumlig (Spatial) 

Intuitiv 

Detaljer Helheder 

Problemløsning Spontanitet 

Farvenavne 1-2-3 

Skelne farver 

Positive følelser Negative følelser 

Lineær/Digital 

12.45 

Rækkefølge 

En ting ad gangen 

Forskelle i bearbejdning 

Helheder 

Visuel/billedlig 


ABC 

1-2-3-4 

Rumlig 

Flere ting på en gang



Gruppearbejde- Fra stimuli til handling 

Hvor starter input og hvilken rækkefølge. 

Blokke-zoner- hemisfære. 

• Gruppe 1:Gå op ad trappe til udsigtsplads 

• Gruppe 2: Lære at danse Lancies 

• Gruppe 3: Lære at svømme crawl 

• Gruppe 4: Lave kaffe til 4 personer og 

dække bord 

SKJULTE HANDICAPS 

HØJRE hjernehalvdel (venstre lammelse!!) 

• AMUSI problem med rytme og musik 

• AFFEKTIV APROSODI-tab af følelser i sprog 

• NEGLECT ”glemmer ”venstre side af rum eller krop 

• ANOSOGNOSI manglende sygdomserkendelse 

• SPATIALE FORSTYRRELSER Rum/ retning defekt 

• ASOMATOGNOSI defekt legemsopfattelse 

• HEMIANOPSI tab af venstre synsfelt 

Spejlneuroner 

Kredsløb mellem Insulagyrus 

cingularis 24-23 

frontallapperne og parietallapperne 

45 Brocas område styrer 

håndens motorik og er et stort 

område for spejlneuroner 


VENSTRE hjernehalvdel (højre lammelse!!) 

• AFASI Sprogproblem- Impressiv/Expressiv 

• ALEKSI læseproblem 

• AGRAFI skriveproblem 

• ACALCULI regneproblem 

• APRAKSI Handleproblem: 

• - IDEATORISK mangler ide 

• - MOTORISK ikke udføre handling 

• HEMIANOPSI tab af højre synsfelt 

Scanninger 

• CT -Computer Tomografi- scanning røntgen- 

”huset” 

• MR- Magnetisk Resonans- er radiobølger – 

”møblerne” 

• PET- Position Emission Tomografi -”beboerne” 

• SPECT- Single Photon Emission Computed 

Tomography -integrerer to teknikker: CT + 

radioaktivt materiale som viser blod 

gennemstrømningen. 

Ny forklaring på autisme 

• En særlig slags hjerneceller kaldet 

spejlneuroner gør os i stand til at leve 

os ind i andres følelser – noget, 

autistiske børn ikke kan. 




Hvad vi siger! 

• ’At spejle sig i andre’ 

• ’At være på bølgelængde’ 

• ’At have samme kemi’ 

• ’At være i resonans med hinanden’ 

• ’At abe efter hinanden’ 

• ’At følge med strømmen’ 

Spejlterapi – hjernen snydes 

Ramachandran 

-Planlægge 

sprog 

-Tale 

www.mirrorboxtherapy.com 

B 

-Skrive 

-Forstå handling 

W 

-Forstå ord 

Lyt til sproget: 

Ekspressiv afasi er ”ikke flydende” 

Impressiv afasi er ”flydende” 

-Læse 

• Hos aberne kan 

spejlneuronerne kun 

efterligne hånd- og 

mundbevægelser, 

mens de hos 

mennesket også 

kopierer føddernes 

måde at flytte sig på. 

Spejlneuroner 

Følesansens 

hukommelse 

Kinæstetisk 

(S) Sprogmelodi 

(T) 

(P) Udtale 

(P) Sproglyd 

UDTRYKKE (S) Sprogforståelse 

Syn 

Billeddannelse 


(T) Idé 

Bevægelses 

hukommelse 

Kinetisk 

OPFATTE 

Impressive sprogfunktioner



”Hvad”-banen 

Temporal/occipital 

• Alexi - læseproblem 

• Auditiv agnosi- defekt 

ordforståelse 

• Visuel agnosi -defekt 

synsopfattelse 

• Asomatoagnosi - defekt 

kropsskema 

Visuel agnosi 

–Apperceptiv agnosi - ikke opfatte 

synsindtrykkene korrekt,, som er en defekt i 

perceptionen. (sekundære zoner). 

–Associativ agnosi - kan se klart og 

tydeligt, men ikke forbinde det han ser med 

noget han kender, en defekt i 

associationsbanerne. (tertiære zoner). 

Test for kropsskema med filtpuslespil hvis 

personen er lammet i højre hånd eller har impressiv afasi 

Agnosi= problemer med opfattelse - 

de bageste dele af hjernen 

• Føleagnosi – kompenser med syn og høresans 

• Synsagnogi – kompenser med føle og høresans 

• Høreagnosi – kompenser med syn og følesans 

• Start med stor forskel - graduer til mindre 

forskel 

• Genkendelse af alle dagligdags ting, indrag 

flere sanser- appelsin: orange/rund/syrlig/nubret 

• Sæt ord på genstande/føl på dem/afprøv dem. 





Expressive sprogfunktioner 

Pet scanning ved indre sprog 

Udsagnsord = adverbium 

I frontallap 

Ved skade har 

pt. flest navneord 

”telegramstil” 

Ikke flydende afasi 

Navneord = substantiv 

i temporallap 

Ved skade har pt. flest 

handlingsord 

”ofte sort tale” 

Flydende sprog 

Personen tænker på at lave navneord til udsagnsord 

Hund - gør , Skib - sejler, Solen - skinner 

Luria afasitype: Motorisk efferent 

• Ingen motorisk plan for 

sprog 

• Kan eftersige lyd 

• Besværet motorisk skift 

• Spontansprog dårligt 

• Aprosodi 

• Perseveration 

• Telegramstil (amnesi) 

• Agrammatisme 

Fokus: Præmotorisk/motorisk 

• OPTRÆNING: 

• Mønstertegning 

• Reproduktion af 

rytmesekvens 

• Arme og 

fingerbevægelser 

• Guiding 

Brodmann 45 

• Amnesi - Ordglemsel 

• Parafasi - Forkert ord 

• Perseveration - Irrelevant gentagelse 

• Jargontale - Overindlærte fraser 

• Affekttale - Bande 

• Agrammatisme - defekt sætning 

• Agrafi - defekt skriveevne 

• Acalculi - defekt regneevne 

• Mutitas - Ordstumhed 

Luria afasitype: Frontal Dynamisk 

• Intakt sprogforståelse 

• Verbal aspontanitet 

• Dårlig hukommelse 

• Manglende planlægning 

af sprog 

• Desorientering 

• Incontinens 

• Initiativløshed 

Fokus: Præfrontal kortex 


• Bevægelse stimulerer 

indre sprog 

• Reciprok koordination 

• Krybe kravle øvelser – 

gåture 

• Trilleøvelser om egen 

akse 

Brodmanns 45 

• Brocas afasi 

• Udviklingsmæssigt havde vi 

håndbevægelser før strubelyd, derfor vil 

fingerbevægelser facilitere sprog. Det 

ligger i næsten samme areal. 




Luria afasitype: Motorisk afferent 

• Artikulationsapraksi 

• Manglende sensorisk 

feedback 

• Spontantale bedre end 

enkeltord 

• Ikke skelne artikulation 

(B-P) 

• Skrive og 

læsevanskeligheder 

• Jargontale 

Fokus: lige over temporalap sulcus sylvia 


• Taktil/kinæstetisk 

information: 

• Føle genstande i hænder 

• Mærke genstande i 

mundhule 

• Helheder i stedet for 

enkeltord 

Luria afasitype:Akustisk/amnestisk 

• Auditive spor sletter hinanden 

• Ikke fastholde besked der ikke 

indgår i meningssammenhæng 

• Genstandsbenævnelser defekt 

• Verbal parafasi 

• Amnesi 

• ”Optisk afasi” / visuel agnosi 

Fokus: Temporal/parietal/occipital 

= Tertiære områder 


• Støtte audioverbale 

hukommelse: meningsfulde 

sammenhænge: vaskekluden 

bruges til vask. 

• ”Memorytræning”: eks: 

• Hvad er der i dit køleskab? 

• Hvad køber man hos 

slagteren? 

Optræning af Semantisk afasi 

Brug konkrete visuelle rumlige objekter 

Luria afasitype: Sensorisk Akustisk 

• Defekt analyse af 

sproglyd 

• Ordsalat 

• Få betydningsbærende 

ord 

• Ukritiseret parafasi 

• Læse og 

skriveproblemer 

Fokus: Temporallap 


• Konkrete situationer 

• Forbindelse mellem ord og 

handling 

• Kategorier eks. Kniv/gaffel/ske 

• Køkkentræning bruge kniv til 

at skære brød 

• Visuel støtte – skrive ordene 

Luria afasitype: Semantisk afasi 

Svigtende analyse af: 

• Verbale spatiale 

relationer 

• Tidsrelationer 

• Agrammatisme 

• Normal artikulation og 

sprogopfattelse 

• Læse og 

skriveforstyrrelser 

Til højre til venstre 

Op - Ned 

Tynd - Tyk 

Lille-Stor 

Fokus: Parietal/occipital 


• Nonverbal Guiding 

• Visuospatial information: 

Dække bord med gaffel til 

venstre 

• Guiding i sekvenser 

• Billeder med størrelsesforhold 




Gruppearbejde 

Hvor sidder skaden…? 

• Gr. 1: ..Når pt. har skriveforstyrrelser, og taler 

ikke flydende med amnesi (navn) 

• Gr. 2:…Når pt. taler flydende, ukritisk og med 

ordnydannelser (navn) 

• Gr.3… Når pt. ikke kender retningsbetegnelser 

som foran/bagved og har læse og 

skriveforstyrrelser? (navn) 

• Gr.4….Når pt. taler utydeligt, har svært ved 

enkeltord lettere ved hele sætninger?(navn) 

Gruppe 1 starter med opgave 1 og fortsætter, 

Gruppe 2 starter ved sp. 2. 

Ramt på Sprog = AFASI 

• Tal direkte – kort – klart 

• Tal aldrig hen over hovedet 

• Råb ikke - han hører normalt 

• Brug billeder - tegninger 

• Aflæs kropssprog – vis kropssprog 

• Sprog i konkrete situationer 

• Krav der er passende 

• Brug andre sanser–se–føle–lugte-smage 

• Hjælp i gang med guiding 

Life Interest cards LIV 

bruges til at finde ud af vigtige aktiviteter 

• Sort-hvide tegninger til voksne afatikere indeholder: 

• Instruktions manual 

• Scorings ark 

• (95) femoghalvfems aktivitets kort 

• (2) to symbol kort til at støtte sortering af aktivitetskort 

• (11) elleve emotions kort til at identificere følelser 

• (7) syv adaptations kort som viser alternative måder at 

deltage i aktivitet 

• (6) seks sammensatte kort der viser konversations 

kategorier 

• www.livcards.org 

Bostonskolen: 

• Broca afasi (Brodmann 45) 

• Wernicke Afasi 

• Konduktions Afasi 

• Transkortical Motorisk 

• Transkortical Sensorisk 

• Aleksi med Agrafi 

• Aleksi uden Agrafi 

AFASISYNDROMER 

Luria: 

Kilde: Neuropsykolog Anne Lise Smed 

• Efferent Motorisk Afasi 

• Sensorisk Afasi 

• Afferent Motorisk Afasi 

• Dynamisk Afasi 

• Semantisk afasi 

• Akustisk Amnestisk Afasi 

Jill Bolte Taylor 

Ph. D. Hjerneforsker 

Slået at indsigt 

Historien om egen 

hjerneblødning 

Og rehabiliteringen 

www.livcards.org 

Pris 965 kr. 




Skade på 

nerveimpulser 

Til mund og svælg 

Artikulations 

vanskeligheder 

Utydelig tale 

Behandling -FOTT 

Plasticitet og genoptræning 

Restitution – Tidsbegrænset – ca 1 år 

• Transneural degeneration 

• Axon regeneration Nervecellen vokser med 1 mm /døgn 

• Collateral sprouting Intakte nerveceller sender nye axoner/dendritter 

• Øget aktionspotentiale - 20 gange så følsomme 

• Neural overkapacitet Hidtil uudnyttede celler 

Plasticitet og genoptræning 

Substitution- Ikke tidsbegrænset 

Hjernen kan lære nyt hele livet = 

Reorganisering: 

• Bruge andre funktionelle systemer = kompensation 

• Bygge på restfunktion= udfaldsorienteret træning 

• Babyceller produceres i hippocampus – 

• kan ved stimulation vokse til neuroner 

Neuroplasticitet 

• Flere kombinationsmuligheder i hjernen 

end atomer i universet 

• 1.000.000 forbindelser mellem 

nervecellerne nedbrydes eller dannes pr. 

sekund. 

Kilde Jens Bo Nielsen Den plastiske hjerne 

Neuroplasticitet 

Collateral sprouting 

Som med parkeringspladser i storbyen: så snart der er en plads 

ledig bliver den optaget af en anden forbindelse 

Håndens atlas i hjernen 

STIMULATION FÅR OMRÅDET TIL AT VOKSE 

Manglende stimulation får området til at forsvinde 

– USE IT OR LOSE IT 




Generelle strategier-kognitiv 

træning 

• ”Opskrifter” er ikke mulige - individuelt 

• Tilpasse opgavens kompleksitet-graduering 

• Passende instruktion : imitation, fagter, 

demonstration, verbal, billedlig, skriftlig? 

• Byg på ressourcer - undgå at jogge i huller 

• Repetition - praktisk afprøvning/guiding 

• Byg på positive signaler- undgå negative 

• Bryd opgaven ned i trin. 

• Hjælp pt. til at arbejde systematisk 

KOP 

Sprog 

Musik 

auditivt 


Krop 

Kinæstetik 

De mange intelligenser: Howard Gardner 

Logik 

Matematik 

Den Sproglige intelligens 

Spatiale 

Rumlige 

• Gode til at læse/skrive/kommunikere med 

ord 

• Lærer bedst ved ORD 

• Kendes på: løser kryds og tværs, skriver 

• Typisk: forfattere, journalister, digtere og 

komikere 

FUNKTIONELLE SYSTEMER 

Netværker der bearbejder samme type af information 

F.eks. 

AUDITIVE SYSTEM høre – musik/sprog 

LOGISK MATEMATISKE – tal/mønstre 

SPATIALE – rumlig opfattelse 

VISUELLE - synet 

KINÆSTETISKE – kroppens led/muskler 

TAKTILE - følesans 

VESTIBULÆRE - balance 

INTELLIGENSER - METACOGNITION 

SPROG 

MUSIK 

LOGISK MATEMATISK 

SPATIALE 

KINÆSTETISKE 

SELVOPFATTELSE 

SOCIAL KONTAKT 

NATUR 

”SPIRITUEL” 

”DE STORE TING” 

Sprog Musik Logik Rum Krop 

HOWARD GARDNER 

http://www.dr.dk/videnskab 

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm 

Den visuelt/rumlige intelligens 

• Gode til at visualisere ideer, tænke i 

billeder og tegne 

RUM 

• Lærer bedst via billeder 

• Kendes på at tage mange billeder, lave 

krusseduller på papirer og lægge puslespil 

• Typisk: arkitekter, fotografer, strategiske 

planlæggere 




Den musiske - intelligens 

• Gode til at komponere musik, synge 

og følge en rytme 

• Lærer bedst via musik 

• Kendes på nynner og trommer rytmer, 

lægger mærke til lyde, er gode til at 

danse 

• Typisk: musikere og komponister 

Den logisk matematiske intelligens 

• Gode til: udregne, systematisere, tænke logisk 

og resonere 

• Lærer bedst gennem tal 

• Kendes på laver organiserede lister, leder efter 

mønstre og tænker rationelt 

• Typisk: ingeniører, forskere, økonomer, 

advokater og revisorer 

Den sociale intelligens 

• Gode til at arbejde sammen med andre, 

forstå andre og vise følelser 

• Lærer bedst via en social oplevelse 

• Kendes på at deltage aktivt i 

foreningsarbejde, bedst tilpas i selskab 

med andre, viser sympati med andre 

• Typisk: lærere, politikere, sælgere, 

terapeuter 

Den kropsligt /kinæstetiske intelligens 

• Gode til: bruge kroppen til at udtrykke 

og skabe ting 

• Lærer bedst ved en fysisk oplevelse 

• Kendes på svært ved at sidde stille, 

dyrker meget sport, bruger hele 

kroppen til at kommunikere 

• Typisk: atleter, dansere, skuespillere, 

kunstnere 

Den personlige intelligens 

• Gode til: analysere egne tanker og handlinger, 

sætte mål for sig selv og kende egne grænser 

• Lærer bedst ved refleksion 

• Kendes på at sidde og dagdrømme, er 

intuitive og arbejder bedst alene 

• Typisk: filosoffer og rådgivere, 

psykoanalytikere, psykologer 

Den naturalistiske intelligens 

• Gode til at genkende flora og fauna, forstå 

naturens sammenhæng og til at begå sig i 

naturen 

• Lærer bedst via en oplevelse i naturen 

• Kendes på at samle ting fra naturen, lægger 

mærke til skift i vejret og nægter at slå 

tissemyrer ihjel. 

• Typisk: landmænd, biologer og botanikere 




”Den Spirituelle intelligens” 

• Gode til at opfatte ”ting mellem himmel og jord” 

• Lærer bedst via indre tanker og drømme 

• Kendes på at kunne forudsige begivenheder 

• Typisk: Clairvoyante, kloge mænd og koner, 

astrologer 

Tankeprocesser og handling 

• Verbalt ”stræk venstre arm” - krop og sprog 

• Demonstration ”gør som jeg” - krop og rum 

• Guiding (med lukkede øjne)- krop 

• Ændring i hastighed og rytme - musiske 

• Holde strukturen i bevægemønstre - 

logik/matematik 

Artikel: Kroppen i bevægelse for en styrket tænkeevne 

Fysioterapeut Jens Ole Piil 

Eksekutive funktioner 

• At få en ide 

• At planlægge 

• At udføre 

• At vurdere og eventuelt justere 

Initiativ til og planlægning af sammensatte, 

organiserede, sekventielle handleforløb, som udføres 

under løbende vurdering og justering og under 

hensyntagen til omgivelsernes krav og forventninger, 

således at personens egne behov tilgodeses, og som 

resulterer i opnåelse af et mål i den nærmeste eller i en 

fjernere fremtid. 

Involverer begge hjernehalvdele men mest venstre 

S p r o g 

L o g i k 

M u s i k 

• 5 moduler tager imod 

samtidig 

• ”Bagbeklædningen” 

mangler 

• Træk ikke en tom 

skuffe ud 

• Fyld noget mere i de 

skuffer der har indhold 

• Følelserne skal være 

med 


K r o p 

R u m 

Kommunikation og de 5 moduler 

”Hvad der siges” 

( teksten) 

• Logik og 

• Sprog 

”Hvordan det siges” 

( konteksten) 

• Krop 

• Rum og 

• Musik 

Eksekutive dysfunktioner 

• Behov for struktur 

• Terapeuten må være ”chefen” 

• Kompenserende tiltag -Skema / oversigt/ 

kalender 

• Minimer stimuli i omgivelser 

• Arbejd med en ting ad gangen 

• Feedback på det væsentlige



Balance i informationsforarbejdning 

• Top-down-styret 

er kontrolleret af 

eksisterende viden. 

• Ser en kage men ved 

at det må vente til 

efter frokost 

• Bottum-up-styret 

kontrolleret af 

indkommende data 

• Ser en kage og spiser 

den for sulten gnaver 

Præfrontal kortex inddeles i: 

• Dorsolateral præfrontal 

– Ydersiden (9 og 46 Brodmans) 

• Orbitofrontal 

– Undersiden 

(10,11) 

• Medial præfrontal 

– Dybe lag ( 32) 

Frontallap 

Parietallap 

Ubalance i informationsforarbejdning 

• Top-down-styret er 


eksisterende viden. 

• Autister har for lidt 

Frontal kontrol 

Kilde: Uta Frith 

• Bottum-up-styret 


indkommende data 

• Autister bliver 

domineret af dette, 

der er for mange 

sensoriske input, der 

ikke kan hæmmes 


1 

1 

2 

3 

2 3 

4 

1. Ideen skabes 

2. Hukommelse for 

handling hentes frem 

3. Handling igangsættes 

4. Besked til højre side 

om at bruge venstre 

hånd. 

IDEATIONEL APRAKSI 

Klienten ved ikke hvordan: hele konceptet eller ideen 

om aktiviteten mangler, eller er ikke tilgængelig fra 

hukommelsen. 

Klienten ved ikke (altid) hvordan objekter anvendes og 

har ofte problemer med at udføre formålsbestemte 

aktiviteter 

Motoriske aktiviteter er mulige, men resultatet er ikke 

altid brugbart 

Problemer der ses er fejlagtig brug af redskaber, 

udeladelse af dele af handling og forkert 

rækkefølge. (Árnadóttir, 1990).



IdeoMOTORISK APRAKSI 

Klienten ved ikke hvordan; ideen eller planen for 

handlingen er OK, men udførelse er forstyrret. 

Klienten har problemer med udførelse af bevægelser i 

holdning og rumlig orientering. Hyppigste fejl er 

brug af kropsdele som objekter, at holde en 

genstand med et klodset og ufleksibelt greb 

Klienten forstår hvad han skal, er istand til at 

verbalisere opgaven han skal udføre, men er ikke 

istand til at starte eller afslutte opgaven. 

Automatiske bevægelser kan udføres adæquat. 

(Arnadottir 1990). 

Skelne apraksi fra agnosi 

• Når personen med visuel agnosi får tingen 

i hånden kan den genkendes og anvendes 

rigtigt. 

• Hvis pt. har apraksi hjælper den taktile 

information ikke 

IDE 

• Ide er den overordnede tanke om hvad det 

drejer sig om ex. Lave kaffe, smøre brød. 

• Hvis der er et problem kan pt. ikke starte, 

eller fejler. Vi kan kun observere udførelsen 

• ex spiser sæben, kommer tandpasta på 

skoene. 

Ideationel 

apraksi 

Ideomotorisk 

apraksi 

Problem 

Forkert brug af objekt 

Springer skridt over i Hælder ikke vand i 

aktivitetsudførelsen 

kaffemaskine 

Forvirring i rækkefølge Først kaffe i maskinen, og leder 

derefter efter filter 

Bruger kropsdele som objekt Bruger finger som tandbørste. 

Bruger hånd som vandkande. 

Problemer med spatial Tand- eller hårbørste vender 

orientering af objekter forkert vej 

Inadækvat håndposition Forkert håndposition på objekt 

Perseveration 

Betydningsmæssig fejl 

Eksempel 

Bruger skruetrækker som 

hammer for at slå søm i træ. 

Tandbørste som ske 

Starter igen og igen- fortsætter 

med aktivitetsdel 

Skubber med skruetrækkeren i 

stedet for at skrue 


Type 

Praksis kaldes også eksecutive 

funktioner og deles ind i 

IDE 

KONCEPT 

PLAN 

PROGRAM 

PRAKSIS 

Ideation 

Motorisk praksis 

Koncept 

Koncept er ideen i detaljer som indeholder 

både ide og indre planlægning. 

Kognitive proces som kræver indre kendskab, 

og indeholder at rette opmærksomhed mod 

detaljer og kunne forudsige fejltagelser 

som en feed-forward mekanisme. 

Dvs pt skal kunne tænke fremad og forudse 

mulige forhindringer



Koncept 

• Eksempel. Når jeg skal lave kaffe skal jeg 

bruge en kaffemaskine, et filter af den rigtige 

størrelse til tragten, kaffebønner, vand. 

Konceptet er mere specifikt og indeholder 

tanken om hvordan det skal udføres. 

• Det er den viden som er lagret i 

arbejdshukommelsen, ex hvordan et redskab 

anvendes. Ved problemer anvendes et forkert 

redskab. Ex. Gaffel til at smøre brød med. 

Program 

• Program er selve udførelsen af handlingen – 

vandet hældes på. Her er også evnen til at 

starte, følge de rigtige sekvenser, fortsætte 

aktiviteten og stoppe op i tide og ændre 

planen. 

• Problem persevererer, får ikke kontrolleret og 

stoppet i tide. 

Apraksiguidens teori 

Aktivitetsudførelse er en cyklisk proces 

Orientering - udførelse – kontrol, 

i samspil med omgivelser 

Plan 

• Vi kan kun se udførelsen som er: 

• Plan er helt konkret det motoriske aspekt, hvad 

gør jeg her og nu, hvis det er en fremmed 

kaffemaskine. 

• Hvor skal vandet på, hvor er knapperne, hvordan 

skal der tændes? 

• Hvad gør jeg hvis den ikke er i stik på væggen? 

Apraksiguideline - 

• Hollandsk valideret teoriguide/evaluering 

• Når apraksien er diagnosticeret: 

• Vurder hvor i processen det går galt 

• Orientering - udførelse – kontrol 

•Vælg ét område 

•Vælg én strategi og træn 4 gange 

• Evaluer – hvis ikke læring - ny strategi 

Intervention under læring af opgave 

• Stimuler til opmærksomhed, motivation 

•Brugrytmer 

• Vis billeder 

• Peg på objekter 

person 

• Bed klienten om at gentage verbalt 

Vær opmærksom på 

dynamisk interaktion 

omgivelseren 


opgave



Strategitræning 

En tilnærmning til at genskabe aktivitet og 

deltagelse ved at bruge strategier til at blive 

mere selvhjulpen. 

En strategi er en metode som bruger intakte 

kropsfunktioner for at kompensere for skadede 

kropsfuktioner. 

En strategi for klienten er en ny måde at udføre 

opgaven på. Klienten bruger “internal” eller 

“external” kompensation med det formål at 

kunne udføre opgaven med succes igen 

Strategier 

• Stikord (Cues) 

• Billeder 

• Rytmer 

• Verbal selvinstruktion – tal højt 

– Verbal repetition af rækkefølge 

• Bryd opgaven ned i trin 

• Nedskrevne skridt på papir 

• Støtte fra partner 

Hvilken strategi fører til “internal” kompensation? 

Forlæg: 

Resultat: 

Programmeringssvigt 

Ulogiske rækkefølger 

Kan ikke motorisk få hånden 

til at udføre opgaven p.g.a 

Motorisk Apraksi 

Ideationel apraksi 

Feedback 

• “Internal strategi:” ( intrinsic)– evnen til at 

opfatte den sensoriske information, der 

kommer fra egne bevægelser - taktilt – 

kinestetisk 

• “External” strategi: (extrinsic)- omgivelsers 

reaktion /støtte. Billeder, sekvenser i 

billedhistorier 

Forlæg: 

Resultat: 

Kopier denne figur ud af de 4 klodser 

Svær fordi de 3 linjer ikke kan ses 

Personen ser detaljen:en 

hvid vinkel. 

Har mistet overblikket/ 

Helhedsopfattelsen 

Visuospatiale Problemer: 

kan ikke se hvad vej 

klodserne vender 




Påklædningsapraksi 

Navn efter der hvor det observeres. 

Vigtigere at beskrive baggrunden Opgave: 

Sæt tal på urskiven 

Skade i venstre 

hjernehalvdel: 

• Kan ikke organisere 

tøjet og ikke klare 

rækkefølge pga 

ideationel eller 

Motorisk apraksi 

Skade i højre 

hjernehalvdel: 

Kan ikke finde ind i tøjet 

pga rumlige 

forstyrrelser eller 

neglekt 

Gruppearbejde 3. dag 

Vurder følgende aktivitet og beskriv hvilke krav det stiller til 

pt. i forhold til: 

• Syn og synsbearbejdning / visuel opfattelse 

• Auditiv opfattelse / sproglig forståelse 

• Taktil diskrimination 

• Initiativ – planlægning 

• Overblik – udførelse 

Gruppe 1: Tage skjorte på 

Gruppe 2: Skrive postkort 

Gruppe 3: Løse kryds og tværs 

Gruppe 4: Læse avisen 

Kraniestrukturer 

Dybe lag af kraniet er skarpe 

Orbitofrontale dele af cortex 

hviler på disse 

Oversiden glat 

Dybe skader giver ofte emotionelle forstyrrelser 

Alle tal er i digital 

rigtig rækkefølge (pt. 

hø.hemisfæreskadet) 

Problem: manglende 

overblik og 

spatial opfattelse 

Svær perseveration 

Orbitofrontal skade 

• 

•Impulsivitet 

•”Kort lunte” 

• Uhæmmet sprog 

• Grænseoverskridende 

• Manglende selvkontrol – mad/ sexualitet 

• Uhæmmet social adfærd – manglende hæmninger 

Undlad fristelser i miljøet 

Afled før konflikt optrappes 

Stressreduktion vigtig hvis der skal kunne indlæres 

Hypothalamus 

”apotek” 

Amygdala 

Hippocampus 


Thalamus 

Putamen



Limbiske strukturer 

• Thalamus: relæstation der dirigerer indgående 

informationer til andre områder i hjernen 

• Hypothalamus: justerer konstant kroppen for at 

holde den optimalt tilpasset til omgivelserne. 

Udtrykke følelser udadtil 

• Hippocampus: afgørende for at huske 

• Putamen: automatisk bevægelse 

• Amygdala: genererer frygt og lagrer 

emotionelle erindringer. 

Nedsat funktion 

Kilde: Kit Malia Brain Tree Training 

Amygdala hos autister 

Følelseshjernen 

Sociale hjerne 

Øget funktion 

• Amygdalas bageste 

dele og omgivelser 

forstørret –sanser ind 

• Amygdalas forreste 

områder reduceretkontrollen 

mangler. 

Flaskehals hvor der kommer for meget ind og for lidt ud 

Forstå og tackle 

problemskadende adfærd 

• ”Et sind uden emotion er egentlig slet ikke et 

sind. Det er en sjæl på is – et koldt, livløst 

væsen blottet for lyster, frygt, sorger, smerter og 

glæder” 

• ”EMOTION -Desværre er det mest 

bemærkelsesværdige at alle ved hvad det er 

indtil de bliver bedt om at definere det” 

Joseph LeDoux 


Limbiske system 

• Knytter affekt og følelse til information som 

strømmer ind gennem vores sanser. 

• Det modnes kun i tidlige barneår, og vi reagerer 

som en 2 årig resten af livet. 

• Amygdalas vigtigste opgave er straks at 

skanne alle påvirkninger udefra og fastslå 

sikkerhedsniveauet. 

• Hvis vi er rolige og trygge kan Hippocampus 

aktiveres og gøre os i stand til at lære og huske. 

Kilde: Slået af indsigt Jill Bolte Taylor 

Orbitofrontale kortex: 

Mediale dele - positiv belønning- ros 

Laterale dele – negativ - straf 

Dorsolaterale kortex 

Kognitiv styremekanisme 

Følelser kommer fra amygdala 

men kontrolleres af kortex 

Emotion- følelser 

• Primære emotioner: Glæde, tristhed, 

væmmelse, frygt og vrede – kræver ikke 

bevidsthed (lav rute) 

• Sekundære emotioner er følelser der 

kræver bevidst kognitiv bearbejdning (høj 

rute) 





Emotionelle ændringer - 

hjerneskade 

• Nedsat vågenhed, drive og motivation 

skyldes dobbeltsidig skade i frontallapper 

og hjernestamme. 

• Forveksles desværre ofte med 

dovenskab, klodsethed og at ”bare tage 

sig sammen”!!!! 

• Det er hjernens nedsatte impulsoverførsel 

Tolerance 

Hæmning 

af impulser 

Humør/Følelser 

Personlighed 

Relationer 

Bevidsthed/Indsigt 

Kilde: Kit Malia 


Hvad påvirkes ved en hjerneskade 

Perception 

Eksecutive færdigheder 

Motivation 

A: 

Lock in 

Syndrom 

Vågen men 

Lammet 

Læs dykkerklokken 

Og sommerfuglen 

Bevægelse 

Hukommelse 

Opmærksomhed 

Informations 

bearbejdning 

Koordination 

Balance 

Sproglige færdigheder 

Tale 

Udholdenhed/Træthed 

Sensorisk Perception 

Lock in syndrom - Coma 

B: Coma 

Kilde Antonio Damasio – The Feeling of what Happens 

Find noget der optager personen 

Succes ved overkommelige mål 

Arbejd i nærmeste udviklingszone NUZO 

Arbejd sammen med andre der finder opgaven værdifuld 

Undgå eller reducer stress 

Lær eleven at sove godt, REM søvn og Dyb søvn 

+ rigtig hjernekost - Omega 3 fedtsyrer 

Medial præfrontal-skade 

• Forsænket kortikal tonus/ sløv/lav arousal 

• Ukontrolleret konfabulation - Korsakow 

• Forstyrret selektiv tænkning 

• Hukommelsesproblemer 

•Konfusion 

• Desorientering 

Glasgow Koma Skala 

• Åbne øjne 1-4 Spontant 4 

Ved tiltale 3 

Ved smerte 2 

Ingen 1 

• Verbal respons 1-5 Orienteret 5 

Forvirret 4 

Inadæquat 3 

Uforståelige lyde 2 

Ingen 1 

• Bedste motoriske respons 1-6 Følger kommando 6 

Lokaliserbart ved smerte 5 

Fleksion normal 4 

Fleksion unormal 3 

Ekstension 2 

Ingen 1 




Graduering 

Glasgow Koma Skala 

• Mild hjerneskade 13-15 point 

• Moderat hjerneskade 9-12 Point 

• Svær hjerneskade 3-8 point 

Post Traumatisk Amnesi 

MINIMALT BEVIDSTHEDSNIVEAU 

På minimalt bevidsthedsniveau vil patienten kunne følge 

opfordringer og til en vis grad kunne tale. Vil periodisk eller 

permanent være i en tilstand, hvor han kan være bevidst om sig selv 

og sine omgivelser, men stadig kognitivt forstyrret og afhængig af 

omgivelserne. 

DEN KONFUSE TILSTAND 

I den konfuse tilstand kan alle kognitive funktioner være påvirkede. 

Adfærden kan variere mellem helt "normal" til tydelig "konfus". Der 

ses ofte desorientering i tid, sted og egne data. Nogle patienter kan 

vise en fragmenteret og bizar adfærd, ligesom konfabulation kan 

observeres. 

Individuelt om pt. gennemlever alle faser – kan stoppe på et niveau 

DEN KONFUSE TILSTAND 

Ranchos Los Amigo 7-10 

COMA Ranchos Los Amigo 1-2 

MINIMAL BEVIDSTHED 

Ranchos Los Amigo 3-7 

VEGETATIV Ranchos Los Amigo 2-3 

Coma - Vegetativ - Minimalt bevidsthedsniveau - Konfuse tilstand - Post PTA 

Post Traumatisk Amnesi 

COMA 

Patienten er dybt bevidstløs. Alle voluntære reaktioner er ophørt. 

Der ses udelukkende reflektorisk motorik. Øjnene er vedvarende 

lukkede. Patienten kan ikke vækkes. 

(Jennet, 1996) 

VEGETATIV TIL STAND 

Patienten er vågen (kan have åbne øjne), men der ses ingen 

konsistent respons ej heller emotionel respons. 

Patienten er ude af denne tilstand, når han kan reagere specifikt 

(ikke nødvendigvis konsistent) på stimuli som verbal opfordring 

"tryk mig i hånden", "løft hånden". 

POST TRAUMATISK AMNESI (PTA) 

•PTA fra skadestidspunktet til en sammenhængende 

hukommelse 

•Varigheden fra minutter til mange måneder. 

•Nogle patienter kommer måske aldrig "ud" af PTA. 

•Patienter i PTA er ikke fast orienteret i tid, sted og 

egne data. 

•Ikke i stand til at huske / fastholde oplysninger omkring 

skade og indlæggelse. 

•Det er meget individuelt om patienten gennemlever alle, 

nogle eller forbliver i de forskellige bevidsthedsniveauer. 

Ranchos Los Amigo Skala 

1. Ingen reaktion - total assistance 

2. Generaliseret reaktion - total ass. 

3. Lokaliseret reaktion - total ass. 

4. Konfus agiteret - maksimal ass. 

5. Konfus, uhensigtsmæssig, ikke agiteret maksimal ass. 

6. Konfus-hensigtsmæssig adfærd -moderat ass. 

7. Automatisk – hensigtsmæssig adfærd – minimal ass. 

8. Målrettet og hensigtsmæssig adfærd – standby ass. 

9. Målrettet og hensigtsmæssig adfærd – standby ass.spørger 

selv 

10. Målrettet og hensigtsmæssig adfærd – selvstændig 

med hjælpemiddel 




Ranchos Los Amigo Skala 1 

Ingen reaktion - total assistance: 

Patienten synes at være dybt sovende, reagerer ikke 

på nogen form for stimuli 

• Forebyg fysiske følger - lejring 

• Undgå sensorisk deprivation passiv bevægelse 

• Arousal øges ved varierede stimuli 

• En sans af gangen - hvile -stimuli-hvile 

• Høre- lugte- berøre - bevægesans 

• Familie og venner er mest centrale 


Lokaliseret reaktion - total assistance 

Pt. reagerer specifikt, men inkonsistent på stimuli. Reaktionerne 

er direkte relateret til typen af stimulation. Pt. kan følge enkle 

verbale opfordringer såsom ”luk øjnene”, ”tryk mig i hånden” men 

på en inkonsistent (ulogisk) måde evt. med latenstid. 

• Undgå distraherende faktorer 

• Samme sted, personale, tid, og måde 

• Ved agitation, skift stimuli 

• Orientering: ur, dato, dagsskema 

• Guide basale ADL aktiviteter 

• OBS koncentrationsevne 5 sek. 

• Opfordring til tale - benævne ting i hånd 


Konfus, uhensigtsmæssig, ikke agiteret maksimal assistance 

Pt. kan respondere konsistent(passende) på enkle verbale 

opfordringer. Imidlertid udløses formålsløs, tilfældig, fragmenteret 

adfærd, hvis opgaven er for indviklet. Generel opmærksomhed 

er tilstede, men pt. distraheres let og mangler evnen til at samle 

sig om en opgave. Under strukturerede betingelser kan pt. føre 

en kort samtale med dagligdags indhold. Formuleringer er ofte 

konfabulerende. Hukommelsen er ofte svært kompromiteret. Pt. 

kan løse tidligere indlærte opgaver under strukturerede 

betingelser, men er ude af stand til at lære ny information 

• Ro og fravalg af uønskede stimuli 

• Konkret forståelig opgave i i rette kontekst - struktur 

• Arbejd med noget pt. kan og undlad kritik – hukommelse 

nedsat 


Generaliseret reaktion - total assistance 

Pt. reagerer inkonsistent på stimuli på en uspecifik måde. 

Reaktionerne er begrænsede og ofte de samme uanset 

stimulitype. Der kan være tale om kropsbevægelser og/eller 

fonation (sige lyde). 

• Giv enkle opfordringer eks: nik med hovedet - klem mig i 

hånden 

• Orientering i tid, sted, egen person uanset om der 

kommer respons 

• Undgå overstimulering 

• Pauser uden stimulation - ro 


Konfus - agiteret - maksimal assistance 

Adfærden er bizar og synes formålsløs i situationen. Pt. skelner ikke 

mellem personer og genstande, er ude af stand til at kooperere direkte 

med behandleren. 

Patientens tale er ofte usammenhængende og/eller irrelevant; der kan 

være konfabulation (opdigtede historier der for pt. er ”sande”). 

Generel opmærksomhed over for omgivelserne er kortvarig, og selektiv 

opmærksomhed mangler ofte. Pt. har mangelfuld 

korttidshukommelse. 

• Rolige forudsigelige omgivelser 

• Orienter roligt om hvad der sker + tid sted 

• Struktur - regelmæssighed - gentagelser 

• Undlad kritik 

• Træn koncentration - opmærksomhed på hvad der foregår 

• Simple valg - husk pauser 

• Hjælp familie og venner til at forstå reaktioner 


Konfus-hensigtsmæssig adfærd - moderat assistance 

Pt. viser målrettet men stimulibunden adfærd. Følger enkle 

anvisninger konsistent. Kan udføre genindlærte, tidligere kendte 

opgaver, men har svært ved at fastholde, hvordan nye, ukendte 

opgaver skal løses. Reaktionerne kan være ukorrekte pga 

hukommelsesproblemer, men er ikke helt ved siden af. Hukommelse 

for begivenheder fra før traumet er bedre end for nye begivenheder 

• ADL rutiner glemmes uden påmindelse 

• Træn planlægning / Kalendertræning 

• Øg motivation - ved at gøre træning relevant 

• Forøg antal af valgmuligheder 

• Gruppetræning kan påbegyndes 

• Øg indsigt 

• Samtale/ Vejledning m.h.t. fremtid 





Automatisk – hensigtsmæssig adfærd – 

minimal assistance 

Pt. synes rimelig orienteret indenfor hospitalets og 

hjemmets rammer, klarer automatisk daglige rutiner, 

men er ofte robotagtig, dog ikke konfus. Husker i 

store træk, hvad der foregår, kan fastholde nyindlært 

stof, men kun under strukturerede betingelser. Kan 

igangsætte socialt samvær eller fritidsaktiviteter. 

Dømmekraften er ofte nedsat. 

• Som niveau 6 men med stigende krav 


Målrettet og hensigtsmæssig adfærd – 

standby assistance – spørger selv 

Patienten påbegynder og gennemfører 

selvstændigt kendte ADL rutiner og 

fritidsaktiviteter i mere end 2 timer. Spørger 

relevant om hjælp til at gennemskue 

konsekvenser af handlinger eller beslutninger. 

Anerkender andres behov og følelser og kan 

adspurgt vurdere om egen adfærd er 

passende. 


Tværsnit 

Længdesnit 

Hippocampus Amygdala 


Målrettet og hensigtsmæssig adfærd – standby 

assistance 

Patienten kan huske og integrere gamle og nye 

begivenheder, er opmærksom på og handlekraftig i 

forhold 

til omgivelserne. Fastholder løsningen på nyindlærte 

opgaver og behøver ingen supervision, når opgaverne 

en gang er lært. Har muligvis nedsat funktionsevne 

sammenlignet med før traumet med hensyn til sprog og 

abstrakt tænkning, nedsat tolerance over for stress og 

nedsat dømmekraft i kritiske situationer eller under 

usædvanlige omstændigheder. 



Målrettet og hensigtsmæssig adfærd – selvstændig 

med hjælpemiddel 

Er selvstændig med hjælpemiddel og kan løse flere 

opgaver på samme tid. 

Kan selvstændigt gennemskue konsekvenserne af en 

handling eller beslutning, men kan behøve længere 

tid eller benytter kompensationsstrategi for at vælge 

den passende løsning. 

Social interaktion er hele tiden passende. 

Kilde: Hagen C., Language disorders in head trauma. Holland, AL. (ed), Language disorders in 

adults. pp. 245-281, San Diego Collage 

Hill Press, 1984.2004.02.20 Modificeret og oversat v. Anja Klitte &S-M Høegh, www.kurhus.dk 

RETROGRAD= 

Før skaden 

ANTEROGRAD= 

Efter Skaden 




Indtryk 

Sensorisk huk. 

Korttids 

hukommelse 

Ubevidste 

færdigheder 

Procedural 

Ikke afhængig af 

Hippocampus 

Semantisk-Sprog 

Langtids 

hukommelse 

ARKIV blok 2 

Bevidst viden 

Deklarativ 

Episodisk 

10 gode råd – styrk hjernen 

• Vær fysisk aktiv – mindst 30 min. dgl. 

• Bliv bevidst om hvad du er god til – træn og vedligehold 

det 

• Sæt dig nogle mål og følg op på dem 

• Sæt dig også ind i noget uden for din ekspertise 

• Træn både håndelag og tænkeevne alsidigt 

• Træf nye mennesker også nogen du er uenig med 

• Brug tid til samvær med børn – leg og lyt 

• Lær/genopfrisk fremmedsprog – det er aldrig for sent 

• Bevar nysgerrigheden og pas på mageligheden 

Koncentration 

Kilde: Henning Kirk Sådan holder du hjernen igang 

At koncentrere er at samle al 

opmærksomhed om et punkt. 

Det kræver evne til at lukke andre 

uvedkommende stimuli ude. 

Efter hjerneskade påvirkes evnen til 

At udelukke andre stimuli og 

koncentrationen mistes. 

Den ramte bliver ukoncentreret og 

afledes let. 

Dette giver indlæringsproblemer, 

og dermed fremadskridende glemsel. 

Arbejdshukommelse 

Frontallapper 

Dagens opgaver 

Automatisering 

cerebellum 

Konsolidering (hukommelslesrepetition) 

sker også om natten under dyb søvn 

Fremmes ved dufteindtryk som har ledsaget oplevelsen 

Sovemedicin og alkohol forstyrrer søvn og konsolidering 

Arbejdshukommelse: 

Et område i frontallapperne, hvor man 

kan bevare en vis begrænset mængde 

information på en aktiv måde, da det er 

tilgængeligt i en arbejdsproces 

Kortvarig information venstre 5 (parietal) 

Langvarig information højre 6 (frontal) 


6 

5 

6 

5 

Lær at huske navne 

Kilde: Albert Gjedde 

• Lav gode historier om personen. Bemærk 

f.eks. hvor i mødtes 1. gang. 

• Skab billeder af personen – ansigtet, 

mimikken og kropssproget -kroppen 

husker 

• Gentag navnet ved første møde og igen 

senere samme dag. 

Kilde: Henning Kirk, Sådan holder du hjernen igang



Musik kan berolige os, 

dæmpe tankevirksomhed, 

lindre søvnproblemer 

Og mindske angst og stress. 

Musik og fordøjelse 

Musik kan desuden 

styrke vores koncentration 

Hukommelse og immunforsvar 

Stimulere fordøjelsen 

Lindre smerte og 

Øge livspulsen og dermed 

Vort velbefindende 

Audun Myskja 

• Kraftig musik med stærk understregning af 

den rytmiske puls får forsøgspersoner til at 

spise hurtigere og i større mængder. 

• Klassisk musik med mindre udtalt rytmik 

og med lavere volumen fører til at 

forsøgspersoner spiser langsommere og i 

mindre mængder. 

Kilde Audun Myskja 

Kinesiologi og musik 

• Rytmisk musik fra Indien og Afrika styrker 

centrale muskler i kroppen 

• Rockmusik har en svækkende effekt 


Musik – terapi? 

• Enhver musik som bevæger os, i 

bogstaveligste forstand og 

forestillingsmæssigt er følelsesmæssig 

terapi. 

• Vigtigt at bruge den rette musik til det rette 

formål 

• Analyse af præference for musik – hvad 

foretrækker den enkelte pt. 

Gospel 

• I New York bruges bevægelse til 

gospelmusik på aktivitetscenter for ældre 

• Det øgede evnen til fysisk funktion, social 

kontakt og en bedre selvopfattelse for et 

stort flertal af deltagerne 


Musik og Arousal 

Kilde Peter Thybo, Neuropædagogik. Hans Reitzels forlag - endnu ikke udkommet 


ØGER 

Høj volumen 

Hurtigt tempo 

Pludselige skift 

Forvrængede klange 

Stor variation 

Uventede disharmonier 

Overraskelser 

Løs opbygning 

Temposkift 

Ingen overraskelser 

Langsom musikrytme 

Stabilitet eks ens tempo, 

volumen, rytme og klang 

Blide klange 

Klar opbygning, 

forudsigelighed 

Gentagelser 

DÆMPER



Musik og stress 

• En række undersøgelser viser at musik påvirker 

stress: 

• Fremme med stærk – rå musik (underlægning til 

gyserfilm) 

• Hæmme adrenalin og noradrenalin rolig 

melodisk musik i hjerterytme 

• Musik i sig selv kan ikke udtrykke emotioner 

men musik kan skabe et grundlæggende 

følelsesmæssigt klima gennem associationer 


Musik som terapi 

• Resonans består af Genklang og 

Medrivning. Vi skal skabe resonans 

gennem berøring, bevægelse og toning og 

få pt. til at være aktiv. 

• Ingen terapeut kan helbrede en pt. ved at 

gøre noget på/ for ham, men vi kan 

stimulere til vækst og helbred. 

Myskja 

Forebyggende marchbevægelse 

• Vi bør bruge mindst 5 minutter på fysiske 

grundøvelser hver morgen. 

• På plejeinstitutioner er der lavet projekt 

hvor personalet hver dag lavede 5 

minutters diagonalbevægelser og March 

på stedet og sygefraværet faldt fra 20% til 

5 procent. 

Myskja 

PER SON VIA LYD -Toning 

• At bruge sin stemme og variere med 

vibration og variere i tonehøjde, intensitet 

og rytme sætter gang i selvhelbredende 

processer. 

• Intrincis Motive pulse 

• Specifikke kurser i toning Marie Bergman 

Nordlys - Silkeborg 


Hvad vil vi opnå med rytmen og 

musikken? 

• Da Napoleons hære skulle over alperne ville de 

sårede soldater dø hvis de gav efter for smerte 

og udmattelse, så trøstende ord ville ikke 

hjælpe. I stedet for sang de: 

• ”Napoleon og hans hær over alperne går” og 

rytmen er den vigtigste smertemedicin. Vi kan 

bruge ”Tinge linge later tinsoldater….” ”General 

Napoleon og hans ti tusind mand” og ” Den 

glade vandrer kaldes jeg” på lignende måde. 

• Krydsmønsterbevægelse som i March er 

smertelindrende 

Udnytter stresshormon 


Myskja 

Vores højre hjernehalvdel opfatter det 

overordnede billede og forstår, at alt omkring 

os, ved os, blandt os og inden i os består af 

energipartikler, som er vævet sammen til 

et universelt billedtæppe. 

Hvis jeg mediterer over dig eller lægger mine 

hænder på dit sår, så styrer jeg målrettet mit 

væsens energi med henblik på at hjælpe 

dig med at blive rask. 

Kilde: Slået af indsigt Jill Bolte Taylor



Hvordan reiki, feng shui, akupunktur og bøn 

virker, er og bliver et mysterium for 

lægevidenskaben. 

Dette skyldes hovedsageligt, at det endnu 

ikke er lykkedes vores venstre hjernehalvdel 

og videnskaben at indhente den sandhed, 

som skjuler sig i vore højre 

hjernehalvdels funktion. 

Men jeg tror, at vores højre bevidsthed er 

fuldkommen klar over, 

hvordan den intuitivt opfatter og fortolker energidynamik. 


Klangmassage 

www.nordlys.dk 

www.gittetheil.dk - sjælland 

Stimulerer mange sanser: 

Vibration- taktil- proprioceptiv- auditiv- visuel 

Partnerens 

forventningskurve 

Fysisk fremgang 

stagnerer 

Kognitiv Fremgang 

stagnerer 

Emotionelle fremgang 

stagnerer 

6 mdr. 1 år 2 år 3 år 

Kilde:cand.psych. Louise Brückner Wiwe 

Den Hjerneskadedes 

tidligere funktionsniveau 

Den hjerneskadedes 

faktiske funktionsniveau 

TID 

At lytte til guidet meditation, der fører mig ind i et 

tankemønster med tilhørende følelse og fysiologi, er en 

måde at flytte bevidstheden væk fra uønskede tankebaner. 

Bøn, hvor vi bruget sindet til bevidst at erstatte uønskede 

tankemønstre med et sæt tankemønstre, vi har valgt, er 

en anden metode til at lede sindet væk fra en evigt 

roterende trædemølle og hen til et mere fredfyldt sted. 

Jeg elsker simpelthen stemmetuning med syngeskåle. 

Når jeg slår skålene an, giver de en genklang, der er så 

stærk, at jeg kan mærke vibrationerne gå gennem marv og 

ben. 


Prognosen er afhængig af: 

• Begrænsede skader 

• God almentilstand 

• Ung hjerne større 

chancer 

• Præmorbide psyke 

• Rette støtte fra 

pårørende 

• Progredierende 

lidelse 

• Alzheimer 

• Multiinfarct 

• Dårlig almentilstand 

• Vedvarende koma 

• Vedvarende 

hypotoni 

• Misbrug 

Jo dybere skade – jo større katastrofe 

Basalt i bunden – Kortikalt i toppen 




Trombose= Forkalkning 10% 

1 

Emboli= blodprop-80% 

2 

A.carotis 

interna 

A.Carotis 

A.carotis Communis 

communis 

Aortha 

3 

Hemorrhagi= Blødning – 10% 

Blodet løber ud i hjernen og blokerer 

A.basilaris 

A.vertebralis 

Aneurisme= 

medfødt udposning 

1. A. cerebri anterior 

2. A. cerebri media 

3. A. cerebri posterior 

Hjernens væskefyldte hulrum= Ventrikler 

1 

Øget tryk i ventriklerne 

giver vand i hovedet= 

Hydrocephalus 

2 

3 

Trykaflastende ”Shunt” 

Fører væsken over i blodet 

Intercerebral hemorrhagi= 

Blødning inde i hjernen 

Media løber ind 

under temporallappen 

anterior 

posterior 

a.basilaris 

a.vertebralis 

Lakunære infarcter 

Dybtliggende blodpropper 

Mikroaneurismer 

Subduralt hæmatom= 

Blodansamling udenfor 

hjernehinden 


Willis 

cirkel 

media 

Indvendig 

Udvendig 

Indvendig



Udvendig Indvendig 

Venstre hjernehalvdel - Højre Hjernehalvdel 

Let parese af modsatte arm 

Svær parese af modsatte ben 

Akinesi = nedsat bevægelse 

Følelsesmæssige ændringer 

Tale adynami taler meget lidt spontant 

Ingen facialisparese 

Taktil anomi……..…………..…Astereognogse 

Krydset apraksi…………………..Anosognosi 


Forreste 

gren 

Frem 

Udvendig 

Bageste 

gren 

Udefra 

Venstre hjerne: -Højre hjerne: 

….Hemiplegi med svær armparese - let benparese.. 

…….…Hemianopsi i modsatte synsfelt……………... 

Expressiv afasi………….…...……Affektiv aprosodi 

Agrafi…………………………..Spatiale forstyrrelser 

Apraksi……………………...…Neglekt/Anosognosi 


1 

2 3 

Manglende samarbejde mellem 

de to hjernehalvdele 

Cortex er intakt 

Venstre hånd testes for 

motorisk apraksi, 

taktil anomi (ikke sige navn) 

og agrafi (ikke skrive) 

Manglende adgang til sprog 

informationer i ve hemisfære 

Højre hånd testes for: 

Konstruktiv apraksi 

(ikke konstruere mønstre) 

Manglende adgang til spatiale 

Informationer i højre hemisfære 

Venstre hjerne - Højre hjerne 

Dysfagi - synkeproblemer 

Facialisparese modsatte side 

Svær parese af modsatte side 

Sensibilitetsforstyrrelser modsatte side 

Hemianopsi modsatte side 

Afasi - Im/ekspressiv………………….………Neglekt 

Acalculi…………………...……..Spatiale forstyrrelser 

Agrafi……..………...……………..…Affektiv aprosodi 

Apraksi………………………………….... Anosognosi 

Frem 

Udvendig 

Venstre hjerne:….………..……..Højre hjerne: 

……..…………Ingen lammelser…………………….. 

………..….Hemianopsi i modsatte side………….. 

Impressiv afasi………....Impressiv affektiv aprosodi



Thalamisk syndrom - svære smerter 

Føletab eller svære føleforstyrrelser 

Tremor - styringsbesvær med rysten 

Cerebellar ataksi - styringsbesvær 

NEUROPÆDAGOGIK 

Skade i blok 1 

• Hypoarousal: skift 

ofte sansekanal; 

overrask 

• Hyperarousal: 

begræns input; 

afskærm; ro 


• Manglende styring og 

strukturering af 

sprog/detalje ( 

venstre) visuel/helhed 

( højre) 

• Glemmer ofte; svært 

ved at lære 


• Hjernestamme og 

limbiske system får 

for meget magt; 

impulssstyret adfærd 

Afledningspædagogik; stop fantasien, styr forløbet; skab ro; 

Brug hukommelsessystemer og mange gentagelser. 


VENSTRE………………………...………...HØJRE 

…………………Heminanopsi…..……………………. 

…….…Kortikal blindhed - dobbeltsidig skade……... 

Aleksi…………………………………...Visuel neglekt 

Visuel Objekt agnosi ……Visuospatiale forstyrrelser 

Fingeragnosi ……………………………Prosopagnosi 



• Perceptions- og 

indlæringsvanskeligh 

eder. 

• Længe om at indlære 

• Skal hjælpes i 

læringssituationer 

• Blok 3 fungerer, brug 

derfor billeder og 

visualiseringer 

Neuropædagogik 

Venstre Højre 

Brug helheder 

Brug billeder; 

Tegn til tale 

Nedton sproget 

”learning by doing” 

Brug mimik, guiding, 

musik og rytmer 


ABC 

1-2-3 

Brug detaljer 

Bryd opgaven ned i dele 

Små stimuli 

Nedton det visuelle 

Strukturer med ord 

Korte klare instruktioner 

Byg på ressourcer i rask hjerne



1 

NYT 

RUTINE 

2 3 

Nynne melodier 

Føle rytmen 

Hvor kommer 

lyden fra? 

Ser indre billeder 

Skelne rytmer 

Alt nyt/ukendt information 

går først til højre Hjernehalvdel, 

der arbejder helhedsorienteret 

Spille efter gehør 

Når informationen skal 

bearbejdes i detaljer og 

sættes i system arbejder 

Venstre Hjernehalvdel mest 

Rutiner/detaljer -venstre 

Der kan opstå amusi 

Ved skade i 

højre hjernehalvdel 

Sprogligt: monoton udtryksløs tale = aprosodi 

Ikke opfatte følelser 

i tale - ironi 

Ikke udtrykke 

følelser i talen 

Affektiv er følelser 

Ved skade i højre hjerne 

Kan det følelsesmæssige 

indhold i talen forsvinde 


HØJRE hjernehalvdel (venstre lammelse!!) 

• AMUSI problem med rytme og musik 

• AFFEKTIV APROSODI-tab af følelser i sprog 

• NEGLECT ”glemmer ”venstre side af rum eller krop 

• ANOSOGNOSI manglende sygdomserkendelse 

• SPATIALE FORSTYRRELSER Rum/ retning defekt 

• PROSOPSAGNOSI defekt genkendelse af ansigt 

• ASOMATOGNOSI defekt legemsopfattelse 

• HEMIANOPSI tab af venstre synsfelt 

Musik i sproget skaber betydning 

Højre 

Vi sang længe før vi talte 

Jeg kan ikke tro 

du sagde det 


du sagde det 


du sagde det 

Kilde Peter Thybo, Neuropædagogik. Hans Reitzels forlag 


Frem



Neglekt 

• Neglekt er ikke resultat af en primær 

neurologisk forstyrrelse ( parese, 

føleforstyrrelse, hemianopsi) men et 

symptom fra et højere plan. 

Sammenlignes med Afasi (Dysartri) 

• 15% af alle apopleksiptt. har neglekt 

• 10 gange hyppigere ved 

højrehemisfæreskader 

• 40% af højrehemisfæreskade 

Undersøgelse 

1. Anamnese fra pt. og pårørende 

2. Målrettet observation og registrering 

3. Spontantegning ur med visere 

4. Kopiering hus blomst 

5. Forbinde punkter med streger 

6. Dele linier 

7. Overstrege bogstaver 

8. Læse og skrive 

9. Simultan stimulering – taktil, kinæstetisk, visuel, akustisk 

10. Motorisk ekstinktion – rytme med bevægelse af begge hænder 

samtidig 

11. Finde kroppens midterlinie 

12. Tegne og beskrive kort 

Problemer ved læsning 

Afgrænsning af Neglekt og andre lidelser 

Hemianopsi 

Parese 

Paralyse 

Akustisk Visuel 

Motorisk 

Mental 

Sygdom 

Psykologisk 

benægten 


Adfærd 

Psykiatrisk 

dysfunktion 

Døvhed 

Taktil 

Krop 

Rum 

Anæstesi 

Hypæstesi 

Extinction 

Spatial agnosi 

Somatoagnosi 

Personen med neglekt 

hævder at husene er ens 

Adspurgt vil han foretrække 

at bo i huset uden flammer 

Læse ugeblade med neglekt 

• Normal funktion 

• Kronprins Frederik 

• Neglekt og 

prosopsagnosi 

• Hvem er denne 

• prins erik?



Neurobehavior ved Unilateral Body neglekt 

• Vasker kun højre side af kroppen 

• Barberer kun højre side af ansigtet 

• Kommer kun makeup på højre 

• Bruger ikke venstre hånd ved bilaterale 

aktiviteter 

• Tager kun tøj på højre side 

• Trækker ikke blusen ned på afficeret side 

• Glemmer venstre side under forflytning 

• Glemmer venstre arm/ben 

• Inddrager ikke venstre side 

• Lægger hånden op i maden uden at reagere 

på det Kilde Gudrun Arnadottir – A-ONE 

Behandling af neglekt 

• Løsne stimuli fra hø.: 

• Minimere stimuli 

• Minimere verbale stimuli 

• OBS når pt. er alene må 

han ikke efterlades uden 

mulighed for stimuli. 

Lodrette kant stødes op til 

tekstkant i venstre side. 

Tegn evt. en rød streg 

for at øge opmærksomheden 

• Forankre stimuli fra ve. 

• Kraftige stimuli til venstre 

• Børste - Approksimere 

• Flowbehandling 

• Guidede bevægelser af 

venstre side 

• Musik stimulerer højre 

hjernehalvdel 

Vandrette kant følger linjen 

Og trækkes med ned 

ved hvert linjeskift 

Neurobehavior ved Unilateral Spatial neglekt 

• Ser ikke vaskekluden hvis den ligger til 

venstre 

• Bruger redskaber akavet eks bruger ikke 

skaftet, hvis det vender til venstre 

• Finder ikke tøjet der ligger i venstre side 

• Går ind i ting til venstre 

• Spiser maden på højre side af tallerken 

• Reagerer ikke på tiltale fra person til venstre 

Kilde Gudrun Arnadottir – A-ONE 

Kilde: Kirsten Brink 

Fokus nr. 4 nov 2002 

Fyrtårnsstrategien 

Intermitterende tryk 

Pulse Press Multi Pro 3 

kan bruges i kombination 

med Urias luftbandager 

Kan indstilles til et interval 

ned til 5- 5. 

Der kan stilles både på 

indblæsning 

og udluftning. 

Trykket stilles på 40 mm hg 

Bedst til tonusforstyrrelser 

og sensibilitetsstimulation 

www.arden-medical.com 

www.athenehealthcare.dk/aktiv_kompression.html 




Neglektpatienten burde bruge vebcam i stedet for spejl, 

da han så vil se sin venstre side 

Anosognosi 

• Definition: manglende eller nedsat erkendelse 

af egen sygdom eller symptomer,·denial og 

·neglect. Ses oftest ved lidelser i den ikkedominante 

hjernehalvdel, men også som led i 

·frontallapssyndrom, ved ·Antons syndrom og 

ved ·Wernickes afasi. Kilde: Klinisk ordbog 

• Lettere skadet forklarer fx skaden med: ”Det er 

noget med øjnene” og virker ubekymret med en 

holdning til ”at livet går jo videre”. 

Anosognosi 

• Svært skadet personer forklarer fx sin 

skade med: ”Jeg har ingen 

vanskeligheder” samtidig med, at han 

rammer imod forhindringer til venstre i 

synsfeltet. Her er ingen erkendelse, 

hverken verbalt eller på handleplanet. 

Kilde til graduering Neuropsykolog Dorthe Birkmose 

Neglekt = ”glemmer” venstre side 

• Bevidstgørelse – vanskeligt - men den mest afgørende 

• Pt. eller genstande i rotation vend selv rundt om egen 

kropsakse, drej tallerken, transparent vendes, video af pt. 

• Kognitive eller verbale strategier se til venstre 

• Cues –rød streg ved læsning, mærker i tøjet 

• Pacing - tempo ned – kontroller igen igen 

• Ordning af information vandrette linjer hjælper 

• Træning i reaktionstid PC scanningsopgaver 

• Øget betydning af stimuli på neglektside belønning 

hjælper ( karameller, mønter kager til venstre) Limbisk niveau 

Anosognosi 

• Moderat skadet personer forklarer fx skaden 

med: ”Jeg har ikke de store vanskeligheder og 

skal ud at arbejde igen”, samtidig accepterer 

personen, at indgå i et rehabiliterings forløb. 

Personen har ingen erkendelse på det verbale 

plan, men har en erkendelse på handleplanet. 

• eller ”Jeg har neglect”, men personen er ikke i 

stand til at omsætte den verbale viden til 

handling. Her er der erkendelse på verbalt plan 

og ikke på handleplanet. 

Placering i hjernen 

• Anosognosi er ikke placeret et sted i hjerne, men 

indgår i et neuralt netværk med udgangspunkt i 

thalamus. Der kan både opstå skader i 

forbindelserne til thalamus eller i selve kernen af 

thalamus. 

• Opstår skaden i thalamus kernen, giver det en 

svær grad af anosognosi. Hvis skaden befinder 

sig i det neurale netværk, vil det betyde en 

moderat/let form for anosognosi. 

Kilde Neuropsykolog Dorthe Birkmose 




Forskel benægtelse og 

anosognosi? 

• Benægtelse er psykisk betinget. 

Benægtelse er en forsvarsmekanisme, der 

har et formål, fx at nedsætte/ fjerne angst, 

stress eller en oplevelse af personlig 

invadering. 

• Anosognosi er organisk betinget, det er 

ikke en forsvarsmekanisme og har derfor 

ikke et formål. 

Klient -Terapeutforholdet 

• Konfrontation kan sætte en modstand i gang, 

hvis klienten føler sig personligt invaderet. 

• Det er vores ansvar at være opmærksom på 

klientens modstand. Den kan fx komme til udtryk 

ved, at personen bliver søvnig, hidsig, giver os 

ret eller non verbalt lukker af. 

Visuospatial hukommelse 

Spatialt - Hvor og 

hvordan 

Højre hjernehalvdel bedst til rum og syn 

– skade visuospatiale forstyrrelser 

Semantisk hukommelse 

Objekter - Hvad 

Venstre hjernehalvdel bedst til detaljer – skade Objektagnosi 

Konfrontation som strategi? 

• 

Historisk set har erkendelse og motivation været 

nøgleordene i al rehabilitering, og konfrontation 

har været brugt som metoden til erkendelse. 

• I dag er det opfattelsen, at man efter en opstået 

hjerneskade skal have hjælp med det samme, 

dvs. erkendelse er ikke længere en nødvendig 

forudsætning for at kunne indgå i rehabilitering. 

Terapeutisk intervention 

• Grundig udredning inden vi vælger strategi. 

• Standardmetoder virker ikke i 

neuropædagogik. 

• Modstand betyder STOP og anerkend, at 

man har overskredet. 

• Erfaringsdannelse frem for ord. 

KAN DETTE LADE SIG GØRE? 

Se nøje på tegningen 




Hvad ser vi? 

Neurobehavior ved Spatiale problemer 

• Tager briller omvendt på 

• Fejlbedømmer afstand 

• Griber forkert objekt når disse er placeret tæt 

• Kan ikke finde ærmegabet 

• Trækker tøjet i den forkerte retning 

• Vender vrangen ud 

• Knapper to knapper i samme knaphul 

• Læner kroppen den modsatte vej under 

forflytning-”pusher” 

• Sætter koppen skævt på underkop 

• Rammer ikke munden ved spisning 

Kilde Gudrun Arnadottir – A-ONE 

Undersøgelse af 

TOPOGRAFISK orientering: 

Sæt markering på de større byer 

København - Odense – Århus 

Hvor er vi nu? 

Hvor bor du? 

Figur-grund træning 

Brug konkrete ting 

Eks: 

Køkkenskuffe 

Værktøjskasse 

Toilettaske 

Køleskab 

Klædeskab 

Ikke følge linien. 

Springer ord over 

Eksempel på læseproblemer ved spatiale forstyrrelser: 

Aften marken og vinduerne lagde stærkere dufstod Lyset i tågen. 

Manden og konen går med strømper. 

Kigger vi 

oppefra 

eller 

nedefra? 




Skriveforstyrrelse p.g.a.Spatiale problemer 

”Jeg vil lige notere noget jeg skal huske at spørge om. 

Hvordan var det egentlig med Henrik og Ole.” 

• Kinæstetisk skade 

• Manglende 

bevægelsestænkning 

Apraksi 

• Rumlig 

• Visuo-spatiale 

problemer 

Urskive tegnet af terapeuten 

Spejlagnosi 

Mirror Agnosia: V.S. Ramachandran 1997 

Urskive tegnet af Patienten 

Alle tal er skrevet i 

rækkefølge, 

men utydeligt og 

oven i hinanden 

Nogle tal tegnet på bordet 

Pt. ved godt at det er et 

spejl, men påstår at 

blyanten er inde i spejlet. 

på trods af normal 

intelligens, normalt syn 

og ingen mistanke om 

konfusion. 

Skade i højre parietallap 

Årsag: 

Neglekt 

Visuospatiale problemer 

Kompensation 

Fra det sproglige til det spatiale system 

• Krave op 

• Knapper udenpå 

• Lomme i venstre side 

• Hold i kraven 

• Gå ind i skjorten 

• Find venstre ærmegab 

• Stik venstre hånd ind 

• Træk skjorten op 




Reys komplekse figur – neuropsykologisk test konstuktion Reys figur udført af pt. med højre 

hemisfære skade 

Spatiale problemer = 

rum/retningsproblemer 

• Start med få objekter i en aktivitet-graduer til flere 

• Finde ting i skuffer/skabe/toilettaske/køleskab etc. 

• Sæt ord på bevægelser: - ind /ud, op/ned, 

frem/tilbage 

• Ord på handling: - jeg bevæger mig hen imod stolen 

• Kompensation - tøj kontrastfarve, stor forskel 

• Stærk farve til bundfarve for at skelne figur - grund 

Prosopsagnosi 

• Manglende genkendelse af ansigter 

• Også egen familie 

• Højre hemisfære occipitallap 

• Test ved at vise billeder af kendte ansigter 

• Behandling – kun kompensation – brug 

auditiv, olfactorius genkendelse. 

• Sig dit navn straks du møder klienten 

Kropsopfattelse 

• Funktion i Parietallapperne 

•Test: 

• Tegn et menneske – højre hemisfære- kan 

forstå instruktionen. 

• Læg et filtpuslespil – venstre hemisfære 

hvis der er afasi – kan ”se” hele figuren 




Mund 

Hals 

Krop 

Kropsopfattelse 1.dag 

Ører 

Arme og ben 

Kropsopfattelse 4.dag 

Kropsopfattelse- kropsskema 

Mål: At øge patientens opmærksomhed på 

kropsdele og deres brug i aktiviteter 

• Svære problemer – nonverbal guiding 

• Lettere problemer: 

• Opfordre til at benævne kropsdele 

• Identificer kropsdele på sig selv og på terapeuten 

• Sætte ord på handling -” jeg bøjer min arm” 

• Under ADL - ord på handling,” jeg vasker mit 

ansigt, ”Stik venstre hånd i ærmegab - træk over 

albue” 

• Under forflytning - instruktioner som”hold om dit 

håndled, læn overkroppen frem, løft bagdelen. 

Før børstning Efter børstning-samme dag En uge efter børstning 


1: 

2: 

Denne type ”smerte” kan 

Ikke behandles med analgetika 

Kun vægtbæring og 

Stimulation hjælper 

Hår 

Krop 

Ansigt 

Arme og ben 

Nævn 2 ting du har lært 

Hvad vil du gå hjem og gøre anderledes:

Skjulte handicaps - Greve kommune - Ergoterapeut Birgitte ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?