SKRIFTLIG BERETNING 2012 - Socialdemokraterne i København

SOCIALDEMOKRATERNE 

FORSIDE 

evt frank og anne 

I 

KØBENHAVN 

SKRIFTLIG 

BERETNING 2012

UDGIVER 

Socialdemokraterne i København 

Svend Aukens Plads 9A 

2300 Køebnhavn S 

www.s-kbh.dk 

TRYK 

HK Hovedstadens Post & Trykkeri 

REDAKTION 

Ansvarshavende 

Jan Salling, Formand for SIK 

jan_salling@hotmail.com 

Redaktion og layout 

Anne-Kathrine Landholt 

sekretariat@sockbh.dk 

Korrektur 

Laura Angelo Kruse

INDHOLD 

Organisatorisk beretning 

Overborgmesterens beretning 

B&U Borgmesterens beretning 

Politisk beretning 

BR gruppens beretning 

Region Hovedstadens beretning 

Netværkenes beretning 

Børne- og ungenetværket 

Socialnetværket 

Teknik- og miljønetværket 

SSG 

Sundhed og omsorgsnetværket 

Beskæftigelse og integration 

Internationalt udvalg 

DSU’s beretning 

Frit Forums beretning 

Regnskab 

Ligestillingsregnskab 

Medlemsudvikling 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

side 

1 

13 

17 

21 

25 

29 

37 

38 

39 

41 

42 

43 

45 

47 

49 

51 

55 

57

DET HAR KOSTET 

TÅRER AT RYDDE 

OG LØKKE 

Organisatorisk Beretning 

Af Jan Salling Formand for S København 

Det seneste års tid har først og fremmet 

været præget af vores socialdemokratisk 

ledet regering, der i en svær krisetid har 

forsøgt at styre Danmark gennem krisen, 

skabe vækst, arbejdspladser og ruste os 

til fremtiden. 

Der er gennemført hardcore reformer i 

et tempo, der ikke er set i mange årtier. 

Reformer der bærer præg af været udformet 

i en uhyre svær politisk kontekst 

med en regering, der udover S består af 

et venstreorienteret SF, der i denne tid 

søger tilbage til græsrødderne og et Radikalt 

venstre, der på det økonomiske område 

deler mere værdigrundlag med V og 

K end med os. Hertil kommer den parlamentariske 

situation hvor regeringen er 

afhængige af enten Enhedslisten eller de 

borgerlige partier. Det har ikke været let. 

Det sammenholdt med, at vi siden nytår 

har oplevet de enormt ulykkelige konsekvenser, 

af de borgerlige og det Radikale 

Venstres beslutning - før sidste valg - om 

at halvere dagpengeperioden der har betydet, 

at tusindvis af arbejdsløse danskere 

har mistet deres dagpenge og for 

manges vedkommende heller ikke kan få 

kontanthjælp. 

Ja det har gjort det rigtig svært for vores 

medlemmer og mange tillidsfolk at 

følge med. Og det er ikke blevet lettere 

af en presse, der bruger enorme summer 

på stort set hver eneste dag at lave meningsmålinger 

på opbakningen eller mangel 

på samme fra vælgerne til S, SF og 

Regeringen.

BLOD SVED OG 

OP EFTER FOGH 

Uagtet at vi står i en særdeles svær 

situation med økonomisk krise, der 

hærger i det meste af verden og ikke 

rigtig vil slippe sit tag. At vi står i 

en nærmest umulig parlamentarisk 

situation, som beskrevet ovenfor ja 

så er der alt mulig grund til at tage 

situationen alvorlig. 

På landsplan mister vi dagligt en håndfuld 

medlemmer og vi er nu desværre ikke 

mere end ca. 42.000 medlemmer i Danmark 

og selv om, at vi ikke skal tilrettelægge 

vores politik og organisation efter 

meningsmålinger, så er målinger med 

en opbakning på 16 – 18 % noget vi 

skal tage mere end alvorligt! 

Der er ingen tvivl om at vores seje statsminister 

kæmper en brav kamp for at 

styre Danmark ud af krisen, og der er heller 

ingen tvivl om, at vi vidste at det ville 

blive en stor udfordring at skulle ind og 

rydde op efter en total uansvarlig borgerlig 

regering, der på mange områder har 

bragt det danske velfærdssamfund i bakgear 

så vi i dag på mange områder ser os 

overgået af nabolande, der har haft mere 

visionære ledelser. 

Kredsformænd og Forretningsudvalget i 

SIK er i sagen natur dybt optaget af de 

udfordringer partiet står med og vi beslut- 

2

tede for et års tid siden at rykke endnu 

tættere på ledelsen af partiet. 

I praksis er det foregået på den måde, at 

vi stort set hver eneste måned har haft 

møder med repræsentanter fra ledelsen 

på Christiansborg eller de centrale ministre. 

Det gælder bl.a. Statsminister 

Helle Thorning, Finansminister Bjarne 

Corydon, Beskæftigelsesminister Mette 

Frederiksen, Gruppeformand Henrik 

Sass og den politiske ordfører Magnus 

Heunikce. På disse møder er de 

landspolitiske og partimæssige udfordringer 

blevet drøftet endog meget 

direkte og tilbagemeldingerne 

fra kredsbestyrelses- og medlemsmøder 

er blevet givet videre. Det 

samme gælder i forhold til Hovedbestyrelsen, 

der ligeledes har været og er meget 

meget bekymret for de udfordringer 

partiet står overfor. 

Det er vigtigt med en endnu tættere 

dialog, lydhørhed, samarbejde og sammenhold 

mellem de forskellige organisatoriske 

led i partiet fra kredse til 

partiledelse hvis vi skal styre igennem 

den sidste del af regeringsperioden så 

S genvinder så meget opbakning, at vi 

også fremadrettet er dem der kan lede 

dette land. 

Herudover er det afgørende at vi kommer 

i langt tættere dialog med danskerne, 

at vi bliver meget bedre til at

være det parti, der repræsenterer danskernes 

drømme for fremtiden, både for 

dem selv men også for alle andre. 

Det socialdemokratiske projekt er 

senest beskrevet i 2032 

Hovedbestyrelsen tog et skridt i den retning 

med projektet ”Herfra til 2032” hvor 

spørgsmålet om hvordan Danmark skal 

se ud i 2032 blev sat til debat på alle organisatoriske 

niveauer i partiet. Det blev 

et af de største debatskabende initiativer 

i partiet siden ”Den Røde Skole i København” 

og i København var det et projekt, 

der involverede rigtig mange medlemmer, 

der flittigt på store og små møder gik ind i 

debatten om hvordan Danmark skal se ud 

om 20 år. Det kulminerede på kongressen 

i Ålborg i september hvor langt de fleste 

af de mange ændringsforslag fra København 

blev vedtaget. 

Fra København var forslaget til den overordnede 

vision klar og den vandt da også 

opbakning så det nu er det vi pejler efter 

alle sammen: 

I 2032 skal Danmark være et land hvor 

alle har frihed til at realisere deres potentiale, 

hvor der er reelle og lige muligheder 

for alle, hvor fællesskabet er styrket, 

hvor demokratiet er udvidet og uddybet, 

og hvor pligter og rettigheder går 

hånd i hånd. Det betyder at fællesskabet 

skal sikre værdige livsmuligheder for 

alle, gøre op med uligheden og de ulighedsskabende 

strukturer, at stadig flere 

aspekter af samfundslivet underlægges 

demokratisk indflydelse og folkelig medbestemmelse, 

og at staten tilskynder til 

at civilsamfundet og det enkelte individ 

kan tage ansvar for eget liv… Det sociale 

sikkerhedsnet skal styrkes så det afbøder 

konsekvensen af de risici som arbejdsløshed 

eller langvarig sygdom – som vi alle 

kan blive ramt af, og så det fungerer som 

et springbræt, der med værdighed bringer 

folk tilbage til arbejdsmarkedet eller 

videre i livet. 

Når man læser det samlede 2032 oplæg, 

der bl.a. slår fast, at vi arbejder for et 

mere lige samfund, vil arbejde for indførelse 

af skat på finansielle transaktioner , 

at dagpenge og kontanthjælp er ydelser 

på et niveau man kan leve for osv. står 

vores visioner for de kommende år meget 

tydelige. Og på den baggrund kan det undre, 

at rigtig mange efterspørger hvor det 

er vi vil hen og hvad vi egentlig mener. 

Når vi er nødt til igen og igen at fortælle 

at vores hjerter sidder til venstre 

er det absurd – for det er ligesom 

et biologisk faktum, at hjertet sidder 

til venstre. Til gengæld er det noget 

seriøst vås, at forstanden skulle 

sidde til højre, som alt for mange alt 

for ofte forsøger at udlægge det. Men 

når det alligevel er de spørgsmål vi daglig 

konfronteres med så skyldes det åbenlyst, 

at vores projekt ikke står særlig klart 

for vælgerne, medlemmer og journalister 

og at vi derfor skal blive endnu bedre til 

at formulere klare målsætninger og redskaber 

ikke bare for de kommende 20 år, 

men helt konkret i forhold til den situation 

danskerne stå i dag, i morgen og næste 

år. 

Vi skal have svarene på hvordan vi helt 

konkret vil sikre at Danmark dag for dag 

udvikles i retning af de flotte overordnede 

visioner. 

Regeringsgrundlaget beskriver de målsætninger 

Det Radikale Venstre, SF og vi 

har lagt for denne regeringsperiode. Rigtig 

mange af målene og initiativerne der 

er beskrevet i grundlaget er enten igangsat, 

droppet eller står for realisering. Derfor 

er det oplagt og nødvendigt, at vi som 

parti går i gang med at drøfte hvad der 

er vores mål og redskaber for de kommende 

år i regering, hvad vi skal gå til 

valg på om senest 2,5 år og hvad der de 

socialdemokratiske spørgsmål og svar i 

forhold til de helt konkrete udfordringer vi 

står med. Regeringen er bundet af samarbejdet 

med de tre partier og derfor er 

det i høj grad en organisationsopgave (i 

samarbejde med ledelsen naturligvis), at 

få sat drøn på denne politikudviklingsproces. 

I forbindelse med Herfra til 2032 fik vi 

introduceret en helt ny debatform med 

lyttemøder hvor det fortrinsvis var politikere, 

der skulle lytte og ikke medlemmerne. 

Det gav en enorm dynamik og det 

er dialogformer som dem vi skal bruge og 

udvikle meget mere aktivt. 

I forhold til det gældende regeringsgrund- 

4

laner for, at byen skal være veri 

2025, og vi har en meget omkal 

sikre mod voldsomme konlevede 

2. juli 2011. Indsatsen er 

n for vedvarende energi, vi bygsforbrændingsanlæg, 

og vi satrgirenoverer 

vores bygninger, vi 

g af regnvand. 

er det, at miljø og bæredygtighed 

ælder også den rådgivning og de 

errer og husholdninger. 

velfunigt, 

at vi 

i skoler, 

r, fritidsiskarbener, 

også 

iområder 

ATERNE I KØBENHAVN 

WW.S-KBH.DK 

18 

Ældrepleje med kvalitet 

Den demografiske udvikling og prognoser viser, at befolkningen bliver stadig ældre. 

Samtidig bliver gruppen af ældre mere mangfoldig. Nogle ældre har haft et fysisk 

hårdt arbejdsliv bag sig, måske startet allerede i teenageårene. Andre har en lang 

akademisk uddannelse efterfulgt af karriere med et nedslidende psykisk arbejdsmiljø. 

Nogle vil være født og opvokset i København, mens andre har levet deres barndom 

under fjerne himmelstrøg. Nogle vil have meget få ressourcer udover folkepensionen, 

mens andre har haft råd til i løbet af arbejdslivet at spare op til en alderdom i trygge 

økonomiske rammer. 

Denne forskellighed stiller store og nye krav til den service, vi tilbyder de ældre. 

Stopurstyranniet skal helt væk, og den enkelte skal i langt højere grad selv bestemme, 

hvordan den tildelte hjælp skal udføres. Kodeordene i fremtidens ældrepleje er kvalitet 

og forskellighed. De ældre skal kunne vælge mellem forskellige boformer og en mangfoldighed 

af aktivitetstilbud, som sætter deres egne ønsker i centrum. 

Fremtidens 

plejehjem 

Alt for mange plejehjem har 

samme institutionspræg som 

en hospitalsafdeling. Det er 

langtfra befordrende for beboernes 

livskvalitet at tilbringe 

deres 4. alder i omgivelser, 

der nok er praktiske, men 

på ingen måde minder om et 

hjem. 

Når vi bygger nye plejehjem, 

skal vi bryde med traditionerne. 

Fremtidens plejehjem 

skal i deres indretning i højere 

grad tage udgangspunkt i, at 

de først og fremmest er boliger 

og personlige hjem, selv 

om de skal være effektive, 

store arbejdspladser for kommunens 

ansatte. Et eksempel 

kunne være at lade sig inspirere 

af ”ollekollerne”, hvor flere 

ældre bor sammen og i fællesskab 

skaber en hverdag, 

hvor man hjælper hinanden 

med den nødvendig støtte fra 

faguddannet personale. 

SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN 

WWW.S-KBH.DK 

lag er der en række vigtige emner for 

København, som vi stadigvæk kæmper 

for og håber kan realiseres. Det gælder 

f.eks. i forhold til den håbløse københavnske 

styreform med de 7 selvstændige 

forvaltninger hvor vi stadigvæk tror 

og håber på at regeringen gennemfører 

et flertalsstyre. I forhold trængselsringen 

om København, der skulle redde liv ved 

at begrænse trængslen og luftforureningen 

har vi stadigvæk til gode at se andre 

”gode løsninger”, der effektivt kan 

mindske luftforureningen og ikke mindst 

sikre, at trængslen ikke fortsætter med 

at vokse. I forhold til de enorme menneskelige 

omkostninger og den afledte 

kriminalitet med menneskehandel osv. 

som hele prostitutionsproblemet i København 

medfører har vi ligeledes brug for 

effektive løsninger, der kan dæmme op 

for begge problemer nu den socialdemokratiske 

kongres beslutning om at kriminalisere 

sexkøb ikke er en politik, der kan 

vinde fremme i regeringen. 

Kommunalvalg 

Det forgangne år i SIK har i meget 

høj grad været præget af forberedelserne 

til kommunalvalget til efteråret. 

Sidste foråret blev kandidaterne til 

Borgerrepræsentationen opstillet i kredsene 

og tog fat på at formulere og påbegynde 

deres lokale valgkampagner i 

samarbejde med kredsene. I efteråret 

gennemførte vi så en urafstemning blandt 

alle medlemmer om hvilke 35 kandidater, 

De kriminelle 

Vi socialdemokrater tror ikke på, 

at kriminalitetsproblemer alene 

kan løses ved at sætte hårdt mod 

hårdt. Længere og hårdere straffe 

gavner hverken samfundet eller 

den kriminelle. Derimod vil vi styrke 

den kriminalpræventive indsats 

og mulighederne for resocialisering 

af mennesker, der af den ene eller 

anden grund er kommet ud i kriminalitet. 

Den politik har gjort København 

tryggere end mange andre af 

Europas storbyer, men indsatsen 

skal forbedres og udvikles. 

Fixerum 

Byens alt for mange stofmisbrugere 

skal have hjælp til at indtage 

deres stoffer under forsvarlige 

forhold. Det betyder også, 

at hjælpen er ved hånden, når 

en narkoman er motiveret til at 

komme ud af sit misbrug. Derfor 

har Socialdemokraterne været 

bannerfører i kampen for at få etableret 

et fixerum på Vesterbro. 

I fixerummets første tre måneder, 

har de håndteret 10 overdoseringer, 

hvoraf 6 kunne have haft 

dødelig udgang, hvis de var sket et 

andet sted end i stofindtagelsesrummet. 

Vi vil arbejde for at udvide ordningen 

med fixerum eller ”fixelancer”, 

så den kommer til at dække andre 

områder af byen med samme 

problemer. 

SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN 

I KØBENHAVN I KØBENHAVN 

WWW.S-KBH.DK 

WWW.S-KBH.DK 

Et konkurrencedygtigt 

erhvervsliv 

Vi kan i en globaliseret økonomi ikke 

forhindre, at nogle arbejdspladser 

flyttes til andre og billigere lande. 

Men vi skal gøre hvad vi kan for at 

fastholde og få nye produktionsarbejdspladser 

i Danmark. Produktionsindustri 

er en af forudsætningerne 

for at vi kan fastholde arbejdspladser 

indenfor innovation, rådgivning 

og forskning. 

Derfor mener Socialdemokraterne, 

at vi skal have en proaktiv erhvervspolitik 

med partnerskaber, gensidige 

forpligtigelser og et tæt samarbejde 

mellem partnerne kan være med til 

at skabe nye ”vindmølleeventyr” i 

dansk erhvervsliv. Eksempelvis på 

områder som energi- og klima samt 

velfærdsteknologi. 

Stærk lufthavn 

Københavns Lufthavn er hovedstadens 

største, private arbejdsplads 

og det er i hele Øresundsregionens 

interesse, at den fortsætter med 

at være knudepunkt i Nordeuropas 

lufttrafik. Flybetjening med mange 

oversøiske ruter har sammen med 

tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft 

og gode rammevilkår for 

erhvervslivet stor betydning for internationale 

virksomheders beslutning 

om lokalisering. København 

skal fortsætte med at være en positiv 

stemme i arbejdet med at gøre 

lufthavnen attraktiv og lette adgangen 

til lufthavnen med intensiv kollektiv 

trafikbetjening fra alle hjørner af 

den dansk-svenske region, eventuelt 

med højhastighedstog fra vore nabolande. 

SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN 

I 

I 

KØBENHAVN 

KØBENHAVN 

WWW.S-KBH.DK 

WWW.S-KBH.DK 

Øresundsregionen 

Med Øresundsbroen kom Danmark 

og Sverige mere i familie med hinanden. 

Der er dannet samarbejdsorganer 

mellem København og 

Malmø på en lang række områder 

– og mellem Sjælland og Sydsverige. 

Det gælder blandt andet inden 

for trafik, arbejdsmarked, universiteter 

og kultur, og alligevel går 

integrationen i Øresundsregionen 

for langsomt. København vil holde 

øje med de små og store barrierer, 

der bremser udviklingen af 

en slagkraftig Øresundsregion og 

opfordre Folketinget til at tilpasse 

lovgivningen, hvis det er regler og 

love, der hæmmer de to landes nyttiggørelse 

af det store, fælles potentiale. 

der skal stå på den socialdemokratiske 

liste og i hvilken rækkefølge. Frank Jensen 

blev jo som bekendt genopstillet som 

overborgmesterkandidat uden modkandidater 

på delegeretmødet i april 2012 og 

står således øverst på listen, der findes 

på SIK´s hjemmeside og er udsendt til 

delegeretmødet. 

Kandidaterne har de sidste måneder været 

igennem et uddannelsesforløb, som vi 

laver i samarbejde med AOF hvor de bl.a. 

er blevet uddannet i Københavns Kommunes 

organisering og samarbejdet på 

Rådhuset, men først og fremmest har der 

været fokus på hvordan kandidaterne tilrettelægger 

og gennemfører deres valgkampe 

og efterfølgende sikrer, at de har 

en endnu stærkere tilknytning til deres 

medlemmer i kredsene og ikke mindst de 

københavnere der bor i kredsen og resten 

af byen. 

Matias Bredde, der skal koordinere overborgmestervalg 

kampagnen har sammen 

med Rune Baastrup fra Partikontoret og 

Ann Urbrand stået for uddannelsesaktiviteten 

hvor der har været meget fokus på 

dialogredskaber til at komme ikke bare i 

snak med med reel dialog med borgerne i 

lokalområdet. Der er bl.a. udviklet en app 

til smart telefoner som kandidaterne og 

aktive i kredsene kan bruge når de går 

dør til dør i lokalområdet. Når de taler 

med københavnerne taster de svarene 

ind på denne app, der så sikrer, at vi elek- 

24 

Dy 

m 

m 

gå 

fag 

hv 

og 

ele 

en 

er 

sk 

su 

De 

re 

af 

ha 

gø 

sk 

at 

sk 

so 

til 

pe 

vik 

be 

ta 

bla 

fo 

vi 

de 

sp 

ive 

og 

ge

Blandede 

skoler 

gtige elever trækker 

indre dygtige elever 

ed op – uden, at det 

r ud over deres egne 

lige resultater. Men 

is balancen tipper, 

der bliver for mange 

ver med behov for 

ekstra indsats, blivdet 

svært for alle på 

olen at opnå gode reltater. 

rfor arbejder vi målttet 

med fordelingen 

eleverne i den købenvnske 

folkeskole. Det 

r vi med blandede 

oledistrikter og ved 

reservere pladser på 

oler med mange resurcestærke 

elever 

elever med eksemlvis 

svag sprogudling. 

Arbejdet er 

gyndt at give resulter. 

Vi har nu en mere 

ndet folkeskole end 

r blot få år siden, og 

vil fortsætte arbejt 

med at reservere 

rogpladser og rådgsprogsvage 

elever 

deres familier i valt 

af skole. 

Nedbryd 

grænserne 

Udsatte familier vil 

ofte være i kontakt 

med flere fagforvaltninger 

i kommunen. 

Selv for ressourcestærke 

kan det føles 

som en kamp at finde 

vej i bureaukratiet 

og få hjælp fra den 

rigtige forvaltning. 

Derfor er det vigtigt, 

at forvaltningerne i 

højere grad koordinerer 

indsatsen for 

udsatte børn og tilrettelæggerhelhedsløsninger 

for barnet 

og familien uden skelen 

til formelle forvaltningsgrænser. 

De unges 

eget råd 

Mange førstegangsvælgere 

stemmer ikke 

ved kommunalvalgene. 

Det er et problem, 

fordi en af forudsætningerne 

for et velfungerende 

demokrati 

er medleven i debat 

og beslutninger på 

tværs af aldersklasser 

og miljø. 

Derfor skal de unge 

allerede på folkeskolens 

ældste klassetrin 

opleve, at engagement 

betaler sig, og 

at gode argumenter 

giver konkret indflydelse. 

Derfor vil socialdemokraterne 

med 

udgangspunkt i skolernes 

og ungdomsuddannelserneselevråd 

arbejde for, 

at der oprettes et 

tværgående københavnsk 

ungeråd, som 

kan inspirere rådhusets 

politikere med 

idéer og holdninger til 

den løbende politik. 


WWW.S-KBH.DK 

4 

Cyklernes by 

København er kendt verden over for vores cykelkultur. Københavnerne 

tilbagelægger hver eneste dag tilsammen over 1,2 mio. 

km. på cykel, og byen har knap 350 km. cykelsti. Det er resultater 

af flere års politiske prioriteringer, som skal yderligere skærpes. 

Vi skal fortsætte med at udbygge cykelstinettet, og vi skal i samarbejde 

med omegnskommunerne etablere flere pendlercykelruter. 

Vi skal skaffe mere plads til cykelparkering og rydde op i det 

kaos, der ofte opstår ved byens trafikknudepunkter. Cyklisternes 

vej gennem byen skal lettes ved intelligent styring af lyssignalerne, 

så de tilpasses cyklisternes og den kollektive trafiks tempo. 

Skrappe 

miljøzoner 

I Tysklands og Italiens 

storbyer vil man ikke acceptere, 

at de skadelige 

partikler og stoffer fra 

trafikken udgør en trussel 

mod indbyggernes liv 

og helbred. Her stiller man 

strenge krav til køretøjers 

miljøbelastning, hvis de 

skal have tilladelse til 

at køre i de tættest bebyggede 

områder. Kravene 

omfatter ikke blot, som i 

København, den tungetrafik, 

men også mindre 

varebiler og personbiler. Vi 

vil lægge pres på Folketinget, 

så København får 

tilsvarende muligheder for 

at indføre skrappe miljøzoner. 


WWW.S-KBH.DK 

tronisk nemt kan overskue og bearbejde 

hvad det er der optager og bekymrer vælgerne 

i vores kredse. 

Valgprogrammet – En by til hele 

livet 

I efteråret gik vi i gang med at formulere 

det politiske program vi skal gå til valg 

på til efteråret og som skal udgøre den 

overordnede drejebog for vores virke de 

næste 5 år. Det har været et meget intensivt 

forløb hvor rigtig rigtig mange medlemmer 

har deltaget i debatten om vores 

visioner. Processen startede med et stort 

lyttemøde med mere end 80 deltagere i 

Kgs. Enghave som SIK afholdte og herudover 

har de fleste af kredsene afhold 

lyttemøder, almindelige medlemsmøder 

m.v. for at inddrage flest mulige i processen. 

Lars Weiss, Ikram Sarwar og Susan 

Hedlund har haft opgaven med at 

sammenskrive de mange forslag, der 

nu skal drøftes på delegeretmødet. Det 

har været en meget opløftende proces, 

der viser at rigtig mange har lyst til at 

debattere socialdemokratiske mål og visioner 

for København og med de mange 

ændringsforslag, der er sendt frem er der 

lagt op til en rigtig god politisk debat på 

delegeretmødet – og det er jo netop det 

vi alle holder af og der hvor vi bliver flyttet. 

Bestyrelsen har lagt op til at det fælles 

valgprogram skal følges op af lokale valgprogrammer 

for de enkelte kredse hvor 

EN BY 

TIL HELE 

LIVET 

SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN I KØBENHAVN 

WWW.S-KBH.DK WWW.S-KBH.DK 

Inklusion 

Inklusion er et væsentligt hjørne af 

vores vision for København: Det handler 

om, at vi i byen i vores mangfoldighed 

lever side om. Det handler ikke 

blot om, at alle kan finde mening og 

plads i byens hverdag, men også om 

respekt for mangfoldigheden på tværs 

af etnisk baggrund, kultur og religion. 

Det giver sammenhold og fællesskab, 

hvor alle skal bidrage med de evner 

og kompetencer de har. Ellers fungerer 

velfærdssamfundet ikke. 

Uden fokus på inklusion går vi glip af 

mange ressourcer, når vi skal skabe 

en dynamisk hovedstad med vækst 

og livskvalitet. I dag tabes en del med 

ikke-dansk baggrund tidligt i systemerne. 

De får ingen uddannelse eller 

arbejde. Det kræver en tidlig indsats. 

Vi skal have blandede skoler og institutioner, 

og vi skal være klar med 

ekstra danskundervisning, hvis de 

sproglige kompetencer er for ringe. 

En god uddannelse er den korteste 

vej til integration i samfundet og på 

arbejdsmarkedet. 

Inklusion er det lange seje og 

vedvarende træk. Derfor skal vi gøre 

op med de mange kortsigtede ad hoc 

integrationsprojekter. Vi skal turde 

satse på den længerevarende indsats, 

hvor vi kan måle effekten og følge resultaterne. 

Hjemløse 

Som hovedstad har Københa 

række særlige udfordringer, so 

ten er særegne for Københav 

som er særligt markante i h 

staden. Hjemløshed er en 

plet på velfærdssamfundet. At 

nesker må leve på gaden me 

deres ejendele proppet i rygs 

og plastikposerne er ikke et mo 

samfund værdigt. Problemet e 

plekst, og der findes ingen let 

ninger. De, der havner i hjemlø 

har vidt forskellige problemer. F 

gen få skyldes det ”blot” økon 

nedtur, for andre betyder prob 

med psykisk sygdom eller m 

at manglende tag over hoved 

en af stenene på vejen tilbag 

en hverdag i tryggere rammer. 

igen er udlændinge, der af de 

eller anden grund søger mod K 

havn. 

Mange hjemløse passer ikke 

kommunens traditionelle tilbu 

kræver en indsats, der på sam 

er flersidig og fokuseret. Vi skal 

flere skæve boliger. Vi skal 

samarbejdet med de profess 

hjælpeorganisationer, der har 

års erfaring med hjælp til hje 

Og vi skal arbejde for et trans 

København, hvor vi kan hjælpe 

landske hjemløse i en kort pe 

indtil de kan vende hjem. 


WWW.S-KBH.DK 

der sættes yderligere fokus på hvad det 

er, vi ser af udfordringer, muligheder og 

løsninger vi som socialdemokrater vil arbejde 

for skal ske helt lokalt. 

Udover at det har været en befordrende 

proces at skrive valgprogrammet er det 

afgørende at det ikke bare bliver et papir 

vi går til valg på, men løbende de kommende 

år tager op og drøfter og gør status 

på. Kontraktpolitik har sine begrænsninger, 

men det er afgørende, at vi som parti 

gør det vi lover og når virkeligheden ændrer 

sig – og det gør den jo indimellem – 

vælger løsninger der ligger i forlængelse 

af det ideologiske grundlag vi er gået til 

valg på. Valgprogrammet fra sidste BR 

valg ”Den røde tråd” har netop fungeret 

sådan. Det har fungeret som et både konkret 

og visionært bud på ledetråden i det 

daglige arbejde. Det er måske bl.a. derfor 

at vælgerne ser ud til at kvittere for vores 

indsats i de nyeste meningsmålinger. 

Valgkampagne 

Som nævnt er Matias Bredde, der også 

stod i spidsen for vores sidste fælles valgkamp 

i København til folketingsvalget i 

2011 valgt som kampagnekoordinator i 

forhold til kommunalvalget. Der er etableret 

en kampagnegruppe omkring Matias 

og de er sammen med bestyrelsen i 

gang med at forberede valgkampen. Det 

bliver et brag af en valgkamp hvor vi vil 

fokusere meget på de resultater vi gik 

til valg på er leveret og at vi stadigvæk 

6

trods snart 110 år ved magten i København 

stadigvæk er det parti, der kan og 

vil sikre at København forbliver verdens 

bedste storby og til stadighed udvikler sig 

og byder københavnerne bedre og mere 

tilpassede service. Vi bliver hver eneste 

måned 1000 flere københavnere, flere 

flytter til og færre flytter herfra. Det må 

siges at være en meget direkte feedback 

på hvordan borgerne ser København. 

Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har 

enorme udfordringer, der skal arbejdes 

med de kommende år. En af udfordringerne 

er bl.a. at byens udvikler sig 

skævt så de velfungerende dele af 

den eksisterende del af byen og de 

nye bydele buldrer derud af, mens 

byens mere sårbare og udsatte byområder 

som f.eks. store dele af Nørrebro, 

Bispebjerg, dele af Valby og 

Husum enten er gået i stå eller på en 

række områder udvikler sig negativt. 

Det betyder bl.a., at københavnere lever 

7 – 10 år længere på Indre Østerbro end 

de gør på Bispebjerg, det betyder, at vi 

har rigtig mange unge der ikke er i job 

eller uddannelse og som i stedet eller ved 

siden af er involveret i bandekriminalitet 

og anden form for kriminalitet. Et symptom 

på vores udfordringer i visse dele af 

byen kan f.eks. aflæses ved stemmeprocenten 

i Tingbjerg hvor kun 37 % af beboerne 

stemte ved sidste valg. 

Vi har valgt at bygge den centrale overborgmesterkampagne 

til det forestående 

valg op i tættere tilknytning til kredsene 

og de lokale kandidater end vi har valgt 

tidligere. Det har vi gjort i en erkendelse 

af at vi skal opruste på alle fronter og 

at det er helt ude ved københavnernes 

hoveddøre, skolerne, bibliotekerne, arbejdspladserne 

vi skal møde dem og vi 

skal have helt konkrete svar på deres udfordringer. 

Men vi kommer i sagens natur også til 

at føre en meget synlig overborgmesterkampagne 

for Frank Jensen, som 

det eneste oplagte bud på en overborgmester, 

der kan og vil føre byen fremad. 

Frank har gennem de sidste 4 år styret 

København gennem en økonomisk krise 

og ikke blot holdt skindet på næsen, men 

på afgørende vis udviklet København på 

en måde, der efterlader enorm ”respekt 

for København” men også en ”kæmpe 

respekt for Frank” vores anden fremragende 

borgmeter Anne Vang, resten af 

den socialdemokratiske ledelse i København 

og BR gruppen. 

Sidst på foråret vil vi starte egentlige 

valgkampaktiviteter op hvor vi håber at 

rigtig mange medlemmer vil melde sig 

og efter sommerferien går den egentlige 

valgkamp så blødt i gang for at kulminere 

tre uger før valget. Det er helt afgørende 

at vi ikke tager noget for givet, at vi er 

stolte af det vi har nået, men også at vi 

står ved de udfordringer der er i København 

som vi vil kæmpe for at løse. 

Medlemsudviklingen 

Socialdemokraterne i København blev i 

2012 desværre 64 medlemmer færre og 

havde ved årsskiftet 3094 medlemmer, 

der havde betalt deres kontingent. Det er 

en tilbagegang på 2,9 %. Sammenlignet 

med resten af landet er det en minimal 

tilbagegang, men det vidner om de udfordringer 

vi står med. Medlemstallet svinger 

heldigvis både op og ned, men hvis 

man f.eks. er på medlemstallet i 2000 var 

det på 3348 altså 152 flere medlemmer 

end vi har i dag. 

Der er ingen tvivl om, at den vigende 

medlemsudvikling hænger sammen med 

den faldende vælgeropbakning vi har oplevet 

ved de sidste folketingsvalg og at en 

del af denne udvikling vil vende når vi får 

bedre tag på vælgerne, hvad der i sagens 

natur er det der optager partiet på alle 

niveauer. 

I forhold til København er medlemshvervning 

en aktiv del af kredsens indsats lokalt 

og i forbindelse med den kommunale 

valgkamp er medlemshvervning en central 

del af kampagnen i forhold lyttemøder, 

dør til dør aktiviteter osv. Det er en 

indsats, der skal styrkes også efter kommunalvalget 

hvor især kampagner og 

konkrete aktiviteter for at få flere til at 

stemme også skal bruges til at få flere 

medlemmer. 

Noget af det er vigtigst i den sammenhæng 

er, at skabe en organisation hvor 

medlemmerne har lyst til at blive. Og det 

er baggrunden for, at vi I bestyrelsen for 

lidt over et år siden gennemførte

en meget omfattende undersøgelse blandt 

alle vores københavnske medlemmer. Vi 

ville finde ud af hvordan vi organisatorisk 

kunne udvikle os som parti. Hvordan 

vores medlemmer opfattede organisationen, 

hvordan de gerne ville deltage og 

hvordan vi kunne sætte rammerne for 

optimal deltagelse og tilfredshed i rødt 

arbejderparti anno 2012 og frem. 

Godt en tredjedel af alle medlemmer besvarede 

det omfattende spørgeskema. De 

havde blandt andet fortalt hvordan de var 

blevet modtaget da de meldte sig ind i 

partiet, hvordan de engagerede sig i partiaktiviteter, 

hvordan medlemsinddragelsen 

kunne fornyes og forbedres samt om 

deres forventninger til organisationen på 

forskellige parametre bl.a.: information 

og politisk indflydelse/inddragelse. 

Vi var overvældede over den interesse 

medlemmerne udviste for projektet med 

at udvikle organisationen! Socialdemokrater 

er utrolig engagerede, idérige og 

kompetente – det blev vi bekræftet i. 

Vi blev heldigvis også bekræftet i, at størstedelen 

af de københavnske socialdemokrater 

faktisk er ganske godt tilfredse med 

organisationen. Hele 79 % svarede at 

de var tilfredse eller meget tilfredse. 

Ros er som bekendt glædeligt, mens ris 

er lærerigt. Og vi har lært en masse! Det 

gjorde særligt ondt at opdage at over 

halvdelen af de aktive medlemmer ikke 

oplever at blive inddraget ved større politiske 

beslutninger i København. 

Det er helt et utrolig vigtigt at medlemmerne 

inddrages og at der er et konstruktivt 

samarbejde mellem medlemmer, 

politikere og organisationsfolk. Vi brugte 

derfor mange kræfter på også kvalitativt 

at afdække det her område. Inddragelse 

kan nemlig tolkes på flere måder og vi 

havde brug for at vide hvilken betydning 

medlemmerne lagde i begrebet. 

Det mange medlemmer i virkeligheden 

efterlyste var mere information: At de 

som medlemmer fik forklaringerne bag 

beslutningerne. Vi skylder vores medlemmer 

at forklare de beslutninger vi 

træffer på deres mandat. Det er kun 

ret og rimeligt. Det er dog ikke gjort med 

information alene. Mange medlemmer vil 

gerne høres undervejs i processen. 

De vil gerne have mulighed for at komme

til orde inden beslutningerne træffes. På 

dette område har vi få to vigtige lektier: 

1) Medlemmerne skal have baggrunden 

for alle større beslutninger. Vi kan ikke 

forvente at de agerer som ambassadører 

for partiet hvis de ikke er informerede. 

2) Medlemmerne skal inviteres ind langt 

tidligere i beslutningsforløb. Debatmøder 

skal i højere grad være procesmøder hvor 

der er lagt en proces, der sikrer at de input 

og holdninger, der kommer frem på 

mødet kan og bliver inddraget i den konkrete 

politikudformning . 

De københavnske socialdemokrater er 

stærkt engagerede i deres by. De vil rigtig 

gerne gøre en forskel. Mange medlemmer 

engagerer sig allerede i netværkene 

og endnu flere viser interesse. Vi kunne 

se at hele netværkstankegangen appellerer 

til mange og vi har derfor lagt mange 

ressourcer ind på at udbrede kendskabet 

til netværkene via nyhedsbreve og ved at 

have tilmeldingssedler med til bl.a. velkomstmøder 

for nye medlemmer. 

Undersøgelsen viste også en overvældende 

interesse for en fredagsbar. Det 

hænger sammen med at mange medlemmer 

har et ønske om at involvere sig 

stærkere i partiet, men ikke har den fornødne 

tid til f.eks. at være medlem af et 

netværk. De vil gerne engagere sig fra 

sag til sag eller i bestemte perioder – særligt 

valgkampe. Fredagsbaren er et forum 

hvor man kan mødes på tværs, stille de 

spørgsmål der trænger sig på til de mennesker 

der er inde i området, diskutere 

med ligestillede, komme med forslag til 

dem der har indflydelse, få luft for frustrationer, 

styrke netværk og skabe bånd 

på tværs. Næste fredagsbar bliver faktisk 

en torsdagsbar og holdes den 11. april i 

PH cafeen hvor 3 kreds står som værter. 

”Get them while they’re young” er 

DSU’s opgave – men at handle mens 

motivationen er stærk er i høj grad også 

vores opgave. Et at de tidspunkter hvor 

motivationen topper er lige når man har 

meldt sig ind. Når man har besluttet sig 

for at man er socialdemokrat og at det er 

10

tid til at handle på den erkendelse. Derfor 

er det særligt vigtigt hvordan nye medlemmer 

modtages. 

Det vidste vi jo på mange måder godt, 

men nu ved vi også hvad der konkret 

manglede. Kredsene har rigtig hurtige til 

at handle på dette og der er nu iværksat 

en masse nye initiativer og nye socialdemokrater 

inddrages nu aktivt i partiet allerede 

fra deres første medlemsuge. 

Medlemmerne understregede først og 

fremmest at de er socialdemokrater med 

hjertet. De er socialdemokrater fordi deres 

grundlæggende værdier er socialdemokratiske. 

De er ikke ”svingvælgere”. 

De er pragmatiske og vil stå igennem 

mangt og meget så længe de 

kan mærke den socialdemokratiske 

nerve. Det vil vi jo alle sammen! 

Ganske kort kan en endelig konklusion 

lyde: Vi skal stå fast på vores kernesocialdemokratiske 

politik, vi skal blive bedre 

til at fortælle de gode historier og vi skal 

give medlemmerne mere indflydelse. Så 

enkelt kan det siges, men når det skal udføres 

er det godt med detaljer. Og rapporten 

er smækfyldt med konkrete forslag, 

delkonklussioner og ønsker på både SIK 

og kredsniveau. 

SIKAkademiet 

2012 blev også året hvor vi fik mulighed 

for at opstarte et initiativ vi har manglet 

SIKAkademiet, hvor vi i samarbejde med 

AOF vil tilbyder en bred vifte af efteruddannelsesaktiviteter, 

kandidatkurser, sociale 

aktiviteter med et politisk tema osv. 

Rigtig mange af vores medlemmer efterspørger 

efteruddannelse, sociale og kulturelle 

arrangementer på tværs af kredsene 

– vi har afholdt en del af kurserne om 

bl.a. den socialdemokratiske historie, vores 

værdier, organisation m.v. som vi har 

fået meget positive tilbagemeldinger på 

og derfor vil fortsætte. 

SIKAkademiet er et initiativ, der skal udvikles 

de kommende år, hvor vi skal have 

genskabt traditionen for at socialdemokrater 

mødes på tværs af alder, køn, geografi 

og interesser for at styrke de socialdemokratiske 

netværk, styrke kompetencerne 

til at formulere og formidle politik osv. I 

foråret er der bl.a. en besigtigelse af me- 

trobyggeriet med oplæg af Anne-Grethe 

Foss og rundvisning og oplæg i Norhavnen 

af vores tidligere Overborgmester 

Jens Kramer Mikkelsen. Gode forslag til 

aktiviteter er yderst velkomne (skriv til 

sekretariatet med konkrete ønsker). 

Netværk 

Der er mange medlemmer, der ikke har 

interesse i brede politiske diskussioner, 

men først og fremmest ønsker at engagere 

sig i enkelte politik områder. Og her 

er SIK´s netværk for mange en rigtig god 

måde at komme til at diskutere konkret 

politik med andre interesserede og ikke 

mindst de ansvarlige politikere på Rådhuset 

eller i Regionen. 

Interessen for de enkelte netværk skifter 

over årene, det er en erfaring vi har 

gjort os og derfor er det vigtigt også at 

holde netværkene kørende når der i perioder 

kommer færre til møderne. I disse 

år er der rigtig mange, der fast deltager i 

Teknik- og Miljønetværket, Børn- og Ungenetværket 

og Kultur- og Fritidsnetværket, 

men faktisk er der godt gang i alle 

netværkene og de bidrager alle til politikudviklingen 

i det daglige, ved drøftelserne 

af kommunens budget og sidst her i forbindelse 

med valgprogrammet. 

På netværksmøderne diskuterer man emnerne 

meget grundigere end der i sagens 

natur er mulighed for på bestyrelsesmøder 

med mange punkter på en dagsorden 

og derfor kommer der også meget kvalificerede 

analyser, viden og bud på løsninger 

fra mange af de diskussioner forlyder 

det fra flere medlemmer af den socialdemokratiske 

gruppe. 

VI opfordrer løbende netværkene til at 

holde flere større arrangementer, der kan 

give endnu flere mulighed for at få kendskab 

til og lyst til at deltage i arbejdet. 

Det er en opfordring flere af netværkene 

har taget op og der har bl.a. i året løb 

været afholdt en større idrætspolitisk 

konference. Det er en vej vi skal forfølge 

yderligere de kommende år.

JO, VI KAN! 

Overborgmesterens Beretning 

Af Overborgmester Frank Jensen 

Det går godt i København. København er 

verdens bedste cykelby. Københavnske 

gourmetrestauranter er i toppen af den 

internationale superliga. København er 

verdens grønneste storby. København er 

hele Danmarks vækstmotor. Det er fantastisk! 

Der er så meget, vi kan være 

stolte af. 

Men det er ikke godt nok. For mig er de 

flotte resultater først rigtig noget værd, 

når de kommer alle københavnere til 

gode. Også førtidspensionisten i Sydhavnen. 

Også den enlige mor med to 

barnestole på cyklen og alt for lidt tid. 

Og også jord- og betonarbejderen, der 

går på arbejde og tjener penge hver dag 

men ikke går op i michelinrestauranter. 

Vi skal have alle med. Kun når det lykkes, 

kan vi være rigtigt stolte af vores 

by. 

Den økonomiske krise gør det desværre 

ikke lettere at indfri den ambition. 

Selvom ledigheden gudskelov er faldet 

lidt her i starten af året, så er den stadig 

alt for høj. De offentlige kasser er også 

pressede, og der er ingen tvivl om, at vi 

er nødt til at udvikle velfærdssamfundet, 

hvis vi vil bevare det. 

Vi hører ofte fra de borgerlige, at velfærdssamfundet 

ikke er bæredygtigt. 

Det er for dyrt, siger de. Den eneste løsning 

er at skære ned. Vi skal acceptere, 

at der kommer flere fattige. Vi skal glæde 

os over, at markedet kommer til at fylde 

mere på bekostning af fællesskabet. Det 

mener de borgerlige i korte træk er løsningen 

på, hvordan vi får mere vækst. 

Jeg har det sådan, at hvis en løsning betyder 

massive nedskæringer i velfærden 

eller drastiske stigninger i antallet af fattige, 

så er det ikke en løsning. Så må 

man tænke sig om én gang til, og komme 

med et bedre forslag. Vi Socialdemokrater 

nægter at acceptere påstanden om, 

at vækst og velfærd er hinandens modsætninger. 

I København viser vi hver dag, at vækst 

og velfærd kan gå hånd i hånd. Det er 

nok også derfor, at mange borgerlige 

politikere har så travlt med at tale København 

ned. Vores resultater er en 

torn i øjet på dem. I 2012 har vi sikret 

ekstra penge til de daginstitutioner, 

som har mange børn med svag social 

baggrund. Så er der nemlig brug for, at 

pædagogerne har ressourcer og overskud 

til at gøre en ekstra indsats. Vi 

har også indført et tilskud på alle skoler, 

som har EAT-skolemad, så børn fra 

fattige familier kan få billig eller endda 

helt gratis mad i skolen. Et sundt måltid 

mad hver dag er nemlig helt afgørende 

for indlæringen. Og selvom København 

vokser med 1.000 nye indbyggere om 

måneden, så sætter vi massivt ind for at

undgå, at udviklingen trækker byen socialt 

skæv. Derfor vil vi fastholde, at 20 

pct. af boligerne skal være almene, for 

almindelige mennesker skal også kunne 

få en lejlighed, der er til at betale. 

Den indsats kan vi være stolte af, ligesom 

vi kan være stolte af alle de resultater, 

som vi har opnået for Københavnerne 

de seneste år: Vi har bygget tusindvis 

af nye daginstitutionspladser og vores 

løfte om pasning til alle børn inden for 

4 km er næsten indfriet. Kriminaliteten 

er faldet siden sidste valg og trygheden 

er steget. Men det er langt fra alt, som 

er rosenrødt, og vi fortsætter naturligvis 

den massive indsats. Det gør vi også i 

forhold til beskæftigelsen. Vi skal have 

mere gang i hjulene. Det er vi nødt til, 

ikke bare for vores egen skyld, men for 

hele landets skyld. Vi sætter både ind 

med en håndholdt indsats for at hjælpe 

de ledige, der er faldet uden for og samtidig 

skaber vi mange tusinde nye jobs 

med kommunens milliardstore investeringsprogram. 

Vores nye søsterbyaftale 

med Beijing er også et vigtigt skridt i 

den bestræbelse. 

Men det er heller ikke nok. Vi må også 

se i øjnene, at København desværre i 

mange år har haft et image som en er- 

hvervsfjendtlig kommune. Det går ikke. 

Det er erhvervslivet, som skaber jobs og 

holder økonomien i gang. Derfor lytter 

vi til virksomhederne, først med Copenhagen 

Business task Force og lige nu 

med en ny erhvervs task force, som vi 

har bedt om stille skarpt på forholdende 

for små og mellemstore virksomheder. 

Men jeg vil gerne understrege, at når 

vi lytter til virksomhederne, så er det 

med den udtalte præmis, at vi satser på 

dem, fordi de er grundlaget for job og 

velfærd. Det er det, som er målet, og i 

de tilfælde, hvor virksomhedernes eneste 

bud er, at vi skal fjerne velfærden for 

at gavne erhvervslivet, så taler vi ikke 

længere samme sprog. 

Til gengæld er vi fulde af forståelse, når 

virksomhederne kræver af os, at den 

service, de får fra kommunen, skal fun

gere. Det er nemlig et helt afgørende 

tema for os, og ikke kun for virksomhederne 

men for alle borgere i byen. Man 

skal kunne få sit barn passet i en god 

børnehave. Man skal kunne sende sine 

børn i den lokale folkeskole i tryg forvisning 

om, at de vil trives og lære det, de 

skal. Det skal være let at få fornyet pas 

og kørekort. Man skal kunne stole på, at 

man får ordentlig hjælp og vejledning, 

hvis man bliver ledig. Og alderdommen 

skal være noget, man glæder sig til med 

sikkerhed for, at kommunen står parat 

med støtte og tilbud, efterhånden som 

man får brug for det. 

Det liberal-konservative tidsskrift The 

Economist sagde det bedre end nogen 

andre, da de for nylig spåede, at de nordiske 

velfærdssamfund bliver den næste 

supermodel for samfundsindretning: 

”The state is popular not because it is 

big but because it works.” Den sætning 

gør vi socialdemokrater klogt i at skrive 

os bag øret. Vi skal være garanter for, at 

den offentlige service fungerer. 

Når vi går til kommunalvalget til november 

er det med et løfte om, at vi er dem, 

der både kan få alle med på vognen og 

dem, der kan få tingene til at ske og 

fungere i praksis. Når København er populær 

som aldrig før. Når København er 

stedet, hvor vi går foran. Og når København 

er børnenes by. Så er det socialdemokratiske 

resultater, der ikke til at 

komme uden om. Det tror jeg også, at 

københavnerne vil huske og anerkende 

til november. 

For 100 år siden, sagde folk, at underernæring, 

tuberkulose og høj børnedødelighed, 

var problemer, som var umulige 

at løse. Det måtte man bare acceptere 

og lære at leve med. Det er der ingen, 

som mener i dag, og det er i høj grad 

Socialdemokraterne, der kan tage æren 

for det resultat. Når vi nu får at vide af 

borgerlige politikker, højreorienterede 

økonomer og liberale tænketanke, at vi 

ikke kan bekæmpe uligheden og samtidig 

skabe vækst og arbejdspladser, så 

er vores svar: Jo, vi kan! Vi har gjort det 

før. 

16

ALLE SKAL MED 

Børne- og Unge Borgmesterens Beretning 

Af B&U Borgmester Anne Vang 

Nogle børn fødes med alle muligheder 

for at få et godt liv. Andre børn gør ikke. 

For de børn, der ender uden uddannelse, 

som kontanthjælpsmodtagere, 

med dårlig sundhed, som kriminelle eller 

som misbrugere er det en tragedie. 

For samfundet som helhed skaber det 

utryghed, dårlig økonomi og mangel på 

sammenhængskraft. 

Kampen for at få alle med er den vigtigste 

for os socialdemokrater. Det er 

derfor, det var så vigtigt for os at få 

børne- og ungdomsborgmesterposten. 

Og det er derfor Jesper Christensen, 

Sofie K. Led og jeg i udvalget - godt 

hjulpet af et stærkt SIK-netværk - gennem 

de seneste tre år har haft chancelighed 

som rød tråd gennem vores 

arbejde. Chancelighed handler om, alle 

københavnere skal have mulighed for at 

klare sig godt – uanset hvad deres udgangspunkt 

er i livet. 

Det første år lagde vi ud med at stabilisere 

økonomien. For du kan ikke redde 

verden uden en krone på lommen. Vi 

lagde også en ambitiøs plan for at bygge 

flere vuggestuer og børnehaver. Det er 

dem, man nu kan se skyde op rundt om 

i byen. Mange tusinder af nye pladser 

er det blevet til - og der kommer endnu 

flere, lige som der også bygges nye fritidshjem 

og skoler. I en tid hvor børnetallet 

stiger, er det lidt af en udfordring 

at bygge så mange pladser. Men det gør 

vi og det skal vi. Forudsætningen for at 

tingene fungerer på børneområdet er 

en stabil økonomi og et tilstrækkeligt

antal pladser. 

Alle skal med: Derfor sprogindsats 

Heldigvis kunne vi år 2 begynde at kvalitetsudvikle. 

Det blev til tre pakker. Integrationspakken 

handler om blandede 

folkeskoler, hvor børn på kryds og tværs 

af sociale og etniske skel møder hinanden. 

Det giver både social sammenhængskraft 

og et bedre fagligt niveau. 

Derudover handler den om at give børn 

støtte især til sprogudvikling både i vuggestue, 

børnehave og skole. For vi ved, 

at et stærkt sprog er forudsætningen 

for at klare dig både fagligt, socialt og 

personligt. Vi kaldte integrationspakken 

for ’Københavnermodel 2.0’, for i modsætning 

til tidligere fokuserer den ikke 

kun på etnicitet, men på sprogkompetencer. 

Både mere sympatisk og mere 

effektivt, når alle skal med. 

Alle skal med: Derfor undervisningsdifferentiering 

Vores folkeskolepakke handler også 

om at få alle med. Hovedtemaerne er 

stærk skoleledelse og undervisningsdifferentiering: 

Støtte til lærerne i forhold 

til at tilrettelægge en undervisning, der 

rammer alle børn. Uanset hvor hurtigt 

barnet lærer eller på hvilken måde. Sådan 

en undervisning kommer ikke af sig 

selv. Det kræver midler til af og til at 

kunne sætte to voksne på, efteruddannelse 

af lærerne og investeringer i hjælpemidler 

som for eksempel IT . I dag 

har alle klasser en smartboard - og hvor 

giver det mange nye muligheder. 

Alle skal med: Derfor inklusion 

Vores tredje pakke i år 2 handlede om 

specialbørn og inklusion. Også her er 

det at give børn bedre livsmuligheder 

i centrum. Mange kommuner ser desværre 

inklusion som muligheden for at 

spare penge - at mase børn ud i folkeskolen 

i stedet for specialskoler og så 

håbe på, at det fungerer. Sådan gør vi 

ikke i København. Det er synd for både 

barnet og for klassen, hvis det så ikke 

fungerer. Vores strategi er at investere 

i folkeskolen først. Det handler især om 

at sørge for, at der på skolen er den 

nødvendige viden til at skabe en kontekst 

rundt omkring børn, der gør, at de 

kan fungere. Vi har lavet ressourcecentre 

på alle skoler med en socialrådgiver, 

psykolog og pædagog. På den måde får 

børn hjælp så tidligt, at mange af de 

børn, som tidligere ville være endt som 

specialbørn, aldrig bliver det. 

Alle skal med: Derfor pædagogisk 

kvalitet 

Netop den tidlige indsats - indsatsen allerede 

i vuggestue og børnehave - satte 

vi fokus på i 2012. I foråret 2012 flød 

medierne over med ”afsløringer” og beskyldninger 

rettet mod pædagoger og 

deres evne til at udføre deres arbejde. 

Den højst besynderlige debat blev startet 

af en enkelt forsker med rygsækken 

fuld af ufærdige forskningsresultater, 

som hurtigt viste sig at være mere end 

tvivlsomme. I København steg vi ikke 

med på dét tog – vi ved, at vores pædagoger 

er dygtige, og vi mener, at deres 

faglighed fortjener at blive taget seriøst. 

Derfor skal vi have en dialog med 

pædagogerne om, hvordan vi gør det 

endnu bedre - og derfor var 2012 også 

året, hvor vi nedsatte Pædagogisk Kvalitetsudvalg, 

der satte fokus på vores 

pædagogers faglighed og arbejdsbetingelser. 

Pædagogisk Kvalitetsudvalg handlede 

om chancelighed, faglig gejst og motivation 

samt ledelsesudvikling. Jeg vil 

gerne fremhæve to af mange elementer 

i pakken, nemlig socialrådgivere i udsatte 

daginstitutioner og sociale normeringer. 

Når et barn er socialt udsat, skal der 

være de rigtige voksenkompetencer 

rundt om det helt tidligt - og de voksne 

skal arbejde sammen. Med socialrådgivere 

tilknyttet daginstitutioner sikres 

det, at det der foregår i det sociale 

system og i barnets vuggestue eller 

børnehave hænger sammen. Og at pædagogerne 

hurtigt kan få hjælp, hvis de 

er bekymrede for et barn. 

18

Samtidig er vi nødt til at anerkende, 

at arbejdet med de socialt udsatte børn 

tager tid for pædagogerne. Jeg er simpelthen 

så stolt over at være i det parti, 

der i budgetforhandlingerne kæmpede 

et stort millionbeløb til sociale normeringer 

i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, 

så vi kunne ansætte mere end 

150 ekstra pædagoger til de børn, der 

har størst brug for en ekstra indsats for 

at klare sig godt. 

De sociale normeringer skulle vise sig 

at være kontroversielle. For mig at se 

er det logik for perlehøns, at hvis man 

vil behandle mennesker ens, så skal 

man behandle dem forskelligt. Dét er 

lighed for mig, men for andre handler 

lighed om, at alle får præcis lige meget 

– i dette tilfælde, at alle daginstitutioner 

skal have præcist samme antal pædagoger 

og samme ressourcer. 

Men man skal ikke have besøgt mange 

vuggestuer, børnehaver og fritidshjem 

for at opdage, at der er enorm forskel 

fra sted til sted. Nogle af byens daginstitutioner 

arbejder med børn, der møder 

ind hver morgen udhvilede, mætte, 

glade og klar til at lege. I andre institutioner 

går tiden med at lære børnene 

basale sociale og fysiske færdigheder, 

skrive socialsager og håndtere et kompliceret 

forældresamarbejde. 

Som pædagog lader du ikke være med 

at skrive en indberetning, selvom du 

egentligt har andre opgaver at løse. Du 

finder tiden. Det tager bare både tid fra 

at lege og læse med de børn, der har 

brug for en ekstra indsats, og fra de 

børn, som måske nok har lært det meste 

hjemmefra, men som også skal have pustet 

på såret og læst eventyr. Løsningen 

er naturligvis at ansætte flere pædagoger 

de steder, hvor børnene har brug for 

en ekstra indsats, så der både er tid til at 

skrive socialsager og læse eventyr. 

Alle skal med: Derfor klubfællesskaber 

Det er samme tankegang, vi lagde for 

dagen med vores femte pakke: Nemlig 

vores ungepakke. 

For heller ikke på ungeområdet var 

det sådan, at de mest udsatte 

unge oplevede at have flere pædagoger 

i ungdomsklubben, så der var rum til 

at tage de svære snakke om konflikter 

med kammeraterne, kærester, forældre 

- og hvor svært det kan være at få uddannelse 

og job, når dine forældre ikke 

har det. Det var heller ikke nødvendigvis 

sådan, at fagprofessionelle arbejdede 

sammen om de unge. 

Hovedgrebet i vores ungepakke handler 

derfor om klubfællesskaber eller ungehuse: 

Et samarbejde mellem en bydels 

klubber om at skabe tilbud, der passer 

til netop den bydels unge - og en naturlig 

indgang for jobcenteret, skolen, 

ungdomsskolen og så videre i forhold til 

at samarbejde om de unge. I budgettet 

for 2013 sørgede vi for at sætte 17 

millioner kroner af, så der kan ansættes 

flere klubpædagoger i netop de områder 

af byen, hvor der er hårdt brug for 

det for at skabe et attraktivt tilbud til de 

unge. Det er så vigtigt: Det at unge gider 

komme i klubben og der få kontakt 

med voksne, der vil dem, kan for unge 

mennesker være det, der afgør om de 

vælger en tilværelse med uddannelse, 

job og gode sociale relationer eller ej. 

Alle skal med: Mad til alle børn 

Nogle gange kræver det stor tænksomhed 

at finde ud af, hvordan børn får 

bedre livsmuligheder. Andre gange er 

redskabet indlysende og enkelt. Som for 

eksempel, at børn har brug for ordentlig 

mad for at kunne lære noget. Det 

får langt de fleste heldigvis. Men der er 

også mange, som ikke gør. Børn, som 

har penge med i skole til at købe et wienerbrød 

eller som slet ingenting får. 

Endnu en af årets store budgetmæssige 

satsninger er at sørge for, at der på de 

skoler, som har skolemad, laves en ordning, 

hvor børn med forældre uden ret 

mange penge, får skolemaden gratis, til 

5 kroner eller til 10 kroner afhængigt af 

deres forældres indkomst. Skolemaden 

bestilles over nettet, så der er ingen social 

stigmatisering i det: Kammeraterne 

ved ikke, hvor mange penge et barns 

forældre har betalt for maden. 

Skolerne melder om mere ro i klassen 

og læringsparate børn, som koncentrerer 

sig bedre, når deres blodsukker ikke

æser op og ned på grund af 

dårlig eller mangelfuld ernæring. I dag 

er 40 skoler med på vognen. Forhåbentlig 

lykkes det i næste års budget at få 

udbredt skolemadsordningen til resten 

af byens 57 skoler. 

Den røde tråd 

Jeg håber, at det står klart for læseren 

af denne beretning, at Jespers, Sofies og 

min indsats har haft en klar rød tråd; 

chancelighed - at få alle med. 

I 2013 laver vi ingen pakker. Det er blevet 

tid til at konsolidere, komme helt i 

mål og sikre sig, at pakkerne har ramt 

plet. Derfor har vi indbudt de fagprofessionelle 

i alle bydele til en møderække. 

Her diskuterer vi arbejdet med chancelighed. 

Både fordi det er vigtigt, at 

sektoren kan se den røde tråd og tager 

ejerskab til den. Og fordi vi gerne vil justere 

og rette til de steder, hvor der er 

behov for det. Allerede nu er det for eksempel 

tydeligt, at vi kan gøre mere på 

den helt tidlige indsats i sundhedsplejen 

førend børnene er startet i vuggestue. 

Vores dialog med lærere, pædagoger, 

psykologer og sundhedsplejersker 

handler om chancelighed. Men den 

kommer også til at handle om 

den folkeskolereform, regeringen har 

varslet. Den skal implementeres i dialog 

med vores sektor, med forældrene og på 

en måde, der matcher vores retning og 

røde tråd i København. 

Jeg glæder mig til dialogen. SIK’s netværk 

kommer til at spille en vigtig rolle. 

Det har det gjort i udarbejdelsen af al 

den politik, vi har gjort til virkelighed på 

børneområdet over de seneste år. Jeg 

vil derfor opfordre til, at S-medlemmer 

med viden om området skriver til Lasse 

Bjerg, som med kyndig hånd organiserer 

vores møder. 

Frem mod valget i 2013 bliver aktive 

socialdemokraters kommunikation af 

vore resultater også ekstra vigtig. Det er 

derfor, jeg har gjort mig særligt umage 

med at beskrive den røde tråd i vores 

børnepolitik. Den står måske nok tydelig 

for os, der har lavet den - men i mindre 

grad tydelig for københavnerne. Vi har 

brug for alle gode kræfter til at skabe 

den tydelighed. For det er et stærkt 

valggrundlag. Jeg er stolt af vores parti 

i København. 

20

KØBENHAVN 

FOR ALLE 

Politisk beretning 

Af Ikram Sarwar, politisk ordfører 

København er i en positiv udvikling. Der 

er fortsat mange københavnere, der vælger 

at blive boende og der er mange, 

der vælger at flytte hertil. I 2012 blev vi 

12.000 flere københavnere. Altså 1.000 

nye københavnere hver måned. Frem 

mod 2025 kan vi se frem til, at der er 

100.000 flere københavnere end i dag. 

Københavnere på alle alderstrin, med forskellige 

baggrunde og mangeartede behov. 

Derfor har vores mål i 2012 været 

at arbejde for et København for alle. Det 

vil vi fortsætte med. For de mange flere 

københavnere skaber også udfordringer. 

Der skal være boliger, jobs, pasning, uddannelser, 

fritidsaktiviteter og infrastruktur 

til at rumme alle. København skal 

stadig være attraktiv at bo i. 

Sund økonomi og social balance 

At vi mener ALLE har i 2012 været sat 

højt på dagsordenen. Med budgettet for 

2013 har vi endnu engang – men endnu 

tydeligere end sædvanligt – markeret vores 

socialdemokratiske retning. Nemlig 

en sund økonomi i København, der skal 

skabe fundamentet for en social balance 

i København. En social balance, hvor ingen 

glemmes, efterlades eller overses. En 

social balance, hvor de der har det svært 

på grund af deres opvækst, sygdom, 

hjemløshed, misbrug er bragt på banen. 

En social balance, der kendetegner vores 

København. 

Det betyder, at vi opprioriterer de kerneopgaver, 

som kommunen skal løse, og sikrer 

kvaliteten. Det skal være trygt og godt 

at møde kommunen lige fra man starter i 

vuggestuen eller folkeskolen til man som 

ældre kan få behov for værdig pleje. Hvad 

enten man gerne vil spille fodbold eller 

låne bøger i fritiden; Om man har en sygdom 

eller en svær opvækst, der skaber 

behov for særlig opbakning; Om man er 

rask og rørig eller har et handicap eller 

alderen har markeret sig. 

Derfor er det nok så vigtigt, at vi med 

stolthed kan fremhæve, at København 

har en sund økonomi og at byen modtager 

internationale priser og anerkendelse 

ude i den store verden. Men vi skal altid 

have med, at der er københavnere, der 

har det svært og lever på kanten af samfundet, 

som ikke må lukkes ude. 

Udfordringer med flere københavnere 

Børn og unge 

I 2012 har vi fortsat den retning, vi lagde 

i 2010. Der skal være plads til børnefamilierne 

i København. 2012 viser, at vi 

det kommende år kan komme i hus med 

pasning inden for 4 km; At folkeskolerne 

renoveres og udbygges på højtryk, så 

22

ammerne og pladsen er der til de mange 

børn; Og at vi opgraderer fagligheden 

med flere timer i dansk, matematik og 

engelsk. Folkeskolen er jo vigtig netop for 

at grundlægge spiren til, at de som unge 

kan gennemføre en uddannelse og få job 

på sigt. 

Ledighed 

I 2012 holdt vi fokus på de ledige, særligt 

blandt de ufaglærte og nyuddannede. 

Ledighed er stadig og vil fortsat i 2013 

være en stor udfordring. København har 

en højere ledighed end landsgennemsnittet, 

samtidig med at vi er vækstmotor og 

for hver 100 jobs, der skabes her, åbner 

op for 20 jobs i resten af Danmark. Vi har 

derfor holdt fast i kursen med at investere 

i arbejdspladser. Med budget 2013 

har vi afsat et rekordhøjt anlægsbudget, 

der skaber 13.000 flere jobs i København. 

Samtidig har vi lagt retningslinjerne for, 

at de ledige skal aktiveres, så det giver 

mening, og vi er begyndt at bruge rotationsprincip 

for at give ledige mulighed for 

at komme ind på arbejdsmarkedet, mens 

medarbejdere kan efteruddannes. Praktikpladser 

er også fortsat højest på dagsordenen 

både inden for kommunen og 

hos de samarbejdspartnere, vi har, hvor 

sociale klausuler har skabt resultater. 

Trafik 

Infrastruktur og trafik fortsatte i 2012 

med at være et hot emne. Vi vil gerne stå 

for et København, hvor luftforureningen 

mindskes markant, hvor det er sikkert 

at færdes, og hvor flest muligt prioriterer 

at cykle eller tage bus, tog eller metro, 

samtidig med at der er plads til de 

biler, der nu engang er behov for blandt 

andet blandt børnefamilierne. Derfor har 

vi i 2012 arbejdet for at lægge de første 

retningslinjer for en østlig omfartsvej 

via en havnetunnel, da det vil være en 

god måde til at mindske trafikken gennem 

byen. Derfor ser vi også på en ud-

ygning af metronettet for at forbinde 

den kollektive trafik i byen bedre. Og derfor 

er cykelstier og sikre skoleveje stadig 

højt prioriterede. Samtidig afventer vi 

Trængselskommissionens resultater, der 

vil danne udgangspunkt for vores videre 

arbejde i 2013. 

Tryghed 

Tryghed og sikker by er i 2012 også højt 

prioriteret. Det er en fortsat nødvendig 

indsats, idet de unge til stadighed tiltrækkes 

af de kriminelle bander. Blandt andet 

via SSP-samarbejdet har vi et godt redskab 

til at få kontakt til de unge og deres 

familier, men dette er blot én ud af adskillige 

indsatser, vi har til at gribe ind med 

over for byens unge. Det er langsigtede og 

fleksible indsatser, der til stadighed skal 

prioriteres. Samtidig har vi blandt andet 

drøftet muligheden for at lave forsøg med 

legalisering af hash for at komme det kriminelle 

hashmarked til livs og derved reducere 

grobunden for bandemiljøer. 

En anden problemstilling, der er opstået 

i 2012 er den hatecrime, vi har set mod 

jøder. Det er på ingen måde i orden. København 

skal kunne rumme alle – uanset 

etnicitet, seksuel orientering eller religion. 

Der er allerede indsatser mod hatecrime 

og vi har markeret og vil fortsat markere 

vores socialdemokratiske holdning om, at 

ingen skal chikaneres. København er for 

alle, så længe de følger de spilleregler, 

der er i samfundet – hatecrime er ikke en 

af de spilleregler. 

København for alle 

Alle skal kunne og alle skal have lyst til 

at bo og blive boende i København. Det 

kan måske lyde klichéagtigt, når vi oplever 

hatecrimes inde på livet. Men vi har i 

2012 og vil fremadrettet markere, via vores 

politik, at ALLE kan være og bo i København. 

Et solidarisk København – hele 

livet. 

24

BR GRUPPENS 

BERETNING 

Af gruppeformand Jesper Christensen 

2012 har været et arbejdsomt år, hvor 

vi har set både bagud og fremad. Bagud 

fordi vi har holdt status på, hvilke resultater 

vi har nået siden sidste valg, fremad 

for at nå de mål, der har udviklet sig undervejs. 

Jeg vil først og fremmest takke hele BRgruppen 

for jeres ihærdige arbejde, hvor 

samarbejde, respekt og ansvarlighed har 

været bærende for de mange politiske aftaler 

og beslutninger, vi har truffet i såvel 

2012, som 2011 og 2010. Team-ånden 

har været en stor styrke og skabt det 

stærke grundlag, vi har for Socialdemokraterne 

og vores visioner for København. 

Årets gang i BR-gruppen 

De tre B’er fra valgprogrammet i 2009 

Børn, Bander og Beskæftigelse gælder 

fortsat og dominerer vores dagsorden og 

politiske indsatser. Vi er nået langt inden 

for at oprette dagpasning til de københavnske 

børn, udvide skolerne med nye 

spor og bygge nye, åbne klubber til de 

unge og tilgængelige sportshaller efter almindelig 

åbningstid, styrke SSP- samarbejdet 

og samarbejdet på tværs mellem 

forvaltningerne, samt fokus på praktikpladser 

og sociale klausuler. Det er bare 

nogle af de indsatser, der er realiseret. 

Det er umuligt at nævne alle, men inden 

for alle forvaltningsområder, er der initiativer 

og tiltag i gang. 

BR-gruppen holder retningen for et attraktivt 

og solidarisk København, der kan 

rumme alle og tiltrække den arbejdskraft, 

vi og resten af Danmark har brug for. Vi 

har fokus på det lange seje træk, ikke de 

korte uholdbare løsninger. Derfor har vi i 

BR gruppen holdt temamøder om: 

- Ungekommissionens anbefalinger 

- Folkeskolen og Privatskoler 

- Udfordringer i forbindelse med ungdomsboliger 

og boligpolitik 

- Kollektiv infrastruktur 

- Havnetunnel 

- Nattelivet i Indre By 

- Sundhed og Bispebjerg som sund bydel 

- Styreform 

- 2025 plan for Københavns udvikling 

- Økonomien/budgettet i København 

Fremadrettet fortsætter vi eksempelvis 

med at fokusere på: 

- Hvordan trængslen i København kan 

håndteres ud fra Trængselskommissionens 

Idékatalog. 

- Hvad vi skal gøre for at håndtere udfordringerne 

med det kriminelle hashmarked

og bandekonflikter. 

- Hvordan vi får fat i de rodløse unge, der 

tiltrækkes af bandemiljøet. 

- Hvordan vi fortsat styrker folkeskolen 

og får flere unge gennem en ungdomsuddannelse, 

der derved giver større mulighed 

for job. 

Overordnet set synes jeg, at vi kan være 

stolte over, at vi har fået vedtaget, igangsat 

og realiseret størstedelen af projekterne 

fra valgprogrammet Den Røde Tråd. 

De projekter, vi ikke kan sætte flueben 

ved, er fordi, det har vist sig ikke at være 

muligt på grund af lovgivning, hensigtsmæssigt 

eller der er kommet alternativer, 

der fungerer i stedet for. Et valgprogram 

er en vejviser. Vores mål har været at 

gøre København til en solidarisk by, hvor 

fællesskab og identitet er bærende. Samtidig 

med at vi bevarer en sund økonomi, 

der kan finansiere den velfærd, der er 

brug for. Det er lykkedes. 

Fagudvalgsmøder 

Gruppeledelsen og udvalgene holdt i begyndelsen 

af 2012 og i slutningen af 

2012/starten af 2013 fagudvalgsmøder 

for at styrke dialogen til de enkelte udvalgsmedlemmer. 

Det er vigtigt for os, at 

vi holder os gensidigt orienterede om udvalgenes 

arbejde og de overordnede beslutninger, 

der træffes. På den måde kan 

vi bedre navigere og få de politiske beslutninger 

i land, når det gælder ved for 

eksempel budgetforhandling. 

Kredse/Lokaludvalg 

Gensidig dialog omfatter også kredsene 

og lokaludvalgene. Derfor afsluttede vi 

2012 med at invitere kredse og lokaludvalgsmedlemmer 

til at deltage på gruppemøder 

i starten af 2013 for at præsentere 

de bydelsplaner, der netop er blevet ud- 

26

arbejdet og dermed kommer til politisk 

behandling i foråret 2013. Dialogen og 

vidensdeling giver os mere gennemslagskraft 

og bedre mulighed for at arbejde for 

at implementere de vigtigste socialdemokratiske 

mål fremadrettet. BR-gruppen 

prioriterer disse møder for at kende til 

de lokale vinkler og ønsker i vores videre 

arbejde i Borgerrepræsentationen. For 

det politiske arbejde strækker sig jo over 

mange år, og ikke kun en valgperiode. 

Budget 2013 

Budget 2013 blev indgået den 13. september 

2012 med en stærk aftale mellem 

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, 

Radikale og Liberal Alliance. Særligt var 

det glædeligt, at Enhedslisten i år kunne 

være medunderskriver. Det giver os en 

god retning for et rødt solidarisk København, 

hvor vi skal have alle borgere med. 

Medierne 

Ud over at arbejde for gode politiske resultater 

inden for Borgerrepræsentationen, 

arbejder vi også målrettet på at få 

bredt vores budskaber ud i lokalmedierne. 

Vi har fokus på de ”gode historier”, som 

københavnerne skal kende til. Hvor det er 

Socialdemokraterne, der har lagt kimen, 

kæmpet for det politiske flertal eller bakket 

op, fordi der var behov for at få løst 

en problematik. Vi er kommet godt rundt 

om mange emner i årets løb og markeret 

os inden for alle områder. Det politiske 

klima har overordnet set fungeret 

partierne imellem, derfor har der været 

mulighed for at skabe fokus på vores politiske 

resultater lokalt. Det er dog fortsat 

en balancegang mellem de helt konkrete 

beslutninger, der har tæt tilknytning til et 

nærområde, og de mere abstrakte budskaber, 

der kan være sværere at få lokal 

mediedækning af. 

Afslutning 

Kommunalvalget den 19. november 2013 

er skudt i gang for os alle. Det er med 

spænding, at vi går valgåret 2013 i møde, 

men også med vemod, når vi alle ved, at 

BR gruppen er en ny pr. 1. januar 2014. 

Vi glæder os til at aktivt år, hvor dette 

valgperiodes milepæle slås fast og københavnerne 

får et endnu bedre København.

REGION 

HOVEDSTADENS 


Af Maja Højaard 

20 mio. til Supercykelstier i 2013 

De dyreste cykelstier 

Det har fra starten været en udfordring i 

Cykelsuperstisamarbejdet, at nogle kommuner 

har særligt besværlige og dyre 

strækninger, som skal omdannes for at 

nettet hænger sammen. Dem kommer vi 

nu til undsætning med en pulje på 12 mio. 

kr. til særligt dyre anlæg, som er nødvendigt 

for, at Cykelsuperstinettet kan blive 

en realitet. Pengene er fundet i en ubrugt 

pulje, som kommunerne gennem flere år 

ikke har vist interesse for. 

Fortsættelse af Cykelsuperstisekretariatet 

Som de første går Regionen ind og forlænger 

kontrakten med Cykelsuperstisekretariatet. 

Der er brug for en god kontinuitet 

i disse tværkommunale projekter og det 

vil Region Hovedstaden gerne være garant 

for.

Fælles Cykel-app med Region 

Sjælland 

Som rosinen i pølseenden gør vi det også 

nemmere at finde cykelstierne uden for 

byerne. Til det vil vi have en app, som 

kan bruges fra cyklen. Da Region Sjælland 

allerede har Friluftsguiden.dk undgår 

vi dobbeltarbejde og tilslutter os den frem 

for at opfinde den dybe tallerken en gang 

til. App’en kan også bruges til andet friluftsliv. 

Rigshospitalet får prisvindende ny 

Nordfløj 

Rigshospitalet udvides med en ny zigzagformet 

tilbygning, hvor tidsbesparende 

logistik og ro omkring sengestuerne er i 

centrum. Det fremsynede projekt er allerede 

blevet præmieret ved den anerkendte 

World Architecture Festival. 

Det er en stor udfordring at vælge det 

rigtige projekt, når der skal bygges så 

stort og dyrt. Mange steder lever vi i dag 

med beslutninger fra tidligere tider, fordi 

mange ting ikke kan ændres. Det nye 

byggeri bliver så fremtidssikret, som vi 

er i stand til at gøre det. Samtidig indgår 

der klausuler om både miljøvenligt byggeri, 

vandforsænkende foranstaltninger, 

dagslysoptimering og praktikplads samt 

lønmodtager klausuler. Når vi bygger så 

stort, skal vi huske på vores indvirkning 

på beskæftigelse, vækst og naturen. 

Det har været et frugtbart samarbejde 

med Københavns Kommune, hvor især 

Stadsarkitekten har været meget behjælpelig 

i forhold til de æstetiske overvejelser 

fra Kommunens side. Det er vigtigt, at 

store nye bygninger passer ind i udviklingen 

af gadebilledet i øvrigt. 

30

Af Flemming Pless 

Den seneste valgperiode har, set fra min 

stol i Regionsrådet, har været fyldt med 

vigtige og interessante politiske emner, 

først og fremmest i sundhedspolitik. Det 

er lykkedes at få mange socialdemokratiske 

mærkesager igennem. 

Som formand for Patientudvalget har jeg 

beskæftiget mig med et af tidens vigtigste 

emner i folkesundhed; patientuddannelse, 

også kaldt patient empowerment, 

den del af behandlingen, der lærer patienterne 

enten at leve med deres sygdom 

eller lære at blive rask. 

Jeg har også arbejdet ihærdigt for, at vi 

kan drage langsigtet nytte af fejl i behandlingen 

af patienter. Det er sket ved 

et grundigt politisk arbejde for at sikre, 

at klagemuligheder og læren af patientbehandlingen 

hele tiden bliver bedre ved 

at høre patienternes og de pårørendes 

oplevelser. Ligeledes har jeg været centralt 

placeret i politikken for at sikre de 

bedste sundhedsvilkår for borgere med 

de kroniske sygdomme; KOL, diabetes, 

hjertelidelser og Alzheimer. På www. 

gribomlivet.dk har jeg og Patientudvalget 

satset på at skabe en platform, hvor 

slægtninge og patienter kan erfare, at de 

ikke er alene. 

En anden vigtig opgave, der er taget hul 

på i det forløbne år i Patientudvalget, har 

været at søge en forbedring af tilgængeligheden 

til de praktiserende læger. 

Det er en klar socialdemokratisk politik, 

at alle skal have mulighed for så nemt 

som muligt at kunne komme til deres 

læge, også når man f.eks. har et handicap. 

Sundhedshuset i Helsingør har ligget 

mig meget på sinde. Ingen har lyst 

til at lukke et hospital, men for at sikre 

optimal kvalitet for borgerne i Helsingør, 

besluttede et flertal i gruppen at stemme 

for lukning. Jeg har i den sammenhæng 

deltaget i flere møder på Helsingør Hospital 

og med befolkningen i området, 

både for at forklare vores beslutning og 

støtte vore partikammerater i Nordsjælland. 

Ligeledes har jeg valgt at satse på at få 

et socialdemokratisk øremærke på den 

kommende regionale politik for børn og 

unge i sundhedsvæsenet. 

Som medlem af byggeudvalgene på 

Hvidovre og Glostrup hospitaler har jeg 

sammen med resten af gruppen været 

med til at sikre, at arbejdet med de kommende 

byggerierne kan blive så miljø- 

og fremtidssikret som muligt og at det 

sociale ansvar med lære- og praktikpladser 

er uomgængeligt. 

Ligeledes har jeg været med i forsknings- 

og uddannelsesudvalget og der kunne 

konstatere, at vi er kommet et stykke af 

en nødvendig vej, men at det må være 

socialdemokratisk politik, at kæmpe 

mange nye og nødvendige kampe for 

uophørligt at sikre det regionale ansvar 

for uddannelse og forskning. 

Det er valgår, og nye emner trænger sig 

på. Region Hovedstaden har fået styr 

på meget med hospitalerne og behandlingen. 

Det er min opfattelse, at vi efter 

valget skal arbejde på en bedre kommunikation 

og udnyttelse af kommunerne 

og Regionens ressourcer til glæde for 

ikke mindst de mange, der skal rehabiliteres. 

Både for patienternes skyld og 

deres behandlingskvalitet, men også for 

at optimere brugen af økonomiske midler, 

der ikke mindst kan mærkes i mindre 

kommuner med store udgifter. 

Regionsrådsvalget 2013 bliver anderledes, 

fordi vi skal kæmpe for en ny 

profil som spidskandidat til regionsrådsformandsposten. 

Vores spidskandidat 

Sophie Hæstorp har mange vigtige kvaliteter 

for at fremme socialdemokratisk 

politik og det er en glæde at arbejde 

sammen med hende om et godt valg for 

partiet i Region Hovedstaden

Af Lars Gaardhøj 

Fantastiske Bispebjerg, elbiler 

og rent drikkevand! 

Region H om- og nybygger for 15 mia.kr. 

frem mod år 2025. Et af de store projekter 

er det nye Bispebjerg Hospital og Psykiatri, 

hvor jeg har været formand for den 

dommerkomite, som i juni 2012 valgte et 

engelsk arkitektfirmas bud på, hvordan 

det skal se ud. Det bliver fantastisk! Der 

bygges i respekt for det gamle, der åbnes 

op mod byen, der tænkes i bæredygtige 

materialer og energiforbrug – og jeg vil 

holde øje med, at der også skabes praktikpladser 

til de unge. Det har været en 

socialdemokratisk mærkesag, at det 100 

år gamle Bispebjerg skulle moderniseres 

til glæde for patienter, pårørende, medarbejdere 

og naboer. Et resultat vi kan være 

stolte af. 

Vi fik i 2012 vedtaget den regionale klimastrategi, 

og er nu i gang med at rulle en 

række projekter ud, som skal medvirke til 

at realisere ambitionen om en grønnere 

region, der kan stå imod fremtidens klimaforandringer. 

Udbredelse af elbiler er 

en af vores store satsninger. Region Hovedstaden 

er således gået med i test-enelbil, 

som sender 210 familier ud og teste 

en elbil i tre måneder i 2012-13. Foråret 

2013 åbner Danmarks første regionale 

elbilsekretariat, som skal hjælpe kommuner, 

borgere og virksomheder med at 

introducere elbiler, som jo hverken udleder 

CO2 eller andre giftige partikler. Målet 

er 12.000 elbiler i Hovedstadsregionen i 

2015. 

Region H har ansvar for at kortlægge og 

oprense forurenet jord, så vores grundvand 

ikke ødelægges. Det er en stor opgave, 

som vi fra Socialdemokratiet har 

givet høj prioritet, der er nemlig uhyggelig 

meget forurenet jord i hovedstadsregionen. 

Vi har derfor også understøttet udvikling 

af nye oprensningsmetoder, og har 

netop åbnet Danmarks første testgrund 

(en forurenet gammel industrigrund), 

hvor vi sammen med virksomheder og 

universiteter kan eksperimentere og forhåbentlig 

opfinde nye, billigere metoder 

til oprensning af forurenet jord. Det kan 

også være med til at skabe grønne jobs. 

Det er politik, der rykker noget. 

32

Af Thor Grønlykke 

Blandt de bedste nyheder for københavnerne 

er de fremadskridende byggeplaner 

på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital 

og Hvidovre Hospital. 

Rigshospitalets nordfløj kommer vi til at 

tage endelig stilling til i efteråret, men 

allerede nu tegner der sig flotte bygninger 

med plads til mere end 200 enestuer, 

operationsstuer, ambulatorier osv. Det 

bliver et markant løft for hospitalet, som 

skal være Danmarks mest specialiserede 

og i international klasse. 

På Bispebjerg kommer der helt nye bygninger 

til både psykiatrien og det almindelige 

hospital. Det betyder stort set 

enestuer til alle og moderne faciliteter til 

både behandlinger og fællesarealer. Også 

nybyggeriet i Hvidovre skrider frem, og 

kommer til at betyde store fremskridt for 

den vestlige del af København. 

I en tid med megen usikkerhed er det rart, 

at vi har helt styr på økonomien i Region 

Hovedstaden. Styringen betød blandt andet, 

at vi kunne lave en budgetaftale for 

2013, der var præget af få besparelser og 

mange gode initiativer. Totalt set ansætter 

vi en hel del medarbejdere som følge 

af aftalen, og besparelserne er heldigvis 

få. 

Det er til gengæld nødvendigt, for den seneste 

tid har, ligesom de foregående vintre 

gennem mange år, budt på historier 

om overbelægning. Den meget omtalte 

influenza epidemi gør det nok værre end 

andre år, men det ændrer ikke ved, at der 

ikke bør ligge patienter på gangene. I alt 

for mange år har vi tolereret dette. Det 

er ikke værdigt for patienterne at ligge på 

gangene. Det er derfor det næste projekt 

vi må i gang med: Patienterne ind på stuerne! 

Vækst efterspørges af snart sagt alle 

for tiden. Det er vigtigt at huske på, at

vi i sundhedsvæsenet bidrager til væksten. 

Ikke bare direkte, men også med 

den forskning og udvikling, der sker på 

hospitalerne. Det er win-win når vi både 

kan investere i at behandle vores patienter 

bedre og samtidigt kan give grundlag 

for industriel succes. Det har vi kunnet 

tidligere og det har ført til den stærke 

medico-teknologiske industri vi har i regionen. 

Hvis vi stimulerer forskningen og 

vilkårene for forskning på hospitalerne, 

så vil der komme vækst og arbejdspladser 

ud af det. Vi har et håndtag der, som 

vi kan dreje på. Og vi skal i hvert fald 

være meget opmærksomme på, at vi ikke 

gør det modsatte, kun tænker på effektivitet, 

så underminerer vi fødekæden til 

industrien. 

Akutområde går godt! Ambulancerne 

kommer hurtigere frem i København end 

noget andet sted i landet og vi er et af 

de hurtigste steder i Europa. I København 

tager det under ca. 8 minutter for 90 % af 

ambulancerne at komme frem. 

På skadestuerne, der nu er en del af den 

såkaldte ”akutmodtagelse”, har vi arbejdet 

på at få ventetiden ned på højest 2 

timer. Det går den rigtige vej, men ikke 

helt hurtigt nok. Derfor har vi afsat 25 

mio. kr. til at få flere speciallæger i modtagelserne, 

således at der vil være speciallæger 

i front i dagog aftentimerne. 

Det skulle gerne både løfte kvaliteten og 

give kortere ventetid. På Bispebjerg opfører 

vi desuden en pavillon allerede nu, 

så der bliver bedre plads til patienterne i 

akutmodtagelsen. 

Den sidste nyhed er, at vi overtager driften 

af lægevagten fra 1.1. 2014. Det 

betyder, at man skal ringe 1813 uanset 

hvad man ønsker af lægehjælp eller rådgivning, 

så får man hjælp derfra. Undtagelsen 

er dog stadig 112 i tilfælde af 

livstruende katastrofer, men det vil være 

den samme enhed, som tager sig af 

dette. Alt bliver samlet under en hat: Ambulancer, 

lægevagt, rådgivning, psykiatrisk 

udrykningstjeneste og henvisning til 

akutmodtagelser osv. Den samlede drift 

betyder blandt andet, at borgerne bedre 

kan hjælpes med præcist den faglige 

indsats de har brug for. Samtidigt bliver 

sundhedsvæsenet mere sammenhængende 

og vil kunne give en bedre service. 

34

BØRNE OG UNGE 

I Børne- og unge netværket har vi haft 

fokus på den indholdsmæssige del i udviklingen 

af det samlede børne og unge 

område i København. Det gør sig gældende 

i området, der dækker børnegruppen i alderen 

0-6 år samt på skoleområdet. 

Vores omdrejningspunkt for indsatsen 

har været målet om at skabe en øget faglig 

kvalitet i den samlede opgaveløsning 

omkring det enkelte barn og børnegrupperne. 

Dette har vi opnået ved bl.a. at kvalificere 

og prioritere rådene fra det pædagogiske 

faglighedsudvalg, som bestod af eksperter 

på området. 

Derudover har vi lagt fokus på chancelighed 

samt opgaven om at få alle med, herunder 

både det udsatte barn i børnehaven 

og ligeledes det barn, som har svært ved 

at klare sig fagligt i folkeskolen. Det har 

altså været et mål at favne børneområderne 

i deres fulde bredde. 

For at forberede os på regeringens folkeskolereform, 

har vi haft særlig fokus på 

samarbejdet mellem lærere og pædagoger 

i kommunen. I den sammenhæng har 

NETVÆRKET 

Af Lasse Bjerg Jørgensen 

vi haft besøg af nogle engagerede pædagoger 

og lærere, som arbejder tæt sammen 

i hverdagen 

Netværket har også udarbejdet et bud på 

en ny kreativ tilgang til folkeskolen, herunder 

hvordan kreative fag kan hjælpe de 

elever som har det svært bogligt, ved at 

tilbyde andre måder at opnå læring på. 

I forlængelse af dette arbejde, har vi ligeledes 

udarbejdet nogle input til reformerne 

af pædagoguddannelsen såvel til 

læreruddannelsen. 

Endelig arbejdede vi frem mod budgetaftalen 

med forslagene til klubreformen; i 

den forbindelse udmøntningen af Københavns 

andel af de 500 millioner til bedre 

normeringer og skolemad. Alt sammen 

forslag, der endte med at blive udmøntet 

i budgetaftalen. 

Netværket er specielt tilfreds med, at det 

lykkedes at lave en bred aftale om sociale 

normeringer både i dagtilbud og klubber, 

der sikrer, at de mest belastede institutioner 

i byen bliver prioriteret med ekstra 

personaleressourcer.

SOCIAL 

NETVÆRKET 

Af Netværksleder Bo Sand 

Når man hører om socialpolitik kommer 

mange til at tænke på psykisk syge og 

deres medfølgende problemer; men 

det sociale område er enormt og opgaverne 

utallige. 

Førtidspension – døgnanbringelse 

– handicappede – psykisk syge – 

psykiatriske plejehjem – botilbud - misbrugsområdet 

(udlevering af sprøjter 

og kanyler) – alkoholikere – bolig social 

indsats – og meget mere 

Alene Socialudvalgets budget for 2013 

er på 6.6 Mia. 

Vi vil i det kommende år sætte fokus på 

socialpolitikken i København. Der arbejdes 

på at fastlægge en række møder, 

og vi vil prøve at inddrage de enkelte 

kredse ved at tilbyde at holde møderne 

lokalt. 

38

TEKNIK OG MILJØ 

NETVÆRKET 

Af netværksleder Manja Sand 

Siden delegeretmøde i april 2012 har netværket 

holdt 9 møder - i snit 1 pr. måned, 

og i december 

2013 spiste vi julefrokost sammen. Julefrokosten 

blev holdt på Kareten, en 

god spiserestaurant i Hollænderdybet på 

Amager, fordi vi samtidig skulle se på de 

nye armaturer til gadebelysningen, der er 

sat op i sidegaderne til Amagerbrogade. 

De giver en væsentlig bedre belysning, 

hvilket også er med til at forbedre oplevelsen 

af tryghed i boligkvartererne. 

Gennemsnitligt deltager 15 - 20 medlemmer 

i møderne. Vi har altid en god debat 

og en rar og hyggelig stemning på møderne. 

En stor del af deltagerne har stor 

viden på mange forskellige områder, som 

vi trækker på. 

Mødedeltagernes engagement er stort, 

og alle øser gerne af deres viden. Medlem 

af BR og ordfører for Teknik- og Miljøområdet 

Lars Weiss er en meget trofast 

deltager i møderne, og han lægger gerne 

op til debat. Han forelægger også gerne 

kontroversielle sager for netværkets 

medlemmer for at høre, hvad der rører 

sig. Ofte bidrager netværkets medlemmer 

med viden om områder i byen, der 

er nyttige i det videre politiske arbejde. 

Når Lars ikke har mulighed for at deltage, 

har både Jakob Hougaard og Lise Thorsen 

deltaget. 

Der er ved at blive lagt sidste hånd på 

listen over problemer for cyklister og 

fodgængere i hele byen. Der er kommet 

bidrag fra mange af netværkets medlemmer 

og partiets medlemmer i øvrigt, og et 

medlem af netværket har gjort et meget 

stort arbejde med at gå listen igennem 

og ved selvsyn konstatere problemerne, 

så der er sikkerhed for, at listen er opdateret.

Det udvalg, der blev nævnt i sidste års 

beretning, og som blev nedsat sidste år, 

fik arrangeret et stort møde som start på 

valgprogrammet i slutningen af september 

måned 2012, hvor hensigten var at 

formulere en socialdemokratisk vision for 

fremtidens trafik i København til tiden efter 

Metrocityringen og Nordhavnsvejen. 

Mødet blev holdt hos HK, Svend Aukens 

Plads, og der var et stort fremmøde. De 

tanker og idéer, der kom frem under mødet, 

blev noteret ned og benyttet i det videre 

arbejde med valgprogrammet. 

Emnerne, vi har haft på dagsordenen i 

årets løb, har været mange og mangfoldige, 

men jeg kan kort ridse nogle af dem 

op: 

Budget 2013 var på dagsordenen, og 

mange synspunkter og ønsker har været 

vendt. Der skal ikke herske tvivl om, at 

cyklisternes forhold optager en stor del 

af netværkets medlemmer. Og et meget 

stærkt ønske var at forbedre parkeringsforholdene 

for cyklisterne. 

Amager Strandpark fik ikke det Blå Flag 

sidste sommer, og det var et emne, der 

var til ivrig debat. Der var enighed om, 

at det er ulykkeligt at opleve, at der ikke 

bliver gjort en tilstrækkelig stor indsats 

for at sikre, at stranden får det Blå Flag. 

Lokalplan for Tivoli, hjørnet ved Tietgensgade 

og Bernstorffsgade, hvor det desværre 

endnu en gang blev konstateret, at 

der var forslag om at nedlægge busøen 

foran Hovedbanegården. Netværkets 

medlemmer protesterede imod denne 

idé, og Lars Weiss støttede protesterne 

og ville bringe dem videre. 

Startredegørelsen for Dagmarhus blev 

også sat på dagsordenen efter ønske fra 

Lars Weiss, da Dagmarhus ligger på hjørnet 

af Jernbanegade og H.C,Andersens 

Boulevard, og derfor er meget synlig i 

gadebilledet. Lars fik mange gode synsvinkler 

med til det videre arbejde med lokalplanen. 

Havnetunnelen og de nye "by"cykler/ 

pendlercykler har også været emner på 

dagsordenen. 

Restaurationsbåde i Havnen har været 

berørt, og så har et medlem af Netværket 

arbejdet på, at vi kan besøge Metroens 

istandsættelsesområde i Ørestaden, og vi 

har fundet frem til, at det sandsynligvis 

bliver den 21. maj 2013. 

Lokalplanen for kaserneudvidelsen i 

Gothersgade var et emne på dagsordenen, 

hvor Jakob Hougaard deltog, og der 

var ikke tvivl om, at dette forslag ikke blev 

godt modtaget. Et andet ”varmt” emne 

var Hofors varsling af forøgede priser for 

fjernvarmen. Jakob Hougaard gav også 

udtryk for utilfredshed med dette, og han 

oplyste, at København ville gøre en indsats 

for at sikre, at fjernvarmen fortsat 

ville være et billigt tilbud til forbrugerne i 

København. 

Lokalplanen for det nye boligområde i 

Sydhavnen blev gennemgået af Lars. Der 

er ingen tvivl om, at det bliver et eftertragtet 

boligområde, især fordi der kommer 

en metrostation tæt på. Der er sikret 

cykelveje, adgang til vandet hele vejen 

med mulighed for en tur langs med havnen, 

broer over kanalerne og ikke mindst 

en cykelbro over havnen til Amager, så 

der bliver endnu en forbindelsesmulighed 

over vandet. Det er sikret, at der bliver 

plads til at fæste broen i boligområdet, 

så man ikke løber ind i de samme problemer 

som cykelbroen ved Fisketorvet. 

Denne forbindelse er fortsat ikke optimal 

for cyklisterne. 

Etableringen af tunnelen fra Nørreport 

Station til Frederiksborggade er blevet 

godt modtaget, da det har været et meget 

stort ønske blandt flere af netværkets 

medlemmer. 

Budget 2014 er sat på netværkets møde 

den 12. marts 2013. 

”Hvad skal vi bruge havnen til” og ”Fremtidens 

Cykelveje” er nævnt som titler på 

mulige temamøder. Netværkets medlemmer 

er blevet opfordret til at arbejde 

videre med temaerne og finde frem til 

mulige oplægsholdere mm for evt. at få 

stablet et arrangement på benene. 

40

SSG 

SOCIALDEMOKRATISK 

SENIOR GRUPPE 

Af Netværksleder Steen 

Jeppson 

Socialdemokratisk Seniorgrupper i København 

har afholdt møde hver måned 

undtaget sommerferien. På møderne tages 

aktuelle politiske emner op set fra et 

ældresynspunkt. Vi diskuterer både Kommunal- 

og landspolitiske emner. Det er de 

ældres problemer eller udfordringer, der 

står på vores dagsorden. Der diskuteres 

lovgivning på ældreområdet og måden 

den forvaltes på. Vi har haft tæt kontakt 

med den Socialdemokratiske Gruppe på 

Rådhuset gennem ordfører for Sundhed- 

og Omsorg Lise Thorsen, der har gennemgået 

dels tiltag der er på vej og dels 

hvorfor alt ikke blev, som vi havde regnet 

med. 

Vi har ligeledes et samarbejde med SiK´s 

interessegruppe for Sundhed og Omsorg 

om alle spørgsmål der berører Københavns 

Kommune. 

Vi har deltaget aktivt med hjælp til kandidaterne 

ved valget til det Københavnske 

Ældreråd, desværre ikke med stor succes. 

Af spørgsmål der har optaget debatten på 

møderne kan nævnes ”Er ældrebyrden en 

realitet eller blot et bekvemt udtryk for at 

skaffe besparelsespotentiale”? Et af svarene 

kunne være, at for mange ydelser 

og hjælp bygger på vurderinger præget 

af kommunernes stramme økonomi og 

borgernes manglende kendskab til Kommunernes 

Landsforenings fortolkninger. 

Et andet begreb startet før folketingsvalget 

har været udtrykket ”gør din pligt og 

kræv din ret” sat i relation til borgerens 

retssikkerhed? Hvor nemt er det blevet 

for borgeren at trænge igennem til beslutningstagerne? 

Spørgsmålet om frivillige i 

ældres hverdag, der ikke må betyde forringelser 

i kvaliteten af plejen! Kan praktisk 

hjælp afløses af maskiner og bliver 

kvaliteten den samme? Hvilken betydning 

for de ældres klagemuligheder har ændringerne 

til den digitale kommune haft? 

I økonomiske nedgangstider er det naturligt 

at budgettet i Sundhed- og Omsorgsforvaltningen 

i Københavns Kommune må 

indgå i besparelsesmulighederne, men 

det bør ske under devisen ”bedre kvalitet 

for færre penge”! 

SSG har deltaget med forslag til valgprogrammet 

”En by til hele livet” til kommunevalget 

i efteråret 2013. Vi er klar til 

dette valg og håber vore debatmøder kan 

hjælpe partiet til endnu fire år med en socialdemokratisk 

overborgmester. 

Alle medlemmer af SiK, med tid til rådighed, 

er velkomne til møderne, der normalt 

holdes d. 2. tirsdag i hver måned kl. 

13.00 – 15.00, sommeren undtaget, på 

Svend Aukens Plads i HK´s kantine på 6. 

sal. Så kom og vær med!

SUNDHED OG 

OMSORGS 

NETVÆRKET 

Af Netværksleder Joan 

Jensen 

Netværket for sundhed har ikke holdt så 

mange møder i 2012 og kører ikke optimalt, 

da der mangler en fast tovholder på 

Netværket. 

Der har været nogle møder, hvor netværket 

bl.a. har drøftet det nye tiltag om 

hverdags rehabilitering, ligesom der har 

været holdt et møde om indlæg til valg 

programmet. 

Den største aktivitet der har været i Netværket 

sundhed og omsorg har været, at 

støtte og bakke op om de socialdemokratiske 

kandidater, der stillede op til ældrerådet, 

hvor der var valgt til i november 

2012. Der var opstillet 7 socialdemokratiske 

kandidater, hvoraf de 4 blev valgt ind 

i det nye ældreråd. 

Tillykke til alle de nyvalgte medlemmer af 

ældrerådet. Der bliver masser af opgaver 

at tage fat på. 

De 12 daværende ældreråd blev nedlagt 

31.12.2012 og blev 1. januar 2013 erstattet 

af et stort ældreråd for hele København 

med 25 medlemmer. 

42

BESKÆFTIGELSE 

OG INTEGRATIONS 

NETVÆRKET 

Af Netværksleder Jens Kristian Jensen

2012 bød på en række 

grundlæggende debatter om - især 

- beskæftigelsespolitikken på lands- 

og kommunalt plan. Året var præget 

af den stigende arbejdsløshed, der har 

ramt hele landet og som, tillagt hovedstadens 

specielle udfordringer, gør beskæftigelsesindsatsen 

til en afgørende 

opgave for borgerrepræsentationen i 

København. Vi har en stor gruppe borgere, 

der står helt udenfor arbejdsmarkedet, 

en stigende gruppe ufaglærte 

og lavt uddannede ledige, samt en stor 

gruppe højtuddannede unge, som ikke 

har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet 

endnu. 

Netværket havde i foråret et møde med 

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, 

hvor både udfordringerne og 

ministerens bud på løsningerne, blev 

diskuteret. Det blev til en åben dialog, 

hvor Mette Frederiksen gav et godt indtryk 

af sine personlige holdninger til 

beskæftigelsespolitikken. De konkrete 

politiske tiltag fra regeringen ligger dog 

et godt stykke fra de holdninger til en 

styrket og fokuseret indsats for de ledige, 

som har fyldt meget i netværkets 

debatter. Den økonomiske virkelighed 

har ført til stramninger på en række af 

de beskæftigelsespolitiske indsatsområder, 

som gør det sværere at nå de 

mål, der er sat i i kommunens planer 

for beskæftigelses- og inklusionspolitikken. 

Københavns kommune gør dog 

ikke desto mindre en stor indsats, og 

det med et tydeligt socialdemokratisk 

præg. Ikke mindst indførelsen af so- 

ciale klausuler i forbindelse 

med bygge- og anlægsprojekter, er 

blevet et forbillede for resten af landet, 

med tydelige krav til reel jobskabelse 

og praktikpladser. 

I efteråret deltog netværket aktivt i 

diskussioner om udformningen af SIKs 

valgprogram og formulerede flere forslag 

til partiets 2032-mål. Netværkets 

diskussioner viste tydeligt de udfordringer 

vi står midt i, når de politiske ideer 

skal omsættes til konkret politik. Ikke 

mindst har diskussionen af aktivering 

fyldt meget, hvor partiet både nationalt 

og lokalt, har forsøgt at gøre op med 

den passive aktivering, der var resultatet 

af VKO-regeringens fejlslagne 

beskæftigelsespolitik. At målrette aktivering 

direkte til arbejde, skaber imidlertid 

det dilemma, at det kan medvirke 

til en undergravning af det ordinære 

arbejdsmarked. At aktivering ikke må 

være kassetænkning, men skal give de 

ledige reelle kompetencer, der sigter 

mod det ordinære arbejdsmarked, var 

derfor et af kernepunkterne i netværkets 

debatter. 

Der er endnu ikke lagt et program for 

netværkets arbejde i sommeren og efteråret, 

men aktiviteterne vil utvivlsomt 

pege frem mod efterårets kommune- 

og regionsrådsvalg. I den forbindelse 

bliver det netværkets opgave, at skabe 

en større bevidsthed om de kommunale 

indsatser, der foregår – ikke på trods af 

– men fordi København er en socialdemokratisk 

ledet kommune. 

44

INTERNATIONALT 

Af Netværksleder Michael 

Danielsen 

Internationalt udvalg omfatter 230 

medlemmer og indgår i internationalt 

udvalg i Region Hovedstaden. Vi engagerer 

medlem¬merne ved at afholde 

arrangementer og debat¬møder, som 

vore medlemmer arrangerer. Vores aktiviteter 

kan ses www.overstepperne.dk 

eller på Facebook. 

Vores vision er at gøre international 

politik synligt over for medlem¬merne 

i København og i Region Hovedstaden. 

Vores mål er også, at Socialdemokraterne 

udadtil ses som et parti med stor 

interesse for international politik. 

Organisering 

Internationalt udvalg ledes af formand 

Michael Danielsen og næstformand Poul 

Breyen. Udvalget er medlemsstyret og 

helt åbent. Skriv til Michael Danielsen 

mail@michaeldanielsen.dk hvis du vil 

være med. 

Arrangementer i udvalget 

Internationalt udvalg afholder arrangementer 

både internt og i byen. Arrangementer 

i byen er konferencer og 

debatmøder, der annonceres på universiteter, 

hos andre organisationer og offentligt 

på flere måder. 

UDVALG 

Mød unge egyptere der fortæller om 

det arabiske forår og præsidentvalget 

Møde med unge egyptere i 20'erne om 

deres oplevelser under det arabiske 

forår og om præsidentvalget i Egypten. 

Mødet var arrangeret af Internationalt 

Udvalg og partiets Egypten-gruppe. 

Mød egyptiske Socialdemokrater 

Arrangement med gæster fra Egypten 

med en førstehåndsberetning om den 

politiske situation i Egypten. De kom 

som en del af flerpartisamarbejdet og 

Socialdemokratiets internationale projektarbejde. 

Myanmars demokratiske udvikling 

Peter Lyngse var inviteret til at fortælle 

om den demokratiske udvikling i Myanmar. 

Peter har sammen med sin rejsefælle 

til Burma, Ellen Buch-Hansen, 

skrevet en analyse om Burma i Politiken 

d. 1. april 2012. 

Danmarks ambassadør fortæller 

om 20 års baltisk selvstændighed 

En interessant snak med Danmarks 

ambassadør i Letland Per Carsen om de 

baltiske landes demokrati og hvordan 

de håndterer den økonomiske krise. 

Netværk med andre 

Internationalt udvalg er medlem af FIC 

som er en almennyttig organisation, 

der arbejder med social- og arbejdsmarkedspolitiske 

forhold i Danmark og 

i resten af verdenen.

DSU’S BERETNING 

Af Kasper Sand Kjær, Formand for DSU København 

Det sidste år har været et år med store 

omvæltninger for DSU. Vi har fået ny ledelse 

i København og på landsplan, og så 

har vi arbejdet hårdt med at finde vores 

rolle som ungdomsorganisation til det 

bærende regeringsparti. 

I den tid vores generation af DSU’ere har 

været aktive, har vi haft en borgerlig regering. 

Alt verdens ulykker har skyldtes 

en borgerlig regering, og vi har samlet 

ungdommen til kamp mod regeringen. Vi 

nu har indstillet os på en ny tid. Alle pjecer 

er smidt ud – og vi er for alvor startet 

på ny. 

Den mildest talt svære start regeringen 

fik, har naturligvis sat sit præg på DSU. Vi 

kæmpede i 10 år for at få en ny regering, 

og forventninger var store. Vores forventninger 

er ikke blevet indfriet og det skaber 

naturligvis frustration og desorientering. 

Det fylder og har fyldt meget i den politiske 

debat i DSU. Vi er ikke i tvivl om, 

at de socialdemokratiske værdier og det 

socialdemokratiske samfundssyn har sin 

berettigelse i det 21. århundrede. Vi skal 

stadig kæmpe for et stærkt fællesskab, 

der sætter det enkelte menneske frit og 

vi skal stadig kæmpe for et solidarisk og 

lighedsskabende samfund. 

I DSU forstår vi godt, at Socialdemokratiet 

ikke har 90 mandater, og vi vil hellere 

tage magten, søge indflydelsen og gøre 

Danmark bedre skridt for skridt end at stå 

i hjørnet og surmule over et halvdårligt 

valg. Også selvom det ikke alt sammen 

er 100 % socialdemokratisk ønskepolitik. 

Men vi vil insistere på, at regeringen 

skal tage del i den nye 

værdikamp, der startede, da 

en grådig finanssektor kostede 

millioner af mennesker i hele 

verden deres arbejde, hjem og 

levegrundlag. Det kræver et opgør 

med finanssektorens usunde 

kultur og alt for store indflydelse 

på den økonomiske politik. Det 

kræver, at vi sætter skabelse af 

nye arbejdspladser – nu såvel 

som på lang sigt – over alt andet. 

Det må til enhver tid være 

en socialdemokratisk ledet regerings 

største opgave at give 

flere mennesker muligheden for 

at gå på arbejde. Det bedste 

værn mod ulighed og isolation 

er arbejde. At gå på arbejde giver 

den enkelte frihed og ansvar 

over sit eget liv, og giver den enkelte 

flere muligheder i livet. At 

gå på arbejde med sine kollegaer 

og bidrage til, at samfundskagen 

bliver større giver den enkelte en 

selvskreven plads i fællesskabet. 

I dag står over 100.000 unge 

uden for fællesskabet. Ikke fordi de ikke 

vil eller ikke kan. Men fordi de ikke har 

muligheden. De har ikke fået chancen for 

at blive herre over deres liv. De har ikke 

fået chancen for at indtræde på deres 

plads i fællesskabet. 

Det er på tide de får muligheden. I fremtiden 

får vi brug for alle hænder på arbejdsmarkedet, 

og mister vi de unge nu,

liver udfordringen så meget desto større 

i fremtiden. Her mangler regeringen at levere 

et klart svar. Hvor er satsningen på 

de erhverv vi skal uddanne os til og leve 

af i fremtiden. Selskabsskattelettelser, afgiftslettelser 

og en mindre offentlig sektor 

skaber ikke fremtidens arbejdspladser 

alene – det kræver en offensiv satsning 

fra staten på uddannelse og en strategisk 

erhvervspolitik. 

Men på trods af den politiske situation kører 

organisationen naturligvis videre i sit 

vanlige spor. Vi løfter vores opgave med 

at engagere flere unge mennesker i kampen 

for et bedre Danmark. Det sidste år 

er vores afdelinger i København vokset 

med rekordfart i aktive medlemmer og 

aktivitetsniveau. Det er en fornøjelse at 

se, hvordan partiets krise bliver omsat til 

endnu mere kampgejst til at kæmpe for 

den socialdemokratiske sag. 

Vi har det sidste år haft et stort fokus på 

uddannelse af vores medlemmer og på at 

styrke de aktive DSU’eres tilstedeværelse 

på den nye værdikamps arena. Og så er 

vi i løbet af året naturligvis også begyndt 

at forberede os på kommunalvalget. Vi 

har et stærkt hold af ikke mindre end 8 

dygtige og engagerede DSU-medlemmer, 

der stiller op til Borgerrepræsentationen. 

Det er vi naturligvis stolte af og vi glæder 

os til en god valgkampagne for dem, for 

Frank og for Socialdemokratiet i København. 

Tak for samarbejdet til SIK’s forretningsudvalg, 

kredse og BR-gruppen – vi glæder 

os til et endnu stærkere samarbejde 

om et rødt København og et progressivt 

Socialdemokrati det næste år. 

48

FRIT FORUMS 


Af Jarl Feyling, Frit Forum København

2012 har budt på en masse nye udfordringer. 

For første gang siden år 2000 er 

vi gået ind i et bestyrelsesår med en socialdemokratisk 

ledet regering. Og hvem 

ved, måske får vi også snart mulighed for 

at opleve en regering, der fører socialdemokratisk 

politik? 

Frit Forum arrangerer som studenterpolitisk 

forening en række tilbud rettet mod 

studerende på Københavns Universitet. 

Vores aktiviteter spænder bredt fra universitetsvalg 

og debatindlæg til debatmøder 

og konferencer, men hovedkernen i 

vores aktiviteter er fortsat de traditionsrige 

torsdagsarrangementer. 

Debat i foreningen prioriteres højt, og 

for mange medlemmer har det været 

en interessant udfordring at finde argumenter 

for partiets målsætninger, der 

stikker i tusind forskellige retninger. Eksempelvis 

målet om at Skabe den bedst 

uddannede generation ved at øge andelen 

af unge, der gennemføre en universitetsuddannelse. 

Dette samtidig med 

at Socialdemokratiet lægger stemmer til 

SU-forringelser, hvor provenuet sendes 

til selskabsskattelettelser, frem for øget 

kvalitet i uddannelsessektoren. Når vi i 

foreningen betragter regeringens politik 

er det svært at holde modet oppe, men i 

Frit Forum gør vi forsøget. Vi er ikke enige 

med partiets nuværende linje, men vi 

prøver på at udtænke socialdemokratisk 

politik – set med universitetsstuderendes 

briller (og argumenter). Det er jo netop 

det, Frit Forum er til for. 

Torsdagsarrangementer og konferencer 

Debatten har været høj, fri og levende 

i det forgange år og mange flere højdepunkter 

end de følgende kunne fremhæves. 

Anders Eldrup, der kort forinden var blevet 

fyret i DONG, fyldte vores kælder op 

til bristepunktet. Han fortalte om fremtidens 

energiudfordringer og svarede på 

spørgsmål inde og uden for emnet, hans 

gyldne håndtryk slap ikke fri for de spørgelystne 

”fritter”… 

I løbet af året har vi arrangeret konferencer 

på Københavns universitet. En konference 

omhandlende regeringens første 

100 dage, her havde vi to gamle jurastudiekammerater 

i debat - Søren Pind og 

Nick Hækkerup. Senere på året afholdt 

vi en konference om akademikerarbejdsløshed 

under navnet ”Cand. Arbejdsløs”. 

Denne med blandt andet en debat mellem 

Mette Reissmann, Rosa lund og Marie 

Krarup. De tre var ikke enige. 

Universitetsvalg 

Frit Forum gik til universitetsvalget i 

valgforbund med de nystartede Radikale 

studerende. Vi førte valgkamp på det 

Samfundsvidenskabelige og på det Humanistiske 

fakultet og fik her delt masser 

af valgkampsfoldere ud. Frit Forum 

fik desværre en smule tilbagegang ved 

valget, men opnåede en høj nok andel af 

de afgivne stemmer til at være berettiget 

universitetsstøtte. Fortsat er det helt 

store problem på universitetet den generelt 

meget lave stemmedeltagelse på under 

20 %. 

Frit Forum fremover 

I januar i år afholdt Frit Forum generalforsamling. 

I den forbindelse skete et mindre 

generationsskifte, da flere bestyrelsesmedlemmer 

forlod bestyrelsen – dette 

fordi de skal færdiggøre deres specialer 

eller bevæger sig ind på arbejdsmarkedet. 

Heldigvis står masser af nye kræfter 

klar til at føre foreningen videre. 

I år er det 70 år siden Frit Forum blev 

grundlagt, og læser du denne beretning, 

er du hermed inviteret til den kommende 

jubilæumsfest! (Endelig fest-dato er ikke 

fastlagt, men tjek vores hjemmeside eller 

Facebook-side for mere information). 

Den nye bestyrelse ser frem til et travlt 

år med masser af arrangementer og debatter, 

vi glæder os til at se, hvordan den 

bedst uddannede generation skal blive 

skabt på forringede SU-vilkår. 

50

AKTIVER 

STATUS 31.12.2012 

Kasse 388,85 

Bank drift almindelig 5301 -‐ 0385410 31.406,75 

Bank Formune drift 5301 -‐ 7784218 

Bank Formue partiskat 5301 -‐ 

343.417,91 

0520571 784.539,07 

Bank Partiskat 5301 -‐ 0926632 45.894,63 

Bank Formue partiskat (2013-‐2016) 53010557408 50.024,25 

Aktier i Arbejdernes land 8.000,00 

Mellemregning sekretær 7.000,00 

Mellem regning formand 177,25 

AKTIVER i alt 1.270.848,71 

PASSIVER 

Egenkapital pr. 01.01.2012 447.493,21 

Resultat 31.12.20112 -‐87.904,96 

Egenkapital pr. 31.12.2012 359.588,25 

Henlæggelse pr. 31.12.2012 50.784,45 

Valgfond pr. 01.01.2012 660.414,95 

Indbetalt i 2012 307.536,71 

Valgfond pr. 31.12.2012 967.951,66 

Valgsfondsudgifter 

Skyldige omkostninger pr. 

-‐116.345,30 

31.12.2012 8.869,65 

PASSIVER I ALT 1.270.848,71 

52

BEMÆRKNINGER 

TIL REGNSKAB 

SIK’s bestyrelse har tidligere besluttet, at 

der i 2010, 2011, 2012 og 2013 fra egen 

kapitalen skal overføres 60.000 kr. årligt. 

For 2012 besluttede SIK’s bestyrelse, at 

der yderligere skulle tilføres drift regnskabet 

40.000 kr. til aktiviteter. Herudover 

blev der henlagt 50.000,- kr. fra drift 

overskuddet fra 2011 til at opfylde ønsket 

fra medlemsundersøgelsen om flere politiske 

aktiviteter. 

Regnskabet er opdelt i 3 hovedgrupper 

nemlig: Mødeudgifter, Administration og 

PR og oplysning. Opdelingen giver SIK 

en større fleksibilitet i forhold til at bruge 

midler på aktuelle aktiviteter. 

Som det kan ses i regnskabet for 2012, er 

der overskridelser af den samlet udgift til 

møder, da ønsket om flere politiske aktiviteter 

er opfyldt. Der har også været større 

aktivitet i netværkene, hvor der har været 

afholdt flere store møder og/eller mini 

konferencer. Det har betydet, at der har 

været en lidt større administration også 

på lønsiden, som har gjort, at administrationsudgifterne 

er steget tilsvarende. 

Mindre forbruget på PR og Oplysning skyldes, 

at det årlige propaganda er udgivet 

som stemmemateriale til urafstemningen, 

og udgiften hertil er afholdt af valgfonden. 

Merforbruget i møde- og administrationsudgifterne 

holder sig indenfor de ekstra 

100.000,- kr. som er overført fra egenkapitalen 

til driften. 

I forhold til valgfonden er den opgjort til 

967.951,66. Da der i løbet af 2012 har 

været urafstemning samt diverse møder i 

forbindelse med det kommende kommunevalget 

i 2013, har der været et forbrug 

på 116.345.30 kr. således, at valgfonden 

pr. 1. januar er: 851.606,36 kr.

LIGESTILLINGS 

SIK Kredse/ 

Foreninger: 

Kreds- 

formænd 

Folketings- 

medlemmer 

BR med- 

lemmer 

1. Kreds Østerbro Kvinde 1 Kvinde 1 Mand 

2. Kreds Sundby 

Vest 

Mand 1 Kvinde 

3. Kreds Indre By Mand 2 Mænd 

4. Kreds Sundby 

Øst 

Mand 1 Mand 

1 Kvinde 

5. Kreds Nørrebro Mand 1 Mand 

1 Kvinde 

6. Kreds Utterslev Kvinde 2 Mænd 

6.kreds Ryvang Kvinde 1 Mand 

7. Kreds 

Brønshøj/ 

Husum 

Mand 

7. Kreds Vanløse Mand 

8. Kreds Valby Mand 1 Kvinde 1 Mand 

9. Kreds 

Vesterbro 

Mand 1 Kvinde 

Borg 

mestre 

1 Mand 

2 Mænd 1 Kvinde 

M/K 8/3 0/2 11/4 1/1 

Kvinder(%) 27,3 % 100 % 26,7 % 50 % 

Mænd(%) 72,7 % 0 % 73,3 % 50 %

REGNSKAB 

SIK 

FU 

RR med- 

lemmer 

Lokal- 

udvalg 

Netværks- 

ledere 

Parti- 

styrelsen 

M/K 

2 Kvinder 1 Mand 1 Mand 3/4 

1 Mand 1 Mand 3/1 

1 Mand 2 Mænd 6/0 

1 Mand 1 Mand 1 Mand 

1 Kvinde 

1 Mand 7/2 

1 Mand 1 Mand 1 Mand 5/1 

1 kvinde 2/2 

1/1 

1 Kvinde 2 Mænd 1 Kvinde 5/3 

1/0 

1 Mand 1 Mand 4/1 

1 Mand 2 Mænd 1 Mand 5/1 

3/3 3/0 11/1 4/2 1/0 42/16 

50 % 0 % 8,3 % 33,3 % 0 % 27,6 % 

50 % 100 % 91,7 % 66,7 % 100 % 72,4 % 

56

MEDLEMSU 

K r e d s 2 0 0 0 2 0 0 5 2 0 0 6 

1. Ryvang 303 319 269 

2. Chr.havn 198 291 270 

3. Rådhus 195 240 214 

4. Sundby 232 238 168 

5. Blågård 78 112 87 

6. Østbane 147 168 146 

7. Husum 254 224 189 

8. Valby 294 291 261 

9. Amagerbro 278 348 303 

10. Østerbro 174 280 271 

11. Nørrebro 121 181 156 

12. Bispeeng 223 233 195 

13. Vesterbro 135 221 177 

14. Enghave 184 200 163 

15. Bispebjerg 177 171 147 

16. Brønshøj-partiforening 162 171 165 

16. Vanløse-partiforening 193 214 190 

Medlemmer i alt 3.348 3.902 3.667

DVIKLING 

ÆNDRING FRA 1. JANUAR 2012 TIL 1. JANUAR 2013 

K r e d s / p a r t i f o r e n i n g 2 0 0 7 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 A n t a l P r o c e n t 

1. kreds Østerbro 584 558 544 507 496 508 509 1 0,2% 

2. kreds Sundbyvester 234 230 219 209 208 208 195 -13 -6,3% 

3. kreds Indre by 407 381 373 384 374 378 370 -8 -2,1% 

4. kreds Sundbyøster 453 438 407 397 374 380 385 5 1,3% 

5. kreds Nørrebro 375 354 339 334 324 328 327 -1 -0,3% 

6. kreds Utterslevpartiforening 

6. kreds Ryvangpartiforening 

7. kreds Brønshøj/Husum 

partiforening 

7. Kreds Vanløse 

partiforening 

411 332 281 240 213 198 187 -11 -5,6% 

58 51 53 54 49 38 -11 -22,4% 

320 302 290 307 312 305 284 -21 -6,9% 

271 250 230 232 237 231 216 -15 -6,9% 

8. kreds Valby 326 314 293 292 274 277 276 -1 -0,4% 

9. kreds Vesterbro 325 310 297 305 288 298 307 9 3,0% 

Medlemmer i alt 3706 3527 3324 3260 3154 3160 3094 -66 -2,9% 

58


WWW.S-KBH.DK

SKRIFTLIG BERETNING 2012 - Socialdemokraterne i København

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?