SKRIFTLIG BERETNING 2012 - Socialdemokraterne i København

s.kbh.dk

SKRIFTLIG BERETNING 2012 - Socialdemokraterne i København

SOCIALDEMOKRATERNE

FORSIDE

evt frank og anne

I

KØBENHAVN

SKRIFTLIG

BERETNING 2012


UDGIVER

Socialdemokraterne i København

Svend Aukens Plads 9A

2300 Køebnhavn S

www.s-kbh.dk

TRYK

HK Hovedstadens Post & Trykkeri

REDAKTION

Ansvarshavende

Jan Salling, Formand for SIK

jan_salling@hotmail.com

Redaktion og layout

Anne-Kathrine Landholt

sekretariat@sockbh.dk

Korrektur

Laura Angelo Kruse


INDHOLD

Organisatorisk beretning

Overborgmesterens beretning

B&U Borgmesterens beretning

Politisk beretning

BR gruppens beretning

Region Hovedstadens beretning

Netværkenes beretning

Børne- og ungenetværket

Socialnetværket

Teknik- og miljønetværket

SSG

Sundhed og omsorgsnetværket

Beskæftigelse og integration

Internationalt udvalg

DSU’s beretning

Frit Forums beretning

Regnskab

Ligestillingsregnskab

Medlemsudvikling

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

side

1

13

17

21

25

29

37

38

39

41

42

43

45

47

49

51

55

57


DET HAR KOSTET

TÅRER AT RYDDE

OG LØKKE

Organisatorisk Beretning

Af Jan Salling Formand for S København

Det seneste års tid har først og fremmet

været præget af vores socialdemokratisk

ledet regering, der i en svær krisetid har

forsøgt at styre Danmark gennem krisen,

skabe vækst, arbejdspladser og ruste os

til fremtiden.

Der er gennemført hardcore reformer i

et tempo, der ikke er set i mange årtier.

Reformer der bærer præg af været udformet

i en uhyre svær politisk kontekst

med en regering, der udover S består af

et venstreorienteret SF, der i denne tid

søger tilbage til græsrødderne og et Radikalt

venstre, der på det økonomiske område

deler mere værdigrundlag med V og

K end med os. Hertil kommer den parlamentariske

situation hvor regeringen er

afhængige af enten Enhedslisten eller de

borgerlige partier. Det har ikke været let.

Det sammenholdt med, at vi siden nytår

har oplevet de enormt ulykkelige konsekvenser,

af de borgerlige og det Radikale

Venstres beslutning - før sidste valg - om

at halvere dagpengeperioden der har betydet,

at tusindvis af arbejdsløse danskere

har mistet deres dagpenge og for

manges vedkommende heller ikke kan få

kontanthjælp.

Ja det har gjort det rigtig svært for vores

medlemmer og mange tillidsfolk at

følge med. Og det er ikke blevet lettere

af en presse, der bruger enorme summer

på stort set hver eneste dag at lave meningsmålinger

på opbakningen eller mangel

på samme fra vælgerne til S, SF og

Regeringen.


BLOD SVED OG

OP EFTER FOGH

Uagtet at vi står i en særdeles svær

situation med økonomisk krise, der

hærger i det meste af verden og ikke

rigtig vil slippe sit tag. At vi står i

en nærmest umulig parlamentarisk

situation, som beskrevet ovenfor ja

så er der alt mulig grund til at tage

situationen alvorlig.

På landsplan mister vi dagligt en håndfuld

medlemmer og vi er nu desværre ikke

mere end ca. 42.000 medlemmer i Danmark

og selv om, at vi ikke skal tilrettelægge

vores politik og organisation efter

meningsmålinger, så er målinger med

en opbakning på 16 – 18 % noget vi

skal tage mere end alvorligt!

Der er ingen tvivl om at vores seje statsminister

kæmper en brav kamp for at

styre Danmark ud af krisen, og der er heller

ingen tvivl om, at vi vidste at det ville

blive en stor udfordring at skulle ind og

rydde op efter en total uansvarlig borgerlig

regering, der på mange områder har

bragt det danske velfærdssamfund i bakgear

så vi i dag på mange områder ser os

overgået af nabolande, der har haft mere

visionære ledelser.

Kredsformænd og Forretningsudvalget i

SIK er i sagen natur dybt optaget af de

udfordringer partiet står med og vi beslut-

2


tede for et års tid siden at rykke endnu

tættere på ledelsen af partiet.

I praksis er det foregået på den måde, at

vi stort set hver eneste måned har haft

møder med repræsentanter fra ledelsen

på Christiansborg eller de centrale ministre.

Det gælder bl.a. Statsminister

Helle Thorning, Finansminister Bjarne

Corydon, Beskæftigelsesminister Mette

Frederiksen, Gruppeformand Henrik

Sass og den politiske ordfører Magnus

Heunikce. På disse møder er de

landspolitiske og partimæssige udfordringer

blevet drøftet endog meget

direkte og tilbagemeldingerne

fra kredsbestyrelses- og medlemsmøder

er blevet givet videre. Det

samme gælder i forhold til Hovedbestyrelsen,

der ligeledes har været og er meget

meget bekymret for de udfordringer

partiet står overfor.

Det er vigtigt med en endnu tættere

dialog, lydhørhed, samarbejde og sammenhold

mellem de forskellige organisatoriske

led i partiet fra kredse til

partiledelse hvis vi skal styre igennem

den sidste del af regeringsperioden så

S genvinder så meget opbakning, at vi

også fremadrettet er dem der kan lede

dette land.

Herudover er det afgørende at vi kommer

i langt tættere dialog med danskerne,

at vi bliver meget bedre til at


være det parti, der repræsenterer danskernes

drømme for fremtiden, både for

dem selv men også for alle andre.

Det socialdemokratiske projekt er

senest beskrevet i 2032

Hovedbestyrelsen tog et skridt i den retning

med projektet ”Herfra til 2032” hvor

spørgsmålet om hvordan Danmark skal

se ud i 2032 blev sat til debat på alle organisatoriske

niveauer i partiet. Det blev

et af de største debatskabende initiativer

i partiet siden ”Den Røde Skole i København

og i København var det et projekt,

der involverede rigtig mange medlemmer,

der flittigt på store og små møder gik ind i

debatten om hvordan Danmark skal se ud

om 20 år. Det kulminerede på kongressen

i Ålborg i september hvor langt de fleste

af de mange ændringsforslag fra København

blev vedtaget.

Fra København var forslaget til den overordnede

vision klar og den vandt da også

opbakning så det nu er det vi pejler efter

alle sammen:

I 2032 skal Danmark være et land hvor

alle har frihed til at realisere deres potentiale,

hvor der er reelle og lige muligheder

for alle, hvor fællesskabet er styrket,

hvor demokratiet er udvidet og uddybet,

og hvor pligter og rettigheder går

hånd i hånd. Det betyder at fællesskabet

skal sikre værdige livsmuligheder for

alle, gøre op med uligheden og de ulighedsskabende

strukturer, at stadig flere

aspekter af samfundslivet underlægges

demokratisk indflydelse og folkelig medbestemmelse,

og at staten tilskynder til

at civilsamfundet og det enkelte individ

kan tage ansvar for eget liv… Det sociale

sikkerhedsnet skal styrkes så det afbøder

konsekvensen af de risici som arbejdsløshed

eller langvarig sygdom – som vi alle

kan blive ramt af, og så det fungerer som

et springbræt, der med værdighed bringer

folk tilbage til arbejdsmarkedet eller

videre i livet.

Når man læser det samlede 2032 oplæg,

der bl.a. slår fast, at vi arbejder for et

mere lige samfund, vil arbejde for indførelse

af skat på finansielle transaktioner ,

at dagpenge og kontanthjælp er ydelser

på et niveau man kan leve for osv. står

vores visioner for de kommende år meget

tydelige. Og på den baggrund kan det undre,

at rigtig mange efterspørger hvor det

er vi vil hen og hvad vi egentlig mener.

Når vi er nødt til igen og igen at fortælle

at vores hjerter sidder til venstre

er det absurd – for det er ligesom

et biologisk faktum, at hjertet sidder

til venstre. Til gengæld er det noget

seriøst vås, at forstanden skulle

sidde til højre, som alt for mange alt

for ofte forsøger at udlægge det. Men

når det alligevel er de spørgsmål vi daglig

konfronteres med så skyldes det åbenlyst,

at vores projekt ikke står særlig klart

for vælgerne, medlemmer og journalister

og at vi derfor skal blive endnu bedre til

at formulere klare målsætninger og redskaber

ikke bare for de kommende 20 år,

men helt konkret i forhold til den situation

danskerne stå i dag, i morgen og næste

år.

Vi skal have svarene på hvordan vi helt

konkret vil sikre at Danmark dag for dag

udvikles i retning af de flotte overordnede

visioner.

Regeringsgrundlaget beskriver de målsætninger

Det Radikale Venstre, SF og vi

har lagt for denne regeringsperiode. Rigtig

mange af målene og initiativerne der

er beskrevet i grundlaget er enten igangsat,

droppet eller står for realisering. Derfor

er det oplagt og nødvendigt, at vi som

parti går i gang med at drøfte hvad der

er vores mål og redskaber for de kommende

år i regering, hvad vi skal gå til

valg på om senest 2,5 år og hvad der de

socialdemokratiske spørgsmål og svar i

forhold til de helt konkrete udfordringer vi

står med. Regeringen er bundet af samarbejdet

med de tre partier og derfor er

det i høj grad en organisationsopgave (i

samarbejde med ledelsen naturligvis), at

få sat drøn på denne politikudviklingsproces.

I forbindelse med Herfra til 2032 fik vi

introduceret en helt ny debatform med

lyttemøder hvor det fortrinsvis var politikere,

der skulle lytte og ikke medlemmerne.

Det gav en enorm dynamik og det

er dialogformer som dem vi skal bruge og

udvikle meget mere aktivt.

I forhold til det gældende regeringsgrund-

4


laner for, at byen skal være veri

2025, og vi har en meget omkal

sikre mod voldsomme konlevede

2. juli 2011. Indsatsen er

n for vedvarende energi, vi bygsforbrændingsanlæg,

og vi satrgirenoverer

vores bygninger, vi

g af regnvand.

er det, at miljø og bæredygtighed

ælder også den rådgivning og de

errer og husholdninger.

velfunigt,

at vi

i skoler,

r, fritidsiskarbener,

også

iområder

ATERNE I KØBENHAVN

WW.S-KBH.DK

18

Ældrepleje med kvalitet

Den demografiske udvikling og prognoser viser, at befolkningen bliver stadig ældre.

Samtidig bliver gruppen af ældre mere mangfoldig. Nogle ældre har haft et fysisk

hårdt arbejdsliv bag sig, måske startet allerede i teenageårene. Andre har en lang

akademisk uddannelse efterfulgt af karriere med et nedslidende psykisk arbejdsmiljø.

Nogle vil være født og opvokset i København, mens andre har levet deres barndom

under fjerne himmelstrøg. Nogle vil have meget få ressourcer udover folkepensionen,

mens andre har haft råd til i løbet af arbejdslivet at spare op til en alderdom i trygge

økonomiske rammer.

Denne forskellighed stiller store og nye krav til den service, vi tilbyder de ældre.

Stopurstyranniet skal helt væk, og den enkelte skal i langt højere grad selv bestemme,

hvordan den tildelte hjælp skal udføres. Kodeordene i fremtidens ældrepleje er kvalitet

og forskellighed. De ældre skal kunne vælge mellem forskellige boformer og en mangfoldighed

af aktivitetstilbud, som sætter deres egne ønsker i centrum.

Fremtidens

plejehjem

Alt for mange plejehjem har

samme institutionspræg som

en hospitalsafdeling. Det er

langtfra befordrende for beboernes

livskvalitet at tilbringe

deres 4. alder i omgivelser,

der nok er praktiske, men

på ingen måde minder om et

hjem.

Når vi bygger nye plejehjem,

skal vi bryde med traditionerne.

Fremtidens plejehjem

skal i deres indretning i højere

grad tage udgangspunkt i, at

de først og fremmest er boliger

og personlige hjem, selv

om de skal være effektive,

store arbejdspladser for kommunens

ansatte. Et eksempel

kunne være at lade sig inspirere

af ”ollekollerne”, hvor flere

ældre bor sammen og i fællesskab

skaber en hverdag,

hvor man hjælper hinanden

med den nødvendig støtte fra

faguddannet personale.

SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

lag er der en række vigtige emner for

København, som vi stadigvæk kæmper

for og håber kan realiseres. Det gælder

f.eks. i forhold til den håbløse københavnske

styreform med de 7 selvstændige

forvaltninger hvor vi stadigvæk tror

og håber på at regeringen gennemfører

et flertalsstyre. I forhold trængselsringen

om København, der skulle redde liv ved

at begrænse trængslen og luftforureningen

har vi stadigvæk til gode at se andre

”gode løsninger”, der effektivt kan

mindske luftforureningen og ikke mindst

sikre, at trængslen ikke fortsætter med

at vokse. I forhold til de enorme menneskelige

omkostninger og den afledte

kriminalitet med menneskehandel osv.

som hele prostitutionsproblemet i København

medfører har vi ligeledes brug for

effektive løsninger, der kan dæmme op

for begge problemer nu den socialdemokratiske

kongres beslutning om at kriminalisere

sexkøb ikke er en politik, der kan

vinde fremme i regeringen.

Kommunalvalg

Det forgangne år i SIK har i meget

høj grad været præget af forberedelserne

til kommunalvalget til efteråret.

Sidste foråret blev kandidaterne til

Borgerrepræsentationen opstillet i kredsene

og tog fat på at formulere og påbegynde

deres lokale valgkampagner i

samarbejde med kredsene. I efteråret

gennemførte vi så en urafstemning blandt

alle medlemmer om hvilke 35 kandidater,

De kriminelle

Vi socialdemokrater tror ikke på,

at kriminalitetsproblemer alene

kan løses ved at sætte hårdt mod

hårdt. Længere og hårdere straffe

gavner hverken samfundet eller

den kriminelle. Derimod vil vi styrke

den kriminalpræventive indsats

og mulighederne for resocialisering

af mennesker, der af den ene eller

anden grund er kommet ud i kriminalitet.

Den politik har gjort København

tryggere end mange andre af

Europas storbyer, men indsatsen

skal forbedres og udvikles.

Fixerum

Byens alt for mange stofmisbrugere

skal have hjælp til at indtage

deres stoffer under forsvarlige

forhold. Det betyder også,

at hjælpen er ved hånden, når

en narkoman er motiveret til at

komme ud af sit misbrug. Derfor

har Socialdemokraterne været

bannerfører i kampen for at få etableret

et fixerum på Vesterbro.

I fixerummets første tre måneder,

har de håndteret 10 overdoseringer,

hvoraf 6 kunne have haft

dødelig udgang, hvis de var sket et

andet sted end i stofindtagelsesrummet.

Vi vil arbejde for at udvide ordningen

med fixerum eller ”fixelancer”,

så den kommer til at dække andre

områder af byen med samme

problemer.

SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

I KØBENHAVN I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

WWW.S-KBH.DK

Et konkurrencedygtigt

erhvervsliv

Vi kan i en globaliseret økonomi ikke

forhindre, at nogle arbejdspladser

flyttes til andre og billigere lande.

Men vi skal gøre hvad vi kan for at

fastholde og få nye produktionsarbejdspladser

i Danmark. Produktionsindustri

er en af forudsætningerne

for at vi kan fastholde arbejdspladser

indenfor innovation, rådgivning

og forskning.

Derfor mener Socialdemokraterne,

at vi skal have en proaktiv erhvervspolitik

med partnerskaber, gensidige

forpligtigelser og et tæt samarbejde

mellem partnerne kan være med til

at skabe nye ”vindmølleeventyr” i

dansk erhvervsliv. Eksempelvis på

områder som energi- og klima samt

velfærdsteknologi.

Stærk lufthavn

Københavns Lufthavn er hovedstadens

største, private arbejdsplads

og det er i hele Øresundsregionens

interesse, at den fortsætter med

at være knudepunkt i Nordeuropas

lufttrafik. Flybetjening med mange

oversøiske ruter har sammen med

tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft

og gode rammevilkår for

erhvervslivet stor betydning for internationale

virksomheders beslutning

om lokalisering. København

skal fortsætte med at være en positiv

stemme i arbejdet med at gøre

lufthavnen attraktiv og lette adgangen

til lufthavnen med intensiv kollektiv

trafikbetjening fra alle hjørner af

den dansk-svenske region, eventuelt

med højhastighedstog fra vore nabolande.

SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

I

I

KØBENHAVN

KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

WWW.S-KBH.DK

Øresundsregionen

Med Øresundsbroen kom Danmark

og Sverige mere i familie med hinanden.

Der er dannet samarbejdsorganer

mellem København og

Malmø på en lang række områder

– og mellem Sjælland og Sydsverige.

Det gælder blandt andet inden

for trafik, arbejdsmarked, universiteter

og kultur, og alligevel går

integrationen i Øresundsregionen

for langsomt. København vil holde

øje med de små og store barrierer,

der bremser udviklingen af

en slagkraftig Øresundsregion og

opfordre Folketinget til at tilpasse

lovgivningen, hvis det er regler og

love, der hæmmer de to landes nyttiggørelse

af det store, fælles potentiale.

der skal stå på den socialdemokratiske

liste og i hvilken rækkefølge. Frank Jensen

blev jo som bekendt genopstillet som

overborgmesterkandidat uden modkandidater

på delegeretmødet i april 2012 og

står således øverst på listen, der findes

på SIK´s hjemmeside og er udsendt til

delegeretmødet.

Kandidaterne har de sidste måneder været

igennem et uddannelsesforløb, som vi

laver i samarbejde med AOF hvor de bl.a.

er blevet uddannet i Københavns Kommunes

organisering og samarbejdet på

Rådhuset, men først og fremmest har der

været fokus på hvordan kandidaterne tilrettelægger

og gennemfører deres valgkampe

og efterfølgende sikrer, at de har

en endnu stærkere tilknytning til deres

medlemmer i kredsene og ikke mindst de

københavnere der bor i kredsen og resten

af byen.

Matias Bredde, der skal koordinere overborgmestervalg

kampagnen har sammen

med Rune Baastrup fra Partikontoret og

Ann Urbrand stået for uddannelsesaktiviteten

hvor der har været meget fokus på

dialogredskaber til at komme ikke bare i

snak med med reel dialog med borgerne i

lokalområdet. Der er bl.a. udviklet en app

til smart telefoner som kandidaterne og

aktive i kredsene kan bruge når de går

dør til dør i lokalområdet. Når de taler

med københavnerne taster de svarene

ind på denne app, der så sikrer, at vi elek-

24

Dy

m

m


fag

hv

og

ele

en

er

sk

su

De

re

af

ha


sk

at

sk

so

til

pe

vik

be

ta

bla

fo

vi

de

sp

ive

og

ge


Blandede

skoler

gtige elever trækker

indre dygtige elever

ed op – uden, at det

r ud over deres egne

lige resultater. Men

is balancen tipper,

der bliver for mange

ver med behov for

ekstra indsats, blivdet

svært for alle på

olen at opnå gode reltater.

rfor arbejder vi målttet

med fordelingen

eleverne i den købenvnske

folkeskole. Det

r vi med blandede

oledistrikter og ved

reservere pladser på

oler med mange resurcestærke

elever

elever med eksemlvis

svag sprogudling.

Arbejdet er

gyndt at give resulter.

Vi har nu en mere

ndet folkeskole end

r blot få år siden, og

vil fortsætte arbejt

med at reservere

rogpladser og rådgsprogsvage

elever

deres familier i valt

af skole.

Nedbryd

grænserne

Udsatte familier vil

ofte være i kontakt

med flere fagforvaltninger

i kommunen.

Selv for ressourcestærke

kan det føles

som en kamp at finde

vej i bureaukratiet

og få hjælp fra den

rigtige forvaltning.

Derfor er det vigtigt,

at forvaltningerne i

højere grad koordinerer

indsatsen for

udsatte børn og tilrettelæggerhelhedsløsninger

for barnet

og familien uden skelen

til formelle forvaltningsgrænser.

De unges

eget råd

Mange førstegangsvælgere

stemmer ikke

ved kommunalvalgene.

Det er et problem,

fordi en af forudsætningerne

for et velfungerende

demokrati

er medleven i debat

og beslutninger på

tværs af aldersklasser

og miljø.

Derfor skal de unge

allerede på folkeskolens

ældste klassetrin

opleve, at engagement

betaler sig, og

at gode argumenter

giver konkret indflydelse.

Derfor vil socialdemokraterne

med

udgangspunkt i skolernes

og ungdomsuddannelserneselevråd

arbejde for,

at der oprettes et

tværgående københavnsk

ungeråd, som

kan inspirere rådhusets

politikere med

idéer og holdninger til

den løbende politik.

SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

4

Cyklernes by

København er kendt verden over for vores cykelkultur. Københavnerne

tilbagelægger hver eneste dag tilsammen over 1,2 mio.

km. på cykel, og byen har knap 350 km. cykelsti. Det er resultater

af flere års politiske prioriteringer, som skal yderligere skærpes.

Vi skal fortsætte med at udbygge cykelstinettet, og vi skal i samarbejde

med omegnskommunerne etablere flere pendlercykelruter.

Vi skal skaffe mere plads til cykelparkering og rydde op i det

kaos, der ofte opstår ved byens trafikknudepunkter. Cyklisternes

vej gennem byen skal lettes ved intelligent styring af lyssignalerne,

så de tilpasses cyklisternes og den kollektive trafiks tempo.

Skrappe

miljøzoner

I Tysklands og Italiens

storbyer vil man ikke acceptere,

at de skadelige

partikler og stoffer fra

trafikken udgør en trussel

mod indbyggernes liv

og helbred. Her stiller man

strenge krav til køretøjers

miljøbelastning, hvis de

skal have tilladelse til

at køre i de tættest bebyggede

områder. Kravene

omfatter ikke blot, som i

København, den tungetrafik,

men også mindre

varebiler og personbiler. Vi

vil lægge pres på Folketinget,

København får

tilsvarende muligheder for

at indføre skrappe miljøzoner.

SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

tronisk nemt kan overskue og bearbejde

hvad det er der optager og bekymrer vælgerne

i vores kredse.

Valgprogrammet – En by til hele

livet

I efteråret gik vi i gang med at formulere

det politiske program vi skal gå til valg

på til efteråret og som skal udgøre den

overordnede drejebog for vores virke de

næste 5 år. Det har været et meget intensivt

forløb hvor rigtig rigtig mange medlemmer

har deltaget i debatten om vores

visioner. Processen startede med et stort

lyttemøde med mere end 80 deltagere i

Kgs. Enghave som SIK afholdte og herudover

har de fleste af kredsene afhold

lyttemøder, almindelige medlemsmøder

m.v. for at inddrage flest mulige i processen.

Lars Weiss, Ikram Sarwar og Susan

Hedlund har haft opgaven med at

sammenskrive de mange forslag, der

nu skal drøftes på delegeretmødet. Det

har været en meget opløftende proces,

der viser at rigtig mange har lyst til at

debattere socialdemokratiske mål og visioner

for København og med de mange

ændringsforslag, der er sendt frem er der

lagt op til en rigtig god politisk debat på

delegeretmødet – og det er jo netop det

vi alle holder af og der hvor vi bliver flyttet.

Bestyrelsen har lagt op til at det fælles

valgprogram skal følges op af lokale valgprogrammer

for de enkelte kredse hvor

EN BY

TIL HELE

LIVET

SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK WWW.S-KBH.DK

Inklusion

Inklusion er et væsentligt hjørne af

vores vision for København: Det handler

om, at vi i byen i vores mangfoldighed

lever side om. Det handler ikke

blot om, at alle kan finde mening og

plads i byens hverdag, men også om

respekt for mangfoldigheden på tværs

af etnisk baggrund, kultur og religion.

Det giver sammenhold og fællesskab,

hvor alle skal bidrage med de evner

og kompetencer de har. Ellers fungerer

velfærdssamfundet ikke.

Uden fokus på inklusion går vi glip af

mange ressourcer, når vi skal skabe

en dynamisk hovedstad med vækst

og livskvalitet. I dag tabes en del med

ikke-dansk baggrund tidligt i systemerne.

De får ingen uddannelse eller

arbejde. Det kræver en tidlig indsats.

Vi skal have blandede skoler og institutioner,

og vi skal være klar med

ekstra danskundervisning, hvis de

sproglige kompetencer er for ringe.

En god uddannelse er den korteste

vej til integration i samfundet og på

arbejdsmarkedet.

Inklusion er det lange seje og

vedvarende træk. Derfor skal vi gøre

op med de mange kortsigtede ad hoc

integrationsprojekter. Vi skal turde

satse på den længerevarende indsats,

hvor vi kan måle effekten og følge resultaterne.

Hjemløse

Som hovedstad har Københa

række særlige udfordringer, so

ten er særegne for Københav

som er særligt markante i h

staden. Hjemløshed er en

plet på velfærdssamfundet. At

nesker må leve på gaden me

deres ejendele proppet i rygs

og plastikposerne er ikke et mo

samfund værdigt. Problemet e

plekst, og der findes ingen let

ninger. De, der havner i hjemlø

har vidt forskellige problemer. F

gen få skyldes det ”blot” økon

nedtur, for andre betyder prob

med psykisk sygdom eller m

at manglende tag over hoved

en af stenene på vejen tilbag

en hverdag i tryggere rammer.

igen er udlændinge, der af de

eller anden grund søger mod K

havn.

Mange hjemløse passer ikke

kommunens traditionelle tilbu

kræver en indsats, der på sam

er flersidig og fokuseret. Vi skal

flere skæve boliger. Vi skal

samarbejdet med de profess

hjælpeorganisationer, der har

års erfaring med hjælp til hje

Og vi skal arbejde for et trans

København, hvor vi kan hjælpe

landske hjemløse i en kort pe

indtil de kan vende hjem.

SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

der sættes yderligere fokus på hvad det

er, vi ser af udfordringer, muligheder og

løsninger vi som socialdemokrater vil arbejde

for skal ske helt lokalt.

Udover at det har været en befordrende

proces at skrive valgprogrammet er det

afgørende at det ikke bare bliver et papir

vi går til valg på, men løbende de kommende

år tager op og drøfter og gør status

på. Kontraktpolitik har sine begrænsninger,

men det er afgørende, at vi som parti

gør det vi lover og når virkeligheden ændrer

sig – og det gør den jo indimellem –

vælger løsninger der ligger i forlængelse

af det ideologiske grundlag vi er gået til

valg på. Valgprogrammet fra sidste BR

valg ”Den røde tråd” har netop fungeret

sådan. Det har fungeret som et både konkret

og visionært bud på ledetråden i det

daglige arbejde. Det er måske bl.a. derfor

at vælgerne ser ud til at kvittere for vores

indsats i de nyeste meningsmålinger.

Valgkampagne

Som nævnt er Matias Bredde, der også

stod i spidsen for vores sidste fælles valgkamp

i København til folketingsvalget i

2011 valgt som kampagnekoordinator i

forhold til kommunalvalget. Der er etableret

en kampagnegruppe omkring Matias

og de er sammen med bestyrelsen i

gang med at forberede valgkampen. Det

bliver et brag af en valgkamp hvor vi vil

fokusere meget på de resultater vi gik

til valg på er leveret og at vi stadigvæk

6


trods snart 110 år ved magten i København

stadigvæk er det parti, der kan og

vil sikre at København forbliver verdens

bedste storby og til stadighed udvikler sig

og byder københavnerne bedre og mere

tilpassede service. Vi bliver hver eneste

måned 1000 flere københavnere, flere

flytter til og færre flytter herfra. Det må

siges at være en meget direkte feedback

på hvordan borgerne ser København.

Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har

enorme udfordringer, der skal arbejdes

med de kommende år. En af udfordringerne

er bl.a. at byens udvikler sig

skævt så de velfungerende dele af

den eksisterende del af byen og de

nye bydele buldrer derud af, mens

byens mere sårbare og udsatte byområder

som f.eks. store dele af Nørrebro,

Bispebjerg, dele af Valby og

Husum enten er gået i stå eller på en

række områder udvikler sig negativt.

Det betyder bl.a., at københavnere lever

7 – 10 år længere på Indre Østerbro end

de gør på Bispebjerg, det betyder, at vi

har rigtig mange unge der ikke er i job

eller uddannelse og som i stedet eller ved

siden af er involveret i bandekriminalitet

og anden form for kriminalitet. Et symptom

på vores udfordringer i visse dele af

byen kan f.eks. aflæses ved stemmeprocenten

i Tingbjerg hvor kun 37 % af beboerne

stemte ved sidste valg.

Vi har valgt at bygge den centrale overborgmesterkampagne

til det forestående

valg op i tættere tilknytning til kredsene

og de lokale kandidater end vi har valgt

tidligere. Det har vi gjort i en erkendelse

af at vi skal opruste på alle fronter og

at det er helt ude ved københavnernes

hoveddøre, skolerne, bibliotekerne, arbejdspladserne

vi skal møde dem og vi

skal have helt konkrete svar på deres udfordringer.

Men vi kommer i sagens natur også til

at føre en meget synlig overborgmesterkampagne

for Frank Jensen, som

det eneste oplagte bud på en overborgmester,

der kan og vil føre byen fremad.

Frank har gennem de sidste 4 år styret

København gennem en økonomisk krise

og ikke blot holdt skindet på næsen, men

på afgørende vis udviklet København

en måde, der efterlader enorm ”respekt

for København” men også en ”kæmpe

respekt for Frank” vores anden fremragende

borgmeter Anne Vang, resten af

den socialdemokratiske ledelse i København

og BR gruppen.

Sidst på foråret vil vi starte egentlige

valgkampaktiviteter op hvor vi håber at

rigtig mange medlemmer vil melde sig

og efter sommerferien går den egentlige

valgkamp så blødt i gang for at kulminere

tre uger før valget. Det er helt afgørende

at vi ikke tager noget for givet, at vi er

stolte af det vi har nået, men også at vi

står ved de udfordringer der er i København

som vi vil kæmpe for at løse.

Medlemsudviklingen

Socialdemokraterne i København blev i

2012 desværre 64 medlemmer færre og

havde ved årsskiftet 3094 medlemmer,

der havde betalt deres kontingent. Det er

en tilbagegang på 2,9 %. Sammenlignet

med resten af landet er det en minimal

tilbagegang, men det vidner om de udfordringer

vi står med. Medlemstallet svinger

heldigvis både op og ned, men hvis

man f.eks. er på medlemstallet i 2000 var

det på 3348 altså 152 flere medlemmer

end vi har i dag.

Der er ingen tvivl om, at den vigende

medlemsudvikling hænger sammen med

den faldende vælgeropbakning vi har oplevet

ved de sidste folketingsvalg og at en

del af denne udvikling vil vende når vi får

bedre tag på vælgerne, hvad der i sagens

natur er det der optager partiet på alle

niveauer.

I forhold til København er medlemshvervning

en aktiv del af kredsens indsats lokalt

og i forbindelse med den kommunale

valgkamp er medlemshvervning en central

del af kampagnen i forhold lyttemøder,

dør til dør aktiviteter osv. Det er en

indsats, der skal styrkes også efter kommunalvalget

hvor især kampagner og

konkrete aktiviteter for at få flere til at

stemme også skal bruges til at få flere

medlemmer.

Noget af det er vigtigst i den sammenhæng

er, at skabe en organisation hvor

medlemmerne har lyst til at blive. Og det

er baggrunden for, at vi I bestyrelsen for

lidt over et år siden gennemførte


en meget omfattende undersøgelse blandt

alle vores københavnske medlemmer. Vi

ville finde ud af hvordan vi organisatorisk

kunne udvikle os som parti. Hvordan

vores medlemmer opfattede organisationen,

hvordan de gerne ville deltage og

hvordan vi kunne sætte rammerne for

optimal deltagelse og tilfredshed i rødt

arbejderparti anno 2012 og frem.

Godt en tredjedel af alle medlemmer besvarede

det omfattende spørgeskema. De

havde blandt andet fortalt hvordan de var

blevet modtaget da de meldte sig ind i

partiet, hvordan de engagerede sig i partiaktiviteter,

hvordan medlemsinddragelsen

kunne fornyes og forbedres samt om

deres forventninger til organisationen på

forskellige parametre bl.a.: information

og politisk indflydelse/inddragelse.

Vi var overvældede over den interesse

medlemmerne udviste for projektet med

at udvikle organisationen! Socialdemokrater

er utrolig engagerede, idérige og

kompetente – det blev vi bekræftet i.

Vi blev heldigvis også bekræftet i, at størstedelen

af de københavnske socialdemokrater

faktisk er ganske godt tilfredse med

organisationen. Hele 79 % svarede at

de var tilfredse eller meget tilfredse.

Ros er som bekendt glædeligt, mens ris

er lærerigt. Og vi har lært en masse! Det

gjorde særligt ondt at opdage at over

halvdelen af de aktive medlemmer ikke

oplever at blive inddraget ved større politiske

beslutninger i København.

Det er helt et utrolig vigtigt at medlemmerne

inddrages og at der er et konstruktivt

samarbejde mellem medlemmer,

politikere og organisationsfolk. Vi brugte

derfor mange kræfter på også kvalitativt

at afdække det her område. Inddragelse

kan nemlig tolkes på flere måder og vi

havde brug for at vide hvilken betydning

medlemmerne lagde i begrebet.

Det mange medlemmer i virkeligheden

efterlyste var mere information: At de

som medlemmer fik forklaringerne bag

beslutningerne. Vi skylder vores medlemmer

at forklare de beslutninger vi

træffer på deres mandat. Det er kun

ret og rimeligt. Det er dog ikke gjort med

information alene. Mange medlemmer vil

gerne høres undervejs i processen.

De vil gerne have mulighed for at komme


til orde inden beslutningerne træffes. På

dette område har vi få to vigtige lektier:

1) Medlemmerne skal have baggrunden

for alle større beslutninger. Vi kan ikke

forvente at de agerer som ambassadører

for partiet hvis de ikke er informerede.

2) Medlemmerne skal inviteres ind langt

tidligere i beslutningsforløb. Debatmøder

skal i højere grad være procesmøder hvor

der er lagt en proces, der sikrer at de input

og holdninger, der kommer frem på

mødet kan og bliver inddraget i den konkrete

politikudformning .

De københavnske socialdemokrater er

stærkt engagerede i deres by. De vil rigtig

gerne gøre en forskel. Mange medlemmer

engagerer sig allerede i netværkene

og endnu flere viser interesse. Vi kunne

se at hele netværkstankegangen appellerer

til mange og vi har derfor lagt mange

ressourcer ind på at udbrede kendskabet

til netværkene via nyhedsbreve og ved at

have tilmeldingssedler med til bl.a. velkomstmøder

for nye medlemmer.

Undersøgelsen viste også en overvældende

interesse for en fredagsbar. Det

hænger sammen med at mange medlemmer

har et ønske om at involvere sig

stærkere i partiet, men ikke har den fornødne

tid til f.eks. at være medlem af et

netværk. De vil gerne engagere sig fra

sag til sag eller i bestemte perioder – særligt

valgkampe. Fredagsbaren er et forum

hvor man kan mødes på tværs, stille de

spørgsmål der trænger sig på til de mennesker

der er inde i området, diskutere

med ligestillede, komme med forslag til

dem der har indflydelse, få luft for frustrationer,

styrke netværk og skabe bånd

på tværs. Næste fredagsbar bliver faktisk

en torsdagsbar og holdes den 11. april i

PH cafeen hvor 3 kreds står som værter.

”Get them while they’re young” er

DSU’s opgave – men at handle mens

motivationen er stærk er i høj grad også

vores opgave. Et at de tidspunkter hvor

motivationen topper er lige når man har

meldt sig ind. Når man har besluttet sig

for at man er socialdemokrat og at det er

10


tid til at handle på den erkendelse. Derfor

er det særligt vigtigt hvordan nye medlemmer

modtages.

Det vidste vi jo på mange måder godt,

men nu ved vi også hvad der konkret

manglede. Kredsene har rigtig hurtige til

at handle på dette og der er nu iværksat

en masse nye initiativer og nye socialdemokrater

inddrages nu aktivt i partiet allerede

fra deres første medlemsuge.

Medlemmerne understregede først og

fremmest at de er socialdemokrater med

hjertet. De er socialdemokrater fordi deres

grundlæggende værdier er socialdemokratiske.

De er ikke ”svingvælgere”.

De er pragmatiske og vil stå igennem

mangt og meget så længe de

kan mærke den socialdemokratiske

nerve. Det vil vi jo alle sammen!

Ganske kort kan en endelig konklusion

lyde: Vi skal stå fast på vores kernesocialdemokratiske

politik, vi skal blive bedre

til at fortælle de gode historier og vi skal

give medlemmerne mere indflydelse. Så

enkelt kan det siges, men når det skal udføres

er det godt med detaljer. Og rapporten

er smækfyldt med konkrete forslag,

delkonklussioner og ønsker på både SIK

og kredsniveau.

SIKAkademiet

2012 blev også året hvor vi fik mulighed

for at opstarte et initiativ vi har manglet

SIKAkademiet, hvor vi i samarbejde med

AOF vil tilbyder en bred vifte af efteruddannelsesaktiviteter,

kandidatkurser, sociale

aktiviteter med et politisk tema osv.

Rigtig mange af vores medlemmer efterspørger

efteruddannelse, sociale og kulturelle

arrangementer på tværs af kredsene

– vi har afholdt en del af kurserne om

bl.a. den socialdemokratiske historie, vores

værdier, organisation m.v. som vi har

fået meget positive tilbagemeldinger på

og derfor vil fortsætte.

SIKAkademiet er et initiativ, der skal udvikles

de kommende år, hvor vi skal have

genskabt traditionen for at socialdemokrater

mødes på tværs af alder, køn, geografi

og interesser for at styrke de socialdemokratiske

netværk, styrke kompetencerne

til at formulere og formidle politik osv. I

foråret er der bl.a. en besigtigelse af me-

trobyggeriet med oplæg af Anne-Grethe

Foss og rundvisning og oplæg i Norhavnen

af vores tidligere Overborgmester

Jens Kramer Mikkelsen. Gode forslag til

aktiviteter er yderst velkomne (skriv til

sekretariatet med konkrete ønsker).

Netværk

Der er mange medlemmer, der ikke har

interesse i brede politiske diskussioner,

men først og fremmest ønsker at engagere

sig i enkelte politik områder. Og her

er SIK´s netværk for mange en rigtig god

måde at komme til at diskutere konkret

politik med andre interesserede og ikke

mindst de ansvarlige politikere på Rådhuset

eller i Regionen.

Interessen for de enkelte netværk skifter

over årene, det er en erfaring vi har

gjort os og derfor er det vigtigt også at

holde netværkene kørende når der i perioder

kommer færre til møderne. I disse

år er der rigtig mange, der fast deltager i

Teknik- og Miljønetværket, Børn- og Ungenetværket

og Kultur- og Fritidsnetværket,

men faktisk er der godt gang i alle

netværkene og de bidrager alle til politikudviklingen

i det daglige, ved drøftelserne

af kommunens budget og sidst her i forbindelse

med valgprogrammet.

På netværksmøderne diskuterer man emnerne

meget grundigere end der i sagens

natur er mulighed for på bestyrelsesmøder

med mange punkter på en dagsorden

og derfor kommer der også meget kvalificerede

analyser, viden og bud på løsninger

fra mange af de diskussioner forlyder

det fra flere medlemmer af den socialdemokratiske

gruppe.

VI opfordrer løbende netværkene til at

holde flere større arrangementer, der kan

give endnu flere mulighed for at få kendskab

til og lyst til at deltage i arbejdet.

Det er en opfordring flere af netværkene

har taget op og der har bl.a. i året løb

været afholdt en større idrætspolitisk

konference. Det er en vej vi skal forfølge

yderligere de kommende år.


JO, VI KAN!

Overborgmesterens Beretning

Af Overborgmester Frank Jensen

Det går godt i København. København er

verdens bedste cykelby. Københavnske

gourmetrestauranter er i toppen af den

internationale superliga. København er

verdens grønneste storby. København er

hele Danmarks vækstmotor. Det er fantastisk!

Der er så meget, vi kan være

stolte af.

Men det er ikke godt nok. For mig er de

flotte resultater først rigtig noget værd,

når de kommer alle københavnere til

gode. Også førtidspensionisten i Sydhavnen.

Også den enlige mor med to

barnestole på cyklen og alt for lidt tid.

Og også jord- og betonarbejderen, der

går på arbejde og tjener penge hver dag

men ikke går op i michelinrestauranter.

Vi skal have alle med. Kun når det lykkes,

kan vi være rigtigt stolte af vores

by.

Den økonomiske krise gør det desværre

ikke lettere at indfri den ambition.

Selvom ledigheden gudskelov er faldet

lidt her i starten af året, så er den stadig

alt for høj. De offentlige kasser er også

pressede, og der er ingen tvivl om, at vi

er nødt til at udvikle velfærdssamfundet,

hvis vi vil bevare det.

Vi hører ofte fra de borgerlige, at velfærdssamfundet

ikke er bæredygtigt.

Det er for dyrt, siger de. Den eneste løsning

er at skære ned. Vi skal acceptere,

at der kommer flere fattige. Vi skal glæde

os over, at markedet kommer til at fylde

mere på bekostning af fællesskabet. Det

mener de borgerlige i korte træk er løsningen

på, hvordan vi får mere vækst.

Jeg har det sådan, at hvis en løsning betyder

massive nedskæringer i velfærden

eller drastiske stigninger i antallet af fattige,

så er det ikke en løsning. Så må

man tænke sig om én gang til, og komme

med et bedre forslag. Vi Socialdemokrater

nægter at acceptere påstanden om,

at vækst og velfærd er hinandens modsætninger.

I København viser vi hver dag, at vækst

og velfærd kan gå hånd i hånd. Det er

nok også derfor, at mange borgerlige

politikere har så travlt med at tale København

ned. Vores resultater er en

torn i øjet på dem. I 2012 har vi sikret

ekstra penge til de daginstitutioner,

som har mange børn med svag social

baggrund. Så er der nemlig brug for, at

pædagogerne har ressourcer og overskud

til at gøre en ekstra indsats. Vi

har også indført et tilskud på alle skoler,

som har EAT-skolemad, så børn fra

fattige familier kan få billig eller endda

helt gratis mad i skolen. Et sundt måltid

mad hver dag er nemlig helt afgørende

for indlæringen. Og selvom København

vokser med 1.000 nye indbyggere om

måneden, så sætter vi massivt ind for at


undgå, at udviklingen trækker byen socialt

skæv. Derfor vil vi fastholde, at 20

pct. af boligerne skal være almene, for

almindelige mennesker skal også kunne

få en lejlighed, der er til at betale.

Den indsats kan vi være stolte af, ligesom

vi kan være stolte af alle de resultater,

som vi har opnået for Københavnerne

de seneste år: Vi har bygget tusindvis

af nye daginstitutionspladser og vores

løfte om pasning til alle børn inden for

4 km er næsten indfriet. Kriminaliteten

er faldet siden sidste valg og trygheden

er steget. Men det er langt fra alt, som

er rosenrødt, og vi fortsætter naturligvis

den massive indsats. Det gør vi også i

forhold til beskæftigelsen. Vi skal have

mere gang i hjulene. Det er vi nødt til,

ikke bare for vores egen skyld, men for

hele landets skyld. Vi sætter både ind

med en håndholdt indsats for at hjælpe

de ledige, der er faldet uden for og samtidig

skaber vi mange tusinde nye jobs

med kommunens milliardstore investeringsprogram.

Vores nye søsterbyaftale

med Beijing er også et vigtigt skridt i

den bestræbelse.

Men det er heller ikke nok. Vi må også

se i øjnene, at København desværre i

mange år har haft et image som en er-

hvervsfjendtlig kommune. Det går ikke.

Det er erhvervslivet, som skaber jobs og

holder økonomien i gang. Derfor lytter

vi til virksomhederne, først med Copenhagen

Business task Force og lige nu

med en ny erhvervs task force, som vi

har bedt om stille skarpt på forholdende

for små og mellemstore virksomheder.

Men jeg vil gerne understrege, at når

vi lytter til virksomhederne, så er det

med den udtalte præmis, at vi satser på

dem, fordi de er grundlaget for job og

velfærd. Det er det, som er målet, og i

de tilfælde, hvor virksomhedernes eneste

bud er, at vi skal fjerne velfærden for

at gavne erhvervslivet, så taler vi ikke

længere samme sprog.

Til gengæld er vi fulde af forståelse, når

virksomhederne kræver af os, at den

service, de får fra kommunen, skal fun


gere. Det er nemlig et helt afgørende

tema for os, og ikke kun for virksomhederne

men for alle borgere i byen. Man

skal kunne få sit barn passet i en god

børnehave. Man skal kunne sende sine

børn i den lokale folkeskole i tryg forvisning

om, at de vil trives og lære det, de

skal. Det skal være let at få fornyet pas

og kørekort. Man skal kunne stole på, at

man får ordentlig hjælp og vejledning,

hvis man bliver ledig. Og alderdommen

skal være noget, man glæder sig til med

sikkerhed for, at kommunen står parat

med støtte og tilbud, efterhånden som

man får brug for det.

Det liberal-konservative tidsskrift The

Economist sagde det bedre end nogen

andre, da de for nylig spåede, at de nordiske

velfærdssamfund bliver den næste

supermodel for samfundsindretning:

”The state is popular not because it is

big but because it works.” Den sætning

gør vi socialdemokrater klogt i at skrive

os bag øret. Vi skal være garanter for, at

den offentlige service fungerer.

Når vi går til kommunalvalget til november

er det med et løfte om, at vi er dem,

der både kan få alle med på vognen og

dem, der kan få tingene til at ske og

fungere i praksis. Når København er populær

som aldrig før. Når København er

stedet, hvor vi går foran. Og når København

er børnenes by. Så er det socialdemokratiske

resultater, der ikke til at

komme uden om. Det tror jeg også, at

københavnerne vil huske og anerkende

til november.

For 100 år siden, sagde folk, at underernæring,

tuberkulose og høj børnedødelighed,

var problemer, som var umulige

at løse. Det måtte man bare acceptere

og lære at leve med. Det er der ingen,

som mener i dag, og det er i høj grad

Socialdemokraterne, der kan tage æren

for det resultat. Når vi nu får at vide af

borgerlige politikker, højreorienterede

økonomer og liberale tænketanke, at vi

ikke kan bekæmpe uligheden og samtidig

skabe vækst og arbejdspladser, så

er vores svar: Jo, vi kan! Vi har gjort det

før.

16


ALLE SKAL MED

Børne- og Unge Borgmesterens Beretning

Af B&U Borgmester Anne Vang

Nogle børn fødes med alle muligheder

for at få et godt liv. Andre børn gør ikke.

For de børn, der ender uden uddannelse,

som kontanthjælpsmodtagere,

med dårlig sundhed, som kriminelle eller

som misbrugere er det en tragedie.

For samfundet som helhed skaber det

utryghed, dårlig økonomi og mangel på

sammenhængskraft.

Kampen for at få alle med er den vigtigste

for os socialdemokrater. Det er

derfor, det var så vigtigt for os at få

børne- og ungdomsborgmesterposten.

Og det er derfor Jesper Christensen,

Sofie K. Led og jeg i udvalget - godt

hjulpet af et stærkt SIK-netværk - gennem

de seneste tre år har haft chancelighed

som rød tråd gennem vores

arbejde. Chancelighed handler om, alle

københavnere skal have mulighed for at

klare sig godt – uanset hvad deres udgangspunkt

er i livet.

Det første år lagde vi ud med at stabilisere

økonomien. For du kan ikke redde

verden uden en krone på lommen. Vi

lagde også en ambitiøs plan for at bygge

flere vuggestuer og børnehaver. Det er

dem, man nu kan se skyde op rundt om

i byen. Mange tusinder af nye pladser

er det blevet til - og der kommer endnu

flere, lige som der også bygges nye fritidshjem

og skoler. I en tid hvor børnetallet

stiger, er det lidt af en udfordring

at bygge så mange pladser. Men det gør

vi og det skal vi. Forudsætningen for at

tingene fungerer på børneområdet er

en stabil økonomi og et tilstrækkeligt


antal pladser.

Alle skal med: Derfor sprogindsats

Heldigvis kunne vi år 2 begynde at kvalitetsudvikle.

Det blev til tre pakker. Integrationspakken

handler om blandede

folkeskoler, hvor børn på kryds og tværs

af sociale og etniske skel møder hinanden.

Det giver både social sammenhængskraft

og et bedre fagligt niveau.

Derudover handler den om at give børn

støtte især til sprogudvikling både i vuggestue,

børnehave og skole. For vi ved,

at et stærkt sprog er forudsætningen

for at klare dig både fagligt, socialt og

personligt. Vi kaldte integrationspakken

for ’Københavnermodel 2.0’, for i modsætning

til tidligere fokuserer den ikke

kun på etnicitet, men på sprogkompetencer.

Både mere sympatisk og mere

effektivt, når alle skal med.

Alle skal med: Derfor undervisningsdifferentiering

Vores folkeskolepakke handler også

om at få alle med. Hovedtemaerne er

stærk skoleledelse og undervisningsdifferentiering:

Støtte til lærerne i forhold

til at tilrettelægge en undervisning, der

rammer alle børn. Uanset hvor hurtigt

barnet lærer eller på hvilken måde. Sådan

en undervisning kommer ikke af sig

selv. Det kræver midler til af og til at

kunne sætte to voksne på, efteruddannelse

af lærerne og investeringer i hjælpemidler

som for eksempel IT . I dag

har alle klasser en smartboard - og hvor

giver det mange nye muligheder.

Alle skal med: Derfor inklusion

Vores tredje pakke i år 2 handlede om

specialbørn og inklusion. Også her er

det at give børn bedre livsmuligheder

i centrum. Mange kommuner ser desværre

inklusion som muligheden for at

spare penge - at mase børn ud i folkeskolen

i stedet for specialskoler og så

håbe på, at det fungerer. Sådan gør vi

ikke i København. Det er synd for både

barnet og for klassen, hvis det så ikke

fungerer. Vores strategi er at investere

i folkeskolen først. Det handler især om

at sørge for, at der på skolen er den

nødvendige viden til at skabe en kontekst

rundt omkring børn, der gør, at de

kan fungere. Vi har lavet ressourcecentre

på alle skoler med en socialrådgiver,

psykolog og pædagog. På den måde får

børn hjælp så tidligt, at mange af de

børn, som tidligere ville være endt som

specialbørn, aldrig bliver det.

Alle skal med: Derfor pædagogisk

kvalitet

Netop den tidlige indsats - indsatsen allerede

i vuggestue og børnehave - satte

vi fokus på i 2012. I foråret 2012 flød

medierne over med ”afsløringer” og beskyldninger

rettet mod pædagoger og

deres evne til at udføre deres arbejde.

Den højst besynderlige debat blev startet

af en enkelt forsker med rygsækken

fuld af ufærdige forskningsresultater,

som hurtigt viste sig at være mere end

tvivlsomme. I København steg vi ikke

med på dét tog – vi ved, at vores pædagoger

er dygtige, og vi mener, at deres

faglighed fortjener at blive taget seriøst.

Derfor skal vi have en dialog med

pædagogerne om, hvordan vi gør det

endnu bedre - og derfor var 2012 også

året, hvor vi nedsatte Pædagogisk Kvalitetsudvalg,

der satte fokus på vores

pædagogers faglighed og arbejdsbetingelser.

Pædagogisk Kvalitetsudvalg handlede

om chancelighed, faglig gejst og motivation

samt ledelsesudvikling. Jeg vil

gerne fremhæve to af mange elementer

i pakken, nemlig socialrådgivere i udsatte

daginstitutioner og sociale normeringer.

Når et barn er socialt udsat, skal der

være de rigtige voksenkompetencer

rundt om det helt tidligt - og de voksne

skal arbejde sammen. Med socialrådgivere

tilknyttet daginstitutioner sikres

det, at det der foregår i det sociale

system og i barnets vuggestue eller

børnehave hænger sammen. Og at pædagogerne

hurtigt kan få hjælp, hvis de

er bekymrede for et barn.

18


Samtidig er vi nødt til at anerkende,

at arbejdet med de socialt udsatte børn

tager tid for pædagogerne. Jeg er simpelthen

så stolt over at være i det parti,

der i budgetforhandlingerne kæmpede

et stort millionbeløb til sociale normeringer

i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem,

så vi kunne ansætte mere end

150 ekstra pædagoger til de børn, der

har størst brug for en ekstra indsats for

at klare sig godt.

De sociale normeringer skulle vise sig

at være kontroversielle. For mig at se

er det logik for perlehøns, at hvis man

vil behandle mennesker ens, så skal

man behandle dem forskelligt. Dét er

lighed for mig, men for andre handler

lighed om, at alle får præcis lige meget

– i dette tilfælde, at alle daginstitutioner

skal have præcist samme antal pædagoger

og samme ressourcer.

Men man skal ikke have besøgt mange

vuggestuer, børnehaver og fritidshjem

for at opdage, at der er enorm forskel

fra sted til sted. Nogle af byens daginstitutioner

arbejder med børn, der møder

ind hver morgen udhvilede, mætte,

glade og klar til at lege. I andre institutioner

går tiden med at lære børnene

basale sociale og fysiske færdigheder,

skrive socialsager og håndtere et kompliceret

forældresamarbejde.

Som pædagog lader du ikke være med

at skrive en indberetning, selvom du

egentligt har andre opgaver at løse. Du

finder tiden. Det tager bare både tid fra

at lege og læse med de børn, der har

brug for en ekstra indsats, og fra de

børn, som måske nok har lært det meste

hjemmefra, men som også skal have pustet

på såret og læst eventyr. Løsningen

er naturligvis at ansætte flere pædagoger

de steder, hvor børnene har brug for

en ekstra indsats, så der både er tid til at

skrive socialsager og læse eventyr.

Alle skal med: Derfor klubfællesskaber

Det er samme tankegang, vi lagde for

dagen med vores femte pakke: Nemlig

vores ungepakke.

For heller ikke på ungeområdet var

det sådan, at de mest udsatte

unge oplevede at have flere pædagoger

i ungdomsklubben, så der var rum til

at tage de svære snakke om konflikter

med kammeraterne, kærester, forældre

- og hvor svært det kan være at få uddannelse

og job, når dine forældre ikke

har det. Det var heller ikke nødvendigvis

sådan, at fagprofessionelle arbejdede

sammen om de unge.

Hovedgrebet i vores ungepakke handler

derfor om klubfællesskaber eller ungehuse:

Et samarbejde mellem en bydels

klubber om at skabe tilbud, der passer

til netop den bydels unge - og en naturlig

indgang for jobcenteret, skolen,

ungdomsskolen og så videre i forhold til

at samarbejde om de unge. I budgettet

for 2013 sørgede vi for at sætte 17

millioner kroner af, så der kan ansættes

flere klubpædagoger i netop de områder

af byen, hvor der er hårdt brug for

det for at skabe et attraktivt tilbud til de

unge. Det er så vigtigt: Det at unge gider

komme i klubben og der få kontakt

med voksne, der vil dem, kan for unge

mennesker være det, der afgør om de

vælger en tilværelse med uddannelse,

job og gode sociale relationer eller ej.

Alle skal med: Mad til alle børn

Nogle gange kræver det stor tænksomhed

at finde ud af, hvordan børn får

bedre livsmuligheder. Andre gange er

redskabet indlysende og enkelt. Som for

eksempel, at børn har brug for ordentlig

mad for at kunne lære noget. Det

får langt de fleste heldigvis. Men der er

også mange, som ikke gør. Børn, som

har penge med i skole til at købe et wienerbrød

eller som slet ingenting får.

Endnu en af årets store budgetmæssige

satsninger er at sørge for, at der på de

skoler, som har skolemad, laves en ordning,

hvor børn med forældre uden ret

mange penge, får skolemaden gratis, til

5 kroner eller til 10 kroner afhængigt af

deres forældres indkomst. Skolemaden

bestilles over nettet, så der er ingen social

stigmatisering i det: Kammeraterne

ved ikke, hvor mange penge et barns

forældre har betalt for maden.

Skolerne melder om mere ro i klassen

og læringsparate børn, som koncentrerer

sig bedre, når deres blodsukker ikke


æser op og ned på grund af

dårlig eller mangelfuld ernæring. I dag

er 40 skoler med på vognen. Forhåbentlig

lykkes det i næste års budget at få

udbredt skolemadsordningen til resten

af byens 57 skoler.

Den røde tråd

Jeg håber, at det står klart for læseren

af denne beretning, at Jespers, Sofies og

min indsats har haft en klar rød tråd;

chancelighed - at få alle med.

I 2013 laver vi ingen pakker. Det er blevet

tid til at konsolidere, komme helt i

mål og sikre sig, at pakkerne har ramt

plet. Derfor har vi indbudt de fagprofessionelle

i alle bydele til en møderække.

Her diskuterer vi arbejdet med chancelighed.

Både fordi det er vigtigt, at

sektoren kan se den røde tråd og tager

ejerskab til den. Og fordi vi gerne vil justere

og rette til de steder, hvor der er

behov for det. Allerede nu er det for eksempel

tydeligt, at vi kan gøre mere på

den helt tidlige indsats i sundhedsplejen

førend børnene er startet i vuggestue.

Vores dialog med lærere, pædagoger,

psykologer og sundhedsplejersker

handler om chancelighed. Men den

kommer også til at handle om

den folkeskolereform, regeringen har

varslet. Den skal implementeres i dialog

med vores sektor, med forældrene og på

en måde, der matcher vores retning og

røde tråd i København.

Jeg glæder mig til dialogen. SIK’s netværk

kommer til at spille en vigtig rolle.

Det har det gjort i udarbejdelsen af al

den politik, vi har gjort til virkelighed på

børneområdet over de seneste år. Jeg

vil derfor opfordre til, at S-medlemmer

med viden om området skriver til Lasse

Bjerg, som med kyndig hånd organiserer

vores møder.

Frem mod valget i 2013 bliver aktive

socialdemokraters kommunikation af

vore resultater også ekstra vigtig. Det er

derfor, jeg har gjort mig særligt umage

med at beskrive den røde tråd i vores

børnepolitik. Den står måske nok tydelig

for os, der har lavet den - men i mindre

grad tydelig for københavnerne. Vi har

brug for alle gode kræfter til at skabe

den tydelighed. For det er et stærkt

valggrundlag. Jeg er stolt af vores parti

i København.

20


KØBENHAVN

FOR ALLE

Politisk beretning

Af Ikram Sarwar, politisk ordfører

København er i en positiv udvikling. Der

er fortsat mange københavnere, der vælger

at blive boende og der er mange,

der vælger at flytte hertil. I 2012 blev vi

12.000 flere københavnere. Altså 1.000

nye københavnere hver måned. Frem

mod 2025 kan vi se frem til, at der er

100.000 flere københavnere end i dag.

Københavnere på alle alderstrin, med forskellige

baggrunde og mangeartede behov.

Derfor har vores mål i 2012 været

at arbejde for et København for alle. Det

vil vi fortsætte med. For de mange flere

københavnere skaber også udfordringer.

Der skal være boliger, jobs, pasning, uddannelser,

fritidsaktiviteter og infrastruktur

til at rumme alle. København skal

stadig være attraktiv at bo i.

Sund økonomi og social balance

At vi mener ALLE har i 2012 været sat

højt på dagsordenen. Med budgettet for

2013 har vi endnu engang – men endnu

tydeligere end sædvanligt – markeret vores

socialdemokratiske retning. Nemlig

en sund økonomi i København, der skal

skabe fundamentet for en social balance

i København. En social balance, hvor ingen

glemmes, efterlades eller overses. En

social balance, hvor de der har det svært

på grund af deres opvækst, sygdom,

hjemløshed, misbrug er bragt på banen.

En social balance, der kendetegner vores

København.

Det betyder, at vi opprioriterer de kerneopgaver,

som kommunen skal løse, og sikrer

kvaliteten. Det skal være trygt og godt

at møde kommunen lige fra man starter i

vuggestuen eller folkeskolen til man som

ældre kan få behov for værdig pleje. Hvad

enten man gerne vil spille fodbold eller

låne bøger i fritiden; Om man har en sygdom

eller en svær opvækst, der skaber

behov for særlig opbakning; Om man er

rask og rørig eller har et handicap eller

alderen har markeret sig.

Derfor er det nok så vigtigt, at vi med

stolthed kan fremhæve, at København

har en sund økonomi og at byen modtager

internationale priser og anerkendelse

ude i den store verden. Men vi skal altid

have med, at der er københavnere, der

har det svært og lever på kanten af samfundet,

som ikke må lukkes ude.

Udfordringer med flere københavnere

Børn og unge

I 2012 har vi fortsat den retning, vi lagde

i 2010. Der skal være plads til børnefamilierne

i København. 2012 viser, at vi

det kommende år kan komme i hus med

pasning inden for 4 km; At folkeskolerne

renoveres og udbygges på højtryk, så

22


ammerne og pladsen er der til de mange

børn; Og at vi opgraderer fagligheden

med flere timer i dansk, matematik og

engelsk. Folkeskolen er jo vigtig netop for

at grundlægge spiren til, at de som unge

kan gennemføre en uddannelse og få job

på sigt.

Ledighed

I 2012 holdt vi fokus på de ledige, særligt

blandt de ufaglærte og nyuddannede.

Ledighed er stadig og vil fortsat i 2013

være en stor udfordring. København har

en højere ledighed end landsgennemsnittet,

samtidig med at vi er vækstmotor og

for hver 100 jobs, der skabes her, åbner

op for 20 jobs i resten af Danmark. Vi har

derfor holdt fast i kursen med at investere

i arbejdspladser. Med budget 2013

har vi afsat et rekordhøjt anlægsbudget,

der skaber 13.000 flere jobs i København.

Samtidig har vi lagt retningslinjerne for,

at de ledige skal aktiveres, så det giver

mening, og vi er begyndt at bruge rotationsprincip

for at give ledige mulighed for

at komme ind på arbejdsmarkedet, mens

medarbejdere kan efteruddannes. Praktikpladser

er også fortsat højest på dagsordenen

både inden for kommunen og

hos de samarbejdspartnere, vi har, hvor

sociale klausuler har skabt resultater.

Trafik

Infrastruktur og trafik fortsatte i 2012

med at være et hot emne. Vi vil gerne stå

for et København, hvor luftforureningen

mindskes markant, hvor det er sikkert

at færdes, og hvor flest muligt prioriterer

at cykle eller tage bus, tog eller metro,

samtidig med at der er plads til de

biler, der nu engang er behov for blandt

andet blandt børnefamilierne. Derfor har

vi i 2012 arbejdet for at lægge de første

retningslinjer for en østlig omfartsvej

via en havnetunnel, da det vil være en

god måde til at mindske trafikken gennem

byen. Derfor ser vi også på en ud-


ygning af metronettet for at forbinde

den kollektive trafik i byen bedre. Og derfor

er cykelstier og sikre skoleveje stadig

højt prioriterede. Samtidig afventer vi

Trængselskommissionens resultater, der

vil danne udgangspunkt for vores videre

arbejde i 2013.

Tryghed

Tryghed og sikker by er i 2012 også højt

prioriteret. Det er en fortsat nødvendig

indsats, idet de unge til stadighed tiltrækkes

af de kriminelle bander. Blandt andet

via SSP-samarbejdet har vi et godt redskab

til at få kontakt til de unge og deres

familier, men dette er blot én ud af adskillige

indsatser, vi har til at gribe ind med

over for byens unge. Det er langsigtede og

fleksible indsatser, der til stadighed skal

prioriteres. Samtidig har vi blandt andet

drøftet muligheden for at lave forsøg med

legalisering af hash for at komme det kriminelle

hashmarked til livs og derved reducere

grobunden for bandemiljøer.

En anden problemstilling, der er opstået

i 2012 er den hatecrime, vi har set mod

jøder. Det er på ingen måde i orden. København

skal kunne rumme alle – uanset

etnicitet, seksuel orientering eller religion.

Der er allerede indsatser mod hatecrime

og vi har markeret og vil fortsat markere

vores socialdemokratiske holdning om, at

ingen skal chikaneres. København er for

alle, så længe de følger de spilleregler,

der er i samfundet – hatecrime er ikke en

af de spilleregler.

København for alle

Alle skal kunne og alle skal have lyst til

at bo og blive boende i København. Det

kan måske lyde klichéagtigt, når vi oplever

hatecrimes inde på livet. Men vi har i

2012 og vil fremadrettet markere, via vores

politik, at ALLE kan være og bo i København.

Et solidarisk København – hele

livet.

24


BR GRUPPENS

BERETNING

Af gruppeformand Jesper Christensen

2012 har været et arbejdsomt år, hvor

vi har set både bagud og fremad. Bagud

fordi vi har holdt status på, hvilke resultater

vi har nået siden sidste valg, fremad

for at nå de mål, der har udviklet sig undervejs.

Jeg vil først og fremmest takke hele BRgruppen

for jeres ihærdige arbejde, hvor

samarbejde, respekt og ansvarlighed har

været bærende for de mange politiske aftaler

og beslutninger, vi har truffet i såvel

2012, som 2011 og 2010. Team-ånden

har været en stor styrke og skabt det

stærke grundlag, vi har for Socialdemokraterne

og vores visioner for København.

Årets gang i BR-gruppen

De tre B’er fra valgprogrammet i 2009

Børn, Bander og Beskæftigelse gælder

fortsat og dominerer vores dagsorden og

politiske indsatser. Vi er nået langt inden

for at oprette dagpasning til de københavnske

børn, udvide skolerne med nye

spor og bygge nye, åbne klubber til de

unge og tilgængelige sportshaller efter almindelig

åbningstid, styrke SSP- samarbejdet

og samarbejdet på tværs mellem

forvaltningerne, samt fokus på praktikpladser

og sociale klausuler. Det er bare

nogle af de indsatser, der er realiseret.

Det er umuligt at nævne alle, men inden

for alle forvaltningsområder, er der initiativer

og tiltag i gang.

BR-gruppen holder retningen for et attraktivt

og solidarisk København, der kan

rumme alle og tiltrække den arbejdskraft,

vi og resten af Danmark har brug for. Vi

har fokus på det lange seje træk, ikke de

korte uholdbare løsninger. Derfor har vi i

BR gruppen holdt temamøder om:

- Ungekommissionens anbefalinger

- Folkeskolen og Privatskoler

- Udfordringer i forbindelse med ungdomsboliger

og boligpolitik

- Kollektiv infrastruktur

- Havnetunnel

- Nattelivet i Indre By

- Sundhed og Bispebjerg som sund bydel

- Styreform

- 2025 plan for Københavns udvikling

- Økonomien/budgettet i København

Fremadrettet fortsætter vi eksempelvis

med at fokusere på:

- Hvordan trængslen i København kan

håndteres ud fra Trængselskommissionens

Idékatalog.

- Hvad vi skal gøre for at håndtere udfordringerne

med det kriminelle hashmarked


og bandekonflikter.

- Hvordan vi får fat i de rodløse unge, der

tiltrækkes af bandemiljøet.

- Hvordan vi fortsat styrker folkeskolen

og får flere unge gennem en ungdomsuddannelse,

der derved giver større mulighed

for job.

Overordnet set synes jeg, at vi kan være

stolte over, at vi har fået vedtaget, igangsat

og realiseret størstedelen af projekterne

fra valgprogrammet Den Røde Tråd.

De projekter, vi ikke kan sætte flueben

ved, er fordi, det har vist sig ikke at være

muligt på grund af lovgivning, hensigtsmæssigt

eller der er kommet alternativer,

der fungerer i stedet for. Et valgprogram

er en vejviser. Vores mål har været at

gøre København til en solidarisk by, hvor

fællesskab og identitet er bærende. Samtidig

med at vi bevarer en sund økonomi,

der kan finansiere den velfærd, der er

brug for. Det er lykkedes.

Fagudvalgsmøder

Gruppeledelsen og udvalgene holdt i begyndelsen

af 2012 og i slutningen af

2012/starten af 2013 fagudvalgsmøder

for at styrke dialogen til de enkelte udvalgsmedlemmer.

Det er vigtigt for os, at

vi holder os gensidigt orienterede om udvalgenes

arbejde og de overordnede beslutninger,

der træffes. På den måde kan

vi bedre navigere og få de politiske beslutninger

i land, når det gælder ved for

eksempel budgetforhandling.

Kredse/Lokaludvalg

Gensidig dialog omfatter også kredsene

og lokaludvalgene. Derfor afsluttede vi

2012 med at invitere kredse og lokaludvalgsmedlemmer

til at deltage på gruppemøder

i starten af 2013 for at præsentere

de bydelsplaner, der netop er blevet ud-

26


arbejdet og dermed kommer til politisk

behandling i foråret 2013. Dialogen og

vidensdeling giver os mere gennemslagskraft

og bedre mulighed for at arbejde for

at implementere de vigtigste socialdemokratiske

mål fremadrettet. BR-gruppen

prioriterer disse møder for at kende til

de lokale vinkler og ønsker i vores videre

arbejde i Borgerrepræsentationen. For

det politiske arbejde strækker sig jo over

mange år, og ikke kun en valgperiode.

Budget 2013

Budget 2013 blev indgået den 13. september

2012 med en stærk aftale mellem

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten,

Radikale og Liberal Alliance. Særligt var

det glædeligt, at Enhedslisten i år kunne

være medunderskriver. Det giver os en

god retning for et rødt solidarisk København,

hvor vi skal have alle borgere med.

Medierne

Ud over at arbejde for gode politiske resultater

inden for Borgerrepræsentationen,

arbejder vi også målrettet på at få

bredt vores budskaber ud i lokalmedierne.

Vi har fokus på de ”gode historier”, som

københavnerne skal kende til. Hvor det er

Socialdemokraterne, der har lagt kimen,

kæmpet for det politiske flertal eller bakket

op, fordi der var behov for at få løst

en problematik. Vi er kommet godt rundt

om mange emner i årets løb og markeret

os inden for alle områder. Det politiske

klima har overordnet set fungeret

partierne imellem, derfor har der været

mulighed for at skabe fokus på vores politiske

resultater lokalt. Det er dog fortsat

en balancegang mellem de helt konkrete

beslutninger, der har tæt tilknytning til et

nærområde, og de mere abstrakte budskaber,

der kan være sværere at få lokal

mediedækning af.

Afslutning

Kommunalvalget den 19. november 2013

er skudt i gang for os alle. Det er med

spænding, at vi går valgåret 2013 i møde,

men også med vemod, når vi alle ved, at

BR gruppen er en ny pr. 1. januar 2014.

Vi glæder os til at aktivt år, hvor dette

valgperiodes milepæle slås fast og københavnerne

får et endnu bedre København.


REGION

HOVEDSTADENS

BERETNING

Af Maja Højaard

20 mio. til Supercykelstier i 2013

De dyreste cykelstier

Det har fra starten været en udfordring i

Cykelsuperstisamarbejdet, at nogle kommuner

har særligt besværlige og dyre

strækninger, som skal omdannes for at

nettet hænger sammen. Dem kommer vi

nu til undsætning med en pulje på 12 mio.

kr. til særligt dyre anlæg, som er nødvendigt

for, at Cykelsuperstinettet kan blive

en realitet. Pengene er fundet i en ubrugt

pulje, som kommunerne gennem flere år

ikke har vist interesse for.

Fortsættelse af Cykelsuperstisekretariatet

Som de første går Regionen ind og forlænger

kontrakten med Cykelsuperstisekretariatet.

Der er brug for en god kontinuitet

i disse tværkommunale projekter og det

vil Region Hovedstaden gerne være garant

for.


Fælles Cykel-app med Region

Sjælland

Som rosinen i pølseenden gør vi det også

nemmere at finde cykelstierne uden for

byerne. Til det vil vi have en app, som

kan bruges fra cyklen. Da Region Sjælland

allerede har Friluftsguiden.dk undgår

vi dobbeltarbejde og tilslutter os den frem

for at opfinde den dybe tallerken en gang

til. App’en kan også bruges til andet friluftsliv.

Rigshospitalet får prisvindende ny

Nordfløj

Rigshospitalet udvides med en ny zigzagformet

tilbygning, hvor tidsbesparende

logistik og ro omkring sengestuerne er i

centrum. Det fremsynede projekt er allerede

blevet præmieret ved den anerkendte

World Architecture Festival.

Det er en stor udfordring at vælge det

rigtige projekt, når der skal bygges så

stort og dyrt. Mange steder lever vi i dag

med beslutninger fra tidligere tider, fordi

mange ting ikke kan ændres. Det nye

byggeri bliver så fremtidssikret, som vi

er i stand til at gøre det. Samtidig indgår

der klausuler om både miljøvenligt byggeri,

vandforsænkende foranstaltninger,

dagslysoptimering og praktikplads samt

lønmodtager klausuler. Når vi bygger så

stort, skal vi huske på vores indvirkning

på beskæftigelse, vækst og naturen.

Det har været et frugtbart samarbejde

med Københavns Kommune, hvor især

Stadsarkitekten har været meget behjælpelig

i forhold til de æstetiske overvejelser

fra Kommunens side. Det er vigtigt, at

store nye bygninger passer ind i udviklingen

af gadebilledet i øvrigt.

30


Af Flemming Pless

Den seneste valgperiode har, set fra min

stol i Regionsrådet, har været fyldt med

vigtige og interessante politiske emner,

først og fremmest i sundhedspolitik. Det

er lykkedes at få mange socialdemokratiske

mærkesager igennem.

Som formand for Patientudvalget har jeg

beskæftiget mig med et af tidens vigtigste

emner i folkesundhed; patientuddannelse,

også kaldt patient empowerment,

den del af behandlingen, der lærer patienterne

enten at leve med deres sygdom

eller lære at blive rask.

Jeg har også arbejdet ihærdigt for, at vi

kan drage langsigtet nytte af fejl i behandlingen

af patienter. Det er sket ved

et grundigt politisk arbejde for at sikre,

at klagemuligheder og læren af patientbehandlingen

hele tiden bliver bedre ved

at høre patienternes og de pårørendes

oplevelser. Ligeledes har jeg været centralt

placeret i politikken for at sikre de

bedste sundhedsvilkår for borgere med

de kroniske sygdomme; KOL, diabetes,

hjertelidelser og Alzheimer. På www.

gribomlivet.dk har jeg og Patientudvalget

satset på at skabe en platform, hvor

slægtninge og patienter kan erfare, at de

ikke er alene.

En anden vigtig opgave, der er taget hul

på i det forløbne år i Patientudvalget, har

været at søge en forbedring af tilgængeligheden

til de praktiserende læger.

Det er en klar socialdemokratisk politik,

at alle skal have mulighed for så nemt

som muligt at kunne komme til deres

læge, også når man f.eks. har et handicap.

Sundhedshuset i Helsingør har ligget

mig meget på sinde. Ingen har lyst

til at lukke et hospital, men for at sikre

optimal kvalitet for borgerne i Helsingør,

besluttede et flertal i gruppen at stemme

for lukning. Jeg har i den sammenhæng

deltaget i flere møder på Helsingør Hospital

og med befolkningen i området,

både for at forklare vores beslutning og

støtte vore partikammerater i Nordsjælland.

Ligeledes har jeg valgt at satse på at få

et socialdemokratisk øremærke på den

kommende regionale politik for børn og

unge i sundhedsvæsenet.

Som medlem af byggeudvalgene på

Hvidovre og Glostrup hospitaler har jeg

sammen med resten af gruppen været

med til at sikre, at arbejdet med de kommende

byggerierne kan blive så miljø-

og fremtidssikret som muligt og at det

sociale ansvar med lære- og praktikpladser

er uomgængeligt.

Ligeledes har jeg været med i forsknings-

og uddannelsesudvalget og der kunne

konstatere, at vi er kommet et stykke af

en nødvendig vej, men at det må være

socialdemokratisk politik, at kæmpe

mange nye og nødvendige kampe for

uophørligt at sikre det regionale ansvar

for uddannelse og forskning.

Det er valgår, og nye emner trænger sig

på. Region Hovedstaden har fået styr

på meget med hospitalerne og behandlingen.

Det er min opfattelse, at vi efter

valget skal arbejde på en bedre kommunikation

og udnyttelse af kommunerne

og Regionens ressourcer til glæde for

ikke mindst de mange, der skal rehabiliteres.

Både for patienternes skyld og

deres behandlingskvalitet, men også for

at optimere brugen af økonomiske midler,

der ikke mindst kan mærkes i mindre

kommuner med store udgifter.

Regionsrådsvalget 2013 bliver anderledes,

fordi vi skal kæmpe for en ny

profil som spidskandidat til regionsrådsformandsposten.

Vores spidskandidat

Sophie Hæstorp har mange vigtige kvaliteter

for at fremme socialdemokratisk

politik og det er en glæde at arbejde

sammen med hende om et godt valg for

partiet i Region Hovedstaden


Af Lars Gaardhøj

Fantastiske Bispebjerg, elbiler

og rent drikkevand!

Region H om- og nybygger for 15 mia.kr.

frem mod år 2025. Et af de store projekter

er det nye Bispebjerg Hospital og Psykiatri,

hvor jeg har været formand for den

dommerkomite, som i juni 2012 valgte et

engelsk arkitektfirmas bud på, hvordan

det skal se ud. Det bliver fantastisk! Der

bygges i respekt for det gamle, der åbnes

op mod byen, der tænkes i bæredygtige

materialer og energiforbrug – og jeg vil

holde øje med, at der også skabes praktikpladser

til de unge. Det har været en

socialdemokratisk mærkesag, at det 100

år gamle Bispebjerg skulle moderniseres

til glæde for patienter, pårørende, medarbejdere

og naboer. Et resultat vi kan være

stolte af.

Vi fik i 2012 vedtaget den regionale klimastrategi,

og er nu i gang med at rulle en

række projekter ud, som skal medvirke til

at realisere ambitionen om en grønnere

region, der kan stå imod fremtidens klimaforandringer.

Udbredelse af elbiler er

en af vores store satsninger. Region Hovedstaden

er således gået med i test-enelbil,

som sender 210 familier ud og teste

en elbil i tre måneder i 2012-13. Foråret

2013 åbner Danmarks første regionale

elbilsekretariat, som skal hjælpe kommuner,

borgere og virksomheder med at

introducere elbiler, som jo hverken udleder

CO2 eller andre giftige partikler. Målet

er 12.000 elbiler i Hovedstadsregionen i

2015.

Region H har ansvar for at kortlægge og

oprense forurenet jord, så vores grundvand

ikke ødelægges. Det er en stor opgave,

som vi fra Socialdemokratiet har

givet høj prioritet, der er nemlig uhyggelig

meget forurenet jord i hovedstadsregionen.

Vi har derfor også understøttet udvikling

af nye oprensningsmetoder, og har

netop åbnet Danmarks første testgrund

(en forurenet gammel industrigrund),

hvor vi sammen med virksomheder og

universiteter kan eksperimentere og forhåbentlig

opfinde nye, billigere metoder

til oprensning af forurenet jord. Det kan

også være med til at skabe grønne jobs.

Det er politik, der rykker noget.

32


Af Thor Grønlykke

Blandt de bedste nyheder for københavnerne

er de fremadskridende byggeplaner

på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital

og Hvidovre Hospital.

Rigshospitalets nordfløj kommer vi til at

tage endelig stilling til i efteråret, men

allerede nu tegner der sig flotte bygninger

med plads til mere end 200 enestuer,

operationsstuer, ambulatorier osv. Det

bliver et markant løft for hospitalet, som

skal være Danmarks mest specialiserede

og i international klasse.

På Bispebjerg kommer der helt nye bygninger

til både psykiatrien og det almindelige

hospital. Det betyder stort set

enestuer til alle og moderne faciliteter til

både behandlinger og fællesarealer. Også

nybyggeriet i Hvidovre skrider frem, og

kommer til at betyde store fremskridt for

den vestlige del af København.

I en tid med megen usikkerhed er det rart,

at vi har helt styr på økonomien i Region

Hovedstaden. Styringen betød blandt andet,

at vi kunne lave en budgetaftale for

2013, der var præget af få besparelser og

mange gode initiativer. Totalt set ansætter

vi en hel del medarbejdere som følge

af aftalen, og besparelserne er heldigvis

få.

Det er til gengæld nødvendigt, for den seneste

tid har, ligesom de foregående vintre

gennem mange år, budt på historier

om overbelægning. Den meget omtalte

influenza epidemi gør det nok værre end

andre år, men det ændrer ikke ved, at der

ikke bør ligge patienter på gangene. I alt

for mange år har vi tolereret dette. Det

er ikke værdigt for patienterne at ligge på

gangene. Det er derfor det næste projekt

vi må i gang med: Patienterne ind på stuerne!

Vækst efterspørges af snart sagt alle

for tiden. Det er vigtigt at huske på, at


vi i sundhedsvæsenet bidrager til væksten.

Ikke bare direkte, men også med

den forskning og udvikling, der sker på

hospitalerne. Det er win-win når vi både

kan investere i at behandle vores patienter

bedre og samtidigt kan give grundlag

for industriel succes. Det har vi kunnet

tidligere og det har ført til den stærke

medico-teknologiske industri vi har i regionen.

Hvis vi stimulerer forskningen og

vilkårene for forskning på hospitalerne,

så vil der komme vækst og arbejdspladser

ud af det. Vi har et håndtag der, som

vi kan dreje på. Og vi skal i hvert fald

være meget opmærksomme på, at vi ikke

gør det modsatte, kun tænker på effektivitet,

så underminerer vi fødekæden til

industrien.

Akutområde går godt! Ambulancerne

kommer hurtigere frem i København end

noget andet sted i landet og vi er et af

de hurtigste steder i Europa. I København

tager det under ca. 8 minutter for 90 % af

ambulancerne at komme frem.

På skadestuerne, der nu er en del af den

såkaldte ”akutmodtagelse”, har vi arbejdet

på at få ventetiden ned på højest 2

timer. Det går den rigtige vej, men ikke

helt hurtigt nok. Derfor har vi afsat 25

mio. kr. til at få flere speciallæger i modtagelserne,

således at der vil være speciallæger

i front i dag- og aftentimerne.

Det skulle gerne både løfte kvaliteten og

give kortere ventetid. På Bispebjerg opfører

vi desuden en pavillon allerede nu,

så der bliver bedre plads til patienterne i

akutmodtagelsen.

Den sidste nyhed er, at vi overtager driften

af lægevagten fra 1.1. 2014. Det

betyder, at man skal ringe 1813 uanset

hvad man ønsker af lægehjælp eller rådgivning,

så får man hjælp derfra. Undtagelsen

er dog stadig 112 i tilfælde af

livstruende katastrofer, men det vil være

den samme enhed, som tager sig af

dette. Alt bliver samlet under en hat: Ambulancer,

lægevagt, rådgivning, psykiatrisk

udrykningstjeneste og henvisning til

akutmodtagelser osv. Den samlede drift

betyder blandt andet, at borgerne bedre

kan hjælpes med præcist den faglige

indsats de har brug for. Samtidigt bliver

sundhedsvæsenet mere sammenhængende

og vil kunne give en bedre service.

34


BØRNE OG UNGE

I Børne- og unge netværket har vi haft

fokus på den indholdsmæssige del i udviklingen

af det samlede børne og unge

område i København. Det gør sig gældende

i området, der dækker børnegruppen i alderen

0-6 år samt på skoleområdet.

Vores omdrejningspunkt for indsatsen

har været målet om at skabe en øget faglig

kvalitet i den samlede opgaveløsning

omkring det enkelte barn og børnegrupperne.

Dette har vi opnået ved bl.a. at kvalificere

og prioritere rådene fra det pædagogiske

faglighedsudvalg, som bestod af eksperter

på området.

Derudover har vi lagt fokus på chancelighed

samt opgaven om at få alle med, herunder

både det udsatte barn i børnehaven

og ligeledes det barn, som har svært ved

at klare sig fagligt i folkeskolen. Det har

altså været et mål at favne børneområderne

i deres fulde bredde.

For at forberede os på regeringens folkeskolereform,

har vi haft særlig fokus på

samarbejdet mellem lærere og pædagoger

i kommunen. I den sammenhæng har

NETVÆRKET

Af Lasse Bjerg Jørgensen

vi haft besøg af nogle engagerede pædagoger

og lærere, som arbejder tæt sammen

i hverdagen

Netværket har også udarbejdet et bud på

en ny kreativ tilgang til folkeskolen, herunder

hvordan kreative fag kan hjælpe de

elever som har det svært bogligt, ved at

tilbyde andre måder at opnå læring på.

I forlængelse af dette arbejde, har vi ligeledes

udarbejdet nogle input til reformerne

af pædagoguddannelsen såvel til

læreruddannelsen.

Endelig arbejdede vi frem mod budgetaftalen

med forslagene til klubreformen; i

den forbindelse udmøntningen af Københavns

andel af de 500 millioner til bedre

normeringer og skolemad. Alt sammen

forslag, der endte med at blive udmøntet

i budgetaftalen.

Netværket er specielt tilfreds med, at det

lykkedes at lave en bred aftale om sociale

normeringer både i dagtilbud og klubber,

der sikrer, at de mest belastede institutioner

i byen bliver prioriteret med ekstra

personaleressourcer.


SOCIAL

NETVÆRKET

Af Netværksleder Bo Sand

Når man hører om socialpolitik kommer

mange til at tænke på psykisk syge og

deres medfølgende problemer; men

det sociale område er enormt og opgaverne

utallige.

Førtidspension – døgnanbringelse

– handicappede – psykisk syge –

psykiatriske plejehjem – botilbud - misbrugsområdet

(udlevering af sprøjter

og kanyler) – alkoholikere – bolig social

indsats – og meget mere

Alene Socialudvalgets budget for 2013

er på 6.6 Mia.

Vi vil i det kommende år sætte fokus på

socialpolitikken i København. Der arbejdes

på at fastlægge en række møder,

og vi vil prøve at inddrage de enkelte

kredse ved at tilbyde at holde møderne

lokalt.

38


TEKNIK OG MILJØ

NETVÆRKET

Af netværksleder Manja Sand

Siden delegeretmøde i april 2012 har netværket

holdt 9 møder - i snit 1 pr. måned,

og i december

2013 spiste vi julefrokost sammen. Julefrokosten

blev holdt på Kareten, en

god spiserestaurant i Hollænderdybet på

Amager, fordi vi samtidig skulle se på de

nye armaturer til gadebelysningen, der er

sat op i sidegaderne til Amagerbrogade.

De giver en væsentlig bedre belysning,

hvilket også er med til at forbedre oplevelsen

af tryghed i boligkvartererne.

Gennemsnitligt deltager 15 - 20 medlemmer

i møderne. Vi har altid en god debat

og en rar og hyggelig stemning på møderne.

En stor del af deltagerne har stor

viden på mange forskellige områder, som

vi trækker på.

Mødedeltagernes engagement er stort,

og alle øser gerne af deres viden. Medlem

af BR og ordfører for Teknik- og Miljøområdet

Lars Weiss er en meget trofast

deltager i møderne, og han lægger gerne

op til debat. Han forelægger også gerne

kontroversielle sager for netværkets

medlemmer for at høre, hvad der rører

sig. Ofte bidrager netværkets medlemmer

med viden om områder i byen, der

er nyttige i det videre politiske arbejde.

Når Lars ikke har mulighed for at deltage,

har både Jakob Hougaard og Lise Thorsen

deltaget.

Der er ved at blive lagt sidste hånd på

listen over problemer for cyklister og

fodgængere i hele byen. Der er kommet

bidrag fra mange af netværkets medlemmer

og partiets medlemmer i øvrigt, og et

medlem af netværket har gjort et meget

stort arbejde med at gå listen igennem

og ved selvsyn konstatere problemerne,

så der er sikkerhed for, at listen er opdateret.


Det udvalg, der blev nævnt i sidste års

beretning, og som blev nedsat sidste år,

fik arrangeret et stort møde som start på

valgprogrammet i slutningen af september

måned 2012, hvor hensigten var at

formulere en socialdemokratisk vision for

fremtidens trafik i København til tiden efter

Metrocityringen og Nordhavnsvejen.

Mødet blev holdt hos HK, Svend Aukens

Plads, og der var et stort fremmøde. De

tanker og idéer, der kom frem under mødet,

blev noteret ned og benyttet i det videre

arbejde med valgprogrammet.

Emnerne, vi har haft på dagsordenen i

årets løb, har været mange og mangfoldige,

men jeg kan kort ridse nogle af dem

op:

Budget 2013 var på dagsordenen, og

mange synspunkter og ønsker har været

vendt. Der skal ikke herske tvivl om, at

cyklisternes forhold optager en stor del

af netværkets medlemmer. Og et meget

stærkt ønske var at forbedre parkeringsforholdene

for cyklisterne.

Amager Strandpark fik ikke det Blå Flag

sidste sommer, og det var et emne, der

var til ivrig debat. Der var enighed om,

at det er ulykkeligt at opleve, at der ikke

bliver gjort en tilstrækkelig stor indsats

for at sikre, at stranden får det Blå Flag.

Lokalplan for Tivoli, hjørnet ved Tietgensgade

og Bernstorffsgade, hvor det desværre

endnu en gang blev konstateret, at

der var forslag om at nedlægge busøen

foran Hovedbanegården. Netværkets

medlemmer protesterede imod denne

idé, og Lars Weiss støttede protesterne

og ville bringe dem videre.

Startredegørelsen for Dagmarhus blev

også sat på dagsordenen efter ønske fra

Lars Weiss, da Dagmarhus ligger på hjørnet

af Jernbanegade og H.C,Andersens

Boulevard, og derfor er meget synlig i

gadebilledet. Lars fik mange gode synsvinkler

med til det videre arbejde med lokalplanen.

Havnetunnelen og de nye "by"cykler/

pendlercykler har også været emner på

dagsordenen.

Restaurationsbåde i Havnen har været

berørt, og så har et medlem af Netværket

arbejdet på, at vi kan besøge Metroens

istandsættelsesområde i Ørestaden, og vi

har fundet frem til, at det sandsynligvis

bliver den 21. maj 2013.

Lokalplanen for kaserneudvidelsen i

Gothersgade var et emne på dagsordenen,

hvor Jakob Hougaard deltog, og der

var ikke tvivl om, at dette forslag ikke blev

godt modtaget. Et andet ”varmt” emne

var Hofors varsling af forøgede priser for

fjernvarmen. Jakob Hougaard gav også

udtryk for utilfredshed med dette, og han

oplyste, at København ville gøre en indsats

for at sikre, at fjernvarmen fortsat

ville være et billigt tilbud til forbrugerne i

København.

Lokalplanen for det nye boligområde i

Sydhavnen blev gennemgået af Lars. Der

er ingen tvivl om, at det bliver et eftertragtet

boligområde, især fordi der kommer

en metrostation tæt på. Der er sikret

cykelveje, adgang til vandet hele vejen

med mulighed for en tur langs med havnen,

broer over kanalerne og ikke mindst

en cykelbro over havnen til Amager, så

der bliver endnu en forbindelsesmulighed

over vandet. Det er sikret, at der bliver

plads til at fæste broen i boligområdet,

så man ikke løber ind i de samme problemer

som cykelbroen ved Fisketorvet.

Denne forbindelse er fortsat ikke optimal

for cyklisterne.

Etableringen af tunnelen fra Nørreport

Station til Frederiksborggade er blevet

godt modtaget, da det har været et meget

stort ønske blandt flere af netværkets

medlemmer.

Budget 2014 er sat på netværkets møde

den 12. marts 2013.

”Hvad skal vi bruge havnen til” og ”Fremtidens

Cykelveje” er nævnt som titler på

mulige temamøder. Netværkets medlemmer

er blevet opfordret til at arbejde

videre med temaerne og finde frem til

mulige oplægsholdere mm for evt. at få

stablet et arrangement på benene.

40


SSG

SOCIALDEMOKRATISK

SENIOR GRUPPE

Af Netværksleder Steen

Jeppson

Socialdemokratisk Seniorgrupper i København

har afholdt møde hver måned

undtaget sommerferien. På møderne tages

aktuelle politiske emner op set fra et

ældresynspunkt. Vi diskuterer både Kommunal-

og landspolitiske emner. Det er de

ældres problemer eller udfordringer, der

står på vores dagsorden. Der diskuteres

lovgivning på ældreområdet og måden

den forvaltes på. Vi har haft tæt kontakt

med den Socialdemokratiske Gruppe på

Rådhuset gennem ordfører for Sundhed-

og Omsorg Lise Thorsen, der har gennemgået

dels tiltag der er på vej og dels

hvorfor alt ikke blev, som vi havde regnet

med.

Vi har ligeledes et samarbejde med SiK´s

interessegruppe for Sundhed og Omsorg

om alle spørgsmål der berører Københavns

Kommune.

Vi har deltaget aktivt med hjælp til kandidaterne

ved valget til det Københavnske

Ældreråd, desværre ikke med stor succes.

Af spørgsmål der har optaget debatten på

møderne kan nævnes ”Er ældrebyrden en

realitet eller blot et bekvemt udtryk for at

skaffe besparelsespotentiale”? Et af svarene

kunne være, at for mange ydelser

og hjælp bygger på vurderinger præget

af kommunernes stramme økonomi og

borgernes manglende kendskab til Kommunernes

Landsforenings fortolkninger.

Et andet begreb startet før folketingsvalget

har været udtrykket ”gør din pligt og

kræv din ret” sat i relation til borgerens

retssikkerhed? Hvor nemt er det blevet

for borgeren at trænge igennem til beslutningstagerne?

Spørgsmålet om frivillige i

ældres hverdag, der ikke må betyde forringelser

i kvaliteten af plejen! Kan praktisk

hjælp afløses af maskiner og bliver

kvaliteten den samme? Hvilken betydning

for de ældres klagemuligheder har ændringerne

til den digitale kommune haft?

I økonomiske nedgangstider er det naturligt

at budgettet i Sundhed- og Omsorgsforvaltningen

i Københavns Kommune må

indgå i besparelsesmulighederne, men

det bør ske under devisen ”bedre kvalitet

for færre penge”!

SSG har deltaget med forslag til valgprogrammet

”En by til hele livet” til kommunevalget

i efteråret 2013. Vi er klar til

dette valg og håber vore debatmøder kan

hjælpe partiet til endnu fire år med en socialdemokratisk

overborgmester.

Alle medlemmer af SiK, med tid til rådighed,

er velkomne til møderne, der normalt

holdes d. 2. tirsdag i hver måned kl.

13.00 – 15.00, sommeren undtaget, på

Svend Aukens Plads i HK´s kantine på 6.

sal. Så kom og vær med!


SUNDHED OG

OMSORGS

NETVÆRKET

Af Netværksleder Joan

Jensen

Netværket for sundhed har ikke holdt så

mange møder i 2012 og kører ikke optimalt,

da der mangler en fast tovholder på

Netværket.

Der har været nogle møder, hvor netværket

bl.a. har drøftet det nye tiltag om

hverdags rehabilitering, ligesom der har

været holdt et møde om indlæg til valg

programmet.

Den største aktivitet der har været i Netværket

sundhed og omsorg har været, at

støtte og bakke op om de socialdemokratiske

kandidater, der stillede op til ældrerådet,

hvor der var valgt til i november

2012. Der var opstillet 7 socialdemokratiske

kandidater, hvoraf de 4 blev valgt ind

i det nye ældreråd.

Tillykke til alle de nyvalgte medlemmer af

ældrerådet. Der bliver masser af opgaver

at tage fat på.

De 12 daværende ældreråd blev nedlagt

31.12.2012 og blev 1. januar 2013 erstattet

af et stort ældreråd for hele København

med 25 medlemmer.

42


BESKÆFTIGELSE

OG INTEGRATIONS

NETVÆRKET

Af Netværksleder Jens Kristian Jensen


2012 bød på en række

grundlæggende debatter om - især

- beskæftigelsespolitikken på lands-

og kommunalt plan. Året var præget

af den stigende arbejdsløshed, der har

ramt hele landet og som, tillagt hovedstadens

specielle udfordringer, gør beskæftigelsesindsatsen

til en afgørende

opgave for borgerrepræsentationen i

København. Vi har en stor gruppe borgere,

der står helt udenfor arbejdsmarkedet,

en stigende gruppe ufaglærte

og lavt uddannede ledige, samt en stor

gruppe højtuddannede unge, som ikke

har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet

endnu.

Netværket havde i foråret et møde med

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen,

hvor både udfordringerne og

ministerens bud på løsningerne, blev

diskuteret. Det blev til en åben dialog,

hvor Mette Frederiksen gav et godt indtryk

af sine personlige holdninger til

beskæftigelsespolitikken. De konkrete

politiske tiltag fra regeringen ligger dog

et godt stykke fra de holdninger til en

styrket og fokuseret indsats for de ledige,

som har fyldt meget i netværkets

debatter. Den økonomiske virkelighed

har ført til stramninger på en række af

de beskæftigelsespolitiske indsatsområder,

som gør det sværere at nå de

mål, der er sat i i kommunens planer

for beskæftigelses- og inklusionspolitikken.

Københavns kommune gør dog

ikke desto mindre en stor indsats, og

det med et tydeligt socialdemokratisk

præg. Ikke mindst indførelsen af so-

ciale klausuler i forbindelse

med bygge- og anlægsprojekter, er

blevet et forbillede for resten af landet,

med tydelige krav til reel jobskabelse

og praktikpladser.

I efteråret deltog netværket aktivt i

diskussioner om udformningen af SIKs

valgprogram og formulerede flere forslag

til partiets 2032-mål. Netværkets

diskussioner viste tydeligt de udfordringer

vi står midt i, når de politiske ideer

skal omsættes til konkret politik. Ikke

mindst har diskussionen af aktivering

fyldt meget, hvor partiet både nationalt

og lokalt, har forsøgt at gøre op med

den passive aktivering, der var resultatet

af VKO-regeringens fejlslagne

beskæftigelsespolitik. At målrette aktivering

direkte til arbejde, skaber imidlertid

det dilemma, at det kan medvirke

til en undergravning af det ordinære

arbejdsmarked. At aktivering ikke må

være kassetænkning, men skal give de

ledige reelle kompetencer, der sigter

mod det ordinære arbejdsmarked, var

derfor et af kernepunkterne i netværkets

debatter.

Der er endnu ikke lagt et program for

netværkets arbejde i sommeren og efteråret,

men aktiviteterne vil utvivlsomt

pege frem mod efterårets kommune-

og regionsrådsvalg. I den forbindelse

bliver det netværkets opgave, at skabe

en større bevidsthed om de kommunale

indsatser, der foregår – ikke på trods af

– men fordi København er en socialdemokratisk

ledet kommune.

44


INTERNATIONALT

Af Netværksleder Michael

Danielsen

Internationalt udvalg omfatter 230

medlemmer og indgår i internationalt

udvalg i Region Hovedstaden. Vi engagerer

medlem¬merne ved at afholde

arrangementer og debat¬møder, som

vore medlemmer arrangerer. Vores aktiviteter

kan ses www.overstepperne.dk

eller på Facebook.

Vores vision er at gøre international

politik synligt over for medlem¬merne

i København og i Region Hovedstaden.

Vores mål er også, at Socialdemokraterne

udadtil ses som et parti med stor

interesse for international politik.

Organisering

Internationalt udvalg ledes af formand

Michael Danielsen og næstformand Poul

Breyen. Udvalget er medlemsstyret og

helt åbent. Skriv til Michael Danielsen

mail@michaeldanielsen.dk hvis du vil

være med.

Arrangementer i udvalget

Internationalt udvalg afholder arrangementer

både internt og i byen. Arrangementer

i byen er konferencer og

debatmøder, der annonceres på universiteter,

hos andre organisationer og offentligt

på flere måder.

UDVALG

Mød unge egyptere der fortæller om

det arabiske forår og præsidentvalget

Møde med unge egyptere i 20'erne om

deres oplevelser under det arabiske

forår og om præsidentvalget i Egypten.

Mødet var arrangeret af Internationalt

Udvalg og partiets Egypten-gruppe.

Mød egyptiske Socialdemokrater

Arrangement med gæster fra Egypten

med en førstehåndsberetning om den

politiske situation i Egypten. De kom

som en del af flerpartisamarbejdet og

Socialdemokratiets internationale projektarbejde.

Myanmars demokratiske udvikling

Peter Lyngse var inviteret til at fortælle

om den demokratiske udvikling i Myanmar.

Peter har sammen med sin rejsefælle

til Burma, Ellen Buch-Hansen,

skrevet en analyse om Burma i Politiken

d. 1. april 2012.

Danmarks ambassadør fortæller

om 20 års baltisk selvstændighed

En interessant snak med Danmarks

ambassadør i Letland Per Carsen om de

baltiske landes demokrati og hvordan

de håndterer den økonomiske krise.

Netværk med andre

Internationalt udvalg er medlem af FIC

som er en almennyttig organisation,

der arbejder med social- og arbejdsmarkedspolitiske

forhold i Danmark og

i resten af verdenen.


DSU’S BERETNING

Af Kasper Sand Kjær, Formand for DSU København

Det sidste år har været et år med store

omvæltninger for DSU. Vi har fået ny ledelse

i København og på landsplan, og så

har vi arbejdet hårdt med at finde vores

rolle som ungdomsorganisation til det

bærende regeringsparti.

I den tid vores generation af DSU’ere har

været aktive, har vi haft en borgerlig regering.

Alt verdens ulykker har skyldtes

en borgerlig regering, og vi har samlet

ungdommen til kamp mod regeringen. Vi

nu har indstillet os på en ny tid. Alle pjecer

er smidt ud – og vi er for alvor startet

på ny.

Den mildest talt svære start regeringen

fik, har naturligvis sat sit præg på DSU. Vi

kæmpede i 10 år for at få en ny regering,

og forventninger var store. Vores forventninger

er ikke blevet indfriet og det skaber

naturligvis frustration og desorientering.

Det fylder og har fyldt meget i den politiske

debat i DSU. Vi er ikke i tvivl om,

at de socialdemokratiske værdier og det

socialdemokratiske samfundssyn har sin

berettigelse i det 21. århundrede. Vi skal

stadig kæmpe for et stærkt fællesskab,

der sætter det enkelte menneske frit og

vi skal stadig kæmpe for et solidarisk og

lighedsskabende samfund.

I DSU forstår vi godt, at Socialdemokratiet

ikke har 90 mandater, og vi vil hellere

tage magten, søge indflydelsen og gøre

Danmark bedre skridt for skridt end at stå

i hjørnet og surmule over et halvdårligt

valg. Også selvom det ikke alt sammen

er 100 % socialdemokratisk ønskepolitik.

Men vi vil insistere på, at regeringen

skal tage del i den nye

værdikamp, der startede, da

en grådig finanssektor kostede

millioner af mennesker i hele

verden deres arbejde, hjem og

levegrundlag. Det kræver et opgør

med finanssektorens usunde

kultur og alt for store indflydelse

på den økonomiske politik. Det

kræver, at vi sætter skabelse af

nye arbejdspladser – nu såvel

som på lang sigt – over alt andet.

Det må til enhver tid være

en socialdemokratisk ledet regerings

største opgave at give

flere mennesker muligheden for

at gå på arbejde. Det bedste

værn mod ulighed og isolation

er arbejde. At gå på arbejde giver

den enkelte frihed og ansvar

over sit eget liv, og giver den enkelte

flere muligheder i livet. At

gå på arbejde med sine kollegaer

og bidrage til, at samfundskagen

bliver større giver den enkelte en

selvskreven plads i fællesskabet.

I dag står over 100.000 unge

uden for fællesskabet. Ikke fordi de ikke

vil eller ikke kan. Men fordi de ikke har

muligheden. De har ikke fået chancen for

at blive herre over deres liv. De har ikke

fået chancen for at indtræde på deres

plads i fællesskabet.

Det er på tide de får muligheden. I fremtiden

får vi brug for alle hænder på arbejdsmarkedet,

og mister vi de unge nu,


liver udfordringen så meget desto større

i fremtiden. Her mangler regeringen at levere

et klart svar. Hvor er satsningen på

de erhverv vi skal uddanne os til og leve

af i fremtiden. Selskabsskattelettelser, afgiftslettelser

og en mindre offentlig sektor

skaber ikke fremtidens arbejdspladser

alene – det kræver en offensiv satsning

fra staten på uddannelse og en strategisk

erhvervspolitik.

Men på trods af den politiske situation kører

organisationen naturligvis videre i sit

vanlige spor. Vi løfter vores opgave med

at engagere flere unge mennesker i kampen

for et bedre Danmark. Det sidste år

er vores afdelinger i København vokset

med rekordfart i aktive medlemmer og

aktivitetsniveau. Det er en fornøjelse at

se, hvordan partiets krise bliver omsat til

endnu mere kampgejst til at kæmpe for

den socialdemokratiske sag.

Vi har det sidste år haft et stort fokus på

uddannelse af vores medlemmer og på at

styrke de aktive DSU’eres tilstedeværelse

på den nye værdikamps arena. Og så er

vi i løbet af året naturligvis også begyndt

at forberede os på kommunalvalget. Vi

har et stærkt hold af ikke mindre end 8

dygtige og engagerede DSU-medlemmer,

der stiller op til Borgerrepræsentationen.

Det er vi naturligvis stolte af og vi glæder

os til en god valgkampagne for dem, for

Frank og for Socialdemokratiet i København.

Tak for samarbejdet til SIK’s forretningsudvalg,

kredse og BR-gruppen – vi glæder

os til et endnu stærkere samarbejde

om et rødt København og et progressivt

Socialdemokrati det næste år.

48


FRIT FORUMS

BERETNING

Af Jarl Feyling, Frit Forum København


2012 har budt på en masse nye udfordringer.

For første gang siden år 2000 er

vi gået ind i et bestyrelsesår med en socialdemokratisk

ledet regering. Og hvem

ved, måske får vi også snart mulighed for

at opleve en regering, der fører socialdemokratisk

politik?

Frit Forum arrangerer som studenterpolitisk

forening en række tilbud rettet mod

studerende på Københavns Universitet.

Vores aktiviteter spænder bredt fra universitetsvalg

og debatindlæg til debatmøder

og konferencer, men hovedkernen i

vores aktiviteter er fortsat de traditionsrige

torsdagsarrangementer.

Debat i foreningen prioriteres højt, og

for mange medlemmer har det været

en interessant udfordring at finde argumenter

for partiets målsætninger, der

stikker i tusind forskellige retninger. Eksempelvis

målet om at Skabe den bedst

uddannede generation ved at øge andelen

af unge, der gennemføre en universitetsuddannelse.

Dette samtidig med

at Socialdemokratiet lægger stemmer til

SU-forringelser, hvor provenuet sendes

til selskabsskattelettelser, frem for øget

kvalitet i uddannelsessektoren. Når vi i

foreningen betragter regeringens politik

er det svært at holde modet oppe, men i

Frit Forum gør vi forsøget. Vi er ikke enige

med partiets nuværende linje, men vi

prøver på at udtænke socialdemokratisk

politik – set med universitetsstuderendes

briller (og argumenter). Det er jo netop

det, Frit Forum er til for.

Torsdagsarrangementer og konferencer

Debatten har været høj, fri og levende

i det forgange år og mange flere højdepunkter

end de følgende kunne fremhæves.

Anders Eldrup, der kort forinden var blevet

fyret i DONG, fyldte vores kælder op

til bristepunktet. Han fortalte om fremtidens

energiudfordringer og svarede på

spørgsmål inde og uden for emnet, hans

gyldne håndtryk slap ikke fri for de spørgelystne

”fritter”…

I løbet af året har vi arrangeret konferencer

Københavns universitet. En konference

omhandlende regeringens første

100 dage, her havde vi to gamle jurastudiekammerater

i debat - Søren Pind og

Nick Hækkerup. Senere på året afholdt

vi en konference om akademikerarbejdsløshed

under navnet ”Cand. Arbejdsløs”.

Denne med blandt andet en debat mellem

Mette Reissmann, Rosa lund og Marie

Krarup. De tre var ikke enige.

Universitetsvalg

Frit Forum gik til universitetsvalget i

valgforbund med de nystartede Radikale

studerende. Vi førte valgkamp på det

Samfundsvidenskabelige og på det Humanistiske

fakultet og fik her delt masser

af valgkampsfoldere ud. Frit Forum

fik desværre en smule tilbagegang ved

valget, men opnåede en høj nok andel af

de afgivne stemmer til at være berettiget

universitetsstøtte. Fortsat er det helt

store problem på universitetet den generelt

meget lave stemmedeltagelse på under

20 %.

Frit Forum fremover

I januar i år afholdt Frit Forum generalforsamling.

I den forbindelse skete et mindre

generationsskifte, da flere bestyrelsesmedlemmer

forlod bestyrelsen – dette

fordi de skal færdiggøre deres specialer

eller bevæger sig ind på arbejdsmarkedet.

Heldigvis står masser af nye kræfter

klar til at føre foreningen videre.

I år er det 70 år siden Frit Forum blev

grundlagt, og læser du denne beretning,

er du hermed inviteret til den kommende

jubilæumsfest! (Endelig fest-dato er ikke

fastlagt, men tjek vores hjemmeside eller

Facebook-side for mere information).

Den nye bestyrelse ser frem til et travlt

år med masser af arrangementer og debatter,

vi glæder os til at se, hvordan den

bedst uddannede generation skal blive

skabt på forringede SU-vilkår.

50


AKTIVER

STATUS 31.12.2012

Kasse 388,85

Bank drift almindelig 5301 -­‐ 0385410 31.406,75

Bank Formune drift 5301 -­‐ 7784218

Bank Formue partiskat 5301 -­‐

343.417,91

0520571 784.539,07

Bank Partiskat 5301 -­‐ 0926632 45.894,63

Bank Formue partiskat (2013-­‐2016) 53010557408 50.024,25

Aktier i Arbejdernes land 8.000,00

Mellemregning sekretær 7.000,00

Mellem regning formand 177,25

AKTIVER i alt 1.270.848,71

PASSIVER

Egenkapital pr. 01.01.2012 447.493,21

Resultat 31.12.20112 -­‐87.904,96

Egenkapital pr. 31.12.2012 359.588,25

Henlæggelse pr. 31.12.2012 50.784,45

Valgfond pr. 01.01.2012 660.414,95

Indbetalt i 2012 307.536,71

Valgfond pr. 31.12.2012 967.951,66

Valgsfondsudgifter

Skyldige omkostninger pr.

-­‐116.345,30

31.12.2012 8.869,65

PASSIVER I ALT 1.270.848,71

52


BEMÆRKNINGER

TIL REGNSKAB

SIK’s bestyrelse har tidligere besluttet, at

der i 2010, 2011, 2012 og 2013 fra egen

kapitalen skal overføres 60.000 kr. årligt.

For 2012 besluttede SIK’s bestyrelse, at

der yderligere skulle tilføres drift regnskabet

40.000 kr. til aktiviteter. Herudover

blev der henlagt 50.000,- kr. fra drift

overskuddet fra 2011 til at opfylde ønsket

fra medlemsundersøgelsen om flere politiske

aktiviteter.

Regnskabet er opdelt i 3 hovedgrupper

nemlig: Mødeudgifter, Administration og

PR og oplysning. Opdelingen giver SIK

en større fleksibilitet i forhold til at bruge

midler på aktuelle aktiviteter.

Som det kan ses i regnskabet for 2012, er

der overskridelser af den samlet udgift til

møder, da ønsket om flere politiske aktiviteter

er opfyldt. Der har også været større

aktivitet i netværkene, hvor der har været

afholdt flere store møder og/eller mini

konferencer. Det har betydet, at der har

været en lidt større administration også

på lønsiden, som har gjort, at administrationsudgifterne

er steget tilsvarende.

Mindre forbruget på PR og Oplysning skyldes,

at det årlige propaganda er udgivet

som stemmemateriale til urafstemningen,

og udgiften hertil er afholdt af valgfonden.

Merforbruget i møde- og administrationsudgifterne

holder sig indenfor de ekstra

100.000,- kr. som er overført fra egenkapitalen

til driften.

I forhold til valgfonden er den opgjort til

967.951,66. Da der i løbet af 2012 har

været urafstemning samt diverse møder i

forbindelse med det kommende kommunevalget

i 2013, har der været et forbrug

på 116.345.30 kr. således, at valgfonden

pr. 1. januar er: 851.606,36 kr.


LIGESTILLINGS

SIK Kredse/

Foreninger:

Kreds-

formænd

Folketings-

medlemmer

BR med-

lemmer

1. Kreds Østerbro Kvinde 1 Kvinde 1 Mand

2. Kreds Sundby

Vest

Mand 1 Kvinde

3. Kreds Indre By Mand 2 Mænd

4. Kreds Sundby

Øst

Mand 1 Mand

1 Kvinde

5. Kreds Nørrebro Mand 1 Mand

1 Kvinde

6. Kreds Utterslev Kvinde 2 Mænd

6.kreds Ryvang Kvinde 1 Mand

7. Kreds

Brønshøj/

Husum

Mand

7. Kreds Vanløse Mand

8. Kreds Valby Mand 1 Kvinde 1 Mand

9. Kreds

Vesterbro

Mand 1 Kvinde

Borg

mestre

1 Mand

2 Mænd 1 Kvinde

M/K 8/3 0/2 11/4 1/1

Kvinder(%) 27,3 % 100 % 26,7 % 50 %

Mænd(%) 72,7 % 0 % 73,3 % 50 %


REGNSKAB

SIK

FU

RR med-

lemmer

Lokal-

udvalg

Netværks-

ledere

Parti-

styrelsen

M/K

2 Kvinder 1 Mand 1 Mand 3/4

1 Mand 1 Mand 3/1

1 Mand 2 Mænd 6/0

1 Mand 1 Mand 1 Mand

1 Kvinde

1 Mand 7/2

1 Mand 1 Mand 1 Mand 5/1

1 kvinde 2/2

1/1

1 Kvinde 2 Mænd 1 Kvinde 5/3

1/0

1 Mand 1 Mand 4/1

1 Mand 2 Mænd 1 Mand 5/1

3/3 3/0 11/1 4/2 1/0 42/16

50 % 0 % 8,3 % 33,3 % 0 % 27,6 %

50 % 100 % 91,7 % 66,7 % 100 % 72,4 %

56


MEDLEMSU

K r e d s 2 0 0 0 2 0 0 5 2 0 0 6

1. Ryvang 303 319 269

2. Chr.havn 198 291 270

3. Rådhus 195 240 214

4. Sundby 232 238 168

5. Blågård 78 112 87

6. Østbane 147 168 146

7. Husum 254 224 189

8. Valby 294 291 261

9. Amagerbro 278 348 303

10. Østerbro 174 280 271

11. Nørrebro 121 181 156

12. Bispeeng 223 233 195

13. Vesterbro 135 221 177

14. Enghave 184 200 163

15. Bispebjerg 177 171 147

16. Brønshøj-partiforening 162 171 165

16. Vanløse-partiforening 193 214 190

Medlemmer i alt 3.348 3.902 3.667


DVIKLING

ÆNDRING FRA 1. JANUAR 2012 TIL 1. JANUAR 2013

K r e d s / p a r t i f o r e n i n g 2 0 0 7 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 A n t a l P r o c e n t

1. kreds Østerbro 584 558 544 507 496 508 509 1 0,2%

2. kreds Sundbyvester 234 230 219 209 208 208 195 -13 -6,3%

3. kreds Indre by 407 381 373 384 374 378 370 -8 -2,1%

4. kreds Sundbyøster 453 438 407 397 374 380 385 5 1,3%

5. kreds Nørrebro 375 354 339 334 324 328 327 -1 -0,3%

6. kreds Utterslevpartiforening

6. kreds Ryvangpartiforening

7. kreds Brønshøj/Husum

partiforening

7. Kreds Vanløse

partiforening

411 332 281 240 213 198 187 -11 -5,6%

58 51 53 54 49 38 -11 -22,4%

320 302 290 307 312 305 284 -21 -6,9%

271 250 230 232 237 231 216 -15 -6,9%

8. kreds Valby 326 314 293 292 274 277 276 -1 -0,4%

9. kreds Vesterbro 325 310 297 305 288 298 307 9 3,0%

Medlemmer i alt 3706 3527 3324 3260 3154 3160 3094 -66 -2,9%

58


SOCIALDEMOKRATERNE I KØBENHAVN

WWW.S-KBH.DK

More magazines by this user
Similar magazines