Anebog for Karsten Thorborg - Thorborg - Liisberg Hjemmeside ...

Aner til Karsten Thorborg 13
Mølleåen, og inden han forlod denne tilværelse, var det hans ønske at få den oplevelse at se
denne bro også i virkeligheden. En søndag i juni kørte vi derned, hjalp ham ud på broen, hvor
han på en medbragt stol kunne nyde stemningen i dejlig sol. Så gik vi på Spisehuset, hvor vi til
vores overraskelse mødte Gertrud, som med familie og venner fejrede sin fødselsdag ved
nabobordet. Far skrev erindringer, et projekt, som han gik meget op i, og de fortæller os i dag
meget om, hvad han stod for som menneske. Så sent som sidste år afsluttede han sit "Åbent
brev til mine efterkommere". Her er igen træk fra hans liv, hans tanker om tilværelsen og om liv
og død. Her har han givet anvisninger til os, hvordan han ønskede sin bisættelse, og som vi nu
nøje følger. Men det er også i hans ånd, når vi bagefter mødes i Spisehuset for at være sammen,
alle dem som han havde kære. Når vi sørger idag over far, må vi ikke glemme vor
taknemmelighed over, at vi fik lov til at beholde ham så længe, og det er en stor trøst at tænke
på, at han ønskede at dø, og at han derved blev sparet for en operation og meget mere.
Til slut et par ord til mor. Det har været en hård tid for dig, og du har din høje alder til trods
præsteret det helt utrolige. Tak for din indsats. Gid du må få mange gode år endnu."
Far har skrevet sine erindringer: "Slægtsoptegnelser, erindringer og tanker nedskrevet på
falderebet af Johs Thorborg, et barn af forrige århundrede", 70 maskinskrevne sider, Brede
1978. Desuden et efterskrift , "Åbent brev til mine efterkommere", 1991. Jeg har skannet begge
skrifter ind på min hjemmeside.
Tegning af Helle, 1950. I min besiddelse.
Begivenheder i hans liv:
• Han tog eksamen cand. polit. 1920 på Kbhs Universitet.
• Student: 1914, Horsens Statsskole.
• Han blev ansat som Redaktionssekretær 1920-1942 på Finanstidende.
• Han blev ansat som landstingsassistent 1921 på rigsdagen.
• Han blev ansat som Landstingssekretær 1942-1951 på rigsdagen.
• Han blev ansat som medarbejder 1942-1951 på Finanstidende.
• Han blev ansat som Folketingssekretær 1951-1966 i Folketinget.
• Han gik på pension 1966 i Gentofte/Brede.
• Han boede 1969-1992 i Bredebo, Brede.
Johs. blev gift med Grete Fog den 5 Jun. 1926 i St. Nicolai, Svendborg.
Ægteskabsnotater: De blev gift Grundlovsdag - far havde nemlig fri for sit arbejde i landstinget
den dag.
Min tale ved fars og mors guldbryllup 5. juni 1976
Når vi i aften er samlet til fars og mors guldbryllup, så kan det forstås på den måde, at de har
benyttet deres 50-års bryllupsdag som anledning til at samle familien til et fornøjeligt samvær. Vi
er en stor familie, og det er sjældent, vi er samlet. Det er en rimelig og helt selvfølgelig måde at
forstå festen på, og der er ingen tvivl om, at vor erindring om den vil tage farve af, hvordan den
i selskabelig henseende måtte lykkes. Men det er ikke den eneste måde en fest som denne kan
forstås på. Når man i ældre dage holdt fest, var det ikke det fornøjelige samvær, der var
hovedsagen - selvom de gamle nok også forstod at værdsætte det. Den oprindelige mening med
festen var symbolsk. Festen var et sindbilledligt udtryk for et åndeligt indhold. Men i det
moderne samfund er sansen for den symbolske handling degenereret. Moderne mennesker
tænker i mål-middelbaner, ikke i symboler. Jeg tror imidlertid ikke, at far og mor har været helt
med på noderne, da de besluttede at invitere os sammen til deres guldbryllup. For dem har
festen foruden det rent selskabelige formål også symbolske overtoner, som angår sådan noget
som betydningen af slægtskab og ideen om livslangt fællesskab. Og den markerer en grænse.
Men i stedet for at fortabe mig i refleksioner over dette symbols mere præcise indhold, sådan
som jeg tror far og mor oplever det, vil jeg belyse dette indhold fra mit eget perspektiv som
barn.
Jeg hører ikke til dem, der har en meget ordnet erindring om barndommen. Den har det med at
flyde sammen for min bevidsthed i udaterbare indtryk og i en grundstemning, som jeg imidlertid
oplever som en identitetsgivende naturbundethed. Jeg må have haft det som en kat, der kender
sine folk og sit territorium. Villahaverne ved Rundingen var en pragtfuld tumleplads, og indenfor
den borgerlige ordens vide rammer fik jeg lov at tumle med mine legekammerater, som det
passende mig. Vi klatrede i træerne og sejlede på den lille søs flydende ø uden pyldret
Udarbejdet af: Karsten Thorborg, Nybyvej 56, 3720 Aakirkeby, www.kt.mono.net : 4 Sep. 2011
Udskrift fra Legacy