Anebog for Karsten Thorborg - Thorborg - Liisberg Hjemmeside ...

Aner til Karsten Thorborg 42
hårdt til. Jeg mindes dog ingen ytring af utilfredshed eller klage over overarbejde, ligesom der hverken var tale eller tanke
om en normalarbejdsdag. Om vinteren stod man sjælden op, før det blev noget lyst, og arbejdet i laden og i fri luft
afsluttedes almindeligt ved mørkets frembrud. Dette, hvad de mindre gårde angik. Noget anderledes gik det til på
herregårde, proprietærgårde og enkelte store bøndergårde. Jeg skal anføre et eksempel fra den tid. Fra 1. november 1836 til
høslettens tid 1838 tjente jeg en forpagter Petersen i Klejs, Raarup Sogn. Her måtte vi om morgenen rave om i mørke eller
ved staldlygtens matte lys mindst et par timer før daggry. Med et almindeligt skæretøj skar så staldkarlen hakkelse til 8 à
10 heste; tærskernes tunge plejlslag løde fra loen, medens avlskarlen og jeg gjorde stalden ren, striglede og vandede hestene.
Derefter spistes davre, ligeledes ved lys, og det var slet ikke givet, at man derefter uden lys kunde finde seletøjet og
anbringe det på hestene. Vinteren 1837-38 var stræng med frost og sne. Vort vigtigste udendørs arbejde var mærgelkørsel.
Så snart jeg kunde finde mærgelgraven, gik vejen did, ofte under bidende frost og snefog. Nævnte vinter - jeg var da 16 år -
kørte og aflæssede jeg på marken 1200 læs mærgel. - En daglejer kunde man spise af med en dagløn af 24 skilling om
sommeren og det halve om vinteren. Sådanne vilkår skulde man byde tjenestefolk og arbejdsmænd nu til dags!
Man må nu ikke mene, at alle bønder i Barrit Sogn på hin tid vare forarmede, hvad min omtale af forholdene vel nok kunde
give anledning til at tro. Vel måtte flertallet henføres til denne kategori; men der fandtes dog også i sognet en del velstående
bondefamilier, ikke alene i det lille Staxrode, hvor hoveriarbejdet var ukendt, men også i den langt større del af sognet, hvor
bønderne vare hoverigørende. Velstanden bedømtes den gang efter hundreder, medens der nu må regnes med tusinder. Man
betænke, at penge den gang havde langt større værdi, eller, om man vil, der kunde nok købes lige så meget for 100 rigsdaler
den gang, som nu for 1000. Et par ordentlige tjenestefolk, ikke alt for unge, kunde uden store vanskeligheder erhverve sig et
hus med et jordtilligende til et par køers hold, og fæstebondens søn eller datter fik i reglen gården i fæste efter forældrene
imod at betale indfæstning, en pengesum ved tiltrædelsen, og årlig landgilde, hvortil der i det hele kun behøvedes mindre
kapitaler. Selvfølgelig fulgte med fæste af gården forpligtelsen til hoveriarbejde eller - efter sammes afløsning in natura -
erstatning derfor i penge.
Vil nogen mene, at selskabelige sammenkomster og glæder vare sjældnere eller af en lavere art end nutidens, så vil jeg sige
til en sådan: Du tager mærkelig fejl. Selve hoveriet indbød til sådanne. Jeg anfører et eksempel af mange. Når på en varm
julidag bondekarlen havde draget skår på skår over herregårdens enge, og pigen samtidig havde været travlt sysselsat med
at sprede (holme) det afslåede græs, og de så, begge sveddryppende, vare færdige med arbejdet for den dag, samledes de
unge i herregårdens lade, hvor der snart spilledes op til dans, der tit fortsattes til midnat, og så kørte hvert par til sit hjem;
thi man kørte altid til og fra dette arbejde. Særlig højt i kurs stod de såkaldte legestuer, ved hvilke dansen atter var
hovedsagen. Man mødte i sit søndagsskrud, pigerne i hjemmelavede hvergarnskjoler, forklæder af bomulsirtses
halstørklæder, og - til at begynde med - sirtses huer på hovederne. I skjorteærmer svingede man så sin pige i lystig
runddans, oftest på lergulv og til afveksling opførtes kontradans, skotskdans o. fl. Under en hvil kunde en eller flere
forlyste selskabet med at synge viser, der almindelig handlede om ulykkelig kærlighed eller store heltebedrifter.
Traktementet, der oftest var gratis, bestod af skåret smørrebrød med pålæg samt tilhørende snaps. Hermed opvartedes 2
gange om aftenen eller rettere natten, hvortil endnu kom en kop kaffe og tilstrækkeligt øl. Fra min drengetid mindes jeg et
par eksempler på, at der på en dragkiste i balsalen var anbragt en større skål, hvori var brændevin og en sølvspiseske. I en
skefuld af denne nektar hentede den trætte danser sig så kraft og mod til en ny dyst."
Begivenheder i hans liv:
• Han findes i folketællingen 1787 som tjenestekarl, 31 år, på Barritskov gods i Barritlund.
• Han arbejdede som fæstegårdmand 1793 i Barritskov.
• Aftægt: hos sønnen Jens Nielsen, 1831, Barritskovby.
Niels blev gift med Karen Marie Rasmusdatter den 25 Maj 1793 i Barrit.
Ægteskabsnotater: KB Barrit copulerede 1793, opsl. 281:
d: 25de May cop:
Ungk: Niels Rasmussen og Pigen Karen Marie Rasmusd: i B. S. B. [Barritskovby]
Børn af dette ægteskab:
i. Rasmus Nielsen Ravnsborg blev født den 21 Dec. 1794 i Barrit, blev døbt den 22 Dec. 1794 i Barrit kirke,
døde den 14 Aug. 1874 i Ravnsborg, Barrit i en alder af 79 år, og blev begravet den 20 Aug. 1874 i Barrit.
Rasmus blev gift med Maren Nielsdatter, datter af Niels Mikkelsen og Ane Margrethe Thomasdatter,
den 30 Apr. 1826 i Barrit kirke. Ægteskabsstatus: gift.
ii. Anders Nielsen blev født i 1798 i Barritskovby, blev døbt den 12 Feb. 1798 i Barrit kirke, døde den 1 Jun. 1816
i Barritskovby i en alder af 18 år, og blev begravet den 9 Jun. 1816 i Barrit.
iii. Jens Nielsen blev født den 7 Jan. 1800 i Barritskovby, blev døbt den 7 Jan. 1800 i publiceret 25 Feb. 1800
Barrit, døde den 28 Mar. 1886 i Barritskovby i en alder af 86 år, og blev begravet den 3 Apr. 1886 i Barrit.
Jens blev gift med Maren Olesdatter, datter af Ole Jensen og Anne Kirstine Thomasdatter, den 22
Okt. 1831 i Barrit kirke.
iv. Karen Nielsdatter blev født den 6 Feb. 1804 i Barritskovby, blev døbt den 6 Feb. 1804 i Hjemmedøbt,
Publiceret 6/2 1804, døde den 28 Aug. 1891 i Overbarrit i en alder af 87 år, og blev begravet den 3 Sep. 1891 i
Barrit. Karen blev gift med Ole Nielsen, søn af Niels Rasmussen og Anne Kirstine Thomasdatter, den
22 Okt. 1831 i Barrit kirke.
Udarbejdet af: Karsten Thorborg, Nybyvej 56, 3720 Aakirkeby, www.kt.mono.net : 4 Sep. 2011
Udskrift fra Legacy