koralrevet.pdf - Tycho Brahe Planetarium

Koraller ligner mest af alt planter og sten, men alle koraller
er dyr. Revdannende koraller er kolonidyr, og hvert rev er
dannet af milliarder af små individuelle dyr, der kaldes koralpolypper.
Hver eneste polyp danner et beskyttende ydre
kalkskelet omkring sig på ca. 1-3 mm i diameter. Polypperne
er forsynet med tentakler (føletråde) med klynger af stikkende
eller giftige celler, der dels bruges til forsvar og dels
til at fange smådyr, der kommer forbi. Polypperne har
desuden et svælg og en kropshule med stærkt foldet væg.
Nogle kolonidannende koraller kan have en mere eller mindre
veludviklet vævskontakt med mulighed for udveksling af
næringsstoffer med nabokorallen.
Efterhånden som korallerne dør én efter en kommer der nye
til, og de vokser på skeletterne af de døde koraller. På den
måde er det kun det yderste lag af et koralrev, der består af
levende koraller. Gennem årene bliver koralrevet større og
større. Revet vokser dog ikke særlig hurtigt - en koralkoloni
på størrelse med en fodbold kan være 50 år gammel. Great
Barrier Reef er et landområde på ca. 330.000 km 2 , der ligger
ud for Australiens kyst. Med en længde på ikke mindre end
Koraller - fra polyp til rev
Tycho Brahe Planetarium & Omnimaxteater. Gl. Kongevej 10 – 1610 København V. Billetsalg & information: 33 12 12 24. www.tycho.dk
6
2.000 km er det verdens største koralrev - det er så stort, at
det kan ses fra Månen. Til gengæld er revet også mere end en
halv million år gammelt.
Da videnskabelige ekspeditioner hjembragte de første tørrede
koralskeletter, blev det diskuteret om der var tale om planter
eller dyr. Korallerne k derfor i første omgang sammen
med søanemonerne deres egen dyreorden, blomsterdyrene
(Anthozoa).
De revdannende koraller lever i symbiose med mikroskopiske
alger, der forsyner dem med føde og giver dem farve. Denne
symbiose bevirker, at korallerne i tropiske vand kan danne
skelet op til 10 gange hurtigere end ellers. De kemiske processer
forløber dog kun så hurtigt, når vandet er saltholdigt og
temperaturen mellem 18 og 26 grader varmt. Algerne kræver
lys, hvorfor korallerne vokser hurtigst i klart vand - og på
lavt vand, dvs. begrænset til de øverste 100 meter af havet..
Desuden skal der være strøm i vandet, så der konstant er en
forsyning af smådyr, som korallerne lever af. I Nordatlanten
ndes der dog koralbanker på 300 til 500 meters dybde.
Temperaturen er kun 3 til 6 grader, og der er intet sollys. Her
lever korallerne derfor uden symbiose med alger.
Der ndes ere forskellige slags koraller - nogle er bløde og
ligner blomster eller små træer, der vajer i vinden. Andre
er hårde og har kamueret sig som sten med krøllede over-
ader. De hårde koraller er dannet af polypdyr med et hårdt
ydre kalkskelet, der giver dem en hvid farve. De bløde
koraller er dannet af polypdyr med hårdt indre skelet, og de
kan have gule, røde, grønne og blå nuancer.