Forvaltningsplanen for rød glente - Dansk Ornitologisk Forening

Storbritannien
Da den britiske bestand i vid udstrækning deler
skæbne, og lever i et klima og i landskaber, der
minder ganske meget om forholdene her i landet,
og da den fagligt set er en af de mest velundersøgte
og veldokumenterede, er der ofret plads til en
særlig omtale af udviklingen på De britiske Øer.
Forfølgelse reducerede den tidligere vidt udbredte
britiske glentebestand til kun 20 par i
1890. De få par overlevede udelukkende i de mest
øde egne af Wales. Bestanden sank yderligere til et
lavpunkt på blot 10 ynglepar i 1930’erne. Genetiske
undersøgelser har siden vist, at det formodentlig
kun var en enkelt hun og hendes afkom,
der producerede unger i denne periode. Denne
hun er således stammoderen til den genetablerede
walisiske bestand, der har været så tæt på at uddø
som næsten muligt (Carter 2001).
Fra 1903 iværksattes den første organiserede
beskyttelse af den truede glentebestand,idet lokale
farmere præmieredes for at beskytte reder. Bestanden
vedblev i de følgende årtier at være under
hårdt pres fra ægsamlere og lokalbefolkningen,
der forfulgte glenterne og solgte redeungerne! I
begyndelsen af 1950’erne sneg bestanden sig for
første gang over 10 ynglepar i takt med en begyn-
22
Antal par
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
UK total
Wales
England
Skotland
1985 1990 1995 2000
år
Figur 9. Udviklingen i den britiske ynglebestanden af rød glente 1930-2001(D.-O. Ewing pers. medd., Ogilvie 2001, Ogilvie
1994, Sharrock et al. 1975, Spencer et al. 1990).
dende ekspansion. Omkring 1970 var bestanden
langsomt forøget til 27 ynglepar, og gennem en
forbedret, mere aktiv og målrettet beskyttelse gik
den herefter for alvor frem. I 1995 oversteg bestanden
100 ynglepar (figur 9). Succeshistorien er
i år 2000 cementeret med hele 259 walisiske ynglepar
og bestanden er fortsat i fremgang her (I.
Carter pers. medd.).
I 1989 startedes reintroduktionsprogrammer i
både Skotland og England.De udsatte fugle stammer
(i England) fra Spanien og (i Skotland) fra
Sverige og Østtyskland (Carter 2001). Der er udsat
kunstigt opformerede unger i 2 områder i
Skotland, 1 i Nordengland, 1 i Midtengland og 2
i Sydengland. Frem til år 2000 er der samlet udsat
ca. 400 fugle i både Skotland og England (med ca.
50% hvert sted). Fuglene har etableret sig som
ynglefugle relativt hurtigt. I 1992 registreredes de
2 første succesfulde ynglepar i hhv. Skotland og
England. I år 2000 fordelte ynglebestandene i udsætningsområderne
sig således: Sydengland 112,
Midtengland 16, Centrale Skotland 7 og Nordskotland
32.
Den samle britiske glentebestand var i år 2000
på i alt 429 ynglepar, hvoraf 259 par i Wales, 131 i
England og 39 i Skotland (I. Carter pers. medd.).