Forvaltningsplanen for rød glente - Dansk Ornitologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Storbritannien Da den britiske bestand i vid udstrækning deler skæbne, og lever i et klima og i landskaber, der minder ganske meget om forholdene her i landet, og da den fagligt set er en af de mest velundersøgte og veldokumenterede, er der ofret plads til en særlig omtale af udviklingen på De britiske Øer. Forfølgelse reducerede den tidligere vidt udbredte britiske glentebestand til kun 20 par i 1890. De få par overlevede udelukkende i de mest øde egne af Wales. Bestanden sank yderligere til et lavpunkt på blot 10 ynglepar i 1930’erne. Genetiske undersøgelser har siden vist, at det formodentlig kun var en enkelt hun og hendes afkom, der producerede unger i denne periode. Denne hun er således stammoderen til den genetablerede walisiske bestand, der har været så tæt på at uddø som næsten muligt (Carter 2001). Fra 1903 iværksattes den første organiserede beskyttelse af den truede glentebestand,idet lokale farmere præmieredes for at beskytte reder. Bestanden vedblev i de følgende årtier at være under hårdt pres fra ægsamlere og lokalbefolkningen, der forfulgte glenterne og solgte redeungerne! I begyndelsen af 1950’erne sneg bestanden sig for første gang over 10 ynglepar i takt med en begyn- 22 Antal par 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 UK total Wales England Skotland 1985 1990 1995 2000 år Figur 9. Udviklingen i den britiske ynglebestanden af rød glente 1930-2001(D.-O. Ewing pers. medd., Ogilvie 2001, Ogilvie 1994, Sharrock et al. 1975, Spencer et al. 1990). dende ekspansion. Omkring 1970 var bestanden langsomt forøget til 27 ynglepar, og gennem en forbedret, mere aktiv og målrettet beskyttelse gik den herefter for alvor frem. I 1995 oversteg bestanden 100 ynglepar (figur 9). Succeshistorien er i år 2000 cementeret med hele 259 walisiske ynglepar og bestanden er fortsat i fremgang her (I. Carter pers. medd.). I 1989 startedes reintroduktionsprogrammer i både Skotland og England.De udsatte fugle stammer (i England) fra Spanien og (i Skotland) fra Sverige og Østtyskland (Carter 2001). Der er udsat kunstigt opformerede unger i 2 områder i Skotland, 1 i Nordengland, 1 i Midtengland og 2 i Sydengland. Frem til år 2000 er der samlet udsat ca. 400 fugle i både Skotland og England (med ca. 50% hvert sted). Fuglene har etableret sig som ynglefugle relativt hurtigt. I 1992 registreredes de 2 første succesfulde ynglepar i hhv. Skotland og England. I år 2000 fordelte ynglebestandene i udsætningsområderne sig således: Sydengland 112, Midtengland 16, Centrale Skotland 7 og Nordskotland 32. Den samle britiske glentebestand var i år 2000 på i alt 429 ynglepar, hvoraf 259 par i Wales, 131 i England og 39 i Skotland (I. Carter pers. medd.).
8. biologi Resultaterne af DOFs habitatundersøgelse i 2001-02 er indføjet i dette afsnit, hvor det er vurderet, at undersøgelsesresultater belyser artens ynglebiologi i danske habitater. Ynglehabitat Den røde glente yngler i det åbne kulturlandskab og er overvejende knyttet til lavlandet (Cramp et al. 1980). Den yngler normalt ikke i over 600 m’s højde (Glutz von Blotzheim et al. 1971). Alle østjyske ynglepar har de seneste 30 år været placeret i det østjyske morænelandskab øst for isens hovedstilstandslinie, mens der (bortset fra enkelte i grænseområdet) ikke kendes sikre ynglepar på hedesletten vest herfor (P. Bomholt pers. medd.). å I moniteringen i 2001-02 er ynglehabitaterne fordelt nogenlunde ligeligt i kuperede og flade terræner. De 29 registrerede danske glentehabitater i 2001-02 er i øvrigt karakteriseret ved at ligge i mosaikagtige landskaber med overvægt af åbent land. Landbrug er den fremherskende udnyttelsesform, og i de fleste registrerede habitater er der tale om et ganske blandet landbrug både med forskellige afgrødetyper og med flere typer animalsk produktion. Glenten benytter skovrande og småskove til redeplacering, medens fødesøgningen finder sted over åbne områder. Småskove dominerer også som redehabitater i undersøgelsen i 2001-02. Gennemsnitsstørrelsen er godt 50 ha, og 77% af redeskovene er mindre end 60 ha (tabel 4 og figur 10a). Velegnet ynglehabitat for rød glente i Sydøstjylland. Pilen viser den omtrentlige placering af reden. (Kurt Storgård) 23
Page 1 and 2: dansk ornitologisk forenings projek
Page 3 and 4: indhold 1. sammenfatning 2 2. indle
Page 5 and 6: • DOF anbefaler endvidere, at mil
Page 7 and 8: Tak Først og fremmest skal Per Bom
Page 9 and 10: Tabel 1: Oversigt over bestandsstø
Page 11 and 12: Udbredelsen i 1800-tallet Før 1850
Page 13 and 14: Atlasprojektet 1971-74 Figur 3. Den
Page 15 and 16: 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Figur 4. O
Page 17 and 18: på Krengerup Gods (upubliceret dat
Page 19 and 20: Tabel 3. Rød glentes yngleresultat
Page 21 and 22: 7. bestandsudviklingen i 3 naboland
Page 23: 25-årige periode mellem de to kort
Page 27 and 28: Antal reder 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0
Page 29 and 30: Fourageringsadfærd og føde Med si
Page 31 and 32: Skåne. De vildtleverende pattedyr
Page 33 and 34: † Typisk glenterede i kronen af h
Page 35 and 36: Antal reder 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0
Page 37 and 38: Tabel 7. Genfund af danskmærkede r
Page 39 and 40: Frederikshavn er dog kendt for, at
Page 41 and 42: Tabel 9. De højproduktive “kerne
Page 43 and 44: duceret med 25% fra 1994 til 1997,
Page 45 and 46: 10. konklusion • Resultaterne af
Page 47 and 48: 12. referencer Anonym (2002): Red K

Forvaltningsplanen for rød glente - Dansk Ornitologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?