Overskrift 1 - Bornholms Regionskommune

VANDMILJØOVERVÅGNING 

GRUNDVAND 

2004 

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 

NATUR & MILJØ 

Maj 2005

Udgiver: Bornholms Regionskommune 

Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge 

Tlf.nr: 56 92 00 00 

Fax : 56 92 58 16 

Udgivelsesdato- og år: 01.05.2005 

Titel: Vandmiljøovervågning Grundvand 2004 

Udarbejdet af: Kim Dan Jørgensen 

Redigering: Hans Peter Birk Hansen & Hans Ole Bech 

Lay-out forside: Peter Flensborg 

Tryk: Bornholms Regionskommune, 

Natur & Miljø april 2005 

Journalnummer: 13.02.01K00-0001 

1

Indholdsfortegnelse Side 

0. Forord ................................................................................................................................................... 4 

1. Grundvandets tilstand og udvikling, Sammenfatning................................................................. 5 

1.1 Hovedbestanddele ......................................................................................................................... 5 

1.2 Uorganiske sporstoffer (metaller)................................................................................................ 6 

1.3 Organiske mikroforureninger (opløsningsmidler m.v.) ............................................................ 6 

1.4 Pesticider og nedbrydningsprodukter.........................................................................................7 

1.5 Vandressource ............................................................................................................................... 8 

2. Overvågning af grundvandet, Indledning ......................................................................................... 9 

2.1 Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i 2004 ......................................................... 9 

2.2 Status for indsatser på Bornholm.............................................................................................. 12 

2.3 Infiltrationsanlæg på Bornholm ................................................................................................ 12 

3. Nitrat i grundvand............................................................................................................................. 13 

3.1 Nitrat i grundvandsovervågningsområdet Smålyngen............................................................ 13 

3.1.1 Nitrat i grundvandets iltede zone (Indikator 1)....................................................................... 14 

3.1.2 Nitrat i grundvandets nitratreducerende zone (Indiktor 2) ..................................................... 15 

3.2 Nitrat i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 4)....................................................... 16 

4. Nitratudviklingen i grundvand dannet efter 1989 ........................................................................... 17 

4.1 Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold (Indikator 5) ........... 17 

5. Opløste uorganiske sporstoffer i grundvand ................................................................................... 18 

5.1 Opløste uorganiske sporstoffer i vandforsyningernes indvindingsvand (Indikator 11) ...... 18 

6. Organiske mikroforureninger i grundvand ..................................................................................... 20 

6.1 Organiske mikroforureninger i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 14)............ 20 

7. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand ........................................................................ 21 

7.1 Pesticider/nedbrydningsprodukter grundvandsovervågningsområdet (Indikator 15)........ 22 

7.2 Pesticider/nedbrydningsprodukter i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 17) .... 23 

7.3 Tidsmæssig udvikling i indtag, som overskrider sum af pesticider (Indikator 18) .............. 25 

8. Vandressource på Bornholm ............................................................................................................ 26 

8.1 Vandressource og nedbør........................................................................................................... 26 

8.2 Vandbalanceindikator for grundvandsovervågningsområdet Smålyngen (Indikator 19) .. 28 

9. Vandindvinding på Bornholm .......................................................................................................... 29 

9.1 Oppumpning af grundvand (Indikator 20) .............................................................................. 30 

9.2 Tidsmæssig udvikling i indvindingen (Indikator 21)............................................................... 31 

2

10. Grundvandsmodellering.................................................................................................................. 33 

11. Tekniske forhold .............................................................................................................................. 34 

12. Referencer......................................................................................................................................... 35 

13. Rapportbilag..................................................................................................................................... 36 

Bilag 1................................................................................................................................................. 36 

Bilag 2................................................................................................................................................. 36 

Bilag 3................................................................................................................................................. 38 

Bilag 4................................................................................................................................................. 44 

Bilag 5................................................................................................................................................. 45 

3

0. Forord 

I 1987 vedtog Folketinget en handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med 

næringssalte; i daglig tale kaldet Vandmiljøplanen. Målet med planen var at nedbringe de 

samlede udledninger af kvælstof og fosfor i vandmiljøet. Som en del af vandmiljøplanen blev der i 1988 

iværksat et overvågningsprogram med det formål at beskrive og følge udviklingen i 

grundvandets indhold af naturlige og miljøfremmede stoffer. I 1992 foretoges mindre 

revisioner af programmet for perioden 1993-1997, og igen i 1997 for perioden 1998-2003 (NOVA). 

Det senest reviderede program betegnes “National Program for Overvågning af Vandmiljø og Naturen 

2004-2009” (NOVANA 2004). 

Overvågningsprogrammet er efter den sidste revision ikke længere specielt rettet mod 

næringsstofbelastningen, men udvidet til at omfatte vandmiljøet i bred forstand. Dette 

kommer bl.a. til udtryk på grundvandsområdet ved større fokus på indholdet af miljøfremmende 

stoffer og tungmetaller i grundvandet. Afrapporteringen til miljøstyrelsen af 

resultaterne skal ske inden d. 1. maj hvert år, efter retningslinjer fastlagt i et paradigma, 

udarbejdet af Styregruppen for grundvand (Staten). Indberetningen af data skal ske i et fælles format 

(standat) fastlagt af miljøstyrelsen d. 1 april hvert år. 

Denne rapport omhandler resultaterne af grundvandsovervågningen på Bornholm i 2004, især 

overvågningen i det særlige ca. 4,8 km² store nationale grundvandsundersøgelsesområde 

ved Smålyngen mellem Aakirkeby og Nexø. Nærværende rapport er også tænkt som en 

orientering af det bornholmske samfund; især politikere, regionskommunens forsyningsvirksomhed og 

private vandværker. I rapporten redegøres desuden for oppumpede vandmængder i 2004 og udviklingen i 

vandforbruget i Regionskommunen. 

Rapporten er udarbejdet af medarbejdere i Regionskommunen, Natur & Miljø. 

Bornholms Regionskommune - April 2005. 

4

1. Grundvandets tilstand og udvikling, Sammenfatning 

På baggrund af data indsamlet fra grundvandsovervågningsområdet samt data fra vandværkernes 

boringskontrol har vi foretaget en samlet vurdering af grundvandskvaliteten på Bornholm. 

1.1 Hovedbestanddele 

I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) er 6 grundvandsindtag oxiske (iltrige), 3 

anoxiske/nitratholdige (iltfattige) og de resterende må betegnes som værende reducede grundvandsindtag. 

I de oxiske grundvandsindtag (mere end 1 mg ilt pr. liter, uanset nitratindholdet) er den procentuelle 

andel af nitrat over grænseværdien for drikkevand (50 mg/l) ca. 40 % i perioden 1989-2004, og generelt 

er nitratindholdet ca. 40 mg/l i perioden. Vi anvender grænseværdien for drikkevand som målestok for 

indvindingsvandet, men grænseværdien for drikkevand gælder dog kun for grundvand, som forlader 

vandværket. 

De anoxiske grundvandsindtag (mindre end 1 mg ilt pr. liter og mere end 1 mg nitrat pr. liter) i 

grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) har et nitratindhold på mellem 0,5-25 mg/l i perioden 

1989-2004. Generelt har disse grundvandsindtag et nitratindhold på 9 mg/l (gennemsnit) og med et svagt 

faldende indhold i perioden. I nogle år har nitratindholdet i de anoxiske grundvandsindtag været under 

detektionsgrænsen på 0,5 mg/l (minimumsmålegrænse). Dette kan skyldes målefejl eller en utæt boring i 

grundvandsovervågningsområdet. 

Størstedelen af vandværkerne på Bornholm indvinder grundvand uden nitrat eller med et meget lavt 

nitratindhold. I ca. 96 % af vandværkernes indvindingsvand er nitratindholdet under detektionsgrænsen 

for drikkevand i perioden 1989-2004. Det lave nitratindhold i vandværksboringerne er dog ikke et udtryk 

for, at der ikke forekommer nitrat i grundvandet på Bornholm. Nitratoverskridelserne forekommer i det 

overfladenære/øverste grundvand, hvilket især fremgår af målinger der foretages af grundvandskvaliteten 

i private boringer og brønde. Grænseværdien for drikkevand er overskredet i 3-5 % af vandværkernes 

indvindingsvand, men nitratindholdet i de pågældende indvindingsboringer er generelt faldende. 

Ved at sammenholde grundvandets CFC-dateringer med nitratindholdet i grundvandsindtagene 

(grundvandsovervågningsområdet) har det vist sig at to filtre indvinder grundvand som er yngre end 

Vandmiljøplanen. Nitratindholdet i disse to filtre er faldet/stagneret siden overvågningsprogrammets 

start, hvilket kan tyde på at Vandmiljøplanen har haft en positiv miljøeffekt. 

Vi har dog også fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand for især jern, mangan, 

ammonium og nitrit i vandværkernes indvindingsvand og grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

5

De pågældende stoffer forekommer enten naturligt i grundvand i form af reducerede oxider, dannes 

naturligt ved biologisk nedbrydning af kvælstofholdige planterester/gødning af jorden eller ved 

omdannelse af ammonium. 

Overordnet set er nitrat dog det stof som kan udgøre en fare for grundvandet på Bornholm. 

Nitratindholdet er dog forholdsvist lavt i vandværkernes indvindingsvand. Nogle vandværker har dog 

haft problemer med enkelte kildepladser og nogle indvindingsboringer. Vi overvåger nøje udviklingen af 

nitrat i grundvandet på Bornholm og især grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

1.2 Uorganiske sporstoffer (metaller) 

I grundvandsovervågningsområdet indeholder grundvandet enkelte steder meget arsen og zink. Årsagen 

til de høje arsen koncentrationer kan skyldes organisk materiale i grundvandet, erstatning af fosfor (fra 

kunstgødning) med arsen. Zink koncentrationerne i grundvandsovervågningsområdet kan derimod godt 

tilskrives grundvandssænkningen i området. Grundvandssænkningen har været ca. 4 meter under 

nuværende grundvandsspejl i grundvandsovervågningsområdet. 

Resultatet af de analyser, der hidtil er blevet gennemført på vandværkerne viser at der generelt ikke er 

problemer med uorganiske sporstoffer i grundvandet på Bornholm. I Vandværkernes boringskontrol har 

vi fundet nikkel, arsen og bor. Arsen og nikkel er primært fundet i indvindingsboringer fra Robbedale 

Vandværk. Dette skyldes at området blev overudnyttet i en periode (grusgravning i området). 

Grundvandsspejlet blev dog genetableret i slutningen af halvfemserne, hvilket bevirkede at oxideret FeS 2 

(indeholder små mængder arsen og nikkel) igen kom i forbindelse med grundvandet. 

Indholdet er arsen og nikkel på den pågældende kildeplads (Robbedale) er dog faldende. I 2002 blev der 

fundet bor i nogle indvindingsboringer. Der blev dog ikke fundet bor i de efterfølgende år, hvilket tyder 

på at disse måleresultater er fejlbehæftede. 

Den faldende indvindingen på Bornholm vil højst sandsynlig bevirke færre problemer med især arsen og 

nikkel i fremtiden. 

1.3 Organiske mikroforureninger (opløsningsmidler m.v.) 

Organiske mikroforureninger bliver oftest tilført grundvandet gennem punktkilder. Forekomsten af 

organiske mikroforureninger i grundvandet overvåges systematisk i forbindelse med 

overvågningsprogrammet. Resultaterne tyder ikke på at organiske mikroforureninger udgør en trussel 

mod grundvandskvaliteten i grundvandsovervågningsområdet. Vi har dog for første gang i 2004 fundet 

4-methylphenol (organisk opløsningsmiddel) i en boring fra grundvandsovervågningsområdet. Vi vil nøje 

observere udviklingen af phenoler for den pågældende boring i de kommende år. 

6

I vandværkernes boringskontrol har vi analyseret for aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske 

kulbrinter i 2004, og vi har ikke fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand i vandværkernes 

boringskontrol. 

Organiske mikroforureninger udgør umiddelbart ikke et problem for vandforsyningen på Bornholm. 

1.4 Pesticider og nedbrydningsprodukter 

Forekomsten af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet overvåges systematisk i 

grundvandsovervågningsområdet. Indikatorerne 15 (figur 8) og 17 (figur 9), viser den procentuelle 

udvikling pr. år i perioden 1993-2004. Indikatorerne illustrerer tilstanden bredt og tager ikke højde for 

variationen i antallet af boringskontrol pr. år. for især vandværkerne. Dette gælder primært for pesticider 

og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområdet og vandværkernes indvindingsvand, men 

dog også for uopløste sporstoffer og organiske mikroforureninger. 

Den procentuelle udvikling af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområdet 

(Smålyngen) i perioden 1993-2004 viser at ca. 98 % af pesticidanalyserne er under detektionsgrænsen på 

0,01 mikrogram/l. Vi har dog fundet pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien for 

drikkevand i grundvandsovervågningsområdet. Det drejer sig om simazin, atrazin og 

nedbrydningsprodukter fra atrazin. Disse stoffer er fundet i 3 grundvandsindtag. Disse indtag ligger 

nedstrøms for hinanden, hvilket indikerer en mulig sammenhæng i fundene af pesticider og 

nedbrydningsprodukter i netop disse 3 grundvandsindtag. Generelt har indholdet af pesticider og 

nedbrydningsprodukter i de 3 grundvandsindtag været faldende i perioden 1993-2004. 

Den procentuelle udvikling af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsvand i 

perioden 1993-2004 viser at ca. 97 % af pesticidanalyserne er under detektionsgrænsen. Vi har dog fundet 

pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand i vandværkernes 

indvindingsvand. 

Vi har især fundet 2,6 dichlorbenzamid (BAM), atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin i 

vandværkernes indvindingsvand. Generelt har indholdet af disse pesticider og nedbrydningsprodukter 

været svagt faldende til stagnerende i perioden 1993-2004. Man har lukket de boringer, hvor man har 

fundet overskridelser af grænseværdien for BAM. 

Antallet af grundvandsindtag, hvor summen af pesticider og nedbrydningsprodukter overskrider 0,5 

mikrogram/l, er overvejende fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). I grundvands- 

overvågningsområdet findes især atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin i flere grundvandsindtag. 

7

Dette har bevirket at der gennemsnitlig findes 2 grundvandsindtag ud af 15 grundvandsindtag pr. år, 

hvor summen af pestcider og nedbrydningsprodukter er over 0,5 mikrogram/l. 

Pesticider og nedbrydningsprodukter udgør på nuværende tidspunkt ikke noget problem for 

indvindingsstrategien på Bornholm, men vi har dog problemer med især 2,6 dichlorbenzamid (BAM) i 

vandværkernes indvindingsvand og grundvandskortlægningen på Bornholm vil konkret fokusere på dette 

problem. 

1.5 Vandressource 

Grundvandsdannelsen afhænger af nedbøren. I våde år dannes der meget grundvand, hvorimod der i 

tørre år dannes mindre grundvand. På Bornholm er årsnormalnedbøren 675 mm. Der falder mest 

nedbør midt på Bornholm og mindst ved kysterne. I 2004 blev der registreret en årsnedbør på 674 mm. 

På månedsbasis har nedbøren i januar, februar, juli, august og oktober måned været over gennemsnittet i 

2004, mens nedbøren i april, maj, november og december været væsentlig under gennemsnittet. 

I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) er der en klar sammenhæng mellem grundvandsstand og 

indvinding. Ved stigende indvinding falder grundvandsstanden i området. 

Pejleserier fra hele øen viser generelt et stabilt grundvandsspejl. Det kan dog bemærkes at 

grundvandsspejlet er steget svagt fra omkring 1989, hvilket hovedsageligt skyldes faldende indvinding på 

Bornholm. 

For Bornholm og grundvandsovervågningsområdet har vi opgjort vinternettonedbøren (midling af 

nedbøren/fordampning fra oktober til april) i perioden 1989-2004. Vinternettonedbøren har været meget 

varierende gennem perioden, og denne variation skyldes primært store forskelle i nedbøren for 

månederne februar og marts (1989-2004) for Bornholm som helhed. 

I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) har vi opgjort en vandbalanceindikator (VD) i perioden 

1989-2004. VD er her defineret som VD = (nettonedbøren (nedbør - fordampning) – 

overfladeafstrømningen – oppumpningen), og den måles i mm. VD for grundvandsovervågningsområdet 

har et meget varierende forløb, og er nok forbundet med stor usikkerhed pga. en forsimplet opgørelse. 

Hovedparten af indvindingen på Bornholm er baseret på grundvand. Der bliver kun indvundet 

overfladevand til markvanding og vanding af sportspladser m.v. 

Indvindingen er opgjort uden indvindingstal fra 1-9 husstande pga. manglende data. Indvindingen 

foregår primært fra Balkasandstenen, Robbedale Magasinet og Arnager Grønsand, Bavnodde Grønsand. I 

2004 blev der på Bornholm indvundet 4.03 mill m 3 , hvilket var en svag stigning i forhold til de 

8

foregående år. Generelt er indvindingen dog faldet gennem perioden 1989-2004. I perioden fra 1989 til 

2004 er vandværkernes samlede indvinding faldet med ca. 2,69 mill m 3 /år, hvilket er et fald på ca. 42 %. 

Den faldende indvinding på Bornholm har haft en positiv indvirkning på grundvandspejlet, og som 

igennem de seneste år har nået et stabilt niveau over hele Bornholm. 

2. Overvågning af grundvandet, Indledning 

Grundvandsovervågningsområdet ved Smålyngen blev etableret af Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelser (GEUS) i 1988, og indgår i et landsdækkende net af overvågningsområder, der skal belyse 

udviklingen af grundvandskvaliteten i Danmark. 

Områdets beliggenhed er angivet på nedenstående kort (figur 1). 

Området blev udvalgt i samarbejde mellem GEUS og det tidligere amts tekniske forvaltning. 

Grundvandsovervågningsområdet dækker et areal på 4,8 km². 

Formålet med overvågningen er at følge udviklingen i grundvandskvaliteten i relation til 

intensiv vandindvinding i et sandstensområde. Profil af de geologiske lag er vist i bilag 4. 

Undersøgelsesområdet består af 10 boringer med 15 filtre. I 5 boringer er der 2 adskilte filtre, og i de 

øvrige 5 boringer er der kun 1 filter, således at der her udtages prøver af mere eller mindre blandet vand 

fra forskellige dybder (se bilag 4). Fra 2005 vil vi yderligere have etableret 6 korte boringer i 

undersøgelsesområdet. 

2.1 Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i 2004 

I tabel 1 ses en oversigt over stoffer for hvilke der foreligger overskridelse af grænseværdien for 

drikkevand. Tabellen er opdelt med en GRUMO kolonne (overskridelse konstateret i forbindelse med 

grundvandsovervågningsprogrammets grundvandsdel) og en kolonne med boringskontrol 

(vandværkernes boringskontrol). 

Ammonium, mangan, jern, sulfat er overskredet i både overvågningsdelen og i vandværkernes 

boringskontrol. Ammonium dannes naturligt ved biologisk nedbrydning af kvælstofholdige planterester. 

Jorden tilføres desuden store mængder ammonium gennem gødning af markerne. Ammonium findes 

typisk i dybereliggende magasiner med reducerende forhold. 

Mangan og jern er almindeligt forekommende i grundvand. Reduktion af jernoxider ses meget ofte i 

grundvandsmagasiner, hvilket fører til Fe 2+ i grundvandet. Manganoxider findes ofte i danske 

grundvandsmagasiner. Reduceret mangan forekommer opløst i grundvand. Årsagen til de mange fund af 

jern og mangan er primært relative dybe grundvandsindtag med forholdsvis reducerende forhold. Sulfat 

dannes ved oxidation af f.eks. svovlkis, hvorved svovlen går i forbindelse med ilten. 

9

Figur 1. Grundvandsovervågningsområdet (omrids) og prækvartæroverfladen. 

10

Stof Grænseværdi GRUMO Boringskontrol 

pH x 

Konduktivitet 30* x 

nonylphenoler 0.5 x 

Nitrat 50 x 

4-methylphenol 0.5 x 

Atrazin 0.1 x 

DEIA 0.1 x 

Atrazin,desethyl 0.1 x 

Atrazin,desisopropyl 0.1 x 

Simazin 0.1 x 

Ammonium-N 0.05 x x 

Mangan 0.05 x x 

Jern 0.2 x x 

Sulfat 250 x x 

Carbondioxid 2 x 

Nitrit 0.1 x 

Kalium 10 x 

Phosfor 0.15 x 

Chlorid 250 x 

Flourid 1.5 x 

Natrium 175 x 

Nikkel 20 x 

Arsen 10 x 

Aluminium 200 x 

* minimumskrav 

Tabel 1. Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i 2004. 

Dette sker især ved en øget oppumpning og efterfølgende sænkning af grundvandsspejlet. Herved bliver 

store mængder luft presset ind og ud af jorden som følge af forandringer i det atmosfæriske lufttryk, og 

iltholdigt grundvand bevæger sig op og ned i grundvandsmagasinet. Områder iltes områder i 

undergrunden, som hidtil har været iltfrie. Iltningen kan føre til forvitring af svovlkis, hvorved der 

frigives sulfat til grundvandet (frie grundvandsmagasiner). 

I 2004 har vi desuden fundet overskridelser (grænseværdien for drikkevand) af forskellige pesticider 

simazin, atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin samt organiske mikroforureninger (4- 

methylphenol) i grundvandsovervågningsområdet. I hele perioden har pesticider været et problem i 

grundvandsovervågningsområdet, især i dgu.nr: 247.391 og dgu.nr: 247.380. Det er dog første gang i 2004 

at vi har fundet 4-methylphenol over grænseværdien for drikkevand (1,4 mikrogram/l) i dgu.nr: 247.382 

(filter 6-20,5 m.u.t.). Organiske mikroforureninger såsom 4-methylphenol (organisk opløsningsmiddel) 

bliver ofte tilført grundvandet via punktkilder (spredning af stof på jorden). I de kommende år vil vi 

11

nøje overvåge de moniteringsboringer i grundvandsovervågningsområdet, hvor vi har påvist høje 

koncentrationer af pesticider og organiske mikroforureninger. 

I vandværkernes boringskontrol for 2004 er grænseværdien for drikkevand desuden overskredet for en 

række hovedbestandele (carbondioxid, nitrit, kalium, phosfor, chlorid, flourid og natrium) samt for 

uorganiske sporstoffer (nikkel, arsen, aluminium). 

2.2 Status for indsatser på Bornholm 

Vi er i øjeblikket i gang med grundvandskortlægningen i den sydøstlige del af Bornholm fra Lobbæk i 

vest over Smålyngsområdet til Balka og Snogebæk i øst. Medio 2006 vil Bornholms Regionskommune stå 

med en færdig rapport for dette område, og med et overblik over eventuelle følsomme 

indvindingsområder i området. Der vil ligeledes foreligge en stationær grundvandsmodel for området i 

2005, og denne model (regional model) kan højst sandsynlig anvendes til at lave en fyldestgørende 

grundvandsmodel for grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

Indsatsplanlægningen for Tejn området er begyndt, og der ventes en færdig indsatsplan i 2005. I 2005 vil 

vi desuden gå i gang med indsatplanlægningen for Nykerblokken og Hasle/Klemensker. 

I bilag 1 og 2 er der tabeller over nye oprettede boringer i grundvandsovervågningsområdet samt 

informationer (tilhørende geologi, oplandstype m.v.) om boringerne i grundvandsovervågningsområdet. 

2.3 Infiltrationsanlæg på Bornholm 

Robbedale infiltrationsanlæg blev sat i drift i 1991, for at restaurere Robbedale grundvandsmagasinet. 

Robbedale grundvandsmagasinet er forurenet med opløst jern, sulfat og nikkel fra oxidation af pyrit 

(oxideret i forbindelse med afsænkning af grundvandsstanden og grusgravning). Siden 1991 er der fra 

vandløb blevet infiltreret ca. 4,5 mio. m 3 til Robbedalemagasinet. Dertil kommer en betydelig 

vandmængde, som er infiltreret via bunden af vandløbene Vellens Å og Onsbæk, som følge af den 

opstemning der er nødvendig ved de to anlæg hhv. Rolfshøj og Hakkedam. Infiltrationen har ført til, at 

grundvandsstanden er hævet fra kote ca. 6 til kote ca. 16. Grundvandsstanden er således tilbage i sit 

oprindelige niveau fra før 1953, og vandstanden kan ikke komme højere op grund af tilbageløb til 

Vellens Å. 

Udviklingen i Robbedalemagasinet er kommet ind en stabil periode og parametrene ændrer sig kun 

langsomt. Vandstanden svinger ens i alle boringer i takt med årstidsvariationen. 

Grundvandet i dele af Robbedalemagasinet er fortsat karakteriseret ved stærkt forsurede vandkvaliteter 

med høje indhold af jern, sulfat, nikkel og arsen. Der er dog en faldende tendens i de boringer, der er 

tættest ved de tidligere grusgrave. 

12

Forureningsfanen er ved at nå frem til indvindingsboringerne ved Robbedale Vandværk. Rønne Vand og 

Varme har igangsat afværgepumpning fra en boring i området. Indvindingsboringerne til Stampen 

Vandværk er ikke påvirket af vandkvaliteten fra grusgravningsområderne. 

For vandanalyser er der opstillet et overvågningsprogram, hvor Rønne Vand og Varme foretager årlige 

analyser for jern, sulfat, nikkel og arsen i moniteringsboringer til Robbedale Vandværk. 

3. Nitrat i grundvand 

Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af nitrat i grundvandet og vandværkernes 

indvindingsvand. Nitrat i grundvand kan stamme fra diffus udvaskning fra landbrugsarealer. Nitrat i 

grundvand kan nedbrydes ved reduktion, i den umættede eller den mættede zone. Kvælstof i høje 

koncentrationer i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit og risiko for 

omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen. 

Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. 

Det er en målsætning at indholdet af nitrat i drikkevand ikke må overstige grænseværdien på 50 mg/l. 

Da nitrat ikke fjernes ved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt at grundvandets 

indhold ikke overstiger denne værdi. Grænseværdien forventes også at gælde for grundvand ved 

vedtagelse af grundvandsdirektivet. 

3.1 Nitrat i grundvandsovervågningsområdet Smålyngen 

Grundvandets indhold af uorganisk kvælstof kan være tilstede som nitrat, nitrit, ammonium eller som 

nitrøse gasser. Den primære kvælstofforbindelse, nitrat, stammer i overvejende grad fra landbrugsarealer, 

hvor planter og humusholdige jordlag ikke er i stand til at optage eller omsætte den tilførte handels- og 

husdyrgødning eller arealer, hvor der i efterårsperioden sker en mineralisering af organisk materiale. 

Koncentrationen af nitrat i grundvandet afhænger af jordlagenes evne til at reducere den udvaskede 

nitrat mængde. Under iltfrie forhold og tilstedeværelsen af reducerede forbindelser kan nitrat omdannes 

til frit kvælstof ved denitrifikation i den umættede zone eller grundvandsmagasin. Jordens evne til at 

omdanne nitrat benævnes også nitratreduktionskapaciteten. Nitratreduktionskapaciteten afhænger 

primært af let nedbrydeligt organisk materiale og pyrit. Problemer med væsentligt forhøjede 

nitratindhold ses især i dårligt beskyttede terrænnære grundvandsmagasiner med frit vandspejl og en lav 

nitratreduktionskapacitet (minimal evne til at nedbryde nitrat). Forhøjede indhold af nitrat kan 

endvidere optræde i forbindelse med nedsivende perkolat fra f.eks. lossepladser. 

13

3.1.1 Nitrat i grundvandets iltede zone (Indikator 1) 

På figur 2 vises et søjlediagram over den procentuelle udvikling for nitrat i de oxiske indtag fra 

grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). Oxiske indtag kendetegnes ved at have 1 mg/l ilt eller 

mere end 1 mg/l ilt uanset nitratindholdet. I grundvandsovervågningsområdet Smålyngen er 6 

grundvandsindtag oxiske, og disse grundvandsindtag er kendetegnede ved at ligge relativt terrænnært 

samt at grundvandet er grundvandsindtagene er relativt ungt 5-17 år. 

% 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Den procentuelle udvikling for nitrat i oxiske indtag i perioden 1988-2004. 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

Figur 2. Den procentuelle udvikling for nitrat i oxiske grundvandsindtag. 

år 

X>50 mg/l 

25 mg/l

3.1.2 Nitrat i grundvandets nitratreducerende zone (Indiktor 2) 

På figur 3 vises et søjlediagram over den procentuelle udvikling for nitrat i de anoxiske/nitratholdige 

indtag fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). Anoxiske/nitratholdige indtag kendetegnes ved 

at have mindre end 1 mg/l ilt og mere end 1 mg/l nitrat. I grundvandsovervågningsområdet Smålyngen 

er 3 grundvandsindtag generelt anoxiske/nitratholdige, og disse grundvandsindtag ligger relativt dybt. 

% 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Den procentuelle udvikling for nitrat i anoxiske/nitratholdige indtag i 

perioden 1988-2004. 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

år 

Figur 3. Den procentuelle udvikling i anoxiske/nitratholdige grundvandsindtag. 

Grundvandet i indtagene er forholdsvist gammelt; mellem 25-47 år. 

På figur 3 ses, at den procentuelle udvikling af nitrat i anoxiske/nitratholdige indtag i 

X>50 mg/l 

25 mg/l

Figuren viser at nogle af de anoxiske grundvandsindtag havde at relativt højt nitratindhold i starten af 

perioden. F.eks. havde 33% af de anoxiske grundvandsindtag i 1990 et nitratindhold på mellem 25-50 

mg/l. Efter 1992 har vi ikke fundet et nitratindhold over 25 mg/l i de anoxiske grundvandsindtag i 

grundvandsovervågningsområdet. 

% 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

Den procentuelle udvikling af nitrat på Bornholm i perioden 1989-2004. 

0% 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

Figur 4. Den procentuelle udvikling for nitrat i vandværkernes indvindingsvand. 

år 

X> 50 mg/l 

25 mg/l

nitratindholdet i de pågældende indvindingsboringer fra Nexø og Østerlars er faldet med hhv. 32 % i 

Nexø indvindingsboringer og 19 % i Østerlars indvindingsboring i perioden 1989-2004. 

4. Nitratudviklingen i grundvand dannet efter 1989 

Udviklingen i nitratindholdet i ungt grundvand dannet efter vedtagelsen af den første 

Vandmiljøhandlingsplan er en indikator, der kan illustrere hvorvidt handlingsplanernes mål om 

reduktion af udledning af nitrat har konstaterbar effekt på grundvandskvaliteten. 

Der er politisk målsætning om en fortsat reduktion i udledningen af nitrat til vandmiljøet. Der er en 

målsætning om max. 50 mg nitrat pr. liter vand, der forlader rodzonen i EU`s nitratdirektiv og i det 

kommende grundvandsdirektiv. Der er en grænseværdi på 50 mg. nitrat pr. liter i drikkevand. 

4.1 Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold (Indikator 5) 

På figur 5 er der vist en tidsserie for to filtre fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

Grundvandet i de to filtre er forholdsvis ungt. CFC-dateringen af disse to filtre (dgu.nr: 247.391 (filter 4- 

31 m.u.t.) og dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) viser, at grundvandet i de to filtre er hhv. 6-15 år gamle. 

De to er filtersat i Balkasandsten. Det bør bemærkes at vi mangler analyser (nitrat) for de to filtre i 2002 

samt i perioden 1993-1997 for dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t), hvilket skyldes tekniske problemer. 

Den primære årsag til sammenhængen mellem grundvandets indhold af nitrat og grundvandets alder er 

at ungt grundvand generelt har befundet sig i et iltrigt miljø i kortere tid end gammelt grundvand (nitrat 

reduktion). På basis af grundvandsdateringen i grundvandsovervågningsområdet kan man konstatere at 

der indvindes grundvand fra de to filtre, som er på alder med Vandmiljøplanen. 

Det fremgår af figur 5, at der i overvågningsperioden er en faldende tendens i grundvandets 

nitratindhold for de to filtre. For 247.391 falder nitratindholdet fra omkring 130 mg/l i starten af 

perioden til et niveau på ca. 50 mg/l i 2003, mens nitratindholdet for 247.550 (15-17 m.u.t.) i perioden 

har været svagt faldende fra omkring 70 mg/l til 53 mg/l i 2003. Indenfor det sidste år har der dog været 

en svag stigning i nitrat indholdet for de to filtre. For dgu.nr: 247.391 er nitratindholdet steget til 67 

mg/l, mens dgu.nr: 247.550 er steget til 62 mg/l. Dette kan skyldes en naturlig variation af nitrat i 

grundvand. 

17

mg/l 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1988 

1989 

1990 

1991 

1992 

Nitrat i vand yngre end 1989. 

dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

Figur 5. Udviklingen af nitrat i ungt grundvand. 

Til trods for en svag stigning i nitratindholdet i de to filtre viser figur 5 en generel stagnerende til svagt 

faldende tendens i grundvandets nitratindhold for grundvand yngre end Vandmiljøplanen. Dette 

indikerer at Vandmiljøplanen til dels har haft sin ønskede effekt med mindre udvaskning af kvælstof . 

5. Opløste uorganiske sporstoffer i grundvand 

Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af opløste uorganiske sporstoffer i grundvandet og 

vandværkernes indvindingsvand herunder tungmetaller. Disse er generelt sundhedsskadelige. Derfor er 

der fastsat grænseværdier for indhold af de enkelte stoffer i drikkevand. For de stoffer, der i dag er med i 

overvågningsprogrammet er der konstateret overskridelse for samtlige opløste uorganiske sporstoffer. 

Da kun en del af de uorganiske sporstoffer tilbageholdes i vandværkernes traditionelle sandfiltre, må 

grundvandets indhold af disse stoffer ikke øges således at videregående vandbehandling bliver nødvendig. 

5.1 Opløste uorganiske sporstoffer i vandforsyningernes indvindingsvand (Indikator 11) 

I naturen forekommer uorganiske sporstoffer generelt i koncentrationer på mindre end 1 mg/l 

i grundvandet. Menneskelig påvirkning i form af forurening eller overudnyttelse af 

grundvandsressourcen kan medføre en øget koncentration af disse sporstoffer i grundvandet. 

år 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

18

F.eks. nikkel og arsen forekommer typisk i forbindelse med en kraftig sænkning af grundvandsspejlet 

pga. overudnyttelse af grundvandsressourcen. Den øgede koncentration af de to stoffer er forårsaget 

af en reaktion mellem atmosfærisk ilt og mineralet pyrit (arsenkis) (Appelo & Postma, 1996). 

Analyser af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer på vandværkerne har været begrænset med 

undtagelse af nikkel og aluminium, som har indgået i boringskontrollens obligatoriske program 

(Miljøministeriet, 1988). Vi skal dog kun analysere for aluminium i surt vand. Da surt vand er 

forholdsvis sjældent på Bornholm er der kun udført meget få aluminiumsanalyser. 

Resultatet af de bornholmske vandværkers hidtidige boringskontrol tyder generelt ikke på problemer 

med uorganiske sporstoffer i grundvandet. Dog er der fundet forhøjede indhold af arsen, nikkel og bor i 

boringskontrol (figur 6). 

indtag 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Overskridelse af grænseværdien for drikkevand for indtag i boringskontrol i 

perioden 1993-2004. 

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

år 

Figur 6. Opløste uorganiske sporstoffer, fordelt på grundvandsindtag. 

I 2002 blev der fundet bor i 3 grundvandsindtag i hhv. Sømarken, Pedersker og Gøngeherred, og med 

koncentrationer på mellem 1300-1800 mikrogram/l. Vi har dog ikke tidligere eller efterfølgende 

observeret bor koncentrationer over grænseværdien for drikkevand i disse grundvandsindtag. Dette tyder 

på at måleresultaterne for bor i 2002 for de tre grundvandsindtag var prøvefejl eller målefejl. 

Nikkel 

Arsen 

Bor 

19

Det er primært nikkel og arsen, som er fundet i nogle indvindingsboringer ved Robbedale. I 1996/1997 

blev der fundet nikkel koncentrationer mellem 29-380 mikrogram/l i Robbedale. 

I 2004 var nikkel koncentrationerne faldet til omkring 39-58 mikrogram/l. I 1999/2000 blev der også 

fundet arsen koncentrationer mellem 6-36 mikrogram/l i nogle indvindingsboringer ved Robbedale. I 

2004 var arsen koncentrationerne faldet til omkring 6 mikrogram/l. Arsen er meget giftig, og anses 

endvidere for at være kræftfremkaldende (GEUS, 2001). 

Årsagen til fund af arsen og nikkel ved Robbedale skyldes at området blev overudnyttet over en længere 

periode (grusgravning i området). Grundvandspejlet er på nuværende tidspunkt oppe på et stabilt niveau 

(bilag 3.3). 

Den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg har endvidere ændret 

grænseværdien for arsen fra 50 µg/l til 5 µg/l (Miljø & Energiministeriet, 2001). Datagrundlaget er dog 

for spinkelt til en dybere analyse, men det vil ændre sig takt med at vandværkerne implementerer den 

nye bekendtgørelse. 

6. Organiske mikroforureninger i grundvand 

Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af organiske mikroforureninger i grundvandet og 

vandværkernes indvindingsvand. Organiske mikroforureninger er miljøfremmende stoffer og er 

uønskede i vandmiljøet og i drikkevand på grund af deres toksiske og økotoksikologiske virkning. 

Da organiske mikroforureninger ikke tilbageholdes eller nedbrydes i vandværkernes traditionelle 

sandfiltre, må grundvandets indhold af disse stoffer ikke øges således at videregående vandbehandling 

bliver nødvendig. 

6.1 Organiske mikroforureninger i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 14) 

De organiske mikroforureninger omfatter en lang række stoffer med forskellige fysiske og 

kemiske egenskaber. Disse stoffer bliver oftest tilført grundvandet via punktkilder, som udslip fra 

virksomheder, tankanlæg, affaldsdepoter og fladeforureninger (spredning af stofferne på 

jorden). Undersøgelser har dog peget på, at grundvandsforurening med organiske mikroforureninger 

oftest ses i byområder eller som punktkilder i det åbne land. 

I vandværkernes boringskontrol fra 2004 er der analyseret for aromatiske kulbrinter og halogenerede 

alifatiske kulbrinter. Der er ikke fundet overskridelser af grænseværdien (drikkevand) for disse stoffer. 

De organiske mikroforureninger i vandværkernes boringskontrol (figur 7) viser, at der i perioden fra 

1993-2004 næsten ikke har været overskridelser af grænseværdien for drikkevand. 

20

Figur 7 viser dog at i 1998 skete der en markant forøgelse (procentuel) af organiske mikroforureninger 

under detektionsgrænsen. Dette kan skyldes målefejl eller analysefejl fra laboratorium. 

I 2000 blev der i en indvindingsboring fra Smålyngsværkets fundet pentachlorphenol på 0.02 

mikrogram/l. Der er ikke efterfølgende fundet pentachlorphenol over grænseværdien for drikkevand i 

boringskontrol fra Smålyngsværket. Fundene af organiske mikroforureninger over grænseværdien for 

drikkevand ved hhv. Nexø og Smålyngsværket i 1999 og 2000 tyder enten på prøvekontaminering eller 

målefejl fra analyselaboratorium. 

% 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Den procentuelle udvikling af de organiske mikroforureninger i perioden 

1993-2004. 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

år 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

Figur 7. Den procentuelle udvikling for organiske mikroforureninger. 

X>grænseværdi 

detektionsgrænse

7.1 Pesticider/nedbrydningsprodukter grundvandsovervågningsområdet (Indikator 15) 

På figur 8 ses den procentuelle udvikling af pesticider og nedbrydningsprodukter i 

grundvandsovervågningsområdet i perioden 1993-2004. Gennem hele perioden har analyseresultaterne fra 

grundvandsovervågningsområdet vist at omkring 98 % af pesticidparameterne ligger under 

detektionsgrænsen (0,01 mikrogram/l). 

I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) har vi dog fundet pesticider og nedbrydningsprodukter 

som overskrider grænseværdien for drikkevand i perioden 1993-2004. Disse pesticider er primært 

aktivstofferne simazin, atrazin, nedbrydningsprodukterne fra atrazin. I grundvandsovervågningsområdet 

drejer det sig om 3 filtre. I dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) har vi fundet atrazin samt 

nedbrydningsprodukterne desethylatrazin, desisopropylatrazin og desethyldesisopropylatrazin (DEIA). 

I analyseperioden har værdierne i dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) ligget på mellem 0,83-0,31 

mikrogram/l for atrazin og på mellem 1,26-0.01 mikrogram/l for nedbrydningsprodukterne. Der er dog 

en klar tendens til et faldende indhold af atrazin og nedbrydningsprodukterne fra atrazin i dgu.nr: 

247.391 (filter 4-31 m.u.t.) gennem hele perioden. 

% 

100% 

Den procentuelle udvikling af pesticider i overvågningsområdet for perioden 

1993-2004. 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

år 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

Figur 8. Den procentuelle udvikling for pesticider og nedbrydningsprodukter. 

x>0.1 mikrogram/l 

0.01 mikrogram/l

I de to filtre dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) og dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) har vi fundet 

simazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin nemlig DEIA og desisopropylatrazin. Koncentrationerne 

af disse nedbrydningsprodukter har ligget på mellem 0,01 og 0,21 mikrogram/l i perioden. Generelt har 

der været et svagt faldende indhold af nedbrydningsprodukter i de to filtre, dog er der i dgu.nr: 247.380 

(filter 7-31 m.u.t.) en tendens til at indholdet af desisopropylatrazin er stagnerende til svagt stigende. I 

2004 fandt vi 0,21 mikrogram/l desisopropylatrazin i filteret. 

Vi har ikke tidligere i undersøgelsesperioden målt et indhold af atrazin disse to filtre, hvilket eventuelt 

kunne forklare indholdet af DEIA og desisopropylatrazin (nedbrydningsprodukter fra atrazin) i filtrene. 

Nedbrydningsprodukterne stammer højst sandsynlig fra dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.), som har haft 

atrazin i filteret siden 1991, og ligger opstrøms fra filtrene dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) og dgu.nr: 

247.380 (filter 7-31 m.u.t.). Det er dog bemærkelsesværdigt at vi siden 1997 har fundet 

nedbrydningsprodukter fra atrazin i dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.), da den ligger længere nedstrøms 

fra 247.391 (punktkilden) end 247.550. Det er muligt at der findes en separat punktkilde til dgu.nr: 

247.380 (filter 7-31 m.u.t.). 

Vi har fundet pesticidet simazin (herbicid) i filtrene dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) og dgu.nr: 247.380 

(7-31 m.u.t.). Indholdet af simazin i disse to filtre har været svagt faldende til stagnerende i perioden 

1993-2004, og i 2004 var indholdet hhv. 0,17 mikrogram/l for dgu.nr : 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) og 0,01 

µg/l for dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.). 

I indvindingsboring dgu.nr: 247.349 (filter 7.5-104.5 m.u.t.) fandt vi i 2003 for første gang atrazin og 

nedbrydningsproduktet desethylatrazin over grænseværdien for drikkevand. I 2004 har vi ikke fundet 

pesticider i boringen, hvilket bekræfter vores teori om at analysen fra 2003 var fejlbehæftet. 

7.2 Pesticider/nedbrydningsprodukter i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 17) 

På figur 9 ses den procentuelle udvikling for pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes 

indvindingsvand i perioden 1993-2004. Generelt kan det ses, at analyseresultaterne for pesticider og 

nedbrydningsprodukter i vandværkernes boringskontrol har ligget under detektionsgrænsen i hele 

perioden. 

Gennem hele perioden har analyseresultaterne fra vandværkernes boringskontrol vist at omkring 97 % af 

pesticidanalyserne ligger under detektionsgrænsen. I vandværkernes indvindingsvand har vi dog fundet 

pesticider og nedbrydningsprodukter som overskrider grænseværdien for drikkevand. Disse pesticider er 

primært 2,6 dichlorbenzamid (BAM) og atrazin samt nedbrydningsprodukter fra atrazin. 

23

For BAM (tungopløseligt nedbrydningsprodukt fra ukrudtmidlerne Prefix og Caseron) ligger 

analyseresultaterne mellem 0,02-0,29 mikrogram/l. De største værdier for BAM er fundet i 

indvindingsboringer fra Nexø, Lobbæk og Tejn. Den generelle tendens er dog at BAM koncentrationer i 

de nævnte områder er faldende, og analyseresulterne for 2004 viser at der f.eks. i indvindingsboringerne 

ved Nexø er fundet BAM med værdier på omkring 0,02 mikrogram/l. 

% 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

Den procentuelle udvikling af pesticider på Bornholm i perioden 1993-2004. 

0% 

1993 1995 1997 1999 2001 2003 

år 

Figur 9. Den procentuelle udvikling for pesticider og nedbrydningsprodukter. 

X>0.1 mikrogram/l 

0.01 mikrogram/l

7.3 Tidsmæssig udvikling i indtag, som overskrider sum af pesticider (Indikator 18) 

Indenfor de sidste 10 år har der været en markant stigning i antallet af pesticidfund i grundvandet. 

Denne stigning skyldes nok at vi analyserer for langt flere stoffer i dag end for blot nogle år siden; især i 

grundvandsovervågningsområderne. Desuden er man i stand til at måle en langt lavere koncentration 

end tidligere. 

Pesticider omfatter mange forskellige kemiske stoffer, og i dag er ca. 197 aktivstoffer godkendte i 

Danmark (Miljøstyrelsen, 2001). Det er især nedbrydningsprodukterne fra aktivstofferne, 

som i dag udgør et problem for miljøet. Det er aktivstofferne og nedbrydningsprodukterne 

fysiske og kemiske egenskaber, som er afgørende for, om stofferne kan spores i grundvandet. 

På figur 10 ses antallet af grundvandsindtag hvor summen af pesticider er over 0,5 mikrogram/l for hhv. 

grundvandsovervågningsområdet og vandværkernes boringskontrol. 

Det er primært de tre filtre (dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.), dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) og 

dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.)), som udgør de grundvandsindtag i grundvandsovervågningsområdet, 

hvor summen af pesticider og nedbrydningsprodukter overstiger 0,5 mikrogram/l. 

Antal indtag 

Antal grundvandsindtag, hvor summen af pesticider overstiger 0,5 mikrogram/l. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

1993 1995 1997 1999 2001 2003 

år 

Figur 10. Grundvandsindtag hvor summen af pesticider overstiger 0,5 mikrogram/l. 

Indtag i boringskontrol 

Indtag i GRUMO-området 

25

Summen for dgu.nr: 247.550 (filter 33 -41 m.u.t.) har været større end 0,5 mikrogram/l i 1999 og 2000. 

I 1999-2000 var der 4 grundvandsindtag i grundvandsovervågningsområdet, hvor summen af pesticider 

og nedbrydningsprodukter oversteg 0,5 mikrogram/l. Der har efterfølgende været et fald i 

grundvandsindtag med en sum af pesticider og nedbrydningsprodukter større end 0,5 mikrogram/l. 

Fra vandværkernes indvindingsvand er det primært pesticiderne dichlorbenzamid (BAM), atrazin og 

nedbrydningsprodukter fra atrazin, hvor summen af pesticider overskrider 0,5 mikrogram/l. 

I 1994, 2001 og 2003 var summen af pesticider og nedbrydningsprodukter over 0,5 mikrogram/l i enkelte 

grundvandsindtag. Disse grundvandsindtag stammer hhv. fra Sømarken (1994), Tejn (2001) og 

Smålyngen (2003). 

8. Vandressource på Bornholm 

Indikatoren beskriver udviklingen i grundvandsressourcens størrelse. Ændringer i ressourcens størrelse 

har afgørende betydning for mængden af grundvand, der kan indvindes til drikkevandsforsyning og for 

den økologiske og kemiske tilstand i vådområder, vandløb og søer. 

Det er en målsætning, at der til enhver tid skal sikres befolkningen den nødvendige forsyning af 

drikkevand og at den økologiske tilstand i overfladevands- og vådområder skal bevares eller forbedres 

(Miljøstyrelsen). 

8.1 Vandressource og nedbør 

Pejlinger anvendes i forbindelse med overvågningen af den tidslige udvikling i grundvandets 

trykniveau, herunder sæsonvariationer og langtidsfluktuationer, og ser man endvidere på nedbørsforhold 

kan relative sammenhænge mellem nedbør og grundvandsstand iagttages. Ændringer i grundvandstanden 

kan klart korreleret til den overordnede variation i nedbøren. Dette ses især på Bornholm, hvor tykkelsen 

af den umættede zone og lagtykkelsen af dæklaget er relativt begrænset. Vandindvindingsforhold kan 

naturligvis også have betydning. 

I Bilag 3.1 ses en pejleserie (dgu.nr : 247.575 (filter 24,5-48 m.u.t.)) fra grundvandsovervågningsområdet. 

Pejleserien viser grundvandstanden contra indvindingsmængde fra den nærmeste indvindingsboring 

(dgu.nr; 247.349). Der er en klar korrelation mellem grundvandsstanden i dgu.nr: 247.575 (filter 24,5-48 

m.u.t.) og indvindingsmængden for dgu.nr: 247.349. Fra 1998 til 2000 steg indvindingen for dgu.nr: 

247.349, og det har resulteret i et faldende grundvandsspejl i grundvandsovervågningsområdet. Fra 2000 

til 2004 er indvindingen faldet, og det har bevirket en svag stigning i grundvandsstanden for dgu.nr: 

247.575 (filter 24,5-48 m.u.t.). Nedbørsmængderne har selvfølgelig også en indvirkning på 

grundvandsspejlet. 

26

I bilag 3.2 til 3.5 er der yderligere 3 pejleserier fra hhv. Balkasandstenen (dgu.nr: 247.621), 

Robbedalemagasinet (dgu.nr. 246.616) og grundfjeldsområde (244.350 og 245.24). Pejleserien fra Balka 

sandstenen (Smålyngen Vest) viser en lang pejleserie fra 1975-2004, hvor grundvandstanden har været 

relativ stabil omkring kote 42 DNN. Det er dog muligt at se et lille fald midt i pejleserien. Fra 1981 til 

1989 faldt grundvandstanden og dette skyldes nok en øget indvinding i området. Fra 1989 steg 

grundvandstanden igen, hvilket stemmer overens med en generel faldende indvindingsmængde på 

Bornholm. Pejleserien i Robbedalemagasinet fra 1989-2004, viser genetableringen af grundvandstanden i 

området. Det er lykkedes vha. infiltration af vand fra vandløb at ændre grundvandstanden fra ca. kote 

8.5 DNN til kote 16 DNN i løbet af 10 år. 

De to pejleserier fra grundfjeldsområderne (sprækkedale) viser grundvandstande med et mere varierende 

forløb. Dette skyldes hovedsageligt svingende indvindingsstrategier, hvilket hurtigt bevirker ændringer i 

grundvandstanden især i sprækkedale. 

I 2004 udgjorde årsnedbøren 674 mm på Bornholm, hvilket meget præcist svarer til årsnormalnedbøren. 

Året 2004 var et forholdsvis normalt nedbørsår (674 mm) på Bornholm. På månedsbasis var nedbøren i 

januar, februar, juli, august og oktober måned over gennemsnittet i 2004 mens det i april, maj, november 

og december vat væsentlig under gennemsnittet. 

Nedbørsforhold i nedenstående bilag er den korrigerede nedbør (nedbør på jordoverfladen) 

jvf. DMI`s retningslinier. Den korrigerede nedbør er således lidt større end den målte nedbør. 

På Bornholm er årsnormalnedbøren 675 mm. Der falder normalt mest nedbør midt på Bornholm og 

mindst ved kysterne. I sommerperioden går al nedbøren til planternes vandoptagelse, fordampning på 

jordoverfladen samt til afstrømning i vandløbene. Det er generelt kun i vinterperioden fra oktober til 

april der dannes nyt grundvand. 

I bilag 3.6 –3.11 ses 6 tidsserieplots af hhv. den korrigerede nedbør, den potentielle fordampning og 

vinternettonedbøren for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004. 

Årsnedbøren for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004 er opgjort bilag 

3.6 og 3.7. Det kan nævnes at nedbørsmængderne især i 1998 var høje, mens årene 1997, 2000 og 2003 

var nedbørsfattige med årsnedbør under normalnedbøren. Den gennemsnitlige nedbør i perioden 1989- 

2004 har været 604 mm pr. år for grundvandsovervågningsområdet. 

Den potentielle fordampning for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004 er 

opgjort i bilag 3.8 og 3.9. Den potentielle fordampning har ligget på et stabilt niveau omkring 590 mm 

pr. år i grundvandsovervågningsområdet og 620 mm pr. år på Bornholm. I 2000 var den potentielle 

27

fordampning i grundvandsovervågningsområdet 540 mm, mens den for Bornholm var 560 mm, og disse 

værdier var meget lave i forhold til perioden 1989-2004. 

Vinternettonedbøren (midling af nedbøren/fordampning fra oktober til april) viser et meget varierende 

forløb for perioden 1989-2004 for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet (bilag 3.10 og 3.11). I 

perioden fra 1989 til 1994 steg vinternettonedbøren, hvilket skyldes relative høje nedbørsmængder i 

vinterperioden (oktober til marts). Fra 1994 til 1996 faldt vinternettonedbøren fra 54-60 mm pr. år til ca. 

10 mm pr. år. Dette skyldes at nedbøren i marts måned på Bornholm som helhed var ekstrem lav i både 

1995 og især i 1996. Fra 1996 til 1998 steg vinternettonedbøren igen og fra 1998 til 2004 har 

nettonedbøren generelt været svagt faldende. Denne varierende tendens skyldes hovedsageligt relative 

store variationer i nedbøren pr. år, især i månederne februar og marts for Bornholm som helhed. 

8.2 Vandbalanceindikator for grundvandsovervågningsområdet Smålyngen (Indikator 19) 

I tabel 2 ses den beregnede vandbalanceindikator (VD) for grundvandsovervågningsområdet. VD er 

beregnet som den korrigerede vinternettonedbør (midling af nedbøren/fordampning fra oktober til april) 

minus overfladeafstrømningen (Dummy koefficient ~ 0.94) minus den oppumpede mængde. 

Vandbalanceindikatoren (VD) er opgjort i mm. Der er en tydelig sammenhæng mellem nettonedbøren og 

vandbalanceindikatoren. 

GRUMO (SmÂlyngen) Nettonedb¯r (mm) overfladeafstr¯mning (mm) Oppumpning (mm) VD (mm) 

1989 25,333 1,41 6,42 17,5 

1990 33,933 1,88 4,48 27,57 

1991 28,4 1,58 4,73 22,09 

1992 33,6 1,87 4,35 27,38 

1993 41,5 2,31 4,36 34,83 

1994 53,7 2,98 3,37 47,35 

1995 38,5 2,14 2,83 33,53 

1996 7,1 0,39 3,32 3,39 

1997 24,2 1,34 2,16 20,7 

1998 42 2,33 1,17 38,5 

1999 53,7 2,98 3,01 47,71 

2000 48,9 2,72 4,27 41,91 

2001 28,1166 1,56 2,37 24,19 

2002 22,7833 1,27 3,26 18,25 

2003 36,0667 2 2,88 31,19 

2004 38,1333 2,12 2,78 33,23 

Tabel 2. Vandbalancen for grundvandsovervågningsområdet. 

28

Overfladeafstrømningen i grundvandsovervågningsområdet er ca. 2 mm pr. år, hvilket skyldes at 

grundvandsovervågningsområdet er præget af landbrugsjord med små arealer fredskov. Den oppumpede 

grundvandsmængde (mm) i overvågningsområder stammer fra 247.349, og i perioden 1989 til 2004 har 

den oppumpede grundvandsmængde gennemsnitlig været ca. 3.5 mm pr. år, dog har den oppumpede 

grundvandsmængde varieret mellem 1.17 mm pr. år og 6.42 mm pr. år. Der er en tydelig sammenhæng 

mellem nettonedbøren og vandbalanceindikatoren. Vandbalanceindikatoren stiger fra 1989 til 1994 med 

29.85 mm pr. år, svarende til en stigning på 63 %. Fra 1994 til 1996 falder vandbalanceindikatoren med 

ca. 43.96 mm pr. år, svarende til et fald på 93 %. 

Fra 1996 stiger vandbalanceindikatoren igen, og fra 2000 til 2004 ligger VD nogenlunde stabil på ca. 25 

mm. pr. år. De store udsving skyldes dels varierende nedbørs- og indvindingsmængder. Den generelt 

store usikkerhed i vandbalancen kan få stor betydning ved grundvandsmodellering af grundvands- 

overvågningsområdet. 

Ved at sammenligne pejleserien for 247.575 (bilag 3.1) med vandbalanceindikatoren for 

grundvandsovervågningsområdet (tabel 2) ses en sammenhæng mellem grundvandsspejlet og 

vandbalanceindikatoren. I perioden 1999-2000 falder grundvandsspejlet fra omkring kote 37 DNN til 

kote 34 DNN (bilag 3.1), og i denne periode falder vandbalanceindikatoren (tabel 2) ca. 6 mm. og den 

oppumpede grundvandsmængde stiger med ca. 60000 m 3 (bilag 3.1). Fra 2000 til 2004 stiger 

grundvandspejlet svagt mens vandbalanceindikatoren falder. Den oppumpede grundvandsmængde falder 

dog også i samme periode, hvilket bekræfter at indvindingsboring dgu.nr: 247.349 har hydraulisk 

kontakt med overvågningsboringerne. 

9. Vandindvinding på Bornholm 

Mængden af grundvand som kan anvendes til vandforsyning uden videregående vandbehandling er 

begrænset. Derfor er den samlede oppumpning heraf samt forskydninger imellem de enkelte kategorier af 

betydning for planlægningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur. 

Kendskab til størrelsen af den samlede oppumpede grundvandsmængde og fordelingen mellem f.eks. 

drikkevandsindvinding og markvanding er af betydning for fordelingen af vandindvindingstilladelser. 

Den samlede oppumpede grundvandsmængde er af betydning for den økologiske og kemiske tilstand i 

vådområder, vandløb og søer. 

Det er en målsætning at kunne dokumentere ændringer i den oppumpede grundvandsmængde af hensyn 

til vurderingen af opfyldelsen af miljømålsætninger i overfladevand og tilknyttede terrestriske 

økosystemer. 

29

9.1 Oppumpning af grundvand (Indikator 20) 

Alle større vandindvindere skal efter bestemmelserne i vandforsyningsloven hvert år indberette, 

hvor meget vand der er indvundet det pågældende år. 

Vandindvindere er her opdelt i følgende kategorier: offentlige almene vandværker, private almene 

vandværker, Erhverv/industri, markvanding og infiltration. Vi har desuden opdelt kategorierne yderligere 

i indvinding af grundvand og overfladevand. 

I tabel 3 ses indvinding for 2004 fordelt på hhv. offentlige almene vandværker, private almene 

vandværker, erhverv/industri, markvanding og infiltrationsanlæg. Indvindingen fra offentlige og private 

almene vandværker er udelukkende baseret på grundvand. De offentlige almene vandværker indvandt 

hovedparten af den årlige indvinding for 2004, nemlig 68 % (inklusiv Rønne Vand og Varme). De 

private almene vandværker indvandt til sammenligning 23 % af den samlede indvinding for 2004. 

Erhverv/industri er på Bornholm en fællesbetegnelse for et par gartnerier, hoteller, industrivirksomheder 

samt 3 golfklubber. 

I 2004 indvandt Erhverv/industri 1 % af den samlede indvinding på Bornholm. Erhverv/industri 

indvandt hovedsageligt grundvand i 2004, dog blev der af Rø Golfklub indvundet 3081 m 3 

overfladevand. Markvandingen på Bornholm foregår ved indvinding både af grundvand og 

overfladevand, og indvindingsmængderne er næsten ens (se tabel 3). Markvanding på Bornholm i 2004 

udgjorde 1% af den samlede indvinding i 2004. 

I 2004 indvandt Robbedale og Onsbæk infiltrationsanlæg 299000 m 3 overfladevand, hvilket er 7 % af 

den samlede indvinding i 2004. 

Oppumpning i 2004 Grundvand Overfladevand 

Kategori 1000 m3 % grundvand 1000 m3 % overfladevand 

Offentlige almene vandværker 2730409 100 0 0 

private almene vandværker 910895 100 0 0 

Erhverv/Industri 37129 92 3081 8 

Markvanding 29094 51 28026 49 

Infiltrationsanlæg 0 0 299000 100 

Tabel 3. Den samlede indvinding fordelt på kategorier m.v. 

30

9.2 Tidsmæssig udvikling i indvindingen (Indikator 21) 

På figur 11 ses den samlede indvinding i perioden 1989-2004, fordelt på 7 kategorier (offentlige almene 

vandværker (grundvand), private almene vandværker (grundvand), erhverv/industri (grundvand og 

overfladevand), markvanding (grundvand og overfladevand) samt infiltration (overfladevand). 

Vi har ikke medregnet små almene anlæg 1-9 husstande pga. manglende data for perioden 1989-2004. 

Indvindingen for denne kategori kan derfor kun opgøres som en konstant faktor gennem hele perioden. 

Vi har opgjort at ca. 1360 husstande har egen indvinding (brønde/boringer) og med en indvinding på ca. 

150 m 3 pr. husstand udgør denne kategori ca. 200000 m 3 pr. år på Bornholm. 

Indvindingen på Bornholm foregår primært fra Robbedale Magasinet, Arnager Grønsand og Bavnodde 

Grønsand i den sydvestlige del af Bornholm samt fra Balka Sandstenen i den sydøstlige del af Bornholm. 

kubikmeter 

7000000 

6500000 

6000000 

5500000 

5000000 

4500000 

4000000 

3500000 

3000000 

2500000 

2000000 

1500000 

1000000 

500000 

0 

1989 

1990 

Den samlede indvinding i perioden 1989-2004. 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

Figur 11. Den samlede indvinding fordelt på kategorier. 

år 

Infiltration (overfladevand) 

Markvanding (overfladevand) 

Markvanding (grundvand) 

Erhverv (overfladevand) 

Erhverv (grundvand) 

Private almene vandværker 

Offentlige almene vandværker 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

31

Indvindingen fra grundfjeldsområderne (sprækkedale) er væsentlige mindre, og udgør ca. 15 % af den 

samlede indvinding på Bornholm. 

Udviklingen i den samlede vandindvinding på Bornholm kan ses figur 11. Det ses at indvinding er faldet 

gennem hele perioden fra et maksimum i 1989 på 6.41 mill. m 3 pr. år. til i minimum i 2003 på 3.72 mill. 

m 3 pr. år. Dette er et fald på 42 % i perioden 1989-2003. I 2004 steg indvinding svagt med 123265 m 3 

svarende til en stigning på 3% fra 2003 til 2004. 

På figur 12 ses indvinding fordelt på kategorierne offentlige almene vandværker, private almene 

vandværker, erhverv/industri, markvanding og infiltration pr. år i perioden 1989-2004. Her ses at 

indvinding for de offentlige almene vandværker er faldet gennem hele perioden med 46 %. Indvindingen 

fra de private almene vandværker er faldet fra 1989 til 1998, og fra 1998 til 2004 har der været en svag 

stigning på 10 %. Denne stigning for de private almene vandværker skyldes nok udbygning af 

ledningsnettet. 

kubikmeter 

5500000 

5000000 

4500000 

4000000 

3500000 

3000000 

2500000 

2000000 

1500000 

1000000 

500000 

0 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

Indvinding på Bornholm i perioden 1989-2004. 

1994 

1995 

1996 

1997 

Figur 12. Indvindingen fordelt på kategorier. 

år 

Offentlige almene vandværker 

Private almene vandværker 

Erhverv/industri 

Markvanding 

Infiltration 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

32

Indvindingen for Erhverv/industri er generelt faldet gennem hele perioden, mens indvinding til 

markvandingen har haft et varierende forløb svarende til nedbørsmængderne gennem perioden. 

Indvindingen til infiltration i hhv. Hakkedam og Rolfshøj infiltrationsanlæg har gennemsnitlig været på 

ca. 310000 m 3 . 

Årsagen til den generelle faldende indvinding skyldes primært opstillingen af vandmålere hos 

forbrugerne, lækagesøgning for utætte ledninger, faldende vandforbrug i fiskeindustrien samt 

oplysningskampagner for at spare på vandet. Udvikling har betydet en mindre produktion, og har 

dermed sparet vandværkerne for udbygning af vandbehandlingsanlæg og nye kildepladser. 

Vandmålere har givet vandværkerne bedre overblik over spild på ledningsnettet. Prisen på vand 

er steget i perioden, fordi der er indført statsafgift og fordi spildevandsafgiften indregnes i 

vandprisen. 

10. Grundvandsmodellering 

Det blev besluttet på et møde (efterår 2003) mellem Bornholms Regionskommune og GEUS at en 

specialestuderende i medio 2005 ville have lavet en grundvandsmodel (regional model) for den sydøstlige 

del af Bornholm. Den regionale grundvandsmodel vil blive afleveret sammen med DK modellen for 

Bornholm i medio 2005. 

Den regionale grundvandsmodel for den sydøstlige del af Bornholm kan danne grundlag for en 

detailmodellering af grundvandsovervågningsområdet, Smålyngen. Den geologiske model i den regionale 

grundvandsmodel er revideret på baggrund af tidligere geofysiske undersøgelser udført i perioden 1976- 

2004. Der er primært fokuseret på opdeling af sandstensformationer vha. af geofysiske undersøgelser, 

prøvepumpninger og borehulslogging. I modelområdet er Alun Skiferen, Komstad Kalken og de Mellem 

Palæozoiske skifre tildelt samme hydrogeologisk enhed. Den regionale grundvandsmodel er kalibreret på 

grundlag af hydraulisk trykniveau og vandløbsafstrømning. Potentialebilledet for den regionale 

grundvandsmodel bygger primært fra synkronpejlinger i området, og der er udført en invers kalibrering 

med tilfredsstillende parameterværdier. Vandbalancen bygger på en række antagelser, hvilket bevirker at 

den endelige vandbalance er behæftet med en vis usikkerhed. 

33

11. Tekniske forhold 

I 2004 fandt vi for første gang organiske mikroforureninger over grænseværdien for drikkevand i 

grundvandsovervågningsområdet. I boring dgu.nr. 247.382 (filter 6-20,5 m.u.t.) fandt vi 4-methylphenol 

(1,4 mikrogram/l). Vi vil i de kommende år følge udvikling af stoffet i den pågældende boring. 

Indvindingen fra dgu.nr. 247.349 i grundvandsovervågningsområdet er fortsat faldende. 

I 2004 har vi etableret 5 nye korte boringer i grundvandsovervågningsområdet i henhold til Novana- 

programmet 2004-2009. Vi mangler at etablere 1 terrænnær boring, hvilket vil ske i løbet af foråret 2005. 

I bilag 5 ses en redegørelse der beskriver afvigelser i forhold til aftalte måle- og analyseprogram. 

34

12. Referencer 

Appelo, C. A. J & Postma, D. 1996: Geochemistry, groundwater and pollution. A. A. Balkema, 

Rotterdam. 

GEUS, 2001: Grundvandsovervågning 2001. Miljø- og Energiministeriet. 

Miljø & Energiministeriet, 2001: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 

Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. 

Miljøministeriet, 1988: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 

Bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980. 

Miljøstyrelsen, 2001: Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 2001. Orientering nr. 6. 

35

13. Rapportbilag 

Bilag 1 

DGU.NR GRUMO.NR Filter. nr. indtagstop (m.u.t.) indtagsbund (m.u.t) terræn kote 

247.615 40.01.15.01 1 7.1 8.1 39.47 

246.616 40.01.16.01 1 8 9 40.54 

247.617 40.01.18.01 1 16.4 17.4 41.5 

247.618 40.01.17.01 1 7.8 8.8 40.09 

247.619 40.01.14.01 1 13.23 14.23 39.15 

Bilag 2 

Skema over oprettede indtag i 2004-2005. 

DGU.NR Filter. nr. Grumo.nr terræn kote indtagstop (m.u.t.) magasintype magasinbjergart dybde m. 

247.253 10/1 40.01.10.01 93 4 frit vandspejl Granit 25 

247.574 13/2 40.01.13.02 57.5 18 frit vandspejl Sandsten/Granit 28 

247.574 13/3 40.01.13.03 57.5 5.5 frit vandspejl Sandsten/Granit 28 

247.382 4/3 40.01.04.03 44.4 23 frit vandspejl Sandsten 34 



247.333 3/5 40.01.03.05 41.77 4.5 frit vandspejl Sandsten 30 




247.380 2/3 40.01.02.03 44 7 frit vandspejl Sandsten 31 




247.349 1/1 40.01.01.01 38 7.5 frit vandspejl Skifer/Sandsten 104.5 

247.615 1/1 40.01.15.01 39.47 7.1 frit vandspejl Sandsten 10.13 

247.616 1/1 40.01.16.01 40.54 8 frit vandspejl Sandsten 11.5 


247.618 1/1 40.01.17.01 40.09 7.8 frit vandspejl Sandsten 11.3 

36

DGU.NR Filter. nr. Grumo.nr opland CFC-datering Monitering Nitrat udvikling 

247.253 10/1 40.01.10.01 Skov/Græs 36 Linie normal ? 

247.574 13/2 40.01.13.02 Landbrug 32 Linie normal 




247.333 3/3 40.01.03.03 Landbrug 24 Linie afvigende 





247.380 2/3 40.01.02.03 Landbrug 17 ? Linie afvigende 

247.575 11/1 40.01.11.01 Landbrug/Skov 44 Linie normal 

247.575 11/2 40.01.11.02 Landbrug/Skov 34 Linie normal 

247.576 12/1 40.01.12.01 Landbrug/Skov 28 ? Linie normal 

247.349 1/1 40.01.01.01 Landbrug 29 Volumen normal 

247.615 1/1 40.01.15.01 Landbrug Linie 





Skematisk indtagsoversigt fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

37

Bilag 3 

kubikmeter pr. år 

250000 

200000 

150000 

100000 

50000 

0 

3/24/1998 

9/28/1998 

Pejlinger fra DGU nr:247.349 vs. oppumpet mængde fra DGU nr: 247.575 

4/4/1999 

Oppumpet mængde dgu.nr: 247.349 pejlinger fra dgu.nr: 247.575 

12/15/1999 

6/20/2000 

12/25/2000 

7/1/2001 

1/5/2002 

år 

7/12/2002 

1/16/2003 

7/23/2003 

01/27/04 

Bilag 3.1. Diagram med pejlinger og indvinding fra grundvandsovervågningsområdet. 

08/02/04 

40.00 

35.00 

30.00 

25.00 

20.00 

15.00 

10.00 

5.00 

0.00 

GVS kote 

38

Kote (DNN) 

Kote (DNN) 

44 

43 

42 

41 

40 

39 

38 

37 

36 

35 

34 

33 

Jul-75 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Jan-89 

Jul-78 

Jan-91 

Pejleserie for perioden 1975-2004. 

Jul-81 

Jul-84 

Jul-87 

DGU.NR: 247.621 

Jul-90 

år 

Jul-93 

Jul-96 

Jul-99 

Bilag 3.2. Pejleserie fra Smålyngsområdet Vest (Balka Sandsten). 


Jan-93 

Jan-95 

DGU.NR: 246.616 

Jan-97 

Jan-99 

Bilag 3.3. Pejleserie fra Stampen (Robbedale Magasinet). 

år 

Jan-01 

Jul-02 

Jan-03 

39

Kote (DNN) 

Kote (DNN) 

93 

92 

91 

90 

89 

88 

87 

86 

85 

84 

83 

82 

81 

80 

79 

78 

3/16/1985 

84 

82 

80 

78 

76 

74 

72 

70 

68 

66 

64 

62 

60 

Mar-85 

3/16/1987 

Mar-87 

3/16/1989 


3/16/1991 

3/16/1993 

DGU.NR: 245.24 

3/16/1995 

år 

3/16/1997 

3/16/1999 

Bilag 3.4. Pejleserie fra Østerlars (Grundfjeldsområde). 

Mar-89 


Mar-91 

Mar-93 

DGU.NR: 244.350 

Mar-95 

Mar-97 

Bilag 3.5. Pejleserie fra Tejn (Grundfjeldsområde). 

år 

Mar-99 

3/16/2001 

Mar-01 

3/16/2003 

Mar-03 

40

mm 

mm 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Årsnedbør på Bornholm i perioden 1989-2004. 

Årsnedbør i mm 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

år 

Bilag 3.6. Årsnedbøren på Bornholm. 

Årsnedbør i overvågningsområdet i perioden 1989-2004. 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

Årsnedbør i mm 

1997 

år 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

Bilag 3.7. Årsnedbøren i grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

41

mm 

mm 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Potentiel årsfordampning på Bornholm i perioden 1989-2004. 

Årsfordampning i mm 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

år 

Bilag 3.8. Den potentielle fordampning på Bornholm. 

Potentiel årsfordampning i overvågningsområdet i perioden 1989-2004. 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

Årsfordampning i mm 

1997 

år 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

Bilag 3.9. Den potentielle fordampning i grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

42

mm 

mm 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Vinternettonedbør på Bornholm i perioden 1989-2004. 

Nettonedbør i mm 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

år 

Bilag 3.10. Vinternettonedbøren på Bornholm. 

Vinternettonedbør i grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004. 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

Nettonedbør i mm 

1997 

Bilag 3.11. Vinternettonedbøren i grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 

år 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

43

Bilag 4 

44

Bilag 5 

I alt pr. 

25.03.2004 

Heraf i ordinær drift pr. 01-03 

Amt Status 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 

U/G 

Normal aktiv GRUMO 1 

Indtag 21 21 21 21 21 21 21 

Heraf eksisterende ungt (U) 21 19 

Heraf eksisterende gammelt (G) 0 2 

Heraf nye 6 

Amt: Bornholms Regionskommune 

2004- 

2009 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 i alt 

Del-program Grundvand S f S S S S S S 

Hovedbestanddele 

Acc, 

Normtal 

· feltmålinger 21 1 15 27 27 27 27 27 150 150 1 

· begrænset program (alle) 21 1/6 15 27 27 27 27 27 

150 150 1 

· begrænset program (ungt) 21 2 

· øvrige hovedbestanddele 21 1 15 

15 15 

· aggressiv kuldioxid 21 1/6 15 15 15 

· methan 21 1/6 15 15 15 

· svovlbrinte 21 1/6 15 15 15 

Uorganiske sporstoffer 

· begrænset program (ung spec.) 21 1/2 6 15 21 21 63 63 1 

· nye parametre (alle spec.) 21 1/2 

· øvrige uorganiske sporstoffer 

(alle spec.) 

Organiske mikroforureninger 

21 1/2 

· aromatiske kulbrinter (alle spec.) 21 1/6 15 

1 

15 15 

· chlorerede alifatiske kulbrinter 21 1/6 15 

1 

(alle spec.) 

15 15 

· ethere (MTBE) 15 1/6 15 15 30 30 1 

· Chlorphenoler (ungt spec. ) 21 1/6 15 15 30 30 1 

Blødgørere (DBP) 21 1/6 15 15 15 1 

· detergenter (ungt spec.) 21 1/6 15 6 15 36 36 1 

· Phenolforbindelser og phthalater 

(ungt spec.) 

Pesticider og metabolitter 

21 1/6 15 15 

· program 2004-2009 (ung spec) 21 1 15 21 21 21 21 21 

· program 2004-2009 (gl. grdv.) 0 1 

· program 2004-2009 (hyp pest.) 

Grundvandets alder 

· CFC-datering 6 1/6 6 

S står for antal stationer (filtre). 

F står for frekvens (1/6=1 analyse i perioden 2004-2009). 

30 30 

150 150 

Acc. 

frekvens 

1 

1 

6 6 1 

45

Overskrift 1 - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?