4 Kræft i livmoderen - Kræftens Bekæmpelse

Kræft i livmoderen
Information
Sygdommen og dens behandling

Indhold
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Livmoderen
Hvad er kræft?
Kræft i livmoderen
Undersøgelser
Operation
Strålebehandling
Hvis sygdommen har spredt sig
Under og efter behandlingen
Ordliste
Adresser og telefonnumre

Kræft i livmoderen
Hvert år får ca. 600 danske
kvinder konstateret kræft i
livmoderen.
Kvinder under 45 år rammes
sjældent af sygdommen.
Hos mange kvinder konstateres
sygdommen tidligt.
Det giver gode muligheder
for helbredelse.
Kræft i livmoderen må ikke
forveksles med livmoderhalskræft,
der er en helt
anden sygdom. Denne pjece
handler kun om kræft i
livmoderen.
Bag i pjecen findes en
ordliste.
Læs mere på
www.cancer.dk
September 2006
1

2 Livmoderen
Livmoderhals
Skede
Livmoder
Æggeleder
Æggestok
Lymfekar
Lymfeknude
Omkring livmoderen er der lymfeknuder, som er forbundet med lymfekar. Lymfeknuder
findes mange steder i kroppen. De er en del af vores immunforsvar.
Livmoderen er et lille organ med størrelse og form
som en lidt fladklemt pære. Livmodervæggen
består af et meget tykt lag muskler og inderst
en slimhinde. I kvindens frugtbare alder vokser slimhinden
hver måned op under påvirkning af de to kvindelige
kønshormoner østrogen og progesteron. Med
mindre man er gravid, afstødes næsten hele slimhinden
hver måned i forbindelse med menstruation. Efter
overgangsalderen bliver livmoderen som regel noget
mindre og slimhinden bliver tyndere.

Hvad er kræft?
Kroppens normale celler deler
sig kun i det omfang,
der er brug for det. Men de
kan udvikle sig til kræftceller, hvis
der opstår skader i dem. Så deler
de sig uhæmmet og ødelægger de
sunde og normale celler, der omgiver
dem. Derfor kaldes kræftceller
ondartede.
Kroppens immunsystem er et
forsvar over for unormale celler.
I mange tilfælde bliver de ødelagt,
før de når at udvikle sig til en
kræftsvulst.
Hvad er en svulst?
En svulst er en samling celler. Et
andet ord for svulst er knude. På
latin hedder det en tumor. Det betyder
en afgrænset hævelse. Svulster
kan være godartede eller ondartede.
Det er kun de ondartede
svulster, der kaldes kræft.
Der skal adskillige millioner
kræftceller til, før de bliver til en
svulst på størrelse med en ært.
Nogle svulster vokser hurtigt, og
andre langsomt. Derfor kan kræft i
livmoderen udvikle sig forskelligt
hos forskellige kvinder.
Kræften kan sprede sig
En kræftsvulst kan vokse ind i et
blodkar eller et lymfekar. Derved
En kræftcelle
deler sig, bliver
til flere og danner
en svulst.
Kræftcellerne kan nedbryde væggen i et blodkar
og trænge ind i blodet. Derved kan de
blive ført rundt i kroppen og danne nye svulster
andre steder.
kan løsrevne kræftceller blive ført
med blodet eller lymfen til andre
steder i kroppen. Der kan de sætte
sig fast og danne nye svulster, som
kaldes metastaser.
3

4 Kræft i livmoderen
Sygdommen viser sig oftest
som uregelmæssig blødning
eller blodigt udflåd fra skeden.
Hos nogle kvinder opdages
kræftsvulsten ved en tilfældighed,
fordi de får foretaget en udskrabning
af anden grund.
Årsager til sygdommen
Risikoen for at få kræft i livmoderen
bliver større med alderen. De
fleste kvinder er omkring 60 år,
Kræft i livmoderen på et tidligt stadium.
når sygdommen opdages. Andre
faktorer som overvægt, sukkersyge
og forhøjet blodtryk øger også risikoen.
En af de faktorer, som forskerne
ved øger risikoen for kræft i livmoderen,
er massiv og langvarig
påvirkning af det kvindelige kønshormon
østrogen. Forskerne mener
dog ikke, at moderne hormonbehandling
i overgangsalderen eller
p-piller kan fremkalde sygdommen.
Livmoder
Skede Æggestok

Undersøgelser
Ved en udsugning henter lægen væv ud fra livmoderens slimhinde.
En undersøgelse under mikroskop kan afsløre, om der er tale om
kræft eller ej.
Livmoder
Urinblære
Hvis din egen læge har mistanke
om, at du har kræft i
livmoderen, bliver du henvist
til en gynækolog eller et sygehus.
For at kunne stille en endelig
diagnose er det nødvendigt at undersøge
livmoderens slimhinde.
Ved at lave en udsugning får lægen
en smule væv ud, som kan undersøges
i mikroskop.
Lægen foretager også en almindelig
gynækologisk undersøgelse for at
få et overblik over, om sygdommen
Endetarm
Skede
eventuelt har spredt sig. Hvis der
er mistanke om, at sygdommen har
spredt sig uden for livmoderen, kan
andre undersøgelser komme på tale.
For eksempel undersøgelser af urinblæren
eller tyktarmen og endetarmen.
Supplerende undersøgelser,
som ultralyd- og CT-scanninger af
hele maven og bækkenet eller røntgenundersøgelser
af nyrer og tarm,
kan også komme på tale. Endelig får
patienter oftest taget et røntgenbillede
af brystkassen for at se, om sygdommen
har spredt sig til lungerne.
5

6 Operation
Lægen vil foreslå dig en bestemt
behandling til dit tilfælde.
Den bygger på mange
års internationale og danske erfaringer.
Operation er den vigtigste behandling
for kræft i livmoderen.
Ved indgrebet fjernes livmoderen
samt begge æggeledere og æggestokke.
Det kaldes total hysterektomi
og dobbeltsidig salpingoooforektomi.
Des-uden skylles bughulen
for at undersøge, om der
skulle være kræftceller.
Lavrisiko-gruppen
Efter operationen vil den fjernede
livmoder blive grundigt undersøgt.
Hvis kræftcellerne ikke ser udtalt
ondartede ud i mikroskop, og
kræftsvulsten ikke er vokset mere
end halvt ned i livmoderens væg,
er du i lavrisiko-gruppen.
Det betyder, at du ikke skal gennem
yderligere behandling.
Mellemrisiko-gruppen
Hvis kræftcellerne ser mere ondar-
Ved operationen fjernes livmoderen samt
begge æggeledere og æggestokke.
Livmoder
Æggestok
Æggeleder
tede ud i mikroskop, eller kræftsvulsten
er vokset mere end halvt
ned i livmoderens væg, er du i
mellemrisiko-gruppen. Du skal ikke
gennem yderligere behandling, hvis
du er i mellemrisiko-gruppen.
Højrisiko-gruppen
Hvis kræftcellerne ser meget ondartede
ud i mikroskop, og kræftsvulsten
er vokset mere end halvt
ned i livmoderens væg, er du i højrisiko-gruppen.
Det gælder også,
hvis sygdommen har spredt sig
udenfor livmoderen.
Kvinder i højrisiko-gruppen vil
oftest blive tilbudt strålebehandling
efter operationen.
Lavrisiko-gruppen. Svulsten er maksimalt vokset
halvt ned i livmoderens væg. Kræftcellerne
ser endvidere ikke så ondartede ud i mikroskop.
Højrisiko-gruppen. Kræftsvulsten er vokset
mere end halvt ned i livmoderens væg, og
vokset uden for livmoderen. Kræftcellerne ser
meget ondartede ud i mikroskop.

Strålebehandling
Strålebehandling kan
dræbe de kræftceller, der
eventuelt måtte være tilbage
efter en operation. Det giver
en ekstra sikkerhed for, at
kræften ikke dukker op igen.
Strålerne gives fem gange om
ugen i fire til fem uger.
Behandlingen koncentrerer sig
om den øverste del af skeden og
lymfeknuderne i underlivet.
Den er smertefri og tager kun
nogle få minutter hver gang.
I nogle tilfælde suppleres strålebehandlingen
med kemoterapi.
En lille gruppe patienter kan
pga. overvægt ikke tåle operation.
De vil i stedet blive tilbudt
indvendig strålebehandling.
Bivirkninger
Strålebehandlingen gives i flere
små doser. Erfaringen viser, at det
giver færrest bivirkninger. Det betyder,
at nogle patienter med kræft
i livmoderen kan leve deres sædvanlige
liv uden at være synderligt
generet af behandlingen.
Men du må alligevel være forberedt
på, at der kan opstå gener.
Hos de fleste rødmer huden som
ved solskoldning. Huden kan også
virke solbrændt og blive en smule
fortykket. Denne tilstand kan vare
et år eller mere efter behandlingen.
Måske vil du tillige
opleve diarré, træthed eller kvalme
i forbindelse med behandlingen.
Det er ikke usædvanligt at få
sene bivirkninger af strålebehand-
Strålebehandling.
lingen. De kan opstå måneder eller
år efter. En hyppig gene er tørre
slimhinder i skeden. Får du problemer
med tørhed, kan du eventuelt
bruge en særlig creme.
Spørg personalet, der giver dig
strålebehandlingen, hvad du kan
gøre for at mindske ubehaget ved
bivirkningerne. De har stor erfaring
på området.
Man bliver ikke radioaktiv af
strålerne, og du udsætter ikke andre
for risiko på grund af behandlingen.
7

8 Hvis sygdommen har spredt sig
Kræft i livmoderen kan vokse
ned i livmoderhalsen eller
ud gennem livmoderens
væg. På den måde kommer kræftsvulsten
tæt på blodårer og lymfekar,
og så kan sygdommen sprede
sig til andre steder i kroppen.
Hormonbehandling
Hvis sygdommen har spredt sig
eller dukker op igen, kan hormonbehandling
komme på tale.
Det kvindelige kønshormon
østrogen kan stimulere kræftsvulsten
i livmoderen. Det andet kønshormon
progesteron (gestagen) kan
derimod i nogle tilfælde hæmme
kræftsygdommens vækst. Ved hormonbehandling
med progesteron
kan man således i visse tilfælde
hæmme væksten og dermed lindre
symptomerne. Man får behandlingen
som piller. De former for kræft i
livmoderen, som ikke ser
så ondartede ud i mikroskop, er de
typer, som reagerer bedst på hormonbehandling.
Kemoterapi
Medicinsk behandling med cellegifte
kaldes kemoterapi. Cellegiftene
kaldes også cytostatika.Ved
kræft i livmoderen supplerer man i
nogle tilfælde strålebehandlingen
Hvis sygdommen spreder sig, er det oftest til
lymfeknuder, lunger, lever eller knogler.
med kemopterapi. Hvis sygdommen
senere dukker op igen vil kemoterapi
ofte benyttes.
Vigtigt med god information
Det er vigtigt, at du forstår baggrunden
for de råd, lægen giver.
Hvis du ikke synes, at det er nok at
tale med én læge, så tal med én til.
På den måde kan du få forklaret
den samme problemstilling med
forskellige ord.
Hold dig ikke tilbage fra at stille
spørgsmål.

Under og efter behandlingen
Det kan være svært at finde
sig til rette i en almindelig
hverdag, når behandlingen
er slut. Så længe man er i behandling,
lever man et overvåget liv
med tæt kontakt til læger og sygeplejersker,
og nu skal man pludselig
klare sig selv.
Det tager tid at genvinde tilliden
til den krop, der svigtede én ved at
få kræft. Når det kunne ske dengang,
kan det jo ske igen. Mange
bliver meget opmærksomme på
kroppen og dens signaler. Gør det
ondt i musklerne, bliver man forkølet,
træt eller opdager en hævet
lymfeknude, dukker angsten for
tilbagefald op.
Kontrol efter behandlingen
Patienter i lav- eller mellemrisikogruppen,
tilbydes fem års kontrol
på den gynækologiske afdeling,
som foretog operationen. Efter
strålebehandling, vil man blive
kontrolleret på den afdeling, som
stod for behandlingen. Her bliver
man kontrolleret i mindst fem år,
afhængigt af hvordan forløbet har
været.
Sygdommen kan vende tilbage
Udover den regelmæssige kontrol
skal du selv være opmærksom på:
■ Blødning fra skeden uden
oplagt årsag
■ Smerter eller uro i underlivet
■ Hævelse af det ene ben
Søg læge, hvis du oplever et eller
flere af disse advarselstegn. En del
kvinder vil dog opleve lidt blødning
fra skeden efter behandlingen. Det
skyldes, at blodkarrene i skedens
slimhinde kan udvide sig lidt i tiden
efter behandlingen.
Tal også med din læge, hvis du
har andre bekymringer.
Tal med dine nærmeste. Måske
forventer de, at du nu har det som
før du blev syg. Det er derfor vigtigt,
at du fortæller om dine tanker
og følelser. Brug også andre kræftpatienters
erfaringer. Hvordan
tackler andre for eksempel usikkerheden?
Bivirkninger efter behandling?
Du kan ringe til Kræftens Bekæmpelses
nærmeste rådgivningscenter
for at høre hvordan
du kan komme i kontakt med
andre kvinder, der har haft kræft
i livmoderen.
9

10
Ordliste
Du vil møde mange fagudtryk under din sygdom.
Læger og sygeplejersker vil gerne forklare dig med almindelige
ord, hvad de betyder. Hold dig ikke tilbage
med at spørge, hvis der er noget, du ikke forstår. Her er
nogle af de mest almindelige fagudtryk:
Cancer endometrii. Kræft i livmoderen.
Cancer uteri. Kræft i livmoderen.
CT-scanning. En speciel røntgenundersøgelse,
hvor der bliver taget
en serie røntgenbilleder, der
bearbejdes af en computer.
Cytostatika. Medicin, der bruges
i kemoterapi, kaldes cellegifte
eller cytostatika.
Endometriet. Livmoderens slimhinde.
Det er en del af endometriet,
der afstødes ved menstruation.
Gestagen. Et kunstigt fremstillet
hormon med samme virkning
som progesteron.
Hysterektomi. Fjernelse af livmoderen
ved operation.
Immunforsvar. Samlet betegnelse
for kroppens naturlige system til
bekæmpelse af infektioner og
unormale celler.
Kemoterapi. Behandling med medicin,
cytostatika, som dræber
kræftceller.
Lymfe. Klar væske som transporteres
rundt i kroppens lymfebaner.
Lymfeknuder. Kaldes også lymfekirtler.
De er en del af immunforsvaret.
Metastaser. Løsrevne celler fra
en kræftsvulst kan danne nye
svulster, som kaldes metastaser.
Metastaser er af samme type
som den oprindelige svulst. Der
er altså ikke tale om en ny
kræftsygdom.
Progesteron. Hormon som forekommer
naturligt i kroppen.
Hormonet er blandt andet med
til at styre kvindens menstruationscyklus.
Recidiv. Tilbagekomst af sygdom.
Salpingo-ooforektomi. Fjernelse
af æggestokke og æggeledere ved
operation.
Tumor. Et andet ord for svulst eller
knude. En benign tumor er
godartet. En malign er ondartet.
Ultralydscanning. Undersøgelse
af det indre af kroppen ved hjælp
af ikke hørbare lydbølger.
Uterus. Livmoder.
Østrogen. Kvindeligt kønshormon.

Adresser og telefonnumre
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
info@cancer.dk
www.cancer.dk
Kræftlinien
Tlf.: 80 30 10 30
Åbningstiderne for
kræftlinien:
Mandag - fredag kl. 9-21.
Lørdag og søndag kl. 12-17.
RehabiliteringsCenter
Dallund
Dallundvej 63
5471 Søndersø
Tlf.: 64 89 11 34
dallund@dallund.dk
www.dallund.dk
KIU
Patientforeningen for
Kvinder med kræft
i underlivet
c/o Lene Middelhede
Rosenvænget 50
8722 Hedensted
Tlf.: 76 74 05 44
middelhede@hafnet.dk
Kræftens Bekæmpelses
Kræftrådgivninger
Bornholm
Tlf.: 56 90 91 98
Esbjerg
Tlf.: 76 11 40 40
Herning
Tlf.: 96 26 31 60
Hillerød
Tlf.: 48 22 02 82
Holbæk
Tlf.: 59 44 12 22
Holstebro
Tlf.: 96 26 31 60
København
Tlf.: 35 25 77 00
Køge
Tlf.: 56 63 82 29
Lyngby
Tlf.: 45 93 51 51
Maribo
Tlf.: 55 74 04 00
Næstved
Tlf.: 55 74 04 00
Odense
Tlf.: 66 11 32 00
Roskilde
Tlf.: 46 30 46 60
Thisted
Tlf.: 96 17 63 61
Vejle
Tlf.: 76 40 85 90
Viborg
Tlf.: 86 60 19 18
Århus
Tlf.: 86 19 88 11
Aabenraa
Tlf.: 74 62 51 50
Aalborg
Tlf.: 98 10 92 11
11

Udgiver: Kræftens Bekæmpelse 2006. 5. udgave, 1. oplag.
Redaktion: 5. udgave er redigeret af overlæge, dr.med. Iben Holten og
antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød i samarbejde med
professor, dr.med. Anders Jakobsen.
Produktion: Lisbeth Faarkrog Eg
Layout: Rumfang
Modelfoto: Claus Blædel
Den oprindelige pjece er udarbejdet i 1994 af Peter Qvortrup
Geisling, Lotte Juul Nielsen, Merete Strand og Mette Ebdrup.
Illustrationer: Lena Untidt, Henning Dalhoff og Søren Moesgård.
Tryk: Litotryk Svendborg A/S
■ Hvis du har kommentarer eller gode råd til ændringer i
pjecen, hører Kræftens Bekæmpelses Forebyggelses- og
Dokumentationsafdeling meget gerne fra dig.
ISBN 87-91277-95-7

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf. 3525 7500
www.cancer.dk
0030-06.9.4