The environmental impacts from district heating - Danske ...

KATALOG
Inspiration til miljøforbedrende
tiltag hos anlægsgartnervirksomheder
Udarbejdet af
Bente Mortensen, Danske Anlægsgartnere
Maria Strandesen, FORCE Technology
Juli 2009

Oversigt
INTRODUKTION.................................................................................................................. 3
VIRKSOMHEDEN ................................................................................................................. 3
TRANSPORT.......................................................................................................................... 3
1. ENERGIRIGTIG KØRSEL ................................................................. 3
2. KØREKURSUS ............................................................................. 4
3. F-U-E-L SYSTEM ........................................................................ 6
4. KØB AF NYE BILER ....................................................................... 7
MASKINPARKEN ................................................................................................................. 9
1. GRÆSSLÅMASKINER ................................................................... 10
2. GRAVEMASKINER....................................................................... 11
3. LÆSSEMASKINER....................................................................... 11
4. GASBRÆNDERE......................................................................... 12
OPVARMNING.................................................................................................................... 13
1. EFTERISOLERING ...................................................................... 14
2. FORBEDRING AF DØRE OG VINDUER ................................................ 16
3. ALTERNATIVE OPVARMNINGSSYSTEMER............................................ 17
4. ENERGISTYRINGSSYSTEMER.......................................................... 20
5. NYBYGGERI ............................................................................. 21
6. PASSIVHUS-RENOVERING............................................................. 21
7. NYT VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER .................... 22
8. ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN .................................................... 22
ELEKTRICITETSFORBRUG ............................................................................................. 23
1. BELYSNING ............................................................................. 25
2. INDKØBSPOLITIK....................................................................... 27
3. ELSPARESKINNER/STANDBY FORBRUG.............................................. 27
4. VENTILATIONSSYSTEM ................................................................ 29
5. CIRKULATIONSPUMPER................................................................ 30
PROJEKTER......................................................................................................................... 31
BEKÆMPELSESMIDLER .................................................................................................. 31
1. PESTICIDFRI UKRUDTBEKÆMPELSE ................................................. 31
2. MILJØVENLIGE ALTERNATIVER TIL PESTICIDER ................................... 32
TØMIDLER/VEJSALT........................................................................................................ 33
1. MILJØVENLIG SALTNING MED VEJSALT ............................................. 33
2. MILJØVENLIGE ALTERNATIVER TIL VEJSALT ....................................... 34
SPAGNUM............................................................................................................................ 35
1. MILJØVENLIGT ALTERNATIV - KOMPOST ........................................... 35
GRUSGRAVSMATERIALER ............................................................................................. 36
1. MILJØVENLIGT ALTERNATIV - GENBRUGSBÆRELAG .............................. 36
2

Introduktion
Dette katalog indeholder en række forslag til miljøforbedrende tiltag
relevante for anlægsgartnervirksomheder.
Forslagene er opdelt i følgende to hovedgrupper:
Virksomheden: her præsenteres forslag til miljøforbedrende tiltag,
som er relevante på virksomhedsniveau. Dvs. disse forslag er
uafhængige af typen af projekter/aktiviteter som virksomheden
udfører.
Projekter: her præsenteres forslag til miljøforbedrende tiltag, som er
relevante på projektniveau. Dvs. disse forslag er relevante at overveje,
når der udføres og/eller gives tilbud på projekter.
Transport
VIRKSOMHEDEN
En stor del af miljøbelastningerne forbundet med aktiviteter hos
Anlægsgartnervirksomheder er relateret til kørsel. Hovedparten af
bilparken hos Anlægsgartnervirksomheder består af diesel og/eller
benzindrevne køretøjer, som udleder en relativ stor mængde CO2 pr
kørt km, typisk omkring 200 gram CO2 per kørt km. CO2 er som
bekendt en drivhusgas, der medvirker til opvarmning af atmosfæren.
Nedenfor følger en række forslag til hvorledes miljøbelastningen
relateret til transportaktiviteter kan mindskes.
1. Energirigtig kørsel
Energirigtig kørsel er et område, hvor der kan være store besparelser
at hente – såvel økonomiske som miljømæssige. Forskellen mellem en
‘frisk kørestil’ og en ‘energirigtig kørestil’ kan være helt op til 35% set i
relation til brændstofforbruget. Nedenfor følger 10 gode råd til at
3

spare på brændstoffet.
1. Tjek dæktryk. Dæktryk, der er 0,5 bar for lavt, forøger
brændstofforbruget med 2-3 %.
2. Undgå tomgangskørsel. Tomgang over 1 minut er forbudt i en
række politikredse. Start først bilen, når det er nødvendigt.
3. Vær forudseende og opmærksom i trafikken og tilstræb en
glidende kørsel. Glidende kørsel mindsker brændstofforbruget.
4. Undgå unødvendige opbremsninger, overhalinger og hold
afstand.
5. Skift altid til et højere gear så hurtigt som muligt, spring gerne
gear over.
6. Hold omdrejningstallet så lavt som muligt, uden at motoren
sejtrækker.
7. Hold bilen i gear under nedbremsning og udnyt fuel cut-off.
En moderne bil vil, hvis speederen slippes og bilen holdes i gear,
stoppe indsprøjtningen af brændstof. Dette kaldes fuel cut-off.
Forbruget vil derfor falde til nul og i 4. eller 5. gear triller bilen næsten
lige så langt, som den ville i frigear. Man sparer altså brændstof ved
at rulle eller bremse med motorbremsen i stedet for at koble ud og
køre i frigear.
8. Tryk speederen ca. halvt ned under acceleration.
9. Overhold hastighedsgrænserne. En bils brændstofsforbrug er
typisk 25 % højere ved 130 km/t end ved 110 km/t.
(kilde: www.fstyr.dk)
2. Kørekursus
Energirigtig køreteknik er kunsten at fremføre et køretøj på en sådan
måde, at der bruges mindst mulig energi. Igennem de seneste år har
der, i såvel offentlig som privat regi, været gennemført en række
kørekurser i energirigtig køreteknik. Kurserne har for længst bevist
deres berettigelse og kontante værdi.
I en rapport udarbejdet af Færdelsstyrelsen i 2000 gives en oversigt
over forskellige kørekursers effekt på brændstoføkonomien. Rapporten
omhandler kun kurser, der fokuserer på kørsel af tunge dieselkøretøjer.
Rapporten kan downloades via følgende site:
4

http://www.fstyr.dk/graphics/synkronlibrary/faerdselsstyrelsen/dokumenter/publikation/Publikationer/Energir
igtig/rapport1.pdf.
Typisk indhold i kørekurserne
Kurserne varer typisk mellem 1 og 3 dage og indeholder ofte en
praktisk del, hvor køreren bliver opfordret til at “køre som han plejer”
på en 25-50 km strækning. Under turen bliver hans kørsel observeret
af en instruktør, som samtidig foretager målinger af bl.a.
brændstofforbrug, gennemsnitshastighed, samlet antal
motoromdrejninger på hele turen og antal udkoblinger/gearskift.
Herefter gennemgås en teoretisk del, og der sluttes ofte af med endnu
en køretur, hvor chaufføren skal demonstrere en ny kørestil og
målingerne gentages for at dokumentere besparelsen.
Volvo’s ‘gør-det-selv’ kursus i energirigtig køreteknik
Volvo tilbyder udover de sædvanlige kurser også et “gør-det-selv”
kursus, hvor der fokuseres på de 4 elementer som de mener udgør
80% af besparelsespotentialet, nemlig:
1) korrekt dæktryk
2) korrekt spoilerindstilling
3) brems mindre
4) færre gearskift.
“Kurset” består primært af en mappe, som man henter hos Volvo.
Bilfabrikanter der tilbyder kurser
Følgende bilfabrikanter og centre tilbyder kurser i energirigtig kørsel:
• Mercedes-Benz
• MAN
• MAN Last & Bus Danmark A/S
• VOLVO
• Scania
• AMU-Centrene i Danmark
Den gennemsnitlige dieselbesparelse der opnås via kurserne varierer
fra 7,8 % til 13,3%. Det skal her pointeres, at besparelserne ikke
opnås gennem reduktion af gennemsnitshastigheden, dvs. køretiden til
og fra kunder er den samme som før kurset. På følgende site findes en
liste over AMU kurser omhandlende “Energirigtig kørsel” i 2009:
http://www.vidar.dk/4125648F00367B9C/0/90C319833A432768C1257
14B005CE18D?opendocument&show=class.
5

Ofte behov for opfriskningskurser
Rapporten fra Færdselsstyrelsen konkluderer, at de forskellige kurser
kan dokumentere store besparelser, men at den virkelige effekt i
dagligdagen efterhånden aftager og at chaufførerne bør på
genopfriskningskurser med passende mellemrum.
Eksempel – Effekt af kursus i energirigtig køreteknik
38 chauffører fra “Teknik og Anlæg” samt “Park og Natur” fra Aalborg
kommune deltog i kurset “Energirigtig kørsel” på AMU centeret i
Aalborg.
Chaufførerne sparede i gennemsnit 13% på brændstoffet og 7% på
kørselstid efter kurset.
Andre fordele ved energirigtig kørsel
Der findes andre fordele ved energirigtig kørsel, bl.a.:
- reduktion af motorens omdrejningstal forlænger motorens
levetid
- reduktion af gearskift forbedrer chaufførens kørekomfort
- længere levetid på alle køretøjets komponenter
3. F-U-E-L system
Lastbilfirmaet Freightliner, Portland OR (ejet af DaimlerChrysler) har
udviklet et instrument, som kan lære chauffører at køre energirigtigt.
Instrumentet måler det nøjagtige øjeblikkelige brændstofforbrug og
sammenholder det med det teoretisk opnåelige forbrug i den samme
køresituation. Herefter modtager chaufføren vejledning (på et display)
i hvordan han skal betjene gearskift og gaspedal (f.eks. om han skal
geare op eller ned). Systemet, som hedder F-U-E-L, kan kun fungere
på lastbiler, som benytter den nyeste insprøjtningsteknologi. De
kommende Euro-4 normer vil formentlig betyde, at alle lastbilfabrikker
skal benytte denne teknologi.
Følgende lastbilfabrikker råder pt. (2000) over denne nye teknik: DAF,
Iveco Mercedes-Benz, Renault, Scania og Volvo.
Du kan læse mere om F-U-E-L systemet i rapporten fra
Færdselsstyrelsen: http://www.fstyr.dk/graphics/synkronlibrary/faerdselsstyrelsen/dokumenter/publikation/Publikationer/Energir
igtig/rapport1.pdf.
6

4. Køb af nye biler
Der kan være rigtig meget at hente – økonomisk såvel som
miljømæssigt – ved at tænke sig om en ekstra gang, når der skal
købes nye køretøjer.
Eksempel – Besparelse ved skift af dieselvogn
Eksemplet er baseret på skift af en dieselvogn, der årligt kører 20.000
km.
Gammel vogn (8 km/l):
CO2 udledning om året (2,646 kg CO2/l): 6.615 kg CO2
Pris for brændstoffet (snitpris: 9 kr/l): 22.500 kr
Ny vogn (12 km/l):
CO2 udledning om året (2,646 kg CO2/l): 4.410 kg CO2
Pris for brændstoffet (snitpris: 9 kr/l): 15.000 kr
Besparelse pr. vogn per år: 7.500 kr samt 2205 kg CO2
Officielt site med oplysninger om nye og gamle bilers
brændstoføkonomi
Gennem de seneste år er bilfabrikanter blevet mere og mere
opmærksomme på vigtigheden af bilernes brændstoføkonomi. På sitet
www.hvorlangtpaaliteren.dk kan man indhente informationer om stort
set alle personbilers brændstoføkonomi. Varebiler/ladbiler er desværre
ikke at finde på sitet på nuværende tidspunkt, men visse modeltyper
vil blive inkluderet på sitet fremover, idet det per 1. jan. 2008 er et
krav for varebiler af typen N1 (maks. 3,5 ton) at der skal være målt
både brændstofforbrug og CO2 udslip. Indtil da - eller ved tjek af
andre vogntyper end N1 - anbefales det at kontakte bilforhandleren for
informationer om brændstoføkonomi.
Mindre rundspørge til leverandører af ladvogne
Danske Anlægsgartnere har lavet en mindre rundspørge til en række
leverandører af ladvogne (under 3,5 ton). Formålet var at indhente
informationer om ladvognenes brændstoføkonomi. Flg. informationer
kom ud af rundspørgen:
- Toyota – kan levere info om brændstofforbrug ved henvendelse.
- Iveco – kan levere info om brændstofforbrug ved henvendelse.
- Fiat – har angivet brændstofforbrug ved blandet kørsel i de
tekniske informationer, som kan findes på
http://www.fiatprofessional.dk/pdf/Ducato_techSpec.pdf.
7

- VW – information om ladbilernes brændstofforbrug kan findes
på deres hjemmeside:
http://viewer.zmags.com/showmag.php?mid=tgdfw#/page56/.
Site med oplysninger om 188.000 bilers brændstoføkonomi
Hvis man kender den præcise modeltype, man ønsker at købe, men
ikke kan finde data for brændstofforbrug per km ved henvendelse til
leverandøren, kan modellen muligvis findes via flg. tyske site:
http://www.spritmonitor.de/en/. På dette site har ca. 154.000 brugere
indlæst informationer om i alt ca. 188.000 bilers aktuelle
brændstoføkonomi. Det er gratis at oprette en brugerprofil og søge
efter informationer på sitet. Det skal dog pointeres, at informationerne
på sitet kun skal opfattes som hints om bilernes brændstoføkonomi,
idet kørestil har stor indflydelse på bilernes brændstoføkonomi.
Udstyr til bilen har betydning for brændstofforbruget
Man skal være opmærksom på at udstyr til bilen ofte har stor
betydning for brændstofforbruget.
- Klimaanlæg øger brændstofforbruget med op til 15%.
- Automatgear kan forøge forbruget med 5-10% i forhold til
manuelt gear (kilde: Hvor langt på literen, 2009).
4. Logistik
Planlæg opgaverne – og vælg lokale leverandører
En anden væsentlig kilde til reduktion af miljøbelastningen relateret til
kørsel i virksomheden er optimering af logistikken – dvs. sørge for at
opgaverne planlægges således, at transporten reduceres så meget
som muligt. Det kan f.eks. betale sig at overveje følgende:
- Kan det betale sig at samarbejde med et logistikfirma
- Brug lokale leverandører, hvis muligt
- Forbedr kommunikationen mellem medarbejderne på opgaven
- Overvej om arbejdet på opgaven kan tilrettelægges bedre
8

Maskinparken
En stor del af aktiviteterne hos anlægsgartnervirksomheder involverer
brug af forskellige typer maskiner. Der findes imidlertid ingen officielle
krav om at producenter og forhandlere skal angive oplysninger om
maskinernes energieffektivitet og hvis de alligevel ønsker at angive
disse data er der ingen fælles regler for hvorledes dette skal gøres.
Man skal derfor være opmærksom på, at de tal, som forhandlerne evt.
kan oplyse ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af de
forskellige mærker.
Nedenfor følger en række forslag til hvorledes miljøbelastningen
relateret til maskinparken kan mindskes.
Regulering af maskinernes emissioner
EU har gennem de seneste år introduceret en række regulativer
vedrørende emission fra dieseldrevne køretøjer. Regulativerne
omhandler primært udledning af partikler og farlige stoffer.
De første regulativer blev kaldt EU Stage 1 og 2 (2002), de næste
Stage 3A (2006). I år 2011 vil Stage 3B blive introduceret og i 2014 vil
Stage 4 introduceres. Samtidig med disse regulativer fra EU har USA
udviklet en parallel række af standarder. Disse kaldes Tier 1 (2000),
Tier 2 (2001), Tier 3 (2006) og Tier 4 interim, som introduceres i 2011
mens Tier 4 final introduceres i 2014.
Imidlertid regulerer disse standarder ikke energieffektiviteten af
maskinerne og emissionen af CO2.
Hvis man ønsker at investere i en (mere) miljøvenlig maskine, kan man
spørge leverandørerne hvilket niveau af regulering maskinen lever op
til (Stage 1, 2, 3A, 3B, 4 eller Tier 1, 2, 3, 4 interim, 4 final). Des
højere niveau den kan leve op til des bedre. Men det fortæller intet om
brændstofforbruget.
Svanemærkede maskiner
Miljømærkning Danmark har udviklet et kriteriesæt for
Svanemærkning af følgende produkter:
- Græsklippere
- Græstrimmer
- Buskrydder
9

- Kædesav
- Bladopsamler og –blæser til professionelt brug
- Hækklipper
- Flishugger
- Fræser
- Lille havetraktor
- Sneslynge
Kun maskiner med en motor der yder mindre end 37 kW (50 hk) kan
blive Svanemærket. Selvom det er muligt at få Svanemærket disse
maskintyper er det ikke ensbetydende med at producenterne har valgt
at få Svanemærket deres produkter. Ifølge www.ecolabel.dk er det
kun producenter af græsslåmaskiner, der har valgt at svanemærke
enkelte af deres modeller.
1. Græsslåmaskiner
Det er muligt at købe Svanemærkede græsslåmaskiner. Du kan finde
en liste over de forskellige modeller her:
http://www.ecolabel.dk/produkter. Skriv ordet ”plæneklippere” i
søgefeltet.
De fleste af græsslåmaskinerne er beregnet til privat brug, men der
findes også enkelte modeller til professionelt brug. Udover krav til
maksimal emission af partikler og farlige stoffer indeholder
Svanemærket også krav til brændstofforbrug.
Brændstofforbruget i 4 takt motorer skal måles via en korttids test ved
50% belastning (ISO 1878). Brændstofforbruget må i denne test ikke
overstige de værdier, der er vist i nedenstående figur. Forbruget
gælder for motoren uden klipper.
4 takts motor (g brændstof/kWh)
Medium forbrug 400 ≤ X < 500
Lavt forbrug 300 < X ≤ 400
Meget lavt forbrug X < 300
Flere firmaer har mulighed for at oplyse brændstofforbrug for
plæneklippere. Forhandleren Svenningsen kan oplyse, at
brændstofforbruget for en Ransomes Jacobsen F305T fairwayklipper
med en motor af typen Kubota V1505-T-E3B ligger mellem 240 og 280
g/kWh alt afhængig af hastigheden på maskinen og ved en belastning
på 110% (ISO 3046).
10

Selvom prøvemetoderne ofte er internationalt anerkendt, kan det være
svært at sammenligne resultaterne, da producenterne bruger
forskellige test til afprøvning af deres motorer og angivelse af
brændstofforbruget. Man skal også være opmærksom på at
ovenstående test er udført på motorer i et laboratorium. I praksis vil
det reelle forbrug formentlig være højere.
Nogle firmaer kan oplyse hvor mange liter benzin maskinen bruger pr.
time ved en specifik belastning. Den slags oplysninger er langt mere
anvendelige for anlægsgartnervirksomheder, men husk at spørg til,
hvordan disse test er gennemført, da brændstofforbruget vil afhænge
af faktorer som plæneklipperens vægt, underlaget, klippehøjden osv.
2. Gravemaskiner
For store gravemaskiner kan Volvo oplyse om ret præcise tal fordi
maskinerne er udstyret med computere, hvor oplysninger om
brændstofforbrug opsamles i en database. Herfra kan trækkes nøgletal
for forbrug i praksis under henholdsvis let, medium og hårdt arbejde.
Desværre er de mindre gravemaskiner, som anlægsgartnere typisk
anvender ikke udstyret med computere og her er tallene baseret på
undersøgelse af et mindre antal maskiner.
Som eksempel kan nævnes, at en 3 tons gravemaskine model EC30
anvender 3,6 liter brændstof pr. time ved medium belastning og 4,3
liter når den doser. Til sammenligning anvender model EC45 på 4,5
ton henholdsvis 6,6 og 7,5 liter pr. time.
3. Læssemaskiner
Scan-Agro oplyser, at deres minilæsser Scan-loader bruger mellem 5
og 9 kg brændstof ved 1 times arbejde med fuld kraft:
Scan-loader SL3000: 5,01 kg brændstof pr time
Scan-loader SL3500: 6,08 kg brændstof pr. time
Scan-loader SL4800: 8,82 kg brændstof pr. time
Volvo har arbejdet en del med at udvikle mere miljøvenlige maskiner. I
2008 lancerede de – som det første firma – en hybrid wheel loader
(L220F hybrid). Denne maskine yder mere, samtidig med at den sparer
10% på brændstofforbruget.
Essensen i hybridsystemet er en såkaldt ”Integrated Starter Generator”
(ISG). Dette ISG system tillader, at dieselmotoren slukker, mens
vognen står stille (i stedet for at gå i tomgang). Motoren har så
11

mulighed for at starte hurtigt op igen ved brug af et ”energiboost” fra
et kraftigt batteri. Da op til 40% af maskinens tid bliver brugt i
tomgang, er der store besparelser at hente ved at benytte systemet.
Hybridsystemet er velegnet til maskiner der arbejder meget i ”stopstart”
rutiner.
Volvo nævner desuden i deres miljøbrochure at de deltager i
udviklingen af alternative brændselstyper til deres maskiner. De
nævner følgende 3 alternative brændelstyper: biodiesel, syntetisk
diesel og DME (dimethylether). Dimethylether er pt. den type
brændstof som Volvo vurderer har det største potentiale for dem i den
nærmeste fremtid.
Volvo har udarbejdet miljøvaredeklarationer for alle deres maskiner,
som kan rekvireres ved henvendelse.
Andre firmaer kan også levere tal for deres læssemaskiner, men vær
opmærksom på, at det kan være svært at sammenligne de forskellige
mærker, da grundlaget for tallene er forskelligt.
4. Gasbrændere
Ukrudt på fortove, stier, parkeringspladser, torve og andre arealer med
faste belægninger fjernes ofte ved brug af gasbrændere.
Gasbrændernes effekt på ukrudtet afhænger nøje af den mængde
energi, der bruges pr. arealenhed. Doseringen af gas afhænger af to
faktorer. Den ene er fremdriftshastigheden og den anden er
redskabets gasforbrug. Forsøg viser, at der skal bruges en dosering på
op til 80 kg gas eller 1000 kWh/ha for at reducere dækningsgraden af
ukrudt med 90%.
Det er vigtigt at anvende den rette dosering for at sikre en
tilstrækkelig effekt på ukrudtet og undgå et for stort forbrug af gas.
Nedenfor er en tabel med oplysninger om redskabernes energiforbrug
ved en ønsket dosering på 80 kg gas/ha.
12

Brændertype Bredde Ydelse
Hastighed Kapacitet
m
km/time m 2 /time
Lansebrænder 0,25 3,8 kg gas/time 2 500
Lansebrænder
+skærm +hjul
0,25 6 kg gas/m bredde/time 0,8 200
Kærrebrænder 0,55 7 kg/m bredde/time (4-8) 0,9 500
Fladebrænder 1,00 11 kg/m bredde/time (6,7-
16)
1,4 1400
Kantstensbrænder 0,60 20 kg/m bredde/time (18-
21)
2,4 1400
Fabrikanterne angiver ofte en fremdriftshastighed og kapacitiet, der er
2-3 gange højere end det der er aktuelt ved 80 kg gas/ha. Derfor kan
det også være en god ide selv at kontrollere ydelsen. For gasbrændere
kan man kontrollere ydelsen ved at veje gasflaskerne før og efter
kørsel i et tidsrum på for eksempel ½ eller 1 time.
Yderligere oplysninger om optimering af udkrudtsbehandling med gas
findes i hæftet ”Ukrudtsbekæmpelse på belægninger”, som kan
downloades på Skov og Landskabs hjemmeside:
http://www.sl.life.ku.dk/upload/ukrudt.pdf.
Opvarmning
Energiforbrug til opvarmning af bygninger udgør ca. 40% af det
samlede danske energiforbrug. Ifølge en rapport fra Statens
Byggeforskningsinstitut (udgivet i 2009) er det muligt – med en
fornuftig tilbagebetalingstid – at spare 30-35% af den energi, som
landets boliger og erhvervsbyggeri i dag bruger til opvarmning.
Potentialet for besparelser er således tilstede i stor stil!
I de flester bygninger er det de samme problemer, der gør sig
gældende, når man snakker energiforbrug til opvarmning. Typisk er
der for stort et varmetab gennem ydervægge, døre, vinduer, tag og
kældervægge – ofte forårsaget af utætheder, utilstrækkelig isolering,
kuldebroer mv..
Det er naturligvis ikke gratis at gennemføre energireducerende tiltag,
men de investeringer der kræves, har ofte en kort tilbagebetalingstid,
fordi de hurtigt tjener sig hjem på den lavere varmeregning. Nogle af
de typiske forbedringstiltag er:
- Efterisolering
- Forbedring af vinduer og døre
- Investering i alternativt varmesystem
13

I det følgende er de typiske forbedringstiltag beskrevet nærmere,
ligesom der findes link til, hvor man kan finde yderligere information.
1. Efterisolering
Efterisolering af en dårligt isoleret klimaskærm er en af de
væsentligste veje til reducering af energiforbruget til opvarmning.
Samtidig opnås ofte også bedre komfort og indeklima. Efterisolering
af ydervægge kan foretages udvendigt eller indvendigt.
Udvendig efterisolering
Udvendig efterisolering er den mest energieffektive, men er også
relativt omfattende, fordi det i praksis indebærer udskiftning af vinduer,
nyt tag osv. Desuden medfører dette ofte en drastisk ændring af
bygningens arkitektur – hvilket ikke altid er ønskværdigt. Udvendig
efterisolering kan udføres på et skelet, afsluttet med et ventileret
hulrum og en beklædning af træ eller plader eller alternativt kan
isoleringen monteres direkte på en tung ydervæg og efterfølgende
pudses. Den sidstnævnte løsning er stort set fri for kuldebroer, og man
kan derfor opnå samme effekt med mindre isolering. Da den heller
ikke skal ventileres, vil den kun fylde ca. 23 cm mod den
pladebeklædte konstruktions 33 cm – for samme isoleringsevne
(www.dsbo.dk).
Fordele og ulemper ved udvendig efterisolering
Fordele:
• effektivt - den varmeteknisk set bedste løsning
• minimerer kuldebroer, øger tæthed
• mulighed for høje isoleringstykkelser
• begrænset risiko for fugtskader
• den termiske masse bevares indvendigt (temperaturstabiliserende)
• kan give et arkitektonisk løft på et kedeligt hus
Ulemper:
• omfattende indgreb
• relativt dyrt - lang tilbagebetalingstid målt i forhold til energibesparelse
• ofte mange nødvendige følgearbejder, f.eks. vinduesudskiftning og evt.
tagrenovering
• ændrer facadeudtrykket
(Kilde: www.dsbo.dk)
14

Indvendig efterisolering
Indvendig efterisolering er ofte lettere at gennemføre end udvendig
isolering (dog afhængig af omfanget af rør, radiatorer mv., der er i
vejen). Til gengæld er den mindre energieffektiv p.g.a. af kuldebroer
omkring etageadskillelser og den begrænsede isoleringstykkelse.
I praksis vil man kunne isolere med op til 100 mm mineraluld i
lægteskelet. Større isoleringstykkelser indebærer risiko for
byggetekniske skader, og vil reelt ikke øge energibesparelsen p.g.a.
kuldebroer (www.dsbo.dk).
Fordele og ulemper ved indvendig efterisolering
Fordele:
• relativt let at gennemføre - begrænsede følgearbejder
• relativt billigt - ofte kort tilbagebetalingstid
• kan gennemføres successivt
• kan bringe et meget højt varmetab ned på et acceptabelt niveau
Ulemper:
• risiko for uheldig fugtophobning i konstruktionen - kræver omhyggelig
udførelse
• flere og større kuldebroer
• tager plads fra boligens brugbare areal
• den termiske masse reduceres
• mindre effektivt - kan normalt ikke bringe et "acceptabelt" varmetab ned til
et lavt niveau
(Kilde: www.dsbo.dk)
Merisolering og hulmursisolering
Merisolering af en middel isoleringstykkelse giver ofte kun en
begrænset besparelse. Hvis ikke man af andre årsager skal ændre
konstruktionen og kan merisolere som led i dette arbejde, er det derfor
bedre at investere i andre former for energiforbedring. I nogle tilfælde
er hulmursisolering også en mulighed. Det er imidlertid knap så
effektivt, bl.a. fordi der ofte er mange kuldebroer (www.dsbo.dk).
Derfor vil det første valg ved energiforbedring ofte stå mellem
udvendig eller indvendig efterisolering.
15

Eksempel – Besparelser ved efterisolering
Besparelse
Før Efter
kWh 1) Kr. per år. 3)
0 mm 45 mm 140 kWh 188.160 kr
45 mm 95 mm 30 kWh 40.320 kr
95 mm 195 mm 20 kWh 26.880 kr
1) Estimatet gælder ydervægge af tegl eller beton og besparelsespotentialet er
beregnet udfra oplysninger på Rockwools og Isovers hjemmesider. 1L olie = ca. 10
kWh. Besparelsen er pr. m 2 ydervæg per år.
2) Tilsvarende besparelser opnås for tagkonstruktioner. For hulmur vil besparelserne
være ca. 25% mindre med samme isoleringstykkelse.
3) Beregnet totalt for en bygning med overfladeareal på 1920 m 2 . Antaget pris per
kWh (= 0,1 Lolie): 0,7 kr. (pris hentet fra http://www.ofr.dk/da-DK/Priser-og-
Forbrug/Fyringsolie.aspx).
NB: Data for pris på olie og overfladeareal er antaget, resten af data i eksemplet er
hentet fra:
http://www.dsbo.dk/Home/area1/Leksikon/Efterisolering/tabid/522/Default.aspx
Du kan læse mere om efterisolering på følgende site:
http://www.dsbo.dk/Home/area1/Leksikon/Efterisolering/tabid/522/De
fault.aspx
2. Forbedring af døre og vinduer
Siden energiruder for alvor kom på banen i slutningen af 90’erne er
varmetabet gennem vinduer blevet væsentlig reduceret.
De første generationer af plast- og aluminiumsvinduer har ofte større
varmetab gennem ramme-/karmkonstruktionen end gennem ruden.
Derfor kan det betale sig at udskifte hele vinduet til et moderne
energivindue fremfor kun at udskifte ruderne (f.eks i forbindelse med
punktering).
Man bør som minimum sikre sig at:
- alle vinduer har to lag glas
- alle vinduer er tætte mellem indvendig ramme og karm og
mellem karm og facadevæg
”Mellem-stadie” forbedringer:
- ved nykøb bør man købe energiruder/energivinduer
- når man køber termoruder skal man sikre sig at de er
med ”varme kanter”
- eksisterende vinduer kan forsynes med energiforsatsruder
”Høj-stadie” forbedringer:
- skift til lavenergivinduer
- alternativt 3 lags ruder eller 2-lags forsatsruder
16

- evt. invester i multifunktionelle ruder (inkl. solskærm mv.)
Yderdøre kan være en væsentlig kilde til varmetab
Det er ikke overraskende, at en moderne tæt dør med 50 mm isolering
er væsentligt bedre end en gammel dør. Hvis en yderdør går direkte
fra det fri til et opvarmet rum, kan der være en væsentlig
energibesparelse at hente ved at udskifte den.
Det er vigtigt at gøre dørene tætte - med tætningslister, evt. nye
anslagslister og fugning. Evt. kan døren isoleres indvendigt med en
tynd trykfast isolering, afsluttet med pladebeklædning.
Undgå brevsprækker i døre - det giver et stort varmetab.
Der bør i øvrigt altid - hvis det overhovedet er muligt - være et
vindfang mellem en hoveddør til det fri og et beboelsesrum (eller
andet opvarmet rum).
3. Alternative opvarmningssystemer
Hvilken opvarmningstype er bedst?
Elvarme er én af de mest miljøbelastende opvarmningsformer i
Danmark. At opvarme et hus med elvarme udleder ligeså meget CO2
som opvarming af fire huse med fjernvarme.
Set fra et miljømæssigt synspunkt er det bedst at opvarme med (i
prioriteret rækkefølge) solfangeranlæg, biomasse/træpillefyr,
fjernvarme, naturgas/varmepumper/oliefyr, elvarme. Denne
prioritering er dog baseret udelukkende på miljømæssige hensyn. I
praksis skal der selvfølgelig tages hensyn til hvad der er rentabelt og
giver en fornuftig tilbagebetalingstid.
Hvis 1 husstand skifter fra elvarme til:
- træpillefyr, spares der 12.000 kg CO2 om året
- fjernvarme, spares der 5.700 kg CO2 om året
- naturgas, spares der 5.000 kg CO2 om året
- oliefyr, spares der 2.300 kg CO2 om året
Besparelser ved skift fra elvarme til anden opvarmning
Hvis du har elvarme kan det som regel betale sig – økonomisk såvel
som miljømæssigt - at lægge om til andre opvarmningstyper. På
følgende site:
http://farvelel.rackhosting.com/farvelel_web/UserDetails.aspx?page=1
&ploneUrl=http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/indeklim
a/fjernvarme/varmeberegner/index_html/action kan du nemt beregne
hvor meget du kan spare ved at omlægge fra elvarme til hhv.
17

fjernvarme, naturgas, oliekedel eller træpillekedel. Du kan samtidig
nemt finde ud af om det er muligt at omlægge til fjernvarme i dit
område. Du skal kun indtaste data vedrørende:
- hvilken kommune bygningen ligger i
- vejnavn
- bygningsstørrelse i m 2
- samlet elforbrug i kWh
- antal radiatorer i bygningen
- antal beboere i bygningen
Priserne i beregningssystemet er baseret på 2008 priser.
Beregningssystemet er primært beregnet på parcelhuse, men kan også
være relevant for erhvervsejendomme.
Træpillefyr
Et skift fra elvarme til træpillefyr medfører en massiv reduktion i CO2
udledningen. Den økonomiske besparelse er dog meget afhængig af
prisen på såvel træpiller som el. Træpiller er generelt det letteste at
anvende i biomassefyr, men andet biomasse, som f.eks. halm og
skovflis kan også anvendes.
Som regel vil omkostningen ved installering af et træpillefyr være tjent
ind i løbet af 10 år, primært pga. af besparelser på varmeregningen.
Træpiller er ofte billigere end olie (2,2 kg træpiller erstatter 1 liter olie).
Træpillekedler fylder ikke meget og kan monteres i bryggers, kælder
eller lignende. Der skal dog være plads til at etablere en brandcelle til
kedlen og et magasin til opbevaring af træpiller i nærheden.
Hvis du skal investere i et træpillefyr så vælg en kedel med høj
virkningsgrad.
Du kan læse mere om installering af træpillefyr her:
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/indeklima/andenopvarmning/traepiller.
Solvarmeanlæg
Solvarmeanlæg kan anvendes til at producere varmt vand til
bygningen. Et solvarmeanlæg består af en eller flere solfangere, der er
forbundet med varmtvandsbeholderen. Solfangeren indeholder vand
med frostvæske. Denne frostvæske varmes op af solens stråler og
pumpes til varmtvandsbeholderen. Her afgiver vandet sin varme og
løber retur til solfangeren.
18

Solvarmeanlæg er dyre at anskaffe, men billige i drift og et miljøvenligt
alternativ til f.eks. elopvarmning af vand. Solvarmeanlægget kan om
sommeren sørge for varmt vand og kan om vinteren forvarme vandet i
varmtvandsbeholderen. Typisk kan et solvarmeanlæg stå for 60-70%
af varmtvandsforbruget.
Hvis du ønsker at vide mere om solvarmeanlæg, kan du læse mere her:
http://www.solenergi.dk/visTekst.asp?id=1
Varmepumper
En varmepumpe kan bruges til at varme vandet i radiatorer op. Den
kan også bruges til at opvarme luften direkte. En varmepumpe
udnytter den høje kvalitet af energi, der findes i elektricitet og leverer
ca. 3 kWh (lavtemperatur)-varme for hver kWh el. Det er tre gange
mere end et elpanel kan.
I Danmark er varmepumper miljømæssigt på niveau med naturgas og
oliefyr, men ringere end fjernvarme. I de øvrige nordiske lande, hvor
el ikke produceres på kul ligesom i Danmark, er varmepumper meget
udbredte og har en lavere miljøbelastning.
Der findes to slags varmepumper:
1) Jordvarme- eller luft/vand-varmepumper
(brugsvandsvarmepumper). De tilsluttes bygningens
centralvarmeanlæg og leverer varme og varmt brugsvand. De
er relativt dyre.
2) Luft/luft varmepumper. De leverer varm luft og kan dække en
del af bygningens varmebehov, samtidig med at de er billige.
Varmepumper anvendt i forbindelse med jordvarmeanlæg er de mest
energieffektive, fordi varmepumpen udnytter jordens varme (der er
varmere end luften om vinteren). Luft-varmeanlæg har en lidt lavere
virkningsgrad i kolde perioder, men kan ligesom jordvarmesystemet
dække hele bygningens samlede varmeforbrug
(www.elsparefonden.dk).
Vær opmærksom på at varmepumpen skal dimensioneres korrekt til
bygningen. En for lille varmepumpe vil kræve alt for meget
tilskudsenergi og en for stor vil få alt for mange start/stop sekvenser,
der går ud over anlæggets driftsøkonomi og levetid. Kontakt eventuelt
en installatør tilsluttet Varmepumpeordningen – installatører tilsluttet
denne ordning har beregningsværktøjer, der kan sikre, at
varmepumpen bliver dimensioneret korrekt.
19

4. Energistyringssystemer
For hver grad temperaturen øges, stiger varmeforbruget 5-6%. Det
kan således godt betale sig at sikre, at temperaturen holdes på et
optimalt niveau.
Termostater
Et simpel og nemt tiltag til reducering af energiforbruget til
opvarmning kan være at installere termostater, der automatisk
regulerer temperaturen i rummene. Termostaterne afstemmer
temperaturen efter den varme, der f.eks. kommer fra elektronik, sol
udefra og personer i lokalet. Elektriske termostater er de bedste til at
regulere temperaturen effektivt. Husk at sørge for at termostaterne
ikke er tildækket.
CTS-anlæg til styring af bygningers varme- og
ventilationsanlæg
En lidt mere avanceret måde at styre bygningens energiforbrug på er
at anvende et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Disse
anlæg anvendes til at styre og regulere bygningers varme- og
ventilationsanlæg, så de fungerer optimalt med det mindst mulige
energiforbrug. CTS-anlæg er også et værktøj til løbende fejlfinding idet
de har indbyggede eller tilknyttede analysesystemer. Endelig kan CTSanlæg
også anvendes til løbende registrering af ressourceforbruget.
Fordelen ved styringssystemet er, at det styrer energiforbruget udfra
hvad der er behov for, dvs. på baggrund af løbende målinger af
komfortværdier for bla.:
• opvarmning
• køling
• ventilation
• lysregulering
• solafskærmning
Skal den automatiske styring fungere optimalt, er det vigtigt at
sensorerne er placeret rigtigt og desuden er tilstrækkeligt fintfølende.
Ellers vil styringen opleves som irriterende og mangelfuld af brugerne.
Det var ofte problemet i de første generationer af styringsanlæg, men
de moderne styringsanlæg burde ikke have sådanne problemer - til
gengæld kan det tage lang tid (flere år) at indregulere dem.
20

CTS systemet fungerer ofte i kombination med et IBI system
(Intelligente Bygnings Installationer), som består af en række sensorer
der bla. registrerer:
• temperaturen
• lux (lysintensitet)
• CO2 i luften *)
• tilstedeværelsesføler (PIR)
• vejret - temperatur, vind, sol mv.
*) CO2-indhold er udtryk for, om luften er "dårlig", og dermed en
indikator for ventilationsbehovet.
5. Nybyggeri
Gennem de seneste år er kravene til energieffektivitet i nybyggeri
steget. Du kan læse mere om de nye energikrav til her:
http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/skerpede-krav-tilnybyggeriet-2010-og-fremover/skerpede-krav-til-nybyggeriet-2010-ogfremover
6. Passivhus-renovering.
Betegnelsen ’passivhus’ stammer fra Tyskland og Østrig, hvor der nu
er bygget mere end 8000 boliger efter konceptet. Et passivhus skal
bl.a. leve op til følgende krav:
- det totale energibehov til rumopvarmning skal være begrænset
til 15 kWh/m 2 boligareal
- det totale primære energiforbrug til varm brugsvand,
rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm,
lys mv. skal være begrænset til 120 kWh/m 2 boligareal
- husets luftæthed målt ved blowerdoortest (n50) må ikke
overstige 0,6h -1
Du kan finde mere information om passivhuse på følgende site:
www.altompassivhuse.dk.
Hvis man ønsker at renovere bygningen således at den lever op til
passivhus-kriterierne, kan man læse mere om det her:
http://www.dsbo.dk/Home/area1/Renovering/PassivhusrenoveringSch
weiz/tabid/118/Default.aspx.
21

7. Nyt videncenter for energibesparelser i bygninger
Statens Byggeforskningsinstitut har i samarbejde med en række andre
virksomheder oprettet et ”Videncenter for energibesparelser i
bygninger” (www.byggeriogenergi.dk). Her samles al viden vedrørende
materialevalg, tekniske løsninger, metoder osv. vedrørende
energirenovering af eksisterende bygninger. Til centret er også knyttet
en telefontjeneste, der er åben daglig (tlf. 72202255). Centeret er
primært målrettet bygherrer, konsulenter og lign., men private kan
også hente hjælp her.
8. Energimærkningsordningen
Fra 2006 blev det et krav at alle ejendomme over 1000 m 2 samt alle
offentlige bygninger skal energimærkes hvert 5. år, uanset om de
sælges eller udlejes. Derudover skal der fremlægges en gyldig
energimærkning for alle bygninger til erhvervsformål inden for handel,
service og administration samt offentlige bygninger, når de sælges
eller udlejes. Kravet gælder ikke bygninger til industriel produktion.
Man kan også vælge frivilligt at få lavet et energimærke af sin bygning.
Fordelen ved mærket er, at det inkluderer en kortlægning af
energiforbruget i bygningen, samt en række forslag til forbedringstiltag.
Forslagene inkluderer en beregning over tilbagebetalingstiden, og kan
således anvendes til at prioritere sin indsats.
Du kan læse mere om energimærkningen af bygninger her:
http://www.energispar.dk/ELO/Handel_service_web.pdf
22

Elektricitetsforbrug
Selvom det totale energiforbrug i Danmark har været nogenlunde
konstant i mange år, så er forbruget af elektricitet jævnt stigende 1 . Vi
har en meget effektiv elsektor i Danmark. Kraftværkerne har en høj
virkningsgrad og deres spildvarme udnyttes i vidt omfang til
fjernvarme. De seneste år er der også sket et skift til mere miljøvenlige
brændsler som naturgas og forskellige slags biomasse. Dertil kommer,
at ikke mindre end 20 % af vores elforbrug bliver produceret på
vindmøller.
Dette ændrer dog ikke på, at Danmark stadig er en af verdens største
udledere af drivhusgas og at elsektoren står for ca. 40 % af det
samlede CO2-udslip. Derfor er det af stor betydning for miljøet – og for
virksomhedens klimaregnskab – at der spares mest muligt på
strømmen.
I en ældre kontor- eller administrationsbygning fordeler elforbruget sig
typisk således 2 :
• Belysning 40 %
• IT 20 %
• Ventilation 10 %
• Køling 10 %
De resterende 20 % går formentlig til pumper, AV-medier,
kaffeautomater, køkkendrift, serverrum mv.
I værksteder er den typiske fordeling af elforbruget:
• Ventilation 22 %
• Belysning 15 %
• Motorer 12 %
• Køling 12 %
1 Fra 1990 til 2008 steg elforbruget i Danmark med ca. 22 %, men på grund af
den aktuelle finanskrise ventes elforbruget at blive ca. 5 % lavere i 2009 end i
2008. http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/CBD810A0-2816-4C44-8168-
753317110E72/0/BaggrundsrapporttilMiljørapport2009.pdf
2 Teknologikataloget 1995, Miljø- Og Energiministeriet
23

40% af kontorbygningers elforbrug ligger udenfor
arbejdstiden
Ifølge Elsparefondens folder ”Kontorers Elforbrug” fra September
2003 er det muligt at spare 25-50 % af forbruget, hvilket svarer til ca.
1000 kroner per medarbejder per år. Det bemærkes, at 40 % af
forbruget ligger udenfor arbejdstiden. Nedenfor er vist en ”online”
opgørelse for 247 kontorer per 30. maj 2009.
Arbejdstid Uden for
abejdstid
Årsforbrug
% kW % kW % kWh
IT/Kontorudstyr 24 17,89 10 2,61 18 53297
Serverrum 10 7,78 20 4,99 15 44321
Belysning 25 18,55 11 2,82 19 55936
Ventilation 19 14,25 18 4,6 19 56557
Køling 5 3,91 19 4,8 12 35217
Motorer 1 0,54 0 0,09 0 1293
Opvarmning 0 0,25 0 0,1 0 187
Pumpning 1 0,43 0 0,12 0 713
Trykluft 1 0,39 0 0,08 0 647
Øvrigt 14 10,85 19 4,79 17 50554
I alt 100 74,84 100 25 100 298721
Arbejdssted
Gennemsnit for
247 kontorer/
administration
Areal
m²
Års
forbrug
kWh
Års
forbrug
kWh/
person
Års
forbrug
kWh/m²
7.772 537.098 2.423 58
Fordeling
22 – 07
07 – 17
17 - 22
24

Ovenstående figur viser gennemsnittet i elforbruget over en uges
forløb for 247 kontorer
(http://application.sparel.dk/ElWebUI/El/index.aspx). Det
bemærkelsesværdige her er, at ”standby-forbruget” af strøm over
natten/udenfor arbejdstiden udgør 40% af forbruget! Det kan således
formentlig godt betale sig at kigge lidt nærmere på hvad det er som
bruger strøm om natten, og vurdere om det er muligt at reducere
dette forbrug – evt. ved brug af elskinner (se senere).
1. Belysning
Da langt den største del af elforbruget går til belysning, er det også
her der er de største muligheder for at finde besparelser.
Renovering af belysningen kan dog være en forholdsvis dyr investering,
men der er mange penge at spare på den årlige drift, og i mange
tilfælde vil tilbagebetalingstiden være helt ned til 2-5 år.
Hvis elforbruget til belysning skal reduceres mærkbart, uden at gå på
kompromis med lyskvaliteten og arbejdsmiljøet, er det
hensigtsmæssigt at lave en undersøgelse af de eksisterende
belysningskilders forbrug og tilstand, herunder undersøge om de
aktuelle behov ved arbejdspladser, gangarealer, lagerrum osv. er
tilfredsstillende og om der er belysning som er kraftigere end
nødvendig, eller evt. helt overflødig. På denne baggrund kan der så
laves en plan for renovering og udskiftning, som ofte kan opdeles i
flere etaper.
Typiske etaper for renovering af belysningen:
1) Skift til sparepærer og diodelamper
Den billigste og nemmeste løsning er at erstatte glødelamper og
halogenspots med sparepærer og diodelamper af en god
kvalitet. Herved begrænses udgiften til den enkelte lyskilde,
mens lamper og armaturer ikke berøres. I samme arbejdsgang
25

vil det være en god idé at rengøre lampernes og armaturernes
reflektorer. Da lysstofrør og sparepærer har en lang levetid, kan
de også have gavn af en rengøring undervejs. Det vil ikke
umiddelbart spare strøm, men det vil øge lysstyrken og dermed
komforten mærkbart.
2) Installer automatisk lysregulering
Sørg for, at lyset ikke er tændt unødigt. Udover at slukke for
lyset når sidste mand forlader kontoret, kan man installere
noget automatik, der automatisk tænder for lyset når der
befinder sig nogen i rummet. Derudover kan lyset styres af en
sensor, der registrerer hvor meget dagslys der er, og slukker
helt eller delvis for lyset, når der ikke er behov for det.
Dagslys har stor betydning for menneskers trivsel. Rigelige
mængder dagslys gør os generelt i bedre humør. Udnyt derfor
dagslyset i det omfang, det er muligt.
3) Tilpas lyskilder til rummets udformning
Behovet for elektrisk lys kan reduceres ved at rette valg af
lyskilder og placering heraf, så lyset er passende fordelt i
forhold til lokalets udformning og anvendelse. Indretning og
farver har stor indflydelse på, hvordan lyset virker. I lokaler
med lyse farver udjævnes forskelle i lysniveauet, fordi lyset
reflekteres fra de lyse flader. I lokaler med mørke farver
fremhæves de belyste ting, fordi de ses på mørk baggrund.
Sørg desuden for at have lyskilder med et Ra-index 3 over 80 i
lokaler, hvor mennesker arbejder eller opholder sig i længere tid
ad gangen.
Du kan læse mere om typer af lysdioder på det danske marked, levetid,
mv. på følgende site: http://www.elsparefonden.dk/offentlig-ogerhverv/produkter/belysning/lysdioder.
Energirigtige lamper
Der findes lamper og armaturer af forskellig kvalitet og til forskellige
formål. Det vigtigste er, at både lampe og lyskilde passer til den
funktion, som lyset skal opfylde. Herunder er listet en række
væsentlige lampeegenskaber.
• Lysfordeling
En lampe skal være udformet, så lyset når hen, hvor der er
behov for det. I mange lamper findes en reflektor, som sørger
3 Ra-Index er en lyskildes evne til at gengive farver. Ra-indexet ligger mellem o og
100. Et Ra-index mindre end 100 angiver derfor, at farverne ikke gengives optimalt.
26

for, at lyset udstråles i en bestemt vinkel. Et halogenspot egner
sig f.eks. ikke til grundbelysning, ligesom en lampe med
lysstofrør ikke er velegnet til belysning af en arbejdsplads.
• Afskærmning og blænding
En lampe må ikke blænde, så den skal være afskærmet på en
måde, så man ikke kan se direkte ind til lyskilden ved normal
placering.
• Virkningsgrad
En energirigtig lampe skal være udstyret med en effektiv
reflektor og en afskærmning, som ikke tager mere lys end
nødvendigt for at undgå blænding.
Der er flere nye teknologier på vej, hvor diodelamper nok er den mest
lovende. Læs mere i pjecen Lyskilder til boligen
http://www.elsparefonden.dk/publikationer/brochurer/lyskilder-tilboligen-2008/at_download/File.
2. Indkøbspolitik
20 – 35 % af elforbruget går til IT serverrum og andre kontormaskiner.
Dette udstyr har ofte en forholdsvis kort levetid (afskrivningsperiode),
så det er et område hvor der hurtigt kan skabes synlige resultater, hvis
der vel at mærke rettes opmærksomhed mod enhedernes elforbrug
ved nyanskaffelser. I nogle tilfælde kan det ligefrem betale sig at
udskifte udstyr, der bruges meget, selvom det endnu ikke er
funktionsmæssigt forældet. Mange gange kan det være en fordel at
installere en kombineret printer/kopimaskine/scanner/fax. Herved kan
der også spares på plads og vedligeholdelsesomkostninger.
Elsparefonden har lavet guider for indkøb af de fleste typer apparater:
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/it-oghjemmekontoret.
3. Elspareskinner/standby forbrug
En betragtelig del af vores elforbrug går i dag tabt ved såkaldt
standbyforbrug. Ifølge Elsparefonden udgør standby-forbruget i de
danske husstande 10 -15 procent af det samlede elforbrug. Det svarer
til cirka 900 GWh om året på landsplan – eller cirka 1,6 milliarder
danske kroner (ved en elpris på 1,8 kr. pr. kWh).
Tabet finder typisk sted i en lang række mindre apparater, der har en
strømforsyning, som er mere eller mindre permanent tilsluttet lysnettet.
Det kan f.eks. være ladere til mobiltelefoner, bærbare PC’er, printere,
scannere, batteriladere, fax-maskiner, halogenlamper osv. Her vil der
27

som regel være et tomgangstab fra strømforsyningen, også selvom
apparatet er slukket. Dette forbrug overstiger i mange tilfælde den del
af forbruget, der tjener et formål!
Problemet er, at der er mange enheder at holde styr på og det er ofte
besværligt at slukke rigtigt for dem. En enkel og effektiv løsning kan
være at tilslutte en del af udstyret, der har med PC’en at gøre via en
såkaldt elspareskinne, som er styret via et USB-stik, der er tilsluttet
den pågældende brugers PC. Herved kan der effektivt slukkes for alt
det tilhørende udstyr. Der findes også en type elspareskinne, der
registrerer, om der slukkes for strømmen på et af stikkene, f.eks. til et
fjernsyn, derved slukkes der automatisk for de øvrige tilslutningsstik i
skinnen.
En tredje mulighed kan være at tilslutte udstyr, f.eks. en kopimaskine,
via et simpelt ”tænd og sluk-ur”, der kan indstilles til automatisk at
slukke når arbejdsdagen er slut.
Eksempel – Energibesparelser i værksteder
Firmaet Lokalenergi afdækkede i et pilotprojekt energibesparelsesmuligheder
på mellem 4.500 og 60.000 kWh per år i 5 AutoMester
værksteder.
Besparelsesmulighederne var relateret til:
- Varmeanlæg
- Ventilationsanlæg
- Trykluftanlæg
- Reduktion af tomgangsforbrug uden for arbejdstiden
- Energirigtig belysning
En af de store ”syndere” var kompressorer, der fik lov at køre døgnet
rundt. Et unødvendigt strømforbrug, der nemt kan fjernes ved at
montere en tidsstyring.
Du kan læse mere om hvordan du kan reducere dit standbyforbrug på
følgende site:
http://www.elsparefonden.dk/aktuelt/arkiv/forbruger_archive/halverstandbyforbruget.
28

4. Ventilationssystem
I bygninger hvor der er mekanisk ventilation, bruges helt op til 25 %
af elforbruget hertil. Der kan derfor være et stort
besparelsespotentiale at hente her.
Ventilationsanlæg kan ofte være indreguleret forkert i forhold til
behovet, idet der kan ske ændringer i benyttelsen af lokalerne,
komponenter kan blive defekte eller gå ud af justering og endelig sker
det, at ”medarbejdere/brugere” ændrer uhensigtsmæssigt på
indstillingen af anlægget. Med tiden sker der også en tilsmudsning af
pumpehjul og ventilationskanaler, så anlæggene bør efterses og
renses mindst hvert femte år, så energiforbruget ikke er større end
nødvendigt, samtidig med at den nødvendige ventilation bliver
opretholdt.
Ifølge en bekendtgørelse fra Energistyrelsen, er det lovpligtigt at få
efterset ventilationsanlæg over en stadigt mindre størrelse (5kW i dag,
men mindre med tiden).
Udover at anlægget skal være dimensioneret rigtigt og fungere efter
hensigten, så kan der også spares ved at skifte til en Spareventilator
eller A-mærket ventilator med en højere virkningsgrad. Man kan også
skifte til behovsstyret ventilation, hvor effekten tilpasses behovet i
forhold til luftens CO2-indhold, temperatur og luftfugtighed. Herved
undgås det, at der er fuld ventilation i lokaler med få eller ingen
personer tilstede.
Eksempel: Besparelse per. spareventilator per år
Virkningsgrad: 50% 80%
Pris på el: 45 øre/kWh 1) 45 øre/kWh
Krævet effekttilførsel til
luften:
3,5 kW 3,5 kW
Nødvendig tilført effekt: 3,5 kW
0,5 =7,00
kW
3,5 kW
0,8 =4,40
kW
Årlig driftstid: 6000 timer 6000 timer
Eludgift pr. år: 7,00 kW x 6000
timer x 0,45
kr/kWh = 18.900
kr.
Årligt sparet eludgift pr.
ventilator:
7.020 kr.
4,40 kW x 6000
timer x 0,45 kr/kWh
= 11.880 kr.
1) Elprisen er uden afgifter. (kilde: http://www.spareventilator.dk)
29

Du kan læse mere om energibesparelse relateret til ventilation på
følgende sites:
http://www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/varmeog-ventilation/ventilation
http://www.sparelisten.dk/doks/den_lille_blaa_om_spareventilatorer.p
df
Du kan finde links til rådgivere indenfor området her:
http://www.vent.dk/.
5. Cirkulationspumper
I de fleste ejendomme findes der cirkulationspumper til konstant
cirkulation af varmt brugsvand og til centralvarmen. Pumperne kører
typisk med konstant effekt og uden stop. Det er muligt at spare
mellem 50% og 80% af elforbruget ved at skifte til en Sparepumpe/Apumpe
med tilhørende behovsstyring.
I en del tilfælde kan det betale sig at udskifte de gamle pumper med
det samme, men gevinsten er naturligvis størst ved renovering og
ombygning. Står valget mellem en ny traditionel løsning og en ny
effektiv pumpe, vil merprisen som regel være tjent hjem på mindre
end et år.
Du kan læse mere om cirkulationspumper og de potentielle
besparelsesmuligheder på følgende to sites: www.sparepumpe.dk og
http://www.elsparefonden.dk/offentlig-og-erhverv/produkter/varmeog-ventilation/a-pumper/fakta.
30

PROJEKTER
Bekæmpelsesmidler
Pesticider er den samlede betegnelse for alle kemiske midler til
bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme. Inden for det
grønne område bruges pesticider hovedsagelig til at bekæmpe ukrudt.
Insekt- og svampemidler anvendes i begrænset omfang f.eks. til
bekæmpelse af snegle eller gåsebillelarver.
Der er ingen samlede opgørelser over anlægsgartnervirksomheders
forbrug af pesticider i Danmark. I 2007 udgjorde salget af herbicider til
gartneri, anlægsgartneri og frugtavl 0,6% af det samlede forbrug i
Danmark. Til sammenligning udgjorde salget til det offentlige og
private 2,2%.
Brugen af pesticider indebærer en risiko, fordi de fleste af dem har
egenskaber, der kan medføre miljø- og sundhedsrisici, hvis de ikke
bruges rigtigt. Jord og vand kan forurenes ved afdrift fra sprøjtemidler,
spredning af pesticider i jorden, afløb under eller efter rensning af
udstyr eller ved ukontrolleret bortskaffelse.
Anvendelse af bekæmpelsesmidler bør kun foretages af professionelle,
faguddannede anlægsgartnervirksomheder med sprøjtecertifikat,
således at miljøet belastes mindst muligt.
Der findes flere måder at mindske miljøbelastningen ved brug af
pesticider. Nedenfor er beskrevet to alternativer, hvoraf den ene
omhandler metoder til at nedbringe pesticidforbruget og den anden
fokuserer på alternative bekæmpelsesmidler.
1. Pesticidfri ukrudtbekæmpelse
Der findes flere forskellige metoder, som kan reducere brugen af
pesticider, når der skal bekæmpes ukrudt på belægninger,
beplantninger og græsarealer. Man skal dog være opmærksom på, at
flere af disse behandlinger kræver energi og vil bidrage til en øget CO2
udledning, se afsnit om gasbrændere.
31

Belægninger:
- Flammebehandling
- Damp
- Børstning
- Mekaniske og manuelle metoder
- Fugesand med højt pH
Græsarealer:
- Mekaniske metoder; vertikalskæring, prikning
- Eftersåning og topdressing
- Gødskning
Beplantninger:
- Renbrak før plantning
- Mekanisk og manuelle metoder
- Afdækning med flis
- Andre afdækningsmaterialer
- Bunddækkeplanter
Nærmere beskrivelse af de forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse
på belægninger kan findes i flg. hæfte fra Skov og Landskab/MST:
http://www.sl.kvl.dk/upload/ukrudt.pdf
2. Miljøvenlige alternativer til pesticider
Der findes ikke godkendte alternativer midler til pesticider. Brug af
alternative midler som f.eks. er baseret på udtræk af hvidløg hører
under pesticidlovgivningen. I dag findes ikke en rangordning af
pesticider efter deres farlighed over for mennesker og miljø, men
ifølge Miljøstyrelsen vil dette blive udarbejdet i fremtiden, som en følge
af Regeringens aftale om Grøn Vækst. I mellemtiden henviser
Miljøstyrelsen til, at de mindst farlige pesticider er dem uden
fareklassificering.
Ved gennemgang af de pesticider, som må anvendes inden for
anlægsgartneri er der to midler uden fareklassificering. Det ene er
ukrudtsmidlet Vegano og det andet sneglemidlet Ferramol.
Sneglemidlet må også bruges inden for økologisk landbrugsproduktion.
Udover pesticider kan anvendes mikrobiologiske midler som
alternativer. Det eneste godkendte mikrobiologiske
bekæmpelsesmiddel, der i dag må anvendes inden for anlægsgartneri
er Binab TF WP til bekæmpelse af svampesygdomme på græsarealer.
32

Du kan finde mere information i ”Vejledning i Planteværn, 2009”
(www.middeldatabasen.dk) og en opdateret liste vil findes på
www.danskeanlaegsgartnere.dk.
Tømidler/vejsalt
I 1999 blev der i Danmark anvendt 375.000 tons salt til fjernelse af is
og sne på de danske veje. Der saltes i gennemsnit ca. 75 gange i løbet
af en vinter, hvilket svarer til at der i løbet af en vinter spredes ca. 1-2
kg salt pr. m 2 vej i Danmark. Af dette havner ca. 15-30% i side- og
midterrabatter.
Salt er en af de mest alvorlige stressfaktorer for træer og buske langs
gader og veje. Saltet hæmmer planternes vækst og kan i værste fald
betyde at de går ud.
Herudover har saltningen af de danske veje gennem de seneste år
medført en stigning af saltindholdet i de øverste lag af grundvandet.
Der findes flere måder at mindske miljøbelastningen ved brug af
tømidler. Nedenfor er beskrevet to alternativer, hvoraf den ene
omhandler adfærd mens den anden fokuserer på alternative midler til
vejsalt.
1. Miljøvenlig saltning med vejsalt
Man bør reducere forbruget af vejsalt mest muligt. Dette kan bl.a.
gøres ved følgende:
• Afpas saltningen efter den aktuelle situation – sne skal ikke
smeltes væk.
• Anvend den rigtige mængde salt på det rigtige tidspunkt.
• Husk at informere medarbejderne om de forskellige metoder til
snerydning og saltning.
• Effektive saltspredere kan være med til at reducere
saltforbruget.
• Nogle metoder er mest relevante for saltning på større veje bl.a.
o Anvendelse af befugtet salt reducerer saltforbruget med
ca. en tredjedel. Med denne metode anvendes mellem 8
og 30 gram salt per m 3 .
o Anvendelse af væskespredning reducerer saltforbruget
med op imod 40%. Med denne metode kan man nøjes
med at sprede ned til 5 gram salt per m 3 .
33

Du kan finde mere information omkring befugtet saltning,
væskespredning mv. på følgende site:
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=
17658. Du kan finde mere information omkring typer af saltspredere
på følgende site:
http://www.svenningsens.dk/productlist.asp?showProducts=1&product
GroupID=4&menuProductGroup=4.
2. Miljøvenlige alternativer til vejsalt
De alternative tømidler er ofte dyrere og anderledes at bruge end
traditionelt vejsalt, men midlerne menes at være meget mere
miljøvenlige. Mange undersøgelser peger på, at de alternative tømidler
ikke er skadelige for beplantninger, og de ødelægger tilsyneladende
slet ikke jorden, som vejsalt gør. Tværtimod virker de fleste produkter
strukturforbedrende, foruden at de også har en vis gødningseffekt.
Den største ulempe ved de alternative tømidler er, at de er organiske
af natur og derfor har et vist iltforbrug, når de nedbrydes. Derfor er
der er en lille risiko for mindre iltsvind i store søer o. l. forbundet med
en uhensigtsmæssig anvendelse af disse midler.
Der findes følgende Svanemærkede miljøvenlige alternativer til vejsalt:
- Aviform L50 og Viaform L 50
- CMA 25% og 30%
- Ice-Away, Ice-Away 25, Ice-Away 30
En række andre typisk anvendte tømidler kan ikke Svanemærkes
grundet diverse omstændigheder. Disse er beskrevet nedenfor.
- Chlorid salte kan ikke svanemærkes, da indholdet af
chloridioner ligger langt over den fastsatte grænseværdi i
kriteriedokumentet på højst 1 vægt-procent.
- Urea kan ikke svanemærkes, idet indholdet af N overstiger
grænseværdien på 1 vægt-procent.
- Glycol kan ikke svanemærkes, idet iltforbruget er for højt i
forhold til den fastsatte grænseværdi.
- Sand og grus kan ikke svanemærkes da en fortsat reduktion i
undergrundens naturgrus kan give problemer for grundvandets
kvalitet, da naturgrus virker som filter for urenheder. Dertil
kommer at udvinding af grus fra bjerge kan være ødelæggende
for naturområder, samt at ved placering af grus og sand afgives
partikler til luften, som kan medføre luftvejssygdomme hos
mennesker.
34

Du kan finde mere information om tømidler her: www.ecolabel.dk.
Aviform L50 og Viaform L 50: (Producent: Addcon Nordic,
www.aviform.com). CMA 25% og 30%, Ice-Away, Ice-Away 25, Ice-
Away 30 (Producent: Nordisk Aluminat, http://www.aluminat.dk/)..
Spagnum
Spagnum er det øverste lag af højmoserne og består af tørvemos. I
flere lande, bl.a. Danmark, Tyskland og England diskuteres det, om
man er på vej til at tømme landenes højmoser for spagnum og
ødelægge værdifulde naturområder, men der er ingen tvivl om, at
spagnum er en begrænset ressource, hvorfor det anbefales at
begrænse brugen af spagnum.
Der er forskellige kvaliteter lige fra den grove, lyse og uomsatte
spagnum, der af anlægsgartnervirksomheder typisk bliver brugt til
surbundsbede, til den mere fine, mørke og mere omsatte spagnum,
der iblandet sand anvendes som topdressing på græsplæner. Naturligt
spagnum har typisk en pH værdi på mellem 3,5 og 4,5. Spagnum
bliver også anvendt til jordforbedring. Der skal dog tilføres store
mængder for at få en effekt og virkningen er kortvarig.
I 2007 og 2008 blev der udvundet henholdsvis 204.000 og 133.000 m3
tørv i Danmark. Hvor stor en andel der anvendes af anlægsgartnerne
vides ikke.
1. Miljøvenligt alternativ - kompost
Kompost kan erstatte nogle former for spagnum og samtidig mindske
brugen af kunstgødning. Men kompost kan ikke erstatte spagnum, når
det gælder opbygning af surbundsbede, da pH værdien i kompost
typisk er høj - som regel over 7.
Kompost kan virke strukturforbedrende på jorden således at den bliver
nemmere at arbejde med. Kompost kan anvendes som
jordforbedringsmiddel eller iblandes sand og derefter anvendes som
topdressing til græsplæner eller som vækstmedie til boldbaner.
Til forskel fra spagnum, der er inaktivt, indeholder komposten både
gødning og mikroorganismer, som planter og jord kan have glæde af.
Ved tilførsel af kompost tilføres næringsstoffer (f.eks. fosfor og
kvælstof), der langsomt frigives og helt eller delvist kan erstatte anden
gødning.
35

Der findes flere forskellige forhandlere af kompost til erhvervsmæssig
brug og herudover producerer mange kommuner deres egen kompost.
Kompost er ligesom spagnum underkastet gødningsloven og skal
deklareres (du kan se en oversigt over de enkelte produkter og
leverandører i Gødningsfortegnelsen nedenfor). Der findes også
kompost, der miljømærket med Blomsten: D-gro A (Solum Gruppen
www.ecolabel.dk.)
En fortegnelse over producenter og importører af jordforbedrings- og
gødningsstoffer kan findes her:
http://pdir.fvm.dk/Gødningsfortegnelse.aspx?ID=2055
Grusgravsmaterialer
Grusgravsmaterialer omfatter typisk sand, grus, sten, tørv, ler og kalk.
Forbrug af disse typer råstoffer er en nødvendig forudsætning for
mange aktiviteter inden for anlægsgartneri. Råstofferne er imidlertid
en begrænset ressource og indvindingen kan have negativ indflydelse
på landskabet.
1. Miljøvenligt alternativ - genbrugsbærelag
I Danmark har anvendelse af erstatningsmaterialer i stedet for
nyindvundne råstoffer vundet indpas gennem de seneste år. Bl.a. har
genanvendelse af byggematerialer samt oprensningsmaterialer fra
havne og sejlrender i de senere år udgjort 6-7% af den samlede
indvinding fra land og hav.
I anlægsgartnerier er der mulighed for at anvende alternativer til grus
og sand i forbindelse med bærelag og bundsikring. Nedenfor er
beskrevet nogle af disse alternativer.
Knust beton
Kan anvendes til bærelag som alternativ til stabilt grus. Bæreevnen
kan være større, bl.a. fordi materialet kan indeholde aktivt cement, der
hærder. Kornenes styrke er dog mindre, så bæreevnen kan ved tung
trafik falde relativt hurtigt. Der er ikke miljømæssige begrænsninger i
brugen af knust beton. Der henvises i øvrigt til Normer og vejledning
for Anlægsgartnerarbejde 2006.
Knust tegl
Kan anvendes som alternativ til stabilt grus eller fyldmateriale.
Kornene er imidlertid forholdsvis lette, hvilket betyder at bæreevnen
kan reduceres. Dette er dog kun et reelt problem ved tungere trafik.
36

Der er ikke miljømæssige begrænsninger i brugen af knust tegl. Der
henvises i øvrigt til Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde
2006.
Knust asfalt
Kan bruges til bærelag som alternativ til stabilt grus. Materialet kan
give efter for store statiske belastninger. Der kan være miljømæssige
begrænsninger i brugen af knust asfalt og materialet må ikke bruges
uden aftale med kunden. Der henvises i øvrigt til Normer og vejledning
for Anlægsgartnerarbejde 2006.
Slagger
Slagger kan ikke bruges som bærelag, kun som bundsikringslag, der
hvor vandspejlet ikke kan trænge ind i bundsikringslaget. Der er
mijlømæssige begrænsninger i anvendelsen, der skal anmeldes til
offentlig myndighed og materialet må ikke bruges uden aftale med
kunden. Der henvises i øvrigt til Normer og vejledning for
Anlægsgartnerarbejde 2006.
Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2006 kan købes via
Danske Anlægsgartners hjemmeside:
www.danskeanlaegsgartnere.dk/module.asp?item=11,10,0,46,42,5,67.
37