You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Náttúruvísindadeildin<br />
<strong>Fróðskaparsetur</strong> <strong>Føroya</strong><br />
Lærere:<br />
Censor:<br />
Skriftlig eksamen<br />
i<br />
Fiskebiologi<br />
Tirsdag 16. desember 2003<br />
Kl. 9.00 –13.00<br />
Eksamen er uden lærebog<br />
<strong>Opgave</strong>rne skal besvares på dansk eller engelsk.<br />
Jákup Reinert<br />
Eyðfinn Magnussen<br />
Peter Grønkjær, Århus Universitet
<strong>Opgave</strong> 1 (25 %)<br />
Biologisk set drejer livet sig om at formere sig: At få flest muligt afkom, som så er i stand til at føre<br />
generne videre til kommende generationer.<br />
Idealfisken har følgende egenskaber:<br />
• Er stor, da den bliver ”født”<br />
• Vokser hurtigt<br />
• Vokser gennem hele livet<br />
• Har høj fekunditet<br />
• Bliver tidligt kønsmoden<br />
Ingen fisk er i stand til at opfylde alle disse egenskaber samtidig. Ofte er det således, at hvis man<br />
“vælger” en af egenskaberne, fravælger man samtidig nogle andre.<br />
Forklar, hvorfor de ovenfor beskrevne faktorer er vigtige for fiskens formeringskapacitet, og<br />
hvordan faktorerne er koblede.<br />
<strong>Opgave</strong> 2 (25 %)<br />
Hvordan vil henholdsvis en fiskebestand og et fiskesamfund (fish community) blive påvirket, når<br />
de udsættes for fiskeri?<br />
I besvarelsen bør indgå forhold som: Alder og størrelsessammensætning, redskabsselektivitet,<br />
rekruttering, tæthedsafhængighed (density-dependency) og life-history parametre.<br />
<strong>Opgave</strong> 3 (25 %)<br />
På Færøbanken findes 4 arter af rødfisk.<br />
a) Hvilke arter er der talen om?<br />
b) Hvilken familie (Fæ: ætt) tilhører rødfiskene, og hvad er karakteristisk for denne familie?<br />
c) Hvilken orden tilhører de? Nævn andre fiskefamilier, der også tilhører denne orden.<br />
<strong>Opgave</strong> 4 (25 %)<br />
I forbindelse med videnskabelig rådgivning og regulering (management) af fiskerier og<br />
fiskebestande indgår der ofte såkaldte biologiske referenceværdier (reference points). Endvidere<br />
skelnes der ofte mellem target (mål) reference-værdier og limit (grænse) referenceværdier.<br />
a) Gør rede for forskellen mellem target og limit referenceværdier.<br />
b) Forklar, hvad der menes med følgende referenceværdier:<br />
FMSY , Fmax , F0.1 , Flim , Fpa , BMSY, Blim , Bpa
Vejledende korte svar til eksamensopgaver i fiskebiologi<br />
<strong>Opgave</strong> 1: (s. 55).<br />
16. desember 2003<br />
Store fisk er mindre udsat for predation end små fisk. Det er derfor en fordel at være stor. Dette<br />
kan opnås ved: at være født stor, at vokse hurtigt, eller at vokse over lang tid.<br />
Både mængden og størrelse af æg en fisk gyder, afhænger af moderfiskens størrelse. En stor fisk<br />
gyder både større og flere æg, end en lille fisk. Fiskelarver, der kommer ud af et stort æg, vil<br />
således have større overlevelsesmuligheder end dem, der kommer fra små æg. Ved at vokse hele<br />
livet, gyder du både flere og større æg for hver sæson. Desuden øges den relative fekunditet (æg pr<br />
kg kropsvækst) også gennem livet, samtidig med at klækningsprocenten af æggene forøges.<br />
Den totale mængde af æg kan også forøges ved at starte gydningen på et tidligt tidspunkt i livet.<br />
Sansynligheden for, at fisken stadig er i live, da den bliver kønsmoden, vil således være større, men<br />
afkommet vil derimod have en mindre størrelse, og således mindre overlevelsesmulighed. (Også vil<br />
mængden af æg, der bliver gydt, være mindre)<br />
Den energi, som fisk får ved at indtage føde, kan kun bruges en gang: Enten til kropsvækst eller til<br />
kønsprodukter (æg/mælk). Fisk, der bliver tidligt kønsmodne, bruger energien til kønsprodukter på<br />
bekostning af væksten. Fisk, der bliver tidligt kønsmodne, bliver derfor ikke store.<br />
Generelt kan siges, at hurtigvoksende fisk (stort K) bliver kønsmodne ved en lav alder og lille<br />
størrelse, de har en kort levetid og bliver ikke særlig store.<br />
<strong>Opgave</strong> 2: (Kap. 12, s. 239-257)<br />
Fiskeriet et ikke jævnt fordelt på alle fiskearterne i et område, men fokuserer på nogle udvalgte<br />
arter (Target-arter). Fiskeriet er også selektivt, hvilket medfører, at det oftest er de største fisk, der<br />
bliver fjernet fra populationen. Der er også forskel i mellem de forskellige fiskeredskaber. Nogle er<br />
bedre til at fange små fisk, mens andre fanger støre fisk. For trawls (og garns) vedkommende, kan<br />
selektionsmønstret delvis styres ved regulering af maskestørrelsse.<br />
Der findes også andre reguleringsformer, som er tilknytter til redskaber f.eks. skilleriste. Fiskeriet<br />
medfører derfor, at alders- og størrelsessammensætningen i en befisket bestand vil blive forskudt<br />
mod venstre, så at fiskebestanden vil være sammensat af både yngre og mindre individer.<br />
Ændringen i fiskebestandes størrelsessammensætning vil på samfunds (community niveau vise sig<br />
som ændringgn i størrelsesspektrets hældning. Hældningen vil blive stejlere ved øget fiskeri.<br />
I følge stock-recruitment teorien er rekrutteringen afhængig af gydebiomassen. I Beverton & Holt<br />
modellen har rekrutteringen en assymptotisk værdi, mens Ricker modellen antager<br />
tæthedsafhængighed, hvilket medfører, at rekrutteringen vil falde, efter at gydebiomassen har<br />
opnået en vis størrelse.<br />
Generelt kan siges, at det er de fiskearter, der har de sene levemåder, der er mest følsomme overfor<br />
fiskeri. Arter,der har en stor maksimum længde, vokser langsomt, bliver sent kønsmodne og har et<br />
lavt formeringspotentiale. I et økosystem med intensivt fiskeri, er det disse fiskearter, der vil være i<br />
tilbagegang, mens fiskearterne med hurtig levemåde vil have framgang.
<strong>Opgave</strong> 3: (s.14-18)<br />
a) De 4 rødfiskarter, talen er om, er: Stor rødfisk (Sebastes marinus), dybhavsrødfisk (S.<br />
mentella), lille rødfisk (S. viviparus) og blåkjæft (Helicolenus dactylopterus).<br />
b) Rødfisk tilhører familien Scorpaenidae. De er karakteristiske ved at være lidt lateralt<br />
sammentrykket. På hovedet findes sædvanligvis mange pigge og kamme. Mundåbningen er<br />
generelt stor med underbid. Gællelågen besat med pigge. Skællene er ru. En sammenvokset,<br />
hvor den forreste del har pigstråler, mens den bageste del har blødstråler. Gatfinnen har 1-<br />
3 pigstråler og 3-9 blødstråler. De fleste arter har indrebefrugtning. Nogle af arterne (f.eks.<br />
Sebastes) lægger levende unger.<br />
c) Rødfisk tilhører ordenen Scorpaeniformes (panserkindede fisk). Liparida (ringbuge)<br />
tilhører også denne orde.<br />
<strong>Opgave</strong> 4:<br />
a) Det ligger selvfølgelig i benævnelserne, men target er noget, man fastsætter sig som mål for<br />
sin regulering, f.eks en bestemt beskatningsgrad, f.eks. Fmax eller F0.1 (dette har man i den<br />
færøske regulering, og agter at indføre i EU), eller en bestemt gydebiomasse (f.eks.<br />
regulering af lodde ved Island). Limit er værdier, man enten ikke skal overskride (Flim) eller<br />
gå under (Blim) – anvendes i forbindelse med Precautionary Approach.<br />
b) Der forventes, at der gives en definition og en forklaring, evt illustreret grafisk. Dvs., FMSY<br />
og BMSY forklares ud fra en generel produktionsmodel, Fmax og F0.1 ud fra Yield perRecruit<br />
betragtninger og Flim, Fpa, Blim, Bpa ud fra stock-recruitment forhold inklusivt Precautionary<br />
Aproach konceptet og betragtninger.
Change language