En kunstskole på Sandoy, Færøerne - Nina Alberg Arge

Færøsk kunst:
I forhold til indbyggertal, har Færøerne altid haft
et meget højt antal kunstnere. Nu til dags er billedkunsten
altdominerende, men den er egentlig
forholdsvis ny. Færøernes fattighed og barske
overlevelsesvilkår har ikke kunnet give mulighed
for unge kunstnersind til hverken at have tid eller
redskaber til at male eller udtrykke sig visuelt. Den
traditionelle og ældgamle færøske kunst findes i
form af fortællekunsten, det mundtligt videreleverede
ord i form af sagn eller kvæde, den færøske
visesang, ofte akkompagneret af den karakteristiske
kædedans. Denne trang til at udtrykke sig
kunstnerisk efter sulten var stillet og de primære
behov stillet, har været redningen for det færøske
sprog. Da det først var i 1846, at der kom et færøsk
skriftsprog, har det været under stort pres for at
gå i glemmebogen og hermed en stor del af den
færøske identitet.
I 1802-65 levede den første færøske maler, vi ved
om, Díðrikkur á Skarvanesi. Hvordan han skaffede
maleredskaber har været en gåde, da det ikke
var muligt at købe disse på Færøerne dengang.
Siden har der været en række billedkunstnere,
mest kendt af dem alle var Sámal Joensen Mikines
(1906-79) og den lige afdøde Ingálvur av Reyni.
Færøernes mest kendte multikunstner er William
Heinesen (1900-1991), der mest er kendt for sin forfatterskab,
men som også spillede musik, tegnede
og malede og i hans senere liv, gik i gang med papirklip,
som nu er næsten ligeså kendte som hans
bøger.
Det nuværende kunstnermiljø består af hovedsagelig
malere, men også af et par keramikere og
skulptører, samt en voksende skare af tekstilkunstnere,
der ser store muligheder i Færøernes uld-ressourcer.
Enkelte mere moderne kunstformer, som
foto/video og installationskunst er også ved at
komme til.
17