Vi søger slægtens spor.pdf - Thisted Museum

Nyt flisegulv og skab
Der blev, som omtalt, lagt nyt gulv (det nuværende).
Det har en svag glidende stigning op mod alterbordet.
Derfor den lille kant fra gangen i kirken. I koret blev der også
grupperet lidt om. Der var ikke noget skab til de daglige
rekvisitter til altergangen. Der var i sydsiden i hjørnet op
mod korbuen en gammel servante, hvor alterbægre og vaskefad
kunne være. Desuden var der en stang med plysforhæng
hvor alterkjole og messehagel kunne hænge bag.
Det skulle somme tider have en ordentlig gang naftalin, fordi
møllene vældig godt kunne lide rødt plys - så der var af
og til en vældig “aroma”. Men, så fik vi det nuværende
skab - dog ak og ve, der var ikke plads til vaskefadet. Det
kunne ikke undværes, mente Berg, for han skulle have rene
hænder, når han skulle dele brødet ud. Det varede noget
inden vi fik ham overbevist om, at en vådserviet også kunne
give rene fingre. Det blev på den betingelse, at jeg skulle
lukke dem op, så de var nemme at få fat i. Den handel fik vi
på plads, og det gik fint med de rene fingre.
Døbefonden
Døbefonden havde stået lidt længere omme ved nordsiden,
og lidt gemt bag korbuen. Den kom om på sin nuværende
plads, hvor den jo, som alle ved, kan ses nede fra
kirken. Den blev også hævet, da det meste af fundamentet
havde været gemt under gulvet. Den blev nok lidt rigelig
høj - det kneb for en dame med korte ben at nå, når barnet
skulle holdes ind over dåbsfadet. Det gjorde det ikke bedre,
at der over på fonten lå en ring, eller krans. Den var lavet af
den samme sort træ som kanten på alterskranken, maghoni.
Den skulle alt skinne, men jeg slog et slag for at få den fjernet
nu vi var i gang med at forandre, men vandt ikke gehør
på dette tidspunkt. Heldigvis lykkedes det senere at få dette
“Wc-bræt” fjernet. Vor gode smedemester Gregersen
lavede et rustfrit fad, som står på fire ben ned i selve fonten.
Herpå står dåbsfadet, og vi kan se selve fonten indeni.
Det var efter min mening den bedste julegave det år.
Før i tiden blev barnet ved dåben dyppet ned i fonten
med hele kroppen, men det var jo så sommetider, at barnet
fik vand i lungerne, eller lungebetændelse. Siden 1575 har
der i Hillerslev været et dåbsfad, og så må børnene nøjes
med de tre sjatter vand over hovedet. Hvor mange børn,
der efter dåben fik lungebetændelse i Hillerslev melder
historien intet om.
Det gamle kirkegulv
Vinduet, som sidder i nordsiden skal være det oprindelige,
uden forandring. Vi dykker ned til gulvet, og ved
den sydlige korbueskranke er der en lille lem i gulvet. Hvis
vi åbner den, ser vi 80 cm. nede det gamle kirkegulv, som
bestod af pik-sten. Det var vores dygtige arkitekt Poul
Hansen, der fandt ud af, at når der på ydersiden var en
skråkant-sokkel, så måtte der også være det på indersiden.
Derfor blev der gravet ned ved den sydlige søjle under buen.
Man fandt så det gamle gulv. Man kan så spørge, hvorfor
gulvet er blevet hævet. Det har formodentlig været fordi
17
Lokalhistoriske skrifter for Hillerslev sogn. Nr. 6, 2003
en del er begravet i kirken. Vi fandt blandt andet knoglerester
oppe under alteret, da vi flyttede bordet.
Der skrives, at en kirkeværge, som boede i Kanstrup
(nok før det blev delt) Søfren Jensen og hans kone, skulle
være begravet deroppe. Vi var alle enige om, at det nok var
Søfren Jensen, vi hilste på. Der har ved flere lejligheder været
fundet rester andre steder i kirken. Blandt andet fandt
man i 1910 to gravkamre, som blev dækket til igen. Det var
måske i forbindelse med installeringen af nye stole. Da der i
1948 blev gravet ud til fyrekælder i sydvest-hjørnet af kirken,
blev der også fundet rester. Det har tilsyneladende
været ret almindeligt en overgang med begravelser i kirken.
Måske har det også haft noget med rang at gøre. Godt, at
det har fået ende, ellers havde vi vel i dag siddet helt oppe
under loftet. For mig faldt noget i hvert fald på plads. Jeg
havde altid syntes, at det var mærkeligt med en så stor og
flot korbue, og så to så korte portaler eller søjler. Det stod
ikke rigtig i forhold til hinanden, men når vi så kommer 80
cm. ned til det gamle gulv, så passer pengene bedre! Det
har måske også lidt med akustikken at gøre, at gulvet er
hævet.
Lysekroner
Lysekronerne. Den øverste, som er den mindste, er fra
1907, men hvor den kommer fra, ved jeg ikke. Den nederste
er fra 1909, og skænket af kvinder i sognet, “ingen navne”
Kirkemurene
Jeg vil lige nævne murene. Under restaureringen var al
mørtel hugget af helt ind til kernen på nordvæggen og over
korbuen. At murerne kunne få den pudset lige så ujævn, så
den så præcis så gammel ud som før, det synes jeg var meget
flot. Sydmuren havde været lige så flot før man i 1886
fik de store vinduer og samtidigt lavede den gamle flotte
væg så glat, som den nu står. Det ville have kostet 6000 kr.
mere under restaureringen at lave den tilbage i sin gamle
stil, og dermed være mage til nordvæggen. Det mødte modstand
hos enkelte, og blev droppet - synd!
De to nordvinduer i skibet er også de oprindelige, og
kvindedøren er for længst tilmuret. Kvindesiden kaldes
også spindesiden.
Skt. Peder
Jeg har helt glemt vor gode ven Skt. Peder. Det er ham,
der sidder på korbue-søjlen, og det er ham, kirken er viet til.
Da Hillerslev kirke var under Vestervig Kloster blev den ikke
benævnt som Hillerslev kirke, men som Skt. Peder kirke.
Tårnet og kirkeklokkerne
Der er ikke meget at sige om tårnet. Det er 25 m. højt,
og inddelt i tre lofter. Der er adgang fra kirken ad en vindeltrappe.
Der er 4 glamhuller, hvor der hænger klokker i de
2. Den store klokke blev omstødt i 1641. Der havde allerede
i 1630 gået bud fra bønderne til kongen: “Vores klokke er
sprukken, så den ikke kan høres over sognet, hverken når