Vi søger slægtens spor.pdf - Thisted Museum

døde, og til begravelsesdagen. Da Frederik den 9. døde ønskede
dronning Margrethe, at alle landets klokker skulle
ringe fra følget drog fra Holmens kirke og til de var kommet
til Roskilde domkirke. Så vidt jeg husker, var det fra 11.3o til
12,30. Det var en væsentlig afkortning.
Det mere festlige! Kimning til bryllup og højtider. Vi
kan ikke kalde det for ringning, men måske en slags festkimning,
afhængig af, hvilken melodi graveren er heldig at
få tryllet frem, og om klokken er rigtig stemt! Vi har kimning
på helligdage mellem påske og pinse. Det er en gammel
skik, som man har afskaffet de fleste steder, enten det nu er
graveren eller menighedsrådet, eller måske begge parter.
Spørges der nu, hvad denne kimning betyder, så må svaret
vel være, at det er opstandelsens glæde, der kimes for. Det
kunne kaldes en æres- og sejrskimning.
Endelig ringning til gudstjenester. Alle ved vel, at den
starter på timen før gudstjenestens begyndelse. Den betyder
i dag, som den altid har gjort “en kalden til gudstjeneste”
og er der onde ånder, så flyver de nok også væk i
dag! Vi kan nok sige, at klokkens kalden blev hørt bedre for
år tilbage, om end den kalder lige så højt, som den altid har
gjort. Det er de øren, der høres med, der har ændret sig.
Der ringes første gang på timen før gudstjenesten,
dernæst en halv time før, og så endelig sammenringning på
klokkeslettet ved gudstjenestens begyndelse. Den starter
ved første slag i sammenringningen, er jeg blevet fortalt.
Der sluttes med bedeslag. Enhver ringning skal altid slutte
med bedeslag. Fra gammel tid var det sådan, at man slog 3
slag efter første ringning, 6 slag ved anden gang, og ved
sammenringningen 9 slag. Da vi i Hillerslev har 2 klokker,
slår man i alt 9 slag med hver klokke - skiftevis stor og lille
klokke. Bedeslagene er desværre mange steder blevet sløjfet.
Tidligere havde netop de to hold bedeslag noget med
tidsberegningen at gøre. Da gik man jo ikke rundt med ur,
hverken på armen eller i vestelommen. Man kunne høre på
bedeslagene, hvor lang tid, der var til gudstjenestens begyndelse.
I dag har man en del steder indført at ringe første
gang en halv time før, og anden gang et kvarter. Så har bedeslagene
nok ikke så meget at sige med hensyn til tidsberegningen
- så skal man i hvert fald ikke bo ret langt fra
kirken. Spørger man, hvorfor denne afkortning i tiden, så er
svaret helt sikkert “det er meget lettere”. Men, hvem har
sagt, at det skulle være let! Lad os dog holde fast ved traditionerne,
ellers ender det vel med en skønne dag, at der er
unødvendigt at ringe til gudstjeneste.
Men hvad betyder bedeslagene? Der er nok flere udlægninger,
og jeg kender ikke dem alle. Der har været sagt,
at der ringes for treenigheden. Jeg betragter det mere som
en ringning “i fred”. Mon der er nogen, der kan sige sig fri
for en vis højtidelig stemning, når bedeslagene ringer fred,
enten det så er for dagen eller natten, eller gudstjenesten.
Eller når de lyder over en kiste, der sænkes i graven. Han,
der slår dem, kan i hvert fald ikke. Den tid er dog forbi, hvor
man blottede hovedet, når bedeslagene lød, selv om man
stod ude i marken. Der var endda nogle, som gjorde det
under hele ringningen.
Hvad angår morgen- og aftenringningen kaldes det i
19
Lokalhistoriske skrifter for Hillerslev sogn. Nr. 6, 2003
vore dage “at ringe solen op og ned”. Solen kan nu let
komme noget bagefter nu til dags, da der nogle steder bliver
ringet kl. 16,00, andre steder kl.17,00.Det er ikke let at
være sol! Nej, de to ringninger stammer helt tilbage fra klostrenes
tid. Da kaldte man det ringning til bøn, morgen og
aften. Gad vide, om de også havde haft tid til dette midt på
eftermiddagen i klostrene.
Da det nu er klokken der ringes med, så skal den også
betænkes.
Der er en del steder med automatisk ringning. Det er jo
så let bare at stille uret og trykke på en knap. “Der spares
penge”, er der en del menighedsråd, der tror. For det første
er håndringning mere skånsom mod klokken, og giver en
skønnere klang. Der er mere føling med klokken i det hele
taget, og så må det også godt kunne høres, at der er et
menneske, der står og ”klokker” i det!
Til sidst Gammeltoft Hansens spørgsmål: Hvilken
graver kommer dagligt op og ser på klokken, hvis han bare
kan trykke på en knap i bunden af tårnet? - Godt spørgsmål!
Kapellet
Kapellet blev bygget i 1943 efter en ihærdig indsats fra
pastor Berg. Selve kappelrummet blev frisket lidt op, da vi i
1978 fik fyret flyttet om i bygningens nordside. Da blev
væggen imellem fyrrummet og kapellet isoleret med en tyk
isolationssten, af hensyn til temperaturen i kapellet. Det var
de to brødre, murermestrene Anton Jensen, Hillerslev og
Andres Jensen, Brund, der byggede kapellet. Jeg ved ikke,
hvem der har lavet dørene, men beslagene og hængslerne
kender jeg ophavsmanden til. Det er smed Bojsen, Brund.
Han var bror til de to murermestre. Jeg havde været ved
kirken i mange år, da Bojsen en dag var på kirkegården. Han
kom hen og tog mig i armen, og trak mig med om til kapellet.
Samtidigt med, at han pegede på beslagene spurgte han:
”Ved du, hvem der har lavet de beslag?” Jeg måtte bekende,
at det vidste jeg ikke. Så stod han og smågyngede i
knæene og grinede skælmsk - “de haar æ, og hvis der er
nogen, som spørger dig, hvem der har lavet dette, så kan
du bare sige: de haar æ sme i Brund, så nu ved do det.”
Korset, Hylden og lysestagerne i kapellet har tømrer
og snedkermester Oswald Rotbøll, Skovsted lavet. Jeg kan
ikke huske årstallet, men det var naturligvis i samråd med
arkitekt Poul Hansen. Det var også Rotbøll, som lavede
skabet oppe i koret.
Peder Palladius
Jeg vil slutte med nogle få linjer fra Peder Palladius,
som han skrev for over 400 år siden:
“Inde i kirken er der især 3 ting, I må være omhyggelige
med, og det er døbefonten, prædikestolen og alteret. Var de
tre ting der ikke, så var der ingen brug for jer og disse mure,
som danner dette rum.” Når han nævner døbefonten først
er det vel fordi, den dengang stod nederst i kirken. Om
prædikestolen sagde han, at det var meget vigtigt at den
var anbragt i sydsiden, højere end de andre stole. Det