Vi søger slægtens spor.pdf - Thisted Museum

Da Bedstefar blev Gaardmand
I 1850erne var det daarlige Tider for Landbruget, og
en del Ejendomme kom til Tvangsauktion. - Mine Bedsteforældre
havde allerede samlet saa meget sammen, at de
mente, de kunde købe en lille Gaard inde paa den gode
Jord. Bedstefar fik talt med et Par Mand, der lovede at kautionere
for ham, hvis han fik handlet (hvad hverken de
troede eller haabede.) Bedstefar kom til flere Auktioner; der
skulde handles forsigtigt, og hver Gang var der nogen, der
havde Raad til at byde mere, saa hver Gang kom Bedstefar
skuffet hjem. Saa hørte de, at der var en Gaard i Brund, der
skulde til Auktion. Bedstefar havde tabt Modet - men
Bedstemor sagde: „Nu gaar Du ud og ta’r den bedste og
fedeste af vore Gæs. Den slagter jeg og gør i Stand, og saa
gaar Du ud til Auktionsholderen i Thisted med den og
siger, at Du har i Sinde at komme til Auktionen.“ - Dagen
kom, Bedstefar gav et Bud, Hammeren faldt øjeblikkeligt. -
De forbløffede Kautionister blev kaldt frem og Auktionsholderen
sagde: „Der skal I skrive under’ Det gjorde de, og
saa var Bedstefar Gaardmand.
Min Far var 7 Aar dengang. Det var helt nye Omgivelser
med ganske tæt paa. Den første Morgen, han var ude
for at se sig om, traf han Naboens jævnaldrende Søn. De
slog sig ned mellem Gaarden og prøvede en Samtale - det
mislykkedes. Nabodrengens Sprog var uforstaaeligt, indtil
han blev saa ærgerlig over Fars gentagne HWA? - at han
sprang op, gik og raabte: „Do fostaar mæ jo nok, Din forbandede
Ralt!“ – Det var det eneste, Far forstod.
Naar saadan en Tilflytter slog sig ned i en Landsby,
var han ikke antaget med det samme. Med Bedstefar gik
det hurtigt: Ved det første Gilde, de var til, vilde en af
Byens stærke Mænd prøve Kræfter med ham. Det foregik
36
Thyboer
Otto Andesen var sognepræst i Karlby og Voldby på Djursland. Da han blev pensioneret, flyttede
han sammen med sin hustru Stinne til Hou gamle Skole for at nyde sit ortium. I 1974 dikterer han
sine erindringer, og Stinne nedskriver dem. Heri fortæller han om sin bedstefar Anders Ramsgaard
og sin far Jens Andersen, kaldet Moustsen. Med tilladelse fra Otto Andersens søn, Kristen Erik
Andersen, Mors, bringer vi et uddrag af erindringerne.
Otto og Stinne Andersen
Lokalhistoriske skrifter for Hillerslev sogn. Nr. 6, 2003
paa den Maade, at hver sad paa sin side af Bordet og
bøjede sin Langfinger og saa „trak de Krog“. Det gjaldt om
at trække Modparten op fra Sædet. Bedstefar sad paa Bænken
ved Vinduet, den anden paa Stolen overfor. - Bedstefar
trak ham op og lidt hen over Bordet og gav saa pludselig
slip. Den anden væltede bagover med sin Stol og fløj mod
Muren, der skilte Stuen fra Køkkenet, Muren var bygget af
Lersten, og han røg gennem den og ud i Køkkenet. - Vild
Jubel - Bedstefar var antaget.
Slavekrigen
I Begyndelsen af 1848, da Oprøret ulmede ved den
sydlige Grænse, løb et Rygte med Lynets Hast sydfra mod
Nord. - En Dag naaede det Thisted. Det gik ud paa, at
Oprørerne havde lukket 400 Tugthusfanger (Slaverne) i
Rendsborg ud, bevæbnet dem og sendt dem nordpaa for at
skænde, brænde og myrde. Paa deres grusomme Færd var
de naaet til Mors.
Der blev stor Ophidselse i Thisted, man mente, at der
maatte være Forræderi med i Spillet, siden de var kommet
saa langt, før man fik Bud. - Man mistænkte Amtmanden i
Thisted for at have fortiet Sagen og tøvet med at træffe
Krigsforberedelser, og da Amtmanden kom ud fra Raadhuset,
truede, skældte og spyttede Folkemængden. Det saa
faretruende ud, da Borgmesteren kom til og fik den ophidsede
Mængde beroliget: ”Saa sagte, saa sagte, kære Børn,
vi skal nøje undersøge Sagen“ og ledsagede Amtmanden til
hans Hjem.
Samme Dags Aften, da mine Bedsteforældre var gaaet
til Ro, begyndte Kirkeklokkerne at ringe til Tegn paa, at der
var Ufred i Landet. Henad Kl. 12 blev der banket paa Ruden
- det var Sognefogeden, der kom med Bud om, at Bedstefar
skulde møde ved Kirken Kl. l med det bedste Vaaben, han
kunde faa fat paa - Bøsse, Fork eller Le - og under Sognefogedens
Kommando skulde Flokken marchere til Vildsund
for at hindre Slaverne i at gøre Landgang i Thy.
Bedstefar havde en Jagtbøsse, men han har aldrig lagt
Skjul paa, at han ikke hørte til de modige, og han fortalte
selv, at han gemte Bøssen og tog en Fork i Haanden - han
gik ud fra, at de med Bøsserne skulde i første Række. - Naar
han fortalte det, spurgte vi Børn altid: „Kund I da fo jer te
aa stek en Fork y e Maw a jen?“ hvorpaa han regelmæssig
fik Opkastningsfornemmelser - til vores Morskab.
Bedstefar gik med sin Fork til „Nystrup“ for at faa et
Trøstens Ord af sin afholdte Arbejdsgiver og for at faa
Følgeskab af dennes 2 voksne Sønner. Manden, Jens
Nystrup, havde omtanke og kommanderede Konen til at
sætte Mad og Dram frem og desuden smøre forsvarlige