Dispensation fra bevarende lokalplan - Naturklagenævnet

NATURKLAGENÆVNET
NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER
Nr. 250, august 2002
Frederiksborggade 15, DK-1360 København K
Tlf: 3395 5700 / Fax: 3395 5769 / nkn@nkn.dk
Dispensation fra bevarende lokalplan – ”planens principper” – lokalplanredegørelsens
betydning
ISSN 0909-1882
Græsted- Gilleleje Kommune havde meddelt dispensation fra en bevaringslokalplan fra 1985 for
Udsholt Landsby samt landzonetilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af 7 boliger i 3
gårdlænger på en ejendom i Udsholt Landsby.
Ejendommen var oprindelig en firelænget gård. I 1987 konstaterede kommunen, at 3 af de 4
længer var nedrevet. I den fjerde længe blev der i 1987 givet byggetilladelse til indretning af 4
ejerlejligheder. Baggrunden for kommunens nu meddelte landzonetilladelse og dispensation fra
lokalplanen var bl.a. et ønske om, at gården blev genopført, således at den karakteristiske
firelængede gårdtype genopstod.
Ifølge lokalplanens formålsbestemmelse, skal lokalplanen bl.a. sikre bevaringen af de historiske,
arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige værdier i og omkring landsbyen. I redegørelsen til
lokalplanen fra 1985 anføres det bl.a., at landsbyen består af 25 boliger med flere gamle
firelængede gårde, og at der kun må opføres meget få nye boliger (2-3 inden 1992) som
udfyldning af landsbyen.
Naturklagenævnet udtalte bl.a.:
”Spørgsmålet er om kommunen har haft hjemmel til at dispensere fra (lokalplanens) § 3.1.1, hvor
området udlægges til boligformål, og hvor det bestemmes, at der på hver ejendom kun må opføres
eller indrettes en bolig for en familie. Naturklagenævnet finder, at bestemmelsen er tæt knyttet til
lokalplanens hovedformål om at bevare landsbykarakteren og landsbymiljøet i denne mindre
landsby. Der vil derfor kun kunne tillades en meget begrænset fravigelse heraf ved en
dispensation, uden at dette kommer i strid med planens principper.
Tilføjelsen i § 3.1.1 - hvori det anføres, at byrådet kan godkende, at der indrettes bolig for mere
end 1 familie pr. ejendom - indebærer, at hovedbestemmelsen kan tillades fraviget ved en
dispensation i lidt videre omfang, end hvis tilføjelsen ikke fandtes. Med den meddelte dispensation
til 7 boliger – udover de allerede 4 tilladte – har kommunen imidlertid efter Naturklagenævnets
opfattelse tilladt en så markant fravigelse fra hovedformålet med lokalplanen, at dette må anses for
at være i strid med planens principper og derved går ud over kommunens
dispensationskompetence. Der må herved henses til, at der er tale om en mindre landsby – ved
lokalplanens vedtagelse bestod landsbyen af ca. 25 boliger – og at der ifølge redegørelsen til
lokalplanen kun er forudsat opført ganske få boliger (2-3 inden 1992).
En dispensation til det ansøgte byggeri vil således efter Naturklagenævnets opfattelse ikke kunne
meddeles efter § 19, stk. 1, men kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Herudover kommer at Naturklagenævnet ud fra de planlægningsmæssige hensyn, der skal
varetages ved administrationen af planlovens § 35, stk. 1, heller ikke finder, at der er grundlag for
at meddele landzonetilladelse til en så betydelig boligudbygning, i den lille bevaringsværdige
landsby i strid med den for området gældende lokalplan.

Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Græsted-Gilleleje Kommunes dispensation fra
lokalplanen af 4. juli 2001 ophæves, og den meddelte landzonetilladels af 16. januar 2001 ændres
til et afslag.”
(Afgørelse af 11. februar 2002, j.nr. 97-31/200-0261 og 97-33/200-0603)
• Pl § 19, stk. 1 og § 35, stk. 1
• Dispensation
• Bevarende lokalplan