NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr 1, november 1993

NATURKLAGENÆVNET
ORIENTERER Nr 1, november 1993
Vindmøller - landskabelige hensyn,
planlægningsgrundlag, støjgener, særligt
beskyttede områder samt kystnærhed.
_______________________________________
A En landzonetilladelse til opstilling
af en 250 kW vindmølle på en 30 m høj
bakke, ca. 600 m fra Kalø Vig blev efter
klager fra omboende m.fl. - og med
landzonemyndighedens tilslutning -
omgjort til et afslag.
NKN (9 medlemmer) udtalte énstemmigt
efter besigtigelse af området:
"Der bør ved vurderingen af ansøgninger
om landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller lægges mere vægt på landskabelige
hensyn, end det er fremgået af
hidtidig praksis. NKN finder det af
landskabelige grunde ganske uacceptabelt,
at der opstilles en vindmølle det
ansøgte sted."
(Skr. 08.01.93, j nr. 31-21).
______________________________________
B Et amt havde i overensstemmelse med
kommunens indstilling afslået at meddele
landzonetilladelse til udskiftning
af en eksisterende 225 kW vindmølle med
en 500 kW mølle. Den ansøgte mølle agtedes
opstillet ca. 35 m øst for den
eksisterende mølle. I området var der
inden for en radius på 1 km opstillet i
alt 10 vindmøller.
Afslaget var begrundet i et netop vedtaget
kommuneplantillæg, hvorefter der
ikke burde opstilles enkeltstående møller
i det pågældende område, ligesom
det ved fornyelse af bestående møller
"skal overvejes, om der kan gives tilladelse
til genopstilling."
Klageren oplyste, at møllen ville blive
placeret i en lavning og derfor ikke
ville synes højere end den eksisterende.
NKN (11 medlemmer) stadfæstede énstemmigt
amtets afslag og udtalte, for det
første, at planlovens bestemmelser om
landzone bør administreres i overensstemmelse
med en kommuneplanlægning,
der særligt angår opstilling af vindmøller.
For det andet, at de landskabelige
hensyn generelt bør opprioriteres
i vindmøllesager.
(Skr. 08.01.93, j nr. 31-40).
______________________________________
C Et amt havde afslået at meddele
landzonetilladelse til opstilling af 5
vindmøller a 250-300 kW med den begrundelse,
at møllerne ønskedes opstillet
inden for en afstand af 2 km
til allerede opstillede eller tilladte
møller.
Regionplanen indeholdt ikke retningslinier,
der begrænsede muligheden for
opstilling af vindmøller i området.
På tidspunktet for afslaget forelå et
offentliggjort forslag til kommuneplantillæg,
hvorefter der i området
kunne opstilles mindre grupper på 3-5
møller, men normalt ikke enkeltstående
møller. Endvidere skulle der som hovedregel
overalt være en indbyrdes
afstand på mindst 2 km mellem møller,
mølleklynger eller -parker. Kommuneplantillægget
blev endeligt vedtaget
ca. 3 måneder efter amtets afgørelse.
NKN's flertal (8 medlemmer) omgjorde
efter besigtigelse og møde med parterne
amtets afslag til en tilladelse.
Nævnets flertal udtalte bl.a., at den
foreliggende sag vedrører etablering
af 5 ens vindmøller i en gruppe, og
der findes ikke en anden møllegruppe
inden for en afstand af 2 km. Selvom
den nærmeste enkeltstående mølle, der
står i en afstand af 1,5 km, skulle
blive udbygget til en gruppe af møller,
anser NKN det efter det, der er
konstateret ved besigtigelsen, for
overvejende betænkeligt at modsætte
sig det ansøgte.
Om de landskabelige hensyn og om kommuneplanlægningen
udtalte NKN sig som
i afgørelse A og B.
Mindretallet (1 medlem) stemte for

stadfæstelse af amtets afslag.
(Skr. 08.01.93, j nr. 31-17).
______________________________________
D Et amt afslog i juni 1992 at meddele
landzonetilladelse til opstilling af en
150 kW vindmølle.
Ca. 5 mdr. før afslaget havde amtsrådet
udsendt et regionplandokument, der for
det pågældende område fastsatte, at opstilling
af vindmøller kun kunne ske på
grundlag af en detaljeret (kommunal)
planlægning, og at denne planlægning
ikke burde foregribes ved enkeltstående
landzoneafgørelser.
Den 1. oktober 1992 vedtog kommunen
forslag til kommuneplantillæg for vindmøller,
hvorefter enkeltstående møller
ikke kunne opstilles i det pågældende
område. Det var til klagesagen oplyst,
at tillægget forventedes endeligt vedtaget
i marts 1993.
Klageren fandt, at amt og kommune ubeføjet
havde indført et stop for vindmølletilladelser
af 2 års varighed.
NKN (11 medlemmer) stadfæstede énstemmigt
amtets afslag og udtalte bl.a.:
"På tidspunktet for amtsrådets behandling
af ansøgningen om landzonetilladelse
var kommuneplanlægningen for området
påbegyndt. De hensyn, der ligger
bag denne kommuneplanlægning, har i
forsommeren 1992 udgjort tilstrækkeligt
grundlag for amtsrådets afslag, og kommunalbestyrelsens
senere forslag til
kommuneplantillæg anfægter ikke holdbarheden
af denne vurdering."
Om afslagets forhold til regionplandokumentet
udtalte Nævnet:
"Der kan ikke meddeles afslag på en
ansøgning om landzonetilladelse til
opstilling af en vindmølle alene med
henvisning til et regionplandokument,
der henskyder udarbejdelsen af retningslinier
for vindmølleplacering til
en senere kommuneplanlægning og dermed
indfører et tidsubegrænset stop for
vindkraftudbygningen."
Om de landskabelige hensyn udtalte NKN
sig som i afgørelse A og B.
(Skr. 08.01.93, j nr. 31-39).
_______________________________________
E Et amt havde meddelt landzonetilladelse
til en 450 kW vindmølle. Møllen
ville blive opstillet 200 m fra nærmeste
naboskel i overensstemmelse med
Miljøministeriets bek.gør af 14. maj
1991 om støj fra vindmøller.
Regionplantillæg om vindmøller (1989),
-2-
fastlagde området til jordbrugsformål,
hvor vindmøller kunne opstilles under
hensyntagen til landskabet og evt.
ulemper for omboende.
Naboer klagede med henvisning til
støjgener, forstyrrelse af TVmodtagelse
samt ødelæggelse af landskabet.
NKN's flertal (8 medlemmer) stadfæstede
tilladelsen og udtalte: "Efter
det ved besigtigelsen konstaterede
finder Naturklagenævnet, at det af
klagerne anførte ikke giver tilstrækkeligt
grundlag for at anfægte den
vurdering af de modstående interesser,
herunder også ulemper for naboerne,
som har ført amtsrådet til i overensstemmelse
med kommunalbestyrelsens
indstilling at tillade den omhandlede
vindmølle opstillet det ansøgte sted."
Mindretallet (1 medlem) stemte for at
ændre tilladelsen til et afslag.
(Skr. 08.01.93, j nr. 31-19).
______________________________________
F Et amt afslog at meddele landzonetilladelse
til udskiftning af en eksisterende
vindmølle på 55 kW med en
mølle på 150 kW.
Amtet begrundede sin afgørelse med, at
ejendommen, hvorpå møllen ønskedes opstillet,
var beliggende i et område,
som ifølge regionplanen og forslag til
kommuneplantillæg for vindmøller, skal
friholdes for vindmølleanlæg i det
hele taget.
Klageren anførte bl.a., at det savnede
logisk begrundelse, at den eksisterende
mølle fortsat kunne drives, men
ikke måtte udskiftes med en mindre
iøjnefaldende og designmæssigt "lettere"
mølle.
Naturklagenævnets formand stadfæstede
amtets afgørelse under henvisning til,
at det ville stride mod region- og
kommuneplanlægning at give tilladelse
til opstilling af en ny mølle i området.
Ved ansøgning om udskiftning af
en eksisterende vindmølle, skulle de
samme hensyn lægges til grund som ved
ansøgning om opstilling af en helt ny
mølle.
(Skr. 07.10.93, j nr. 31/760-0045).
______________________________________
G En kommune meddelte landzonetilladelse
til opstilling af to 300 kW
vindmøller i et område, hvor der ifølge
regionplanen (1989) kunne tillades
møller med en navhøjde på under 35 m.
Naboer påklagede afgørelsen med henvisning
til støj- og lysgener.

Amtet udtalte, at møllerne ville komme
til at stå i Ramsarområde efter de foreslåede
ændringer af områdegrænserne.
Allerede af den grund anbefalede amtet
en omgørelse til et afslag. Der pegedes
tillige på, at møllerne ville genere en
landsbykirke som dominerende landskabselement.
NKN (10 medlemmer) omgjorde énstemmigt
tilladelsen til et afslag og udtalte
bl.a.:
"Uanset at de ansøgte møller er i overensstemmelse
med regionplanen for Storstrøms
Amt, finder nævnet, at den omstændighed,
at møllerne vil være beliggende
i et kommende Ramsarområde, taler
for, at der meddeles afslag til det
ansøgte."
(Skr. 30.08.93, j nr. 31/350-005).
_______________________________________
H Nordvestsjællands Energiforsyning ansøgte
om opstilling af femten 450 kW
vindmøller med tilhørende installationer
tre forskellige steder på Røsnæs.
Amtet meddelte tilladelse til samlet
opstilling af hhv. 2 møller i Nostrup,
3 møller i Kongstrup og 3 møller i
Ågerup og afslag på de øvrige møller.
Afgørelsen var begrundet i Regionplan
(1989), der reserverer de nævnte 3 lokaliteter
til opstilling af store vindmøller.
I de øvrige områder må der kun
opstilles møller, såfremt amtet finder
dette foreneligt med landskabelige,
natur- og kulturhistoriske interesser.
Tilladelserne blev påklaget af DN og
Friluftsrådet med henvisning til kystcirkulæret
og Røsnæs' store landskabelige
værdier.
Ansøgeren påklagede afslaget for så
vidt angik 2 klynger a 3 møller ved
Ågerup.
NKN (11 medlemmer) udtalte énstemmigt:
"NKN finder, at der bør meddeles afslag
til opstilling af vindmøller i de udlagte
områder på Røsnæs for tiden, indtil
Vestsjællands Amtsråd har gennemført
regionplanrevision 1993, herunder
den i § 6, stk. 2, i kystbeskyttelsescirkulæret
foreskrevne gennemgang af
udlagte, men endnu ikke udnyttede arealreservationer
i kystnærhedszonen.
I overensstemmelse hermed ændres amtsrådets
tilladelse til et afslag.
Da der ved vurderingen af ansøgninger
om landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller bør lægges mere vægt på
landskabelige hensyn, end det er fremgået
af hidtidig praksis, har NKN ikke
-3-
fundet anledning til at ændre amtsrådets
afslag til opstilling af 6 vindmøller
ved Ågerup."
(Skr. af 03.05.93, j nr. 31/300-0012,
-0009 og -0013).
______________________________________
• Pl § 35, stk. 1
• Kystcirkulæret
• Vindmøller
• Særlige beskyttelsesområder
______________________________________
Kommentar:
Antal vindmøllesager.
NKN forventer årligt at skulle behandle
ca. 100 klagesager om vindmøller.
Det drejer sig typisk om landzoneafgørelser,
men der kan også være tale om
afgørelser efter nbl eller om spørgsmål
om lokalplanpligt. Antallet af
landzoneafgørelser i 1. instans var i
1990 knap 400.
Forudsætninger om den fremtidige
vindmølleudbygning.
Vindmølleplaceringsudvalget, med repræsentanter
for vindmølleorganisationerne,
elværkerne, Organisationen for
Vedvarende Energi, Danmarks Naturfredningsforening,
landboforeningerne, de
kommunale organisationer samt Energi-,
Landbrugs- og Miljøministeriet, afgav
i februar 1992 betænkning om vindmølleudbygningen
i Danmark frem til år
2005 (bet. II). Energihandlingsplanen
E 2000, forudsætter, at vindmøllekapaciteten
i denne periode udbygges væsentligt.
De møller, der typisk opstilles i dag,
har en effekt på 200-500 kW og højder
på 45-60 m, mens møllerne tidligere
havde ca. 50-100 kW effekt og højder
på 15-18 m. Vindmølleplaceringsudvalget
erkender, at møllerne dermed har
nået en størrelse, hvor uheldige placeringer
kan dominere - evt. helt
ændre landskabernes proportioner,
herunder samspillet mellem bebyggelse
og landskabselementer.
Vindmølleplaceringsudvalget anbefaler
i enighed:
at vindmøller fremtidig primært
opstilles i klynger og i mølleparker
og ikke som enkeltstående
møller, og
at vindmølleudbygningen sker på
grundlag af en detaljeret kommunal
planlægning.
Miljøministeren har efter betænkningens
afgivelse i 1992 opfordret amter
og kommuner til at følge udvalgets
anbefalinger, og et cirkulære om kom-

muneplanlægning for vindmølleudbygning
er for tiden til høring hos de kommunale
organisationer.
Nævnets praksis.
Det fremgår af samtlige de ovenfor omtalte
afgørelser, at NKN finder, at de
landskabelige hensyn bør opprioriteres
i vindmøllesagerne, jf. allerede OFN's
afgørelse af 31. august 1992, der er
omtalt i KFE 1993, side 61 f. Der er
hermed for så vidt sket en praksisændring,
idet Miljøankenævnet tidligere
som klagemyndighed efter by- og landzoneloven
helt overvejende har fulgt
zonelovscirkulæret (1984), hvorefter
opstilling af små vindmøller (under 100
kW) blev tilladt, medmindre "særdeles
vægtige landskabelige hensyn talte afgørende
imod." Men opprioriteringen af
de landskabelige hensyn må tillige anses
for begrundet i den tekniske udvikling,
der som nævnt har medført vindmøller
med større effekt og større højder,
og dermed også større dominans i
landskabet.
I afgørelserne B, C, D og F lægger
nævnet, jf. anbefalingerne i Vindmølleplaceringsudvalgets
betænkning II,
betydelig vægt på den særlige kommuneplanlægning
for udbygningen med vindmøller.
Dette gælder også i de tilfælde,
hvor planlægningen ikke er endeligt
vedtaget (afgørelse C, D og F) på tidspunktet
for 1. instansens afgørelse.
Det ligger endvidere helt på linie med
miljøministerens besvarelse af et
spørgsmål fra Folketingets miljø- og
-4-
planlægningsudvalg (nr. 163 – alm.
del, FT år 1991-92), når nævnet samtidig
(i afgørelse D) udtaler, at der
ikke kan meddeles afslag alene med
henvisning til et regionplandokument,
der på ubestemt tid udskyder udarbejdelsen
af retningslinier til en senere
kommunal planlægning.
Nævnet erkender, at detaljeringsgraden
af 1989-regionplanretningslinierne for
vindmøller ofte er ringe i forhold til
en nyere kommuneplanlægning (afgørelserne
E, G og H). I afgørelse E stadfæstes
tilladelsen efter en konkret
vurdering, i afgørelse G er den kommende
afgrænsning af Ramsar-området
afgørende og i afgørelse H findes regionplanlægningen
ikke ajourført med
det senere udsendte kystcirkulære,
sammenholdt med Røsnæs' væsentlige
landskabelige værdier. Se hertil også
NKN Orienterer nr. 14.
Enighed mellem amt og kommune tillægges
nogen betydning, smh. navnlig
afgørelse E.
Endelig synes nævnet ikke at tillægge
evt. støj - eller lysgener nogen særlig
betydning (afgørelse E), forudsat
at vindmøllerne opstilles i overensstemmelse
med Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 304.1991.
Om lokalplanpligt for vindmøller henvises
til Afgørelser og Vejledende udtalelser
fra Planstyrelsen nr.
115.1992, der omhandler en ØL-dom af
24. juni 1992.
______________________________________