NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr 1, november 1993

www2.nkn.dk

NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr 1, november 1993

NATURKLAGENÆVNET

ORIENTERER Nr 1, november 1993

Vindmøller - landskabelige hensyn,

planlægningsgrundlag, støjgener, særligt

beskyttede områder samt kystnærhed.

_______________________________________

A En landzonetilladelse til opstilling

af en 250 kW vindmølle på en 30 m høj

bakke, ca. 600 m fra Kalø Vig blev efter

klager fra omboende m.fl. - og med

landzonemyndighedens tilslutning -

omgjort til et afslag.

NKN (9 medlemmer) udtalte énstemmigt

efter besigtigelse af området:

"Der bør ved vurderingen af ansøgninger

om landzonetilladelse til opstilling af

vindmøller lægges mere vægt på landskabelige

hensyn, end det er fremgået af

hidtidig praksis. NKN finder det af

landskabelige grunde ganske uacceptabelt,

at der opstilles en vindmølle det

ansøgte sted."

(Skr. 08.01.93, j nr. 31-21).

______________________________________

B Et amt havde i overensstemmelse med

kommunens indstilling afslået at meddele

landzonetilladelse til udskiftning

af en eksisterende 225 kW vindmølle med

en 500 kW mølle. Den ansøgte mølle agtedes

opstillet ca. 35 m øst for den

eksisterende mølle. I området var der

inden for en radius på 1 km opstillet i

alt 10 vindmøller.

Afslaget var begrundet i et netop vedtaget

kommuneplantillæg, hvorefter der

ikke burde opstilles enkeltstående møller

i det pågældende område, ligesom

det ved fornyelse af bestående møller

"skal overvejes, om der kan gives tilladelse

til genopstilling."

Klageren oplyste, at møllen ville blive

placeret i en lavning og derfor ikke

ville synes højere end den eksisterende.

NKN (11 medlemmer) stadfæstede énstemmigt

amtets afslag og udtalte, for det

første, at planlovens bestemmelser om

landzone bør administreres i overensstemmelse

med en kommuneplanlægning,

der særligt angår opstilling af vindmøller.

For det andet, at de landskabelige

hensyn generelt bør opprioriteres

i vindmøllesager.

(Skr. 08.01.93, j nr. 31-40).

______________________________________

C Et amt havde afslået at meddele

landzonetilladelse til opstilling af 5

vindmøller a 250-300 kW med den begrundelse,

at møllerne ønskedes opstillet

inden for en afstand af 2 km

til allerede opstillede eller tilladte

møller.

Regionplanen indeholdt ikke retningslinier,

der begrænsede muligheden for

opstilling af vindmøller i området.

På tidspunktet for afslaget forelå et

offentliggjort forslag til kommuneplantillæg,

hvorefter der i området

kunne opstilles mindre grupper på 3-5

møller, men normalt ikke enkeltstående

møller. Endvidere skulle der som hovedregel

overalt være en indbyrdes

afstand på mindst 2 km mellem møller,

mølleklynger eller -parker. Kommuneplantillægget

blev endeligt vedtaget

ca. 3 måneder efter amtets afgørelse.

NKN's flertal (8 medlemmer) omgjorde

efter besigtigelse og møde med parterne

amtets afslag til en tilladelse.

Nævnets flertal udtalte bl.a., at den

foreliggende sag vedrører etablering

af 5 ens vindmøller i en gruppe, og

der findes ikke en anden møllegruppe

inden for en afstand af 2 km. Selvom

den nærmeste enkeltstående mølle, der

står i en afstand af 1,5 km, skulle

blive udbygget til en gruppe af møller,

anser NKN det efter det, der er

konstateret ved besigtigelsen, for

overvejende betænkeligt at modsætte

sig det ansøgte.

Om de landskabelige hensyn og om kommuneplanlægningen

udtalte NKN sig som

i afgørelse A og B.

Mindretallet (1 medlem) stemte for


stadfæstelse af amtets afslag.

(Skr. 08.01.93, j nr. 31-17).

______________________________________

D Et amt afslog i juni 1992 at meddele

landzonetilladelse til opstilling af en

150 kW vindmølle.

Ca. 5 mdr. før afslaget havde amtsrådet

udsendt et regionplandokument, der for

det pågældende område fastsatte, at opstilling

af vindmøller kun kunne ske på

grundlag af en detaljeret (kommunal)

planlægning, og at denne planlægning

ikke burde foregribes ved enkeltstående

landzoneafgørelser.

Den 1. oktober 1992 vedtog kommunen

forslag til kommuneplantillæg for vindmøller,

hvorefter enkeltstående møller

ikke kunne opstilles i det pågældende

område. Det var til klagesagen oplyst,

at tillægget forventedes endeligt vedtaget

i marts 1993.

Klageren fandt, at amt og kommune ubeføjet

havde indført et stop for vindmølletilladelser

af 2 års varighed.

NKN (11 medlemmer) stadfæstede énstemmigt

amtets afslag og udtalte bl.a.:

"På tidspunktet for amtsrådets behandling

af ansøgningen om landzonetilladelse

var kommuneplanlægningen for området

påbegyndt. De hensyn, der ligger

bag denne kommuneplanlægning, har i

forsommeren 1992 udgjort tilstrækkeligt

grundlag for amtsrådets afslag, og kommunalbestyrelsens

senere forslag til

kommuneplantillæg anfægter ikke holdbarheden

af denne vurdering."

Om afslagets forhold til regionplandokumentet

udtalte Nævnet:

"Der kan ikke meddeles afslag på en

ansøgning om landzonetilladelse til

opstilling af en vindmølle alene med

henvisning til et regionplandokument,

der henskyder udarbejdelsen af retningslinier

for vindmølleplacering til

en senere kommuneplanlægning og dermed

indfører et tidsubegrænset stop for

vindkraftudbygningen."

Om de landskabelige hensyn udtalte NKN

sig som i afgørelse A og B.

(Skr. 08.01.93, j nr. 31-39).

_______________________________________

E Et amt havde meddelt landzonetilladelse

til en 450 kW vindmølle. Møllen

ville blive opstillet 200 m fra nærmeste

naboskel i overensstemmelse med

Miljøministeriets bek.gør af 14. maj

1991 om støj fra vindmøller.

Regionplantillæg om vindmøller (1989),

-2-

fastlagde området til jordbrugsformål,

hvor vindmøller kunne opstilles under

hensyntagen til landskabet og evt.

ulemper for omboende.

Naboer klagede med henvisning til

støjgener, forstyrrelse af TVmodtagelse

samt ødelæggelse af landskabet.

NKN's flertal (8 medlemmer) stadfæstede

tilladelsen og udtalte: "Efter

det ved besigtigelsen konstaterede

finder Naturklagenævnet, at det af

klagerne anførte ikke giver tilstrækkeligt

grundlag for at anfægte den

vurdering af de modstående interesser,

herunder også ulemper for naboerne,

som har ført amtsrådet til i overensstemmelse

med kommunalbestyrelsens

indstilling at tillade den omhandlede

vindmølle opstillet det ansøgte sted."

Mindretallet (1 medlem) stemte for at

ændre tilladelsen til et afslag.

(Skr. 08.01.93, j nr. 31-19).

______________________________________

F Et amt afslog at meddele landzonetilladelse

til udskiftning af en eksisterende

vindmølle på 55 kW med en

mølle på 150 kW.

Amtet begrundede sin afgørelse med, at

ejendommen, hvorpå møllen ønskedes opstillet,

var beliggende i et område,

som ifølge regionplanen og forslag til

kommuneplantillæg for vindmøller, skal

friholdes for vindmølleanlæg i det

hele taget.

Klageren anførte bl.a., at det savnede

logisk begrundelse, at den eksisterende

mølle fortsat kunne drives, men

ikke måtte udskiftes med en mindre

iøjnefaldende og designmæssigt "lettere"

mølle.

Naturklagenævnets formand stadfæstede

amtets afgørelse under henvisning til,

at det ville stride mod region- og

kommuneplanlægning at give tilladelse

til opstilling af en ny mølle i området.

Ved ansøgning om udskiftning af

en eksisterende vindmølle, skulle de

samme hensyn lægges til grund som ved

ansøgning om opstilling af en helt ny

mølle.

(Skr. 07.10.93, j nr. 31/760-0045).

______________________________________

G En kommune meddelte landzonetilladelse

til opstilling af to 300 kW

vindmøller i et område, hvor der ifølge

regionplanen (1989) kunne tillades

møller med en navhøjde på under 35 m.

Naboer påklagede afgørelsen med henvisning

til støj- og lysgener.


Amtet udtalte, at møllerne ville komme

til at stå i Ramsarområde efter de foreslåede

ændringer af områdegrænserne.

Allerede af den grund anbefalede amtet

en omgørelse til et afslag. Der pegedes

tillige på, at møllerne ville genere en

landsbykirke som dominerende landskabselement.

NKN (10 medlemmer) omgjorde énstemmigt

tilladelsen til et afslag og udtalte

bl.a.:

"Uanset at de ansøgte møller er i overensstemmelse

med regionplanen for Storstrøms

Amt, finder nævnet, at den omstændighed,

at møllerne vil være beliggende

i et kommende Ramsarområde, taler

for, at der meddeles afslag til det

ansøgte."

(Skr. 30.08.93, j nr. 31/350-005).

_______________________________________

H Nordvestsjællands Energiforsyning ansøgte

om opstilling af femten 450 kW

vindmøller med tilhørende installationer

tre forskellige steder på Røsnæs.

Amtet meddelte tilladelse til samlet

opstilling af hhv. 2 møller i Nostrup,

3 møller i Kongstrup og 3 møller i

Ågerup og afslag på de øvrige møller.

Afgørelsen var begrundet i Regionplan

(1989), der reserverer de nævnte 3 lokaliteter

til opstilling af store vindmøller.

I de øvrige områder må der kun

opstilles møller, såfremt amtet finder

dette foreneligt med landskabelige,

natur- og kulturhistoriske interesser.

Tilladelserne blev påklaget af DN og

Friluftsrådet med henvisning til kystcirkulæret

og Røsnæs' store landskabelige

værdier.

Ansøgeren påklagede afslaget for så

vidt angik 2 klynger a 3 møller ved

Ågerup.

NKN (11 medlemmer) udtalte énstemmigt:

"NKN finder, at der bør meddeles afslag

til opstilling af vindmøller i de udlagte

områder på Røsnæs for tiden, indtil

Vestsjællands Amtsråd har gennemført

regionplanrevision 1993, herunder

den i § 6, stk. 2, i kystbeskyttelsescirkulæret

foreskrevne gennemgang af

udlagte, men endnu ikke udnyttede arealreservationer

i kystnærhedszonen.

I overensstemmelse hermed ændres amtsrådets

tilladelse til et afslag.

Da der ved vurderingen af ansøgninger

om landzonetilladelse til opstilling af

vindmøller bør lægges mere vægt på

landskabelige hensyn, end det er fremgået

af hidtidig praksis, har NKN ikke

-3-

fundet anledning til at ændre amtsrådets

afslag til opstilling af 6 vindmøller

ved Ågerup."

(Skr. af 03.05.93, j nr. 31/300-0012,

-0009 og -0013).

______________________________________

• Pl § 35, stk. 1

• Kystcirkulæret

• Vindmøller

• Særlige beskyttelsesområder

______________________________________

Kommentar:

Antal vindmøllesager.

NKN forventer årligt at skulle behandle

ca. 100 klagesager om vindmøller.

Det drejer sig typisk om landzoneafgørelser,

men der kan også være tale om

afgørelser efter nbl eller om spørgsmål

om lokalplanpligt. Antallet af

landzoneafgørelser i 1. instans var i

1990 knap 400.

Forudsætninger om den fremtidige

vindmølleudbygning.

Vindmølleplaceringsudvalget, med repræsentanter

for vindmølleorganisationerne,

elværkerne, Organisationen for

Vedvarende Energi, Danmarks Naturfredningsforening,

landboforeningerne, de

kommunale organisationer samt Energi-,

Landbrugs- og Miljøministeriet, afgav

i februar 1992 betænkning om vindmølleudbygningen

i Danmark frem til år

2005 (bet. II). Energihandlingsplanen

E 2000, forudsætter, at vindmøllekapaciteten

i denne periode udbygges væsentligt.

De møller, der typisk opstilles i dag,

har en effekt på 200-500 kW og højder

på 45-60 m, mens møllerne tidligere

havde ca. 50-100 kW effekt og højder

på 15-18 m. Vindmølleplaceringsudvalget

erkender, at møllerne dermed har

nået en størrelse, hvor uheldige placeringer

kan dominere - evt. helt

ændre landskabernes proportioner,

herunder samspillet mellem bebyggelse

og landskabselementer.

Vindmølleplaceringsudvalget anbefaler

i enighed:

at vindmøller fremtidig primært

opstilles i klynger og i mølleparker

og ikke som enkeltstående

møller, og

at vindmølleudbygningen sker på

grundlag af en detaljeret kommunal

planlægning.

Miljøministeren har efter betænkningens

afgivelse i 1992 opfordret amter

og kommuner til at følge udvalgets

anbefalinger, og et cirkulære om kom-


muneplanlægning for vindmølleudbygning

er for tiden til høring hos de kommunale

organisationer.

Nævnets praksis.

Det fremgår af samtlige de ovenfor omtalte

afgørelser, at NKN finder, at de

landskabelige hensyn bør opprioriteres

i vindmøllesagerne, jf. allerede OFN's

afgørelse af 31. august 1992, der er

omtalt i KFE 1993, side 61 f. Der er

hermed for så vidt sket en praksisændring,

idet Miljøankenævnet tidligere

som klagemyndighed efter by- og landzoneloven

helt overvejende har fulgt

zonelovscirkulæret (1984), hvorefter

opstilling af små vindmøller (under 100

kW) blev tilladt, medmindre "særdeles

vægtige landskabelige hensyn talte afgørende

imod." Men opprioriteringen af

de landskabelige hensyn må tillige anses

for begrundet i den tekniske udvikling,

der som nævnt har medført vindmøller

med større effekt og større højder,

og dermed også større dominans i

landskabet.

I afgørelserne B, C, D og F lægger

nævnet, jf. anbefalingerne i Vindmølleplaceringsudvalgets

betænkning II,

betydelig vægt på den særlige kommuneplanlægning

for udbygningen med vindmøller.

Dette gælder også i de tilfælde,

hvor planlægningen ikke er endeligt

vedtaget (afgørelse C, D og F) på tidspunktet

for 1. instansens afgørelse.

Det ligger endvidere helt på linie med

miljøministerens besvarelse af et

spørgsmål fra Folketingets miljø- og

-4-

planlægningsudvalg (nr. 163 – alm.

del, FT år 1991-92), når nævnet samtidig

(i afgørelse D) udtaler, at der

ikke kan meddeles afslag alene med

henvisning til et regionplandokument,

der på ubestemt tid udskyder udarbejdelsen

af retningslinier til en senere

kommunal planlægning.

Nævnet erkender, at detaljeringsgraden

af 1989-regionplanretningslinierne for

vindmøller ofte er ringe i forhold til

en nyere kommuneplanlægning (afgørelserne

E, G og H). I afgørelse E stadfæstes

tilladelsen efter en konkret

vurdering, i afgørelse G er den kommende

afgrænsning af Ramsar-området

afgørende og i afgørelse H findes regionplanlægningen

ikke ajourført med

det senere udsendte kystcirkulære,

sammenholdt med Røsnæs' væsentlige

landskabelige værdier. Se hertil også

NKN Orienterer nr. 14.

Enighed mellem amt og kommune tillægges

nogen betydning, smh. navnlig

afgørelse E.

Endelig synes nævnet ikke at tillægge

evt. støj - eller lysgener nogen særlig

betydning (afgørelse E), forudsat

at vindmøllerne opstilles i overensstemmelse

med Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 304.1991.

Om lokalplanpligt for vindmøller henvises

til Afgørelser og Vejledende udtalelser

fra Planstyrelsen nr.

115.1992, der omhandler en ØL-dom af

24. juni 1992.

______________________________________

More magazines by this user
Similar magazines