Naturklagenævnet Orienterer

www2.nkn.dk

Naturklagenævnet Orienterer

NATURKLAGENÆVNET

NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

Naturklagenævnet Orienterer * Nr. 233, september 2001 * side 1

Frederiksborggade 15, DK-1360 København K

Tlf: 3395 5700 / Fax: 3395 5769 / nkn@nkn.dk

ISSN 0909-1882

Nr. 233, september 2001

____________________________________________________________

Spørgsmål om forståelsen af begrebet ”en etage” i relation til et byggeris lovlighed i

forhold til en lokalplan.

Århus Kommune havde meddelt byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på en ejendom, der var omfattet

af en lokalplan for et boligområde. Der var i lokalplanen bl.a. fastsat bestemmelse om, at bebyggelsen ikke

måtte opføres med mere end 1½ etage. Omboende klagede til Naturklagenævnet og gjorde gældende, at den

bebyggelse, der af kommunen var tilladt opført, var i 2 fulde etager.

Kommunen havde fundet, at der var tale om bebyggelse i 1½ etage. Kommunens afgørelse var truffet på baggrund

af en række bygningstegninger, som ligeledes lå til grund for Naturklagenævnets afgørelse.

Det fremgik af disse tegninger, at der var tale om en bebyggelse med en facadelængde på ca. 34 m, hvorunder

der skulle etableres kælder, der på grund af terrænforskelle nogle steder havde karakter af krybekælder. Ca. 8

m af facaden ville udgøres af en overdækket swimmingpool opført i 1 etage, hvortil der var tilbygget en garage.

De øvrige ca. 26 m udgjorde selve beboelsesdelen af enfamiliehuset, og denne del af bebyggelsen havde en

maksimal bygningshøjde på ca. 8,20 m. Taget var konstrueret i 4 buer, hvorimellem der var anbragt kviste, som

forbandt boligarealerne under buerne, ligesom der var placeret 2 kviste på de yderste tagflader.

Beboelsesdelen var indrettet i 4 ”sektioner” under hver af de 4 buer, som tagkonstruktionen dannede. Via de

”indvendige” kviste skulle etableres en gangbro i hele den øveste etages længde, og denne gangbro ville på

intet sted blive lavere end 2,1 m.

På ejendommens sydfacade, der vendte mod Århus Bugten, ville der blive isat glasdøre i den øverste etage bl.a.

ud til terrasse. På ejendommens nordfacade ville der blive isat vinduer i den øverste etage.

Bygherren anførte bl.a., at der ikke i lovgivningen findes nogen definition på begrebet etage, og at såvel det

ansvarlige arkitektfirma som kommunens bygningsmyndigheder måtte betegnes som sagkyndige, der havde

kunnet vurdere, at der alene forelå byggeri i 1½ etage.

I afgørelsen (truffet af Naturklagenævnets formand på nævnets vegne) anførtes det bl.a.:

” Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan der til Naturklagenævnet alene klages over retlige spørgsmål i forbindelse

med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et sådant retligt spørgsmål, om en tilladt bebyggelse

på en ejendom er i overensstemmelse med den for ejendommen gældende lokalplan, herunder det heri fastsatte

om maksimalt tilladt etageantal, jf. planlovens § 18, hvorefter der ikke må opføres bebyggelse i strid med det i en

lokalplan fastsatte, medmindre kommunen kan og vil meddele dispensation efter planlovens § 19, stk. 1.


Efter lokalplan nr. … må bebyggelse på den af klagen omfattede ejendom ikke opføres i mere end 1½ etage.

Det retlige spørgsmål, som Naturklagenævnet herefter både kan og skal tage stilling til, er, om den ovenfor beskrevne

øverste etage skal betragtes som en udnyttet tagetage eller som en fuld etage, således at der er tale

om en 2 etagers bebyggelse.

Det er hverken i planloven eller i byggelovgivningen nærmere defineret, hvad der skal forstås ved udtrykket en

etage. ”Håndbog for bygningsmyndigheder”, der i 1987 er udgivet af Kommunernes Landsforening, indholder en

række fortolkninger af byggelovgivningens bestemmelser og også om etagebegrebet, som er nærmere beskrevet

i håndbogens afsnit SB 056. Selv om der således ikke er tale om juridisk bindende bestemmelser, er det i

håndbogen anførte om etagebegrebet udtryk for den almindelige byggetekniske forståelse af begrebet.


Det er i håndbogen bl.a. anført, at udtrykket 1½ etage må forstås synonymt med udtrykket ”en etage med udnyttet

tagetage”.

Det er i håndbogen videre anført, at den administrative praksis ved vurdering af etageantallet nøje er knyttet til

det traditionelle enfamiliehus med højt saddeltag og kælder, som en parcelhusejer må forvente opført på en

naboejendom. Det karakteristiske ved denne hustype anføres i håndbogen at være, at taget er et saddeltag,

som er symmetrisk omkring husets midterlinie, at trimpelhøjden højst er 1 m, at den samlede længde af kviste

regnet i hver tagflade for sig ikke er større end tagfladens halve længde, samt at kælderloftet højst ligger 1,25 m

over terræn.

Det er endvidere anført, at - set fra naboejendommene - skal en etage, for at blive betragtet som tagetage, have

karakter af tag, d.v.s. være skrånende bort fra naboejendommen, idet det er de lodrette flader, der skaber karakteren

af en fuld etage. Det er i øvrigt en forudsætning for, at man kan tale om en tagetage, at etagen kun er

blevet muliggjort ved den måde, husets tagkonstruktion er udført på, idet tagetagen skal ligge i tagkonstruktionen.

At en etage blot er den øverste etage i huset – med taget liggende lige oven over – gør ikke etagen til en

tagetage.

Det er videre anført, at den øverste etage ikke kan betegnes som en tagetage, blot fordi etagen kan være inden

for det profil, et normalt sadeltag angiver.

Der er i håndbogen angivet en række eksempler, og det er herunder anført, at f.eks. en mansardetage betragtes

som værende en fuld etage.

I mangel af en entydig fastlæggelse af etagebegrebet i byggelovgivningen og praksis herefter må der i tvivlstilfælde

ved afgørelser efter planloven lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden set i relation til de hensyn,

som planbestemmelserne skal varetage. Afgørende er således, om bebyggelsen set i forhold til naboer, forbipasserende

og kvarterets præg fremstår som en bebyggelse i 2 etager eller som en bebyggelse i 1½ etage

(med udnyttet tagetage).

Således som den af kommunen tilladte bebyggelse fremstår på bygningstegningerne, afviger den væsentligt fra

det traditionelle enfamiliehus, som er beskrevet i Håndbog for bygningsmyndigheder. Som ovenfor beskrevet

viser bygningstegningerne, at den del af bebyggelsens facade, der udgør enfamiliehusets beboelsesdel, fremstår

som en ca. 26 m lang og ca. 8,20 m høj bebyggelse med et tag, der er udformet som 4 buer, under hvilke

der er etableret en overetage indrettet til beboelse. Facaderne isættes vinduer og døre, og der etableres terrasse

ud for disse døre.

Naturklagenævnet finder ikke, at denne overetage – set fra naboer og fra området i øvrigt – vil fremstå som en

tagetage, men derimod som en fuld 2. etage. Den bebyggelse, som Århus Kommune med afgørelsen af 30.

august 1999 har tilladt opført på ejendommen, må således … betragtes som værende i 2 fulde etager og dermed

i strid med lokalplanens § 6, stk. 2. Kommunens afgørelse ophæves derfor hermed som værende ugyldig.”

____________________________________________________________________________________

(Afgørelse af 08.02.01, j.nr. 97-33/700-0255)

Pl § 18

Bebyggelsesregulerende bestemmelser

Naturklagenævnet Orienterer * Nr. 233, september 2001 * side 2

More magazines by this user
Similar magazines