Mad- og måltidspolitik for dagtilbud - Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagtilbud
august 2010
1. Indledning
Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles.
Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at børn og unge generelt spiser sundt, men at de
får for meget sukker, for få grønsager, for lidt fisk og for få fuldkornsprodukter.
I Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud har der gennem mange år været fokus på børnenes
sundhed gennem den mad, de spiser.
Fra 2000-2003 satte en kostpolitik for daginstitutioner og dagpleje fælles rammer op for
kommunens dagtilbud. Siden har Høje-Taastrup Kommune vedtaget en Sundhedspolitik
(2007), som indeholder både et afsnit om kost og måltider og et appendiks som fordrer en
kostpolitik for forskellige områder, hvor borgerne færdes – fx i skoler og daginstitutioner/dagpleje.
Ligesom skolerne i 2007 fik en mad- og måltidspolitik, skal der være mad- og måltidspolitik
for daginstitutioner og dagpleje.
En arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejersker, pædagogiske personale og ledere, kantineassistenter
og en kostfaglig konsulent har udarbejdet mad- og måltidspolitikken, der er
kvalificeret gennem høringsrunder blandt personale og forældre.
Formålet med denne mad- og måltidspolitik for dagtilbud er at give personale og forældre et
fælles grundlag for at sikre barnets trivsel og sundhed bedst muligt.
Områdebestyrelsen sætter principperne for den lokale udmøntning
I denne mad- og måltidspolitik er der beskrevet 10 overordnede emner som vedrører mad og
måltider i dagtilbud. Efter hvert af emne 3-10 er det op til områdebestyrelserne i hvert enkelt
område at beskrive de principper, der skal ligge til grund for praksis i området.
Hver områdebestyrelse skal beskrive: ”Sådan er principperne i XXX område, så vi sikrer, at
mad- og måltidspolitikken virker i VORES praksis”
I Høje-Taastrup Kommunes Sundhedspolitiks afsnit om kost og måltider står:
”Målsætninger og fokusområder
Høje-Taastrup Kommune vil
arbejde for, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune vælger sundere kostvaner
videreføre fokus på sund kost og sunde rammer omkring kosten i forbindelse med
udmøntningen af Høje-Taastrup Kommunes ernæringspolitik
arbejde for at flest mulige børn og unge får sunde kostvaner
fjerne sodavand, slik og lignende usunde fødevarer fra skoler, institutioner og dagplejen”.
(kilde: Sundhedspolitik publiceret på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside)
2. Omfang
Denne mad- og måltidspolitik gælder for den mad og drikke, dagtilbuddet leverer.
Mad som dagtilbuddet sørger for:
Børn under 3 år: Fuld forplejning – d.v.s. morgenmad til dem, der kommer inden et bestemt
tidspunkt, frokost- og mellemmåltider samt tilhørende drikkevarer.

Børn over 3 år: Delvis forplejning – d.v.s. morgenmad til dem, der kommer inden et bestemt
tidspunkt, frokostmåltid med tilhørende drikkevarer. Områdebestyrelsen kan beslutte, at mellemmåltider
også skal være en del af tilbuddet.
Mad, som forældrene står for:
Mellemmåltider til børn over 3 år på de institutioner, der ikke giver eftermiddagsmåltidet.
Børnene kan have eftermiddagsmad med hjemmefra – enten til sig selv eller til et fælles
frugtfad eller lignende.
Af og til står forældrene for et ”privat arrangement” for børnene i dagtilbuddet, og der kan
lejlighedsvist være madpakkedage.
Den mad, som forældrene står for, og som spises i dagtilbuddets rammer, skal også leve op
til retningslinjerne i denne mad- og måltidspolitik.
3. Madens kvalitet
Maden i dagtilbuddene skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Maden skal være med til at give barnet gode madvaner, som kan holde senere i livet. D.v.s.
at maden skal være alsidig m.h.t. konsistens, farve og smag, tilpasset aldersgruppen m.h.t.
krydderier og veksle mellem kendt og udfordrende mad.
Som pædagogisk redskab i dialogen med børn og forældre kan tallerkenmodellen (til den
varme mad) og ”frokosthånden” (til den kolde mad) bruges:
Drikkevarer
Børn (og voksne) skal have ½ liter mælk (drikkemælk og andre mælkeprodukter) om dagen.
I den tid børnene er i dagtilbud skal de have 1,25-1,5 dl mælk for at have mulighed for at nå
op på ½ liter om dagen.
Der anbefales forskellige mælketyper – afhængigt af alder:
Børn under 1 år skal have sødmælk eller modermælkserstatning
Børn fra 1-3 år skal have letmælk
Børn (og voksne) over 3 år skal have mini-, kærne- eller skummetmælk
I øvrigt skal tørsten slukkes i vand.
1/5 Kød, fisk
ost eller æg
2/5 frugt og
Grønt
2/5 brød/kartofler/ris/pasta
Morgenmad
Morgenmad bør bestå af:
- brød eller gryn (evt. kogt til grød eller øllebrød) med et højt indhold af fuldkornsprodukter
- frugt/grønt
- mælk eller mælkeprodukter og evt. ost
- lidt fedtstof.
Kage, slik og saftevand
Jf. Høje-Taastrup Kommunes Sundhedspolitik skal sodavand, slik og lignende usunde fødevarer
fjernes fra skoler, institutioner og dagplejen (se indledning). Der kan være søde sager
forbundet med visse traditioner - f.eks. fastelavnsboller, æbleskiver til jul eller kage til som-
Grønt
Brød
Kød
Fisk
Frugt
2

merfesten. Områdebestyrelsen kan definere til hvilke traditioner, der kan serveres søde sager.
Sådan er omfanget og kvaliteten af maden i Torstorp-områdets daginstitutioner og
Dagplejen:
Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger og præsenterer børnene for madens mangfoldighed.
Vi har både fokus på det smagsmæssige og ernæringsmæssige. Vi har også fokus
på at være med til at give børnene gode madvaner, som kan holde senere hen i livet.
Vi serverer både kylling, oksekød, svinekød, fisk, lam og indmad for at sikre variation
og udbud af maden. I den mad vi serverer, tager vi udgangspunkt i et sundt og varieret
måltid med fokus på årstidens frugt og grøntsager.
Der vil altid være et alternativ til den/de fødevarer, som det enkelte barn ikke kan tåle
(Se afsnit 11 Special- og diætkost) eller af religiøse årsager ikke må spise (Se afsnit 10
Madtradition).
4. Kvalificeret kostfagligt og pædagogisk personale
Det skal sikres at personalet, der laver mad til børn har de fornødne kvalifikationer til at udføre
opgaven. De skal minimum have en certifikat-uddannelse i almen fødevarehygiejne. Desuden
skal de have løbende mulighed for – både for kostfagligt og pædagogisk personale - at
opkvalificere sig gennem efteruddannelseskurser og inspirationsdage.
Der skal afholdes køkkenmøder, hvor det kostfaglige personale kan mødes for at udveksle erfaringer,
opskrifter m.m.
Der skal være en formel aftale i hvert enkelt dagtilbud med kostfaglig medarbejder om samarbejde
om mad og måltider med enten:
o et kost-udvalg (anbefales)
o en fast kontaktperson, dagplejepædagog eller pædagogisk leder
o eller en anden samarbejdsmodel
Fra Sundhedspolitikken:
”Høje-Taastrup Kommunes 4.500 ansatte har i forbindelse med deres professionelle virke en
mulighed for at skabe normer for en sundere levevis blandt de tusinder af børn, unge, voksne
og ældre, de hver dag arbejder med, ved selv at optræde sundt – ved at være rollemodeller”.
Personalet skal være bevidst om, at de er rollemodeller for børnene. Det betyder fx, at når
personalet spiser sammen med børnene, skal de spise en lille smule af det samme, som børnene
får. Mængden personalet skal spise er meget lille – et pædagogisk måltid – nærmest en
smagsprøve.
Sådan sikrer vi kvalificeret personale i Torstorp-områdets daginstitutioner og Dagplejen:
De voksne (og kammeraterne) er rollemodeller, da børn bl.a. lærer gennem efterligning.
Det sociale samspil er afgørende, da det er med til at lære børnene at spise varieret.
Det fælles måltid bidrager til at stimulere sanserne, skaber nysgerrighed for ny
mad, begrænser kræsenhed og skaber interesse for hinandens madvaner og kulturer.
Vi holder køkkenmøder for de 5 køkkenmedarbejdere i daginstitutionerne hver anden
måned i 2 timer med en pædagogisk leder som tovholder.
På personalemøder skaber vi dialog mellem pædagogisk og køkkenfagligt personale
med henblik på det fælles måltid.
Vi har fokus på uddannelse af dagplejere, det pædagogiske personale og køkkenmedarbejderen,
så vi sikrer at kunne tilbyde alle børnene et godt og varieret måltid.
5. Mad- og måltidspædagogik
Når man arbejder med mad, er der mange sanser i brug – madaktiviteter kan med fordel inddrages
i forskellige pædagogiske formål/projekter. Fx i sprogstimulering, træning af finmotorik
m.m.
Mens de er i dagtilbud skal børnene lære/vide/opleve noget om processerne fra jord til bord.
Det kan handle om dyrkning, høst, syltning, fremstilling af boller, råkost eller anden mad.
3

Det kan også handle om borddækning, afrydning og indkøb.
Sådan arbejder vi pædagogisk med mad og måltider i Torstorp-områdets daginstitutioner
og Dagplejen:
Lækker mad taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen
og udseendet, samt ”lyden af maden”, når den tygges, er vigtige dele af vores oplevelse
af maden. Vi har fokus på de fem sanser i madlavningen. Nydelse af sund mad er kodeordet.
Vi inddrager børnene ved måltidet i forhold til alder og udviklingstrin. Vi er opmærksomme
på naturen og inddrager børnene i det omfang det er muligt i den enkelte institution
og dagpleje, fx ved bagning, madlavning, syltning og dyrkning af frugt og grønt.
6. Det gode måltid
Mad og drikke skal serveres i en god atmosfære og på en måde så børnene får lyst til at spise.
De fysiske rammer og stemningen ved måltidet skal fremme børnenes appetit til maden og
fællesskabet ved måltidet. Hvis man fx serverer smør-selv-frokost med pålægsfade med årstidens
frugt og grønt får børnene mulighed for at udvikle sprog og begreber, finmotorik og
bordskik og de får mulighed for at genkende og lære at vælge, hvad de har lyst til at spise.
Sådan ser vi det gode måltid og sådan sikrer vi det gode måltid i Torstorp-områdets
daginstitutioner og Dagplejen:
De voksne er bevidste om deres rolle ved måltidet og skaber en god atmosfære, når frokosten
spises. Det kræver koncentration, ro og nærhed. Vi opfordrer børnene til at være
selvhjulpne og lader dem deltage i det omfang, de kan i forhold til alder og udviklingstrin.
Maden præsenteres lækkert og indbydende med fokus på kulinarisk sensorik, som repræsenterer
de 5 grundsmage: sødt, salt, surt, bitter og umami. Børn nyder genkendelsens
glæde, derfor benytter den enkelte køkkenmedarbejder og dagplejer sig af nogle faste opskrifter,
som gentages over en vis periode.
7. Kommunikation med forældre
Personalet skal optræde professionelt omkring børns udvikling – også hvad mad og sundhed
angår.
Det indebærer, at man orienterer forældrene om Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik
og ernæringspolitik, og bidrager til bestyrelsens formulering af de enkelte områders mad- og
måltidspolitik.
Forældrene kan forvente, at institutionen eller dagplejen skaber et sundt miljø for deres børn,
mens de er i dagtilbuddet, og at mad, drikke og måltider bliver tilbudt efter professionelt begrundede
overvejelser.
Dialogen med forældrene om barnets trivsel indebærer også trivsel, der bestemmes af barnets
sundhed – herunder ernæring og madvaner. Det handler fx om, om barnet får morgenmad,
eller får nok frugt og grønt.
Dagtilbuddet skal ud fra et professionelt udgangspunkt medvirke til at skabe en ligeværdig dialog
om mad- og måltider med forældre.
Sådan sikrer vi kommunikationen mellem dagtilbud og forældre i Torstorp-områdets
daginstitutioner og Dagplejen:
Vores dialog er anerkendende og lyttende. Vi opfordrer forældrene til at respektere vores
mad- og måltidspolitik og være lydhør over for de forslag, vi kommer med i forhold
til mad og sundhed.
I Torstorp-områdets daginstitutioner og Dagplejen har vi udarbejdet et idékatalog med
opskrifter til fødselsdage og sunde madpakker. Madplaner kan ses i den enkelte institution
og dagpleje, ligesom man her også kan hente gode opskrifter.
4

8. Fest og fødselsdage
Der er mange anledninger til fejringer i løbet af et år. Det kan blive til mange søde serveringer,
og det går ud over børnenes appetit til rigtig mad.
Familierne kan have mange forskellige holdninger til søde sager. Dagtilbuddet skal ifølge
sundhedspolitikken sikre, at børnene bliver fri for slik og andre usunde fødevarer i den tid de
er i det kommunale pasningstilbud.
Det der deles ud ved fødselsdage, skal være uden store mængder sukker (og fedt).
Det kan fx være:
- Rosinboller
- Kanelbrød eller - boller
- Frugt eller grønt – evt. som frugtspid
- Små frugtposer
Se evt. flere ideer på www.frugtfest.dk
Man kan også vælge, at der ikke skal deles noget ud, men at fejringen af fødselsdagsbarnet
skal skabes af ting, handlinger og ritualer, der har andet end spisning i fokus.
Ved fester og ved traditionelle fejringer kan der serveres søde sager. Områdebestyrelsen fastlægger
principperne for omfanget af dette.
Sådan gør vi ved fester og fødselsdage i Torstorp-områdets daginstitutioner og
Dagplejen:
Barnet, der har fødselsdag, er i centrum, ikke det der serveres. Vi har fokus på kost og
sundhed, derfor holdes fødselsdage, afslutninger og lignende helt uden slik, kage, chips
og andre usunde sager. Frugter og grøntsager er et meget sundere alternativ. Det giver
farve og smag og kan blive rigtig festlig med lidt fantasi. Her er nogle eksempler:
Lav spiseligt pynt med frugt og grønt
Lav en smoothie - en frugtdrik med blendet frugt evt. med yoghurt naturel eller
mælk.
Frugt- og grøntsagsstykker på tandstikker eller træspyd er sjovt at spise og ser flot
ud.
Stil udskåret frugt og grønt eller tørret frugt og frugtstænger på bordet som snack.
Pitabrød og boller med grøntsagsfyld.
Rugbrødssnitter med frugt.
Lav isterninger med frugt i.
Pandekager med frugtfyld
En frugtsalat er en lækker dessert.
Brug frugtmos i stedet for fedtstof, når du bager kage.
Det besluttes i hver af forældrebestyrelserne til hvilke arrangementer, højst 4-6 gange
om året, hvor børnene tilbydes søde sager.
9. Bæredygtig mad
Ved planlægning af menu og indkøb af råvarer, skal dagtilbuddet som offentlig forbruger tage
hensyn til miljøet.
D.v.s. at man i størst mulig udstrækning skal bruge årstidens råvarer, råvarer med kort
transportafstand, og begrænse indholdet af animalske produkter mest muligt (uden at det går
ud over sundhedsværdien).
Økologiske varer skal prioriteres højt. Som minimum bør mælk, æg, grove grønsager og råvarerne
fra gruppe 1 (brød, gryn, ris, kartofler, pasta) være økologisk. Herved vil minimum 50
% af den mængde mad, børnene indtager, være økologisk.
Målene for bæredygtighed i forhold til indkøb gælder kun for institutionernes indkøb – ikke for
den mad, forældrene medbringer til mellemmåltider eller arrangementer.
Sådan er maden bæredygtig i Torstorp-områdets daginstitutioner og Dagplejen:
Vi overholder indkøbsaftalerne, er mindst 50% økologiske og bruger årstidens råvarer.
5

10. Madtradition med plads til forskelle
Den mad, der tilbydes i dagtilbud skal tage udgangspunkt i den danske madtradition, som løbende
påvirkes fra forskellig side. Det er vigtigt, at måltidet foregår i et inkluderende fællesskab.
Der skal vises respekt for de madkulturer, børnene kender hjemmefra.
Sådan er madtraditionen i Torstorp-områdets daginstitutioner og Dagplejen:
Vi har i Torstorp-områdets daginstitutioner og Dagplejen børn med forskellige madkulturer.
Vi respekterer altid den kost, som de forskellige religioner og kulturer har. Med
de rammer og ressourcer, vi har til rådighed, kan vi dog ikke, efterleve krav om at
servere bl.a. Halal-slagtet kød, kosher og veganerkost. Der vil selvfølgelig altid være
et alternativt tilbud til de børn, der af religiøse årsager ikke må spise dagens
måltid.
11. Special- og diætkost skal aftales i hvert enkelt tilfælde
Som udgangspunkt er maden i dagtilbuddet normalkost ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Der er ikke afsat personalemæssige og økonomiske ressourcer til at tilbyde speciel diætkost.
Mindre justeringer af normalkosten kan lade sig gøre.
Under alle omstændigheder gælder, at hvis et barn har behov for diætkost, som forældrene
ønsker at dagtilbuddet imødekommer, skal forældrene fremlægge en lægeerklæring.
Hvis det er et barn over 3 år, kan barnet fritages for madordningen, og forældrene kan få
nedsat forældrebetalingen, hvis to betingelser er til stede:
- forældrene skal fremlægge en lægeerklæring på behovet for diæt
- Institutions- og Skolecenter skal sammen med områdelederen for det dagtilbud, hvor
barnet går vurdere, at institutionen ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet en ernæringsmæssig
forsvarlig kost.
Barnet kan i stedet for den fælles madordning have mad med hjemmefra, som fx kan opbevares
i en lukket boks i dagtilbuddets køleskab.
6