Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord
Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord
Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Foreningsblad for Landboforeningen Nordjylland <strong>Juni</strong> <strong>2009</strong> · Nr. 4<br />
Med masser af dyr, maskiner,<br />
udstillinger, grill·party, stort<br />
hesteshow og meget, meget<br />
mere...<br />
Til samtlige jordbrugere<br />
- Der gik ged<br />
i kvægbedriften<br />
Fremtidens svinestald!<br />
En kamp mod bureaukrati, fjerne interesseorganisationers<br />
skræmmekampagner og janteloven.
Dyrskuer og ekstraordinært<br />
delegeretmøde<br />
Af Niels Vestergaard Salling,<br />
Formand for <strong>LandboNord</strong><br />
DDet er blevet dyrskuetid<br />
og <strong>LandboNord</strong>s første<br />
dyrskue er løbet af stabelen.<br />
Fjerritslev dyrskue<br />
blev afholdt i perfekt<br />
dyrskuevejr, ikke for varmt og ikke<br />
for køligt. Det dryppede ganske vist<br />
lidt til sidst, men det kan ikke fjerne<br />
succesoplevelsen. Det var et<br />
meget veltilrettelagt dyrskue, og der<br />
var både flere dyr og flere gæster<br />
end der har været de senere år. Jeg<br />
vil benytte lejligheden til at takke de<br />
mange frivillige og ansatte for en<br />
stor indsats og for et super godt<br />
dyrskue.<br />
Grøn Vækst<br />
Der er blevet grønt i naturen og grøn<br />
vækst er også kommet til debat. De<br />
første udmeldinger fra Dansk Landbrug<br />
er, at der er for meget regulering,<br />
for mange afgifter, for få valgmuligheder<br />
og for lidt vækst. Dansk<br />
Landbrugs eget forslag er væsentlig<br />
bedre, da vi får mere natur og miljø<br />
for mindre udgifter og færre reguleringer<br />
- og selv DN er enig. Regeringen<br />
har glemt, at motivation er det,<br />
der får ændringerne til at ske.<br />
Det er ikke flere skemaer, flere reguleringer,<br />
flere afgifter og flere kontrollører,<br />
der øger interessen for at<br />
gøre en ekstra indsats. For viljen er<br />
til stede, hvis der er valgmuligheder<br />
som i andre lande. Dermed kan den<br />
2<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
enkelte landmand vælge de tiltag,<br />
der passer bedst ind på hans bedrift.<br />
Så vil opfindsomheden komme<br />
i højsædet og lysten til at gøre<br />
en forskel blomstre op.<br />
Energi Park Nord<br />
Energi Park Nord og energi i det<br />
hele taget er blevet et vigtigt punkt<br />
for <strong>LandboNord</strong>. Derfor vil der også<br />
være stande med grøn energi til<br />
Hjørring Dyrskue samt Open-by-<br />
Night-arrangementerne ude i byerne.<br />
Vi satser på, at de landmænd,<br />
der er interesserede, kan få en indtægtskilde<br />
ekstra ved at producere<br />
grøn energi.<br />
Åbent Landbrug<br />
Lars H. Pedersen er stoppet som<br />
formand for Åbent Landbrug, og vi<br />
har nu fået valgt Thessa Jensen fra<br />
<strong>LandboNord</strong>s bestyrelse. Vi er sikre<br />
på, at Thessa vil yde en god arbejdsindsats<br />
i Åbent Landbrug.<br />
EU valget<br />
EU valget nærmer sig, og det er beskæmmende<br />
at høre, hvordan nogle<br />
politikerne fører sig frem for at<br />
skille sig ud fra mængden. Socialdemokratiets<br />
Dan Jørgensen, fører<br />
sig frem på, at alt tilskud til landbruget<br />
skal væk hurtigst muligt, og<br />
der skal åbnes for import fra 3. lande,<br />
så fødevarepriserne kan komme<br />
ned. Danmark skal gå enegang med<br />
hensyn til dyretransporter, max. 3<br />
timer, og dyrene skal slagtes på<br />
nærmeste slagteri. Al sund fornuft<br />
og virkelighedssans er sat til side.<br />
Kommunismen skal åbenbart genopstå,<br />
alt skal reguleres, ingen gylle<br />
på markerne, svinebrugene skal ligge<br />
langs motorvejen osv.<br />
Her skal man nok passe på ikke at<br />
blive alt for frustreret. For kaster<br />
man et blik på EU kandidatlisten,<br />
kan man se navne som Dan Jørgensen,<br />
Jens Rohde, Morten Messerschmidt,<br />
Bendt Bentsen m.fl., der<br />
alle har lidt for store armbevægelser<br />
til at være i dansk politik. Derfor<br />
sender partierne dem sydpå og<br />
håber, at når de har bokset rundt i<br />
EU i nogle år, ja så kommer de velafrettede<br />
tilbage med en del politisk<br />
erfaring inden for kompromisets<br />
kunst, eller også er de udbrændte og<br />
stopper indenfor politik.<br />
Skagen Odde Nationalpark<br />
Vi arbejder stadig med i oplægget<br />
til Skagen Odde Nationalpark, hvor<br />
<strong>LandboNord</strong> er repræsenteret i de<br />
arbejdsgrupper, der er nedsat.<br />
Ekstraordinært delegeretmøde<br />
i Dansk Landbrug<br />
Vores delegerede skal den 3. juni til<br />
et ekstraordinært delegeretmøde i<br />
Dansk Landbrug, hvor vi skal være<br />
med til at tage stilling til den ny<br />
organisation ”Landbrug og fødevarer”.<br />
En fusion mellem Dansk landbrug,<br />
Danske Slagterier, Landbrugsraadet,<br />
Mejeriforeningen og Dansk<br />
Svineproduktion. Meningen er at<br />
forene kræfterne i én organisation<br />
og dermed også opnå nogle besparelser<br />
og undgå overlap. Men hovedårsagen<br />
er, at man gerne vil blive<br />
mere slagkraftig, når man taler<br />
med én stemme; dog må de enkelte<br />
organisationer gerne ytre sig, hvis<br />
eks. forlig rammer dem særligt<br />
hårdt. Desuden går Peter Gæmelke<br />
af som formand, og der skal vælges<br />
en ny formand. Eneste kandidat<br />
indtil nu er Michael Brockenhuus-<br />
Schack, og vores lokale nyvalgte formand<br />
fra Thy får chancen for at<br />
rykke fra <strong>nr</strong>. 3 i Dansk landbrug til<br />
<strong>nr</strong>. 2. Jeg tror faktisk, det er et godt<br />
makkerpar.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong><br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
En sart næse ved Rundetårn<br />
og odderen i Uggerby Å<br />
Fremtidens svinestald i Sønderskov<br />
er netop taget i brug<br />
af 1100 søer. Det har været en<br />
kamp for familien Joest Andersen<br />
at nå så vidt. En kamp<br />
mod bureaukrati, fjerne interesseorganisationersskræmmekampagner<br />
og janteloven.<br />
Af Hans Sejlund<br />
DDet var en prognose om,<br />
at der i 2015 kun ville<br />
være 300 svinebedrifter i<br />
Danmark, der triggede<br />
Palle Joest Andersen.<br />
Egentlig havde han en god og effektiv<br />
bedrift på Sønderskovgaard, som<br />
han op gennem 80’erne og 90’erne<br />
havde udviklet fra 67 søer til 500<br />
søer. Men han var klar over, at hvis<br />
han skulle være blandt de 300 svineproducenter<br />
i 2015, så skulle der nok<br />
ekspanderes.<br />
Tina og Palle Joest Andersen<br />
med døtrene Anna Sofie og<br />
Emma foran Sønderskovgård.<br />
Storebror Ejnar er på efterskole<br />
og var ikke hjemme, da fotografen<br />
kom forbi.<br />
En VVM-ansøgning blev indsendt,<br />
men strandede i amtet forud for<br />
kommunalreformen. På et tidspunkt<br />
i 2006 så Palle Joest Andersen imidlertid<br />
en annonce i Landsbladet,<br />
hvor Cowi og Realdania søgte byggeprojekter<br />
til fremtidens landbrugsbyggeri.<br />
Han reflekterede på annoncen<br />
og blev blandt de fem-seks udvalgte<br />
af et ansøgerfelt på 105.<br />
Familiens begejstring<br />
gjorde udslaget<br />
- Vi gik i gang med prækvalifikationsmaterialet,<br />
som var klar i foråret<br />
2007. Tre konsortier bød ind, og en<br />
dag kom der tre store pakker med<br />
posten. Det var idéforslagene, og jeg<br />
må indrømme, at de tog pusten fra<br />
mig. Ingen af dem lignede noget, vi<br />
nogen sinde havde set i dansk landbrug.<br />
De var større, end jeg havde<br />
haft fantasi til at forestille mig. Og<br />
prisen! Jeg gik en tur ud i marken,<br />
erindrer Palle Joest Andersen og<br />
fortsætter:<br />
- Men da jeg kom tilbage, var børnene<br />
vildt begejstrede for forslagene.<br />
Jeg blev bl.a.<br />
mødt med udtalelsen:<br />
”Og her kan vi stå<br />
og sælge is<br />
til publi-<br />
kum, mens du fortæller om dine grise”.<br />
Jo, familien kunne se mulighederne,<br />
og jo mere jeg kiggede på tegningerne,<br />
desto mere smittede<br />
begejstringen også af på mig. Det var<br />
jo ideer fra arkitekter, ingeniører og<br />
designere, som ikke til daglig arbejdede<br />
med landbrugsbyggeri, og de<br />
havde nogle helt andre - og meget<br />
spændende - ideer.<br />
Frygt for gyllelugt<br />
helt i København<br />
Tina og Palle Joest havde fra starten<br />
involveret kommunen i planerne, således<br />
at der allerede i udbudsmaterialet<br />
var taget højde for de ting, der<br />
ville kunne give problemer med hensyn<br />
til miljøgodkendelse m.v., bl.a.<br />
beliggenheden tæt på Sønderskov<br />
by. De var jo klar over, at det ville<br />
blive et meget synligt byggeri, og de<br />
er begge meget synlige i lokalsamfundet<br />
- Tina som leder af gymnastikken<br />
i Astrup og Sønderskov og<br />
Palle med sit landbrug. Derfor har de<br />
altid bestræbt sig på at drive et<br />
bæredygtigt landbrug og tage vidtstrakte<br />
hensyn ved udkørsel af gylle<br />
og færdsel med landbrugsmaskiner.<br />
Også ved det ny byggeri var det dem<br />
magtpåliggende, at alt skulle være i<br />
orden, og at der skulle være fuld<br />
åbenhed om projektet.<br />
3
Da man i foråret 2008 var nået til<br />
offentlighedsfasen, tog Tina og Palle<br />
Joest Andersen initiativ til et orienteringsmøde<br />
for naboerne og inviterede<br />
de 25 nærmeste husstande. Der<br />
mødte syv personer op - nogle positive<br />
og nogle skeptiske.<br />
Hjørring Kommune indkaldte også til<br />
et borgermøde nogen tid senere, og<br />
her mødte 35 mennesker op - de fem<br />
af dem fra Sønderskov. Denne gang<br />
var stemningen helt anderledes, for<br />
det viste sig, at Landsforeningen af<br />
gylleramte havde været i gang med<br />
en skræmmekampagne i Sønderskov<br />
og bl.a. havde lavet en anonym<br />
underskriftindsamling! Og selv om<br />
kommunen efterfølgende havde et<br />
ekstra møde med gylleforeningen,<br />
valgte den alligevel at anke miljøgodkendelsen<br />
til Miljøklagenævnet.<br />
Anken var i øvrigt underskrevet af<br />
en dame med adresse lige ved siden<br />
af Rundetårn - hun må have en<br />
meget fin næse.<br />
- Nu blev det for alvor svært at være<br />
familien Andersen. Beskeden fra Miljøklagenævnet<br />
var, at anken ikke<br />
havde opsættende virkning - med<br />
mindre at nævnet senere besluttede<br />
at den skulle have det. Det var jo<br />
4<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Palle Joest Andersen i fremtidens svinestald, der nu bebos af 1100 søer. Stalden har en afskærmet besøgsgang i første<br />
sals højde og er åben for alle interesserede.<br />
ikke en melding, vi kunne bruge til<br />
noget som helst. Miljøgodkendelsen<br />
fra kommunen var klokkeklar og<br />
uden forbehold, og derfor besluttede<br />
vi at gå i gang med byggeriet ”for<br />
egen regning og risiko”, som det hedder,<br />
siger Palle Joest Andersen.<br />
Hængt ud i pressen<br />
som arrogante og griske<br />
Herefter startede en pressehetz mod<br />
familien, der blev hængt ud som arrogante<br />
og griske. Det ramte Palle<br />
Joest Andersen hårdt, men på Tinas<br />
råd undlod han at tage til genmæle<br />
og holdt sig helt ude af debatten. Det<br />
førte så til overskrifter som ”Den tavse<br />
mand fra Astrup”.<br />
- Vi talte meget om tingene i familien,<br />
for al den snak ramte jo også Tina,<br />
når hun arbejdede som sygeplejerske,<br />
og børnene henne i skolen. Det<br />
trak virkelig tænder ud. Jeg var ikke<br />
i stand til at lade kritikken prelle af<br />
og indrømmer blankt, at jeg var presset<br />
helt ud til kanten, siger Palle<br />
Joest Andersen.<br />
På et tidspunkt kom der også en indsigelse<br />
fra Danmarks Naturfredningsforening,<br />
som mente, at byggeri<br />
af så stor en svinefarm ville ødelæg-<br />
ge levebetingelserne for odderen i<br />
Uggerby Å. Palle Joest Andersen<br />
blev bedt om at komme med en<br />
redegørelse, men efter at have brugt<br />
mange tusinde kroner på rådgivere<br />
og advokater kunne han kun svare,<br />
at ingen kunne sige hverken for eller<br />
imod indvirkning på odderens levevilkår.<br />
Nogle gange er det måske lidt<br />
for nemt for interesseorganisationer<br />
at gøre indsigelse og stoppe erhvervsprojekter.<br />
Måske kunne man<br />
kræve bare lidt dokumentation fra<br />
klageren.<br />
Hvorom alting var, så gik byggeriet i<br />
gang 1. august 2008, og det gik rigtig<br />
godt, selv om der blev afprøvet nye<br />
byggemetoder under vejs. Allerede i<br />
december var der rejsegilde, og der<br />
var lagt en byggeplan, der sagde indvielse<br />
16. april. Planen blev overholdt,<br />
og der var i slutfasen over 60<br />
håndværkere på pladsen. Kl. 23 aftenen<br />
før indvielsen begyndte byggeriet<br />
at ligne noget. Kl. 04 næste morgen<br />
gik håndværkerne i gang igen,<br />
kl. 9 blev stilladserne pillet ned og<br />
rullegræs lagt ud, så staldbyggeriet<br />
var klar til at tage imod de omkring<br />
2000 gæster.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
Fødevareministeren skulle have indviet<br />
stalden, men meldte afbud, da<br />
hun ikke kunne indvie et byggeri,<br />
der ikke var lovligt. I stedet gik 14årige<br />
Emma Joest Andersen på talerstolen<br />
og holdt en flot tale om byggeriet<br />
og familiens landbrug. Hun havde<br />
i forvejen lagt streg til den flotte<br />
stenskulptur, der pryder indkørslen<br />
til Sønderskovgård.<br />
Grotesk sagsbehandling<br />
i Miljøklagenævnet<br />
Det blev en festdag, men forinden<br />
skulle familien Andersen igennem en<br />
alvorlig tur i bureaukratiets kværn.<br />
Man ville jo gerne have miljøgodkendelsen<br />
endeligt på plads inden indvielsen,<br />
og derfor havde man presset<br />
på både via landboforeningen og<br />
lokale folketingsmedlemmer. I marts<br />
måned havde miljøministeren så<br />
henstillet til Miljøklagenævnet om, at<br />
han gerne snart så nogle afgørelser,<br />
og det kom der så i starten af april.<br />
Og Palle Joest Andersens sag var<br />
imellem. Men den var sendt tilbage<br />
til fornyet behandling i kommunen,<br />
så 14 dage før indvielsen stod han<br />
uden miljøgodkendelse.<br />
- Det var helt grotesk. Sagen blev<br />
sendt tilbage, fordi den var behandlet<br />
som et tillæg til vores eksisterende<br />
miljøgodkendelse, men Miljøklagenævnet<br />
mente den skulle være<br />
kørt som en helt ny miljøgodkendelse.<br />
Det virkelig groteske var, at kommunen<br />
faktisk havde kørt sagsbehandlingen<br />
som en ny godkendelse,<br />
men havde fået besked fra Miljøstyrelsen<br />
om, at den skulle være et tillæg.<br />
Den eneste forskel var forsiden,<br />
men nu var jeg fanget mellem to<br />
statslige myndigheder, som var uenige,<br />
siger Palle Joest Andersen og slår<br />
fast:<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong><br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
- Det var nok den største skuffelse i<br />
hele forløbet. At vores borgerligtliberale<br />
regering, som jeg har støttet<br />
af hele min overbevisning og som<br />
udstråler handlekraft, ikke formår at<br />
føre sin politik ud i embedsværket<br />
og løber fra sit ansvar!<br />
Lovliggjort i 11. time<br />
- ny kamp venter<br />
Efter en lang påske, hvor alle embedsmænd<br />
var på ferie, lykkedes det<br />
Palle Joest Andersen at få kontakt til<br />
en ankechef og gøre ham forståeligt,<br />
at afgørelsen om at sende sagen<br />
retur til Hjørring Kommune faktisk<br />
var ved at ødelægge både hans virksomhed<br />
og familiens helbred. Ankechefen<br />
besluttede derefter, at nævnets<br />
afgørelse først skulle træde i<br />
kraft et år senere.<br />
Således kunne familien Andersen<br />
indvie et lovligt byggeri 16. april, og<br />
siden er der også kommet grise i<br />
bygningen, og alt fungerer som det<br />
skal. Tilbage står så en kamp for at<br />
få ændret den urimelige praksis, en<br />
praksis der får mange landmænd til<br />
helt at droppe erhvervet. <strong>LandboNord</strong><br />
er gået ind i kampen, for foreningen<br />
har 15 lignende sager, der er<br />
anket, og det er helt urimeligt.<br />
- Det har været hårdt. Meget hårdt.<br />
Det er forrykt, at vi i årevis skal bruge<br />
al vores energi på ting, som ikke<br />
har noget med vores egentlige<br />
erhverv at gøre. Som landmand er<br />
man i en stadig ansøgnings- og godkendelsesproces.<br />
Vi har kun klaret<br />
det, fordi familien er stærk. Og fordi<br />
vi har haft nogle gode medarbejdere,<br />
for vi må jo huske, at der gennem<br />
hele forløbet har været et landbrug<br />
bagved, som også skulle fungere, og<br />
her har mine syv medarbejdere ydet<br />
en stor indsats, siger Palle Joest<br />
Andersen.<br />
Det var familiens begejstring for de tre projektforslag, der gav Palle Joest<br />
Andersen modet og energien til at gennemføre det store byggeri.<br />
5
6<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
<strong>LandboNord</strong> på<br />
Christiansborg<br />
L<strong>LandboNord</strong>s forretningsudvalg,bestyrelsesmedlem<br />
Ole Larsen, erhvervs<br />
phd studerende Inge Lise<br />
Sørensen samt Søren H.<br />
Hertel var den 22. april på besøg<br />
hos politikerne på Christiansborg.<br />
Her havde de sat de nordjysk valgte<br />
politikere stævne, ligesom ordførerne<br />
indenfor miljø, energi, dyrevelfærd<br />
samt fødevarer, landbrug og<br />
fiskeri var inviteret. I alt havde 14<br />
politikere taget imod <strong>LandboNord</strong>s<br />
invitation, og disse repræsenterede<br />
partierne Venstre, Konservative,<br />
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,<br />
Det Radikale Venstre og SF.<br />
Formålet med besøget var at fremlægge<br />
<strong>LandboNord</strong>s synspunkter<br />
med hensyn til energiproduktion, arbejdspladser<br />
samt dyrevelfærd. Ole<br />
Larsen gav et indlæg om ”Lov om<br />
hold af kvæg”, og Niels Vestergaard<br />
Salling præsenterede <strong>LandboNord</strong>s<br />
vision ”Energi Park Nord”, der går<br />
ud på at udvikle nye attraktive arbejdspladser<br />
i landbruget og agroindustrien<br />
i Nordjylland ved anvendelse<br />
af vedvarende energi.<br />
Energi- og miljøområdet har p.t.<br />
politikernes store bevågenhed, og<br />
flere af de fremmødte politikere<br />
fandt, at der var mange spændende<br />
perspektiver i <strong>LandboNord</strong>s vision,<br />
og der vil nu blive arbejdet videre<br />
hermed.<br />
<strong>LandboNord</strong>s udsendte på trappen foran Christiansborg.<br />
Fra venstre: Niels Vestergaard Salling, Søren Hertel, Ole Larsen, Jens<br />
Myhren og Knud Thing. Fotografen var Inge Lise Sørensen.<br />
Der gik ge<br />
kvægbedr<br />
Af Laust Ejstrup<br />
DDet var jo egentlig planen,<br />
at Koert Arend Kuizenga<br />
ville starte en mindre<br />
kvægbedrift i hjemlandet<br />
Holland med henblik<br />
på mælkeproduktion, men<br />
præcis som i Danmark er mulighederne<br />
for at drive et rentabelt foretagende<br />
for den ’lille’ landmand også i<br />
Holland gradvis blevet mere og mere<br />
begrænsede.<br />
For Arend Kuizenga, der tidligere<br />
arbejdede som kvægbrugskonsulent<br />
i Holland, var der ingen tvivl. Der<br />
måtte luftforandring til og endda en<br />
helt ny type landbrug. Derfor valgte<br />
familien at flytte til Danmark for at<br />
opstarte en gedemælksproduktion i<br />
2006.<br />
Gede ERFA-gruppe<br />
De satte sig i forbindelse med en<br />
gede-ERFA-gruppe for at komme<br />
godt i gang, og på nuværende tidspunkt<br />
har de en besætning på 400<br />
geder med primært fokus på mælkeproduktion.<br />
En malkeged giver årligt<br />
omkring 800 liter mælk, og den blive<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
d i<br />
iften<br />
fortrinsvis brugt til produktion af<br />
forskellige oste.<br />
Selvom interessen for gedemælk<br />
fortsat er stigende med flere og flere<br />
mælkeproducenter, gedemælksprodukter<br />
og et voksende marked i<br />
Europa, så er produktionen af gedemælk<br />
stadig et nicheområde inden<br />
for dansk landbrug. Men Koert<br />
Arend Kuzienga har fingeren på pulsen<br />
og ved, at der er efterspørgsel på<br />
gedemælksprodukter på det internationale<br />
marked.<br />
God fremtid i Holland<br />
”I Holland har gedemælksprodukter<br />
fået rigtig godt fat i markedet, og<br />
udviklingen på markedet gennem de<br />
seneste fem år taler sit eget tydelige<br />
sprog – der er efterspørgsel og en<br />
god fremtid for gedemælksprodukter.<br />
For mulighederne med gedemælk<br />
er nemlig mange: Mælkepulver,<br />
smøreoste og hårde oste er bare<br />
Legesyge geder<br />
sørger for, at<br />
humøret er<br />
helt i top.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong><br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
En malkeged producerer omkring 800 liter mælk om året, og med 400 geder<br />
har Annemieke og Koert Arend Kuizenga nok at se til.<br />
et lille udpluk af anvendelsesmulighederne,<br />
men også i forhold til personer,<br />
der ikke tåler komælksprodukter,<br />
er der et stort potentiale i<br />
gedemælk,” fortæller Koert Arend<br />
Kuizenga.<br />
Afsætning til Nordex Food<br />
”Desværre er der stadig en lidt konservativ<br />
holdning til produktionen af<br />
gedemælk i Danmark. Vi afsætter<br />
vores mælk til Nordex Food, og de<br />
er foreløbig den eneste aftager af<br />
gedemælk her i området, hvilket<br />
både kan virke begrænsende for pro-<br />
duktionen, konkurrencen og for<br />
udviklingen af nye produkter,” forklarer<br />
Koert Arend Kuizenga, der har<br />
set den blomstrende udvikling i<br />
vores nabolande.<br />
I Holland er der i dag mere end 500<br />
gedefarme, mens der i Danmark stadig<br />
blot er en håndfuld. Men tiden vil<br />
vise, om efterspørgslen på gedemælksprodukter<br />
i Danmark vil følge<br />
tendenserne fra nabolandene og<br />
Europa generelt, for så er gedeavl<br />
nok færdig med at være et nichelandbrug<br />
i Danmark.<br />
7
8<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Har du en plan, hvis det gå<br />
Brændende stalde og indebrændte<br />
dyr er enhver landmands<br />
mareridt. Men det er<br />
de færreste, der har en beredskabsplan<br />
for bedriften i<br />
tilfælde af brand eller ulykke.<br />
Det gør et aktuelt arbejdsmiljøprojekt<br />
noget ved.<br />
Af Hans Sejlund<br />
LLars H. Pedersen, der driver<br />
Klovborg ved Øster<br />
Brønderslev og tre ejendomme<br />
i Vildmosen sammen<br />
med 10 medarbejdere,<br />
er med i projektet, der har arbejdsmiljøkonsulent<br />
Helle Birk Domino,<br />
Landscentret, og Karin Møller Larsen,<br />
<strong>LandboNord</strong>, som tovholdere.<br />
Klovborg er en af kun fire bedrifter i<br />
Jylland, som er med i projektet.<br />
- Vi har været omkring mange emner,<br />
både fysisk og psykisk arbejdsmiljø<br />
og sikkerhed. Det har været en god<br />
proces, som har givet meget stof til<br />
eftertanke – både hos mig som virksomhedsleder<br />
og hos medarbejderne.<br />
Vi er blevet mere bevidste om,<br />
hvor vigtigt arbejdsmiljø og sikkerhed<br />
er, og at vi alle har et ansvar for,<br />
at forholdene er i orden, siger Lars<br />
Pedersen.<br />
Beredskabsplanen<br />
hjælper brandvæsenet<br />
”Mit <strong>LandboNord</strong>” var med ved det<br />
næstsidste af projektets seks møder<br />
på Klovborg, og her handlede det om<br />
beredskabsplaner i tilfælde af brand<br />
og andre ulykker. På mødet deltog<br />
redningsleder Peder Mejlvang fra<br />
Falcks alarmcentral i Brønderslev.<br />
Han fortalte om, hvor stor forskel<br />
det gør for brandmændenes muligheder<br />
for at redde dyr og bygninger, at<br />
landmanden og hans medarbejdere<br />
på forhånd har gjort sig nogle tanker<br />
om, hvad man skal gøre i en nødsituation.<br />
- Moderne landbrug er store virksomheder,<br />
ofte med mange staldbygninger,<br />
derfor er det værdifuldt at<br />
have en opdateret tegning over bygningerne,<br />
hvor man kan se dyrenes<br />
placering, udgange, trykflasker, eltavler<br />
osv. Og det er vigtigt, at der<br />
står én parat til at tage imod brandvæsenet,<br />
når vi kommer, og fortæller<br />
præcis hvor det brænder, og hvordan<br />
vi kommer derhen, så vi hurtigst<br />
muligt kan komme i gang med slukningsarbejder,<br />
fortalte Peder Mejlvang.<br />
Men der er mange flere ting, der skal<br />
være tænkt på. Dyrene skal reddes<br />
ud – og hvad skal der så ske med<br />
dem? Der skal tilkaldes vognmænd,<br />
og der skal findes tomme stalde,<br />
De fleste gårdbrande opstår i de elektriske installationer. De er ofte udvidet og ændret mange gange, og måske bliver<br />
dele af installationen overbelastet. - Få dem tjekket regelmæssigt!<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
galt?<br />
hvor dyrene kan genhuses. Dyrlægen<br />
skal tilkaldes, og forsikringsselskabet<br />
skal kontaktes, da det skal godkende<br />
– og betale for – den håndtering,<br />
der sker af dyrene efter branden.<br />
Alle disse ting bør også være<br />
beskrevet i beredskabsplanen sammen<br />
med telefonnumrene på de relevante<br />
personer – også hvor de kan<br />
træffes uden for arbejdstiden.<br />
Rådgiver-beredskab<br />
Selv med den bedste beredskabsplan<br />
kan det imidlertid være svært for<br />
landmanden at bevare overblikket i<br />
tilfælde af en brand, og her kommer<br />
rådgiverne fra <strong>LandboNord</strong> ind i billedet.<br />
Landboforeningen har etableret<br />
et samarbejde med Falck, der<br />
alarmerer <strong>LandboNord</strong> i tilfælde af<br />
brand på en besætningsejendom. I<br />
alt fem rådgivere, tre svinerådgivere<br />
og to kvægrådgivere, er parat til at<br />
rykke ud dag og nat.<br />
- Vores opgave er at hjælpe landmanden<br />
med alle de beslutninger, han<br />
skal tage under og efter redningsar-<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong><br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
bejdet. Vi kan hjælpe med at tilkalde<br />
vognmænd, dyrlæge og forsikringsagent.<br />
Vi har også kontakt til slagterierne,<br />
som evt. kan tage dyrene ind<br />
straks. Og så er vi klar til at støtte<br />
familien, som ofte er i chok, forklarer<br />
Poul Stendahl, der er en af de<br />
fem rådgivere, der rykker ud til<br />
brand.<br />
Arbejdet med en beredskabsplan<br />
indebærer også, at der er styr på<br />
brandsikkerheden i hele virksomheden,<br />
og derfor vil <strong>LandboNord</strong> gå i<br />
dialog med forsikringsselskaberne<br />
for om muligt at få nedsat præmien<br />
for de landbrug, der har en beredskabsplan.<br />
Beredskabsplaner indgår<br />
i <strong>LandboNord</strong>s rådgivningsydelser<br />
sammen med APV (arbejdspladsvurdering)<br />
og øvrig rådgivning om<br />
arbejdsmiljø og sikkerhed.<br />
Redningsleder Peder Mejlvang<br />
instruerer i brandslukning hos<br />
Lars H. Pedersen, Klovborg.<br />
Projektleder Helle Birk Domino, Landscentret, måler gasudviklingen i fortanken<br />
til gyllebeholderen.<br />
9
Få hjælp<br />
til lønbøvlet!<br />
10<br />
Få en lønserviceordning<br />
gennem <strong>LandboNord</strong>.<br />
Vi hjælper både landmænd,<br />
håndværkere,<br />
butikker og andre<br />
virksomheder med<br />
lønadministration.<br />
Med en lønserviceordning<br />
slipper du for besværet med:<br />
Beregning af løn<br />
Beregning af A-skat<br />
og AM-bidrag<br />
Beregning af feriepenge<br />
og -dage<br />
Udarbejdelse af løn- og<br />
oplysningssedler<br />
Indberetning af alle løndata<br />
til Skat<br />
Ring til vores LønService<br />
for yderligere oplysninger<br />
og hør hvordan vi kan<br />
gøre det lettere for dig<br />
på tlf. 9624 1854.<br />
Ruth Jacobsen<br />
Mona Nielsen<br />
Jan S. Svendsen Lone Tobberup<br />
Tlf. 9624 2424<br />
www.landbonord.dk<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Med hovedet unde<br />
eller det forkrome<br />
Udvidet besætning, byggeri af<br />
nye stalde og køb af to naboejendomme.<br />
Jacob Christensen<br />
ved Vrå syntes han kunne klare<br />
det hele og knoklede løs 20<br />
timer i døgnet, indtil kroppen<br />
sagde stop. Et lederkursus har<br />
vendt op og ned på familiens<br />
og medarbejdernes hverdag.<br />
Af Hans Sejlund<br />
II to omgange havde Jacob<br />
Christensen bygget nye stalde<br />
til Østergård i Ådalen<br />
nord for Vrå. Det havde<br />
været en travl tid. Han havde<br />
også købt to naboejendomme, så<br />
det samlede jordtilliggende nåede op<br />
på 300 ha. De tre medarbejdere og<br />
faderen, der stadig hjælper til på<br />
gården, havde rigeligt at se til, og<br />
man var netop ved at køre de nye<br />
stalde ind. Så sagde fodermesteren<br />
op.<br />
Jacob Christensen overtog selv malkningen<br />
og troede, at han kunne<br />
arbejde sig ud af problemerne. En<br />
periode holdt han til 20 timers<br />
arbejdsdage, men smerterne i arme<br />
og ben tvang ham til sidst til at tage<br />
hele situationen op til overvejelse.<br />
Det stod klart for ham, at han brugte<br />
sin tid forkert, og at det var uholdbart.<br />
Jacob Christensen søgte råd<br />
hos ledelsesrådgiver Merete<br />
Lehmann Andersen, <strong>LandboNord</strong>.<br />
Sammen fik de lagt en plan for, hvad<br />
der skulle ske.<br />
Jacob Christensen i samtale med traktorfører Jens Andersen, der primært<br />
tager sig af maskinstationsarbejdet.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
armen<br />
de overblik<br />
Flere hænder og mere viden<br />
- Jeg fik ansat en ukrainer til malkning<br />
og ansatte yderligere min svoger<br />
til at stå for værksted og vedligeholdelse<br />
af maskinparken – vi driver<br />
nemlig også maskinstation. Samtidig<br />
sendte Merete mig på lederkursus.<br />
Øget bemanding og ny viden om<br />
ledelse og planlægning vendte gradvist<br />
skuden, så jeg fik overblik i stedet<br />
for at løbe omkring med hovedet<br />
under armen, siger Jacob Christensen.<br />
Kurset fandt sted på Sabroe Kro ved<br />
Århus, og det sværeste var næsten at<br />
forlade bedriften i to dage ad gangen.<br />
Det var en overvindelse, men<br />
Jacob Christensen opdagede, at tingene<br />
jo fungerede derhjemme alligevel.<br />
Der var 10 landmænd på kurset,<br />
der havde vidt forskellige bedrifter,<br />
men arbejdsmæssigt var deres situation<br />
meget sammenfaldende. Det gav<br />
et godt grundlag for at udveksle erfa-<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong><br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
ringer, og de har aftalt et opfølgningskursus<br />
til december.<br />
- Det var meget lærerigt, og kurset<br />
har ført til mange ændringer her på<br />
gården. Der er lavet arbejdsplaner<br />
for hver enkelt medarbejder, vi holder<br />
et ugentligt personalemøde,<br />
opfølgningsmøde med rådgivere<br />
hver anden eller tredje måned og en<br />
årlig medarbejdersamtale. Endvidere<br />
er der en nøje beskrevet uddannelsesplan<br />
for eleven, og ved nyansættelser<br />
sørger vi for at få afstemt<br />
vores forventninger, siger Jacob<br />
Christensen og fortsætter:<br />
Ændringerne har givet mig<br />
overblik<br />
Nu bruger jeg tiden på at lede virksomheden<br />
i stedet for at knokle løs<br />
med skyklapper på. Det har også<br />
givet et bedre og mere organiseret<br />
arbejdsliv for mine medarbejdere,<br />
som jeg nu kan se har været spændt<br />
Jacob Christensen har atter tid til<br />
at passe kontoret og være virksomhedsleder.<br />
hårdt for. Vi er fem om det samme<br />
arbejde, som vi før var fire om, men<br />
driftsresultatet er ikke dårligere. Nu<br />
gør vi de rigtige ting og har en fornuftig<br />
arbejdstid. Jeg har tid til at<br />
træne fodbold med drengene, og<br />
måske fordobler vi ferien i år til to<br />
uger, siger Jacob Christensen.<br />
Kurset, Jacob Christensen deltog i,<br />
var et lederkursus for ejere af landbrugsvirksomheder.<br />
Kurset, der<br />
strækker sig over 5 dage fordelt på<br />
tre gange, udbydes igen til efteråret.<br />
Interesserede kan henvende sig til<br />
Merete Lehmann Andersen, Landbo-<br />
Nord.<br />
Christian Lykkegaard Pedersen står for at vaske malkestalden. Alle medarbejdere har en klar arbejdsbeskrivelse – det<br />
giver overblik for alle.<br />
11
12<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Hjørring Dyrskue <strong>2009</strong><br />
Af dyrskueansvarlig<br />
Karin Møller Larsen<br />
HHjørring Dyrskue er stedet<br />
hvor land og by<br />
mødes, og nu nærmer<br />
det sig hastigt. Antallet<br />
af tilmeldinger tegner<br />
rigtig fint, og det kan bl.a. nævnes at<br />
der i år er tilmeldt 147 heste, mod<br />
101 i 2008 og 132 i 2007. Opgørelsen<br />
på øvrige dyr er endnu ikke helt på<br />
plads, men følg med på vores nye<br />
hjemmeside: www.hjorringdyrskue.dk<br />
- Her vil nyheder blive lagt<br />
ud, lige så snart vi har dem.<br />
Vi har i år også inviteret skolerne i<br />
Vendsyssel til at besøge dyrskuet<br />
fredag formiddag, og der er i år<br />
tilmeldt 4400 elever og lærere. 0. til<br />
3. klasses eleverne har mulighed for<br />
at komme rundt på skuet via skattejagten,<br />
mens de ældre klasser kan få<br />
en guidet tur rundt på skuet med et<br />
tema, der falder ind under vores<br />
dyrskuetema, som er:<br />
Vedvarende energi -<br />
Landbruget som leverandør<br />
Ud over temaet har vi i år flere nyheder,<br />
bl.a. er der en fremstilling af forskellige<br />
repræsentanter for de<br />
”gamle husdyrracer”, bl.a. Jysk<br />
kvæg, Gammel gråbroget kvæg, Sortbrogede<br />
svin, får, frederiksborgerheste,<br />
jyder, knabstruppere, forskellige<br />
hønse- og duerracer og Broholmerhunde.<br />
Disse gamle husdyr kan<br />
mødes i stald 1, ligesom de vil blive<br />
præsenteret af Børge Holst i ring 1<br />
lørdag kl. 12.05.<br />
En anden nyhed er, at det i år er lykkedes<br />
at samle forskellige producen-<br />
ter fra landdistrikterne, altså en udstilling<br />
af de muligheder, der er for at<br />
starte en produktion op på landet,<br />
som ikke er landbrug og heller ikke<br />
fødevareproduktion, men noget helt<br />
andet. Denne udstilling findes i det<br />
telt, der i forvejen huser Det Grønne<br />
Hjørne og Husflid.<br />
4H-dyrskuet starter fredag eftermiddag<br />
og kører med aktiviteter hele<br />
lørdagen.<br />
Fredag aften afvikles et flot hesteshow<br />
med bl.a. wester<strong>nr</strong>idning, cirkusopvisning,<br />
spring og dressur. Før<br />
hesteshowet har Kødkvægsudvalget<br />
igen salg af grillede oksebøffer m. tilbehør.<br />
(grill-billetterne sælges i tombolaen).<br />
Programmet er bredt sammensat og<br />
kan ses på næste side.<br />
Der vil være fri buskørsel mellem<br />
Hjørring banegård og dyrskuepladsen<br />
under hele skuet.<br />
Dyrskueledelsen<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
Fredagens program:<br />
Kl. 6 - 8.30 Dyrene møder.<br />
Kl. 9.00 Dyrskuets officielle åbning ved borgmester Finn Olesen<br />
og <strong>LandboNord</strong>’s formand Niels Vestergaard Salling<br />
Kl. 9.30 Bedømmelsen af dyrene starter og skal være afsluttet kl. 11.45<br />
i Ring 1 og 13.00 i de øvrige ringe.<br />
Kl. 9.30 Tombolaen åbner.<br />
Udstillinger og aktiviteter åbner.<br />
Kl. 9.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther<br />
Kl. 10.00 Klipning af får v. Thorkild Nielsen<br />
Kl. 10.30 Debatmøde: Vedvarende Energi - Landbruget som leverandør.<br />
Mødet indledes af nyvalgt formandskab i Dansk Landbrug.<br />
Kl. 10.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 10.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther<br />
Kl. 11.15 Tærskning med plejl<br />
Kl. 11.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther<br />
Kl. 12.00 Underholdning v. Madbazar<br />
Kl. 12.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 12.15 Veteranmaskiner i ringen v. landsformand Peter Thomsen, Jerslev<br />
Kl. 12.35 Cirkusopvisning med heste v. Suzanne Berdino<br />
Kl. 12.55 Udpegning af modeldyr hos alle malkekvægracer og får.<br />
Kl. 13.00 Tærskning med plejl<br />
Kl. 13.30 Opvisning med Belgierheste v. Hot Girls on Cold Horses<br />
Kl. 13.35 Bedømmelse af besætningsgrupper:<br />
SDM, RDM, DRH, Jersey og kødkvæg<br />
Kl. 14.00 Karakteristik af får v. Harald Jepsen<br />
Kl. 14.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 14.15 Udpegning af skuets bedste heste (Føl, 2 års hoppe, 3 års hoppe,<br />
følhoppe, goldhoppe, skuets bedste hoppe og bedste samling)<br />
v. Jørgen Konge<br />
Kl. 15.00 Udpegning af de bedste kaniner og fjerkræ<br />
Kl. 15.15 Karakteristik af større heste v. landskonsulent Jørgen Finderup<br />
Kl. 15.30 Klipning af får v. Thorkild Nielsen<br />
Kl. 15.40 Karakteristik af ponyer og mindre heste<br />
v. landskonsulent Jørgen Finderup<br />
Kl. 16.00 Workshop i træning af cirkusheste v. Suzanne Berdino<br />
Kl. 16.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 16.45-18.30<br />
Servering af Grillmad<br />
(Billetter sælges for 70 kr. i tombolaen)<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong><br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Lørdagens program:<br />
Kl. 9.00 Dyrskuet åbner.<br />
Kl. 9.00 Mønstringskonkurrence, kvæg og 4H-kalve<br />
Kl. 9.00 Mønstringskonkurrence, heste<br />
Kl. 9.45 Udpegning af bedste fremtidsdyr hos SDM og kødkvæg<br />
Jersey Superko konkurrence<br />
Kl. 10.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 10.25 Hestenes parade og uddeling af Hesteavlsforeningen ”Nordbaggens”<br />
vandrepokal v. Landskonsulent Jørgen Finderup<br />
Kl. 10.30 Fårenes og gedernes parade v. Asger Elbæk<br />
Kl. 11.00 Opvisning v. Schæferhundeklubben kreds 10<br />
Kl. 11.00 Klipning af får v. Thorkild Nielsen<br />
Kl. 11.00 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther<br />
Kl. 11.10 Udpegning af modeldyr, bedste par kødkvæg<br />
v. forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen<br />
og kvægavlskonsulent Morten Ege<br />
Kl. 11.30 Rideopvisning v. Vittrup Efterskole<br />
Kl. 11.30 Præsentation af kaniner<br />
Kl. 11.30 Tærskning med plejl<br />
Kl. 11.35 Udpegning af smukkeste malkeko og bedste yver og Interbreed<br />
i besætningskonkurrence<br />
v. forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen<br />
Kl. 12.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 12.05 Præsentation af Gamle husdyrracer v. Børge Holst, Hjørring<br />
Kl. 12.25 Veteranmaskiner i ringen v. landsformand Peter Thomsen, Jerslev<br />
Kl. 12.15 Squaredans v. Lendum Squaredanserforening<br />
Kl. 12.30 Agility for hunde, får, kalve og heste v/4H<br />
Kl. 12.45 Sjippeopvisning - Verdensmestrene fra Gug Rope Skipping Team<br />
Kl. 13.00 Tærskning med plejl<br />
Kl. 13.00 Opvisning m. Belgierheste v. Hot Girls on Cold Horses<br />
Kl. 13.15 Hestevognskørsel v. Vendsyssel Køreforening<br />
Kl. 13.30 Rideopvisning v. Vittrup Efterskole<br />
Kl. 13.35 Gymnastikopvisning v. Tårs Seniormix<br />
Kl. 14.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening<br />
Kl. 14.10 Oldenborg Kvadrille<br />
v. Dansk Oldenborgforenings Aktivitetsudvalg Nord.<br />
Kl. 14.00 Opvisning v. Schæferhundeklubben kreds 10<br />
Kl. 14.30 4H præmieuddeling<br />
Kl. 14.30 Tærskning med plejl<br />
Kl. 14.30 Opvisning med Shetlænderponyer v. Gruppe 98<br />
Kl. 15.15 Ærespræmieuddeling<br />
Vindere af skattejagten<br />
Uddeling af heste-mønstringspræmier<br />
Bedste lille og store stand<br />
Udtrækning af tombolaens fem hovedgevinster<br />
Afslutning<br />
Kl. 16.30 Dyrene må forlade pladsen<br />
Stort Hesteshow · Fredag den 19. juni kl. 19.00<br />
præsenteret af Jørgen Konge<br />
Åbningsparade med præsentation af skuets heste og de udstillede samlinger<br />
Springopvisning Connemarashow Dressur i damesaddel Opvisning i wester<strong>nr</strong>idning Kørsel med 6-spand<br />
Cirkusopvisning Islænderopvisning Dressuropvisning Garrocha y Flaminco<br />
Afsluttes ca. kl. 21.00<br />
Se mere på: www.hjorringdyrskue.dk<br />
Ret til ændringer forbeholdes.<br />
13
M I T L A N D B O N O R D<br />
Den Kongelige<br />
Belønningsmedalje<br />
RRevisorassistent Jytte<br />
Juul Jensen er blevet tildelt<br />
Den Kongelige<br />
Belønningsmedalje, og<br />
fik overrakt medaljen på<br />
sin 62 års fødselsdag den 13. maj.<br />
<strong>LandboNord</strong> har søgt medaljen til<br />
Jytte i anledning af, at Jytte med<br />
udgangen af juni måned går på efterløn<br />
efter næsten 46 års ansættelse.<br />
I indstillingen står der endvidere:<br />
Jytte Juul Jensen blev, 16 år gammel,<br />
ansat hos økonomikonsulent Ebbe<br />
Pedersen i Agersted. Arbejdet blev<br />
udført fra privaten, indtil i 1968 hvor<br />
”Landbogården” i Flauenskjold blev<br />
bygget. Her var Jytte indtil Landbo-<br />
Nord flyttede sammen i 2006 i det<br />
nye center i Brønderslev, hvor vi holder<br />
til i dag.<br />
Gennem alle årene har Jytte været<br />
en dygtig og stabil medarbejder, der<br />
også har formået at følge udviklingen.<br />
Jytte har en godt forhold til<br />
både kunder og kolleger, hun har<br />
glimt i øjet, og en behagelig optræden<br />
gør hende afholdt af alle.<br />
Vejen til k<br />
Hvordan kan jeg som el-f<br />
Og er el-regningen uovers<br />
Af svinerådgiver<br />
Heidi Lærke Sørensen<br />
VVælg selv din el-leverandør.<br />
El-leverandørerne<br />
køber el på børsen<br />
(Nordpool) og sender det<br />
direkte ud i din stikkontakt.<br />
Der er frit valg mellem de forskellige<br />
udbydere af el på markedet.<br />
På www.elpristavlen.dk kan du få et<br />
overblik over eludbydernes produkter<br />
og priser.<br />
Hvis ikke du aktivt skifter el-leverandør<br />
modtager du el fra den elleverandør,<br />
som har forsyningspligt i<br />
dit område.<br />
Forsyningsselskabet<br />
er du gift med<br />
I modsætning til el-leverandøren kan<br />
du ikke vælge at skifte netselskab,<br />
da det er geografisk bestemt, hvilket<br />
forsyningsselskab man tilhører.<br />
Netselskabet ejer og vedligeholder<br />
elnettet, derfor er man bundet til et<br />
bestemt selskab.<br />
Prisen for el<br />
Elregningen kan virke uoverskuelig,<br />
da den består af mange del-beløb. En<br />
del af beløbet går til el-leverandøren,<br />
mens den anden del kanaliseres til<br />
netselskabet.<br />
I hosstående er vist et eksempel på<br />
el-prisen for en kunde bosiddende i<br />
Brønderslev-området, som ikke<br />
14 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
ontakten<br />
orbruger optimere el-prisen?<br />
kuelig?<br />
aktivt har skiftet leverandør. Energi<br />
Nord har forsyningspligten i området,<br />
så de leverer energien til denne<br />
kunde. Netselskabet er ESV.<br />
Denne kunde giver i alt 158,50<br />
øre/kWh. I eksemplet er vist, hvordan<br />
prisen er sammensat.<br />
Til Energi Nord betales 39,75<br />
øre/kWh, hvoraf 31,70 øre er prisen<br />
for el på Nordpool.<br />
Nordpol<br />
El-leverandør/<br />
el-handelsselskab<br />
Forsyningsselskab/<br />
Netselskab<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Betaling til El-leverandør ................................................................................. 39,75 øre/kWh<br />
Betaling for el...................................................................................................... 31,70 øre/kWh<br />
Abonnement....................................................................................................... 0,10 øre/kWh<br />
Moms ................................................................................................................. 7,95 øre/kWh<br />
Betaling til Netselskab ESV .............................................................................. 33,13 øre/kWh<br />
Transport............................................................................................................. 5,00 øre/kWh<br />
Transport............................................................................................................. 6,80 øre/kWh<br />
Offentlige forpligtelser (PSO) ............................................................................... 14,00 øre/kWh<br />
Abonnement....................................................................................................... 0,70 øre/kWh<br />
Moms ................................................................................................................. 6,63 øre/kWh<br />
Afgifter - afregnes via netselskab ................................................................... 85,63 øre/kWh<br />
El-afgift ............................................................................................................... 55,00 øre/kWh<br />
El-distributionsafgift ............................................................................................ 4,00 øre/kWh<br />
Elsparebidrag....................................................................................................... 0,60 øre/kWh<br />
CO2-afgift........................................................................................................... 8,90 øre/kWh<br />
Moms.................................................................................................................. 17,13 øre/kWh<br />
Total..................................................................................................................158,50 øre/kWh<br />
Til ESV betales 33,13 øre/kWh til<br />
bl.a. transport og PSO. PSO er tilskud<br />
til vindenergi.<br />
Diverse afgifter på el betales via<br />
ESV. De andrager 85,63 øre/kWh.<br />
Af eksemplet kan det ses, at afgifter<br />
udgør ca. 54 procent af den samlede<br />
el-pris for almindelige husholdninger.<br />
For erhvervsdrivende vil tallet<br />
være anderledes, da momsen kan<br />
trækkes fra ligesom el-afgiften.<br />
Hvis du ønsker at optimere el-prisen,<br />
er det således kun prisen i den øverste<br />
kasse, som du kan påvirke. Det<br />
skyldes, at du kun kan skifte el-leverandøren<br />
og ikke netselskabet.<br />
Prisforskelle<br />
På www.elpristavlen.dk kan du få et<br />
overblik over priserne hos de forskellige<br />
leverandører. I eksemplet,<br />
hvor kunden ikke selv har fortaget et<br />
valg, er leveringsperioden løbende<br />
med en bindingsperiode på 1 måned.<br />
På elpristavlens hjemmeside varierer<br />
denne type af produkt (løbende leveringsperiode<br />
med en bindingsperiode<br />
på 1 måned) fra 158,35 til 162,89<br />
øre/kWh.<br />
Hvis kunden ønsker at købe el til<br />
spotpris vælges produktet med<br />
løbende leveringsperiode med en<br />
bindingsperiode på 0 måneder. Prisen<br />
vil da ligge mellem 156,48 og<br />
164,01 øre/kWh. Til sammenligning<br />
vil fastprisen for el de næste 12<br />
måneder ligge mellem 164,71 og<br />
176,37 øre/kWh.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 15
SKATTEHJØRNET SKATTEHJØRNET<br />
Af specialkonsulent - skat<br />
Michael Lund<br />
Personers tab på aktier, garantbeviser<br />
mv. ved konkurs<br />
På grund af finanskrisen har vi set,<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
SKATTEHJØRNET SKATTEHJØR<br />
Nyt fra Skattekonsulenten<br />
Genanbringelse<br />
Som tidligere nævnt kommer der<br />
stramninger af genanbringelsesreglerne,<br />
men der var længe tvivl om<br />
hvornår de skulle gælde fra, denne<br />
tvivl er nu væk. Reglerne er strammet<br />
fra den 22. april <strong>2009</strong>.<br />
De nye regler kommer til at gælde<br />
for:<br />
Ejendomme solgt efter den 22.<br />
april <strong>2009</strong>.<br />
Ejendomme købt efter den 22.<br />
april <strong>2009</strong> som man ønsker, at genanbringe<br />
i.<br />
Aftaler om ombygning, nybygning<br />
eller tilbygning indgået efter den<br />
22. april <strong>2009</strong>.<br />
Stramningerne<br />
Stramningerne betyder, at der ikke<br />
kan ske genanbringelse i ejendomme<br />
som er bortforpagtet til landbrug,<br />
gartneri, planteskole, frugtplantage<br />
eller skovbrug.<br />
at flere banker og sparekasser ikke<br />
har været i stand til at fortsætte driften.<br />
Dette rejser spørgsmålet: Kan<br />
jeg få fradrag for tabet på aktierne<br />
eller på garantbeviserne?<br />
Tab på garantbeviser<br />
Her må vi desværre konstatere, at<br />
der ikke er fradrag for tabet. Og dette<br />
gælder uanset om det er et garantbevis<br />
eller en anden form for garantiindskud.<br />
Tab på børsnoterede aktier<br />
Aktierne i Roskilde Bank, EBH Bank<br />
Nyt fra Folketinget<br />
Der kan endvidere heller ikke ske<br />
genanbringelse i ejendomme beliggende<br />
uden for EU/EØS*. På grund<br />
af at Liechtenstein ikke udveksler<br />
skatteoplysninger kan der ikke genanbringes<br />
i ejendomme beliggende<br />
der.<br />
Bortforpagtning<br />
Det ser ud til, at der kan gives tilladelse<br />
til genanbringelse i en bortforpagtet<br />
ejendom, når bare forpagtningen<br />
er ophørt inden fristen for indsendelse<br />
af rettidig selvangivelse i<br />
anskaffelsesåret.<br />
I/S, A/S og ApS<br />
Stramningerne vil ikke have indflydelse<br />
på ejendomme i interessentskab<br />
(I/S) og udlejning af denne til<br />
interessenterne. Landbrugsejendomme<br />
der udlejes til et selskab (ApS<br />
A/S) vil ikke blive ramt, hvis ejeren<br />
af ejendommen eller dennes ægte-<br />
osv. anses først for tabt, når selskaberne<br />
slettes i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen.<br />
Dette er mig bekendt endnu<br />
ikke sket for nogen af dem.<br />
Hvis nogle af disse selskaber skulle<br />
vælge at ophøre ved en likvidation,<br />
godkendes der normalt fradrag for<br />
tabet i det år, hvor generalforsamlingen<br />
træffer endelig beslutning om<br />
udlodning af likvidationsprovenu.<br />
Det bemærkes, at fradrag på tab på<br />
børsnoterede aktier alene kan foretages<br />
i gevinster på børsnoterede<br />
aktier.<br />
fælle, har bestemmende indflydelse<br />
over selskabet.<br />
*EØS landende er: Norge, Island og<br />
Liechtenstein.<br />
Tab på aktier<br />
Jeg har flere gange nævnt, at regeringen<br />
har fremlagt forslag om, at man<br />
skulle kunne fratrække skatteværdien<br />
af tabet på børsnoterede aktier i<br />
andre skatter.<br />
I forbindelse med fremlæggelse af<br />
skattereformen har skatteministeren<br />
oplyst at dette forslag er definitivt<br />
trukket tilbage.<br />
Længere kredit for a-skat og<br />
moms resten af året<br />
Regeringen har udskudt betaling af<br />
a-skat og moms med 6 mdr. for at<br />
lette likviditetspresset på virksomhederne.<br />
Nu er der fremsat forslag om,<br />
at ordningen skal forlænges ved at<br />
indføre en lempelig overgang til de<br />
normale kredittider.<br />
16 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
NET SKAT<br />
Nyt fra<br />
Skat<br />
Hobbylandbrug!!<br />
En frygtelig overskrift men det er<br />
den betegnelse som SKAT benytter,<br />
når de er af den opfattelse, at et<br />
landbrug ikke er drevet erhvervsmæssigt<br />
dvs. med det formål at opnå<br />
et overskud efter driftsøkonomiske<br />
afskrivninger men før renter. Det er<br />
os bekendt, at SKAT vil iværksætte<br />
en kontrolaktion over for landbrug,<br />
som efter deres opfattelse ikke lever<br />
op til ovenstående definition.<br />
Kontrolaktionen skal efter vores<br />
oplysninger starte på Sjælland og<br />
hvis SKAT mener, at erfaringerne her<br />
fra er gode, vil den sandsynligvis blive<br />
udbredt til hele landet.<br />
Konsekvensen af, at et landbrug bliver<br />
betragtet som et ”hobbylandbrug”,<br />
er typisk den, at der bliver<br />
nægtet fradrag for de sidste 3 års<br />
underskud!!<br />
Skal man bare sidde og vente på, at<br />
Skat banker på? NEJ hvis man<br />
mener, at der er en risiko for, at man<br />
kan blive omfattet af ovenstående.<br />
Så er det vigtigt at få en snak med<br />
sin konsulent for at få truffet de rette<br />
beslutninger, så man ikke ender<br />
med en stor restskat.<br />
Effektiv<br />
stalddesinfektion<br />
<strong>LandboNord</strong> SvineRådgivning tilbyder<br />
en meget effektiv desinfektion af tomme<br />
stalde til konkurrencedygtige priser.<br />
Der anvendes varmtågedesinfektion med glutaraldehyd.<br />
Dette middel er virksomt helt ned til +5° C og er særdeles effektiv<br />
overfor både bakterier, svampe, sporer og virus.<br />
Desinfektionsformen egner sig især ved »alt ind alt ud« drift, i forbindelse<br />
med sanering samt i nye staldanlæg inden der indsættes dyr.<br />
Bemærk:<br />
Vi kommer også gerne i pelserier, kyllingehuse og kartoffelhuse m.m.<br />
Ring og hør nærmere.<br />
Knud-Erik Nielsen · Tlf. 9624 1890 mobil 4095 4495<br />
<strong>LandboNord</strong> SvineRådgivning<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 17
Af Hans Sejlund<br />
DDer var rekord i tilmeldingen<br />
af dyr, og der<br />
blev sat ny rekord i mennesker<br />
med et publikumstal<br />
på 2300, så<br />
arrangørerne var ovenud tilfredse<br />
efter lørdagens dyrskue i Fjerritslev.<br />
Også det faglige niveau var helt i top<br />
- ikke færre end fem dyr opnåede<br />
maksimum-point, 24: To heste, en<br />
RDM-ko, en charolais-ko samt en<br />
limousine-ko.<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Rekordernes dyrskue i Fjerr<br />
Vask i morgensol. Kvægavlsforeningen Vikings vaskehold,<br />
der hjælper udstillerne inden dagens konkurrencer.<br />
Fotograf Palle Larsen<br />
Nyt tiltag i Fjerritslev.<br />
Kødkvæget bliver vejet og vægten blev<br />
offentliggjort på dyrets tavle<br />
som information til publikum<br />
Bedste hest blev sportsponyen Pandora<br />
ejet af Conni Lynge, Løgstør.<br />
Bedste RDM-ko blev katalog <strong>nr</strong>. 41<br />
fra Jens Jacob Nissen Larsen, Kettrup.<br />
Bedste RDM-yver havde katalog<br />
<strong>nr</strong>. 43 fra samme besætning. Bedste<br />
jerseyko blev katalog <strong>nr</strong>. 99 fra<br />
Chr. Peter Holme, Kettrup. Bedste<br />
ældre SDM-ko blev igen i år katalog<br />
<strong>nr</strong>. 59 fra I/S Tømmerby Fjord. Bedste<br />
yngre SDM-ko blev katalog <strong>nr</strong>. 91<br />
fra Morten Kloster, Holmegaard.<br />
Endelig havde katalog <strong>nr</strong>. 51 fra<br />
Niels Hansen, Brovst det bedste<br />
SDM-yver.<br />
Dyrskuet blev traditionen tro åbnet<br />
med flaghejsning og fællessang<br />
anført af tidligere borgmester Johan<br />
Svaneborg, hvorefter der var korte<br />
taler af borgmester Mogens Gade og<br />
<strong>LandboNord</strong>-formand Niels Vestergaard<br />
Salling.<br />
Mogens Gade glædede sig over, at<br />
<strong>LandboNord</strong> og Fjerritslev by holder<br />
liv i dyrskuetraditionen. Endda i en<br />
sådan grad, at der flere år i træk har<br />
været tilskuerrekord. ”Dyrskuet er et<br />
arrangement, der er værd at bevare,<br />
for det knytter by og land sammen,”<br />
sagde han.<br />
Der var i år mødt 14 jerseykøer, så konkurrencen var hård.<br />
Brian Kirk med bedste kødkvægdyr på skuet.<br />
18 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
itslev<br />
Niels Vestergaard Salling kunne<br />
berolige borgmesteren og publikum<br />
med, at der vil blive holdt dyrskue i<br />
Fjerritslev i mange år fremover.<br />
<strong>LandboNord</strong> er nemlig ved at købe<br />
dyr-skuepladsen, og en tilfredshedsanalyse<br />
blandt foreningens medlemmer<br />
har vist, at netop dyrskuerne er<br />
det, landmændene er allermest tilfredse<br />
med. De betragter dyrskuerne<br />
som et meget værdifuldt udstillingsvindue,<br />
hvor de kan komme i dialog<br />
med resten af samfundet.<br />
Bedste RDM-dyr.<br />
Tv.: Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-ko<br />
Midt: Hardy Larsen - næstbedste RDM<br />
Th.: Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-yver.<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Også årets dyrskuetaler, folketingsmedlem<br />
Pernille Vigsø Bagge fra<br />
Løgstør, satte pris på et arrangement<br />
som dyrskuet i Fjerritslev. Hun syntes,<br />
det var dejligt med et lokalt<br />
arran-gement, der kan samle generationer.<br />
”Det er den slags længerevarende<br />
fællesskaber vi savner så<br />
hårdt i vores hektiske og individualistiske<br />
tid. Der er for få lejligheder til,<br />
at børn, forældre og bedsteforældre<br />
kan have en fælles oplevelse, men<br />
dyrskuet er en af dem,” sagde hun i<br />
sin tale.<br />
En af nyskabelserne på dette års<br />
dyrskue var fælles frokost med grillstegt<br />
gris og tilbehør. De grillede grise<br />
var sponseret af slagteriet Tican i<br />
Thisted, og samtlige 350 portioner<br />
blev solgt.<br />
Ærespræmiemodtagere på rad og række.<br />
Alle modeldyr hos malkekvæget.<br />
Fra venstre: Chr. Peter Holme - Bedste Jersey<br />
Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-yver<br />
Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-ko<br />
Hardy Larsen - næstbedste RDM<br />
Morten Kloster - Skuets bedste yngre SDM-ko<br />
I/S Tømmerbyfjord - Skuets bedste ældre SDM-ko<br />
Niels Hansen - Skuets bedste SDM-yver.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 19
Af skov- og landskabsingeniør<br />
Marianne Kjeldstrøm-Fisker<br />
IInvasive planter og dyr er arter,<br />
der via mennesker er flyttet<br />
fra en del af verden til en<br />
anden og her påvirker naturens<br />
mangfoldighed i negativ<br />
retning. Derfor er det korrekte navn<br />
også ’ikke hjemmehørende invasive<br />
arter’, men det bliver i daglig tale til<br />
’invasive arter’. Man bruger også ofte<br />
betegnelsen landskabsukrudt.<br />
Sortliste<br />
Der findes en række planter, der er<br />
problematiske og som man skal holde<br />
øje med og bekæmpe. Disse planter<br />
er kommet på en sortliste.<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Problem-planter i naturen<br />
Rynket rose (Rosa rugosa) også<br />
kendt som hybe<strong>nr</strong>ose. Hybe<strong>nr</strong>ose er<br />
et problem især langs kysterne,<br />
hvor store arealer ved sommerhusområder<br />
fuldstændig er dækket af<br />
arten. Arten udkonkurrerer naturligt<br />
hjemmehørende arter som f.eks.<br />
Klitrosen. På Læsø er Rynket rose et<br />
stort problem som invasiv art. Den<br />
har invaderet store dele af de fredede<br />
strandenge og ses endvidere i de<br />
yderste klitter og på klitheden.<br />
Rød hestehov med sin rød violette<br />
blomsterstand ses i det tidlige forår.<br />
Senere dannes dens kæmpeblade,<br />
som de fleste kender under navnet<br />
skræppe. Rød hestehov kan ligesom<br />
Kæmpebjørneklo være et problem<br />
ved vandløb og søer. Når planten<br />
visner ned om efteråret, bliver jorden<br />
fritlagt. Når Rød hestehov vokser<br />
langs vandløb, kan denne blotlægning<br />
af jorden skabe erosion<br />
langs vandløbene om vinteren. Dette<br />
skyldes at der ikke er nogen planter<br />
til at beskytte brinkerne og holde på<br />
jorden. Rød hestehov kan bekæmpes<br />
ved slåning og græsning.<br />
På sortlisten er bl.a.: Kæmpebjørneklo<br />
(Heracleum mantegazzianum),<br />
Rynket rose (rosa rugosa), Rød Hestehov<br />
(Petasites hybridus), Bjergfyr<br />
(Pinus mugo spp. dog ikke fransk<br />
bjergfyr (P. mugo var. rostrata eller<br />
P. uncinata)), Canadisk bakkestjerne<br />
(Conyza canadensis), Canadisk<br />
gylde<strong>nr</strong>is (Solidago canadensis) og<br />
sildig gylde<strong>nr</strong>is (Solidago gigantea),<br />
Glansbladet Hæg (Prunus serotina),<br />
Japansk pileurt (Fallopia japonica)<br />
og Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis),<br />
Klitfyr eller Contortafyr<br />
(Pinus contorta), Kæmpe-balsamin<br />
(Impatiens glandulifera), Pastinak<br />
(Pastinaca sativa).<br />
Se den fyldestgørende liste på Skov<br />
og naturstyrelsens hjemmeside:<br />
www.sns.dk under invasive arter.<br />
Kæmpebjørneklo er indført til Danmark<br />
som haveplante sidst i 1800-tallet.<br />
Siden har planten spredt sig massivt<br />
og udgør nu det væsentligste<br />
landskabsukrudt i Danmark. Problemet<br />
med landskabsukrudt som kæmpebjørneklo<br />
er, at det udkonkurrerer<br />
oprindelige danske planter. Kæmpebjørneklo<br />
har særligt spredt sig langs<br />
vandløb, veje og jernbaner, men findes<br />
også i hegn og remiser, på brakmarker<br />
og i bebyggede områder.<br />
20.000 frø. Kæmpebjørneklo er en<br />
fler-årig plante, men blomstrer kun<br />
én gang og dør, når den har sat frø.<br />
Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og<br />
juli, og frøene spredes fra august til<br />
oktober. Planten formerer sig kun<br />
ved spredning af frø. Hver plante<br />
sætter ca. 20.000 frø. Det betyder, at<br />
blot en enkelt plante, der sætter frø,<br />
kan give rigtig mange planter året<br />
efter. Nyere forskning viser, at langt<br />
Blomsterskærme af Kæmpebjørneklo.<br />
20 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
størstedelen af plantens frø spirer<br />
inden for de første 2-3 år. Erfaringen<br />
viser dog, at det kan tage flere år at<br />
udrydde kæmpebjørneklo.<br />
Indsatsplaner<br />
Der er siden 2006 udarbejdet kommunale<br />
indsatsplaner for bekæmpelse<br />
af Kæmpebjørneklo og den bekæmpes<br />
nu de fleste steder i Danmark.<br />
F.eks. har man i både Brønderslev,<br />
Jammerbugt og Hjørring<br />
kommune besluttet at indsatsområdet<br />
er hele kommunens geografiske<br />
område. Hermed er kommunen og<br />
alle grundejere i kommunen forpligtet<br />
til at bekæmpe Kæmpebjørneklo<br />
på egne arealer.<br />
I Frederikshavns kommune er der<br />
lavet to afgrænsede indsatsplaner<br />
for oplandet til Elling Å og oplandet<br />
til Voer Å. I Aalborg Kommune er<br />
der indsatsplaner for Lindenborg Å<br />
og Østerådalen. Generelt ønsker alle<br />
kommunerne dog at der bekæmpes<br />
på alle områder, der kan dog kun pålægges<br />
påbud om bekæmpelse<br />
indenfor indsatsområderne.<br />
Landmænd skal være opmærksomme<br />
på at fra i år er bekæmpelse af<br />
kæmpebjørneklo en del af krydsoverensstemmelseskontrollen.<br />
Dette<br />
betyder, at manglende bekæmpelse<br />
af kæmpebjørneklo kan betyde reduktion<br />
i landbrugsstøtten. På <strong>LandboNord</strong><br />
anbefaler vi, at du tager kontakt<br />
til din kommunes Natur- og Miljøafdeling<br />
for nærmere information.<br />
Sådan kender du kæmpebjørneklo<br />
Kæmpebjørneklo er med sine 2-5<br />
meter høje stængler den største<br />
skærmplante i vores natur. Planten<br />
er let at kende på sine store og udbredte<br />
skærme og store fligede<br />
grundblade (op til 1,5 meter lange).<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Stængelen er hul med spredte stive<br />
hår og røde pletter. Kun strandkvan<br />
når næsten samme højde som kæmpebjørneklo,<br />
men har mindre skærme<br />
og blade. Kæmpebjørneklo trives<br />
overalt på fugtig og næringsrig jord,<br />
mens strandkvan typisk findes på<br />
strandvolde og strandenge langs<br />
kysten. Strandkvan danner heller<br />
ikke så massive bestande som kæmpebjørneklo.<br />
Enkelte andre skærmplanter kan forveksles<br />
med kæmpebjørneklo. Her<br />
tænkes på almindelig bjørneklo,<br />
grønblomstret bjørneklo og angelik.<br />
Sikkerhedsforanstaltninger<br />
På grund af risikoen for stænk af<br />
kæmpebjørnekloens giftige saft bør<br />
enhver, der bekæmper tage visse sikkerhedsmæssige<br />
forholdsregler. Alle<br />
dele af kroppen bør være dækket af<br />
beskyttende tøj. Syntetiske, vandafvisende<br />
materialer er bedst. Bomuld<br />
og lærredstøj kan opsuge plantesaften,<br />
og plantens hår kan gennembore<br />
disse materialer. Herudover bør lange<br />
handsker og beskyttelsesbriller<br />
eller visir, der kan beskytte øjnene<br />
bæres.<br />
Bekæmpelsesmetoder<br />
Der findes forskellige metoder til bekæmpelse<br />
af kæmpebjørneklo. Hvilken<br />
metode der vælges vil ofte være<br />
afhængig af antallet af planter, de<br />
fysiske forhold på stedet, f.eks. jordbundstype,<br />
terrænforhold og voksestedets<br />
tilgængelighed.<br />
”Grønne” bekæmpelsesmetoder: rodstikning/opgravning,<br />
slåning og græsning.<br />
Herudover kan planten bekæmpes<br />
med pesticider. Vær i øvrigt<br />
opmærksom på, hvilket stadie de bekæmpede<br />
planter er på. Har kæmpebjørnekloen<br />
dannet sin store hvide<br />
blomsterskærm, skæres denne af<br />
Rodstikning af Kæmpe-bjørneklo<br />
med speciel spade til formålet<br />
stænglen og tages med i affaldssækken.<br />
Derved undgår man, at planten<br />
når at danne frø. Frødannelse kan<br />
ske fra opgravede stængler, som<br />
f.eks. ligger hen i fugtigt vejr eller<br />
falder ned i nærliggende vandløb.<br />
Dyr<br />
Invasive arter kan også være dyr. Et<br />
rovdyr som amerikansk mink kan<br />
f.eks. æde æg og unger af alle vandfugle<br />
der yngler ved en sø. Dette gør<br />
mink til en invasiv dyreart.<br />
Dump ikke haveaffald<br />
i naturen<br />
Lad være med at smide haveaffald i<br />
naturen. Haveaffaldet kan indeholde<br />
både planter, dyr og mikroorganismer,<br />
der ikke er hjemmehørende i<br />
den danske natur. Det er ulovligt at<br />
dumpe haveaffald i naturen.<br />
Rådgivning<br />
Hvis du finder Kæmpe-bjørneklo<br />
eller andre invasive planter på din<br />
ejendom, bedes du henvende dig til<br />
kommunen og indberette det.<br />
Ønsker du vejledning til bekæmpelse<br />
af invasive arter kan du kontakte<br />
<strong>LandboNord</strong>s naturkonsulenter for<br />
nærmere information.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 21
Af miljø- og naturkonsulent<br />
Kim Lemminger<br />
DDer har i nogle tilfælde<br />
været tvivl om hvordan<br />
reglerne er for flydelag,<br />
og kommunale kontrolbesøg<br />
har resulteret i<br />
både træk i støtten og bøder pga.<br />
manglende flydelag på gylletanke.<br />
Derfor følger her en kort beskrivelse<br />
af gældende regler på området.<br />
For at kunne godkendes til opbevaring<br />
af flydende husdyrgødning skal<br />
beholdere i dag opfylde en række<br />
krav som kontrolleres af kommunen<br />
de ligger i. I Husdyrgødningsbekendtgørelsens<br />
§16 ses det at et af disse<br />
krav er fast overdækning i form af<br />
flydedug, teltoverdækning eller lignende.<br />
Denne faste overdækning<br />
kan erstattes af et naturligt flydelag,<br />
såfremt ejendommen fører logbog<br />
over dette. Kravet stilles for at minimere<br />
ammoniakfordampningen til<br />
den omkringliggende natur.<br />
Flydelag under arbejde i forbindelse<br />
med gylletanken<br />
Det er klart, at et flydelag ikke kan<br />
bevares i perioder med udkørsel af<br />
gylle eller tømning af tanken. Der<br />
accepteres derfor en periode uden<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Flydelag på gylletanken og<br />
kommunale miljøbesøg<br />
flydelag efter udbringning og omrøring<br />
på 7 dage efter seneste omrøring<br />
eller konstateret manglende<br />
overdækning. Dvs. at man ikke<br />
behøver at have flydelag på sin gylletank,<br />
hvis man er i gang med at<br />
køre gylle ud og i den forbindelse<br />
rører i tanken. Flydelaget skal dog<br />
genetableres, når udkørslen er færdig,<br />
og man har herefter 7 dage til at<br />
etablere et nyt lag, efter at man er<br />
holdt op med at røre i tanken. I forbindelse<br />
med tømning af tanken, er<br />
fristen endnu længere. Her accepteres<br />
en periode på 2 uger. Alt dette<br />
kan man også læse i vejledningen,<br />
der følger med logbogen til beholdere<br />
til flydende husdyrgødning. Vejledningen<br />
kan rekvireres gennem<br />
Skov- og Naturstyrelsen eller hentes<br />
på internettet på adressen:<br />
www.sns.dk/Landbrug/vejledninger.<br />
Kommunale miljøbesøg<br />
Det er altså ikke muligt for kommunen<br />
i en tilsynssituation at tage et<br />
”øjebliksbillede” af gylletanken og<br />
give påbud for manglende overdækning.<br />
Hvis tilsynet er sammenfaldende<br />
med et af de to ovenfor beskrevne<br />
eksempler, er det helt legalt ikke<br />
at have et flydelag på sin gylletank.<br />
Kommunen kan altså ikke uddele<br />
bøde eller andre påbud i en sådan<br />
situation. Hverken ved uanmeldte<br />
eller meldte kontrolbesøg.<br />
Hvad mange heller ikke ved er, at<br />
det er fuldt legalt at afslå et anmeldt<br />
kontrolbesøg, hvis det passer en<br />
dårligt. Har man en masse arbejde<br />
på bedriften, og kommunen melder<br />
sin ankomst i den periode, er det<br />
altså helt i orden at afslå denne dag<br />
og bede kommunen finde en anden<br />
dag.<br />
22 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
NORD<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
www.landbogruppen.dk<br />
Køb, salg og vurdering<br />
af landbrugsejendomme<br />
Hos LandboGruppen arbejder vi med køb, salg og vurdering af alle former for produktions-,<br />
deltids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrugsejendomme.<br />
Vi er 3 lokale og veluddannede medarbejdere, vi er medlem af Dansk ejendomsmæglerforening,<br />
og vi er en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik<br />
- og ikke mindst økonomisk tryghed.<br />
Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler.<br />
Vores kvalifikationer og erfaringer gør os til en seriøs samarbejdspartner for dig,<br />
der ønsker at købe eller sælge landbrugsejendom.<br />
Endelig har vi en meget synlig beliggenhed, idet vi er samlet i ét hus med ca. 200 medarbejdere,<br />
som alle har daglig kontakt til de nordjyske landmænd.<br />
Alt i alt har vi alle muligheder for - og vilje til - at opnå det ønskede resultat.<br />
Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed.<br />
Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed.<br />
Din professionelle landbrugsmægler<br />
Erhvervsparken 1 · 9700 Brønderslev<br />
Tlf.: 9624 2440<br />
Hans W. He<strong>nr</strong>iksen<br />
Statsaut. Ejendomsmægler<br />
& Agrarøkonom<br />
hwh@landbogruppen.dk<br />
Lynge Nielsen<br />
Statsaut. Ejendomsmægler<br />
& Valuar<br />
lni@landbogruppen.dk<br />
Stella Toftelund Larsen<br />
Statsaut. Ejendomsmægler<br />
& Sekretær<br />
stl@landbogruppen.dk<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 23
Af Heidi Lærke Sørensen,<br />
svinerådgiver,<br />
hls@landbonord.dk<br />
DDet er nemt at være bagklog<br />
og sige, hvornår vi<br />
burde have købt eller<br />
solgt råvarer. Svære bliver<br />
det, når vi skal kigge<br />
ud af forruden og komme med et<br />
kvalificeret bud på, hvornår vi skal<br />
købe og sælge for at afdække den<br />
risiko, der er grundet udsving i råvarepriserne.<br />
Nøgleordene er strategi,<br />
disciplin og futures.<br />
I bakspejlets ulidelige klare lys<br />
Det er nemt nok at kigge i bakspejlet<br />
og se, hvad vi skulle have gjort.<br />
I høsten 2007 skulle kontrakten have<br />
været lang, da kornpriserne efterfølgende<br />
steg, mens det modsatte var<br />
gældende året efter i høsten 2008,<br />
nemlig at prisen faldt, hvorfor kontrakterne<br />
skulle have været korte.<br />
Hvad gør vi for ikke at havne i en lignende<br />
situation igen, at vi det ene år<br />
får smæk for ikke at lave en lang<br />
kontrakt og året efter får endnu et<br />
slag, fordi vi nu har lavet en lang<br />
kontrakt?<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Futures for fremtiden<br />
Skal jeg lave en årskontrakt? Købe til dagspris?<br />
Eller 3-6 måneders kontrakter?<br />
Spørgsmålene er mange…..<br />
Prisudsving i kornprisen fra 1999 og frem til <strong>2009</strong>. Den sorte kurve er priskurven.<br />
Strategien er vigtig<br />
At agere i et marked med store prisudsving<br />
kan være vanskeligt. Det<br />
svarer til at køre en tur i bilen uden<br />
GPS i et område, hvor man ikke er<br />
kendt. Hvor er jeg? Hvor er jeg på<br />
vej hen? Hvordan kommer jeg fra<br />
det ene sted til det andet?<br />
Specielt er det svært at finde ud af,<br />
om det er bedst at købe foder på en<br />
kort eller en lang kontrakt. Det er<br />
derfor vigtigt at have en handelsstrategi<br />
og at følge den lagte strategi<br />
ellers er risikoen at zappe mellem<br />
tabene på de forskellige strategier.<br />
De store prisudsving, som vi har<br />
oplevet på råvarerne de seneste år,<br />
bevirker, at risikoafdækning er blevet<br />
et hot emne. Det er blevet vigtigt<br />
at minimere de risici, der er på<br />
bedriften. Afregningsprisen på vores<br />
produkter har vi ingen indflydelse<br />
på, så vi har ikke mulighed for at øge<br />
salgsprisen, når råvarerne stiger i<br />
pris. Det vil sige, at en af de knapper,<br />
som vi kan skrue på er at afdække<br />
den risiko, der er på udsving i råvarepriserne.<br />
Et af vores værktøjer til risikoafdækning<br />
er handelsstrategien. Det er<br />
en god idé at have en strategi for,<br />
hvornår og hvor meget vi handler.<br />
Udover strategien er det væsentligt,<br />
at vi også følger strategien – det<br />
hjælper jo ikke noget at udarbejde<br />
en handelsstrategi, som så bare ligger<br />
i skuffen.<br />
Disciplinen er afgørende<br />
Hvis vi har en strategi, der siger, at vi<br />
skal købe foder på korte kontrakter,<br />
er det vigtigt ikke at ændre den, selvom<br />
den slår fejl. Købte vi foder på<br />
korte kontrakter i 2007 skal vi<br />
fortsætte i 2008, selvom vi i 2007 fik<br />
noget dyrt foder. Gevinsten ville vi<br />
24 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
så have fået i 2008, hvor prisen på<br />
korn faldt. Problemet med at skifte<br />
strategi undervejs er, at vi risikerer<br />
at zappe mellem tabene for de forskellige<br />
strategier.<br />
Futures giver muligheder<br />
Futures er et instrument, som kan<br />
hjælpe os i forbindelse med risikoafdækning.<br />
Som for eksempel i høsten<br />
2008, hvor vi har lavet en årskontrakt<br />
på foder i forventning om, at<br />
priserne stiger. Så sker det, at priserne<br />
falder. Vi står nu med et årsforbrug<br />
af foder til en alt for høj pris.<br />
Hvad gør vi nu? Vi kan selvfølgelig<br />
ringe til foderstoffen og få kontrakten<br />
annulleret – det er da en mulighed,<br />
men næppe med en særlig stor<br />
chance for gevinst. Her er det, at vi<br />
kan gøre brug af disse futures.<br />
Handel med futures<br />
En future kan betragtes som en<br />
aktie. Dvs. at korn, sojaskrå og rapsfrø<br />
kan købes og sælges på papiret.<br />
Hvis vi har indgået<br />
en årskontrakt<br />
på foder, og<br />
kornpriserne<br />
begynder at falde,<br />
sælger vi futures<br />
svarende til<br />
kornmængden i<br />
kontrakten (dvs.<br />
at vi sælger kornet, når det er dyrt).<br />
Når trenden så vender igen, og kornprisen<br />
begynder at stige, tilbagekøber<br />
vi vores futures (dvs. vi køber<br />
billigt). Når vi køber billigt og sælger<br />
dyrt, giver det en gevinst. Denne<br />
gevinst skal vi bruge til at betale<br />
vores alt for dyre foder.<br />
Med futures har vi altså en mulighed<br />
for at rette op på en lang kontrakt,<br />
hvis prisen falder. Når den lange<br />
kontrakt indgås, er det med en for-<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
ventning om, at prisen stiger. Henover<br />
året ændres trendene, så det er<br />
hensigtsmæssigt, at vi kan korrigere<br />
undervejs.<br />
På vejen er der også sjældent sigtbarhed<br />
mange kilometre frem, så her<br />
kan vi også få brug for at køre både<br />
frem og tilbage.<br />
AgroMarkets giver<br />
anbefalingerne<br />
På AgroMarkets hjemmeside<br />
(www.agromarkets.dk) skrives dagligt<br />
anbefalinger om køb og salg af<br />
korn, sojaskrå, rapsfrø mv. Dvs.<br />
hvornår skal vi købe og sælge samt,<br />
hvor langt frem skal vi købe eller<br />
sælge.<br />
AgroMarkets er ejet i fællesskab af<br />
de danske landboforeninger. Ligesom<br />
et landkort giver et overblik<br />
over vejene, giver AgroMarkets et<br />
overblik over mulighederne i forbindelse<br />
med køb og salg.<br />
Ring og hør om mulighederne hos<br />
Heidi Lærke Sørensen, 96241880<br />
eller 29294713.<br />
FREMTIDENS<br />
LANDBRUGS<br />
BYGGERI<br />
Vi har mere end 30-års erfaring i<br />
kvalitetsbyggeri til landbrug og industri,<br />
samt beskæftiger ca. 180 professionelle<br />
medarbejdere til at varetage alle<br />
former for byggeprojekter<br />
Påtænker du<br />
landbrugsbyggeri nu,<br />
eller senere er du<br />
velkommen til at<br />
kontakte Projektleder<br />
Per Nielsen<br />
BYGGEFIRMA Ndr. Ringvej 7-9 · 9760 Vrå · Tlf. 98981964 · info@arne-andersen.dk<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 25
M I T L A N D B O N O R D<br />
Grøn Vækst og<br />
Landbrugsloven<br />
Af Lone Raunbak,<br />
ejendomskonsulent<br />
RRegeringen har en vision<br />
om at skabe en ny grøn<br />
vækstøkonomi, ligesom<br />
regeringen vil have et<br />
mere selvbærende landbrugserhverv,<br />
som har bedre vækstmuligheder<br />
under hensyntagen til<br />
miljøet og naturen.<br />
Derfor har regeringen den 30. april<br />
<strong>2009</strong> fremlagt en plan for Grøn<br />
Vækst.<br />
Udspillet vil på en række områder<br />
have betydning for landbrugets rammer<br />
og såfremt regeringens vision<br />
skal realiseres vil det kræve en del<br />
tilpasninger af Landbrugsloven.<br />
Landbrugsloven er statistisk set blev<br />
ændret hvert 5 år og en modernisering<br />
heraf er ønskeligt.<br />
Følgende fremgår bl.a. af udspillet:<br />
Ophævelse af grænsen for hvor<br />
mange dyreenheder, der maksimalt<br />
må være pr. bedrift (nuværende<br />
krav er 950 DE pr. bedrift<br />
under visse forudsætninger)<br />
Ophævelse af grænsen for, hvor<br />
mange hektar jord en landmand<br />
maksimalt må eje (nuværende<br />
krav er 400 ha eller 4 ejendomme)<br />
Om kravet om 4 ejendomme fastholdes<br />
vides endnu ikke.<br />
Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme<br />
skal ejes som<br />
personlig ejendom - ejerkrav - bedre<br />
mulighed for selskaber til at<br />
erhverve landbrugsejendomme<br />
(nuværende krav er bl.a. at selskabet<br />
skal ejes af landmanden og<br />
dennes familie samt at landmanden<br />
skal opfylde de almindelige<br />
krav for personlig erhvervelse af<br />
landbrugsejendomme). Uddannelseskravet<br />
vil dog fortsat være gældende.<br />
Afskaffelse af kravet om, at 25-30%<br />
af jorden skal ejes indenfor husdyrbedriften<br />
- arealkravet (nuværende<br />
krav 0-120 DE skal 25% arealkrav<br />
og derover 30%). Men harmoniarealet<br />
skal fortsat være gældende.<br />
Det vil være nok med gylleaftaler.<br />
Mulighed for at have husdyrproduktion<br />
på jordløse ejendomme<br />
(nuværende krav er at man ikke<br />
må nedbringe en landbrugsejendom<br />
til under 2 ha, hvis der fortsat<br />
skal være erhvervsmæssig husdyrproduktion<br />
på ejendommen - dog<br />
overgangsbestemmelser for husdyrproduktioner<br />
som var lovligt<br />
etableret inden den 7. august<br />
1999).<br />
Overordnet ligger udspillet op til, at<br />
en række øvre grænser i Landbrugsloven<br />
og tilhørende bekendtgørelser<br />
ophæves.<br />
Man forventer, at der herefter vil blive<br />
fremsat lovforslag, der således<br />
ændrer den eksisterende lov samt<br />
dertilhørende bekendtgørelser. Ejendomskontoret<br />
vil løbende følgende<br />
op herpå.<br />
Nyt fra pl<br />
PDA’en, planteavlerens nye<br />
værktøj!<br />
Er du træt af papir, gule huskesedler<br />
m.v. er en PDA’er<br />
måske et værktøj du skulle<br />
anskaffe!<br />
PDA’ere kan bruges både i stalden<br />
og i marken, her vil vi<br />
koncentrere os om marken.<br />
Af planteavlskonsulent<br />
Søren L. Simonsen<br />
FFor at demonstrere den<br />
praktiske brug af en<br />
PDA’er har vi besøgt<br />
Johannes Elsnab, Øster<br />
Hassing. Johannes driver<br />
et planteavlsbrug på ca. 220 ha, her<br />
dyrkes 100 ha mel-kartofler og 120<br />
ha korn samt lidt spisekartofler.<br />
Løbende registreringer<br />
Den lovbefalede registrering af<br />
sprøjtninger samt interessen for hurtigt<br />
at kunne sammenligne forskellige<br />
behandlingers effekt på udbyttet,<br />
førte til at Johannes købte sin PDA.<br />
Han var træt af de mange gule sedler<br />
der ikke altid var lette at finde, så<br />
hvad ville der ske hvis kontrollen<br />
pludselig stod der en dag og nogle<br />
oplysninger var væk? Desuden var<br />
det svært at vurdere hvorfor to marker<br />
med samme afgrøde gav forskelligt<br />
udbytte, var det pga. forskelle i<br />
ud-sædsmængde, tidspunktet for gyllekørsel<br />
eller forfrugtsværdien? Med<br />
26 Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
anteavlskontoret<br />
en PDA’er i hånden har Johannes nu<br />
fået adgang til alle relevante oplysninger<br />
i marken og han kan gå tilbage<br />
i tiden og se hvordan han gjorde<br />
sidste år. Oplysninger der kan bruges<br />
til at optimere udbyttet og som giver<br />
ro i sjælen når kontrollanten<br />
aflægger besøg!<br />
Ping-pong med planteavlskonsulenten<br />
He<strong>nr</strong>ik Krogh er planteavlskonsulent<br />
for Johannes Elsnab. He<strong>nr</strong>ik fremhæver<br />
den store fordel i hele tiden at<br />
kunne være opdateret, en ændring i<br />
sprøjteplanen eller i kvælstofindholdet<br />
i gyllen kan rettes med det samme,<br />
uden brug af papirer og postvæsen,<br />
Der er altså betydelig bedre<br />
mulighed for en effektiv sparring<br />
mellem landmand og konsulent!<br />
Minusser ved PDA’en<br />
Johannes Elsnab ser næsten kun<br />
plusser ved PDA’en, enkelte minusser<br />
findes der dog også! Prisen for<br />
PDA’en var 1.900,- en rimelig pris<br />
synes Johannes, men abonnementet<br />
på samlet kr. 2.500,- pr år for ”Mark<br />
Online” og ”Lommebedrift” synes vel<br />
dyrt!<br />
PDA’en er heller ikke så robust, at<br />
den tåler en tur ned på gulvet eller i<br />
gyllekanalen! Johannes har derfor<br />
PDA’en liggende på kontoret det<br />
meste af tiden.<br />
Mistes PDA’en i marken eller går den<br />
i stykker kan data stort set altid<br />
fremskaffes igen fra ”Dansk Markdatabase”<br />
eller fra planteavlskontoret!<br />
Husk i øvrigt at man sagtens kan<br />
nøjes med ”Mark Online”, så taster<br />
man oplysningerne ind på sin pc’er,<br />
man har så bare ikke oplysningerne<br />
på sig ude i marken!<br />
Hvad kan PDA’en også<br />
bruges til?<br />
Billedfiler med f.eks. kim-planter og<br />
vækststadier kan lægges ind og<br />
”huskesedler” kan skrives i notesblokken.<br />
PDA’en kan også bruges<br />
som kalender, noget der kan være<br />
praktisk når man sidder på traktoren<br />
og ikke lige kan huske hvornår<br />
ungerne skal køres til fodbold!<br />
Spørgsmål til PDA<br />
og Mark Online<br />
Har du spørgsmål eller bare interesseret<br />
i at høre mere, er du velkommen<br />
til at kontakte planteavlskonsulent<br />
He<strong>nr</strong>ik Krogh på tlf.: 9624 2593 /<br />
4015 4837 eller mail:<br />
hkr@landbonord.dk.<br />
Mark Online<br />
på landmandens<br />
PC<br />
Dansk Markdatabase<br />
Skejby, Århus<br />
PDA<br />
Med markdata<br />
<strong>LandboNord</strong><br />
Planteavlskonsulenten<br />
Ovenstående diagram viser opbygningen<br />
i den elektroniske data-overførsel.<br />
Alle oplysninger er lagrede hos<br />
Dansk Markdatabase på Landcentret<br />
i Skejby. Både planteavlskonsulenten<br />
og landmanden kan trække oplysningerne<br />
ud og ændre i dem. Man kan<br />
også fravælge PDA’en og nøjes med<br />
at taste oplysningerne ind på PC’’en<br />
via ”Mark Online”!<br />
Johannes Elsnab og He<strong>nr</strong>ik Krogh tjekker virkningerne af behandlingerne.<br />
I hånden holder Johannes PDA’en, og han har således alle data til rådighed<br />
ude i marken.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 27
28<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
ord Qvinder i <strong>LandboNord</strong> Qvinder i Land<br />
Madbazaren - større<br />
end nogensinde før!<br />
Af Kirsten Mouritsen<br />
QQvinder har gjort det igen:<br />
Madbazaren er vokset.<br />
Igen i år har vi samlet en<br />
lang række producenter af<br />
nordjyske fødevarer, der<br />
præsenteres på årets dyrskue i<br />
Hjørring. I år kan vi byde velkommen<br />
til en ægte nordjysk vinbonde:<br />
Mogens Damsgaard Nielsen fra Hjallerup!<br />
Sammen med de andre producenter<br />
vil han vise, hvad nordjyske<br />
fødevarer kan byde på.<br />
Det er også lykkedes os, at ”udlicitere”<br />
cafédriften til Vrå Højskole, som<br />
stiller med mandskab til driften og<br />
samtidig leverer utraditionelle honningkager,<br />
der sælges sammen med<br />
øl, vand og sandwiches. Ligesom tidligere<br />
leveres øllet fra henholdsvis<br />
bryggeriet Vendia og Søgaards Bryghus<br />
i Aalborg.<br />
Og så har vi to andre nyheder at<br />
byde på: Sporingsprogrammet fra<br />
NFN, Nordjysk Fødevarenetværk, og<br />
stevia planten. Sporingsprogrammet<br />
giver forbrugeren mulighed for at<br />
følge en given fødevare fra bord tilbage<br />
til jord. F.eks. kan programmet<br />
vise, på hvilken fiskekutter silden i<br />
glasset på frokostbordet blev fanget.<br />
Hardy Jensen fra NFN viser systemet<br />
og forklare dens virkemåde til<br />
alle interesserede.<br />
Stevia planten er desværre ret<br />
ukendt i Danmark. Der har været<br />
enkelte indslag i radioen om denne<br />
spændende plante fra Sydamerika og<br />
enkelte forskere arbejder på, at få<br />
planten godkendt som fødevare. Det<br />
specielle ved stevia er, at den kan<br />
Liv på landet - en ny attraktion<br />
til dyrskuet i Hjørring<br />
Af Thessa Jensen<br />
SSammen med deltidsudvalget<br />
har Qvinder i år taget<br />
initiativ til at udvikle en ny<br />
attraktion til dyrskuet i<br />
Hjørring: Liv på landet.<br />
Titlen dækker over en række mindre<br />
producenter, der har åbnet en gårdbutik<br />
i landområdet. I modsætning<br />
til producenterne i Madbazaren,<br />
arbejder producenterne i Liv på landet<br />
ikke med fødevarer. Derimod<br />
kan vi byde på bl.a. uldforarbejdning,<br />
keramik og syning. Det er<br />
meningen, at denne afdeling med<br />
tiden skal dække over forskellige tiltag<br />
til at skabe liv i landdistrikterne.<br />
Deltidsudvalget vil også være at finde<br />
i denne afdeling, hvor de bl.a. vil<br />
rådgive om, hvad tomme bygninger<br />
kan bruges til. Desuden vil de<br />
erstatte sukker. Antagelig er sukker<br />
udvundet af stevia planten op til 300<br />
gange sødere end vores almindelige<br />
sukker. Samtidig kan stevia bruges<br />
af diabetikere, fordi planten ikke har<br />
de samme bivirkninger på kroppen<br />
som almindelig sukker har. Planten<br />
bruges allerede i dag i Sydamerika<br />
som sødestof, men er som sagt endnu<br />
ikke godkendt i EU. Vi præsenterer<br />
planten, som ”Den grønne vogn” i<br />
Lønstrup, har været så venlig at dyrke<br />
for os.<br />
Afslutningsvis skal det røbes, at<br />
Qvinder også har fået lov til at lave<br />
et lille show i Den Store Ring på<br />
dyrskuepladsen - både fredag og lørdag<br />
ved 12-tiden. Det kan I også allerede<br />
glæde jer til!<br />
besøgende kunne få mere at vide om<br />
diverse kørekort til dyr, som Dansk<br />
Landbrug har udviklet. Endelig vil<br />
besøgende kunne tage en individuel<br />
samtale om andre muligheder for<br />
hjælp og rådgivning til lige netop<br />
deres behov og situation.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
Særlige krav til landbrugsselskabets<br />
vedtægter!<br />
Af jurist Linda Giessing<br />
DDrives landbruget gennem<br />
et landbrugsselskab,<br />
dvs. et selskab<br />
oprettet i overensstemmelse<br />
med landbrugslovens<br />
§§ 20 og 21, er det vigtigt at<br />
være opmærksom på, at selskabets<br />
vedtægter skal indeholde særlige<br />
bestemmelser i henhold til landbrugsloven.<br />
Dette blev særligt præciseret i den<br />
bekendtgørelse, der kom i oktober<br />
måned 2008, men dette fremgik tillige<br />
af den tidligere bekendtgørelse.<br />
Desværre ses det, at mange vedtægter<br />
ikke er i overensstemmelse med<br />
disse bestemmelser, og det opfordres<br />
derfor til, at der foretages en<br />
ændring af vedtægterne, idet FødevareErhverv<br />
påser om vedtægterne<br />
opfylder landbrugslovens bestemmelser,<br />
hvilket især sker i forbindelse<br />
med erhvervelse af yderligere<br />
landbrugsejendomme, hvilket forsinker<br />
processen i forbindelse med<br />
erhvervelsen - betragteligt.<br />
Det fremgår af bekendtgørelsen, at<br />
det som udgangspunkt af vedtægterne<br />
skal fremgå:<br />
at det er landmanden i selskabet,<br />
der skal varetage den daglige<br />
ledelse af selskabet, herunder<br />
ejendommens drift, og at det er<br />
landmanden, der træffer beslutninger<br />
om sædvanlige dispositioner<br />
at selskabet ikke kan tegnes udenom<br />
landmanden i selskabet,<br />
at landmanden i selskabet skal være<br />
medlem af såvel bestyrelse som<br />
direktion, vel og mærket kun,<br />
hvis der nedsættes sådanne organer,<br />
at landmanden skal være sikret et<br />
opsigelsesvarsel på mindst 12<br />
måneder såvel ved opsigelse som<br />
ved eventuelle forkøbsrettigheder<br />
fra andre anpartshavere/aktionærer.<br />
L A N D I N S P E K T Ø R N O R D<br />
Nørresundby Fjerritslev Pandrup Brønderslev<br />
Landinspektørerne Jesper Lauridsen, Peter Zacho og Carsten Overgaard Sørensen<br />
Nordre Havnegade 3 9400 Nørresundby Tlf. 98 29 67 20<br />
Tværgade 1 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 16 44<br />
Lundbakvej 1 9490 Pandrup Tlf. 98 24 75 11<br />
Bredgade 206 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 15 44<br />
www.landnord.dk<br />
Såfremt landmanden i selskabet er<br />
eneanpartshaver/aktionær i selskabet<br />
er det dog ikke en betingelse at<br />
vedtægterne opfylder ovenstående<br />
betingelser.<br />
Det er især det sidste punkt, hvor<br />
der kræves opsigelsesvarsel på 12<br />
måneder, som FødevareErhverv er<br />
særlig opmærksom på.<br />
Har du behov for at få selskabets<br />
vedtægter gennemgået og ændret<br />
således, at de bringes i overensstemmelse<br />
med bestemmelserne i landbrugsloven,<br />
er du velkommen til at<br />
kontakte mig for en nærmere drøftelse.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 29
Af koordinator Lene Due,<br />
tlf. 9931 3126/mobil 2520 3126<br />
ldu-aeh@aalborg.dk<br />
DDet er med kontakt som<br />
med ilt, vi kan ikke leve<br />
uden - men mange mennesker<br />
med en sindslidelse<br />
har et meget spinkelt<br />
netværk, og ingen eller ringe kontakt<br />
til pårørende og/eller venner.<br />
Aalborg Kommunes Socialpsykiatri<br />
har derfor et tilbud til sindslidende<br />
medborgere om hjælp til at finde en<br />
netværksfamilie, hvor den sindslidende<br />
kan få gode oplevelser og blive<br />
mødt og set på som et ”almindeligt<br />
menneske”. At komme i en ganske<br />
almindelig familie kan give nyt<br />
indhold i livet og muligheden for at<br />
bryde ud af rollen som psykisk syg.<br />
De kan få muligheden for at opleve<br />
omsorg og kærlighed, og det at have<br />
kontakt til andre mennesker og have<br />
et tilhørssted, er vigtigt for at komme<br />
sig.<br />
Der er to typer netværksfamilier:<br />
Frivillig kontaktfamilie:<br />
Er en frivillig familie eller enlig voksen<br />
person, der får besøg i hjemmet<br />
1-2 gange om måneden á nogle<br />
timers varighed - og altid efter aftale.<br />
Støttefamilie:<br />
Er en familie eller enlig voksen person,<br />
der får besøg efter faste aftaler.<br />
Målgruppen til denne ordning har et<br />
større behov for støtte og omsorg og<br />
dermed kræver det en større grad af<br />
forpligtelse for familierne, hvorfor<br />
der ydes honorar.<br />
Familierne, vi gerne vil i kontakt<br />
med, forventes ikke at have nogen<br />
indsigt i eller viden om psykiske syg-<br />
30<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Har I et netværk med<br />
plads til en mere?<br />
domme. Det vigtige er, at familierne<br />
har lyst, tid og hjerterum til at involvere<br />
sig i et andet menneskes liv og<br />
modtage dem i deres hjem. Tilbuddet<br />
er et supplement, og ikke en erstatning<br />
for øvrige tilbud. Kernen og<br />
omdrejningspunktet i et vellykket<br />
kontaktforløb er en grundig matchning<br />
mellem familien og den sindslidende.<br />
Koordinatoren besøger derfor<br />
først familierne i deres hjem og<br />
ansøgeren til en netværksfamilie i<br />
dennes hjem og afklarer ønsker,<br />
behov, interesser, ressourcer og evt.<br />
begrænsninger. Når koordinatoren<br />
ser, der er grundlag for et godt match<br />
aflægges igen besøg hos familien<br />
sammen med brugeren og vedkommendes<br />
kontaktperson - og her ”ser<br />
man hinanden an” og snakker ønsker<br />
og behov, inden der træffes<br />
endelig aftale om kontaktforløbet.<br />
Netværksfamilierne vil til enhver tid<br />
herefter kunne kontakte koordinatoren,<br />
som også arrangerer netværksmøder<br />
1-2 gange årligt for alle familierne.<br />
Her udveksles ideer og erfaringer,<br />
og der kan være faglige input.<br />
Møder - som familierne sætter stor<br />
pris på.<br />
Der er utrolig mange positive tilkendegivelser<br />
fra familierne, som f.eks.:<br />
”Vi oplever det givende at dele en<br />
dag med et menneske, der har<br />
brug for at komme i et hjem, hvor<br />
en familie bor og lever”<br />
”Grænsen mellem at give og modtage<br />
slettes under besøgene”<br />
”Vi har fået en ven”<br />
”Opdragende for vore børn, at verden<br />
ser forskellig ud for forskellige<br />
mennesker”<br />
”Vi har lyst til det og er stolte over<br />
at være kontaktfamilie - og får<br />
ophævet nogle fordomme”<br />
Fordomme<br />
- er sikkert det, der gør det så vanskeligt<br />
at finde netværksfamilier -<br />
men samtlige af ”mine” igangværende<br />
familier har meget gode erfaringer<br />
og er parate til at være mentorer<br />
for nye familier og kan kontaktes,<br />
hvis man er usikker på, hvorvidt<br />
man vil melde sig som netværksfamilie?<br />
De familier, jeg allerede har<br />
kontakt med spænder vidt - fra by til<br />
land og aldersmæssigt fra børnefamilier<br />
til en enlig folkepensionist.<br />
Hvis I kunne overveje at blive netværksfamilie,<br />
kommer jeg meget gerne<br />
hjem til jer til en helt uforpligtende<br />
snak og uddybning af ”arbejdet”<br />
og jeg har flere artikler, som kan<br />
sendes pr. mail, med henholdsvis frivillige<br />
kontaktfamilier og med en<br />
kvinde, der fortæller, hvad det har<br />
betydet for hende at få en ”familie”<br />
Tilbuddet startede op i et landsdækkende<br />
3-årigt projekt under Videnscenter<br />
for Socialpsykiatri med ét<br />
projektsted i hver region i DK og<br />
med tilhørende forskning.<br />
www.socialpsykiatri.dk.<br />
Projektperioden blev afsluttet<br />
31.12.2008, og tilbuddet er fortsat i<br />
Aalborg Kommune - og fremdeles tilknyttet<br />
forskning.<br />
Man kan læse mere om tilbuddet i<br />
Aalborg Kommune på<br />
www.aalborgkommune.dk<br />
Der henvises også til<br />
www.tv2regionerne.dk/reg2005/,<br />
hvor jeg den 15. april <strong>2009</strong> medvirkede<br />
i Middagsmagasinet omkring netværksfamilier.<br />
Vil I være med til noget spændende<br />
og til at gøre en forskel for et andet<br />
menneske, og efter en tid kunne sige<br />
”vi troede ikke, det kunne være så<br />
berigende?”<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
Af Steve Møller Madsen<br />
og Arne Winther,<br />
DLBR Forsikringsmægler A/S,<br />
tlf. 9634 5240,<br />
mobil 2434 3400 / 2089 2963<br />
FForsikring er for specialister.<br />
Det er svært at gennemskue,<br />
hvad forsikringspolicen<br />
dækker.<br />
Endnu sværere er det at<br />
sammenligne tilbud på forsikringer<br />
fra flere forsikringsselskaber. Når<br />
først skaden er sket, hvordan ved<br />
man så, om man har fået den erstatning,<br />
man som kunde har krav på?<br />
Forsikring - og specielt for virksomheder<br />
- er for fagfolk. Vil landmanden<br />
sikre sig en rådgivning, der varetager<br />
hans interesser, skal han kontakte<br />
en forsikringsmægler.<br />
Særlige krav til forsikringsmæglere<br />
Der stilles helt specifikke krav til en<br />
forsikringsmægler. Mægleren skal<br />
være veluddannet indenfor forsikring<br />
samt have en videregående<br />
uddannelse som mægler. Desuden<br />
skal forsikringsmægleren dokumentere,<br />
at arbejdet udføres på en måde,<br />
der sikrer fuldstændig uafhængighed<br />
af forsikrings-selskaberne og endelig<br />
skal forsikringsmægleren være dækket<br />
af en forsikring, der yder erstatning<br />
til kunden, hvis mægleren begår<br />
fejl i sin rådgivning og derved<br />
påfører kunden et tab.<br />
Det er Finanstilsynet, der godkender<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Forsikringsmægleren<br />
er kundens mand<br />
og fører tilsyn med forsikringsmæglerne<br />
og forsikrings-mægleren honoreres<br />
af kunden.<br />
Forsikringsmægleren sikrer<br />
den rigtig dækning til laveste<br />
præmie<br />
Ofte sker den første kontakt med<br />
forsikringsmægleren i forbindelse<br />
med et udbud af forsikringer. Når<br />
den flerårige forsikringsaftale er ved<br />
at udløbe, er der god økonomi i at<br />
indhente alternative forsikringstilbud.<br />
Det er tidskrævende og uoverskueligt<br />
for landmanden og det der<br />
betales for at overlade alt arbejdet til<br />
en forsikringsmægler, kommer oftest<br />
hjem igen som følge af bedre<br />
dækning og lavere præmie. Forsikringsmægleren<br />
sikrer med et udbudsprospekt,<br />
at der gives tilbud på ens<br />
forudsætninger. Når tilbuddene er<br />
modtaget, gennemgås de struktureret<br />
og detaljeret. De tilrettes så de<br />
passer med prospektet og der laves<br />
en analyserapport, som gennemgås<br />
med kunden. På baggrund af denne<br />
vælger kunden, hvor forsikringerne<br />
skal tegnes. Når der kommer nye<br />
forsikringspolicer kontrollerer forsikringsmægleren,<br />
at de svarer til det<br />
aftalte.<br />
Forsikringsmægleren er kundens<br />
kontakt til selskabet<br />
Kunden kan vælge enten at fortsætte<br />
med assurandørbetjening og ”koble”<br />
mægleren fra eller at lade forsik-<br />
ringsmægleren stå for betjeningen af<br />
kunden.<br />
Vælger kunden at lade sig betjene af<br />
forsikringsmægleren, går al korrespondance<br />
mellem forsikringsselskab<br />
og kunde gennem forsikringsmægleren.<br />
Mægleren kontrollerer, at<br />
dækninger og priser er optimale for<br />
kunden og servicerer i øvrigt kunden<br />
– hele tiden alene med kundens<br />
interesser for øje. Forsikringsselskabet<br />
giver til gengæld en præmiereduktion,<br />
fordi de sparer en del på<br />
administrationen.<br />
Fakta om DLBR Forsikringsmægler<br />
A/S<br />
DLBR Forsikringsmægler A/S er et<br />
nyt forsikrings-mæglerselskab, der<br />
er specialiseret i landbrugets forhold.<br />
Selskabet har købt aktiviteterne<br />
i tre tidligere selskaber: Quit Risk<br />
Forsikringsmægler i Vordingborg,<br />
Forsikringsmægling Landbrug ApS i<br />
Aalborg og Agro Assurance ApS i<br />
Holstebro. Alle medarbejdere er<br />
fulgt med over i det nye selskab. Firmaet<br />
har hjemsted i Vordingborg og<br />
har desuden kontorer i Holstebro og<br />
Vojens samt i Aalborg, hvor forsikringsmæglerne<br />
Steve Møller Madsen<br />
og Arne Winther stadig hører hjemme<br />
på Agri Nord og kan træffes på<br />
telefon 9634 5240.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 31
32<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Indtryk fra indskolingseleve<br />
på <strong>LandboNord</strong>s Vækstfors<br />
Af miljø- og naturkonsulent<br />
Jette Vestergaard<br />
L<strong>LandboNord</strong>s Vækstforsøg<br />
på Aalborgvej dannede<br />
tirsdag den 12. maj rammen<br />
om en spændende<br />
temadag for elever fra<br />
Øster Brønderslev Centralskole. Skolen<br />
havde indlagt en temauge om<br />
landbrug i undervisningen. De knap<br />
100 elever fra 0 - 2 klasse (6 - 9 år)<br />
havde meldt sig på et af følgende<br />
hold:” Køer”, ”Grise” eller ”Korn, Pil<br />
og Kartofler”.<br />
”Korn, Pil og Kartofler” var på besøg<br />
hvor Marianne Kjeldstrøm-Fisker og<br />
jeg viste rundt. 30 veloplagte børn<br />
Vi snakker om dyre- og planteliv i læhegn og brakmarker<br />
ankom med bus fra morgenstunden,<br />
og de startede alle med at styrte op i<br />
tårnet for ligesom at få et overblik<br />
over situationen. Da den værste<br />
krudt var brændt af, delte vi eleverne<br />
i to hold.<br />
Hold 1 gik til vandhullet, hvor Marianne<br />
fortalte om livet i vandet. Der<br />
blev fisket med net fra kanten, og<br />
fangsten blev studeret i små bakker.<br />
Der blev fanget mange spændende<br />
ting bl.a. vårfluelarver, vandkalv og<br />
en stor fed igle. Efter fiskeriet gik<br />
turen til billebanken. Der er ikke så<br />
meget at se endnu, men her blev jorden<br />
studeret, og Marianne fortalte,<br />
hvorledes billebanken kan danne<br />
hjem for mange insekter og fugle.<br />
Det andet hold fulgtes med mig, og<br />
vi startede ved planchen med historikken<br />
over læhegnsplantning. Her<br />
læste de store elever højt for de mindre,<br />
og vi bevægede os langsomt ned<br />
langs hegnet, der skifter karakter<br />
efterhånden som beplantningen i<br />
hegnet ændrer sig. På vores vej fandt<br />
Marianne fortæller om livet i vandet<br />
og der bliver nettet fra kanten.<br />
vi burresnerre, og det gav anledning<br />
til en snak om hvordan planter formerer<br />
sig ved selvsåning, enten ved<br />
at blive hægtet på dyr eller som<br />
troldheksen, der danner små ”faldskærme”<br />
og således sender sine frø<br />
af sted.<br />
Vi fandt spor af råvildt. Det var<br />
spændende, og sporet førte os over<br />
til pilen, som er en yndet spise for<br />
råvildt. Et af emnerne for dagen var<br />
landbruget som leverandør af energi.<br />
Så her i pilemarken var det nærliggende<br />
at snakke energipil, og hvordan<br />
pil dyrkes og høstes, for at ende<br />
på kraftvarmeværket og blive til el<br />
og varme. Interessen for pilen var<br />
stor, specielt synes eleverne, at det<br />
var spændende, at en plante kan<br />
vokse så hurtigt og blive så tyk på<br />
bare 2 år for derefter at blive høstet i<br />
en ombygget majssnitter og blive til<br />
det fineste flis.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
s besøg<br />
øg<br />
Efter pilen gik vi til de små marker<br />
med forskellige afgrøder. Der var<br />
ikke kommet så meget op endnu,<br />
men vi kunne kende ærterne, og<br />
resten kunne børnene læse på plancherne.<br />
Det blev tid til at skifte hold, og vi<br />
gik turen forfra. Efter en god time<br />
spiste vi frugt, og så var der fri leg,<br />
hvor børnene kunne fordybe sig i<br />
det, de nu fandt mest interessant.<br />
Mange søgte til vandhullet igen,<br />
andre spillede bold, og de sidste<br />
fulgtes med mig rundt og kiggede<br />
lidt mere på planter.<br />
Efter 2 timer på Vækstforsøget hentede<br />
bussen os og vi kørte til Mejlby<br />
Agro hvor vi fik lov til at kigge på<br />
store maskiner. Efter dette spændende<br />
besøg gik turen til Krogenskær<br />
Biogas, hvor vi skulle snakke mere<br />
energi. Vi startede med at blive vejet<br />
på den store vægt, der anvendes, når<br />
tankbilerne kommer med bl.a. gylle<br />
til biogassen. Jan Ulrich viste rundt<br />
og fortalte at biogas-anlægget, der på<br />
Jan Ulrich fortæller om driften på et biogasanlæg.<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
1 døgn kan producere varme og el,<br />
der svarer til 3 parcelhuses årsforbrug.<br />
Vi var inde forbi motorrummet,<br />
hvor der var så meget larm, at vi<br />
måtte holde os for ørerne, men så<br />
var vi også sikre på at, der ikke blev<br />
pillet ved noget. Derefter gik vi til<br />
”hoppepuden” med ”prutgas”, et helt<br />
maskinhus fyldt med en stor ballon<br />
gas, der var lavet af gylle.<br />
Lidt i 12 blev vi afhentet af bussen,<br />
og det var tid at køre tilbage til skolen<br />
og spise madpakker. Onsdag<br />
morgen havde jeg en aftale med<br />
”Korn, Pil og Kartofler” om, at flette<br />
pil og snakke videre om landbrug,<br />
energi og de oplevelser de havde<br />
haft om tirsdagen. Jeg startede<br />
dagen med at uddele den folder, der<br />
er lavet i forbindelse med projektet<br />
på Vækstforsøget og det gav et god<br />
udgangspunkt til at snakke om den<br />
foregående dags oplevelser. Fokus<br />
var som ventet meget på vandhullet<br />
og maskinerne, men da disse emner<br />
ligesom var snakket af, kom der rigtig<br />
mange gode ting omkring pilen<br />
Det første skib er sat i søen, og vi<br />
forventer flere spændende arrangementer<br />
fremover på Vækstforsøget.<br />
og gyllen, der kan blive til varme og<br />
det lidt ”ulækre” i, at grise- og ko-lort<br />
på en måde ender i vores radiatorer<br />
og stikkontakter. Men heri ligger<br />
også forundringen og refleksionen<br />
over, at ting ligesom kan genbruges.<br />
Vi sluttede formiddagen med at bygge/flette<br />
skibe, hvor vi brugte energipil<br />
til skrog og flette-pil til sejl, der<br />
efterfølgende blev dekoreret med<br />
papir og stof.<br />
Konklusionen på emnedagen må<br />
bestemt være, at skibet er sat i søen,<br />
og med lidt justeringer, sejler det<br />
fint. Det er vores forventning, at der<br />
fremover kommer flere lignende<br />
besøg på <strong>LandboNord</strong>s Vækstforsøg.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 33
Af Mogens Rasmussen,<br />
Åbent Landbrug<br />
LLandbruget indtager Aalborg<br />
midtby fredag og lørdag,<br />
den 12. – 13. juni.<br />
Hovedudstillingen er på<br />
Toldbod Plads, men arrangørerne<br />
lægger ud på C.W. Obels<br />
plads, hvor Qvinder i <strong>LandboNord</strong><br />
serverer et let og sundt morgenmåltid<br />
til indbudte elever fra 4. til 6.<br />
klasse fra skoler i Aalborg. 25 klasser<br />
med 50 lærere har takket ja til<br />
invitationen, og til hver klasse knyttes<br />
der en af de deltagende landmænd.<br />
Desuden får alle børn en<br />
gave i form af Mejeriforeningens<br />
opskriftsbog ”Start Smart”. Dermed<br />
bliver børnene de første til at få glæde<br />
af udstillingens hovedformål, at<br />
fortælle forbrugerne gennem ople-<br />
34<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
550 skolebørn og lærere<br />
starter smart i Aalborg<br />
”Landbruget kommer til Aalborg” og lægger ud med morgenmad til 25 skoleklasser.<br />
Børn i byen er ikke blege for at<br />
prøve at malke selv, og oplevelsen<br />
gør et stort og varigt indtryk.<br />
Man kan næste ikke komme tættere på landbruget, når man mærker tremmegulve,<br />
komadrasser, sand, halm, kartofler eller gulerødder med de bare fødder.<br />
velser og dialog, hvor de sunde nordjyske<br />
råvarer kommer fra.<br />
Oplevelse for sanserne<br />
På Toldbod Plads opstilles en sansesti,<br />
der er inddelt i ”Mælkevejen”,<br />
”Markvejen” og ”Svinestien”. Her kan<br />
børn og voksne i sammenhæng mærke,<br />
se og høre elementer af kostalde,<br />
svinestier og marker. Her får de en<br />
række indtryk af, hvordan grise og<br />
køer lever deres liv i et moderne<br />
landbrug. Der vil desuden være nogle<br />
få køer, som kan håndmalkes af<br />
børnene, der er kalve og små grise,<br />
der kan kløes bag øret samt diverse<br />
udstillinger af afgrøder og produkter<br />
fra landbruget. Dyrene kommer elever<br />
fra jordbrugsuddannelsen Agri<br />
College med.<br />
Flot og bredt samarbejde<br />
Familie og Samfund under Agri Nord<br />
står bag ”Fuldkornskampagnen” på<br />
udstillingen og serverer en række<br />
brødprodukter og mælkeprodukter<br />
for publikum. 4H bager pandekager<br />
over bål på pladsen. DAGROVA leverer<br />
små gulerødder i poser til at gemme<br />
i den korncontainer, der opstilles<br />
i forbindelse med ”Markvejen”. Biavlerforeningen<br />
deltager med deres<br />
produkter. Søgaards Bryghus på<br />
C.W. Obels plads lægger køkken til<br />
morgenmadsprojektet og serverer<br />
deres eget maltbrød. Aurion i<br />
Hjørring leverer grød til morgenmaden.<br />
Holtet Hyben giver marmeladen<br />
til morgenmaden. Forhandleren af<br />
landbrugsmaskiner, S. D. Kjærsgaard<br />
i Frejlev udstiller en række maskiner<br />
på Toldbod Plads, hvor der til hele<br />
udstillingen er opstillet tre telte.<br />
Behøver man skrive noget til sådan<br />
et foto?<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
...står altid klar<br />
med faglig og<br />
kvalificeret rådgivning<br />
• Skødeskrivning<br />
• Generationsskifte<br />
• Aftaleret<br />
• Kontrakter<br />
Ejendomskontoret<br />
www.landbonord.dk<br />
• Dødsbobehandling<br />
• Landboret<br />
• Selskabsret<br />
• Familiejura mv.<br />
Dorte Möller Lone Raunbak Linda Giessing Helle Højer Lisbet Larsen<br />
Tlf. 9624 2445 Tlf. 9624 2447 Tlf. 9624 2446 Tlf. 9624 2444 Tlf. 9624 2449<br />
Mobil 2448 6206 Mobil 2928 8714<br />
dmo@landbonord.dk lra@landbonord lgi@landbonord.dk heh@landbonord.dk lkl@landbonord.dk<br />
Erhvervsparken 1 · 9700 Brønderslev · Tlf. 9624 2424<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 35
36<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
IT·Rådgivning med faglig indsigt!<br />
Er din PC blevet ”træt” og langsom, er den begyndt at larme, eller<br />
opfører den sig på anden måde underligt, så er det måske en idé at<br />
få lavet et sundheds-check.<br />
Et Sundheds-check består af:<br />
Scanning og fjernelse af:<br />
Adware, spyware, malware, virus, orme og trojanske heste.<br />
Opdatering af:<br />
Styresystemet, virus-definitioner, Firewall, Office og eventuelt<br />
fagprogrammer (Bedriftsløsning, Agrosoft, Acrobat Reader mv.).<br />
Check for fysiske fejl på selve Pc’en.<br />
Defragmentering, overfladescanning af harddisken for fysiske fejl.<br />
Fjernelse af ”farlige” programmer.<br />
Bearshare, Kazaa, Limewire og lignende ondsindede programmer.<br />
Rengøring af computeren indvendig (støv).<br />
Du får en liste, der fortæller hvad vi har lavet,<br />
og eventuelt et tilbud på en ny PC, hvis du ønsker det.<br />
For at kunne yde fuld service er det vigtigt, at du medbringer originale CD’er til styresystemet<br />
og programmerne. PC’en indleveres på et af centrene.<br />
Alt dette får du for<br />
895 kr. ekskl. moms<br />
Tilbudet gælder indtil d. 31-07-<strong>2009</strong>.<br />
Ring og få en snak om IT og netværks-løsninger på tlf. 9624 2497<br />
eller send en mail på: support@landbonord.dk<br />
Carsten Pinderup Finn W. Wammen<br />
Postkasseservice<br />
til <strong>LandboNord</strong>s medlemmer<br />
Til de af vore kunder, som ikke bor i Brønderslev eller nærmeste omegn, har vi<br />
oprettet en “Postkasse-service”. Ordningen går helt enkelt ud på, at en del<br />
af <strong>LandboNord</strong>s medarbejdere får opsat en ekstra postkasse på privatadressen<br />
- se adresseliste herunder. Her kan du aflevere bilag og andet materiale til<br />
<strong>LandboNord</strong>. Har du hasteforsendelser, er det en god ide at tage kontakt til<br />
medarbejderen hvor postkassen er opsat.<br />
Medarbejdere med <strong>LandboNord</strong> postkasser:<br />
Mona Nielsen, Margrethevej 15, Hjallerup<br />
John Vognsen, Møllevej 11, Lyngså, Sæby<br />
Jytte Engsig, Solsbækvej 60, Sæby<br />
Bente Christensen, Voergårdsvej 37, Dronninglund<br />
Karin Petersen, Stenstrupsgade 2 b, Frederikshavn<br />
Gunnar Trudslev, Rørgræsvej 9, Hjørring<br />
Susanne Nielsen, Øster Hedevej 100, Hjørring<br />
Jette He<strong>nr</strong>iksen, Løkkensvej 723, Gølstrup, 9480 Løkken<br />
Hans He<strong>nr</strong>iksen, Vesterskovvej 39, Tårs<br />
Lynge Nielsen, Højlundsvej 67, Østervrå<br />
Inger Marie Thomsen, Kastanievej 16, Mosbjerg, Sindal<br />
Ejvind Jensen, Bettebyvej 6, Sindal<br />
Annika Hvims Jørgensen, Aagaardsvej 4, Bindslev<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
Af sognepræst<br />
Kirsten Munkholt, Taars<br />
CCarl hedder hovedpersonen<br />
i Kirsten Thorups<br />
bog med ovenstående<br />
titel. Carl er over 90, afasiramt<br />
og konfus og nu<br />
anbragt på et plejehjem. Han kan<br />
ikke mere klare sig hjemme. Hans<br />
kone Marta er død, og hans to gode<br />
børn, som lever moderne liv, har jo<br />
ikke plads til at rumme en pasningskrævende,<br />
frihedselskende til tider<br />
aggressiv 94-årig far. I bogen får vi<br />
historien om Carl og hans plejehjemsvirkelighed,<br />
en rørende historie,<br />
som vi alle burde læse, for det<br />
handler også om dit og mit liv. ”Den<br />
er god,” skrev en anmelder om<br />
bogen, ”men jeg ville nok alligevel<br />
ønske, at jeg ikke havde læst den.”<br />
Der er lige udkommet her i <strong>2009</strong> en<br />
bog, der også hedder ”Ingenmandsland”.<br />
Det er moderen Anna Kløvedals<br />
bog om datteren Emilie. Emilie<br />
fik som 14-årig konstateret kræft og<br />
døde et årstid senere. Det er en frygtelig,<br />
men givende bog om afmagten<br />
og kærligheden og ensomheden, der<br />
findes i den gråzone, som sygdom<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Fra<br />
præstegårdens<br />
vindue:<br />
Ingenmandsland<br />
og død og sorg pludselig kan kaste<br />
enhver af os ind i. Det er en fortælling<br />
om det ingenmandsland, hvori ingen<br />
ord, ikke tusinder af tårer eller et<br />
skrig kan råbes så højt, at det bare tilnærmelsesvis<br />
beskriver livet der.<br />
Det ligger snublende nært i dag at tale<br />
om lykke, om et let liv, om en velfærd,<br />
vi alle har ret til. Men sandheden er -<br />
velfærden til trods -, at ingen af os i<br />
livet heller undgår at gæste ingenmandslandet.<br />
Som præst færdes man vel nok mere<br />
der end så mange andre. Man kaldes<br />
til af fortvivlede og magtesløse børn<br />
og ægtefæller, venner og naboer. De<br />
ringer og siger: ”Du vil vel ikke<br />
besøge far, mor, Søren, Lise, Peter,<br />
Astrid osv. ?” Og jeg har altid syntes,<br />
at et sådan tilkald var en gave, jeg fik.<br />
Men det er også noget, jeg har skullet<br />
lære at turde. Det kræver mod at<br />
være ved en sygeseng og tie stille. At<br />
snakke er jo en måde, man beskytter<br />
sig selv på, og den syge orker det<br />
ikke. Men bare det at holde i hånd er<br />
godt for begge parter.<br />
Da der sidste år blev skrevet meget<br />
om skolernes morgensang, og om et<br />
Fadervor med børnene er på sin<br />
plads der, tænkte jeg på, hvordan jeg<br />
har set mange syge og døende mennesker<br />
i mine 30 præsteår - og det<br />
ikke bare gamle mennesker - der<br />
syntes langt borte og uimodtagelige<br />
for ord og nærvær, og jeg sagde:<br />
”Skal vi ikke bede Fadervor sammen?”<br />
Så famlede afmægtige hænder<br />
pludselig hen over dynen og blev<br />
foldet, og ord fra Fadervor kom over<br />
læber, som ellers var holdt op med<br />
at tale, fordi der ikke var mere at<br />
sige.<br />
”Fadervor er,” siger H.C. Andersen,<br />
”alt hvad et menneske har at bede<br />
om. Bønnen Fadervor er en nådens<br />
dråbe. Den er en trøstens perle fra<br />
Gud. Den lægges som en gave på<br />
barnets vugge, lægges ved barnets<br />
hjerte. Barnlille, gem den vel! Tab<br />
den aldrig, i hvor stor du vokser, og<br />
du er ej forladt på de vekslende veje.<br />
Den lyser ind i dig, og du er ikke fortabt.”<br />
Som H.C. Andersen tror og ved jeg,<br />
og det måske især fra den tid, jeg har<br />
tilbragt i ingenmandslandet, at ”Med<br />
et Fadervor i pagt - skal du aldrig<br />
gyse.”<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 37
38<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Nyt fra Vikarservice<br />
Vendsyssel<br />
Af Grete Kæhlershøj<br />
og Connie Stokbro<br />
Sommerferie<br />
Feriesæsonen nærmer sig. Skal du<br />
selv eller din medarbejder på ferie,<br />
er det på tide at bestille vikar.<br />
Højsæsonen starter allerede i uge 26<br />
og fortsætter frem til starten af<br />
august måned. Da vikarerne også<br />
ønsker ferie sammen med deres<br />
familie i sommerferieperioden, er<br />
det meget vigtigt, at vi snarest får et<br />
overblik over, hvor mange afløsninger<br />
der kan udføres.<br />
Alle har brug for at komme lidt væk<br />
fra hverdagens rutiner og få nye<br />
oplevelser sammen med den øvrige<br />
familie.<br />
Hjørring Dyrskue<br />
Igen i år er vi at finde på Hjørring<br />
Dyrskue. Vores stand findes blandt<br />
maskinhandlerne. Kig ind - og få en<br />
snak med os, og deltag i vores konkurrence.<br />
Kalkning, oprydning<br />
og græsslåning<br />
Vi tilbyder pasning af græsarealer og<br />
havearbejde - både store og små områder<br />
- hos såvel private som erhverv.<br />
Skal du ha´ malet eller kalket<br />
dine bygninger eller trænger du til at<br />
få ryddet lidt op omkring ejendommen,<br />
udfører vi også dette.<br />
Ring med det samme og få et<br />
godt tilbud, så kommer vi og<br />
slår til!<br />
Vor havemand medbringer alt i nyt<br />
materiel.<br />
Står du og mangler hjælp -<br />
så kontakt os allerede nu!<br />
Vi er en vikarvirksomhed som står til<br />
rådighed med kvalificeret arbejdskraft<br />
24 timer i døgnet - både for<br />
landbrug og andre erhverv.<br />
Nyheder, priser m.m. er løbende<br />
opdateret på vores hjemmeside….<br />
VIKARSERVICE VENDSYSSEL<br />
Håndværkervej 1 · Brønderslev ·Tlf. 9886 4046 (døgnvagt)<br />
www.vikarservicevendsyssel.dk<br />
Kontortid: Mandag - torsdag fra 8.00-13.00 og fredag fra 8.00-12.00<br />
Uden for kontortiden henvises til vagttelefon.<br />
Gør hverdagen nemmere - brug Vikarservice Vendsyssel<br />
Nyansættelser<br />
i <strong>LandboNord</strong><br />
Pr. 28. april<br />
<strong>2009</strong> er Lene<br />
Bach ansat<br />
som sektionsleder<br />
i <strong>LandboNord</strong>.<br />
Lene<br />
kommer fra<br />
en stilling<br />
som Senior<br />
Consultant hos Ernest og Young, og<br />
der før var Lene hos Sam Headhunting,<br />
hvor hun blandt andet har<br />
arbejdet for <strong>LandboNord</strong>.<br />
Oprindelig er Lene uddannet sygeplejerske,<br />
har flere års erfaring<br />
som afdelingssygeplejerske, og har<br />
været med til en succesfuld fusion<br />
af to neurokirurgiske intensivafdelinger.<br />
Som sektionsleder skal Lene arbejde<br />
på tværs i de faglige afdelinger:<br />
Kvæg, Svin, Miljø og Planter og<br />
skal blandt meget andet forstå<br />
medarbejderudviklingssamtaler.<br />
Lene er 45 år og bosiddende i Aalborg.<br />
Hvilket liv?<br />
Der er chancer for et trist liv.<br />
Hvis du ikke er kreativ,<br />
eller viser initiativ.<br />
Er der ikke nogen ideer at få, så giv<br />
opgaven til den der er innovativ.<br />
Det kan give indhold i dit liv.<br />
Sterup den 14. april <strong>2009</strong><br />
Kai Ahlmann<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 39
Familiejura<br />
Af jurist Linda Giessing,<br />
EjendomsKontoret<br />
HHvordan hæfter vi for<br />
hinandens gæld! - I en<br />
tid, hvor flere og flere<br />
kreditorer fører en aggressiv<br />
politik for at få<br />
tilgodehavender dækket ind, er det<br />
vigtigt at være opmærksom på,<br />
hvem kreditorerne kan gøre deres<br />
krav gældende overfor.<br />
Udgangspunktet er, at den person<br />
der stifter gælden også er den person,<br />
der hæfter for gælden. Det gælder,<br />
uanset om I er samlevende eller<br />
ægtefæller.<br />
Som samlevende eller som ægtefælle<br />
hæfter man ikke automatisk for hinandens<br />
gæld. Kreditorerne kan ikke<br />
automatisk forlange et tilgodehaven-<br />
Mit LANDBONORD udgives af:<br />
<strong>LandboNord</strong>, Erhvervsparken 1<br />
9700 Brønderslev - Tlf. 9624 2424<br />
mail@landbonord.dk<br />
www.landbonord.dk<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Søren H. Hertel<br />
Fotos og tekst må kun gengives<br />
med tydelig kildeangivelse.<br />
40<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
de indfriet hos en person, der ikke<br />
har underskrevet eller kautioneret<br />
for gældsforholdet. Gældsforholdet<br />
kan være penge, der skyldes i banken,<br />
men kan også være simple kreditorer,<br />
der har leveret foder, maskiner<br />
eller lignende.<br />
Der er mange, der har fået den opfattelse,<br />
at fordi vi er gift, hæfter vi for<br />
hinandens gæld, og det er ikke korrekt.<br />
Der er dog en vigtig undtagelse til<br />
dette udgangspunkt, som er vigtig at<br />
være bekendt med. For ægtefæller<br />
forholder det sig nemlig således, at<br />
man hæfter for hinanden skattegæld.<br />
I dag følger skattereglerne i vidt omfang<br />
ægtefællernes formueforhold.<br />
Udgangspunktet er dog, at hver<br />
ægtefælle beskattes af egen lønindkomst,<br />
renteindtægter m.v..<br />
Udgangspunktet er derfor, at hver<br />
ægtefælle skal betale skat af egen<br />
indkomst.<br />
Der er dog visse undtagelser, herunder<br />
særligt, hvis den ene ægtefælle<br />
driver den anden ægtefælles virksomhed.<br />
Her er det ikke ejeren af<br />
Fagredaktører:<br />
Karin Møller Larsen (Kvæg)<br />
Merete L. Andersen (Svin)<br />
Søren L. Simonsen (Planter)<br />
Søren Peider Hansen (Økonomi)<br />
Fotos: Finn Folsted m.fl.<br />
Produktion: ASSIST Kommunikation<br />
Tryk: Scanprint, Århus<br />
virksomheden, der skal udrede skatten,<br />
men den ægtefælle, der driver<br />
virksomheden.<br />
Dog forholder det sig således, at den<br />
anden ægtefælle hæfter for skatten,<br />
hvis den ægtefælle, der driver virksomheden<br />
ikke kan betale den. Det<br />
er altså en undtagelse til hovedreglen<br />
om, at hver ægtefælle hæfter for<br />
– og kun for - egen gæld.<br />
Det er i den forbindelse uden betydning,<br />
om der i ægteskabet er etableret<br />
særeje mellem ægtefællerne eller<br />
om der er formuefællesskab.<br />
Skatteretten er her et helt særegent<br />
område, og følger ikke de almindelige<br />
principper om, at hvis du holder<br />
kuglepennen væk fra papiret, kommer<br />
du ikke til at hæfte.<br />
Men i forhold til øvrige kreditorer<br />
kan disse altså ikke gøre krav gældende<br />
hos en part, der ikke har skrevet<br />
under.<br />
Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen<br />
til at kontakte Ejendomskontorets<br />
jurist Linda Giessing.<br />
Annoncespørgsmål rettes til<br />
ASSIST Kommunikation,<br />
tlf. 9882 3722<br />
e-mail: assist@assist-reklame.dk<br />
Sidste frist for aflevering af<br />
annoncer og redaktionelt stof<br />
til næste nummer er:<br />
Fredag den 7. august <strong>2009</strong><br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
Vi sælger de jyske landbrug<br />
Vores erfaring og et<br />
stort salg gennem<br />
mange år giver dig<br />
sikkerhed for<br />
en ordentlig handel.<br />
Gustav P.<br />
Winther<br />
Svenstrup<br />
4045 9963<br />
Statsaut. ejendomsmægler<br />
og Agrarøkonom.<br />
stort kendskab til lokalområdet<br />
stor indsigt i generationsskifte<br />
uvildighed<br />
uforpligtende vurdering<br />
effektivt og seriøst salgsarbejde<br />
<br />
Berg Risager<br />
Sct. Olai Plads 6, 9800 Hjør ring . tlf. 9892 3322<br />
Himmerland v/Berg Risager<br />
Markedsvej 6, Aars . tlf. 9862 6170<br />
www.Ny bo lig.dk Mail: 9801@nybolig.dk<br />
<br />
Landbrug<br />
Års<br />
98 62 61 70<br />
Vores store styrke er:<br />
Nybolig Landbrug<br />
Landbrug<br />
Hjørring<br />
98 92 33 22<br />
Berg Risager<br />
Vodskov, aftentlf.<br />
9654 1212<br />
4020 9322<br />
Statsaut. ejendomsmægler.<br />
Gårdejer, 15 års erfaring<br />
med landbrugshandel og<br />
vurdering.<br />
Kristian Høj<br />
Kristensen<br />
4041 5022<br />
Landbrugskonsulent<br />
og Civiløkonom.<br />
professionel og seriøs rådgivning<br />
stort køberkartotek med seriøse<br />
danske og hollandske købere<br />
stor kontaktflade<br />
<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 41
Af Lene Mellemgaard,<br />
Modtagestation Vendsyssel I/S<br />
HHar du en lille eller mindrelandbrugsproduktion?<br />
- Modtagestation<br />
Vendsyssel har udviklet<br />
en ny ordning specielt til<br />
dig, der ikke har så store mængder<br />
miljøfarligt affald, men alligevel har<br />
brug for at kunne dokumentere overfor<br />
myndighederne, at affaldet er<br />
afleveret til korrekt behandling.<br />
■ Du skal bare tilmelde dig hos<br />
Modtagestation Vendsyssel<br />
på tlf. 9623 6680<br />
■ Så får du leveret en beholder<br />
samt en vejledning om, hvad der<br />
må komme i<br />
■ Beholderen bliver hentet to gange<br />
om året<br />
■ Ved afhentning får du en ny<br />
beholder<br />
■ Du kan aflevere op til 50 kg usorteret,<br />
miljøfarligt affald om året<br />
■ Du betaler en fast pris på 300 kr.<br />
om året<br />
Har du en stor landbrugsproduktion?<br />
Hvis ja - så er du sikkert allerede<br />
kunde hos os. Så ved du også, at du<br />
bare ringer til os og fortæller, hvilken<br />
type affald du har. Vi ordner alt<br />
papirarbejdet og kommer og henter<br />
dit affald. Affaldet bliver vejet, du får<br />
dokumentationen på, at dit affald er<br />
korrekt afleveret, og vi sørger selvfølgelig<br />
for en miljørigtig behandling<br />
afhængigt af, hvilken type affald det<br />
er.<br />
42<br />
M I T L A N D B O N O R D<br />
Det er nemt at aflevere<br />
sit miljøfarlige affald<br />
Besøg vores stand på Hjørring<br />
Dyrskue<br />
Kom og besøg os på Hjørring Dyrskue,<br />
der finder sted i dagene 19.-20.<br />
juni. Så kan vi få en snak om, hvad<br />
du måtte have af miljøfarligt affald i<br />
din produktion.<br />
Du kan se de forskellige emballager<br />
til opbevaring og transport af farligt<br />
affald. Du kan også tilmelde dig<br />
vores nye ordning for afhentning af<br />
miljøfarligt affald. Eller deltage i en<br />
af vores konkurrencer om spændende<br />
præmier.<br />
Miljøfarligt affald er:<br />
Kanyler<br />
Medici<strong>nr</strong>ester<br />
Spraydåser, alle typer<br />
Sprøjtemidler<br />
Kemikalier<br />
Lysstofrør<br />
Batterier - alle typer<br />
Spildolie<br />
Oliefiltre<br />
Akkumulatorer<br />
Holdet bag Modtagestation Vendsyssel<br />
består af seks faste medarbejdere,<br />
der alle (på skift) deltager på<br />
Hjørring Dyrskue.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong>
M I T L A N D B O N O R D<br />
Nyt fra LandboUngdom<br />
Super arrangement på<br />
Nordjyllandsværket<br />
Af regionsformand René Rendbæk<br />
AAabybro/Brovst LU havde<br />
arrangeret rundvisning på<br />
Nordjyllandsværket ”Vattenfall”<br />
den 7. april. Der<br />
var ca. 15- 20 fremmødte,<br />
så det var super-godt. Vi fik en rundvisning<br />
og en masse facts om kraftværket,<br />
som blev bygget i 1967 og<br />
har udviklet sig meget siden. Værket<br />
Kommende arrangementer<br />
i Aalborg LU:<br />
Østhimmerland<br />
Traktortræk.<br />
Lørdag d. 20. juni<br />
Østhimmerlands LU afholder det årlige traktortræk.<br />
Stævnet bliver afholdt det samme sted som sidst ved<br />
Egensevej og tæt på Mou.<br />
Arealet vi har til rådighed er udlånt af Jens Chr. Kaasing,<br />
Mou. Vi starter op kl. 9.00 med vejning, og trækket<br />
starter kl. 12.00. Tilmelding af trækkere kan ske til<br />
Jimmy Jensen på tlf. 6170 4963.<br />
- Håber vi ses til en kanon dag.<br />
Nibe<br />
Paint Ball<br />
Torsdag den 25. juni<br />
Skyd på bestyrelsen! - Vi besøger den gamle grusgrav<br />
ved Ellidshøj. Så hvis der er en indre soldat gemt i dig,<br />
så mød op denne aften til en ”skyttegravskrig”.<br />
Hyggeaften med ”rundbold”<br />
Fredag den 10. juli<br />
Rundbold på Lundbæks grønne arealer. Vi lægger op<br />
til en hyggelig aften med lidt motion og hyggeligt<br />
samvær, hvor vi slutter af med en øl og pølser på grillen.<br />
ligger nordøst for Aalborg, og leverer<br />
strøm til hele Nordjylland samt fjernvarme<br />
til Aalborg og mindre omegnsbyer.<br />
Værket består af 2 individuelle anlæg,<br />
med kulmøller, som maler kullet<br />
finere end mel, kedel til afbrænding<br />
af kullet, dampanlæg til fordampningsprocessen<br />
og strømgenerator<br />
til at lave strømmen. Det er rigtig<br />
store enheder og det var utroligt<br />
spændende at se. Blok 3, som vi så,<br />
producerer primært el og fjernvarme.<br />
Denne blok blev sat i drift i<br />
1998. Blok 2 anvendes kun, når der<br />
er brug for det.<br />
Blok 3 er en af de nyeste kulfyrede<br />
blokke i Danmark, og når den kører<br />
på maks. ydelse bruger den 110 tons<br />
kul i timen. Udnyttelsesprocenten af<br />
kullet er 91%, og det er verdens højeste<br />
udnyttelsesprocent. Samtidig er<br />
værket meget miljøvenligt og udleder<br />
kun meget lidt CO 2, samtidig<br />
med at den renser dampen for svovl.<br />
Værket er faktisk et af verdens mest<br />
miljøvenlige kulfyrede værker.<br />
Vi var hele vejen rundt på værket, og<br />
det indebar en tur på taget af blok 3,<br />
som er 92 m høj. Her var udsigten<br />
rigtig god, og vi kunne se vidt omkring.<br />
Ellers så vi hele processen fra<br />
kullet blev formalet, til strømmen<br />
blev sendt på el-nettet.<br />
Vi siger rigtig mange tak til Vattenfall<br />
for en fremragende rundvisning.<br />
Kommende arrangementer<br />
i Vendsyssel LU:<br />
Brønderslev og Hjørring<br />
Rappelling<br />
Søndag den 14. juni<br />
Ved Vrå Andel det starter kl. 13.30. Pris 50 kr. for<br />
medlemmer og 75 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding<br />
på tlf. 3179 0109.<br />
Han Herred<br />
Lørdag den 5. september<br />
Han Herred LU afholder øve-pløjedag (konkurrencepløjning).<br />
Nærmere info kommer i næste blad. Evt.<br />
spørgsmål, kontakt Martin Nørmølle på tlf. 2873 3300.<br />
Dronninglund<br />
Fredag den 26. juni<br />
Holder vi åben vindmølle hos Per Christian Nielsen på<br />
Gretterholtvej ved Try Dronninglund. Der vil blive<br />
taget entre, men serveret pølser og drikke. Vi starter<br />
kl. 18.00. Der er tilmelding til Jonas på tlf. 2681 8257<br />
Der er Amts mesterskab i Traktortræk<br />
lørdag d. 18. juli på Hjallerup-banen.<br />
Trækket starter kl. 10.00.<br />
Mit <strong>LandboNord</strong> 4 - <strong>2009</strong> 43
Markvandring og fremvisning af forsøg<br />
Onsdag den 10. juni kl. 19.00<br />
hos Martin Andreasen, ”Møllegård”,<br />
Holtetvej 145, Brønderslev<br />
Kreds 4 og PlanteRådgivningen<br />
Før-dyrskue-aften - Malkekvæg<br />
Mandag den 15. juni kl. 19.30 hos<br />
I/S Vestergaard, Ingstrupvej 10, Løkken<br />
Avlsforeningerne og <strong>LandboNord</strong><br />
Nye regler for udsætning af fasaner<br />
og agerhøns<br />
Temaaften om vildtpleje og biotopplaner<br />
Torsdag den 18. juni kl. 19.00 på Landbo-<br />
Nords Vækstforsøg, Brønderslev<br />
Natur- og PlanteRådgivningen<br />
Hjørring Dyrskue<br />
Fredag den 19. og lørdag d. 20. juni<br />
Se programmet her i bladet, i dyrskueavisen eller<br />
på www.hjorringdyrskue.dk.<br />
Vil du blive en bedre chef?<br />
- Medarbejderpleje flytter bjerge!<br />
Onsdag den 24. juni kl. 9.30-14.15<br />
på <strong>LandboNord</strong>, Brønderslev<br />
<strong>LandboNord</strong><br />
KvægRådgivningen og SvineRådgivningen<br />
Læs mere i »Plakaten« og på vores hjemmeside: www.landbonord.dk<br />
Tlf. 9624 2424<br />
Fodermøde<br />
Onsdag den 24. juni <strong>2009</strong> kl. 19.00<br />
på <strong>LandboNord</strong>, Brønderslev<br />
www.landbonord.dk<br />
Svinerådgivningen<br />
Grillaften - Kødkvæg<br />
Onsdag den 8. juli kl. 18.30<br />
hos Gunnar Søndergaard, Amagervej 59,<br />
Kvissel, Frederikshavn<br />
Kødkvægsudvalget<br />
Sommerbesøg for hele familien på<br />
»Nørre Fuglsang«<br />
Lørdag den 11. juli fra kl. 13.00<br />
hos Bodil & Hardy Larsen, Fulgsangsvej 34,<br />
Aggersund, Løgstør<br />
Landbruget kommer til Brovst<br />
Lørdag den 18. juli kl. 9.00-13.00<br />
Husk - Årets Høstfest<br />
Lørdag den 31. oktober kl. 18.30<br />
på Nordjyllands Idrætshøjskole<br />
Parkvej 61, Brønderslev<br />
Kreds 3<br />
Kreds 3<br />
<strong>LandboNord</strong>