Se det samlede referat her.

Referat – Netværksarrangement
’Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den
involverende stuegang’.
Tidspunkt: Torsdag, 11. april, 2013 - 13:30 til 16:00
Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Auditoriet, bygning 30, Maglevænget 2, 2750 Ballerup.
Deltagere til arrangementet i Ballerup:
Anja Bihl-Nielsen Københavns Kommune - Sundheds- og omsorgsforvaltningen
Anja Kammacher Glostrup Hospital, HR & Kvalitet, Shared Care i Psykiatrien
Anja Petersen ViBIS
Anna Kristine Waldemar Kompetencecenter for rehabilitering & recovery, PC Ballerup
Elisabeth Fredskilde Frederiksberg Kommune
Eva Koefoed Københavns Kommune, Lokalområdekontor IBØ
Flemming Olsen Medicinsk afdeling O, korttidsafsnit
Helle Iversen (oplægsholder) Glostrup Hospital, Apopleksienheden
Helga Sigmund ViBIS
Ib Brorly Ældre Sagen & Diabetesforeningen
Jeanett Struck Müller Nordsjællandshospital Hillerød
Jeppe Oute Helbred, Menneske og Samfund- IST, Syddansk Universitet
Johanne Lind Professionshøjskolen Metropol.dk
Kim Jørgensen Kompetencecenter for rehabilitering & recovery, PC Ballerup
Kirsten Tofterup Psykiatrisk Center Ballerup, klinik for spiseforstyrrelser
Lilly Jensen Socialstyrelsen/ergoterapeutforeningen
Line Duelund Nielsen Region Hovedstadens Psykiatri
Lisa Korsbek (oplægsholder) Kompetencecenter for rehabilitering & recovery, PC Ballerup
Lisbeth Ottosen Medicinsk afdeling O, korttidsafsnit
Lone Faltz Møller Nordsjællands Hospital - Hillerød
Lone Petersen Københavns kommune
Lone Petersen Kompetencecenter for rehabilitering & recovery, PC Ballerup
Lone Tjustrup Olufsen Sound Communications, patientcentreret (e)Healthcare
Louise Holm Region Hovedstadens Psykiatri
Louise Lund Møller Medicinsk afdeling O, korttidsafsnit
Maria Sjøberg Medicinsk afdeling O, korttidsafsnit
Marianne Mahler Lokalområdekontor IBØ
Marianne Møller Medicinsk Dialog
Martin Grove Tidl. ViBIS
Maya Nyborg ViBIS
Rikke Skovgaard ViBIS
1

Rosa Jakobsen Medicinsk Afdeling O, korttidsafsnit
Stense Vestergaard Albertslund Kommune
Theresa Jensen Københavns Kommune
Thit Fredens Videncenter for Innovation og Forskning (VIF)
Uffe Haulund Nyreforeningen
Deltagere til arrangementet via fjerndeltagelse i Århus:
Jeanette Henriksen Staben, Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest
Kirsten Petersen Ergoterapeutuddannelsen VIA UC/ Ergoterapeutforeningen
Ole Mygind MarselisborgCentret
Program for arrangementet
1. Velkomst og kort præsentationsrunde af deltagerne til mødet.
2. Oplæg om fælles beslutningstagning i psykiatrien v/ Lisa Korsbek.
3. Pause, kage og netværk.
4. Oplæg om brugen af den involverende stuegang på en hospitalsafdeling v/ Overlæge
Helle Iversen.
5. Fælles debat, hvor oplægsholderne står til rådighed for spørgsmål.
Ad.1- Velkomst og præsentationsrunde
Velkomst.
Præsentationsrunde – deltagerne præsenterer sig selv og deres baggrund for at være med i
Vidensforum for Brugerinddragelse.
Ad.2 – Seniorforsker Lisa Korsbek fra Psykiatrisk Center Ballerup:
Patientens stemme – fælles beslutningstagen i psykiatrien
Se Lisas slides her
Paradigmeskifte: fra passiv til aktiv patient
Fælles beslutningstagen – også kaldet shared decision-making – bliver ofte talt om som en
metode, men det er det ikke. Derimod er det en filosofi og en model, som kræver metoder og
redskaber. Grundpillerne i shared decision-making er mødet mellem to eller flere parter, hvor
der udveksles information, der er relateret til behandlingen. Selvom der endnu ikke foreligger
klar evidens for en positiv effekt af behandlingen på de kliniske parametre, er shared
decision-making for alvor kommet på dagsordenen i psykiatrien i løbet af de sidste 10-12 år –
og ny teknologi baner yderligere vej for patientinddragelse i beslutningstagen.
2

Som model befinder shared decision-making sig i midten af to modeller: den traditionelle
model, hvor behandleren suverænt træffer beslutning uden at inddrage patientens vurdering,
og den patientrettede model, hvor patienten suverænt træffer beslutning uden at inddrage
behandlerens vurdering. Ingen af de tre modeller er nødvendigvis at foretrække frem for den
anden, og det afhænger af situationen hvornår hvilken model er mest hensigtsmæssig.
Undersøgelser peger på, at shared decision-making er bedst egnet til situationer, hvor
patienten er kronisk syg eller har et længerevarende forløb med komplicerede forhold, der
skal tages stilling til. Men hvem definerer, hvornår der er tale om et ”komplekst forhold”? –
spørger en nysgerrig deltager. Svaret er naturligvis patienten selv, slår Lisa fast.
Dialog afdækker patientens præferencer for involvering
Fordi shared decision-making er velegnet til patienter der er i længerevarende forløb, er den
oplagt inden for psykiatrien. I hvilket omfang patienten inddrages, afhænger af patientens
eget ønske. Det afdækkes i dialog, hvor også patientens forventninger til behandlingen skal
formuleres.
Ifølge den anerkendte foregangsmand på området for shared decision-making i psykiatrien,
amerikanske Patricia Deegan, skyldes patienternes manglende vilje i behandlingen ofte, at de
ikke føler sig lyttet til – deres ønsker og præferencer bliver ikke taget til efterretning. Hun
beskriver shared decision-making i psykiatrien som en trojansk hest: det er en forvandling
indefra, hvor relationen mellem patient og behandler forandres: den psykiatriske patient er
nu en person der kan tage stilling. Hvor man førhen har tænkt en sammenhæng mellem
psykisk sygdom og manglende beslutningskompetence, er der nu fokus på, at
beslutningskompetencen kan udvikles, så patienten klædes på til at deltage aktivt i eget
behandlingsforløb. Selv de alvorligt psykisk syge er i stand til at være med i fælles
beslutningstagen – og de vil gerne.
Smartphone-app som redskab til at klæde patienten på
I USA er man i psykiatrien allerede i fuld gang med at implementere et lignende redskab, der
skal forberede patienten til samtaler. Sammen med et firma fra Århus er Lisa netop ved at lave
en lignende redskab i form af en app – Momentum – der skal fungere som en bro over den
kløft, der er mellem behandler og patient. Meningen med app’en er at brugerne oplever en
højere grad af inddragelse, samtidig med at det skal være nemmere for behandlerne at
inddrage brugerne.
App’en er patientens eget redskab, hvor der blandt andet er mulighed for at lave – og derefter
udvikle – en personlig strategi, at blive klædt på til en forestående samtale, at evaluere
samtalen efterfølgende, og at se videoer af andre patienter, der beretter om deres forløb på
godt og ondt. Hvis patienten ønsker det, kan resultaterne formidles videre til behandleren,
men det understreges, at det er helt op til patienten, hvordan og hvorledes de anvender
app’en.
Det er pt. et pilotprojekt, der forløber frem til foråret 2014. App’en udvikles og afprøves både
med ambulante, distriktspsykiatriske og rehabiliteringspatienter med. I pilotprojektet er der
ansat to medarbejdere, der har personlige erfaringer med psykisk sygdom. De skal blandt
andet stå for undervisning af patienter og personale i brug af app’en. Projektet skal evalueres
3

efterfølgende, både via kvantitativ indsamling og ved semistrukturerede intiviews, for at
undersøge hvor mange der har anvendt redskabet, hvordan de har anvendt det, og om det har
en positiv effekt på patientens indflydelse og dialogsamarbejdet.
Oplægget er ved at være ved vejs ende, og der er stor interesse og spørgelyst blandt
tilhørende omkring app’en.
”Kan app’en overføres til andre patientgrupper, som ikke er i psykiatrien?” – det mener Lise
sagtens, og understreger, at det ikke er raketvidenskab, og at lignende initiativer er set andre
steder, for eksempel ambuflex for epileptikere.
”Kan app’en ikke blive for overpædagogisk?” – Lisa siger det er en svær balancegang, fordi
hjælperedskaber nemt kan virke som om de taler ned til folk, men hun håber, at evalueringen
kan give indspark til eventuelle forbedringer hvad dét angår.
”Overvejer I at følge brugerne undervejs i projektet, i stedet for blot at interviewe
efterfølgende?” – det er en god idé, svarer Lise, og det vil hun tage med videre. Det er vigtigt,
at brugerne hele tiden er med inde og præge processen, så den kvalificeres.
Ad.3- Pause
Pause med kaffe og kage og tid til at netværke.
Ad.4- Overlæge Helle K. Iversen fra Glostrup Hospital: Den involverende
stuegang
Se Helles slides her
Stuegang startede, på Frederiks Hospital i 1757, som undervisning, hvor professoren gik
rundt til patienterne med de studerende. Dette udviklede sig til stuegange som vi har kendt i
årtier, hvor læger og sygeplejersker udveksler informationer om patienten, som de senere
formidler til patienten ved stuegang. Der har været arbejdet med formen, problem-orienteret
stuegang, patienten i centrum etc, men selve konceptet om at fagpersonerne informerer
hverandre og afklarer, hvad der skal gøres og først herefter inddrager patienten har været
uændret i mange år. Helles oplæg handler om en ny stuegangsform, som de praktiserer på
apopleksiafdelingen på Glostrup Hospital: Den involverende stuegang. Det er helt bevidst, at
det ikke hedder den patientinvolverende stuegang – det er nemlig alle, der sidder rundt om
bordet, der skal involveres.
Initiativet opstod i kølvandet på en fusion mellem to apopleksiafdelinger, der havde
forskellige kulturer med sig i bagagen. Begge afdelinger havde forskellige tværfaglige
mødeformer og fora, og det var oplagt at tænke helt nyt, når den nye praksis på
apopleksienheden skulle tilrettelægges – ”den involverende stuegang” blev svaret.
Helle forklarer, hvordan man kan anskue den daglige praksis på hospitalsafdelinger som en
hviskeleg, som man kender det fra selskabelige sammenhænge – jo flere deltagere der er i
legen, jo mere skørt bliver udfaldet i forhold til hvad der oprindeligt blev hvisket. På en
afdeling vil sosu-assistenten måske observere noget, som hun fortæller videre til en
4

sygeplejerske, der skriver det ned, og dagen efter læser lægen det i journalen. Undervejs
forekommer forskellige tolkninger af situationen og informationen, og resultatet er ofte, at
sosu-assistentens observation bliver fejlfortolket. Derudover fortæller patienter forskellig
information, alt efter om de snakker med lægen, terapeuten eller andet plejepersonale.
No decision about me – without me
Et fælles møde hvor alle parter deltager – uden tværfaglig forberedelse – skulle sikre, at
informationsgrundlaget er ens for alle, og at der ikke bliver truffet beslutninger hen over
hovedet på patienten. Formålet med den involverende stuegang er derfor, at patienten og den
pårørende får maksimal indsigt og medinddragelse i eget forløb i en så ligeværdig proces som
muligt.
Derfor har de på apopleksiafdelingen i Glostrup indført en fast, ugentlig stuegang på 30
minutter, hvor patient og pårørende samt patientens behandlerteam; læge, sygeplejerske,
fysio- og ergoterapeut, logopæd og evt. en neuropsykolog, deltager. At tidspunktet er så
stringent gør det lettere for både patienten og en eventuel pårørende at planlægge kalender
og at forberede sig, og de opfordres til at skrive ikke-akutte spørgsmål ned i ugens løb. Er der
akutte problemstillinger mellem de planlagte stuegange, behandles de naturligvis løbende.
Patienterne er ekspert på hvad de selv vil
Selvom den involverende stuegang også har fokus på at involvere det sundhedsfaglige
personale, er det vigtigt, at patienten er i centrum. Det er eksempelvis vigtigt, at lægen sidder
ved siden af patienten i stedet for den pårørende, ligesom patienten selv bestemmer suverænt
hvem der skal agere pårørende og i hvor høj grad de skal involveres.
Ærlig aktiv involverede proces
I forberedelsen til den involverende stuegang er det vigtigt, at hver faggruppe forbereder sig
monofagligt – hvis man holder tværfaglige formøder ender det med, at den involverende
stuegang bliver en fremlæggelse af allerede trufne beslutninger for patienten, og det nytter
ifølge Helle ikke noget. Hun understreger, at et godt tværfagligt samarbejde forudsætter stærk
monofaglighed.
Den involverende stuegang har medført udtalt patienttilfredshed og de pårørende giver
udtryk for, at de føler sig mere trygge, men der er endnu ingen endelig evaluering af
initiativet.
Ad.5 – Tak for i dag
Vi runder af og takker for deltagelsen og to rigtig gode oplæg.
Næste arrangement er ’Brugerinddragelse som et ideal i det palliative felt og erfaringer
med implementeringen af brugerpaneler’. Arrangementet bliver afholdt hos Kræftens
Bekæmpelse den. 29. maj kl.13.30-16.00. Hvor Helle Timm, Jutta Ølgod og Marlène Spielmann
vil holde oplæg.
Det vil igen være muligt at deltage via fjerndeltagelse fra MarselisborgCenteret, Århus.
5

Tilmeld dig via hjemmesiden.
Vel Mødt!
Anja Petersen & Maya Nyborg, Vidensforum for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
6