Reparation med glasfiber

Reparation med glasfiber.
Ved standerhejsningen i 2007 opdagede jeg, at min Anas Acuta havde været udsat for en meget
grov behandling af en eller anden fra klubben.
Den var tilsyneladende tabt ned på en kant i den container, den lå i, for der var en gennemgående
knusning af glasfiberen i fordækket og en mindre skade ved cockpitet. Skaderne skulle repareres, og
jeg besluttede at jeg ville gøre det selv. Synderen havde ikke meldt sig og jeg ville ikke prøve at få
forsikringsselskabet til at betale for en reparation af en professionel.
Jeg havde lavet små reparationer tidligere. Udfyldt ridser og sådan. Men aldrig noget i denne
størrelsesorden. Så jeg var noget betænkelig ved selv at gå i gang. - Prøves skulle det dog.
Søren D. var så venlig at komme hjem til mig, den dag jeg for alvor skulle i gang med reparationen.
Han gav mig en masse anvisninger og opmuntrede mig til at gå i gang. Tak for det! Søren.
Kajakken kom hjem i haven og jeg tegner det påvirkede område op. Ud over hullet er der revner i
gelcoaten, i cirkler, som ringe i vandet, uden om. Området er ca. 30 x 15 cm.
Jeg sliber det ødelagte område ned med en vinkelsliber med slibeskive. Det skal slibes, så det
gradvist bliver tyndere frem mod hullet. Det støvede rigtig meget og kan ikke anbefales, da støvet er
meget usundt at indånde og selv med maske og beskyttelsesbriller får man støv ind i hals og lunger.
Næste gang vådsliber jeg med groft vådslibepapir, korn 80 eller 100. Det er lidt langsommere, men
meget bedre for helbredet, da støvet bliver bundet af vandet. Samtidig kan man arbejde mere
nøjagtigt på den måde, da vinkelsliberen ”hugger i” og kan slibe for dybt.
Hullet er nu stort og tydeligt. Da det skal dækkes med glasfibermåtter, skal der være noget på
bagsiden at lægge måtterne imod. Det var vanskeligt på grund af kajakkens form at få bagpladen til
at slutte helt tæt til hullet.

Jeg vælger at klippe en plade af låget til en isbøtte, som jeg taper fast på indersiden med malertape.
Efter flere forgæves forsøg på at spænde bagpladen imod hullet prøver jeg at stoppe en oppustelig
paddlefloat og en luftmadras ned i cocpitet, så de, når de bliver pustet op vil presse bagpladen imod
hullets kanter. Det virker.
Forinden har jeg af glasfibervæv klippet 14 lapper i forskellig størrelse, fra lidt større end selve
hullet til lidt mindre end det nedslebne område. Det gøres med en saks. Vælg ikke husets bedste !
Jeg lægger plast over et havebord og under plasten har jeg en spejlvendt tegning af det nedslebne
område og hullet. Planen er at rulle epoxy ind i lapperne på plasten og derefter flytte det til
kajakken, i flere portioner, da epoxy hurtigt hærder, og der skal kunne arbejdes med den.
På billede 613 ses hærder og binder i West´s system. Man trykker et fuldt tryk fra hver pumpe ned i
en isbøtte, så er forholdet korrekt. Der blandes grundigt med en pind eller en lille pensel. - Der
stryges et ganske tyndt lag på det, med acetone, afrensede område, der skal repareres. Derefter
lægges en enkelt mellemstor lap på området, så den dækker hullet. Den rulles på med en rulle.
Derefter lægges den 7. mindste lap på plads på tegningen på bordet. Den får lidt epoxy, der fordeles
og rulles ind i glasfibervævet med en rulle. Rul fra midten og ud. Derefter lappen, nummeret
mindre, der igen får lidt epoxy, der rulles ind i glasfiberen, og så videre, til alle de små lapper er
opbrugt. Der må ikke være luftbobler i materialet. Lapperne tages af bordet, vendes og lægges på

hullet. Nu er den mindste lap inderst og passer ned i hullet. Det hele rulles fast med rullen for at der
ikke skal være luft og overflødig epoxy i materialet.
Bemærk latexhandskerne. De er meget vigtige, da epoxy ikke må komme på huden. Jeg har tre på
hver hånd. Så kan jeg trække en af, hvis den blev smurt ind i epoxy, og igen have en ren handske
på.
Pensel og rulle renses i acetone.
Efter en til to timer laver jeg en ny blanding epoxy til de sidste lapper, der lægges på, på samme
måde. Først den største på bordet, efterfulgt af de mindre efter størrelse. Igen her er det vigtigt at
der ikke er luft og overflødig epoxy i materialet.
Det får lov til at hærde.
Næste dag sliber jeg det lappede område med vådslibepapir, korn 100, for at fjerne spidser af
glasfiber, udjævne området, fjerne det fedtede lag, der dannes ovenpå epoxy og gøre det klar til
spartling med glasfiberspartelmasse. Husk altid at rense af med acetone inden du spartler. Brug
latexhandsker.
Glasfiberspartelmasse. Man blander en lille smule af gangen og spartler det på med det samme, da
det hærder hurtigt. Det gøres i flere omgange, til eventuelle huller er helt udfyldt. Forholdet mellem
hærder og spartelmasse fremgår af dåsen. - Man kan også købe det i tube. Så skal længden af den
streg, man presser ud, være den samme for både hærder og spartelmasse.

.
Derefter slibes området igen med vådslibepapir, korn 100. Husk at der er glasfiber i spartelmassen.
Hvis du ikke vådsliber, skal du bruge åndedrætsværn. Efter vådslibning ser det således ud:
Mens jeg venter på at det bliver tørt, fjerner jeg pladen inde i cocpitet. Nu ser hullet således ud:

Området rammes ind med malertape. Der renses af med acetone. Der blandes gelcoatfiller i
kajakkens farve, som spartles på. Igen i små portioner. Når spartlingen er overstået fjernes
malertapen med det samme for ikke at hænge fast i det hærdede filler. Gelcoatfilleren har ikke helt
den samme farve, som kajakken, men det vælger jeg at se bort fra, for ikke at skulle bruge tid på at
skaffe farvekoden fra England og købe noget.
Man kan købe det i tube. Så skal længden af den streg, man presser ud, være den samme for både
hærder og filler.
Det spartlede område rettes af med en karosserifil (se senere) men man kan også slibe med
vådslibepapir, korn100. Så blander jeg grafit og fyldmateriale i lidt epoxy. Meningen er at lave lidt
sort spartelmasse til den sorte linie, der også er blevet beskadiget. Det har vist sig at det ikke er så
godt, som færdig gelcoatfiller, så det vil jeg bruge næste gang. Det afgrænses af malertape, der også
fjernes hurtigt.

Området rammes igen ind af malertape og får en gang hvid gelcoatfiller spartlet på. Malertapen
fjernes hurtigt.
Området rettes igen af med karosserifilen, der er god til den slags opgaver. Men brug handsker. Den
er skarp. Jeg glemte handskerne.
Jeg er færdig med det grove. Det er ikke nødvendigt at spartle mere gelcoatfiller på. Derefter sliber
jeg med vådslibepapir, korn 600, efterfulgt af korn 1000, korn 1200 og korn 1500 til sidst. Jeg
havde det liggende, ellers havde jeg nok kun brugt korn 1200.
Til sidst bruger jeg en poleremaskine til at polere området og giver så lige hele kajakken en
omgang. På billederne spejler dunkene sig i det reparerede område. Nu kan man næsten ikke se
farveforskellen mellem det reparerede stykke og kajakkens originale gelcoat.

Sådan en reparation er selvfølgelig tidkrævende, men man kan nå langt på en solskinsdag. Og det er
faktisk ikke så vanskeligt, bare man har tænkt sig om inden man går i gang.
For mig har det betydet at jeg, næste gang jeg skal i gang med en glasfiberreparation, bare går på
med krum hals. Der er ikke noget at betænke sig på.
Så det er positivt.
Men derfra og til at jeg er glad for at der var en idiot, der ødelagde min kajak og ikke stod frem og
meldte sig, er der meget, meget langt.
Jørgen Møholt