Middelaldergården ved Johannes Hages Allé - Hørsholm Egns ...

Bygherrerapport
Middelaldergården ved Johannes Hages Allé
- den arkæologiske udgravning 2007
Claudio Casati
Hørsholm Egns
Museum
December 2007
J.nr. HØM 352

INDHOLD
Resumé 2
Indledning 3
Landskabet 3
Udgravningens forløb og metode 4
Udgravningens resultater 7
Fremtidige perspektiver 12
Litteratur 14
Datablad 15
RESUMÉ
Den foreliggende rapport er en såkaldt ”bygherrerapport”, der på kortfattet og overskuelig vis
formidler de væsentligste resultater af den arkæologiske udgravning på grunden Johannes Hages Allé
1 i Niverød, der blev udført i juni og juli 2007.
Ved den arkæologiske undersøgelse blev der registreret bopladsspor fra oldtid og middelalder i form
af 80 gruber, hvoraf 33 var kogestensgruber, samt 50 stolpehuller og 2 brønde. Desuden udgravedes
en større stenlægning, der har udgjort gulvet i en staldbygning. Hovedparten af anlæggene skal
dateres til højmiddelalderen i perioden mellem 1250-1350 e.Kr., hvor området har været anvendt i
forbindelse med en gård, som sandsynligvis har været placeret umiddelbart nord/nordvest for
undersøgelsesområdet. Der er dog også registreret enkelte anlæg, som kan dateres til tidlig
middelalder, ca. 1050-1200 e.Kr., og kogestensgruber fra overgangen mellem yngre bronzealder og
tidlig førromersk jernalder, ca. 500 f.Kr.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 2

INDLEDNING
I perioden 6/6 – 6/7 2007 udførte Hørsholm Egns Museum en arkæologisk udgravning på adressen
Johannes Hages Allé 1 i Nivå. Undersøgelsen blev udført på grundlag af en frivillig aftale med
bygherren, Frydkjær A/S Sjælland, forud for et planlagt boligbyggeri. Det udgravede areal dækkede
4165 m 2 af det cirka 12.700 m 2 store ubebyggede areal.
Fig. 1. Forstørret udsnit af KMS Kort25, hvor undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Copyright
Kort & Matrikelstyrelsen.
LANDSKABET
Undersøgelsesarealet var ubebygget og har tidligere været opdyrket som landbrugsjord. Umiddelbart
inden forundersøgelsen fandt sted i maj 2007, var arealet bevokset med græs og spredte træer og
buske. Efter aftale med Frydkjær A/S var alle træer og buske fældet og fjernet fra arealet, da
forundersøgelsen blev indledt. Stød fra træerne var derimod ikke fjernet, da det kunne risikere at
skade eventuelle spor af fortidsminder.
Lokaliteten ligger på østsiden af et stort bakkedrag, hvis højeste punkt, 27 m o. DNN, findes ca. 750
m længere mod nordvest. Mod syd og sydøst falder bakkedraget jævnt ned mod Nivåen, der ligger
knap 1 km syd for lokaliteten. Fra lokaliteten er der i dag ca. 1,5 km til Øresundskysten mod øst.
Terrænet i selve undersøgelsesområdet er relativt jævnt. Det højeste punkt, ca. 15 m o. DNN,
befinder sig i områdets nordvestligste del. Herfra falder terrænet jævnt mod øst, ned mod en
sænkning på grundens nordøstlige del. Bunden af sænkningen ligger cirka 3 m lavere end grundens
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 3

højeste punkt. Ved undersøgelsen blev det påvist, at sænkningen førhen har udgjort en del af et
større, vandfyldt lavbundsareal.
Undersøgelsesområdet er til alle sider omgivet af bebyggelse. Mod vest og syd afgrænses arealet af
Niverødvej, mod øst af Johannes Hages Allé og mod nord af Nivaagaard Hospital.
Undergrunden udgøres overalt i undersøgelsesområdet af næsten rent ler, hvor der undtagelsesvist
forekommer små lokale lommer af sandblandet ler. I de højere liggende dele af undersøgelsesområdet
har leret en lys gulbrun farve, mens der i lavbundsområdet nordøst på arealet er aflejret
mørkt brunt ler.
Fig. 2. Udgravningsfladen set fra nord. Umiddelbart nedenfor udgravningskanten ligger den brolagte
stald. Terrænets fald mod øst anes i baggrunden. Billedet giver et godt indtryk af de meget våde og
vanskelige arbejdsforhold, som prægede udgravningen.
UDGRAVNINGENS FORLØB OG METODE
Undersøgelsen blev udført i dagene 6/6 til 6/7 2007. Daglig udgravningsleder var i hele perioden
undertegnede stud. mag. art. Claudio Casati, mens museumsinspektør Ole Lass Jensen var ansvarlig
leder. Andre aflønnede deltagere var maskinfører Poul Andersen, FMT A/S, maskinfører Hans
Lindegaard Hansen FMT A/S, (begge 6-13/6 2007), museumsinspektør Mette Palm Hemmingsen,
stud. mag. Christina Seye (12/6-6/7 2007), stud. mag. Majbritt Schultz (6-14/6 2007), stud. mag. Pia
Bøttiger Mørch (18/6-2/7 2007) og stud. mag. Mette Kjelstrup (18/6-6/7 og igen 14/8-31/8 2007).
Desuden deltog stud. mag. Liselotte Pontoppidan og overlæge Jørgen Berthelsen fra Hørsholm
Arkæologiske Forening med stor ildhu i undersøgelsen gennem hele perioden, det være sig på
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 4

udgravningen og ved den senere soldning og sortering af jordprøver på museet. Ved
efterbearbejdningen deltog endvidere Hanne Blegvad Jensen og Edith Endahl Petersen, Hørsholm
Arkæologiske Forening, med sortering af solderesterne fra især A177. Udgravningsfladen afsøgtes
flere gange i løbet af perioden med metaldetektor af Svend Aage Iversen, Hørsholm Arkæologiske
Forening.
En bæltetrukket gravemaskine monteret med 2 meter bred planérskovl afrømmede muldlaget i
områderne mellem de parallelle søgegrøfter, som var blevet udlagt under forundersøgelsen. Mulden
blev læsset på en dumper og samlet i et jorddepot i områdets sydøstlige del efter aftale med
bygherren. Afrømningen påbegyndtes fra det nordøstlige hjørne og afsluttedes i det sydvestlige
hjørne af undersøgelsesområdet. Afrømningen var til tider stærkt generet af den meget genstridige
undergrund. Det meget kompakte ler, som undergrunden udgøres af, havde i flere områder en
tendens til at ”flage op”, hvilket besværliggjorde iagttagelserne i disse områder. Det gjaldt især
områderne mod vest. Generelt voldte det ikke problemer for gravemaskinen at optage stød fra
træerne, men i enkelte tilfælde efterlod stødene mindre forstyrrelser af undergrundens overflade.
Nogle få stød var så store, at de ikke umiddelbart kunne tages op, hvorfor de blev efterladt på stedet.
Fig. 3. Udgravningsfeltet under afdækning. Det ses tydeligt, hvorledes undergrundsleret ”flager op”.
Som det vil fremgå af det følgende, fik vejrforholdene en afgørende rolle i udgravningens forløb. I
perioden fra 6/6 - 12/6 2007, mens jorden blev afrømmet, var vejret præget af stærk sol, varme og let
vind, men fra d. 13/6 og resten af perioden ud plagedes vi, ligesom resten af Nordsjælland, af et
markant vejrskift med kraftig nedbør, til tider heldagsregn, og stærk vind. Ifølge Danmarks
Meteorologiske Institut blev juni 2007 den vådeste i vejrhistorien. Som det kan ses af figuren
nedenfor, var især Nordsjælland hårdt ramt. I det centrale Nordsjælland faldt der 390 millimeter i
perioden. Dette tal skal sammenlignes med, at der normalt falder omkring 90 millimeter i denne
periode, og så er det samtidig over halvdelen af landets samlede årlige normale nedbørmængde, der
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 5

Fig. 4. Den samlede nedbør i
Danmark for perioden 13/6 – 18/7
2007.
er på 712 millimeter (kilde: www.dmi.dk). Udgravningsfladen var derfor meget vandlidende, hvorfor
der da også var enkelte (få) anlæg, som vi ikke kunne undersøge, da de ”druknede”. De ekstreme
vejrforhold besværliggjorde udgravningen voldsomt. Det var nødvendigt, på en daglig basis, at
vurdere hvor der skulle arbejdes – eller måske mere korrekt – hvor der kunne arbejdes. Mængden af
vand på udgravningsfladen afgjorde det for det meste. Den lerede undergrund gjorde, at vandet
havde svært ved at trænge ned i jorden, hvorfor det nærmere fulgte terrænets naturlige fald. Dette
betød, at undersøgelsen af de forskellige anlæg var meget besværlig og tidskrævende. Samtidig var
det meget svært at erkende ikke bare nye anlæg, men også de allerede fundne.
Alle anlægsspor blev straks efter muldafrømningen afrenset med skovl og graveske og derefter
tegnet i fladen i målestoksforholdet 1:20, og samtidig blev fylden kortfattet beskrevet. Efterfølgende
blev alle anlægsspor indmålt med totalstation. Derefter blev anlæggene udgravet ved at anlægge et
snit gennem midten af anlægget på den langsgående akse, således at der kunne registreres en profil af
anlægget, henholdsvis ved tegning (1:20) og digitalfoto. Hvis anlæggene indeholdt genstande fundet
ved detektorafsøgning eller under snitning, så blev de efterfølgende tømt for at finde eventuelt
resterende genstande, som kunne være behjælpelige med en nærmere datering.
UDGRAVNINGENS RESULTATER
Ved undersøgelsen blev der registreret bopladsspor fra oldtid og middelalder i form af 80 gruber,
hvoraf 33 var kogestensgruber, 50 stolpehuller samt 2 brønde og en større stenlægning, der har
udgjort gulvet i en staldbygning. Desuden registreredes talrige forstyrrelser i form af rodvæltere og
recent nedlagte drænrør. Hovedparten af anlæggene skal dateres til højmiddelalderen, dvs. perioden
mellem 1250-1350 e.Kr., hvor området har været anvendt i forbindelse med en gård. Der blev ikke
fundet spor af selve hovedbygningen, som sandsynligvis lå umiddelbart nord/nordvest for
undersøgelsesområdet. Der er dog også registreret enkelte gruber, som kan dateres til tidlig
middelalder, ca. 1050-1200 e.Kr., samt et større antal kogestensgruber fra overgangen mellem yngre
bronzealder og tidlig førromersk jernalder, ca. 500 f.Kr.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 6

Fig. 5 og 6. Øverst oversigtskort med udgravningsfeltet, nederst en plan over den nordlige del af feltet, hvor de
registrerede anlægsspor er vist.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 7

Fig. 7. En af gruberne (A3) halvt gennemskåret. I toppen, bag målestokken, anes et skulderblad
fra en ko, der er smidt i gruben som affald. Gruben er fra middelalderen, 1250 -1350 e.Kr.
Som nævnt er det gruberne, der er den dominerende anlægsform. Der er hovedsageligt tale om større
nedgravninger, hvis primære funktion for de flestes tilfælde ikke kan fastslås, men som sekundært er
anvendt som affaldshuller, hvilket har resulteret i mange fund. Der er tale om keramik, knogler fra
husdyr, jagtvildt og fisk, lerklining og genstande af metal som mønter, spænder, værktøj, hestesko,
nagler og søm. Disse genstande giver os et unikt blik ind i dagligdagen for datidens beboere.
Knoglerne fra husdyr viser, at der har været holdt køer, heste, grise, får, geder, gæs og sandsynligvis
også hund. Derudover er der også tegn på jagt ved fundene af knogler fra hjort. De utallige fiskeben
og fiskehvirvler, der er fundet i gruberne, viser desuden at fiskeri også har udgjort en særdeles vigtig
del af beboernes kost. Fundet af en meget stor fiskehvirvel, sandsynligvis fra tun, viser, at der har
været fisket på dybt vand ude i Øresund, ligesom det syntes nærliggende at tilskrive de utallige andre
mindre fiskehvirvler til det sildeeventyr i Øresund, som vi kender fra de skriftlige kilder. Knoglerne
vil i nær fremtid blive overdraget til videre analyser på Zoologisk Museum, København, hvorefter vi
vil vide hvilke arter, der helt eksakt er tale om.
Genstandene af metal viser os et andet billede af hverdagen på stedet. De fleste fund er smedede
nagler og søm, ligesom der er flere stykker værktøj såsom dorne og nåle. Flere af fundene, som er af
mere ædle metaller som bronze og sølv, viser tegn på reparationer. Et træk der kendes fra andre
middelalderudgravninger. Det er i middelalderen normalt at man har repareret sine genstande op til
flere gange. Nogle af de mere spektakulære metalfund er 4 sølvmønter. De er alle halve hulpenninge,
men det er ikke usædvanligt. Man kender til disse såkaldte halvklip fra de mange møntskattefund,
der er gjort rundt omkring i landet. Det menes, at de er bevidst klippet over på midten, enten fra selve
udmøntningsstedet eller ved en senere anvendelse, hvor man kun skulle betale med den ene halvdel.
Der kendes til mønttyper, hvor der er stanset streger ind i prægningen, således at de var nemmere at
dele.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 8

Fig. 8. Tidstavle, hvor de relevante perioder for udgravningen ved
Johannes Hages Allé 1 er markeret til højre.
Keramikken fra lokaliteten kan daterings- og typemæssigt deles op i tre grupper. Der er fundet få
keramikskår fra oldtiden. De er fundet i den sydøstlige del af udgravningsfeltet, på kanten af
vådområdet, i en koncentration af kogestensgruber. Der er tale om keramik, som kan dateres til
overgangen mellem yngste bronzealder og ældste jernalder, det vil sige tiden omkring 500 f.Kr. En
anden og noget senere type keramik er de få skår af såkaldt østersøkeramik, som blev fundet i
udgravningens sydligste del. Der er tale om en keramiktype, som kan dateres til perioden omkring
1050-1200 e. Kr. Den største gruppe af keramik er derimod det karakteristiske grønglaserede
rødgods, som kendes fra højmiddelalderen, ca. 1250-1350 e.Kr. Der er tale om skår fra potter og
kander. Ingen af dem var intakte, men det har dog været muligt at føje nogle af skårene sammen,
således at vi har kunnet danne os et indtryk af, hvilke kartyper, der er tale om. Enkelte kar har været
dekoreret med stempelornamentik i hindbærform, og der er også enkelte af skårene, der har en
rødbrun zig-zag linje over bugen. Ellers er den mest udbredte form for dekoration et bånd af furer,
som løber horisontalt hen over det øverste af bugen på kanden/karret. Det er dekorationsformer, som
er karakteristiske for højmiddelalderens keramik.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 9

Et lille udvalg af dyreknogler. Hestesko.
Jernnagle. Halvt overklippet sølvmønt.
Bæltespænde af jern. Kværnsten af glimmerskifer med granater.
Fig. 9. Et lille udvalg af de forskellige middelalderlige genstandstyper fundet under udgravningen.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 10

Oldtidskeramik fra omkring 500 f.Kr. Østersøkeramik fra tidlig middelalder, 1050-1200 e.Kr.
Keramik med zig-zag ornamentik, 1250-1350 e.Kr. Grønglaseret rødgods, 1250-1350 e.Kr.
Fig. 10. Et lille udsnit af de forskellige keramiktyper fundet på lokaliteten.
Et anlæg, som tiltrak sig særlig opmærksomhed, var stenlægningen i den nordlige ende af
udgravningsfeltet. Der er sandsynligvis tale om resterne af en brolægning i en stald. I den
langsgående akse af anlægget var en rende (grebning) til afledning af gylle, men derudover fandtes
ingen konstruktionsmæssige detaljer. Umiddelbart sydøst for stalden anedes en lokal sænkning, der
tolkes som møddingsområde. Cirka 3-4 meter vest for bygningen udgravedes desuden et brøndanlæg.
Til trods for at den middelalderlige landbebyggelse ikke er særlig godt udforsket, kendes gårdsanlæg
fra andre steder i Danmark, som kan give et indtryk af, hvordan husene ved Johannes Hages Allé har
set ud, og hvordan livet her formede sig i middelalderen. Således er der i Hejninge ved Slagelse
udgravet en gårdbebyggelse i tre efter hinanden følgende faser, som strækker sig fra ca. 1100 til 1500
(Liebgott 1989). 1100-tallets gård bestod af en enkelt længe, 23 x 8 meter, dvs. et langhus, som i
store træk ligner dem, man kender fra jernalderen. Også inde i huset ville man være henført til
jernalderen. Midt på gulvet var det åbne ildsted, og i den ene ende stod kreaturerne opstillet, mens
husets beboere holdt til i den anden ende. Omkring 1250 blev denne gård afløst af en anden, næsten
helt identisk, med samme rumindeling. Men knap hundrede år efter var det helt anderledes. Nu var
husets vægstolper ikke længere nedgravede, men stod på en række syldsten. Væggene var fortsat
opført i lerklinet bindingsværk, og taget har formodentlig ligesom forgængerne været stråtækt. Men
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 11

Fig. 11. Detailfoto af det brolagte staldgulv, hvor grebningen ses forrest i billedet. Set fra syd.
Staldbygningen fortsætter ud under vejen mod nord.
ruminddelingen var helt anderledes. Dyrene havde ikke længere plads i dette hus, som nu alene tjente
som bolig for gårdens folk. Til gården var der nu opført særlige stalde, lader mv. Det ser således ud
til, at det var i 1300-tallet, at dyrene er blev forvist fra hovedbygningen til en egentlig staldbygning.
En eller flere bygninger blev opført på toften for at fungere som stald og lade. De større husdyr,
hesten og koen, stod her opstaldet hele vinteren. Desuden har der til de fleste gårde hørt får og geder.
Fårene kunne med deres tykke uld gå ude hele vinteren. Fårene var meget vigtige husdyr, da de
forsynede gården med uld til fremstilling af klæder og tælle til lysestøbningen foruden den
velsmagende lammesteg. Datidens svin lignede ikke nutidens, men var langbenede og magre, da de
hovedsageligt levede af affald, og hvad de selv kunne opstøve. Opfedningen inden juleslagtningen
foregik ved, at man slap dem løs i skoven i løbet af efteråret. Sulemad var en luksus. Gennem hele
middelalderen kostede svinekød cirka det dobbelte af oksekød på byens torv. I det hele taget kan
man ane, at det middelalderlige samfund ligesom de tidligere perioder i høj grad baserede sig på
selvforsyning. Kun salt og mere eksotiske varer måtte købes fra de omrejsende handelsmænd. Hvad
det daglige brød angik, var bonden afhængig af vejrlig, høstudbytte og husdyrenes trivsel. Et ofte
benyttet supplement til markens afgrøder gav skov og overdrev. Her fandt man brændsel,
bygningstømmer og bær, nødder og frugter. Ligeledes kunne man måske hente jagtvildt, alt efter
hvorvidt herremændene hævdede deres jagtret eller ej. Søer, åer og kyst leverede også i stor stil frisk
fisk. Her er det især for de kystnære bønder sildestimerne, som på daværende tidspunkt trak op
igennem de danske farvande, der udgjorde et vigtigt ernæringsmæssigt tilskud.
Resultaterne fra udgravningen ved Johannes Hages Allé tyder også på, at livet her har været levet
som beskrevet ovenfor. At stenlægningen skal tolkes som resterne af en staldbygning, og ikke af et
beboelseshus, understøttes af flere ting. Manglen på konstruktionsmæssige detaljer vil være
dominerende, hvis huset har været bygget på syldsten. Desuden er der ikke fundet et ildsted i
bygningen, og endelig taler dateringen på grundlag af de fundne genstande for, at der er tale om en
bebyggelse, som er rykket ud på toften og har fungeret som stald. Fundene af dyreknoglerne
understøtter desuden det generelle billede af livet på en middelaldergård.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 12

FREMTIDIGE PERSPEKTIVER
Lokaliteten ved Johannes Hages Allé 1 i Nivå har givet mange nye resultater. Den middelalderlige
landbebyggelse i Danmark er meget dårligt belyst, og for første gang her på egnen er der nu udgravet
en gård fra middelalderen. Desto mere ærgerligt er det, at der samtidig er tale om den sidste tomme
plet jord på landkortet i området, jf. figur 1. I dag ligger resterne af bebyggelsen fra oldtid og
middelalder under områder, der er tæt bebygget.
Hvis man kigger på det tilgængelige kortmateriale, så optræder der ingen gård på de tidligste kort fra
slutningen af 1600-tallet, eller for den sags skyld senere kort, ved Johannes Hages Allé 1, hvorfor vi
må antage at gården er nedlagt senest i slutningen af 1600-tallet. Foreløbig tyder keramikdateringerne
på, at det nok allerede er sket i 1300-tallet.
Gården ved Johannes Hages Allé har hørt til Niverød landsby, som formentlig er anlagt engang i
1200-årene. I Christian d. V’s matrikel fra 1682-1683 er der opgjort 5 gårde og 2 huse med jord i
Niverød landsby. Som det fremgår af nedenstående kort over Kongevejen fra 1778-79, var der
nogenlunde samme antal gårde og huse cirka 100 år senere. Gården ved Johannes Hages Allé har
tilsyneladende udgjort den østligste af landsbyens gårde, men landsbyen kan have rummet yderligere
gårde, som også blev nedlagt tidligt i landsbyens historie – det kan en udforskning af tidens skriftlige
kildemateriale måske afsløre. Muligvis er den nyfundne middelaldergård nedlagt i forbindelse med
pestepidemien i 1300-årene, ”Den Sorte Død”.
Fig. 12. Udsnit af kort over Kongevejen, 1778-79. Bemærk, at vest er opad. Gården ved Johannes Hages
Allé 1, der er markeret med et rødt kryds, er ikke til stede på det originale kort, ej heller på tidligere eller
senere kort. Som det ses, var gården placeret lidt udenfor selve landsbyen. Vandmøllen ved Nive, der ses
forneden t.v., nævnes i skriftlige kilder første gang i 1300-årene og har altså eksisteret samtidig med gården
ved Johannes Hages Allé.
X
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 13

LITTERATUR
Liebgott, N.K. 1989. Dansk Middelalder Arkæologi. København 1989.
Dahlerup Koch, H. 1997. Den arkæologiske udgravning. I: Asmussen, E. (ed.): Ahlgade 15-17,
Holbæk. En arkæologisk og historisk undersøgelse fra 1200 til nutiden. Aarbøger for Nordisk
Oldkyndighed og Historie 1994-95. (11-192). København 1997.
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 14

DATABLAD
Museumsnummer: HØM 352
KUAS j.nr.: 2003-2123-1325
Type: Boplads
Datering: Yngre bronzealder/ældre jernalder og middelalder
Sted: Johannes Hages Allé 1
By: Niverød
Sogn: Karlebo
Herred: Lynge-Kronborg
Amt: Frederiksborg
Stednummer: 010411
Matrikelnummer: 8bf, Niverød By, Karlebo
DKC sb. nummer: 010411-94
Kort Nummer: 1215 II NØ
Undersøgelsestype: Udgravning
Dato: 6. juni – 6. juli 2007
Daglig leder: Stud. mag. Claudio Casati
Ansvarlig leder: Museumsinspektør Ole Lass Jensen
Oldsager: Opbevares på Hørsholm Egns Museum
Knoglemateriale: Opbevares på Zoologisk Museum, København
Original dokumentation: Opbevares på Hørsholm Egns Museum
Beretning: Ved Claudio Casati. Opbevares på Hørsholm Egns Museum
Hørsholm Egns Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm - www.hoersholmmuseum.dk 15