28.07.2013 Views

Middelaldergården ved Johannes Hages Allé - Hørsholm Egns ...

Middelaldergården ved Johannes Hages Allé - Hørsholm Egns ...

Middelaldergården ved Johannes Hages Allé - Hørsholm Egns ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Bygherrerapport<br />

<strong>Middelaldergården</strong> <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong><br />

- den arkæologiske udgravning 2007<br />

Claudio Casati<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong><br />

Museum<br />

December 2007<br />

J.nr. HØM 352


INDHOLD<br />

Resumé 2<br />

Indledning 3<br />

Landskabet 3<br />

Udgravningens forløb og metode 4<br />

Udgravningens resultater 7<br />

Fremtidige perspektiver 12<br />

Litteratur 14<br />

Datablad 15<br />

RESUMÉ<br />

Den foreliggende rapport er en såkaldt ”bygherrerapport”, der på kortfattet og overskuelig vis<br />

formidler de væsentligste resultater af den arkæologiske udgravning på grunden <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong><br />

1 i Niverød, der blev udført i juni og juli 2007.<br />

Ved den arkæologiske undersøgelse blev der registreret bopladsspor fra oldtid og middelalder i form<br />

af 80 gruber, hvoraf 33 var kogestensgruber, samt 50 stolpehuller og 2 brønde. Desuden udgra<strong>ved</strong>es<br />

en større stenlægning, der har udgjort gulvet i en staldbygning. Ho<strong>ved</strong>parten af anlæggene skal<br />

dateres til højmiddelalderen i perioden mellem 1250-1350 e.Kr., hvor området har været anvendt i<br />

forbindelse med en gård, som sandsynligvis har været placeret umiddelbart nord/nordvest for<br />

undersøgelsesområdet. Der er dog også registreret enkelte anlæg, som kan dateres til tidlig<br />

middelalder, ca. 1050-1200 e.Kr., og kogestensgruber fra overgangen mellem yngre bronzealder og<br />

tidlig førromersk jernalder, ca. 500 f.Kr.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 2


INDLEDNING<br />

I perioden 6/6 – 6/7 2007 udførte <strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum en arkæologisk udgravning på adressen<br />

<strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> 1 i Nivå. Undersøgelsen blev udført på grundlag af en frivillig aftale med<br />

bygherren, Frydkjær A/S Sjælland, forud for et planlagt boligbyggeri. Det udgra<strong>ved</strong>e areal dækkede<br />

4165 m 2 af det cirka 12.700 m 2 store ubebyggede areal.<br />

Fig. 1. Forstørret udsnit af KMS Kort25, hvor undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Copyright<br />

Kort & Matrikelstyrelsen.<br />

LANDSKABET<br />

Undersøgelsesarealet var ubebygget og har tidligere været opdyrket som landbrugsjord. Umiddelbart<br />

inden forundersøgelsen fandt sted i maj 2007, var arealet bevokset med græs og spredte træer og<br />

buske. Efter aftale med Frydkjær A/S var alle træer og buske fældet og fjernet fra arealet, da<br />

forundersøgelsen blev indledt. Stød fra træerne var derimod ikke fjernet, da det kunne risikere at<br />

skade eventuelle spor af fortidsminder.<br />

Lokaliteten ligger på østsiden af et stort bakkedrag, hvis højeste punkt, 27 m o. DNN, findes ca. 750<br />

m længere mod nordvest. Mod syd og sydøst falder bakkedraget jævnt ned mod Nivåen, der ligger<br />

knap 1 km syd for lokaliteten. Fra lokaliteten er der i dag ca. 1,5 km til Øresundskysten mod øst.<br />

Terrænet i selve undersøgelsesområdet er relativt jævnt. Det højeste punkt, ca. 15 m o. DNN,<br />

befinder sig i områdets nordvestligste del. Herfra falder terrænet jævnt mod øst, ned mod en<br />

sænkning på grundens nordøstlige del. Bunden af sænkningen ligger cirka 3 m lavere end grundens<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 3


højeste punkt. Ved undersøgelsen blev det påvist, at sænkningen førhen har udgjort en del af et<br />

større, vandfyldt lavbundsareal.<br />

Undersøgelsesområdet er til alle sider omgivet af bebyggelse. Mod vest og syd afgrænses arealet af<br />

Niverødvej, mod øst af <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> og mod nord af Nivaagaard Hospital.<br />

Undergrunden udgøres overalt i undersøgelsesområdet af næsten rent ler, hvor der undtagelsesvist<br />

forekommer små lokale lommer af sandblandet ler. I de højere liggende dele af undersøgelsesområdet<br />

har leret en lys gulbrun farve, mens der i lavbundsområdet nordøst på arealet er aflejret<br />

mørkt brunt ler.<br />

Fig. 2. Udgravningsfladen set fra nord. Umiddelbart nedenfor udgravningskanten ligger den brolagte<br />

stald. Terrænets fald mod øst anes i baggrunden. Billedet giver et godt indtryk af de meget våde og<br />

vanskelige arbejdsforhold, som prægede udgravningen.<br />

UDGRAVNINGENS FORLØB OG METODE<br />

Undersøgelsen blev udført i dagene 6/6 til 6/7 2007. Daglig udgravningsleder var i hele perioden<br />

undertegnede stud. mag. art. Claudio Casati, mens museumsinspektør Ole Lass Jensen var ansvarlig<br />

leder. Andre aflønnede deltagere var maskinfører Poul Andersen, FMT A/S, maskinfører Hans<br />

Lindegaard Hansen FMT A/S, (begge 6-13/6 2007), museumsinspektør Mette Palm Hemmingsen,<br />

stud. mag. Christina Seye (12/6-6/7 2007), stud. mag. Majbritt Schultz (6-14/6 2007), stud. mag. Pia<br />

Bøttiger Mørch (18/6-2/7 2007) og stud. mag. Mette Kjelstrup (18/6-6/7 og igen 14/8-31/8 2007).<br />

Desuden deltog stud. mag. Liselotte Pontoppidan og overlæge Jørgen Berthelsen fra <strong>Hørsholm</strong><br />

Arkæologiske Forening med stor ildhu i undersøgelsen gennem hele perioden, det være sig på<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 4


udgravningen og <strong>ved</strong> den senere soldning og sortering af jordprøver på museet. Ved<br />

efterbearbejdningen deltog endvidere Hanne Blegvad Jensen og Edith Endahl Petersen, <strong>Hørsholm</strong><br />

Arkæologiske Forening, med sortering af solderesterne fra især A177. Udgravningsfladen afsøgtes<br />

flere gange i løbet af perioden med metaldetektor af Svend Aage Iversen, <strong>Hørsholm</strong> Arkæologiske<br />

Forening.<br />

En bæltetrukket gravemaskine monteret med 2 meter bred planérskovl afrømmede muldlaget i<br />

områderne mellem de parallelle søgegrøfter, som var blevet udlagt under forundersøgelsen. Mulden<br />

blev læsset på en dumper og samlet i et jorddepot i områdets sydøstlige del efter aftale med<br />

bygherren. Afrømningen påbegyndtes fra det nordøstlige hjørne og afsluttedes i det sydvestlige<br />

hjørne af undersøgelsesområdet. Afrømningen var til tider stærkt generet af den meget genstridige<br />

undergrund. Det meget kompakte ler, som undergrunden udgøres af, havde i flere områder en<br />

tendens til at ”flage op”, hvilket besværliggjorde iagttagelserne i disse områder. Det gjaldt især<br />

områderne mod vest. Generelt voldte det ikke problemer for gravemaskinen at optage stød fra<br />

træerne, men i enkelte tilfælde efterlod stødene mindre forstyrrelser af undergrundens overflade.<br />

Nogle få stød var så store, at de ikke umiddelbart kunne tages op, hvorfor de blev efterladt på stedet.<br />

Fig. 3. Udgravningsfeltet under afdækning. Det ses tydeligt, hvorledes undergrundsleret ”flager op”.<br />

Som det vil fremgå af det følgende, fik vejrforholdene en afgørende rolle i udgravningens forløb. I<br />

perioden fra 6/6 - 12/6 2007, mens jorden blev afrømmet, var vejret præget af stærk sol, varme og let<br />

vind, men fra d. 13/6 og resten af perioden ud plagedes vi, ligesom resten af Nordsjælland, af et<br />

markant vejrskift med kraftig nedbør, til tider heldagsregn, og stærk vind. Ifølge Danmarks<br />

Meteorologiske Institut blev juni 2007 den vådeste i vejrhistorien. Som det kan ses af figuren<br />

nedenfor, var især Nordsjælland hårdt ramt. I det centrale Nordsjælland faldt der 390 millimeter i<br />

perioden. Dette tal skal sammenlignes med, at der normalt falder omkring 90 millimeter i denne<br />

periode, og så er det samtidig over halvdelen af landets samlede årlige normale nedbørmængde, der<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 5


Fig. 4. Den samlede nedbør i<br />

Danmark for perioden 13/6 – 18/7<br />

2007.<br />

er på 712 millimeter (kilde: www.dmi.dk). Udgravningsfladen var derfor meget vandlidende, hvorfor<br />

der da også var enkelte (få) anlæg, som vi ikke kunne undersøge, da de ”druknede”. De ekstreme<br />

vejrforhold besværliggjorde udgravningen voldsomt. Det var nødvendigt, på en daglig basis, at<br />

vurdere hvor der skulle arbejdes – eller måske mere korrekt – hvor der kunne arbejdes. Mængden af<br />

vand på udgravningsfladen afgjorde det for det meste. Den lerede undergrund gjorde, at vandet<br />

havde svært <strong>ved</strong> at trænge ned i jorden, hvorfor det nærmere fulgte terrænets naturlige fald. Dette<br />

betød, at undersøgelsen af de forskellige anlæg var meget besværlig og tidskrævende. Samtidig var<br />

det meget svært at erkende ikke bare nye anlæg, men også de allerede fundne.<br />

Alle anlægsspor blev straks efter muldafrømningen afrenset med skovl og graveske og derefter<br />

tegnet i fladen i målestoksforholdet 1:20, og samtidig blev fylden kortfattet beskrevet. Efterfølgende<br />

blev alle anlægsspor indmålt med totalstation. Derefter blev anlæggene udgravet <strong>ved</strong> at anlægge et<br />

snit gennem midten af anlægget på den langsgående akse, således at der kunne registreres en profil af<br />

anlægget, henholdsvis <strong>ved</strong> tegning (1:20) og digitalfoto. Hvis anlæggene indeholdt genstande fundet<br />

<strong>ved</strong> detektorafsøgning eller under snitning, så blev de efterfølgende tømt for at finde eventuelt<br />

resterende genstande, som kunne være behjælpelige med en nærmere datering.<br />

UDGRAVNINGENS RESULTATER<br />

Ved undersøgelsen blev der registreret bopladsspor fra oldtid og middelalder i form af 80 gruber,<br />

hvoraf 33 var kogestensgruber, 50 stolpehuller samt 2 brønde og en større stenlægning, der har<br />

udgjort gulvet i en staldbygning. Desuden registreredes talrige forstyrrelser i form af rodvæltere og<br />

recent nedlagte drænrør. Ho<strong>ved</strong>parten af anlæggene skal dateres til højmiddelalderen, dvs. perioden<br />

mellem 1250-1350 e.Kr., hvor området har været anvendt i forbindelse med en gård. Der blev ikke<br />

fundet spor af selve ho<strong>ved</strong>bygningen, som sandsynligvis lå umiddelbart nord/nordvest for<br />

undersøgelsesområdet. Der er dog også registreret enkelte gruber, som kan dateres til tidlig<br />

middelalder, ca. 1050-1200 e.Kr., samt et større antal kogestensgruber fra overgangen mellem yngre<br />

bronzealder og tidlig førromersk jernalder, ca. 500 f.Kr.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 6


Fig. 5 og 6. Øverst oversigtskort med udgravningsfeltet, nederst en plan over den nordlige del af feltet, hvor de<br />

registrerede anlægsspor er vist.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 7


Fig. 7. En af gruberne (A3) halvt gennemskåret. I toppen, bag målestokken, anes et skulderblad<br />

fra en ko, der er smidt i gruben som affald. Gruben er fra middelalderen, 1250 -1350 e.Kr.<br />

Som nævnt er det gruberne, der er den dominerende anlægsform. Der er ho<strong>ved</strong>sageligt tale om større<br />

nedgravninger, hvis primære funktion for de flestes tilfælde ikke kan fastslås, men som sekundært er<br />

anvendt som affaldshuller, hvilket har resulteret i mange fund. Der er tale om keramik, knogler fra<br />

husdyr, jagtvildt og fisk, lerklining og genstande af metal som mønter, spænder, værktøj, hestesko,<br />

nagler og søm. Disse genstande giver os et unikt blik ind i dagligdagen for datidens beboere.<br />

Knoglerne fra husdyr viser, at der har været holdt køer, heste, grise, får, geder, gæs og sandsynligvis<br />

også hund. Derudover er der også tegn på jagt <strong>ved</strong> fundene af knogler fra hjort. De utallige fiskeben<br />

og fiskehvirvler, der er fundet i gruberne, viser desuden at fiskeri også har udgjort en særdeles vigtig<br />

del af beboernes kost. Fundet af en meget stor fiskehvirvel, sandsynligvis fra tun, viser, at der har<br />

været fisket på dybt vand ude i Øresund, ligesom det syntes nærliggende at tilskrive de utallige andre<br />

mindre fiskehvirvler til det sildeeventyr i Øresund, som vi kender fra de skriftlige kilder. Knoglerne<br />

vil i nær fremtid blive overdraget til videre analyser på Zoologisk Museum, København, hvorefter vi<br />

vil vide hvilke arter, der helt eksakt er tale om.<br />

Genstandene af metal viser os et andet billede af hverdagen på stedet. De fleste fund er smedede<br />

nagler og søm, ligesom der er flere stykker værktøj såsom dorne og nåle. Flere af fundene, som er af<br />

mere ædle metaller som bronze og sølv, viser tegn på reparationer. Et træk der kendes fra andre<br />

middelalderudgravninger. Det er i middelalderen normalt at man har repareret sine genstande op til<br />

flere gange. Nogle af de mere spektakulære metalfund er 4 sølvmønter. De er alle halve hulpenninge,<br />

men det er ikke usædvanligt. Man kender til disse såkaldte halvklip fra de mange møntskattefund,<br />

der er gjort rundt omkring i landet. Det menes, at de er bevidst klippet over på midten, enten fra selve<br />

udmøntningsstedet eller <strong>ved</strong> en senere anvendelse, hvor man kun skulle betale med den ene halvdel.<br />

Der kendes til mønttyper, hvor der er stanset streger ind i prægningen, således at de var nemmere at<br />

dele.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 8


Fig. 8. Tidstavle, hvor de relevante perioder for udgravningen <strong>ved</strong><br />

<strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> 1 er markeret til højre.<br />

Keramikken fra lokaliteten kan daterings- og typemæssigt deles op i tre grupper. Der er fundet få<br />

keramikskår fra oldtiden. De er fundet i den sydøstlige del af udgravningsfeltet, på kanten af<br />

vådområdet, i en koncentration af kogestensgruber. Der er tale om keramik, som kan dateres til<br />

overgangen mellem yngste bronzealder og ældste jernalder, det vil sige tiden omkring 500 f.Kr. En<br />

anden og noget senere type keramik er de få skår af såkaldt østersøkeramik, som blev fundet i<br />

udgravningens sydligste del. Der er tale om en keramiktype, som kan dateres til perioden omkring<br />

1050-1200 e. Kr. Den største gruppe af keramik er derimod det karakteristiske grønglaserede<br />

rødgods, som kendes fra højmiddelalderen, ca. 1250-1350 e.Kr. Der er tale om skår fra potter og<br />

kander. Ingen af dem var intakte, men det har dog været muligt at føje nogle af skårene sammen,<br />

således at vi har kunnet danne os et indtryk af, hvilke kartyper, der er tale om. Enkelte kar har været<br />

dekoreret med stempelornamentik i hindbærform, og der er også enkelte af skårene, der har en<br />

rødbrun zig-zag linje over bugen. Ellers er den mest udbredte form for dekoration et bånd af furer,<br />

som løber horisontalt hen over det øverste af bugen på kanden/karret. Det er dekorationsformer, som<br />

er karakteristiske for højmiddelalderens keramik.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 9


Et lille udvalg af dyreknogler. Hestesko.<br />

Jernnagle. Halvt overklippet sølvmønt.<br />

Bæltespænde af jern. Kværnsten af glimmerskifer med granater.<br />

Fig. 9. Et lille udvalg af de forskellige middelalderlige genstandstyper fundet under udgravningen.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 10


Oldtidskeramik fra omkring 500 f.Kr. Østersøkeramik fra tidlig middelalder, 1050-1200 e.Kr.<br />

Keramik med zig-zag ornamentik, 1250-1350 e.Kr. Grønglaseret rødgods, 1250-1350 e.Kr.<br />

Fig. 10. Et lille udsnit af de forskellige keramiktyper fundet på lokaliteten.<br />

Et anlæg, som tiltrak sig særlig opmærksomhed, var stenlægningen i den nordlige ende af<br />

udgravningsfeltet. Der er sandsynligvis tale om resterne af en brolægning i en stald. I den<br />

langsgående akse af anlægget var en rende (grebning) til afledning af gylle, men derudover fandtes<br />

ingen konstruktionsmæssige detaljer. Umiddelbart sydøst for stalden anedes en lokal sænkning, der<br />

tolkes som møddingsområde. Cirka 3-4 meter vest for bygningen udgra<strong>ved</strong>es desuden et brøndanlæg.<br />

Til trods for at den middelalderlige landbebyggelse ikke er særlig godt udforsket, kendes gårdsanlæg<br />

fra andre steder i Danmark, som kan give et indtryk af, hvordan husene <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> har<br />

set ud, og hvordan livet her formede sig i middelalderen. Således er der i Hejninge <strong>ved</strong> Slagelse<br />

udgravet en gårdbebyggelse i tre efter hinanden følgende faser, som strækker sig fra ca. 1100 til 1500<br />

(Liebgott 1989). 1100-tallets gård bestod af en enkelt længe, 23 x 8 meter, dvs. et langhus, som i<br />

store træk ligner dem, man kender fra jernalderen. Også inde i huset ville man være henført til<br />

jernalderen. Midt på gulvet var det åbne ildsted, og i den ene ende stod kreaturerne opstillet, mens<br />

husets beboere holdt til i den anden ende. Omkring 1250 blev denne gård afløst af en anden, næsten<br />

helt identisk, med samme rumindeling. Men knap hundrede år efter var det helt anderledes. Nu var<br />

husets vægstolper ikke længere nedgra<strong>ved</strong>e, men stod på en række syldsten. Væggene var fortsat<br />

opført i lerklinet bindingsværk, og taget har formodentlig ligesom forgængerne været stråtækt. Men<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 11


Fig. 11. Detailfoto af det brolagte staldgulv, hvor grebningen ses forrest i billedet. Set fra syd.<br />

Staldbygningen fortsætter ud under vejen mod nord.<br />

ruminddelingen var helt anderledes. Dyrene havde ikke længere plads i dette hus, som nu alene tjente<br />

som bolig for gårdens folk. Til gården var der nu opført særlige stalde, lader mv. Det ser således ud<br />

til, at det var i 1300-tallet, at dyrene er blev forvist fra ho<strong>ved</strong>bygningen til en egentlig staldbygning.<br />

En eller flere bygninger blev opført på toften for at fungere som stald og lade. De større husdyr,<br />

hesten og koen, stod her opstaldet hele vinteren. Desuden har der til de fleste gårde hørt får og geder.<br />

Fårene kunne med deres tykke uld gå ude hele vinteren. Fårene var meget vigtige husdyr, da de<br />

forsynede gården med uld til fremstilling af klæder og tælle til lysestøbningen foruden den<br />

velsmagende lammesteg. Datidens svin lignede ikke nutidens, men var langbenede og magre, da de<br />

ho<strong>ved</strong>sageligt le<strong>ved</strong>e af affald, og hvad de selv kunne opstøve. Opfedningen inden juleslagtningen<br />

foregik <strong>ved</strong>, at man slap dem løs i skoven i løbet af efteråret. Sulemad var en luksus. Gennem hele<br />

middelalderen kostede svinekød cirka det dobbelte af oksekød på byens torv. I det hele taget kan<br />

man ane, at det middelalderlige samfund ligesom de tidligere perioder i høj grad baserede sig på<br />

selvforsyning. Kun salt og mere eksotiske varer måtte købes fra de omrejsende handelsmænd. Hvad<br />

det daglige brød angik, var bonden afhængig af vejrlig, høstudbytte og husdyrenes trivsel. Et ofte<br />

benyttet supplement til markens afgrøder gav skov og overdrev. Her fandt man brændsel,<br />

bygningstømmer og bær, nødder og frugter. Ligeledes kunne man måske hente jagtvildt, alt efter<br />

hvorvidt herremændene hævdede deres jagtret eller ej. Søer, åer og kyst leverede også i stor stil frisk<br />

fisk. Her er det især for de kystnære bønder sildestimerne, som på daværende tidspunkt trak op<br />

igennem de danske farvande, der udgjorde et vigtigt ernæringsmæssigt tilskud.<br />

Resultaterne fra udgravningen <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> tyder også på, at livet her har været levet<br />

som beskrevet ovenfor. At stenlægningen skal tolkes som resterne af en staldbygning, og ikke af et<br />

beboelseshus, understøttes af flere ting. Manglen på konstruktionsmæssige detaljer vil være<br />

dominerende, hvis huset har været bygget på syldsten. Desuden er der ikke fundet et ildsted i<br />

bygningen, og endelig taler dateringen på grundlag af de fundne genstande for, at der er tale om en<br />

bebyggelse, som er rykket ud på toften og har fungeret som stald. Fundene af dyreknoglerne<br />

understøtter desuden det generelle billede af livet på en middelaldergård.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 12


FREMTIDIGE PERSPEKTIVER<br />

Lokaliteten <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> 1 i Nivå har givet mange nye resultater. Den middelalderlige<br />

landbebyggelse i Danmark er meget dårligt belyst, og for første gang her på egnen er der nu udgravet<br />

en gård fra middelalderen. Desto mere ærgerligt er det, at der samtidig er tale om den sidste tomme<br />

plet jord på landkortet i området, jf. figur 1. I dag ligger resterne af bebyggelsen fra oldtid og<br />

middelalder under områder, der er tæt bebygget.<br />

Hvis man kigger på det tilgængelige kortmateriale, så optræder der ingen gård på de tidligste kort fra<br />

slutningen af 1600-tallet, eller for den sags skyld senere kort, <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> 1, hvorfor vi<br />

må antage at gården er nedlagt senest i slutningen af 1600-tallet. Foreløbig tyder keramikdateringerne<br />

på, at det nok allerede er sket i 1300-tallet.<br />

Gården <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> har hørt til Niverød landsby, som formentlig er anlagt engang i<br />

1200-årene. I Christian d. V’s matrikel fra 1682-1683 er der opgjort 5 gårde og 2 huse med jord i<br />

Niverød landsby. Som det fremgår af nedenstående kort over Kongevejen fra 1778-79, var der<br />

nogenlunde samme antal gårde og huse cirka 100 år senere. Gården <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> har<br />

tilsyneladende udgjort den østligste af landsbyens gårde, men landsbyen kan have rummet yderligere<br />

gårde, som også blev nedlagt tidligt i landsbyens historie – det kan en udforskning af tidens skriftlige<br />

kildemateriale måske afsløre. Muligvis er den nyfundne middelaldergård nedlagt i forbindelse med<br />

pestepidemien i 1300-årene, ”Den Sorte Død”.<br />

Fig. 12. Udsnit af kort over Kongevejen, 1778-79. Bemærk, at vest er opad. Gården <strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong><br />

<strong>Allé</strong> 1, der er markeret med et rødt kryds, er ikke til stede på det originale kort, ej heller på tidligere eller<br />

senere kort. Som det ses, var gården placeret lidt udenfor selve landsbyen. Vandmøllen <strong>ved</strong> Nive, der ses<br />

forneden t.v., nævnes i skriftlige kilder første gang i 1300-årene og har altså eksisteret samtidig med gården<br />

<strong>ved</strong> <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong>.<br />

X<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 13


LITTERATUR<br />

Liebgott, N.K. 1989. Dansk Middelalder Arkæologi. København 1989.<br />

Dahlerup Koch, H. 1997. Den arkæologiske udgravning. I: Asmussen, E. (ed.): Ahlgade 15-17,<br />

Holbæk. En arkæologisk og historisk undersøgelse fra 1200 til nutiden. Aarbøger for Nordisk<br />

Oldkyndighed og Historie 1994-95. (11-192). København 1997.<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 14


DATABLAD<br />

Museumsnummer: HØM 352<br />

KUAS j.nr.: 2003-2123-1325<br />

Type: Boplads<br />

Datering: Yngre bronzealder/ældre jernalder og middelalder<br />

Sted: <strong>Johannes</strong> <strong>Hages</strong> <strong>Allé</strong> 1<br />

By: Niverød<br />

Sogn: Karlebo<br />

Herred: Lynge-Kronborg<br />

Amt: Frederiksborg<br />

Stednummer: 010411<br />

Matrikelnummer: 8bf, Niverød By, Karlebo<br />

DKC sb. nummer: 010411-94<br />

Kort Nummer: 1215 II NØ<br />

Undersøgelsestype: Udgravning<br />

Dato: 6. juni – 6. juli 2007<br />

Daglig leder: Stud. mag. Claudio Casati<br />

Ansvarlig leder: Museumsinspektør Ole Lass Jensen<br />

Oldsager: Opbevares på <strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum<br />

Knoglemateriale: Opbevares på Zoologisk Museum, København<br />

Original dokumentation: Opbevares på <strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum<br />

Beretning: Ved Claudio Casati. Opbevares på <strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum<br />

<strong>Hørsholm</strong> <strong>Egns</strong> Museum - Sdr. Jagtvej 2, 2970 <strong>Hørsholm</strong> - www.hoersholmmuseum.dk 15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!