Indhold___________ Et privatiseret forsvar? Nej tak! Leder - CO-SEA

nyt 

fotoserie 

ombygning af søløven 

Sømænd og tatoveringer 8 

vi tør det – vi gør det 

16 

Marinekonstabelgruppens 

fagblad 14. årgang 

nr. 1 - februar 2011 

skagen skipperskole 4 

faglige sager og noter 6 

jubilarer 13 

det maritime folkekøkken 18 

fusion i co-søfart 20 

SK på tur 22 

Skriv til SK 24

2 

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1 

Marinekonstabelgruppens fagblad 

Søværnets Konstabelforening 

Mose Alle 13 - 2610 Rødovre 

Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 

Fax: 36 36 55 80 

sk-nyt@maks.dk 

www.maks.dk 

Layout 

Anja Poulsen 

nyt 

Tryk 

Specialtrykkeriet Viborg 

Oplag 

1.200 

Næste nummer 

Udkommer 20. april 2011 

ansvarshavende redaktør 

Bjarne Krogh-Pedersen 

bkp@maks.dk 

T-tlf.: 99 22 11 08 

Mobil: 40 75 35 15 

informationsmedarbejder 

Anja Poulsen 

ap@maks.dk 

Tlf.: 36 36 55 87 


Bjarne Mørup Olsen 

bmo@maks.dk 

Tlf.: 36 36 55 95 


Hans Philipsen 

hp@maks.dk 

Mobil: 20 10 56 16 


Kaj Friborg 

kf@maks.dk 

Tj-tlf.: 89 25 52 91 

Mobil: 40 58 81 80 

Deadline 

Læserbreve og artikler til næste nummer 

skal være redaktionen i hænde 

25. marts eller efter aftale. 

Indlæg, forslag m.v. sendes til 

SK's adresse eller som e-post til: 

sk-nyt@maks.dk 

ISSN 1601-3204 

___________Indhold___________ 

Leder ---- 3 

Skagen Skipperskole ---- 4 

Faglige sager og noter ---- 6 

Tatoveringer ---- 8 

Ændring af kontingent ---- 11 

Jubilarer ---- 13 

Ulykken i Maniitsoq ---- 14 

Tjenestemandsansættelse ---- 15 

Fotoserie fra Søløven ---- 16 

Det maritime folkekøkken ---- 18 

Fusion i CO-Søfart ---- 20 

Boganmeldelse ---- 21 

SK på tur og ferieboliger ---- 22 

Tillidsmænd og kontaktpersoner ---- 23 

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, 

så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 

__________________________ 

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., 

der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis 

udtryk for SK’s officielle holdning, bortset 

fra lederen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

anvende og redigere modtagne artikler 

og billeder, med mindre andet er aftalt. 

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, 

artikler og billeder med kildeangivelse. 

Det er ikke tilladt at kopiere artikler og 

billeder til kommercielt brug uden skriftlig 

tilladelse. 

Alle fagblade lægges på SK’s 

hjemmeside - www.maks.dk - 

Husk at melde adresseændring til SK. 

nyt 

Fotografer: Jens Godsk, Anja, 

Jonatan Leer, arkiver 

Annoncepriser: 

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 



Priserne er inkl. 4 farver 

Et privatiseret forsvar? 

Nej tak! 

Der er et udtalt ønske fra de danske rederier om at få lov 

til at sejle med bevæbnede vagter ombord. Ikke hele tiden, 

forstås, men ved sejlads gennem de efterhånden veldefinerede 

piratfyldte farvande. Det er især i Aden-bugten og 

i den nordvestlige del af Det Indiske Ocean, at problemet 

eksisterer. 

Skibsrederne er trætte af at dele deres fortjeneste – stor 

eller lille – med en flok afrikanske sørøvere, og skibenes 

besætninger er naturligt nok interesserede i at have sikre 

og stabile vilkår ombord på deres arbejdsplads. Familierne 

og de pårørende herhjemme i Danmark har også behov for 

at vide, at de danske søfolk har et sikkert og stabilt miljø 

at arbejde i. Så der er altså et ønske om at få løst piratproblemet 

hurtigst muligt, og indtil da, at få be-væbnet beskyttelse 

ombord på skibene. 

Der har allerede været et par eksempler på danske skibe, 

som har haft bevæbnede vagt-folk med ombord. Naturligvis 

efter først at have indhentet fornøden tilladelse fra de 

danske myndigheder. 

Hvis man skal komme pirateriet til livs er det nødvendigt 

med en øget humanitær indsats i land, sammen med en 

intensiv kriminalitetsbekæmpelse. At jage banditterne ude 

på havet fører ingen vegne, det kan allerhøjst lægge en 

dæmper på festen. Det samme med vagt-folk på skibene, 

det løser på ingen måde problemet, men flytter det blot 

over på det næste skib der passerer. 

For nylig var der blandt vore politikere tanker fremme om 

at lade frømandskorpset gå i land ved Afrikas østvendte 

kyster for at skabe lidt orden i området, og vi har også før i 

dis-se spalter ytret ønske om, at vore soldater måtte blive 

flyttet fra den umulige krig i Afgha-nistan til en langt mere 

humanistisk tjeneste på Afrikas Horn. Med en koordineret 

indsats fra det internationale samfund ville det være en meningsfyldt 

opgave at give sig i kast med. Men det er på lang 

sigt, at dette kan være en løsningsmodel. 

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1 

Leder 

af formand 


Her og nu er der behov for at hjælpe vore betrængte søfolk 

og deres lige så betrængte redere med at undgå at 

havne i piraternes klør. Og en af mulighederne peger de 

altså selv på, nemlig at have bevæbnede vagter med på 

sejladserne. 

Det er et forståeligt ønske, som man ikke bør sidde overhørig. 

Men selvom de søfarendes sikkerhed har topprioritet 

består løsningen altså ikke i, at der ansættes et privat vagtværn, 

der sætter en flok bevæbnede paramilitære ombord 

på skibene – tværtimod. Skal der be-væbnede folk ombord 

på danske skibe må vi forlange, at det bliver folk fra det 

danske forsvar. Sådan!! 

Det kan såmænd udmærket være under FN-flag, men en 

armeret halvmilits fra fremmede lande ombord på vore 

skibe, det er meget udansk. Det vil også stride imod vores 

retsopfattelse, hvis den udøvende magt på dansk territorium 

er andet end danskere. 

En løsning, hvor der oprettes en dansk base, hvorfra soldater 

fra Danmark kunne sejle med på ruten kunne være 

en mulighed. Behovet for en løsning er til stede, men vel 

at mærke en dansk løsning, så vi ikke i misforstået iver 

kommer til at optrappe konflikten og dermed risikere tab af 

menneskeliv. 

Så lad os få vore danske soldater af sted, – hellere i dag 

end i morgen. Rederne har et erklæret ønske om en herog-nu-løsning. 

Og vi har anvist hvordan. Nu er det så helt 

op til politikerne at bestemme. 

Men med udsigt til, at hele 2011 bliver én lang valgkamp 

kan jeg godt frygte, at der ikke besluttes ret meget på området. 

3

4 


SKAGEN SKIPPERSKOLE 

Skagen Skipperskole har eksisteret siden 1921 og er 

en selvejende institution under Erhvervsministeriet 

med 100 % statsstøtte. Førhen var der en skipperskole 

i enhver større fiskerihavn i Danmark, men som 

tiderne skifter, er skolerne også lukket - én efter én. 

I dag findes der i Danmark kun to skoler til egentlig 

skipperuddannelse og til fiskeri kun den i Skagen. 

Skagen Skipperskole ligger mindre end 50 meter fra 

Skagens fiskerihavn og det har uddannelsessøgende 

på skolen gennem tiden nydt godt af. Altid har der 

været mulighed for i pauserne at stikke et smut ned 

på havnen og få sig en sludder med kommende kolleger 

og indsnuse lidt af den friske havluft. Og sådan 

har det været de sidste 90 år. 

D. 20. december 2010 blev et nyt projekt så sat i 

værk: det første spadestik til en ny Skagen Skipperskole 

blev taget af skipperskolens forstander, Jørgen 

Chr. Jensen, der som den første forcerede 

den kolde december-jord i Skagens Skipperskoles 

navn. 

Som med indvielsen af den frosne jord, 

har det heller ikke været gnidningsfrit at 

få opstartet det, der med store forhåbninger 

gerne skulle gå hen og blive Europas 

bedste skipperskole. Der har været flere 

forhindringer lagt i vejen af godkendelsesmæssige 

og økonomiske årsager, 

men på denne kolde decemberdag blev 

det bevist, at ildsjæles hårde arbejde kan 

betale sig, som forstanderen da også udtrykte 

det i sin tale ved højtideligheden. 

For Jørgen Chr. Jensen blev dette spadestik 

på sin vis både en begyndelse og 

en afslutning. En begyndelse for Skagens 

Animation: arkitektens vinderforslag til 

den nye Skagen Skipperskole 

Foto: Barno Jensen, Dan Wittrup Behrndt og Skagen Skipperskole Animation. Tekst: Anja Poulsen. Mere info på www.skawskib.dk 

Skipperskoles opførelse, men en afslutning for ham 

selv. Han har nemlig valgt at fratræde posten som 

forstander for skolen, da han ser et generationsskifte 

som en nødvendighed for videre fremgang for projektet 

og som forstanderen i den forbindelse selv har 

udtrykt det: ’Beslutningen kommer fra hjernen og ikke 

fra hjertet. Vil man sit livsværk det bedste, må ens 

ego flytte ud af centrum og erstattes af livsværket, 

nemlig den nye skole.’ 

Den nye skipperskole, som er en investering på knap 

33 mio. kroner, er tegnet af arkitektfirmaet Raunstrup, 

AART Architects A/S og Alectia i Århus og kommer 

med sine 2.515 kvm til både at pryde havnefronten og 

være et markant vartegn for byen. Bygningen er søgt 

designet, så den 

afspejler hav, 

skib og navigation. 

Der satses 

Forstander Jørgen Chr. Jensen tog det første spadestik 

på pladsen, hvor den nye skole skal opføres 

på succes, for både skolens og erhvervets vedkommende, 

og det ses da også i og med, at der allerede 

er lagt planer for, hvordan en eventuel tilbygning skal 

placeres og se ud. 

Op mod 100 personer var mødt op for at overvære 

indvielsen af jorden, deriblandt folketingsmedlemmer 

Bent Bøgsted (DF) og Bjarne Laustsen (S), og tilskuerne 

kunne efter taler og sang ved pladsen trække 

indenfor i varmen til reception på Restaurant Pakhuset. 

’Nu ser vi fremad, ud over stævnen og glæder os til 

at opføre et maritimt videncenter, der bliver en fryd for 

øjet’, sagde formanden for Skagen Skipperskole Carl 

Jesper Hermansen. 

Skagen Skipperskole, med arbejdstitlen ’Århundredets 

Skipperskole’, ventes at stå færdig og klar til indvielse 

i november 2011, når rammerne for alvor er sat 

til uddannelse af skippere og styrmænd til fisker- og 

handelsflåden. 

Her efter nytår er man gået i gang – det første, der 

skal ske er at få gravet ud til kælderetage og få etableret 

grundvandssænkning. 

Kystskipper via CU 

Skagen Skipperskole er ikke bare fremmed land for 

søværnet eller for Søværnets Konstabelforening for 

den sags skyld. Dan Wittrup Behrndt, medlem af SK, 

stod d. 21. december 2010 med en kystskipperbevis 

fra Skipperskolen i hånden. Efter et halvt år på skolebænken 

kan den tidligere våbengast og marinespecialist 

nu også føje titlen kystskipper til visitkortet. 

Dan W. Behrndt kom i marinen i 1980 og har siden 

da sejlet i 1. Eskadre med både kuttere og inspektionskib. 

I februar 2010 blev han dog ringet op af sin 

udstikker, der mente at have et godt tilbud til ham. En 

uddannelse fra Skagen Skipperskole og efterfølgende 

ansættelse ved havnetjenesten som hører under 

OPLOG FRH. Udstikkerens timing var god, for efter 

30 år nordpå syntes Dan, at det på sin vis var på tide 

at stikke næsen hjemad igen – så længe det ikke kom 

til at betyde et job ved skrivebord på kontor. Og det 

gjorde det heldigvis ikke. 

Nu fungerer Dan som bådfører på den ene af søværnets 

to slæbebåde, Avak, og med mulighed for både 

at sejle og have noget at gøre på land, er jobbet som 

skabt for Dan. Eller også er det omvendt. 

’Der er mange unge fiskere på Skagen Skipperskole’, 

fortæller Dan, ’de tager fiskeskipperuddannelsen 

sammen med kystskipperuddannelsen, som egentlig 

er det første semester på sætteskipperuddannelsen’. 

På spørgsmålet om, om skolen dog kunne lære en 

velbefaren sejler som Dan noget, griner han: ’Ja, det 


Et hold nyuddannede skippere og 

personale fra Skagen Skipperskole 

kunne de. De er dygtige lærere. Det er ikke så firkantet. 

Og der er plads til at alle folk kan være med, hvis 

de gider arbejdsindsatsen.’ 

At Skipperskolens mangeårige forstander, Jørgen 

Chr. Jensen, nu forlader sin post, er også noget, der 

berører Dan. ’Han var en ildsjæl, men det er ligegyldigt, 

hvem der nu bliver forstander, for de er alle 

dygtige,’ fortæller Dan. ’Og jeg kan varmt anbefale, 

at hvis man som tjenestegørende har noget CU og 

gerne vil mere inden for søfarten, så kan man tage en 

uddannelse som sætteskipper og komme ud at sejle 

i handelsflåden.’ 

Det ser ud til, at både Skagen Skipperskole og Dan 

Wittrup Behrndt får en god medvind fra nu af. Kursen 

er i hvert fald sat. 

Gæve kuttersejlere og kystskipper Dan 

W. Behrndt forrest til venstre i billedet 

5

6 


faglige sager 

og noter 

Kommentar til faglige sager og noter 

Vi er blevet bebrejdet fra arbejdsgiverside, at vi af og til er 

for hårde i vores kritik eller for ensidige i vore synspunkter, 

og bevares, vi kan da også tage fejl. Men det er til hver en 

tid muligt for arbejdsgiveren at kommentere eller berigtige 

i næste nummer af SKnyt, hvis der føles trang hertil. 

Men tag ikke fejl, Søværnets Konstabelforening lægger 

ikke stilen om, selv om vi møder lidt kritik eller bare fordi 

der ryger en enkelt finke af fadet i ny og næ. 

Vi fastholder stædigt og viljestærkt vores ret til at tale 

medlemmernes sag og kæmpe medlemmernes kamp. 

Vi vil altid gøre vort bedste for at leve op til vort slogan: 

Vi tør det – vi gør det! 

Formand Bjarne Krogh-Pedersen 

Nedlæggelse af 

VTS-afviserfartøj 

Af Bjarne 

Mørup 

Olsen 

Selskabet bag Storebæltsforbindelsen 

ønsker at nedlægge afviserfartøjet, der 

siden broen åbnede i 98, har været sidste 

led i beredskabet, hvis et skib havde kurs mod en af 

bropillerne. 

Selskabet mener at den tekniske overvågning af skibstrafikken 

kombineret med muligheden for at kontakte skibene 

via AIS-systemet er tilstrækkeligt til at opretholde 

sikkerheden omkring Storebæltsbroen. 

Da det tidligere er hændt at sovende eller berusede 

skibsførere ikke reagerer på opkald fra VTS-centralen er 

universalløsningen fremover at lukke broen for trafik og 

håbe på at det ikke får konsekvenser for dem der kører 

på broen. 

En nedlæggelse vil betyde at sikkerheden i Storbælt vil 

være forringet da fartøjet har holdt fiskere og fritidssejlere 

væk fra storskibsruten. Enheden har også løst miljøopgaver 

og redningsopgaver. 

Afviserfartøjet ejes og bemandes af søværnet, men Storebæltsforbindelsen 

har betalt lønnen til det seks mand 

store vagthold. 

Nedlæggelsen får ikke ansættelsesmæssige konsekvenser 

for da alle mand skulle være tildelt nye stillinger i søværnet. 

Som udenforstående kan man godt få den tanke at her er 

der alene tale om at Storebælts-forbindelsen har set en 

god mulighed for, på bekostning af sikkerhed og miljø, at 

spare mellem fem og syv millioner kr. årligt. 

A/S Storebælt ejes af Sund & Bælt Holding som ejes 100 

% af den danske stat. I 2009 havde A/S Storebælt et overskud 

på ca. 60 mio. kr. efter skat. 

Foto: Sune. – unavngiven soldat i Bosnien 

Efterløn – hvad nu? 

Debatten om efterlønsordningen fylder meget i medierne i 

disse uger. Det er dog vigtigt at understrege, at Folketinget 

hverken har vedtaget at afskaffe efterlønnen eller at ændre 

efterlønsordningen. Det er alene regeringens forslag 

om, at afskaffe efterlønsordningen der diskuteres. 

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at efterlønsordningen 

vil blive ændret på denne side af et folketingsvalg. 

Om efterlønnen afskaffes efter et folketingsvalg afhænger 

af valgets resultat. 


Erstatning til pårørende til soldater 

dræbt i kamp 

Arbejdsskadestyrelsen har efter behandlingen 

af en sag ændret praksis for hvornår der kan 

tilkendes særlig godtgørelse til pårørende efter 

soldater som er dræbt i kamphandling. 

Den nye praksis betyder at særligt nærtstående 

pårørende til en soldat dræbt i kamphandling 

har ret til en særlig godtgørelse, når dødsfaldet 

er forvoldt ved forsæt eller ved grov uagtsomhed. 

Det vil sige, at ægtefæller og samlevere 

kan være berettigede, ligesom hjemmeboende 

børn eller forældre, som levede sammen med 

deres nu afdøde barn, kan være berettigede. 

Der er tale om en veldefineret kreds af pårørende, 

hvor ikke alle personer i samme familie 

nødvendigvis er berettigede. Betingelsen for at få den 

særlige godtgørelse er, at man har haft en særlig tilknytning 

til den afdøde. En afgørende faktor er, at man har 

boet sammen med afdøde i perioden op til dødsfaldet. 

Efter omstændighederne vil også andre end ægtefælle, 

samlever, børn eller forældre kunne anses for omfattet af 

reglen. Det forudsætter, at der har været et helt særligt 

forhold mellem den pågældende og den afdøde. Det kan 

for eksempel være en søster eller bror, der som voksen 

i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den 

afdøde. 

(Kilde: Arbejdsskadestyrelsen) 

Men på nuværende tidspunkt er efterlønnen altså hverken 

afskaffet eller ændret. 

Hvor meget har jeg til gode, hvis efterlønnen afskaffes? 

Her kan du se, hvor meget du i januar 2011 havde indbetalt til efterlønsordningen, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis efterlønsordningen 

afskaffes - eller hvis du fortryder dine indbetalinger til efterlønnen - kan du til enhver tid få flyttet det 

opsparede beløb over til din egen arbejdsmarkedspension eller anden pensionsordning efter eget valg. Som reglerne er 

lige nu, er efterlønsbidraget personlig ejendom. 

Hvis du har indbetalt i de seneste 2 år: 

Tilbagebetaling på 10.724 kr. før skat. 

Den faktiske indbetaling i de 2 år er 10.344 kr. før skattefradrag. 







Hvis du har indbetalt siden 1. april 1999, hvor efterlønsbidraget 

blev indført: 

Tilbagebetaling på kr. 60.568 før skat. 

Den faktiske indbetaling siden 1. april 1999 er 51.552 kr. 

før skattefradrag. 

(Kilde: Min A-kasse) 

Fakta om efterlønnen: 

Regeringens forslag betyder, at forhøjelsen af efterlønsalderen 

begynder fem år tidligere end aftalt i Velfærdsaftalen. 

Efterlønsaftalen hæves med et halvt år om året fra 

2014 til 2017. 

Herefter hæves efterlønsalderen gradvist, indtil efterlønnen 

er helt væk i 2034. 

Personer på 57 år og ældre kan gå på efterløn helt som i 

dag. Og der sker heller ingen ændringer for personer, der 

allerede er gået på efterløn. 

For 55- og 56-årige er efterlønsperioden uændret 5 år, 

men de kan først gå på efterløn lidt senere end i dag. 

For 45- til 54-årige er efterlønsperioden mellem 1 og 4 og 

et halvt år, og de kan først gå senere på efterløn. 

Personer under 45 år kan ikke gå på efterløn. 

Kilde: Finansministeriet 

7

8 


En gang var tatoveringer ikke et modefænomen 

i samme grad, som det er i dag, men 

et uskønt mærke en sømand satte på sig 

selv til minde om månedlange rejser over 

oprørte have og ophold i uhumske kachotter 

på vand og brød i fremmed land. En tatovering 

var ikke nødvendigvis køn, men 

det var dæleme heller ikke meningen – det 

var meningen at man fik en tatovering, fortrød 

den og gjorde det eneste rigtige: fik 

en til. 

I dag er de fleste tatoveringer bare et vidnesbyrd 

om, at man som studerende har 

været på Roskilde Festival med 700 kroner 

for meget på lommen. 

De fleste af os har nok set ’Miami Ink’ på TV – et 

show hvor man følger livet i en tattoo-biks. Her 

kommer kunderne og får f.eks. tatoveret en lilje 

’som minde om faster, der faldt ind i en ligusterhæk’ 

eller en enhjørning til minde om ’dengang jeg 

brækkede et ben, men kæmpede mig ovenpå igen 

og oven i købet tabte tre kilo’… mange af disse ta- 

T 

toveringer og grunden til dem virker tit totalt 

uden sammenhæng, men rækker fantasien 

ikke så langt for kunden, har tatovøren også 

nogle fine kataloger med motiver i, man kan 

a 

vælge fra. Kinesiske tegn var længe i høj kurs, 

og hvem vil ikke gerne have et eksotisk tegn 

der betyder ’fremgang’ (eller betyder det i 

virkeligheden ’franskbrød’?) på sit håndled eller 

skulderblad. Ét er i hvert fald sikkert: hvis 

tatovøren siger, at det betyder fremgang, så 

betyder det dét. For hvis ikke Tattoo-Bob skulle 

vide noget om Østasiatisk oldtidssemiotik, 

hvem skulle så? 

t 

Desuden kender du nok Tattoo-Bob. Det var 

ham fra din folkeskole-klasse, der altid sad og 

tegnede flotte dødningehoveder på sit penalhus. 

Han var skidegod til at tegne. Dengang. 

Det har ikke rigtig udviklet sig siden, og nu er 

forskellen bare, at han tegner på mennesker 

i stedet for penalhuse. Og har et skilt der fortæller, 

at det er ham, man skal betale til, når 

man kommer ud fra hans tattoo-biks med no- 

t 

get på overarmen, der skulle have været en 

skonnert, men mest af alt ligner en kiwi med 

gæller. 

'No roses grow on a sailors grave', står der over denne fuldførte 

sømandstatovering. 

Set på http://www.flickr.com/photos/redteam/267390068/ 

Tatoveringer af hjerter, skibe og dødningehoveder 

(som nu kaldes for old-school) blev 

sidst i halvfemserne afløst af tribal-tatoveringer. 

Det var totalt bad-ass med tatoveringer, 

men nu er de blevet allemandseje. Mændene 

har tribal-tatoveringer på armene som en solbrændt 

zebra, mens kvinderne har dem pegende 

mod syd over lænden – en vejviser for 

anatomisk stedblinde mænd. 

Men lur mig, om ikke moden er ved at vende, 

så de gamle tatoveringer nu igen er ved at vinde 

indpas med farver og hula-hula-piger der 

vrikker med hofterne når onkel Åge flekser 

bicepsen. 

Her får du historien om tatoveringen og sømændenes 

særlige forhold til dem. 

Baggrund for tatoveringer 

Tatoveringens historie går mindst 5000 år 

tilbage i tiden og blev igen populær for me- 

o 

o 


{ tusch h blæk h 

tegning h tusse } 

nigmand i midten af 1700-tallet. Nogle af de 

tidligste tatoveringer man kender til, er fra 

egyptiske mumier og tatoveringer som sad 

på kobberaldermanden ’Ötzi’ som i 1991 

blev fundet i Ötztaler-gletsjeren i Sydtyrol. 

Ötzi havde tatoveringer placeret ved eller 

nær punkter på kroppen, som er sammenfaldende 

med de punkter, man i dag bruger 

ved akupunktur til behandling af forskellige 

sygdomme. 

Tatoveringer har altså haft en praktisk betydning, 

men er også blevet brugt til historiefortælling, 

som det ses hos New Zealands oprindelige 

befolkning Maorierne, der brugte 

tatoveringerne til at fortælle om en persons 

familiehistorie og status i stammen. Maoriernes 

traditionelle tatoveringer, kaldet Ta 

Moko, er sandsynligvis dem, der har givet 

inspiration til nutidens tribal-tatoveringer, 

som er at spotte på mangen en dansk ungersvends 

over-/underarm, bryst, ryg, læg… 

you name it – de er overalt. 

Alle lande har egne udlevede traditioner, når 

det kommer til tatoveringer. Fra inuit ved 

den nordlige pol til folkeslag på den anden 

side af jorden. Tatovering er altså ikke noget, 

Den klassiske svale ses her 

udført af tattoo-legenden 

Sailor Jerry 

Endnu en klassiker på overarmen af 

en tidligere sømand: en rose med 

navnet på en gammel flamme. Navnet 

er selvfølgelig stavet forkert... 

som er opstået et bestemt sted og derefter 

udbredt sig; tatoveringer har højst sandsynligt 

altid eksisteret blandt alle folkeslag og alle samfundslag. 

Tatoveringer i Danmark 

De gamle nordiske vikinger var selvfølgelig også 

tatoverede, men det er ikke klart hvilke motiver, 

der var de foretrukne. Som sådan er der ikke noget 

kildemateriale, der kan fortælle om, hvad vikingerne 

udsmykkede sig med, men i 900-tallet 

beskrev den arabiske rejsende og diplomat Ibn 

Fadlan sit møde med vikinger, der var beskidte, 

vulgære, ubehøvlede og – fyldt med tegninger 

på kroppen. 

Ifølge de kloge fik tatoveringer en renæssance 

blandt vestens folk som følge af kaptajn Cooks 

rejser i Stillehavet i 1760erne og 1770erne. Dele 

af besætningen blev så fascinerede af de indfødtes 

kunst på kroppen, at de selv lod sig tatovere 

og startede derved en form for mode 

blandt sømænd. 

De klassiske sømandstatoveringer er hjerter, 

ankre, svaler, en kniv gennem en rose, en fuldrigger, 

tro-håb-kærlighed, navnet på den man 

elsker eller det synkende skib: ’sailors grave’. 

Og den ny-klassiske lændetatovering ses 

her på en kvinde med en talje, der ikke er 

mange forundt. 

9

10 


Et gæt på, hvorfor netop sømænd har haft en stor 

forkærlighed til tatoveringer er, at det for mange 

sømænd har virket som et tydeligt signal om tilhørsforhold. 

Gennem en tatovering har man kunnet 

vise omverdenen noget om sig selv og man har 

også kunnet bruge tatoveringen som et minde om, 

hvem man selv er, eller hvad man står for. Måske 

en måde hvorpå man som sømand på langfart har 

kunnet holde sig selv fast bl.a. gennem sin tatovering, 

som var uforanderlig når omgivelserne ikke 

var det. 

Når der bliver tatoveret 

i dag, gøres det 

i et stilmiks af traditionelle 

tatoveringer 

fra alle verdens hjørner. 

Man ser inspiration 

fra både østen 

og vesten – alt er 

tilladt. Både de motiver, 

der af en eller 

anden årsag betyder 

noget for en person 

og dennes historie 

og minder, samt udsmykninger 

der ikke 

gør andet end bare at se godt ud, bliver foreviget 

i flæsket på de mennesker, der vælger at lægge 

sig under nålen. Og som det altid har været, er det 

mennesker fra alle verdenshjørner og samfundslag, 

der vælger at få tatoveringer. 

Hvis du en dag kommer forbi Nyhavn i en ordentlig 

huggert, så slå vejen forbi en af tatovør-biksene, 

man finder der. Få tatoveret en pin-up, et hjerte 

eller et anker. Som en gammel historie om tatoveringer 

fortæller, skal en sømand have syv tatoveringer, 

hvoraf de fem skal være dårlige. Så gør som en 

ægte sailor og få ikke din kiksede tatovering fjernet: 

få i stedet en til. Og hvor gøres det bedre end i Nyhavn 

eller i fremmed havn. Lad for guds skyld bare 

være med at få den lavet hos Tattoo-Bob… 

Betydninger 

Der er mange forskellige historier om, hvad de enkelte 

tatoveringer kan betyde. Her er et udpluk af 

nogle af de mest populære sømandstatoveringer 

og en beskrivelse af, hvad de kan betyde. 

Svaler: loyalitet og stolthed. Betyder også, at man 

altid vender hjem igen. Synet af en svale til søs 

betyder desuden, at der er land i nærheden. 

Kniv gennem rose: en af betydningerne er, at man 

med denne tatovering viser, at man er villig til at 

dræbe noget så smukt som en rose, for at forsvare 

sit skib. Tatoveringen kan også betyde sex… 

Anker: betød at man havde sejlet på Atlanterhavet. 

Betyder også sikkerhed, håb og frelse. 

Sailors grave: en tatovering som forestiller et 

anker eller en redningskrans som holdes af en ørn 

(American bald eagle) med et banner, hvor der 

står ’Sailors Grave’. Bæres til minde om alle de 

sømænd, som har mistet livet til søs. 

Tro håb og kærlighed: afbilledes enten ved et kors, 

anker og hjerte. Kan også være afbilledet med tre 

prikker (også kaldet bumse-prikker…) på hånden. 

Her ses skribentens egen tatovering på ydersiden af højre 

fod. Der står 'anja' i morsetegn. Pilskævt. Behøver jeg fortælle, 

at Tattoo-Bob ikke var ret lang tid om at lave den? 

Hvis du vil se mere, er her tre sjove og gode links 

til flere tatoveringer 

http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/ 

www.ugliesttattoos.com 

http://magicmoontattoo.dk/galleri 


MEDLEMSBREV AF DECEMBER 2010 

af formand Bjarne 

Krogh-Pedersen 

For at sikre disse 

oplysningers 

udbredelse, 

genoptrykkes 

medlemsbrevet 

her i bladet 

KONTINGENT 

Vi har det sidste år haft de laveste priser blandt fagforeningerne i forsvaret og vi vil fortsat 

gøre en stor indsats for at bevare denne fordel. 

Men som alle ved er det ikke gratis at drive en fagforening, og SK er ingen undtagelse på 

det felt, så vi er desværre nødt til at hæve kontingentet for 2011 fra 370,- kr. til 375,- kr. pr. 

måned. Vi er dog stadigvæk den billigste af forsvarets fagforeninger. 

Forhøjelsen gælder fra 1. januar 2011. 

SKATTEFRADRAG 

Vi skal herved gøre opmærksom på nogle fradragsmuligheder du har som ansat i søværnet. 

Nogle medlemmer har mulighed for meget store fradrag, mens andre ingen fradrag kan 

få. 

Vi gør også opmærksom på, at denne vejledning hovedsagelig omhandler fradrag vedr. 

mer-udgifter under rejser, sejlads, skoleophold, øvelser m.v. 

Bemærk, at for at få fradrag for merudgifter er det er et krav, at man på grund af afstanden 

mellem arbejde og bopæl og arbejdstidens længde, ikke er i stand til at overnatte på bopælen. 

Dette er et konkret skøn, der foretages i hvert enkelt tilfælde. 

Vil man være helt sikker på hvordan reglerne forvaltes kan man på forhånd kontakte sin 

skat-teforvaltning og få deres fortolkning af reglerne, så undgår man ubehagelige overraskelser. 

REJSER, SEJLADS M.V. 

Skattelovene giver mulighed for, at der skattefrit kan udbetales kr. 455,- pr. døgn til forplejning, 

når man som følge af arbejde på et midlertidigt arbejdssted må overnatte borte fra 

hjemmet. 

Da søværnet aldrig udbetaler kr. 455,- til forplejning, når søværnets konstabler overnatter 

uden for hjemmet, kan der i mange tilfælde foretages fradrag. 

Når søværnet yder fri kost under rejse, sejlads m.v. kan der ikke foretages fradrag. 

I nedenstående skema kan du se hvilke fradrag, der kan foretages i de forskellige situationer 

(se side 12). 

KURSER, SKOLEOPHOLD M.V. 

Også under uddannelse, kurser og skoleophold kan der foretages fradrag, hvis der ikke 

udbetales kr. 455,- pr. døgn. Er der tale om grund- eller videregående uddannelse, kan der 

ikke foretages fradrag. For at få fradrag under uddannelse m.v., kræver det også, at du 

overnatter borte fra hjemmet og ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om grund- eller videreuddannelse, så ring til kontoret, 

vi hjælper gerne med denne vurdering. I forsvaret, hvor man beordres på kurser, er 

fradragsmulighederne bedre end man lige går og tror. 

Vi hjælper også gerne med at vurdere fradragsmulighederne under civiluddannelse. 

Fradragsmulighederne under uddannelse, kurser og skoleophold fremgår af skemaet på 

side 12. 

11

12 


MEDLEMSBREV AF DECEMBER 2010 

af formand Bjarne 

Krogh-Pedersen 

For at sikre disse 

oplysningers 

udbredelse, 

genoptrykkes 

medlemsbrevet 

her i bladet 

DOKUMENTATION 

Det er ikke sådan, at du sammen med selvangivelsen skal sende dokumentation med til 

skattevæsenet. Men du skal være klar til at dokumentere dine fradrag, hvis skattevæsenet 

stiller krav om det. 

Hvad angår tjenesterejser, sejlads, skoleophold m.v. har tjenestestedet pligt til skriftligt at 

oplyse de perioder, hvor du har fået udbetalt ydelser til forplejning. 

ANDET 

Befordringsfradrag opføres i selvangivelsens rubrik 51. 

Udgifter til fagligt kontingent til SK og til A-kassen anføres i rubrik 52. (Forening og A-kasse 

indberetter beløbet til SKAT). 

Nogle fradragssatser på selvangivelsen 2010, vedr. rejser, udstationering, sejlads, 

øvelse, skoleophold m.v. 

Tjenesterejser 

under 28 dage 

Udstationering 

efter 28 dage 

Sejlads når 

besætningsmedlemmerne 

er på 

selvforplejning 

Skoleophold 

hvor der ikke 

ydes T + D 

Sejlads og 

øvelse hvor der 

ydes fri kost 

Der kan skattefrit 

udbetales 

Søværnet udbetaler 

Fradrag pr. dag Fradrag pr. time 

455,00 390,00 65,00 2,70 

455,00 292,50 162,50 6,77 

455,00 123,00 

+ 117,00 

455,00 123,00 

+ 117,00 

215,00 8,96 

215,00 8,96 

113,75 117,00 Ingen fradrag Ingen fradrag 

FÆRØERNE OG GRØNLAND 

Kostgodtgørelsen ved tjeneste på Færøerne er 153,75. 

Kostgodtgørelsen for Grønland er 75 % af grønlandske dagpenge. 

Beløbet skal indføres i selvangivelsens rubrik 53, øvrige lønmodtagerudgifter. 

Fra 2010 er bundfradraget bortfaldet, dog kan der maksimalt fradrages 50.000,- kr. 

NB. Der tages forbehold for trykfejl. 


25-års jubilarer 

SK ønsker hjertelig 

tillykke med 25 år i søværnet til 

g Jens Røgind h 

g Erland Krogsgaard Kramme h 

g Bo Lykke Jensen h 

Bo Lykke Jensen er en af denne måneds 

jubilarer. 

Han er 46 år og er bosat i København med 

sin kone og har en datter som går på Århus 

Universitet. 

Bo er oprindeligt uddannet tømrer, men 

efter endt værnepligt på Bornholm var 

der ikke noget arbejde at få i det civile, så 

derfor blev det søværnet, der kom til at 

være Bos arbejdsplads de næste mange år. 

I 1986 kom Bo på havet første gang – det 

var med den gamle HVIDBJØRNEN og 

sejladser med BESKYTTEREN blev det 

også til. 

d c 

Tømrer, kuttersejler, telegrafist og 

jubilar: Bo Lykke Jensen 

I 1987 blev Bo også kuttersejler, da han 

på skift sejlede med TULUGAQ og de nu 

hedengangne grønlandskuttere AGDLEK 

og AGPA. 

Efter en arbejdsulykke i 1996 måtte Bo 

desværre vinke farvel til sejlende tjeneste 

og er nu i flex-job på Søværnets Officersskole, 

hvor han går som materielassistent 

og laver forefaldende pedelarbejde. 

SK ønsker tillykke med jubilæet og håber på, 

tror på og ønsker Bo det bedste for fremtiden. 

d c 

13

14 


D. 15. november 1996 skulle vise sig at blive en 

skæbnesvanger dag for Bo Lykke Jensen. 

Bo sejlede dengang med kutteren Agpa og som 

så mange gange før, skulle der lægges til kaj, da 

skibet anløb Maniitsoq. 

Da Agpa nærmede sig kajen, var 

Bo klar til at springe fra skib til land 

for at tage imod trosser. Vejret var 

hårdt – med blæst, bølgegang og 

isdækkede omgivelser. 

Da skibet er ca. en meter fra kaj, 

springer Bo – som så mange 

gange før – fra skib og over mod 

kajen. Men i dét han sætter af, forsvinder 

dækket under hans fødder 

i en bølgedal og i et forsøg på 

at nå i land, glider han på den tilisede 

kajkant. Og lander i vandet. 

Mellem skib og kaj. 

Skibet er på vej ind mod kajen 

og Bo råber af sine lungers fulde 

kraft, mens han prøver at søge så 

tæt ind til kajen som muligt. Men 

for sent. Skibet er ikke til at stoppe, 

og det hamrer ind i Bo, der ligger 

i vandet, mast mellem kaj og 

skib. 

Imens chefen på broen desperat 

forsøger at manøvrere skibet 

væk, iler kolleger til og forsøger 

at skåne Bo ved at skubbe skibet 

fra kajen og stoppe fendere ned 

mellem skibssiden og bolværket. 

Men på grund af vindens og vandets 

pres, lader det sig ikke gøre 

med det samme og skibet kvaser 

Bo endnu to gange. Endelig får 

han kæmpet sig hen til en lejder, 

der fører op til kajen, men på det 

Ulykken i 

Maniitsoq 

tidspunkt er kroppen i chok og 

han er så kvæstet, at lemmerne 

ikke lystrer, mens han må ligge i 

det iskolde vand – knap ved bevidsthed. 

Skibet går endelig fri af bolværket 

og Næstkommanderende skynder 

sig ned ad lejderen, ned i vandet 

til Bo og forsøger at redde ham 

op på land. Men da har Bo mistet 

bevidstheden. Hans kolleger må 

skiftes til at holde ham i det minus 

fem grader kolde vand. 

Dykkerne på skibet når at rigge til 

og det samme med skibets gummibåd, 

men inden det når at blive 

sat i værk, lykkes det efter flere 

forsøg endelig at redde Bo op 

vandet ved fælles hjælp og kræfter, 

et reb og en bådsmandshage. 

I mellemtiden er en ambulance 

ankommet, og redderne får straks 

den bevidstløse Bo op på en båre 

og kørt ham til Maniitsoq Sygehus. 

Næste gang Bo rigtig kommer til 

bevidsthed, er tre uger senere. 

Han vågner op på Rigshospitalets 

intensivafdeling i Danmark. 

I mellemtiden er der sket meget. 

Hans hustru blev straks efter 

ulykken fragtet til Grønland, så 

hun kunne sidde ved sin mands 

Interview og tekst af 

Anja Poulsen og Bo Lykke Jensen 

side. Bo blev fra Maniitsoq fløjet 

til sygehuset i Nuuk og derfra til 

Danmark, hvor han gennemgik tre 

store operationer. 

Samtlige af Bos ribben var brækkede 

– nogle flere steder, kravebenet 

var brækket og havde løsrevet 

sig fra brystbenet, bækkenet var 

knust, hoften flækket og der var 

adskillige alvorlige indre skader. 

Hovedet gik dog heldigvis fri. 

Efter ulykken var der megen furore 

omkring skyld, ansvar, erstatning 

og hvad der ellers medfølger 

af langslidende sager og anklager 

i forbindelse med sådan en hændelse. 

Når man oplever en ulykke 

som Bos på nærmeste hold, er 

det nok papirarbejde og søgsmål 

der ligger én mindst på sinde, 

men heldigvis havde Bo sin fagforening 

– Søværnets Konstabelforening 

– i ryggen. 

Bo er en fighter og efter næsten 

to års sygemelding med stædig 

genoptræning, vendte han tilbage 

til søværnet – dog ikke i sejlende 

tjeneste. I stedet tog han et par 

kurser på CU, så han kunne blive 

omskolet til telegrafist. Det gik 

gnidningsløst og Bo gjorde derefter 

tjeneste i fire år ved Comcen 

Korsør, indtil kroppen ikke magtede 

det mere. 

Da det ikke så ud til, at der var så 

mange arbejdsmæssige muligheder 

i søværnet for en mand, som 

man af helbredsmæssige årsager 

helst ikke så på havet igen, kunne 

Bo selvfølgelig have søgt om invalidepension 

eller førtidspension 

og trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, 

men det kom ikke til at 

ske. 

I stedet søgte han om at få færre 

timer og da de søgte en til flex-job 

på Søværnets Signalskole søgte 

han og fik dette. Tre år efter skulle 

skolen flytte til Frederikshavn og 

han fik en stilling ved Søværnets 

Officersskole, der netop kunne 

opfylde de krav, der gør, at Bo kan 

klare jobbet, selv med de men han 

stadig døjer med efter ulykken for 

15 år siden. 

Problemet er bare, at selvom man 

er langtidsansat, bliver man ikke 

nødvendigvis tjenestemand med 

dertilhørende tjenestemandspension, 

for der er flere betingelser, 

som skal være opfyldt – betingelser 

som Bo på grund af fortidens 

hændelser ikke honorerer. ’Der er 

ikke noget, der binder mig til søværnet 

længere’, siger Bo, ’kun 

det, at det er mere stabilt med 

hensyn til fyringer. Derfor bliver 

jeg der.’ 


Konstabler føler sig snydt for 

tjenestemandsansættelse 

Enkelte konstabler føler sig snydt, når de ikke efter 

10 år med arbejdsmarkedspension kan blive tjenestemandsansat. 

Problemet kan opstå, fordi enkelte konstabler ikke 

opfylder tjeneste-, vandels- eller helbredskravet. 

Mange konstabler er simpelthen ikke klar over, at 

de skal opfylde tjenestlige krav, have en dadelsfri 

tjeneste de sidste to år inden tjenestemandsansættelsen 

og være helbredsmæssigt helt på toppen. 

Der er et betydeligt kommunikationsproblem. 

Konstablerne er simpelthen ikke tilstrækkeligt oplyst 

om ansættelseskravene til tjenestemand. 

Hvis en konstabel er langtidsansat til 60 år med 

arbejdsmarkedspension forventes det, at vedkommende 

overgår som tjenestemand efter 10 år. Har 

konstablen imidlertid været udsat for en arbejdsskade, 

så helbredskravet til tjenestemand ikke kan 

opfyldes, haft problemer i tjenesten eller f.eks. ikke 

kan deltage i internationale opgaver, kan tjenestemandsansættelse 

normalt ikke finde sted, men 

konstablen kan godt fortsætte med sin langtidsansættelse 

på overenskomst til 60 år. 

Krav til tjenestemandsansættelse for konstabler 

i forsvaret: 

Ansættelse som tjenestemand forudsætter, at vedkommende 

efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse 

er i stand til at bestride tjenesten i den 

pågældende stilling. 

Langtidsansat personel kan overgå til tjenestemandsansættelse 

efter 10 års langtidsansættelse i 

alt. I den 10-års periode skal tjenestefrihedsperioder 

på op til to år medregnes. 

Ansættelsen er betinget af, at den ansatte de seneste 

to år forud for ansættelsen til tjenestemand, 

har forrettet tjeneste, og at tjenesten har været forrettet 

tilfredsstillinde. 

Kilder: Tjenestemandsloven og FPTBST 562-0029 

Af Hans Frederiksen 

15

16 


FOTOSERIE ombygningen 

af Søløven 

Alle radar- og radioantenner er væk 

Broen / O-rummet i en noget skrællet udgave. Dørk og 

dæk er fjernet og alle C3-konsollerne er væk. 

Omkring maskinrum og bro er 10 cm. brandisolering og 

overalt er der malet med brandisolerende maling. 

En containerposition er fjernet fra agterdækket og en 

lejder bygget, så man kan komme den vej ned til rum H. 

Gad vide om man under ombygningen ikke har fundet en 

del ting, som UnderDørkDyret har hugget i de forgangne 

(næsten) 20 år. 

Kabyssen bibeholdes efter en omsiggribende brandisolering. 

Radiorummet bliver derimod indrettet til hospital. 

Ammunitionslasten deles så der agterst bliver kompressorer 

til dykkerluft og luftbank. Den forreste del skal 

stadig bruges som ammunitionslast, bl.a. til sprængstof, 

når der er undervandssprængning-kursus. 

I omladeren kommer der to vaskesøjler og omklædning 

for dykkereleverne. 

Fast besætning bliver på otte – den suppleres med fire 

fra dykkerskolen. Den faste besætning er chef, to MSsergenter, 

tre MS-gaster, en dæksgast og en kok. 


Flere fotos kan ses på www.maks.dk 

Der bliver bygget en dykkerlederhytte og et rum til 

tryktank. Desuden kommer der en galge til dykkerklokken, 

som er genbrug fra LÆSØ. 

Her kommer en ny luge til fordækket og lejderen på 

Monkey Island bliver derved overflødig. 

Bagbord sluse og chaff-dækket er fjernet. 

På fordækket kommer der to ankerspil mere, så skibet 

kan varpes på rette position sammen med de to agtre 

ankre. Desuden føres der ventilaton fra dykkerkompressorerne. 

Til brandbekæmpelse er der et watermistanlæg fra 

Danfoss-Semco: 

http://www.danfoss-semco.com/media/Sem-Safe_The_ 

Water_Mist_Fire_Fighting_System.pdf 

Rent teknisk kommer Søløven til at ligne en Flex – dog 

uden krigsmateriel. 

Til dykkerne er der to dykkerkompressorer med luftbank 

i forskibet og i containerpositionerne kommer der 

NITROX-kompressor og luftbank til det anlæg, HELIOXluftbank 

og agterst umbilical til slangedykkerne. 

Tekst: Kent Olsen og Anja Poulsen 

Fotograf: AP 

17

18 


blå 

den musling 

og den 

gyldne 

den pomfrit 

I løbet af de danske 

vintermåneder kan 

man godt få lyst til at drømme sig 

væk fra de uendelige dyner af grå skyer. 

Jeg søger selv ofte tilflugt i måltider indtaget 

under fjerne, mere farverige himmelstrøg. Her 

for nylig mindedes jeg et utroligt stemningsfyldt 

ét af slagsen. Det var hverken ekstravagant eller 

kostbart, men det var en unik oplevelse! 

For en del år siden var jeg på ferie med en 

barndomsven i byen la Rochelle ved den franske 

atlanterhavskyst. La Rochelle er en gammel 

havneby lidt nord for Bordeaux. 

Vi besøgte byen under den såkaldte francopholie-festival, 

hvor der spilles musik fra 

hele den fransktalende verden i hele byen. 

Da vore midler var beskedne, valgte vi at 

spise på en bistro ved den gamle havn. 

Moules frites var det billigste på kortet, så det 

tog vi. Det er blåmuslinger i egen sky med 

pomfritter. En klassiker i det franske køkken. 

Det blev et sublimt måltid, hvor alt faldt i hak. 

Sommeraftenen blev til nat over den maleriske 

havnefront, mens eksotiske kvinder nærmest 

svævede forbi og vi nød de lækre muslinger og 

iskolde fadøl. 

Et drømmemåltid for et par yderst modtagelige 

teenagere. Hver gang jeg dufter dampede muslinger, 

er det som om, jeg rammes af et intenst 

pust af hin sommeraftens maritime stemning. 

I Danmark har vi også muslinger. Endda store 

og flotte muslinger fra Limfjorden. Det er både 

en nem, billig og meget velsmagende spise. 

Jeg lavede dem for et par år siden til et madhold 

for modne herrer. Mange af dem havde aldrig spist 

muslinger før, men de var alle ret begejstrede. 

En sagde endda næste gang, at han havde lavet 

det til sin kone. ”Det blev den bedste aften og nat 

vi har haft længe”, fortalte han med et smil. Så 

det er bare med at komme i gang, der er intet at 

være bange for. 

Jeg er selv stor fortaler 

for at tilberede muslinger 

med et skvæt fløde. 

Det cremede passer afsindigt 

godt til muslingernes 

lidt jernagtige nuancer. 

Versionen, jeg bringer her, 

er via tilbehøret egnet til 

at blive lavet om vinteren, 

da den gør brug af årstidens 

grøntsager: porren 

til at give muslingerne friskhed og rodfrugter til at 

variere fritterne fra den traditionelle kartoffel. 

Moules normandes (4 personer): 

2 kilo blåmuslinger 

Lidt smør 

1 gulerod 

1 løg 

2 fed hvidløg 

Citronskal af ½ citron 

2 glas hvidvin/vermouth 

1 glas vand 

1 dl fløde 

2 porrer 

En stor dusk persille 

Salt, peber 

1) Muslingerne skylles grundigt under vand, 

eventuel tang, ”skæg” og alger fjernes. Vigtigt: 

de muslinger, der ikke lukker sig under den 

kolde vandstråle er døde, og de skal kasseres! 

2) Skær guleroden i tynde skiver, knus hvidløgsfeddene 

og skær løget i tern. Det hele sauteres 

blidt i lidt smør i en stor gryde. 

3) Så tilsættes vin, der koges lidt ind. Derpå i med 

fløde og vand. Herefter puttes også muslingerne 

op i gryden. 

4) Lad muslingerne åbne sig under låg ved god 

varme ca. 5 minutter. 

5) Porren skæres i tynde skiver på tværs og persillen 

hakkes groft. Begge dele kommes i gryden. 

Det hele vendes rundt et øjeblik. Smag suppen 

til. 

6) Servering: Kom muslingerne i store skåle med 

rigeligt suppe og server pommes separat på en 

tallerken. Muslingerne spises med fingrene og 

suppen med brød og evt. en ske. 

7) Der må slubres! 


Rodfrugter i ovnen: 

1 kilo blandede majroer, kartofler, selleri, persillerod 

Olivenolie 

1) Alle rodfrugterne rengøres og skæres i 

”pommes frites format”. 

2) Stykkerne pensles med olie og lægges på bagepapir 

i et enkelt lag. 

3) De bages i ovnen ved 220 grader til de er gyldne 

og sprøde (ca. 25 minutter). Kniber det med 

farven, så tag grillen i brug til sidst. 

4) Der må saltes! også ved bordet mens de er 

varme. 

I glasset: 

Enten et godt glas hvidvin med lidt syre såsom 

Riesling eller simpelthen et par iskolde pilsnere! 

Velbekomme 

Tekst og foto af Jonatan Leer 

jonatanleer@hotmail.com 

19

20 


Af Ole Strandberg 

Dansk Metals Maritime Afdeling 

(DMMA) og CO-Søfart 

Den 31. august 2010 vedtog medlemmerne i Dansk 

Sø-Restaurations Forening (DSRF), på en ekstraordinær 

generalforsamling, at fusionere med Dansk Metal. 

Forud var beslutningen vedtaget i både bestyrelse 

og på et repræsentantskabsmøde. 

Siden 1. juli 2005 har DSRF og Metal Søfart været 

tæt knyttet sammen i kartellet CO-Søfart, og som det 

blev udtrykt fra flere på generalforsamlingen den 31. 

august, så var det en lang forlovelsesperiode mellem 

en selvstændig afdeling i Dansk Metal og DSRF, 

som havde skabt den tillidsskabende baggrund for en 

egentlig fusion, og som nu har knyttet de to foreninger 

sammen i en fælles selvstændig 

afdeling i Dansk 

Metal. 

Forud for fusionsbeslutningen 

havde DSRF undersøgt 

mange muligheder 

for at komme videre, 

med et overordnet snævrere 

samarbejde mellem 

de forskellige faglige søfartsorganisationer,gennem 

udvidelse af kartellet 

CO-Søfart. Særlig har 

der været holdt mange 

møder med Søfartens Ledere 

(navigatørerne) og Maskinmestrenes Forening, 

inspireret af et tæt samarbejde der var etableret mellem 

foreningerne i et såkaldt fællessekretariat i slutningen 

af 1980'erne. Desværre led forhandlingerne i 

denne omgang skibbrud, uagtet det åbenlyst rigtige i 

at de små danske søfartsorganisationer indgår i en tæt 

alliance, som det også er sket i flere søfartslande rundt 

omkring os. 

Før 1. januar 2011 var vi fem originale søfartsorganisationer: 

Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, 

Sømændenes Forbund (del af 3F), Metal Søfart (del 

af Dansk Metal) og Dansk Sø-Restaurationsforening. 

Hertil kommer RBF (del af 3F), HK og FOA, som 

også organiserer søfarende i nærfarten, samt marinens 

faglige organisationer. Det giver ikke mange medlemmer 

i snit pr. organisation i et erhverv som omfatter 

stadig færre søfarende. 

På det tidspunkt det blev klart for DSRF at en egentlig 

samling af søfartsorganisationerne i et kartel, havde 

ringe eller ingen udsigter, begyndte overvejelser om 

en fusion med et større forbund at blive diskuteret 

og endevendt, og sat i relief til udsigterne for at fortsætte 

som hidtil, samtidig med at antallet af danske 

søfarende er støt faldende. Foreningen havde en stærk 

økonomi, og som formanden formulerede det, skulle 

man gifte sig mens man 

havde hår på hovedet og 

ikke når man lå og kravlede 

rundt i grøftekanten. 

Hvis man er attraktiv 

kan man også sætte 

dagsorden. 

Der blev på den ene side 

indledt forhandlinger 

med 3F og på den anden 

side med Dansk Metal. 

Særlig to forhold gjorde 

udslaget til fordel for fusion 

med Dansk Metal. 

For det første kunne vi i 

Dansk Metal fortsætte som en selvstændig enhed - og 

dermed også bibeholde og videreføre kartellet CO- 

Søfart, som efter 1. januar består af DMMA og Søværnets 

Konstabelforening. For det andet vejede den 

lange forlovelsesperiode med Metal Søfart tungt. Vi 

var godt og tillidsfuldt integrerede. 

Fusionsdokumenter blev underskrevet d. 10. januar 

2011 og er nu realiseret med tilbagevirkende kraft fra 

1. januar 2011. 

Det er to af fagbevægelsens gamle foreninger som nu 

er forsvundet fra det faglige landkort som i de store 

træk blev tegnet i 1890'erne: 

Dansk Sø-Restaurations Forening: 

Stiftet 1896 (nedlagt 1905 men genopstod igen i 

1907) 

Organiserer søfarende cateringpersonale (hovmestre, 

kokke, stewardesser, rederiassistenter i passagerrederier), 

samt cateringpersonale offshore. 

Oprindeligt bestod foreningens medlemmer udelukkende 

af hovmestre (høkere), og først i 1960 fik menige 

adgang og i 1962 kvinder adgang. 


Metal Søfart: 

Foreningens oprindelige medlemmer var søfyrbødere 

fra dampskibenes tid. Forsøg på foreningsstiftelse i 

1883, 1889 og 1893, men disse forsøg havde kun en 

holdbarhed på nogle få måneders tid. Holdbart stiftet 

i 1897. 

1976: Navneforandring til "Dansk Maskinbesætningsforbund" 

1981: Fusioneres ind i Dansk Metal og får navnet 

"Metal Søfart". 

Lang og kompleks kærligheds- og krigshistorie i relation 

til Sømændenes Forbund. Principielt organiserer 

foreningen i dag de faglærte skibsassistenter og Sømændenes 

Forbund de ufaglærte, men stillingskategorien 

er stort set den samme og der findes en række 

paralleloverenskomster. 

Frømandskorpset gennem 50 år 

– boganmeldelse 

Georg ’Putte’ Petersen, frø nr. 41, har taget initiativet til at 

skrive en bog i anledning af Frømandskorpsets 50 års jubilæum 

i 2007 og det er der kommet en pose blandede bolsjer 

ud af. 

Bogen består af 14 personlige beretninger om tiden i frømandskorpset 

– det gode ved det er, at man ikke behøver 

læse bogen fra ende til anden, men kan læse lidt hist og pist 

i bogen, uden at misse den store sammenhæng. Den længste 

beretning er 20 sider lang, og det gør det meget overkommeligt. 

De første beretninger er skrevet af de frøer, der var med, da 

det hele begyndte og man kan på den måde godt danne sig 

et billede af korpset og hvordan det har udviklet sig mht. materiel 

og logistik. Det bliver dog til tider et noget flimrende 

billede, da der i mange af teksterne bliver fortalt uvedkommende 

anekdoter, der ikke har den store betydning for den 

røde tråd i bogen. 

Billederne i bogen er fra private og Marinens Bibliotek og 

der er i bogen mange flotte og interessante fotos at kigge på. 

Desværre er de ikke kædet sammen med teksterne i bogen, 

og virker derfor mere som løsrevne fragmenter. 

Hvis du er interesseret i Frømandskorpset eller måske selv 

har været der, vil bogen måske være noget for dig. Du får i 

hvert fald 14 personlige beretninger med indblik i korpsets 

opståen og historie set gennem øjnene på de, der var der. 

Af Anja Poulsen 

Frømandskorpset gennem 50 år 

201 sider 

Forfatter Georg ”Putte” Petersen 

Pris 150,- (forsendelse 50,-) 

Køb gennem georghp@gmail.com 

21


Stuen i lejligheden er 

udstyret med designermøbler, 

ligesom resten 

af lejligheden. Tre dobbeltværelser, 

to badeværelser 

og altan er den 

rene luksus. 

Her ses det topmoderne 

lejlighedskompleks i 

Prag. På øverste etage 

ligger lejligheden, som 

man som medlem af SK 

kan leje sig til. 

Hvor skal ferien holdes i år? 

Hvis du mangler en idé til, hvor du vil spendere din 

ferie i år, var det måske en idé at tage en tur til enten 

Prag, Blåvand eller Kalundborg. 

Som medlem af SK kan du nemlig leje en dejlig ferielejlighed 

i Prag eller et sommerhus i Blåvand til en 

fornuftig pris. 

For at leje sommerhuset i Blåvand eller lejligheden i 

Prag er betingelsen, at man skal være forsikringstager 

i Tjenestemændenes Forsikring, hvorimod det 

ikke er nogen betingelse for at leje sommerhuset i 

Kalundborg. 

På maks.dk og co-sea.dk kan du se fotos, priser og 

hvornår det er muligt at leje sig ind.Tag et kig på nettet 

eller ring til kontoret, så hjælper vi med booking. 

SK på tur til tjenestestederne 

I dette nye år, 2011, planlægger SK en tur rundt 

til de forskellige tjenestesteder i både ind- og 

udland. 

D. 2. og 3. februar var turen kommet til Frederikshavn, 

hvor SK tog rundt og hilste på nuværende 

medlemmer samt forhåbentlig kommende 

medlemmer. 

Som vi ved, er det ikke altid lige til med planlægning, 

når der også er vagter og sejlplaner 

at tage højde for, men hold øje med maks.dk 

eller vores side på facebook – her vil blive opdateret, 

hvor i Danmark SK er at finde, når vi 

tager rundt. 

Hvis du og dine kolleger vil have besøg af SK 

på et givent tidspunkt, kommer vi gerne forbi 

og svarer på spørgsmål og fortæller om, hvad 

der måtte røre sig i søværnet for tiden. 

.......................................................................................................... 

Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening 

Fornavn(e):____________________________________ 

Efternavn:_____________________________________ 

Tjenestested/Enhed:______________________________ 

Gadenavn:_____________________________________ 

Postnummer:___________________________________ 

By:___________________________________________ 

MA nummer:___________________________________ 

CPR:__________________________________________ 

Kontonummer til PBS betaling 

Reg:______Konto:_______________________________ 

Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Allé 13, 2610 Rødovre. Indmeldelse kan også ske via www.maks.dk 

1. ESKADRE 2. ESKADRE 

FTM 

Karsten Nielsen 

tlf-tj.: 32 66 42 80 

mobil: 40 53 84 85 

kn@maks.dk 

1 ESK STAB 

Erland Kramme Krogsgaard 

tlf-tj.: 99 22 14 36 

THETIS 

Kim Jensen 

mobil: 20 89 14 03 

VÆDDEREN 

Peter Koch Møller 

mobil: 61 71 15 96 

HVIDBJØRNEN-B 

Jan Nolsøe Stenberg 

mobil: 00298 50 35 02 

TULUGAQ 

Niels Clausen-Nielsen 

mobil: 29 43 48 25 

KNUD RASMUSSEN 

Lars Rasmussen 

mobil: 21 40 82 25 

METTE MILJØ 

Jens-Peter Janum 

tlf-tj.: 41 30 99 15 

GUNNAR THORSON 

Benny Jacob Nielsen 

tlf-tj.: 41 30 99 05 

MARIE MILJØ 

Keld Kroman 

tlf-tj.: 58 30 85 93 

GUNNAR SEIDENFADEN 

Ole Lutz Jensen 

tlf-tj.: 58 30 85 92 

DIANA 

Nicolai Thomsen 

mobil: 22 52 32 25 

NAJADEN 

Jannik T. Larsen 

SKnyt - februar - 14. årgang - nr. 1 

Tillidsmænd og kontaktpersoner 

FTM / ABSALON 

Nicolai Mallng 

tlf-tj.: 99 22 22 71 

ESBERN SNARE 

Karl-Erik Andersen 

tlf-tj.: 99 22 22 63 

mobil: 21 82 26 06 

MAKRELEN 

Jonas Christensen 

tlf-tj.: 99 22 22 44 

mobil: 51 30 55 59 

OPLOG KORSØR 

TKA 

Søren Albertsen 

tlf-tj.: 58 30 81 00 

MOC N 

RESERVEPERSONEL 

MOC S 

Achim Jensen 

tlf-tj.: 56 94 24 00 

mobil: 60 60 21 66 

achim@privat.dk 

OPLOG FRH 

FTM 

Ib Skoubo 

tlf-tj.: 40 41 37 61 

ib@skoubo.eu 

MILITÆRPOLITIET 

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE 

FMT 

FTM 

Hans Philipsen 

tlf-tj.: 72 57 34 95 

mobil: 20 10 56 16 

hp@maks.dk 

SØVÆRNETS 

OPERATIVE 

KOMMANDO 

FORSVARETS 

PERSONELTJENESTE 

GRØNLANDS 

KOMMANDO 

SØVÆRNETS 

SERGENT- OG 

GRUNDSKOLE 

VÆRKSTEDSOMRÅDE 

BRØDESKOV 

CIS SQUADRON - 

FINDERUP 

FLYVEVÅBNETS OG 

SØVÆRNETS 

HELIKOPTORTJENESTE 

OBS 

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer 

Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til kontoret. 

22 23 

SØLØVEN 

Vacant 

VIBEN 

Morten Wallin Jensen 

mobil: 30 29 19 25 

FTM 

André Borre 

tlf-tj.: 58 30 83 66 

mobil.: 23 80 34 12 

COMCEN 

Michael Holm Jørgensen 

tlf-tj.: 58 30 81 00 

mobil: 28 51 89 53 

mhj@maks.dk 

FTM 

Peter Emborg 

tlf-tj.: 99 22 15 55 

mobil: 61 67 16 05 

MUS HELLEBÆK 

Jens Holm Hejlsø 

tlf-tj.: 49 70 90 43 

MUS FØLLESBJERG 

Laust K. R. Jensen 

tlf-tj.: 62 56 20 90 

Knud Rasmussen 

Mobil: 40 84 19 30 

COMCEN 

Ella M.B. Madsen 

tlf-tj.: 99 22 20 95 

RVA 


tlf-tj.: 99 22 11 08 

mobil: 40 75 35 15 

SLEIPNER 

Egon Andersen 

tlf-tj.: 99 22 22 35 

FIIN: OLSF-4300F 

Kørsels- og 

transportelementet 

Johnni Møllnitz 

mobil: 22 45 99 62 

jlm@mil.dk 

Lærlingekontakt 

Thomas Andreassen 

thomasand@live.dk 

KØBENHAVN 

Kasper Herand 

tlf-tj.: 32 66 42 05 

KØBENHAVN 

Olav Borre 

tlf-tj.: 32 66 45 00 

Vacant 

Teddy Ole Petersen 

tlf-tj.: 32 66 54 86 

Vacant 

Heini René Jensen 

tlf-tj.: 99 22 17 60 

Klaus Nørager 

tlf-tj.: 25 38 48 36 

klaus@mil.dk 

Kaj Friborg 

tlf-tj.: 89 25 52 91 

mobil: 40 58 81 80 

kf@maks.dk 

Jan Lyngsøe 

mobil: 25 51 18 88 

csw-e80ca011@mil.dk

id SKnyt nr.: 42857 -februar - 14. årgang - nr. 1 

24 

SKnyt – 

– er medlemmernes blad og vi 

forsøger at skrive om ting, der 

rører sig i søværnet og forsvaret 

i al almindelighed. Vi bestræber 

os på at lave et blad, der både er 

underholdende, vedkommende 

og informativt. 

Læserne af SKnyt – medlemmer 

som ikke medlemmer – har også 

mulighed for at udtrykke sig og 

komme til orde i bladet. Vi modtager gerne læserbreve, notitser eller 

andet. 

Desuden er alle er velkomne til at skrive en artikel, som ønskes trykt 

i bladet, men ønsker man af den ene eller anden årsag ikke at skrive 

selv, så tag kontakt til SKnyt og vi vil se på sagen og lave artiklen i 

samråd med den, der måtte ønske det. 

Artikler kan indeholde dagligdags oplevelser i søværnet, tilfredsheder 

eller utilfredsheder, noget sjovt, noget tankevækkende… du bestemmer 

selv. 

Er der noget i forsvaret, du ønsker belyst, så skriv en opfordring til 

SKnyt om at tage fat på det, og det vil blive behandlet. 

Har du fotos fra ture eller arbejdslivet i søværnet i al almindelighed, 

som du ønsker at dele med andre, er du også velkommen til at kontakte 

SKnyt, som vil kvittere med en lille gave, hvis vi trykker dine 

billeder. 

Fotos, artikler, noter, skriverier eller andet er velkomment – SKnyt er 

til for medlemmer og læsere, som Søværnets Konstabelforening er til 

for de menige i søværnet. 

Søværnets Konstabelforening 

Mose Alle 13, 2610 Rødovre 

Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 

sk@maks.dk - www.maks.dk 

Sekretariatet 

Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører 

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) 

Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 

2500 Valby 

Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 

minakasse@minakasse.dk 

www.min-a-kasse.dk 

Bestyrelsen 

Bjarne Krogh-Pedersen, formand 

Kaj Erik Friborg, næstformand 

Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem 

Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem 

Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm. 

Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm. 

Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem

Indhold___________ Et privatiseret forsvar? Nej tak! Leder - CO-SEA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?