Indhold___________ Et privatiseret forsvar? Nej tak! Leder - CO-SEA

6
SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1
faglige sager
og noter
Kommentar til faglige sager og noter
Vi er blevet bebrejdet fra arbejdsgiverside, at vi af og til er
for hårde i vores kritik eller for ensidige i vore synspunkter,
og bevares, vi kan da også tage fejl. Men det er til hver en
tid muligt for arbejdsgiveren at kommentere eller berigtige
i næste nummer af SKnyt, hvis der føles trang hertil.
Men tag ikke fejl, Søværnets Konstabelforening lægger
ikke stilen om, selv om vi møder lidt kritik eller bare fordi
der ryger en enkelt finke af fadet i ny og næ.
Vi fastholder stædigt og viljestærkt vores ret til at tale
medlemmernes sag og kæmpe medlemmernes kamp.
Vi vil altid gøre vort bedste for at leve op til vort slogan:
Vi tør det – vi gør det!
Formand Bjarne Krogh-Pedersen
Nedlæggelse af
VTS-afviserfartøj
Af Bjarne
Mørup
Olsen
Selskabet bag Storebæltsforbindelsen
ønsker at nedlægge afviserfartøjet, der
siden broen åbnede i 98, har været sidste
led i beredskabet, hvis et skib havde kurs mod en af
bropillerne.
Selskabet mener at den tekniske overvågning af skibstrafikken
kombineret med muligheden for at kontakte skibene
via AIS-systemet er tilstrækkeligt til at opretholde
sikkerheden omkring Storebæltsbroen.
Da det tidligere er hændt at sovende eller berusede
skibsførere ikke reagerer på opkald fra VTS-centralen er
universalløsningen fremover at lukke broen for trafik og
håbe på at det ikke får konsekvenser for dem der kører
på broen.
En nedlæggelse vil betyde at sikkerheden i Storbælt vil
være forringet da fartøjet har holdt fiskere og fritidssejlere
væk fra storskibsruten. Enheden har også løst miljøopgaver
og redningsopgaver.
Afviserfartøjet ejes og bemandes af søværnet, men Storebæltsforbindelsen
har betalt lønnen til det seks mand
store vagthold.
Nedlæggelsen får ikke ansættelsesmæssige konsekvenser
for da alle mand skulle være tildelt nye stillinger i søværnet.
Som udenforstående kan man godt få den tanke at her er
der alene tale om at Storebælts-forbindelsen har set en
god mulighed for, på bekostning af sikkerhed og miljø, at
spare mellem fem og syv millioner kr. årligt.
A/S Storebælt ejes af Sund & Bælt Holding som ejes 100
% af den danske stat. I 2009 havde A/S Storebælt et overskud
på ca. 60 mio. kr. efter skat.
Foto: Sune. – unavngiven soldat i Bosnien
Efterløn – hvad nu?
Debatten om efterlønsordningen fylder meget i medierne i
disse uger. Det er dog vigtigt at understrege, at Folketinget
hverken har vedtaget at afskaffe efterlønnen eller at ændre
efterlønsordningen. Det er alene regeringens forslag
om, at afskaffe efterlønsordningen der diskuteres.
På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at efterlønsordningen
vil blive ændret på denne side af et folketingsvalg.
Om efterlønnen afskaffes efter et folketingsvalg afhænger
af valgets resultat.
SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1
Erstatning til pårørende til soldater
dræbt i kamp
Arbejdsskadestyrelsen har efter behandlingen
af en sag ændret praksis for hvornår der kan
tilkendes særlig godtgørelse til pårørende efter
soldater som er dræbt i kamphandling.
Den nye praksis betyder at særligt nærtstående
pårørende til en soldat dræbt i kamphandling
har ret til en særlig godtgørelse, når dødsfaldet
er forvoldt ved forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Det vil sige, at ægtefæller og samlevere
kan være berettigede, ligesom hjemmeboende
børn eller forældre, som levede sammen med
deres nu afdøde barn, kan være berettigede.
Der er tale om en veldefineret kreds af pårørende,
hvor ikke alle personer i samme familie
nødvendigvis er berettigede. Betingelsen for at få den
særlige godtgørelse er, at man har haft en særlig tilknytning
til den afdøde. En afgørende faktor er, at man har
boet sammen med afdøde i perioden op til dødsfaldet.
Efter omstændighederne vil også andre end ægtefælle,
samlever, børn eller forældre kunne anses for omfattet af
reglen. Det forudsætter, at der har været et helt særligt
forhold mellem den pågældende og den afdøde. Det kan
for eksempel være en søster eller bror, der som voksen
i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den
afdøde.
(Kilde: Arbejdsskadestyrelsen)
Men på nuværende tidspunkt er efterlønnen altså hverken
afskaffet eller ændret.
Hvor meget har jeg til gode, hvis efterlønnen afskaffes?
Her kan du se, hvor meget du i januar 2011 havde indbetalt til efterlønsordningen, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis efterlønsordningen
afskaffes - eller hvis du fortryder dine indbetalinger til efterlønnen - kan du til enhver tid få flyttet det
opsparede beløb over til din egen arbejdsmarkedspension eller anden pensionsordning efter eget valg. Som reglerne er
lige nu, er efterlønsbidraget personlig ejendom.
Hvis du har indbetalt i de seneste 2 år:
Tilbagebetaling på 10.724 kr. før skat.
Den faktiske indbetaling i de 2 år er 10.344 kr. før skattefradrag.
Hvis du har indbetalt i de seneste 5 år:
Tilbagebetaling på 26.810 kr. før skat.
Den faktiske indbetaling i de 5 år er 24.708 kr. før skattefradrag.
Hvis du har indbetalt i de seneste 10 år:
Tilbagebetaling på 53.620 kr. før skat.
Den faktiske indbetaling i de 10 år er 46.476 kr. før skattefradrag.
Hvis du har indbetalt siden 1. april 1999, hvor efterlønsbidraget
blev indført:
Tilbagebetaling på kr. 60.568 før skat.
Den faktiske indbetaling siden 1. april 1999 er 51.552 kr.
før skattefradrag.
(Kilde: Min A-kasse)
Fakta om efterlønnen:
Regeringens forslag betyder, at forhøjelsen af efterlønsalderen
begynder fem år tidligere end aftalt i Velfærdsaftalen.
Efterlønsaftalen hæves med et halvt år om året fra
2014 til 2017.
Herefter hæves efterlønsalderen gradvist, indtil efterlønnen
er helt væk i 2034.
Personer på 57 år og ældre kan gå på efterløn helt som i
dag. Og der sker heller ingen ændringer for personer, der
allerede er gået på efterløn.
For 55- og 56-årige er efterlønsperioden uændret 5 år,
men de kan først gå på efterløn lidt senere end i dag.
For 45- til 54-årige er efterlønsperioden mellem 1 og 4 og
et halvt år, og de kan først gå senere på efterløn.
Personer under 45 år kan ikke gå på efterløn.
Kilde: Finansministeriet
7