Det kompakte hus åbner sig mod vest, hvor murværkets forløb på næsten grafisk vis understreger det delikate spil mellem inde og ude. Den præcise rumdannelse skaber dialog mellem balkonen på første sal og den overdækkede terrasse i stueplan. ELEGANCE OG KOMPROMISLØS KVALITET SOM ET DYREBART, JAPANSK SMYKKESKRIN PLACERET I ET FORSTADSKVARTER: SÅDAN OPLEVES VILLA LINARI, DER PÅ YDERSIDEN FREMSTÅR I ROBUSTE, NÆSTEN GROVE KOLUMBA STEN, MENS DET INDRE UDGØRES AF DELIKATE MATERIALER, LAKEREDE FLADER OG MASSER AF HI-TECH. MODSÆTNINGER MØDES OG BOLIGKULTUR OPSTÅR. AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER En to meter høj mur i haven, også beklædt med Kolumba, integrerer en grill og anvendes desuden til opbevaring af brænde og haveredskaber. 6| Det er altid spændende at se arkitektoniske fortolkninger af en arketype som villaen, og i tilfældet Villa Linari er det endda rigtig interessant. På en stille villavej i det vestlige Hamborg ligger det helt nye hus, som på den ene side falder meget godt ind med den øvrige arkitektur i området, og på den anden side er radikalt anderledes i sit udtryk. Kvarteret er præget af bundsolide, herskabelige rødstensvillaer af den pænt store størrelse, som alle er op imod 100 år gamle. Her arvede arkitekt Thomas Dibelius’ bygherre et hus, der dog var temmelig nedslidt og forfaldent. Løsningen blev at rive ned og bygge nyt, selvom det skabte en vis modstand blandt naboerne, og kommunens krav til nybyggeriet var følgelig, at det ikke måtte skille sig alt for meget ud. Villaen holder derfor samme højde som de andre huse på vejen og er opført i tegl, men derefter hører ligheden op. Husets 470m 2 er fordelt på 3 etager foruden den 270m 2 store kælder med plads til fem biler. Bygherren er industriel designer og perfektionistisk, helt ned i detaljen. Han ønskede et modernistisk hus med fladt tag, og resultatet er en teglbeklædt kube. For at skabe en dialog mellem gammelt og nyt, som Thomas Dibelius udtrykker det, og for at associere til områdets øvrige huse, der alle har høj rejsning, er den øverste etage i Villa Linari gjort en anelse smallere. Således opnås den visuelle effekt af taghældning og fladt tag på samme tid. Desuden er husets ydre form holdt ret stramt i udtrykket, og sammen med brugen af tegl glider det klassiske og det moderne sammen i en ganske fin blanding. Konstruktionen består af en indermur i beton og en ydre skal af murværk med 150mm isolering imellem. Om valget af Kolumba siger Dibelius: »I Tyskland finder man ikke mursten med Kolumbas æstetiske kvaliteter og format, og de horisontale linjer er netop vigtige for facadeudtrykket. På tegnestuen havde vi foretrukket en lysere Kolumba, som den Peter Zumpthor brugte i Köln, men bygherren ønskede en mørkere sten. Vi valgte den mørke Kolumba K58 og bad teglværket fremstille stenene med Planer, stue 1. sal, 2. sal. De japanske associationer – som huset er fuldt af – understreges af det eksakte haveanlæg med bonsai-lignende buske. et ekstra farvespil i guldgult og et ekstra tilslag af sand, som gør murværket levende og varieret. For at forstærke det mørke indtryk valgte vi en antracitgrå mørtel. Huset har et svagt rødbrunt skær i sollys, mens det i dunklere lys virker mere gråligt. Det er en dyrere, men meget skønnere løsning at bruge Kolumba, og det var vores bygherre helt enig i.« Huset stod færdigt i december 2011 og er yderst stramt indrettet, helt i hvidt, med blandt andet italiensk kalksten, udspartlede vægge, højglanslakerede kridhvide døre og skabe, samt gulve og trappetrin i hvidpigmenteret egetræ. Der er halogen downlights og skjulte LED belysninger mange steder i huset og delikat finish overalt. Der ses enkelte, markante kunstværker, foruden store fladskærme i alle rum, vinkælder og sauna, samt et udekøkken bagest i haven – også muret op i Kolumba-sten. Bygningen opvarmes – og afkøles – af et geotermisk anlæg, der består af otte boringer i 96 meters dybde. Et rørsystem i gulvene sørger for varme om vinteren og kølighed om sommeren, og der er derfor ikke installeret aircondition. Tre-lags vinduer og kaminen giver deres bidrag til et behageligt indeklima. Det tog et år at tegne og to år at bygge huset – og der er ikke indgået et eneste kompromis. Villa Linari, Hamburg Bygherre: Dipl.-Ing. Oec. Rainer Diersche Arkitekt: Dibelius Architekten Entreprenør: WP Weber Poll Ingenieurbüro für Bauwesen Mühlenkamp Ingeniør: Energiehausingenieure Planungsgesellschaft für Gebäudetechnik Landskab: Dibelius Architekten Sten: K58 Fotos: Anders Sune Berg Villaens facade mod gaden, længdesnit.
Bygherre og arkitekt Thomas Dibelius valgte at få Kolumbastenen leveret i en specialproduktion med øget indhold af både gult ler og tilslag af sand. > Trappen til førstesal er beklædt med egetræ og løber langs en væg af brudt kalksten. Kunstværket i hallen er udført til stedet af Hamborgkunstneren Andrea Anatas. Pejsen udført i Kolumba bryder stuens dobbelthøje glasfacade som et element, der forbinder det ydre murværk med husets indre. I indgangspartiet danner den markante Kolumba en spændingsfyldt kontrast til de spinkle glasfacadeprofiler af aluminium og til de hvide kalkstensfliser, der danner belægning både inde og ude. |7
Change language