Grundvandsforhold

tyder, at grundvand oppumpes i det pågældende dybdeinterval og dermed det specifikke
magasin.
Markvanding er en betydende faktor med hensyn til vandløbs- og grundvandsstrømning
i sommerperioden og Ringkøbing Fjords vand- og stofbalance generelt. Op til 20 % af
grundvandsdannelsen går til markvanding i tørre år. Der er foretaget en detaljeret beregning
af markvandingsbehov helt ned til dagsniveau, og der er inkluderet 3594 markvandingsboringer
fra Ringkøbing, Ribe og Vejle amter. Det beregnede markvandingsbehov
(ved hjælp af DJFs SKEP DAISY model) varierer mellem 51 og 96 mm/år
afhængigt af klima.
Drænforhold
Drænafstrømningen udgør størstedelen af afstrømningen i vinterhalvåret og er dermed
ikke alene afgørende i forhold til simulering af vandløbsafstrømningen, men også dominerende
i forhold til nitrattransporten til vandløb. Det er afgørende dels at beskrive
generering af drænvand på drænede arealer i tid og sted, dels at bestemme hvilken vandløbsstrækning,
der modtager drænvand fra arealerne. Tilledningen af drænvand enten
direkte til vandløb eller via lavtliggende arealer langs vandløbet vil have betydning for
den potentielle stofomsætning. Det er i modellen antaget, at drænvand som hovedregel
drænes til nærmeste punkt i vandløbssystemet ved gravitation eller pumpning, (pumpelag).
Med et forholdsvist vidt forgrenet vandløbsnetværk indeholdt i overfladevandsmodellen
dræn til nærmeste vandløb ikke at adskille sig væsentligt fra topografisk styret
afstrømning.
I bestemmelse af arealer, der kan anses for drænede, er der set bort fra detaljerede
drænkort fra enkelte drænprojekter. Kortene er ikke komplette opdaterede eller tilgængelige
for store oplande, og i stedet er arealanvendelsen brugt som indikator. Først og
fremmest af hensyn til jordbearbejdning i foråret er langt hovedparten af landbrugsområder
drænede, hvis der er behov for dræning. Derfor er der forudsat dræning fra alle
landbrugsområder og byområder, hvis grundvandsstanden på det aktuelle tidspunkt i beregningen
ligger over den specificerede drændybde (Figur 4.2).
Parametrisering
Nøgleparametrene i oplandsmodellen er hydrauliske ledningsevner (vertikalt og horisontalt)
samt magasintal. Som udgangspunkt er parametrene fastlagt ud fra en overordnet
zonering, den konceptuelle geologiske model, en fast anisotropi faktor og brede intervaller
for erfaringsværdier gældende for sand (10 -4 – 10 -2 m/s) og ler (10 -9 – 10 -6
m/s). viser, hvilke intervaller for ledningsevner, der er anvendt i den kalibrerede model.
Det bemærkes, at ledningsevnerne i det øvre moræneler har større spredning end de øvrige
lag, hvilket skyldes at laget reelt beskriver både bakkeøer og deciderede sandede aflejringer
i overfladen.
G:\personlige\MSL\Peter Rand\54411-Grundvand-rap.doc 9 DHI