Grundvandsforhold

Tabel 4.1 Ledningsevner for grundvandslag i den kalibrerede Ringkøbing Fjord oplandsmodel.
Layer no. Lag betegnelse Horisontal ledningsevne [m/s] Parameter distribution
1 Øvre moræneler 1e-7 - 1e-4 Zoneret
2 Kvartært sand 1e-4 - 1e-3 Fuld distribueret
3 Mellem ler 1e-4 -1e-6 Zoneret
4 Kvartær sand 1e-3 - -1e-4 Fuld distribueret
Der er anvendt en fast anisotropifaktor (Kh/Kv =10) til bestemmelse af magasinernes
vertikale hydrauliske ledningsevner samt et fast magasintal for hvert lag.
Drændybder specificeres som input til modellen og regulerer ved hvilken grundvandsstand,
drænafstrømning starter (stigende grundvandsspejl) og ophører (faldende grundvandsspejl).
Det er vigtigt at understrege, at dræn i modellen på større skala dækker
over en samlet drænafstrømning fra et beregningselement (her 500 m x 500 m) og derfor
relateret til fysiske forhold både dækker overfladenær afstrømning og herunder
vandafledning via drænrør, strømning i opstrøms grøfter og højere ordens grene af
vandløbssystemet, samt potentielt afstrømning fra afgrænsede befæstede arealer, der ikke
er selvstændigt repræsenteret på den givne skala (spredt bebyggelse, veje m.m.).
Princippet om ”dræning efter behov” betyder, at den aktuelle grundvandsstand styrer
hvor der genereres drænafstrømning og aktive drænområder vil typisk være beliggende i
lavtliggende områder langs vandløbene, hvorimod højere beliggende jorder med større
dybde til grundvandsspejlet ikke genererer drænafstrømning.
Det overordnede mønster med hensyn til hvor drænafstrømning forekommer (Figur 4.3)
viser en sammenhæng mellem lavbundsområder (okkerpotentielle områder) eller pumpelag
og dræning. Der genereres ingen eller meget begrænset drænafstrømning fra det
højtbeliggende terræn i opstrøms dele af vandløbsoplandene, hvorimod grundvandsstanden
på lavtliggende arealer langs vandløbene og langs Ringkøbing og Stadil Fjorde
vil give anledning til betydelig dræningafstrømning. I oplandets sydøstlige hjørne (opstrøms
dele af Omme Ås og Brande Ås oplande) samt i opstrøms del af Vorgod Ås opland
genereres også en betydelig drænafstrømning. Disse områder er sammenfaldende
med en stor tæthed af lavbundsområder og landbrugsområder jævnfør amternes GIS temaer
for okkerpotentielle områder og markblokkort.
G:\personlige\MSL\Peter Rand\54411-Grundvand-rap.doc 11 DHI