v - Rosekamp

350
med c. 14,000, mest fattige Arbejdere. I kirkelig Henseende
var Sundby ligesaa forsømt og opløst som i sanitær. Da
Kirken var færdig, blev vor Bolig flyttet ned ved Siden af
den, og her ventede nu min Mand et kolossalt Arbejde. Tidlig
og silde vandrede han om i dette Kaos om Hverdagene, og
han kendte ikke Hvile om Søndagen. Der var ofte 15—16
Børn at døbe, store Altergange, og 10 å 12 Brudevielser var
ingen Sjeldenhed." (1. c, S. 143 f.). Søgte efter Opfordring
af Beboerne Vamdrup, hvor der var stærkt kirkeligt Røre
baade af Indre Mission og Grundtvigianismen, der havde sit
Foregangssted paa Askov Højskole. „Disse bevægede kirkelige
Forhold gav ikke min Mand den Ro og Fred, som han
i saa høj Grad trængte til. Hele hans Sind var anlagt for
de stille Studier, som han ikke kunde undvære; men store
Skarer baade af Studerende og af Lægfolk var dengang grebne
af en „Missionslrang" imod Rationalismen — alle vilde „forkynde".
Min Mand, der helt igennem var et Barn af sin Tid,
gik det ligesaa, og uagtet han ved sine fremtrædende Evner
som Lærer var som skabt for en Lærestol ved Universitetet,
havde han dog valgt Præstegerningen. For dog at faa Tid
til sine Studier, benyttede han nu Nætterne for at erstatte
den Ro, som han aldrig fik om Dagen, hverken i Sundbyerne
eller her. Overanstrængelsen blev stadig den samme.
Han hørte nærmest til det pietistiske Parti, det, der havde
stiflet „Kirkebladet" med Elmquist og Th. Rørdam som
Førere; men han saa dog baade med Forstaaelse og Sympathi
paa Grundtvigianismen. I Vamdrup sluttede ogsaa begge Partier
sig til ham. Han var en Fredens Mand, og hans hele
Hu stod til at forlige, for at de stridende Parter ikke skulde
bringe Forargelse til de Vaklende. Hele hans Personlighed
virkede stærkt paa hans Omgivelser." (1. c, S. 167). Provst
for Anst, Malt og Slaugs Hrd. 1. Dec. 79. „En Begivenhed
indtraf, der optog alle Partier og bragte end mere Liv i de
stærke Strømninger, nemlig Missionær Børresens Ankomst
hertil fra Santhalistan. Fra Askov havde man
især Bud efter ham, og det blev ét af hans Hovedkvarterer
under hans Ophold her i Landet; men Pietisterne sluttede
sig ogsaa begejstrede om hans varme, barnlige Forkyndelse,
saa at der paa dette Punkt ikke var Tale om Partideling." (1.
c, S. 172). „I Begyndelsen af 1881 blev der holdt Møder rundt
om i Landet, især af den begavede og begejstrede Pastor
Leth fra Middelfart, og der blev agiteret for den Friheds-