v - Rosekamp

392
15. 9. April 1896. Hans Jensen Møller, f. 22.Juni
1866 i Bodilsker, S. af Gaardejer Sandemand Niels Hansen
M. og Ane Kirst. Hansen. St. Rønne 85, Kand. i Jan. 91 1.
(l.*-l.), uord. Medhj. Vejby-T. Sommeren 91, Sgpr. Frederiks-K.
12. Sept 91, ord. 23. Sept, har i Bornholmske Samlinger
skr. Smaatræk af Bornholms Flora I-III; g. 1. Dec. 91 i
Brændekilde m. Julie Frederikke Jørgensen, f. 29.
Okt. 62 i Kbh. Farbroder Lægprædikanten og Sektstifteren
Chr. M. Se Stud. fra 85.
Vestervig og Agger med Kapel paa Thyborøn.
Refs Herred. Thisted Amt, Aalborg Stift.
(Kapellet paa Thyborøn indviedes 8. Nov. 1908).
Sognepræst
21. 24 Maj 1876. Andreas Christian Biis-Lowzon.
f. 12. April 1827 paa Semgaard v. Ribe, S. af Gaardejer
Jens Biis og Ane Magd. Jacobsen . St Ribe 47, blev ved
Etatsraad, Raadmand Chr. Riis-Lowzons Død 29. Aug. 49
Besidder af det Lowzonske Fideikommis (Basnæs, opr. 788
Tdr. Hartkorn, der er substitueret med en Fideikommiskapital
paa 85,700 Kr.), Kand. 22. Juni 55 h. 1 (l.-h.), stud. 56
véd Universiteterne i Berlin, Halle og Heidelberg, pers. "Kapl.
Emmerlev, Slesvig 8. Jan. 57, ord. 21. Jan., 2. Kompastor
Læk, Tønder Provsti 15. Maj 58, afsat af Tyskerne 64, entl.
28. Okt. s. A., Medl. af Bigsraadets Folketing for Bibekredsen
30. Maj 65, stemte for Bevisionen af 5. Juni Grundloven,
faldt sst. 4. Juni 66 ved Valget til Bigsdagens Folketing, Højskoleforstander
i Brørup 69, Sgpr. Tømmerby-L. 19. Aug.
72, f 14. Sept. 96 i Vestervig af en Underlivssygdom. »Under
sin Embedstid i Sønderjylland var B.-L. bekjendt for sin
Iver i Danskhedens Tjeneste og var derfor hadet af Hjemmetydskerne.
Endnu efter Fredsslutningen tog han ikke sjældent
om Søndagen over Grændsen og holdt dansk Gudstjeneste i
private Hjem i de vestlige Sogne.« (Thisted Amtsavis 15.
Sept. 96). »Hans Forkyndelse var lige langt fra Indre Mission
og den grundtvigske Belning, som han begge kæmpede imod,
naar Lejlighed gaves, og hans Prædiken var for Folk, der
ikke gik i nogen af disse Betninger, meget interessant for
det meste. Han var meget paapasselig i sin Præstegjerning,
navnlig ved Sygebesøg, og ved Sygesengen var han særlig
afholdt. Var der Smalhans til Huse tilligemed Sygdommen,
stod Præstens Pung altid aaben. og han gav af et godt