BF 2004-04.indd - Gentofte Bibliotekerne

Bib forum
for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt
TEMANUMMER OM KOMMUNALREFORMEN OG BIBLIOTEKERNE
Formidling på tværs af medierne i Gentofte
Når brugerne betjener sig selv – hvad skal vi så lave?
BIB•LAB kataloget for 2OO5 er nu på gaden
Kommunalreformen og bibliotekerne
- Jægerspris
- Frederikssund
- Helsinge og Græsted-Gilleleje
En jyde kommer til byen!
Visioner for fremtidens bibliotek December 2OO4

BIBforum
Af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk
Kommunalreformen
Dette nummer af BIBforum er præget af den for-
satte debat og arbejde med den kommende struk-
turreform. BIBforum har i dette nummer bedt 4
biblioteksledere om deres bud på konsekvenserne
af kommunalreformen for deres bibliotek
og brugerne.
Vi har bedt bibliotekslederne fra henholdsvis
Græsted-Gilleleje Bibliotek, Helsinge Bibliotek,
Frederikssund Bibliotek og Jægerspris Bibliotek
om at svare på en række identiske spørgsmål, som
alle har til hensigt at give en pejling af, hvordan
kommunalreformen og de igangværende forhandlinger
herom, påvirker virkeligheden og debatten
på bibliotekerne.
Og virkeligheden ser på trods af svære og
alvorlige overvejelser lovende og spændende ud,
ifølge artiklerne. De afspejler biblioteksledere,
som ser mulighederne i et samarbejde med et eller
flere biblioteker, men som samtidigt vil kæmpe for
lokal identitet og forankring i personalegruppen.
Artiklerne giver også et billede af, at der allerede
er gang i det uformelle samarbejde på forkanten
af reformen. Samarbejder som er skabt af
biblioteksledere, som påtager sig det ansvar, som
er pålagt alle aktørerne i kommunalreformen – at
skabe og påvirke biblioteksudviklingen under de
givne betingelser.
Biblioteksledermødet i november var en temadag
om kommunalreformen og bibliotekerne.
Oplægsholderne seniorforsker Svend Lundtorp
og Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge,
havde sammenfattet disse råd til bibliotekslederne
i forhold til de kommende sammenlægninger:
• Brug kommunesammenlægningen konstruktivt
i forhold til organisationen. Lad være med at
kopiere den gamle organisation, tænk i stedet helt
forfra: Hvordan organiseres et moderne bibliotek i
dag mest hensigtsmæssigt.
• Formuler selv visionen for det nye sammenlagte
bibliotek, i samarbejde med personalet og andre
ressourcepersoner – andre bibliotekschefer, kulturchefer
etc.
• Få maksimal politisk opmærksomhed i processen
– skab nye gode tilbud til borgerne
BIBforum vil i de kommende numre forsat følge
og sætte fokus på den aktuelle udvikling i forhold
til kommunalreformen via artikler fra brændpunkter
i debatten.
Karenstid på udlån af musik
Så kom det længe ventede og frygtede udkast til
bekendtgørelsen om karenstid på musik, som forventes
at træde i kraft den 1. januar 2005.
Ifølge den nye bibliotekslov skal materialerne
være ligestillede og der skal fortsat lægges vægt på
aktualiteten i valget af materialerne. Intentionerne
med den nye lov var at ligestille borgere, der
inspireres af musik og andre medier, med borgere,
der foretrækker det boglige medie. Det er vist ikke
for meget at sige, at den nye bekendtgørelse ikke
understøtter lovens intention.
Her er ikke tale om kulturpolitik, hvilket ministeren
også klart giver udtryk for i sine udtalelser,
hvor han kalder karenstiden: ”En håndsrækning til
musikbranchen” – ” som skal stimulere salget og
mindske piratkopieringen”.
Ingen kan jo være uenige med ministeren i at
hindre ulovlig kopiering, men i stedet for at tænke
gammeldags og traditionelt med forbud, ville det
være en bedre strategi, hvis Kulturministeren
sammen med branchen og bibliotekerne i fællesskab
udforskede og afprøvede de nye muligheder
for lovlig digital distribution og formidling via
nettet.
De første spæde skridt er taget, idet 110 biblioteker
har påtaget sig at formidle musikken fra
Phonofile via Bibliotekernes Netmusik, og med en
sådan opbakning fra de kommunale biblioteker til
et tilbud, der ikke fuldt ud lever op til bibliotekernes
krav om kvalitet, vil det være yderst sandsynligt,
at biblioteksverdenen også vil bakke op om at
yderligere tiltag.
Idéen bag bekendtgørelsen er altså ikke kulturpolitisk,
men et forsøg på at komme piratkopiering
til livs. Men der er jo ingen undersøgelser, der
påviser en sammenhæng mellem udlån af musik
cd’er og piratkopiering. Til gengæld dokumenterede
en hollandsk undersøgelse helt tilbage i
musik-cd’ernes barndom i begyndelsen af 90’erne,
at de borgere der låner musik og er de samme borgere,
som køber musik. Med baggrund i ovenstå-
2 3
ende må det være et rimeligt kulturpolitisk krav,
at denne karensperiode vurderes efter et år med
udgangspunkt i fastsatte succeskriterierne for et
mersalg og mindre ulovlig kopiering.
Indførslen af karensperioden vil især få betydning
for de musikgenrer, som tiltaler vore yngre
brugere, og da musik samtidig i høj grad er deres
medie, kan vi frygte et væsentligt fald i de unges
benyttelse af bibliotekerne. Forhåbentlig vil vi om
et år kunne bevise, at karensperioden ikke medførte
et markant større salg af musik-cd’er eller
et tilsvarende fald i ulovlig kopiering, og så må vi
håbe på, at vi atter kan fungere også som ungdommens
biblioteker.

Uddannelsesbibliotekerne og
lokale kørselsordninger
Af stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk og
vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk
I Danmark har vi et unikt og meget fleksibelt lånesamarbejde
mellem alle folke-, uddannelses- og
forskningsbiblioteker til stor gavn for alle biblioteksbrugere
uanset geografisk tilknytning. Med
bibliotek.dk har vi også fået et udstillingsvindue,
som præsenterer det samlede udbud af materialer
for vores brugere.
1. januar 2004 blev den nationale kørselsordning,
som understøtter bibliotek.dk, etableret og
generelt må man sige, at det er en stor succes.
Tilbagemeldinger fra de deltagende biblioteker, er
lutter lovord. Her er både tale om hurtige leveringer,
sparede portoudgifter samt sparet tid i forbindelse
med ind- og udpakning af postforsendelser,
vejning, frankering, udskrivning af labels m.m.
Biblioteksstyrelsen har meldt ud, at uddannelsesbibliotekerne
foreløbig ikke skal betale for at
deltage i den nationale kørselsordning, men hvis
de ønsker at indgå i den regionale kørselsordning
kan der indgås en aftale med knudepunktet.
Alle uddannelsesbiblioteker i Københavns og
Frederiksborg Amt er blevet tilbudt at deltage i
kørselsordningen, men indtil videre har kun 5
ud af 48 mulige uddannelsesbiblioteker valgt at
tilslutte sig ordningen. Der kan være flere forskellige
årsager til, at de øvrige uddannelsesbiblioteker
ikke ønsker at deltage i kørselsordningen, men
pris og antal interurbanlån er nok de væsentligste
faktorer.
Centralbibliotekerne har meddelt uddannelsesbibliotekerne,
at centralbibliotekerne fra 1.
oktober 2004 ikke længere sender materialer med
posten til uddannelsesbibliotekerne. Hovedparten
af uddannelsesbibliotekerne er oprettet som lånere
ved det lokale folkebibliotek og centralbibliotekerne
opfordrer derfor uddannelsesbibliotekerne
til at bestille materialer ad denne vej. Samtidig
kan det enkelte folkebibliotek indgå en lokal aftale
om kørsel til uddannelsesbibliotekerne i kommunen.
Gentofte og Hillerød arbejder i øjeblikket på et
tilbud med en ugentlig kørsel i 40 uger om året.
Prisberegningerne baserer sig på den model, som
Biblioteksstyrelsen benytter i forbindelse med
den øvrige kørselsordning. Den årlige betaling
for ovenstående kørsel vil, afhængig af kilometerafstand,
beløbe sig til ca. 3.000 kr. Det skal dog
bemærkes, at denne kørselsaftale kun omfatter
materialer, som findes på det lokale bibliotek, som
aftalen er indgået med. Hvis uddannelsesbiblioteket
ønsker, at få materialer fra andre biblioteker
end det lokale bibliotek, skal de tilmelde sig den
regionale kørselsordning.
Dagligdagen vil være meget lettere for alle
biblioteker, hvis alle deltagere i interurbansystemet
i Danmark er direkte tilknyttet
kørselsordningen, og samtidig vil et
tættere samarbejde mellem uddannelsesbibliotekerne
og folkebibliotekerne,
både på kørselsområdet
men også på
andre områder, være
til gavn for vore
fælles brugere.
4 5

Formidling på tværs af medierne i Gentofte
Af materialevalgskonsulent Inge Sørensen, ins@gentofte.bibnet.dk og bibliotekar Ulla Simons,
us@gentofte.bibnet.dk
Gentofte Bibliotekerne har i de sidste 2 år løbende
haft interne kurser, der har opgraderet bibliotekarernes
viden inden for enkelte emneområder, det
være sig musik, licenser, fantasy, chick-litt, børnekanonen,
lovstof etc.
I efteråret 2004 har vi besluttet at fokusere
meget på formidling på tværs af medierne inden
for emneområderne. Vi oplever, at mere og mere
information kommer enten på gratis hjemmesider
eller i licensform. Hvad skal vi så have stående
tilbage på hylderne? Hvad skal indkøbspolitikken
være, f.eks. for overordnede referenceværker eller
meget benyttede håndbøger? Skal der købes en del
mindre bøger inden for områder, der er ligeså godt
belyst eller bedre af webudgaver? Rent økonomisk
kan vi ikke fortsat både betale for licenser og det
samme materiale i bogform.
I Gentofte har vi besluttet, at fagreferenterne
overfor kollegerne skal perspektivere udviklingen
inden for de enkelte emneområder via vores formidlingsmøder.
Så vi begyndte med at se på gruppe 61. Her er
der købt en del pjecer/mindre bøger om diverse
sygdomme, der belyses ligeså godt via Netdoktor.dk
eller andre portaler, skal vi fortsætte med
det? Vi så på de trykte håndbøgers ajourførthed i
forhold til det, der ligger på nettet. Og hvordan er
disses tilgængelighed og brugervenlighed. Vi var
rundt om lægemiddelkataloget, lægeforeningens
vejviser m.v. Vi så på hjemmesider som f.eks.
www.klininfo.dk, www.netdoktor.dk, www.sygehusvalg.dk,
www.lk-lkonline, www.medlineplus.
gov etc.
Udgangspunktet for formidlingsmødet var og
er naturligvis, hele tiden at belyse områder, som
lånerne interesserer sig for.
Efter mødet var der stor enighed om, at dette er
noget vi fortsætter med. Næste gennemgang bliver
litteraturhistorie og anmeldelser, hvad har vi, hvad
findes på nettet. Fremover er planlagt personalhistorie
og firmainformation.
Det er selvfølgelig ikke nok, at vi som bibliotekarer
får et helhedsbillede af materialer på tværs.
Lånerne skal også tilbydes dette. De skal i sammenhæng
med placeringen af de fysiske materialer
gøres opmærksomme på, at noget ikke længere
findes i bogform, men at informationen findes på
nettet. I første omgang vil vi lave mindre plakater/opslag
samt ”bogmærker” med de relevante
adresser som anbringes sammen med bøgerne. Og
vi vil revurdere indholdet på vores hjemmeside.
Og brugerkurser.
Vi har lige haft et erfamøde med regionens biblioteker.
Der var stor interesse for, at disse formidlingsmøder
skal blive bredt videre ud. I sammenhæng
med det øvrige kursus tilbud, vil vi forsøge
at formidle vores viden videre ud i bibliotekerne i
amterne.
Når brugerne betjener sig selv
– hvad skal vi så lave?
Af bibliotekar Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne, sca@gentofte.bibnet.dk
Under titlen ”Hva’ har de gang i – fokus på bru-
gernes adfærd” blev der afholdt temadag i Ros-
kilde den 26.11. Hovedoplægget på dagen var
Knud Schultz fra Århus Kommunes Biblioteker.
”Jeg lover, at nogen af jer vil blive provokerede
og måske ligefrem aggressive”, lagde Knud Schultz
ud under stor moro fra forsamlingen på cirka
hundrede biblioteksfolk. En indledning, der nok
kunne få folk til at rette sig op og skærpe koncentrationen
under oplægget, der vekslede mellem
retoriske spørgsmål, påstande og eksempler.
Knud Schultz startede med at slå fast, at fremtidens
bibliotek – måske også nutidens – er det
hybride bibliotek, der er defineret af flere parametre:
det er et sted, hvor der tilbydes global information,
hvor der er fysiske samlinger af diverse
medier, og hvor der tilbydes vejledning.
Med udgangspunkt i erfaringer fra Århus, kom
Knud Schultz kort ind på det interaktive børnebiblioteket,
det hybride bibliotek og gennemgik
et udpluk af de mange tekniske løsninger, utallige
elektroniske dimser og en vrimmel af nye
muligheder, der kan installeres, inkorporeres eller
implementeres.
”Når brugerne klarer kerneopgaverne selv, hvad
er så de nye kerneopgaver? Hvilke krav stilles biblioteket
overfor, når vilkårene ændrer sig?”, spurgte
han efterfølgende og fortsatte med at konstatere,
at de nye vilkår, som biblioteket skal forholde sig
til, er at brugerne i stadig stigende grad bliver
selvhjulpne i form af f.eks. selvbetjeningsautomater
og selvafhentning af reserveringer. En stadig
større del af bibliotekets tilbud er IT-understøttet
og som konsekvens heraf, skal medarbejderne
flyttes fra at sikre information (ved f.eks. registrering
og udvælgelse) til at være rådgivere eller
konsulenter.
Erfaringerne i Århus er, at de ved indførelse
6 7
af en udstrakt grad af selvbetjening har oplevet,
at den direkte brugerkontakt på 10 år er faldet til
10% af den oprindelige. Heraf kan man konstatere,
at såvel det fysiske som det digitale bibliotek
kan benyttes af brugerne uden mederarbejderinvolvering!
Kernefunktionerne som de defineres nu, har
ikke brug for, at der er medarbejdere til at udføre
dem. Hvis op mod 96% af brugerne kan betjene
sig selv, hvorfor skal biblioteket så have personale
til brugerbetjening? Det spørgsmål fik tilhørerne
op ad stolene. Man kan konstatere, at selvbetjeningsgraden
stiger, men vi mangler viden om,
hvad de så bruger biblioteket til, når langt fra alle
låner materialer.
Det elektroniske bibliotek giver en kvalitativ
vækst af information, som for eksempel tidsskrifter,
teskstbaser, musik, filmklip og musik on-line
og på denne baggrund kunne man bl.a. spørge,
hvilke opgaver, der skal løses, når borgerne i den
grad får informationen smidt i nakken.
Knud Schultz tegnede de store linjer for biblioteket
og dets plads i samfundet. Han berørte de
faktorer, der er med til at tvinge bibliotekerne til
at skulle forholde sig konstruktivt til de samfundsændringer,
den befolkningsudvikling og identitetsproces,
der er i gang. Han tegnede de indre linjer
med fokus på bibliotekets brugere, de mange og
stadigt forandrede arbejdsgange og den stigende
grad af selvbetjening og automatisering. Han lagde
vægt på vigtigheden af at definere bibliotekets
fremtidige rolle og de krav, det stiller til både det
fysiske rum, personalets kompetencer og de nye
samarbejder med henholdsvis eksterne partnere
som partnere indenfor bibliotekssystemet på tværs
af faggrænser, grupper og afdelinger.
Knud Schultz tegnede et bibliotek, hvor man
som bruger mødes af en automatiseringsma-

skine, der tager imod det materiale, man har haft
hjemme. Hvilket ikke er ret mange, for de fl este af
bibliotekets materialer er elektroniske og kan nås
fra hjemme-pc’en. Et hurtigt svip med Dankortet,
og bøden er betalt og ude af verden. Efter en
sanse- og oplevelsestur rundt i biblioteket, fi ndes
de nye materialer og de i forvejen bestilte hentes
på en selvbetjeningshylde. Alt lånes og bæres ud
af biblioteket, og hele manøvren
er foretaget uden personalets
indblanding.
Man kan se dette som
et skridt på vejen til, at
biblioteket gør sig selv
overfl ødig. Eller at biblioteket
fl ytter ressourcer
til opgaver, som brugerne
ikke kan klare selv og som
ikke kan fås andre steder.
Oplæget var tankevækkende.
Det tegnede en fremtid, der
for nogen nok er et regulært
skræmmebillede og
for andre et Nirvana. Et
oplæg, der viste, at der arbej-
des med mange tiltag i forbindelse med bibliotekets
rolle og fysiske udformning. Hvad enten det
drejer sig om at installere interaktive ”gulvplader”,
hvor brugerne kunne stille og svare spørgsmål ved
hjælp af kroppen og mobiltelefonen. Eller robotinstallationer,
der svarede på spørgsmål, mens de
dirrede og arbejdede.
Så i fremtiden skal bibliotekarer måske have en
sideuddannelse som elektronikingeniør
eller mekaniker. Uanset hvordan
fremtidens bibliotek og bibliotekspersonale
bliver ”designet”,
er det en spændende
udvikling, der er i gang.
Så uanset om man forlod
temadagen provokeret eller
ej, kunne man ikke undgå at
få sat gang i tankerne og rokket
ved kendte opfattelser. Heldigvis kom
eventuelle aggressioner fra tilhø-tilhørerne
ikke åbenlyst til udtryk:
Knud Schultz kunne uantastet
forlade Roskilde.
BIB•LAB kataloget for 2OO5 er nu på gaden
I kataloget præsenteres en række kurser, hvor
princippet om at kolleger underviser kolleger
forsat er det bærende element.
Formidling og markedsføring i bred forstand
inden for bibliotekernes forskellige materiale- og
aktivitetsområder er i fokus, og vil indgå som element
i de fl este kurser i dette katalog. Der tilbydes
inspirations- og hands-on-kurser i bl.a. skønlitterære
kvindeuniverser og i EBSCOs og GALEs produkter.
Markedsføringsaspektet er centralt i kurset
om arrangementsvirksomhed på bibliotekerne.
Desuden er det igen i denne sæson muligt at
deltage i kurser om undervisnings- og præsentationsteknik/Power
Point, hvor der præsenteres
værktøjer, som kan understøtte formidlingen.
Tilmeldingsfristen for forårets BIB•LAB kurser er
fredag den 10. december 2004.
På kurser med ledige pladser, er det naturligvis
muligt at tilmelde sig efterfølgende.
Følg med på centralbibliotekets hjemmeside,
www.gentofte.bibnet.dk/centralbiblioteket via den
grønne knap med teksten ”Tilmelding til BIB-
LAB”.
Kommunalreformen og bibliotekerne
Af afdelingschef Elsebeth Kristensen, Jægerspris Kommune,
ek@jpkom.dk
I den vestlige del af Frederiksborg Amt kender
vi allerede nu den nye kommune. Fra 1. januar
2007 hedder den Frederikssund, og kommer til at
bestå af de nuværende kommuner: Frederikssund,
Skibby, Slangerup og Jægerspris. Kommunen får
ca. 45.000 indbyggere.
Kommunerne har forskellige men velfungerende
biblioteker. For biblioteksbrugerne har
grænserne mellem Frederikssund, Skibby og
Jægerspris altid været fl ydende, de har benyttet
det bibliotek, der var mest hensigtsmæssigt
i forhold til infrastrukturen, åbningstider mm.
Med andre ord har biblioteksbrugerne forstået at
udnytte de enkelte bibliotekers styrker.
Samarbejdet mellem bibliotekerne har fungeret
upåklageligt, men ikke været tættere end med
andre biblioteker. Vi var ”bare” gode nabobiblioteker.
Med biblioteksloven i 2000 fi k vi nye opgaver,
og det betød at de fem mindste biblioteker (Skævinge,
Hundested, Slangerup, Skibby og Jægerspris)
i Frederiksborg Amt rykkede sammen, først
om at få startet musikudlån, senere i et egentligt
projekt, De Fem på nye eventyr.
Et af formålene med projektet var udvikling
af bibliotekerne omfattende alle ressourcer, både
personale, kompetencer, materialer mm. Alle medarbejdere
har været involveret i en projektgruppe
og samarbejdet på kryds og tværs, 13 har været i
jobrotation af minimum en uges varighed, og der
har været afholdt fælles kurser og temadage.
Hvorfor skriver jeg nu om det, når det skulle
handle om kommunesammenlægning?
Ja det er fordi, en af de største udfordringer ved
dannelsen af de nye kommuner er vores forskellige
arbejdspladskulturer. Selv blandt de Fem Bibliotekerne
viste der sig store kulturforskelle trods
vores nogenlunde ens rammer i form af personale,
8 9
Jægerspris
økonomi, organisation mm.
Netop organisationen på bibliotekerne afspejler
i høj grad vores kultur: Har vi en traditionel
opbygning med afdelinger, arbejder vi tværgående,
hvor meget er uddelegeret, hvilket råderum har
man til at træffe beslutninger, hvor langt er der fra
ide til handling?
Tag alene et spørgsmål som faggrænser, diskussionen
burde snart være afsluttet så meget som
vi har arbejdet med og talt om at udnytte den
enkeltes kompetencer. Nogen vil måske hævde,
at de mindre biblioteker har været tvunget af nød
til at lade HK’erne udføre traditionelt bibliotekarisk
arbejde, andre at vi altid har været gode til at
skabe jobindhold og ja netop udnytte den enkeltes
kompetencer – også før det blev moderne.
Med De Fem projektet har Skibby, Slangerup og
Jægerspris været igennem en fælles forandringsproces,
der kan ses som en forløber for kommunesammenlægningen,
vi har diskuteret, oplevet usikkerhed
på alle niveauer og alligevel fundet frem til
noget der ligner fælles fodslag på mange områder.
Lokalt i Jægerspris har vi længe haft kommunesammenlægning
som fast punkt på personale- og
afdelingsmøder. Her er informeret om fakta, usikkerhed
søgt minimeret, spørgsmål søgt besvaret
trods alle de mange ubekendte. Stadig på et meget
overordnet niveau.
De fi re biblioteksvæsner har nemlig endnu
ikke sat sig sammen for at drøfte ny struktur,
arbejdsgange mm., men spørgsmålet hænger da
over meget af det vi foretager os. Aktuelt drøfter
vi åbningstider og reglement i Jægerspris og her
skæves da kraftigt til nabokommunerne. På den
anden side kan vores lokale verden heller ikke gå
i stå fordi der er nye tider på vej. En anden ting vi
drøfter, er hvilke opgaver der skal placeres hvor,
og fordele og ulemper ved et centralt/decentralt
system.
TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

Jægerspris Slot
Vi har to filialer i Jægerspris, dem vil vi gerne
beholde og arbejder p.t. i to retninger. Den ene
filial er placeret tæt på en skole og her vil det være
oplagt at lave et kombibibliotek, den anden i en
kommunal bygning, hvor den ene halvdel af huset
netop er blevet frigjort mhp. at indrette et kulturhus/medborgerhus.
Desværre er der bare lige at
par planlovs spørgsmål, som bl.a. HUR skal ind
over, inden det kan blive en realitet. Den politiske
opbakning er der og pengene også.
Når planerne føres ud i livet vil det betyde tre
meget forskellige biblioteker i den nuværende
kommune, tre biblioteker der i den grad er tilpasset
deres lokalområde.
Hovedbiblioteket i Jægerspris kan forudse at
skulle igennem endnu en tilpasning til det nye
lokalområde, der opstår med den nye kommune.
Heldigvis har bibliotekerne altid været rigtig
gode til at tage nye opgaver ind og stadig holde
fast ved kerneydelsen. Nu er det højaktuelt med
servicebutikker og der er en lovgivning på vej. Det
vil være oplagt at bibliotekerne går ind og løfter
denne opgave. Der er allerede gode erfaringer
fra bl.a. Slangerup og Horsens. Ellers vil jeg nok
være lidt varsom med at pege på nye opgaver og
i stedet satse på at kvalificere og udvikle bibliotekernes
kulturelle tilbud.
Mange spørgsmål og overvejelser i denne overgangsperiode
hvor vi snart skal til at operere i
både det lille og det store fællesskab. Nogle af
mine store opgaver i den forbindelse bliver at
sikre samspillet til politikerne, at medarbejderne
bliver informeret på en ordentlig måde, at de fortsat
får mulighed for indflydelse på egen arbejdssituation,
at borgerne i Jægerspris stadig sikres et
ordentligt kulturtilbud.
Derfor er mit succeskriterium, at de decentrale
kulturtilbud og den lokale identitet bevares samtidig
med mangfoldigheden blomstrer.
Kommunalreformen og bibliotekerne
Af overbibliotekar Thorben Vinterby, Frederikssund Bibliotek,
tv@frederikssund-bibliotek.dk
Mine forventninger til Kommunalreformen
Jeg er jo en af ”de gamle garvede” der allerede
i 1970 var vicestadsbibliotekar i Høje-Taastrup
Kommune og derfor var med ved de sammenlægninger,
der fandt sted ved den forrige Kommunalreform,
en reform, der var tilrettelagt og behandlet
anført af den legendariske departementschef Henning
Strøm på en helt anden vis end den nuværende
– men nok med at være tilbageskuende
– jeg glæder mig til ”den nye tid” og ønsker at se
på muligheder frem for problemer.
Hvilke fordele og ulemper ser du for borgerne
ved en kommunesammenlægning?
Fordele:
At kunne imødekomme de (ydre krav) der er fra
borgerne om bedre service.
Individualisering er et væsentligt kendetegn
ved det moderne samfund. Det stigende udbud af
velfærdsydelser understøtter i sig selv borgernes
1O 10 11
Frederikssund
fokusering på egne rettigheder, og på at sikre sig
selv og den nærmeste familie de offentlige goder,
de har ret til.
Kommunes biblioteksvirksomhed vil kunne tilfredsstille
brugernes individuelle behov og kunne
levere de nødvendige ydelser i borgernes projekter
for deres eget liv.
Ulemper:
At økonomiske hensyn vil forplumre og udhule de
muligheder bibliotekerne har for formidling, det
økonomiske rationale må ikke være det primære.
Sammenlægning må under ingen omstændigheder
være et spareprojekt.
Hvad bliver den største udfordring ved en
sammenlægning? Hvordan ruster du dit bibliotek
til en sammenlægning?
At forsøge at skabe en tryg proces for eget personale
samt for det samlede personale.
At motivere til og skabe rum for fællesskab i
det nye samlede personale.
At være med til at etablere et stort bæredygtigt
biblioteksvæsen.
Vi opruster ved:
At informere så meget som muligt således at ingen
”står af” eller bliver angste.
Prøver at rydde op i ”eget hus” – ingen skeletter
i skabene.
Myter skal aflives og fordomme manes i jorden.
Få gennemført jobudviklingssamtaler med alle.
Hvilke opgaver ønsker du bibliotekerne
skal løse i de nye kommuner?
At fastholde biblioteksvæsenets centrale placering
i netværk med det øvrige kultur-og fritidsområde i
TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

såvel primærkommunen som udenfor.
At fortsat have de bedste arbejdsbetingelser i
forhold til politikere og direktion.
At fastholde nærhedsprincippet.
Kulturtilbud skal drives politisk/demokratisk så
tæt på borgerne som det er muligt.
Kulturtilbud skal drives på det politiske/demokratiske
niveau, der bedst dækker de borgere, der
benytter kulturtilbuddet.
Værdierne af de opgaver, der bør løses er bl.a.:
Det lokale image, social sammenhængskraft, personlig
udvikling og identitet og demokratisering af
kulturelle aktiviteter.
Hvad er efter din mening succeskriterierne
for et nyt sammenlagt biblioteksvæsen?
At alle medarbejdere respekteres som ligeværdige
samarbejdspartnere.
At alle medarbejderes kompetencer respekteres
og udnyttes.
At vi alle kender vores fælles vision og den skal
være klart formuleret.
At turde stole på intuitioner. Da store uventede
begivenheder ikke altid kan forudses, bliver det
unyttigt at lægge planer med decimalers nøjagtighed.
I stedet kommer man som leder til at vælge,
til at træffe en beslutning som måske ikke kan
begrundes med analyser, men er baseret på intuition.
Har I allerede haft drøftelserne i personalegruppen
om sammenlægningen? Hvilke
værdier fra den nuværende organisation vil
du kæmpe for i en sammenlægning?
Kun i vage vendinger endnu, men emnet vil fremover
være er nu fast punkt på MED-møder.
Det kan siges meget kort:” If you are too buzy
to laugh, you are too buzy “samt lad ikke træer
vokse ind i himlen, men saml på gode oplevelser.
Hvordan ser du din egen lederrolle i forhold
til at få en sammenlægning til at lykkes?
Jeg tror, at jeg i dag er det, som Thygesen-Poulsen
kalder en ”frihåndsleder”. D.v.s. at min intuition
ikke hænger i den tomme luft, men bygger på
summen af et langt livs iagttagelser. Resultatet er
ikke en analyse, men en umiddelbar fornemmelse
af helhedsbilledet. Dette er således mit umiddelbare
bidrag til at få vores ægteskab mellem
Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund til
at fungere i en fremtidig Frederikssund Kommune
eller som Nils-Eric Sahlin opregner i bogen ”Kreativitetens
filosofi” som kendetegn for kreative
Miljøer: Åbenhed, Mangfoldighed, Originalitet,
Fællesskab, Motivation, Generøsitet, Tillid og Tolerance,
Nysgerrighed, Lyst til at eksperimentere,
Muligheden for at trække vejret frit.
Jeg glæder mig.
Kommunalreformen og bibliotekerne
Af bibliotekscheferne Annette Sørensen, Helsinge Bibliotek, ans@helsinge-kommune.dk
og Marianne Krawack, Græsted-Gilleleje Bibliotek, mkr@ggk.dk
Indledningsvis gives en kort status af, hvor de to
kommuner står i forhold til kommunalreformen.
I Helsinge og Græsted-Gilleleje har man ønsket
at inddrage borgerne i beslutningsprocessen
gennem afholdelse af vejledende valg. Den 23.
november 2004 afgav borgerne deres stemme. De
fik valget mellem sammenlægning eller ej samt 3
mulige sammenlægningskommuner. For Helsinges
vedkommende var det Frederiksværk/Hundested,
Hillerød eller Græsted-Gilleleje. I Gilleleje var
valget mellem Helsinge, Hillerød eller Helsingør.
Resultatet af borgernes ønsker er i begge kommuner
et klart tilsagn til en sammenlægning af
Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner. Selvom
der i skrivende stund ikke foreligger en politisk
udmelding i forhold hertil, er retningen for den
fremtidige udvikling angivet.
Hvilke fordele og ulemper ser du for borgerne
ved en evt. sammenlægning?
Vi ser klart fordele ved en sammenlægning med
en eller flere kommuner. Helsinge og Græsted-Gilleleje
Kommuner har i de seneste år samarbejdet
på forskellige kommunale områder, heriblandt
etableret forsøg på biblioteksområdet i 2002 med
fokus på 3 delområder: bibliotekssystem, hjemmeside
og materialevalg. Som konkret resultat heraf
er der i 2004 anskaffet et nyt fælles bibliotekssystem
UNICORN med SIRSI som leverandør. Dette
er blevet implementeret på folke- og skolebibliotekerne
samt Helsinge Gymnasium og betyder,
at lånere og elever (på et senere tidspunkt), har
adgang til samtlige materialer i begge kommuner.
Der er også etableret en organisationsstruktur
for samarbejde og ledelse på området, hvor ITindsats
og -udvikling er forankret i en styregruppe
med deltagelse af direktion, ledere og nøglepersoner
fra begge kommuner. I forhold til medarbej-
12 13
Helsinge og Græsted-Gilleleje
derne samarbejdes på tværs af faggrupper og kommunegrænser.
For den enkelte har samarbejdet
betydet, at man som medarbejder har fået flere
kollegaer og derved er der skabt et kompetencemiljø,
hvor udviklingsmuligheder er væsentlig
forøget.
Vi vil således på sigt være i stand til at igangsætte
flere og nye udviklingsprojekter på tværs
af kommunegrænsen og samtidig løfte de daglige
driftsopgaver, til gavn for borgerbetjeningen.
Mindre og mellemstore biblioteker har ofte for få
ressourcer til at sikre udvikling uden at det sker på
bekostning af kvaliteten i de basale serviceydelser.
Det nye Danmarkskort vil betyde øgede opgaver
for kommunerne også på biblioteks- og kulturområdet.
For at kunne indfri borgernes forventninger
og behov i et samfund under konstant forandring
er det derfor ikke alene en god ide, men en nødvendighed
at samle kræfter og kompetencer.
Vi ser det derfor som en ulempe, hvis de to
biblioteker ikke selv får lov til at præge udviklingen
og fortsætte samarbejdet på tværs af kommunegrænsen
i den udstrækning det giver mening.
Hvad bliver den største udfordring ved en
evt. sammenlægning? Hvordan ruster du dit
bibliotek til en evt. sammenlægning?
Overordnet set bliver den største udfordring at
bringe to arbejds- og ledelseskulturer sammen og
skabe et nyt fælles forum for biblioteks- og kulturudviklingen.
De to nuværende kommuner har
et godt kendskab til hinanden og er vidende om,
at de har meget forskellige traditioner og profiler.
Disse kan beskrives som mødet mellem en mere
hirakisk og klar struktur med få beslutningstagere
og fokus på resultater og en matrixorganisation
med høj grad af tværfaglighed og fokus på projektorganisering
og ledelse på flere niveauer. Ved en
TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

sammenlægning bliver udfordringen, at etablere et
fælles nyt tredje, som en enhed i respekt for begge
traditioner.
Samarbejdsprojektet på biblioteksområdet
mellem Helsinge og Græsted-Gilleleje har imidlertid
givet en række positive erfaringer, som vi kan
tage afsæt i om både værktøjer og processer og det
faglige og menneskelige møde. At det er muligt at
gå fra en De til en Vi kultur, at det er spændende
at få nye “kollegaer”, og at vi kan gøre det bedre,
når vi er flere om det.
På det konkrete og mere faglige plan er der
umiddelbart tre forestående indsatsområder:
IT-udvikling og videndeling
Formidling – nye former og forsøg
Samkøring og fordeling af driftsfunktioner
På IT-området er den største udfordring, det vi
er igennem nu, nemlig implementering af et nyt
fælles bibliotekssystem samt sikring af en fortsat
udvikling. Systemet skal ikke kun fungere teknisk,
men de mange politikker vedr. fx opstilling, skal
afstemmes og ord som “plejer” skal glemmes, hvis
man indenfor rimelige grænser skal have fundet
en fælles løsning.
Samarbejdsprojektet mellem Helsinge og Græsted-Gilleleje
har været med til at sikre, at angsten
for forandring er blevet mindre. Vi kan således
bruge vores “fælles historie” som platform til at gå
videre.
Hvilke opgaver ønsker du bibliotekerne
skal løse i de nye kommuner?
Vi ønsker at bibliotekerne deltager aktivt i udviklingen
af lokalområderne bredt og fastholder og
videreudvikler positionen som lokale kultur- og
videnscentre. Vi skal fortsat sikre det demokratiske
rum for samtale, udvikling, læring og det
menneskelige møde. Bibliotekerne skal både skabe
og være bærere af “det gode liv” og indgå i mangeartede
samarbejdsrelationer og skabe netværk.
Medarbejdere og ledere skal i fællesskab være
værdibærere og dannelsesagenter for mennesker
i alle aldre og konkret iværksætte aktiviteter og
tiltag der støtter op om kultur bredt og have fokus
på borgerinddragelse, børn/unge, kultur/ fritid og
information/ kommunikation.
Biblioteker har både tradition for og en force
indenfor samarbejde og koordinering også vil således
kunne bistå i flere nye udviklingsprocesser.
På kort sigt vil bibliotekerne i Helsinge og
Græsted-Gilleleje deltage i opgaveløsning vedr.
udformning af den kommunale hjemmeside og
bidrage til politikker for kommunikation og information.
Nyudvikling af biblioteket som både
begreb og sted samt formidlingen vil vi fortsætte.
I Græsted-Gilleleje er der netop etableret et nyt
bud på et kombi- bibliotek som muligvis vil kunne
blive en rollemodel for udvikling af flere fællesbiblioteker
på skole- og folkebiblioteksområdet
til styrkelse af lokalområderne og det tværgående
samarbejde mellem skole og
folkebiblioteker.
Har I allerede haft drøftelser
i personalegruppen om
sammenlægning? Hvilke
værdier fra den nuværende
organisation vil du
kæmpe for i en evt. sammenlægning?
Vi har haft flere lange og gode
samtaler omkring samarbejdet
mellem Helsinge og Græsted-
Gilleleje, dog primært knyttet
til samarbejdsprojektet
Fotos fra Helsinge Bibliotek
på biblioteksområdet. Formelt er der ikke startet
egentlige drøftelser op om sammenlægning-/samarbejdsmuligheder
indenfor bibliotek, kultur og
fritid. Der er kulturforskelle, forskellig viden og
erfaringer i de to kommuner. Naturligvis ønsker
vi at bidrage med det bedste fra begge verdner
og også sige farvel til det der ikke fungerer hensigtsmæssigt
i dag. Ved en sammenlægning vil vi
derfor arbejde på sammen at finde det fælles nye
tredje, hvor værdier og god praksis fra begge organisationer
benyttes. Det har også stor betydning,
at der er en god velfærd, arbejdsglæde og tone på
arbejdspladsen. Hvis vi passer på den, skal det
nok fungere.
Hvordan ser du din egen lederrolle i forhold
til at få en sammenlægning til at lykkes?
Der skal være klare budskaber, klare værdier, klar
struktur og organisering, herunder opgavefordeling
og ikke mindst en enig ledelse, som melder
ens ud. Det har vi lært af det igangværende projekt.
Der skal tages ansvar og vises respekt for
den enkelte medarbejder og der skal være et højt
informationsniveau og en åben dør og tid til at få
vendt problemstillinger.
14 15
Etablering af et lederteam ser vi som altafgørende
for at det lykkes optimalt at skabe en egentlig
sammenlægning på et nyt fælles grundlag.
Det er vores ønske, at der tages udgangspunkt i
mangfoldighed, accept og respekt for faglige og
menneskelige kompetencer. En ledelse der godt
tør udforske og udøve ledelse i ukendt land og
skabe rummelighed for forandring, kreativitet og
initiativ. At der er åbenhed og rum for videndeling
generelt og specifikt om demografiske forhold,
brugerbehov og traditioner for at skabe et mangefaceteret
biblioteksvæsen.
Ledelse funderes på værdierne:
ledelse er en proces og en relation, ikke en
position
enighed skabes i respekt for forskelligheden
drift- og udviklingsopgaver løses i tværfaglighed
og ud fra helhedstænkning
resultater er funderet på viden, reflektion og
proces
højt informationsniveau og klar kommunikation
klarhed om værdier og strukturer
TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

En jyde kommer til byen!
Af bibliotekschef Jens Ingemann Larsen, Københavns Kommunes Biblioteker, jensin@kff.kk.dk
Fredag den 1. oktober 2004 var min første arbejdsdag
som bibliotekschef for Københavns Kommunes
Biblioteker, – KKB.
Siden er det gået slag i slag med masser af nye
informationer og nye mennesker hver eneste dag.
Jeg er på vej rundt til alle biblioteksafdelinger
– der er mere end 20 af slagsen, og har allerede
opdaget, hvor forskellige de er. I nogen bydele er
der nye, flotte og velindrettede lokalbiblioteker, i
andre dele af byen er bibliotekerne nedslidte og
pressede og trænger til en kærlig hånd. Jeg er også
midt i et introduktionsprogram til Kultur- og Fritidsforvaltningen,
hvor jeg lærer alle nødvendige
samarbejdspartnere og bureaukratiets krinkelkroge
at kende. For slet ikke at tale om, at jeg også er
ved at genopfriske byens geografi og sætte mig ind
i planer for byudvikling og nye aktiviteter.
Som bibliotekschef for KKB indgår jeg i forvaltningens
ledelsesgruppe som en af 3 søjlechefer.
Min direkte chef er kulturdirektøren.
Jeg kommer til København med mange års
biblioteksledererfaring i bagagen. Senest har jeg
været Stadsbibliotekar på Herning Centralbibliotek
i 8½ år, og før det var jeg vicestadsbibliotekar
i Ballerup i 6 år. Jeg er 44 år, og har tilbragt det
meste af mit voksne liv i Københavnsområdet,
selv om jeg er vokset op i Jylland.
Allerede i det jyske havde jeg på fornemmelsen
at det skete en masse spændende ting i KKB, som
vi ikke vidste så meget om vest for Storebælt. Og
jeg kan kun sige, at de første uger på jobbet her i
København har bekræftet min fornemmelse. Der
er gang i mange spændende projekter bredt i KKB,
hvor ikke mindst Hovedbiblioteket er en spydspids
med mange Internet- og digitaliseringsprojekter i
gang og flere undervejs. Men også i lokalbibliotekerne
er der mange gode udviklingsaktiviteter,
og det bobler med nye ideer mange steder. Min
opgave bliver at sørge for en tværgående koordine-
ring, prioritering og synliggørelse af nye initiativer
og udviklingsarbejder og samtidig støtte de mange
ildsjæle, som sidder på spring rundt omkring. Der
skal i det hele taget skabes bedre ressourcemæssige
rammer for udviklingsarbejde i KKB.
Der findes masser af kreative mennesker ansat
i KKB, som har lyst til forandring og udvikling.
Jeg ved det, for jeg har allerede mødt mange af
dem! Der findes selvfølgelig også nogen, som er
bekymrede og i virkeligheden helst vil fortsætte
ad gammelkendte veje også fremover. Vi skal på
den ene side give plads til projektmagerne, men
på den anden side også sørge for, at også mere
tilbageholdende medarbejdere kan se et perspektiv
i nye projekter og ideer. Men sådan er situationen
ikke kun i KKB, det er vist generelt for alle danske
biblioteker.
Allerede for flere år siden gik KKB internt i
gang med at gøde jorden for en beslutning om
bygning af et nyt hovedbibliotek. Arbejdet er nu
nået så vidt, at Borgerrepræsentationen har afsat
midler til at forberede en arkitektkonkurrence,
og planen er at der skal ligge et gennemarbejdet
grundlag for konkurrencen primo 2005. Så det er
en anden spændende arbejdsopgave jeg har kastet
mig over lige fra starten – i tæt samarbejde med
Børge Sørensen, der har været en central drivkraft
i processen hidtil og også fortsat vil være det.
Københavns Kommune arbejder som alle andre
med flerårige budgetter, og en spændende øvelse
som aktuelt fylder en del hos mig er oplæg til
besparelser for budget 2006-09. Tankegangen er at
ved at se besparelser og effektiviseringer over en
flerårig periode får de konkrete løsninger mindre
karakter af ”hovsa-” og grønthøstermodeller, men
kan tænkes mere ind i en strategisk sammenhæng.
Indtil videre synes jeg det er en rigtig tanke, selv
om det er svært at arbejde med konkrete reduktioner
i f.eks. 2009 på nuværende tidspunkt. I bib-
liotekernes ledelse har vi i løbet af oktober fastlagt
en række principper for hvordan vi vil opnå
besparelserne – og bl.a. besluttet at vi ikke vil
reducere materialekonti eller arbejde med generelle
servicereduktioner – snarere tværtimod(!).
I de seneste år er der opført flere nye og attraktive
lokalbiblioteker i København, og aktuelt er vi
godt på vej med et nyt kombineret lokalbibliotek
og beboerhus centralt i Vanløse – med forventet
åbning i sommeren 2005. Andre projekter er på
tegnebrættet, og det bliver en spændende opgave
for mig at være med til at få disse ideer flyttet fra
tegnebrættet og ud i virkeligheden, så man i hele
byen kan opleve bibliotekerne som en aktiv og
attraktiv del af hverdagen som borger i København.
I det hele taget vil jeg sætte fokus på synligheden
– bibliotekerne er allerede den mest benyttede
offentlige institution overhovedet og generelt er
borgerne positive over for vores ydelser, men har
tit kun kendskab til en brøkdel af dem. Så markedsføring
og synliggørelse på mange måder bliver
også en del af mit arbejde, både lokalt, nationalt
og internationalt.
16 17
I sommeren 2005 skal den nye bibliotekspolitiske
redegørelse for folkebibliotekernes udvikling
i København præsenteres – men først skal
den udarbejdes. Det bliver også en spændende
arbejdsopgave at stå i spidsen for den proces i
vinterens løb.
Jeg glæder mig til samarbejdet bredt i regionen
med Frederiksberg, Gentofte og andre folkebiblioteker,
med forskningsbibliotekerne og også
kollegerne øst for Øresund. Jeg er allerede blevet
inviteret til en snak af min kollega i Malmö og
mon ikke der skulle være basis for yderligere
udbygning af samarbejdet også på tværs af landegrænsen.
Det findes der allerede en række gode
eksempler på!
Jeg ved vi i KKB har meget at byde på i et
samarbejde med andre biblioteker, institutioner
og organisationer. Men vi kan også lære meget
af et samarbejde med andre. Derfor er jeg meget
glad for at KKB allerede er aktiv i en lang række
regionale og nationale samarbejder. Jeg vil arbejde
for at styrke KKBs rolle og engagement i samarbejder
på tværs af administrative skel og geografisk
afstand.
Der er masser af spændende arbejde forude!

Visioner for fremtidens bibliotek
Af bibliotekschef Kim Rømer Krogh, HvidovreBibliotekerne, krk@hvidovre.dk
Indledningsvis vil jeg slå fast, at det største pro-
blem med fremtiden er i vores mentale forestilling
af begrebet ”bibliotek”. Hvis eller når der bliver
sagt bibliotek, så har vi alle et billede i vores indre
af et sted med bøger, stilhed, høflig betjening. En
ærbødig holdning overfor bogen, som er knyttet
til skriftkulturen, og som er blevet indpodet os
gennem flere hundrede år. Ja, lige fra klosterbibliotekerne
før Gutenberg
Jeg er af den opfattelse, at vi må ændre billedet
af begrebet ”bibliotek”. ”Bibliotek” står for
betegnelse af mediet (dvs. bogen, avisen, skriftet).
”Bibliotek” betegner ikke mediets indhold.
Det vi er vant til at måle, er den fysiske aktivitet
mediet bliver genstand for. Lånet af bogen. Det
vi ikke måler, er nytteværdien for den enkelte
bruger. Denne nytteværdi vil jeg betegne merværdi.
Merværdi for den enkelte. Bogen får ikke
en merværdi, fordi den oplyser eller beriger sin
læser. Læseren får en merværdi, fordi indholdet af
bogen ændrer læseren fra position A til position Amærke.
Det er denne ændring, der er merværdien
for den enkelte. Når bogen afleveres kan andre
opnå en merværdi – men ikke den samme merværdi,
som den forrige læser. Den enkelte læser
får en individuel merværdi.
Begrebet ”individuel merværdi” er et endnu
ikke eksisterende greb. Fjerner vi ”individuel”, har
vi begrebet merværdi fra den økonomiske teori.
Og ved at kombinere ordene ”individuel” og ”merværdi”,
mener jeg, vi får den bedste betegnelse
for den immaterielle værdi, som det fremover vil
handle om.
Den immaterielle værdier er det modtageren
får ud af at bruge ”biblioteket”. Den immaterielle
værdi kan være i form af oplevelse, kundskab,
viden, eftertanke. Men altid noget der flytter brugeren
fra A til A-mærke.
Den immaterielle værdi har nogle karakteristika,
som er værd at notere sig. Bl.a. er den transparent,
har (som nævnt) flere fremtrædelsesformer
(som defineres individuelt), er ikke knyttet til
et fysisk sted og kan meget vanskeligt – om muligt
– værdisættes i et regnskab. At værdisætte en
produktionsvirksomhed er en rimelig let sag. At
værdisætte en vidensvirksomhed er meget svært.
Kan det ske efter
objektive kriterier?
Tja måske – men
dybest set kommer
det vel an på, om
den enkelte investor
har tro på vidensvirksomheden.
At
den kan udvikle
eller frembringe
noget, som kan give
den en indtjening
og et overskud, som
kan forrente investors
investering.
Af den immaterielle
værdies nævnte
karakteristika, er
der specielt en, der
vil betyde meget for
den retning ”biblioteket”
som institution, vil bevæge sig. Det, at den
immaterielle værdi ikke er knyttet til et fysisk sted,
(bog på biblioteket) stiller et spørgsmålstegn ved
den/vores/min gængse opfattelse af biblioteket,
som værende et fysisk sted. Som et sted, hvor de
store haller bliver brugt til at opbevare det medie,
som frembringer den individuelle merværdi.
Når den immaterielle værdi ikke er knyttet til
et fysisk sted, og når mediet ej heller er knyttet til
det fysiske bibliotek, så har vi med det virtuelle
bibliotek at gøre. Det ”bibliotek” eller den base,
som alle kan få fat i uden at fysisk at indfinde sig
på biblioteket.
Det ser vi allerede nu. Internettet har overtaget
den klassiske læsesal. Opslagværker og håndbøger
udkommer ikke mere. De er kun at finde på nettet
(debatten om Den store danske encyklopædi som
bog og netversionen). De er on-line opdateret i
forhold til Redaktionen sluttet xx.yy.zz. – dvs. for
et tidsrum siden. Public on demand vinder frem.
Jeg fristes til at sige: Hver famille sit forlag. Det
har aldrig været lettere end i dag at udgive bøger
– hvilket også kan ses af indholdet. Fremtidig vil
mange udgivelser ikke befinde sig på papir, men
være tilgængelig i
cyperspace og kun
komme på sort/på
papir på bestilling.
Alternativet er at
det skrevne kan
downloades til en
e-bog. Et område,
som Danmark ikke
gør sig eller har
gjort sig meget
gældende inden
for. Allerede nu er
mange artikler fra
special- og videnskabeligetidsskrifter
kun tilgængelig
on demand (og
mod betaling)
eller via licens og
password.
Det at fokus bliver flyttet fra mediet (bogen) til
værdien for den enkelte (individuel og immateriel
værdi), det at udgivelsesmønstret ændres, det at
mere og mere virtuelt betyder, at det fysiske bibliotek
vi kender nu, må ændrer sig i samme takt
som opgaverne ændrer sig. Vi må få forklaret alle
andre interessenter og selv se i øjnene at bibliotekerne
IKKE blot er litteraturpolitik. Biblioteker er
meget mere end litteraturpolitikken. Bibliotekerne
18 19
er en del af litteraturpolitikken, men er så sandelig
meget meget andet.
På 1. sal holder det traditionelle bibliotekstilbud
til. Den gode skønlitterære fortælling,
rejsebeskrivelserne, biografierne og de historiske
værker. De læses nu bedst på papir.
Til højre i foyer er der folkeafstemningsted om
den nye EU udenrigspolitik – den løber over 8
dage og foregår pr. pc’er. Skandalerne fra det amerikanske
præsidentvalg i begyndelsen af århundredet
kan ikke ske eller gentages her. På torvet
er der en stander, der er forbundet med et centralt
kontor der betjener alle Vestegnes biblioteker.
Her kan borgeren stille sit spørgsmål, og svaret
kommer fra det centrale kontor over en talende pc
(E17). Området omkring torvet består af forretninger
(bladkiosker, informationsbrookers, udklipsbureauer,
baseovervågning) der har med information
og viden at gøre. Biblioteket driver flere af forretningerne,
idet disse finansierer den traditionelle
biblioteksdrift på 1. sal. Biblioteket er en moderne
mødeplads, og er inspireret af de mange forskellige
centrer, der er skudt op i de senere år. Grundtanken
er, at give oplevelser og viden (OBS) til
borgerne, og samtidig er bibliotekerne den eneste
indgang til den centraliserede offentlige administration.
Konceptet er, at brugen af biblioteker er gratis,
men servicedeklarationen angiver at ventetiden på
svar er 14-dage. Vælger borgeren at vil ha’ svaret
nu, så må der betales for hurtigheden og for at
springe køen over. Bibliotekerne ligger i konkurrence
med flere franchisingkæder.

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.
Redaktionsudvalget:
Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk
Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk
Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk
Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk
Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk
Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk
Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk
Næste nummer udkommer marts 2005.
Layout: boldings.dk
ISSN 1603-7219