4 I anledning af strategioplægget ”Fra information til viden”, som Biblioteksstyrelsen (BS) har barslet <strong>med</strong> i juni i år og rapporten ”Det innovative Bibliotek”, som huset Mandag Morgen har lavet for Biblioteksstyrelsen, har Anne Marie Busch-Petersen haft en snak <strong>med</strong> <strong>biblioteksdirektør</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Thorhauge</strong>. Det fandt sted tirsdag morgen i efterårsferien på femte sal i Deloittes gamle lokaler på H.C. Andersens Boulevard. Af Anne Marie Busch-Petersen, Blaagaard Seminarium, bestyrelses<strong>med</strong>lem af Bibliotek & Uddannelse Han har givet mig sit mobilnummer, hvis det bliver svært at finde ham i Biblioteksstyrelsens (BS) nye lokaler på H.C. Andersens Boulevard, hvor ombygningen stadig er i gang. Vi begyndte naturligt nok <strong>med</strong> en snak om, hvorfor BS har valgt at flytte fra det spændende Nyhavnskvarter. <strong>Jens</strong> <strong>Thorhauge</strong> forklarer, at de af Kulturarvs- og Kunststyrelsen fik tilbuddet om at flytte sammen i lokaler, hvor BS får mere plads og bliver samlet på én etage, og hvor der kan være fælles kantine, møde- og receptionsfaciliteter. Alt sammen skulle det gerne føre til en god synergieffekt, både internt i BS og styrelserne imellem. Biblioteksstyrelsens strategi BS udgiver nærmest samtidigt et strategioplæg, hvor det pointeres meget, at vi lever i et vidensamfund og rapporten ”Det innovative bibliotek”, hvor det slås fast, at vi er på vej ud af vidensamfundet og ind i innovationssamfundet. Sig mig, ved I, hvad hinanden laver? - Begreberne er lidt upræcise. Nogle steder snakker man stadig om informationssamfundet – ”information society”. Det gør man i EU sammenhænge, som vi også er interesseret i. Innovationssamfundet er den term, Mandag Morgen bruger. For mig hænger det sammen. Industrisamfundets - interview <strong>med</strong> <strong>biblioteksdirektør</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Thorhauge</strong> produktionsmåder er helt klart brudt op, og vi har en anden måde at bruge viden på – og i forhold til biblioteket er det jo først og fremmest de virtuelle ressourcers stadig større gennemslagskraft, der er afgørende for, at vi skal organisere os på andre måder, tænke på andre måder. Børn og unge tænker ikke på viden som noget, man går hen til en reol og henter, og som man har lagret et sted. Det gennemtrænger simpelthen samfundet. Det er alle steder. Det, det handler om, er at have adgang og at vide, hvordan man skal bruge den. Det er den problematik, der er interessant. - Og så er det jo interessant, at vi har fået en globaliseringsstrategi, som helt klart er en del af afsættet for vores tænkning. Det har været et mål for os at prøve at definere vores strategi ind i forhold til den. Det er helt i tråd <strong>med</strong> uddannelsesområdet, så det er fint! - Ja, men det havde været finere, hvis bibliotekerne havde været <strong>med</strong> i Globaliseringsrådets strategi. Vi må prøve at råde bod på det ved selv at definere os ind. - Langt de fleste indsatsområder handler om uddannelse, forskning og livslang læring. Der er adgangen en forudsætning. Problemet er jo, at bibliotekets monopol er brudt. Hvis bibliotekerne ikke er virkelig oppe på dupperne, så Uddannelsesbibliotekerne og Biblioteksstyrelsens strategi mister de kunder. Det er ikke så åbenlyst et problem på uddannelsesområdet. Det er især folkebibliotekerne som det brede, almene tilbud, som må oppe sig. Det gør folkebibliotekerne også generelt, men konkurrencen er blevet hårdere. Men alligevel er der nogen, der tror, at man nu nemmere kan klare sig uden en uddannelsesbibliotekar, end man kunne en overgang. Der vil forsat være en kamp om at være der. Det var nemmere, hvis uddannelsesbibliotekaren/ biblioteket var nævnt i uddannelsesloven. Gør I noget ved det? Gør I noget for at følge <strong>med</strong> i, hvad der kommer af lovgivning på området. - Kun i den udstrækning vi får ting til høring. Vi tænker i væsen. Nu hvor gymnasierne er blevet et statsligt ansvar, har vi fået en aftale <strong>med</strong> Undervisningsministeriet (UVM) om, at vi skal komme <strong>med</strong> et oplæg om, hvordan gymnasierne kan blive koblet på DEFF. Der er en strategi på vej for området. - Det, at uddannelsesbibliotekerne har ligget i UVMs regi, og det, at vi ikke har haft noget formaliseret samarbejde <strong>med</strong> UVM, har gjort det vanskeligt for os at gøre noget. Vi har ikke haft nogen myndighed. Men i og <strong>med</strong> at UVM har fået <strong>med</strong>ejerskab til DEFF, har der åbnet sig nogle døre for et formelt samarbejde, som gør, at jeg er rimelig optimistisk for et forstærket samarbejde mellem uddannelsesbibliotekerne og de øvrige biblioteker. Er strategien den, at DEFF skal komme <strong>med</strong> nogle tilbud, der vil opleves som nødvendige? For det skal de være, for at uddannelserne anskaffer dem. - Ja, men det handler ikke bare om elektroniske ressourcer via DEFF. Man må også have en person, som kan sikre udnyttelsen. Det er det, der ligger i overskriften til strategien ”Fra information til viden”: at den bibliotekariske indsats følger brugeren længere, ikke kun sikrer, at informationen er der som råstof, men at den bliver udnyttet og lukket op. Sikrer at der finder en læring sted? - Ja, bibliotekaren skal være <strong>med</strong> til at sikre, at der finder en læring sted. Bibliotekaren vil i stigende grad få en rolle som konsulent og vejleder – som de jo allerede har på uddannelses- og forskningsbibliotekerne. Ja, og der er vores styrke, for vi kan tage udgangspunkt i brugeren, som der står i strategien, at bibliotekerne skal – frem for at tage udgangspunkt i samlingen – for vi er på selve uddannelserne. - Ja! Begrebet forskningsbiblioteker Det har selvfølgelig været dejligt at konstatere, at uddannelsesbibliotekerne er kommet <strong>med</strong> i det endelige strategioplæg. Vi er jo nogle stykker, der har råbt op om det på møder. Men uddannelsesbibliotekaren er ikke nævnt i de 11 vigtige punkter, der er lavet i den selvstændige introduktion til oplægget, mens skolebibliotekaren og universitetsbibliotekaren er! Det passer ikke sammen <strong>med</strong>, at man betoner bibliotekers betydning for demokratiet. Vi møder flere elever og studerende end universitetsbibliotekarerne – og der er jo dem, der kun får læst introduktionen. - Nu skal du tænke på, at den lille publikation er skrevet til folkebibliotekssammenhænge. Den er lavet til at lægge frem på den stand, vi havde på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Jeg har sagt ja til at lave en tilsvarende for fag- og forskningsbiblioteker, men er lidt tøvende for om det er nødvendigt. - Når vi i BS har talt om forskningsbiblioteker, så har vi tænkt generelt, det vil sige på stort set alle de typer af biblioteker, der ikke er folkebiblioteker. Jeg er siden blevet belært om, at man på uddannelsesbibliotekerne ser sig selv som noget, der er betydeligt anderledes end forskningsbibliotekerne. Det har jeg egentlig lidt svært ved at forstå. På de store forskningsbiblioteker har man ganske vist en særlig personalekategori, forskningsbibliotekarerne, men det ændrer ikke ved, at hovedopgaven er den samme. Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2006 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2006