Download PDF (2572 KB) - Öresundskomiteen

ÅRSBERETNING2004 ÖRESUNDSKOMITEEN

2 

ÖRESUNDSKOMITEEN 2004 

Öresundskomiteen er et samarbejdsforum for regionale og lokale 

politikere på begge sider af Sundet. Formålet med samarbejdet 

er at skabe en region hvor det er enkelt og let for indbyggerne 

at vælge hvor man vil bo, leve, studere eller arbejde. 

Her skal være en god grobund for erhvervslivets investeringer og 

ekspansion. 

Øresundskomiteens medlemsorganisationer er: 

· Københavns Amt 

· Frederiksborg Amt 

· Roskilde Amt 

· Vestsjællands Amt 

· Storstrøms Amt 

· Bornholms Regionskommune 

· Københavns Kommune 

· Frederiksberg Kommune 

· Region Skåne 

· Malmö stad 

· Helsingborgs stad 

· Lunds kommun 

· Landskrona kommun 

De danske og svenske regeringer medvirker som observatører 

gennem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og 

Utrikesdepartementet, Länsstyrelsen Skåne Län. Hovedstadens 

Udviklingsråd (HUR) deltager også i arbejdet. 

Öresundskomiteen fungerer som netværksbygger, politisk platform 

og ambassade for et øget samarbejde over Øresund mellem 

personer, virksomheder og organisationer. Vi initierer, driver og 

medvirker også i egne projekter indenfor bl a: 

· Erhverv/näringsliv 

· Arbejdsmarked og uddannelse 

· Kommunikation og infrastruktur 

· Kultur 

· Miljø 

· Information 

· Internationalt samarbejde og profilering 

Öresundskomiteens arbejde finansieres af medlemsorganisationerne. Endvidere yder Nordisk Ministerråd økonomisk støtte. Komitéens 

sekretariat har et tæt samarbejde med de øvrige nordiske grænseregioner, bl a ved aktivt at deltage i forskellige netværk. 

Öresundskomiteens sekretariat er beliggende i Øresundshuset på Gammel Kongevej 1, 1610 København V. Öresundskomiteens sekretariat 

deler lokaler med andre organisationer, der agerer i Øresundsregionen, bl a Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen. 

Sekretariatet er programsekretariat for INTERREG III A-programmet fra EU for grænseregionalt samarbejde i regionen. Personer 

fra både Skåne og Sjælland er ansat i Öresundskomiteens sekretariat. I 2004 var 14 personer ansat i Öresundskomiteens sekretariatet. 

Syv var fastansat, fem var ansat ved Interreg-administrationen, og to var projektansat. 

Ansvarlig udgiver Birger Olofsson, direktør · Redaktion Elsebet Fristed · Kopiering tilladt med kildehenvisning

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Öresundsregionens fortsatta utveckling . . . . . . . . . . . . . 4 

Øresundsregionens fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Fremme en bæredygtig økonomisk vækst . . . . . . . . . . . 7 

Öresundsregionen i världen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Øresundsregionen og Østersøområdet . . . . . . . . . . . . . . 7 

Øresundsregionen og EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Fremme ”hverdagsintegrationen” . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Skat, socialsikring og pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Nordiske grænsehindringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Uddannelse på tværs af Øresund . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Et grænseregionalt arbejdsmarked i Øresundsregionen . . 8 

GOLIN – erfaringsudveksling mellem 

fire nordiske grænseregioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Folkelig forankring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

At binde regionen sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Øresundstinget 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Helhedsorienteret udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

METREX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Den Skandinaviska Arenan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Øresundskompass . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Fakta Øresund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

INTERREG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Interreg III halvvejs igennem programtiden . . . . . . . . . . 13 

Interreg IV A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Publikationer i 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Temamøder i Öresundskomiteen 2005 . . . . . . . . . . . . . . 15 

Politikerne bag Öresundskomiteen 2004 . . . . . . . . . . . . 16 

Årsregnskab for 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Øresundsregionen er etableret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Godkendte Interreg-projektet 2004, bilag 1 . . . . . . . . . . 20 

Godkendte Innovations-projekter, bilag 2 . . . . . . . . . . . . 22 

Tilskud fra Folkelig Forankring, bilag 3 . . . . . . . . . . . . . 23 

3

4 

ÖRESUNDSREGIONENS FORTSATTA UTVECKLING 

År 2004 är ett år då vi konstaterade att Öresundsregionen nu är 

etablerad. Det gäller såväl i affärslivet som på arbetsmarknaden 

och i många människors vardag. Däremot inte sagt att vi nått 

vår fulla potential eller att regionens utveckling har en bred 

folklig förankring. Men alla siffror pekar uppåt. Personer reser 

över Sundet som aldrig förr, med tåg, bil och med båt. Antalet 

gränspendlare har mer än tredubblats de senaste åren. Uppköp 

och etablering av verksamheter på andra sidan har flerdubblats 

under ett kort antal år. Öresundsregionen är Nordens ledande 

region i den globala konkurrensen och ligger i topp när det gäller 

utländska investeringar. 

Det är utifrån denna förhållandevis starka position som Öresundskomiteen 

nu vill driva på den fortsatta utvecklingen av 

Öresundsregionen. Under ca ett och ett halvt års tid har Öresundskomiteen 

i en tät dialog med många andra inom näringsliv, 

kulturliv, universitet, regionala, lokala och nationella myndigheter 

lagt fast en handlingsplan för de kommande åren. De 

frågor som Öresundskomiteen kommer att driva har vi sammanfattat 

i tre områden: 

· att främja en hållbar ekonomisk tillväxt 

· att främja vardagsintegrationen 

· att binda samman regionen 

Konkreta initiativ och projekt som nu startar är inriktade på att 

ytterligare stärka Öresundsregionens internationella konkurrenskraft, 

stärka vår ställning i Östersjöområdet, verka för en 

mer likartad lagstiftning inom arbetsmarknadsområdet samt 

fortsatt stöd till kultur och föreningsliv. Infrastruktur och 

kommunikationer behöver utvecklas i ett Öresundsperspektiv 

för att befrämja tillgänglighet och möta de kommande årens 

befolkningstillväxt. Det sistnämnda är en synnerligen angelägen 

uppgift. 

Det är med denna inriktning vi nu går vidare och det måste 

ske genom aktiv medverkan från kommuner och regioner på båda 

sidor Sundet. I pågående strukturreformer i Sverige och i 

Danmark har man inte lagt vikt på Öresundssamarbetet. Den 

ekonomiska utvecklingen i Öresundsregionen med 3,5 miljoner 

människor är avgörande för hur Danmark och Sverige skall klara 

sina tillväxtmål. Öresundskomiteen har i ett höringssvar/re- 

Lars Engberg 

Ordförande i Öresundskomiteen 

Birger Olofsson 

Direktör i Öresundskomiteen 

missvar till den danska regeringen kraftfullt framhållit att en 

fortsatt positiv utveckling kräver ett ökat ansvar från politiskt 

valda regionala och lokala organ i hela Öresundsregionen. Såväl 

från näringsliv som universitets- och forskarvärlden, media och 

samhället ökar kraven på att Öresundsregionen ska tala med en 

röst för att driva på såväl ramvillkor, lagstiftning, vardagsintegration 

och infrastruktur. Splittrade ansvarsförhållanden leder 

till fragmentisering, ineffektiva beslutsprocesser och ett demokratiskt 

underskott. Öresundskomiteen har därför beslutat att 

det regionala och lokala politiska samarbetet över Sundet skall 

uppgraderas och utvecklas. 

Öresundskomiteen har också inför EU-kommissionen och 

våra två regeringar markerat att ett kommande Interreg IVAprogram 

skall ha sin förankring i Öresundsregionen och som nu 

i partnerskap med näringsliv, arbetsmarknadens parter och universiteten 

handhas av regionala och lokala myndigheter. Öresundskomiteen 

vill främja en ytterligare decentralisering av 

Interreg-programmet. Öresundskomiteen ser helst att det i enlighet 

med EU-kommissionens förslag etableras en gränsöverskridande 

myndighet med vissa speciella uppgifter, däribland 

förvaltning och administration av Interreg IV-programmet. 

Detta stärker det regionala och lokala ansvaret, innebär administrativa 

förenklingar och kan innebära startskottet för ett fördjupat 

och direkt politiskt samarbete över Sundet. 

Avslutningsvis vill vi också uppmärksamma Öresundskomiteens 

viktiga roll som intressebevakare i synnerhet i förhållande 

till de nationella myndigheterna. Vi har fått uppskattning och 

många lovord för att vi fick gehör för våra protester mot det 

skatteförslag som den svenska regeringen ville införa från förste 

januari 2005. Detta förslag hade inneburit ett stopp för den integrerade 

arbetsmarknaden i Öresundsregionen. Tvärtemot det 

vi arbetar för. 

Vi tackar alla dem som vi samarbetat med under 2004 och 

ser fram emot de kommande årens arbete. Vi vill också rikta ett 

stort tack till Köpenhamns kommuns f.d. överborgmästare Jens 

Kramer Mikkelsen för det arbete han har gjort under sina 11 år 

i Öresundskomiteen. Jens Kramer Mikkelsen var med när Öresundskomiteen 

grundades 1993 och har sedan dess växlat mellan 

att vara ordförande och vice ordförande. 

Ilmar Reepalu 

Vice ordförande i Öresundskomiteen

6 

ØRESUNDSREGIONENS FREMTID 

I forbindelse med Öresundskomiteens 10 års jubilæum i 2003 

indledte sekretariatet sammen med medlemsorganisationerne et 

visionsarbejde for Øresundsregionens fremtidige udvikling. 

Arbejdet ligger i forlængelse af det afsluttede OECD-studie 

af Øresundsregionen, og bygger videre på en række af OECDs 

anbefalinger. Samtidig skal det også ses i sammenhæng med bestræbelserne 

på at igangsætte ”en 2. bølge” for at sætte yderligere 

skub i det almene engagement for Øresundsregionen. 

Arbejdet er foregået i forskellige faser, men udgangspunktet 

er fortsat Öresundskomiteens og Interreg-programmets overordnede 

vision om, at Øresundsregionen skal være det mest funktionelt 

integrerede område i Europa med deraf følgende økonomisk 

og social udvikling. 

Sekretariatet udarbejdede et debatoplæg i samarbejde med 

en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Öresundskomiteens 

medlemsorganisationer. Dette debatoplæg blev fremlagt 

på jubilæumsmødet juni 2003, og medlemsorganisationerne 

havde herefter mulighed for politisk drøftelse i de enkelte råd. 

Dialogkonference på Hilton 

Debatfasen afsluttedes med en dialogkonference på Hotel 

Hilton i januar 2004. Her fik ca. 140 personer, der interesserede 

sig for Øresundsregionen, mulighed for at diskutere, hvordan 

man bedst kommer videre med at udvikle og styrke regionen, 

samt komme med ideer og forslag til konkrete initiativer. Initiativer, 

som kunne opfølges af komiteen, medlemsorganisationerne 

eller andre. 

Dagen resulterede i 36 forslag til konkrete tiltag. Disse forslag 

er blevet diskuteret af både Øresundsudvalget og Öresundskomiteen. 

De er også blevet samordnet med initiativerne inden 

for ”Tilvækst Øresund” - et handlingsplanarbejde, som Økonomi- 

og Erhvervsministeriet, Utrikesdepartementet, HUR og Region 

Skåne har igangsat. 

Handlingsplan 2005 - 2006 

Resultatet af visionsdebatten er sammenfattet i en handlingsplan 

med strategiske indsatsområder for Öresundskomiteens arbejde 

i 2005-2006. Handlingsplanen er tiltrådt af Öresundskomiteen 

på mødet i december 2004. 

Handlingsplanen er sammenfattet i publikationen ”Øresundsregionens 

fortsatte udvikling. Handlingsplan for Öresundskomiteen 

2005 – 2006”. Med et tilhørende baggrundsnotat. 

De vigtigste strategiske indsatsområder for Øresundsregionens 

fremtidige udvikling er: 

At fremme en bæredygtig økonomisk vækst: 

· ved at optimere rammebetingelserne 

· ved at synliggøre mulighederne 

· ved at profilere regionen internationalt 

At fremme hverdagsintegrationen: 

· ved at fremme mobiliteten 

· ved at fremme samspil mellem regler og systemer 

· ved at fremme identitiet og legitimitet 

At binde regionen sammen: 

· ved at styrke infrastruktur og kommunikation 

· ved at fremme en helhedsorienteret udvikling 

· ved at fremme samhørighed og et bredt samarbejde

FREMME EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST 7 

Inden for Öresundskomiteens arbejde er der udviklet værdifulde 

erfaringer, som kan anvendes i det videre arbejde med tilvækstfremmende 

initiativer. Fx i Interreg-projektet ”Øresundskompass”, 

hvor komiteen sammen med Øresund Network har 

afdækket vilkårene for forskning på tværs af Øresund, udviklet 

indikatorer for den økonomiske integration, afdækket motiver 

og incitamenter for arbejdsgivere, når det gælder at rekruttere 

arbejdskraft fra den anden side etc. 

Öresundsregionen i världen 

Det internationella intresset för Öresundsregionen är stort. De 

internationella kontaktnäten och samarbetet med andra gränsregioner 

ökar stadigt. Öresundskomiteens sekretariat får ofta 

förfrågningar och besök från omvärlden där man framförallt vill 

veta hur vi på kort tid blivit en framgångsrik region. 

Sekretariatet har under året aktivt medverkat i ett antal 

internationella konferenser om regional tillväxt som arrangerades 

av OECD och andra internationella organisationer . Kontakterna 

utåt i Europa sker också löpande genom det nordiska 

samarbete, infrastruktursamarbetet i ”Den Skandinaviska Arenan” 

och det europeiska miljönätverket METREX. Samarbetet 

med, och styrelsesrepresentation i den gränsregionala intresseorganisationen 

AEBR, bidrar också till internationella kontakter 

och ger möjlighet till positionering av Öresundsregionen. Samarbetet 

med Nordiska Ministerrådet har påtagligt ökat inom såväl 

konkreta projekt som i gränsregionala policyfrågor. 

Øresundsregionen og Østersøområdet 

Öresundskomiteen har i juni 2004 gennemført en temadebat 

om Øresundsregionen i et Østersø-perspektiv, med indlæg fra 

bl.a. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. I debatten 

blev lagt vægt på at fremme en udvikling, hvor Øresundsre- 

gionen drager nytte af og bidrager til Østersøområdets udvikling, 

fx via rollen som ”Gateway to the Baltic”. I årets løb har 

sekretariatet og medlemsorganisationerne drøftet behovet for en 

mere samordnet indsats af aktiviteterne i Østersøområdet. Der 

blev peget på muligheder for synliggørelse af de grænseregionale 

erfaringer og resultater. Öresundskomiteen har i handlingsplanen 

besluttet ”at styrke samarbejdet med andre aktører om 

en fælles strategi for Øresundsregionens profilering i Østersøområdet”. 

Sekretariatet skal sammen med medlemsorganisationerne 

operationalisere et sådant arbejde i 2005. 

Öresundsregionen och EU 

Detta ämne diskuterades på komiteens temadebatt 2003. Det 

fanns då ett stort politiskt intresse att stärka Öresundsregionens 

profil och synlighet i Bryssel. Sekretariatet har, tillsammans med 

bland andra Köpenhamns och Malmös EU-representanter, tagit 

initiativ till att bilda en Öresundsplattform i Bryssel som heter 

”Forum Øresund”. 

I september 2004 arrangerades Open Days för andra året i 

rad i Bryssel. Bakom arrangemanget stod EU-Kommissionen 

och EU´s Regionskommitté i samarbete med regionkontoren i 

Bryssel. Syftet var att diskutera och utbyta erfarenheter om den 

Europeiska sammanhållningspolitiken. Under Open Days arrrangerades 

ca 60 workshops inom olika teman. Dessutom ordnades 

det seminarier, debatter och utställningar kring samarbetet 

över regiongränserna samt om EU:s framtida regionalpolitik. 

Öresundsregionen representerades av Öresundskomiteens 

sekretariat och Region Skåne. Dessutom samarbetade Öresundskomiteens 

sekretariat med Region Skåne/Sydsam i det europeiska 

regionala nätverket Dynamo Regions samt med Malmö 

stad och Köpenhamns kommun i det europeiska nätverket Capital 

Cities/Cities for Cohesion.

8 

FREMME ”HVERDAGSINTEGRATIONEN” 

De lokale og regionale myndigheder i Øresundsregionen 

har væsentlige kompetencer, når det gælder rammevilkår indenfor 

uddannelse, arbejdsmarked, erhvervsudvikling, transport, 

sundhed og anden offentlig service. Komiteen har som politisk 

forum for den grænseregionale udvikling en vigtig rolle i overvågning 

af integrationsprocessen, idéforum, initiativtager og katalysator. 

Hertil kommer den folkelige forankring af Øresundsudviklingen, 

som skal sikre den demokratiske legitimitet og en 

bred debat om mål, nytteværdi og resultater. Komiteen og medlemsorganisationerne 

får en stadig mere betydningsfuld rolle i 

fremme af ”hverdagsintegrationen”. 

Skat, socialsikring og pensioner 

Skatteaftalen mellem Danmark og Sverige er gradvis gennemført 

i national lovgivning i 2004. Foruden en positiv effekt på optimismen 

i regionen har aftalen i praksis bidraget til at gøre hverdagen 

enklere for både grænsependlere og virksomheder. Der er 

dog fortsat grund til at overvåge den videre proces for at sikre 

hensynet til situationen i Øresundsregionen. Fx forberedte den 

svenske regering efteråret 2004 et lovinitiativ om ændring af 

SINK-skatten til almindelig indkomstskat uden fradragsret. 

Blandt konsekvenserne ville være en markant svækkelse af incitamentet 

til at arbejdspendle fra Danmark. Regeringen ændrede 

senere denne beslutning, bl.a. efter skarpe reaktioner fra Öresundskomiteen, 

erhvervslivet og den danske regering. Fra januar 

2005 kan pendlere fra Danmark vælge mellem SINK-skat og 

almindelig indkomstskat uden fradrag. 

Et overset problem er, at det fortsat er vanskeligt at medtage 

sin pensionsopsparing (tjänstepension) efter at have arbejdet 

på den anden side af Sundet. I forbindelse med Interreg-projektet 

”Et grænseregioinalt arbejdsmarked” har sekretariatet i 2004 

sammen med ØAR (Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske 

Råd) og med konsulentbistand udarbejdet et løsningsforslag 

og en skitse til en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, som 

drøftes blandt hovedorganisationerne på begge sider. Komiteen 

følger op herpå i 2005. 

Nordiske grænsehindringer 

Nordisk Ministerråd startede i 2003 den såkaldte Schlüter-proces, 

som sætter fokus på grænsehindringer i Norden. Arbejdet 

med grænsehindringer er blevet en integreret del af det nordiske 

samarbejde og Schlüters mandat er forlænget til udgangen 

af 2005. 

Öresundskomiteens sekretariat har løbende bidraget til denne 

proces med synspunkter og erfaringer fra arbejdet med harmonisering 

og arbejdsmarked i Øresund. Nordisk Ministerråd 

har i 2004 lanceret et initiativ, som yderligere skal styrke dialogen 

med grænsekomiteerne og de grænseregionale informationstjenester, 

det såkaldte Grænsepolitiske Forum. Fra Øresundsregionen 

medvirker komiteens sekretariat og ØresundDirekt. 

Grænsekomiteerne i de såkaldte GOLIN-regioner, (Öresundsregionen, 

Arvika-Kongsvinger, Østfold-Bohuslän-Dalsland og 

Haparanda-Tornio) er tiltænkt en særlig rolle i det videre arbejde 

med grænsehindringer i nordisk regi. 

Öresundskomiteen arbejder også for at løse transithindringer 

gennem Sverige for rejsende til/fra Sjælland fra/til Bornholm. 

Öresundskomiteen lægger vægt på, at arbejdet med grænsehindringer 

ikke kun fokuserer på problemer, men også på de 

muligheder og tilvækstpotentialer, som grænseregionerne repræsenterer. 

Uddannelse på tværs af Øresund 

Komiteens sekretariat har med bistand fra medlemsorganisationerne 

i 2004 arbejdet med at kortlægge det grænseregionale 

samarbejde på uddannelsesområdet og evaluere rammevilkårene 

for samarbejdet. Arbejdet afrapporteres i 2005. 

Kortlægningen giver et tværsnit af folkeskole/grundskole-, 

gymnasie- og erhvervs/yrkesuddannelser. 

Formålet med arbejdet er: 

· at forankre problemstillingerne blandt aktørerne 

· at drøfte hvordan rammevilkårene kan forbedres og 

målrette ansvaret 

· at inddrage beslutningstagere på regionalt, nationalt og 

nordisk niveau i løsningerne 

Nordisk Ministerråd har ydet en særbevilling til finansiering af 

afrapportering og konference. 

Et grænseregionalt arbejdsmarked i Øresundsregionen 

Öresundskomiteen afsluttede november 2004 et toårigt projektsamarbejde 

med Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske 

Råd (ØAR), som var delfinansieret af Interreg IIIA Øresund. 

Projektet havde fokus på potentialer og uudnyttede muligheder 

i Øresundsarbejdsmarkedet. Projektet har med afsæt i interview, 

workshops/seminarer og en konference: 

· Sammenfattet erfaringer fra Øresundsregionen og andre 

grænseregioner om indsatser til fremme af grænseoverskridende 

arbejdsmarkeder 

· Synliggjort fordele ved at udnytte arbejdsmarkedet ”på den 

anden side” 

· Identificeret ”huller” fx på pensionsområdet, hvor der er 

udviklet konkrete løsningsforslag til drøftelse blandt 

arbejdsmarkedets parter. 

I 2004 udmundede resultaterne fra projektets dialoger og interview 

i 4 delrapporter. (se side 14) 

På projektets slutkonference i september 2004, deltog ca. 

200 repræsentanter for myndigheder, arbejdsmarkedets parter, 

rådgivere, uddannelsesinstitutioner etc. 

Projekterfaringerne og slutkonferencen pegede sammenfattende 

på en række strategisk vigtige områder for en fremtidig 

indsats: 

· At synliggøre og markedsføre fordele og muligheder ved at 

studere og arbejde på ”den anden side” 

· At kortlægge og sammenligne forskelle mellem nationale 

arbejdsmarkedsregler, vilkår og systemer for at fremme 

samspil og gennemsigtighed

· At sikre regionens langsigtede ”kompetensförsörjning”, dvs. 

forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel på 

arbejdskraft. Dels ved at skabe bedre overblik og dels ved at 

fremme anerkendelse og opkvalificering på tværs 

· At udvikle og afprøve konkrete, aftalebaserede løsninger på 

”huller” i lovgivning og praksis. 

På det grundlag har komiteen i handlingsplanen 2005-2006 besluttet 

at fortsætte et tæt strategisk samarbejde med medlemsorganisationerne, 

arbejdsmarkedsets parter og ØAR om konkrete 

initiativer til fremme af Øresundsarbejdsmarjedet indenfor de 

nævnte områder. 

Et videre arbejde vil fokusere på rammevilkår som forskel i 

lovgivning og systemer samt ”kompetensförsörjning”, fx muligheder 

for praktik og efteruddannelse, meritoverførsel mv. 

GOLIN 

– erfaringsudveksling mellem fire nordiske grænseregioner 

Öresundskomiteen har i 2004 fortsat samarbejdet med tre andre 

nordiske grænseregioner i et projekt om grænseregionale arbejdsmarkeder. 

Formålet er at udveksle erfaringer om konkrete, 

praktiske løsninger på problemstillinger, som opstår når man vil 

udnytte de muligheder ”den anden side” tilbyder. Projektet finansieres 

af Nordisk Ministerråd samt de 4 deltagende grænsekomiteer. 

De 3 øvrige grænsekomiteer er: Gränskommitten 

(Østfold-Bohüslän-Dalsland, sv/no), Haparanda-Tornio (fi/sv) 

samt ARKO (Arvika-Kongsvingor, sv/no). 

Projektet har på tre seminarer samlet omkring 150 deltagere, 

dvs. sagsbehandlere inden for skat, pension, socialsikring, infotjenester, 

a-kasse, AF samt repræsentanter for uddannelses- 

institutioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv og myndigheder. 

Deltagerne har sammenlignet konkrete problemstillinger 

og udvekslet ideer og løsninger afprøvet i praksis. 

De tre seminarer havde temaerne: 

· Fleksibelt arbejdsmarked & nødvendigheden af information, 

Tanum Strand, Sverige (Aug, 2003) 

· Et fælles arbejdsmarked i teori og praksis, 

Tornio, Finland, (Feb, 2004) 

· Uddannelse og ”kompetensförsörjning”, 

Helsingør, Danmark (Sep, 2004) 

Det sidste seminar havde Öresundskomiteen som vært. Her deltog 

55 deltagere i et vellykket arrangement i Helsingør. 

I workshops har deltagerne haft mulighed for at danne netværk, 

udveksle erfaringer, debattere løsninger, men også problemstillinger 

som kræver handling fra nationalt eller nordisk 

niveau. Seminarerne er resulteret i, at løsninger i en grænseregion 

har ført til løsninger i en anden. Der er udarbejdet en sammenfatning 

for hvert seminar og en slutrapport med de vigtigste 

gode eksempler og anbefalinger. Projektet afsluttes marts 

2005 med en konference i København. 

GOLIN-projektet har vakt interesse i Nordisk Ministerråd; 

dels pga. projektets resultater og metode; dels fordi GOLIN- 

regionerne opleves som dynamiske med høj interaktion over 

grænserne. Grænsekomiteerne og øvrige aktører i disse regioner 

arbejder målrettet med at løse problemer og fremme muligheder. 

Folkelig forankring 

Siden 2001 har Öresundskomiteen på sit budget afsat 200.000 

dkk om året til små Øresundsregionale samarbejdsprojekter til 

fremme af den folkelige forankring. Derudover har Øresundsbron 

de seneste to år bidraget med yderligere 20 sek for hver deltager 

i Broloppet. I 2004 er der i alt uddelt ca 270.000 dkk. 

I 2004 er der givet støtte til 32 projekter som fordeler sig 

mellem 12 skolesamarbejder, 10 idrætssamarbejder og 10 andre 

kulturelle samarbejder. Der er stor efterspørgsel på midlerne, og 

det er helt tydeligt, at de personlige kontakter mellem især skolerne 

på begge sider af Sundet er blevet tættere, og at samarbejdet 

mellem skoleklasserne er blevet en del i den daglige undervisning. 

Også idrætssamarbejderne har haft stor glæde af støttemidlerne. 

Her drejer det sig især om, at der er givet mulighed for 

at udnytte hinandens faciliteter i form af stadion, ekspertise på 

trænerniveau og naturligvis også for fælles turneringer. (Liste 

over godkendte projekter, se bilag 3) 

9

10 

AT BINDE REGIONEN SAMMEN 

Både i et øresundsperspektiv og i et ”omverdensperspektiv”, bl.a. 

Østersøudviklingen og Skandinaviens kobling til kontinentet, er 

der behov for en mere sammenhængende planlægning af infrastruktur 

og miljø. Regionen vokser befolkningsmæssigt med øgede 

krav til tilgængelighed i hele regionen. Væksten i befolkning, 

samfærdsel og økonomi skærper også nødvendigheden af at sikre 

de miljømæssige hensyn i en langsigtet bæredygtig udvikling. 

Öresundskomiteen gennemførte i januar 2004 en temadebat 

om planlægning, infrastruktur og kommunikationer. HUR og 

Region Skåne udarbejdede derefter et kommissorium for, hvordan 

der kan arbejdes videre med emnet. På komiteens møde i 

juni 2004 besluttedes, at det videre arbejde skulle tage afsæt i en 

konference om emnet, som blev henlagt til Öresundskomiteens 

årlige ØresundsTing. 

Øresundstinget 2004 

Det overordnede tema for Øresundstinget var derfor ”Infrastruktur, 

kommunikation og boligforhold i Øresundsregionen”. 

Ca 250 personer deltog ved konferencen i Bella Center. 

Debatten på Øresundstinget gjorde status over de aktuelle og 

fremtidige udviklingstendenser indenfor befolkningsvækst, boligudbygningsbehov, 

infrastruktur og trafik m.m. i et Øresundsperspektiv 

og det blev drøftet hvilke fælles udfordringer, der tegner 

sig i Øresundsregionens videre funktionelle udvikling. 

Blandt talerne var Öresundskomiteens næstformand Ilmar 

Reepalu, borgmester og formand for HUR, Mads Lebech og Regionråd 

Christine Axelsson, Region Skåne. Det nationale niveau 

var også repræsenteret ved tinget. Riksdagsledamot Leif Jacobsson 

understregede, at man fra regeringens side finder udviklingen 

af Øresundsregionen vigtig, og afdelingschef Niels Østergaard 

fra Miljøministeriet redegjorde for det pågående arbejde 

med strukturreformen i Danmark. 

Til inspiration for debatten havde sekretariatet i samarbejde 

med medlemsorganisationerne og HUR udarbejdet en rapport, 

”Infrastruktur og kommunikationer”, med udviklingsscenarier 

samt en særudgave af ”Fakta Øresund” om perspektiverne for et 

integreret boligmarked. 

Helhedsorienteret udvikling 

Spørgsmålet om en helhedsorienteret udvikling af Øresundsregionen 

har voksende politisk interesse i Öresundskomiteen. 

Hvordan kan alle dele af regionen drage nytte af øresundsintegrationen? 

Hvordan kan regionens mangfoldighed og forskelle i 

struktur og forudsætninger udnyttes bedst muligt? 

Sydöstra Skåne (SÖSK)-Bornholm samarbejdet, Helsingør- 

Helsingborg samarbejdet og Malmö-København samarbejdet er 

eksempler på bilaterale politiske samarbejdsfora, som arbejder 

for at fremme særlige lokale forudsætninger for udvikling. 

SÖSK-Bornholm samarbejdet har siden 2000 fået øremærkede 

midler fra Öresundskomiteen til bl.a. at gennemføre en strategi, 

der inddrager erfaringer og muligheder fra den øvrige del af 

Øresundsregionen. 

Projektet ”Helhedsorienteret udvikling og delregionale roller 

i Øresundsregionen” startede januar 2004 i et toårigt forløb. 

Projektet finansieres af Interreg IIIA Øresund og en bevilling fra 

Öresundskomiteen. Samarbejdsparterne er Region Skåne, 

Malmö stad, Landskrona kommun, Lunds kommun, Storstrøms 

Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, SÖSK, Öresundskomiteens 

sekretariat og Bornholms Regionskommune, 

med sidstnævnte som Lead Partner. 

Projektet har fokus på samspilsmulighederne mellem Øresundsregionens 

centrale og ydre områder, herunder hvordan regionens 

forskellige dele påvirkes af, bidrager til og drager nytte 

af integrationsprocessen. Projektet skal bl.a. søge at besvare følgende 

spørgsmål: 

Hvordan udnyttes regionens mangfoldighed bedst? Kan forbindelsen 

mellem Øresundsregionens storbyer og landsbyer udvikles bedre? 

Kan de forskellige dele af Øresundsregionen komplettere hinanden? 

Projektet ser bl.a. på rollefordeling og ”selvforståelse” hos regionens 

forskellige dele i relation til Øresundsregionen som helhed. 

Projektet vil sikre en løbende dialog med politikere og embedsmænd 

fra Øresundsregionen 

METREX 

METREX (The Network of European Metropolitan Regions 

and Areas) er et netværk af Europas storbyregioner. METREX 

blev dannet i 1996 og har medlemmer fra 50 myndigheder i 36 

storbyregioner. Öresundskomiteen har siden 1999 været medlem 

af METREX. Medlemskabet har bidraget til at markedsføre 

Øresundsregionen, samt været en nyttig platform for erfaringsudveksling. 

METREX gennemfører to projekter med støtte fra Interreg 

programmerne. Det ene projekt sigter på samarbejdet og relationer 

mellem europæiske storbyregioner. Det andet fokuserer 

på de respektive storbyregioners måde at håndtere regional fysisk 

udvikling. 

I 2004 er gennemført to ud af i alt fem analyse workshops 

med henblik på at undersøge storbyregioners fysiske planlægningspraksis 

indenfor EU. 

Den Skandinaviska Arena 

I februar 2004 konstituerede Öresundskomiteen og GO-Rådet 

en politisk styregruppe for samarbejdet i Den Skandinaviske 

Arena. I alt 16 politikere, heraf otte fra GO-Regionen og otte 

fra Øresundsregionen indgår i styregruppen. Formålet er, at 

styrke og fremme et strategisk regionalpolitisk samarbejde i 

korridoren fra Oslo via Göteborg til Øresundsregionen. Den 

Skandinaviske Arena har identificeret fire strategiske områder, 

hvor man ønsker at fremme samarbejdet; Logistik & infrastruktur, 

Biomedicin & nanoteknologi, Miljøteknik eksport, 

samt Kultur, turisme & events. 

Den politiske styregruppe besluttede på sit første møde at 

igangsætte et fælles infrastruktur projekt ODIN-Net, som har til 

formål gennem dialogprocesser at udvikle en fælles trafikpolitisk 

platform for Den Skandinaviske Arena, med henblik på at udvikle 

en transportstrategi for området Oslo-Göteborg-Øresund

og videre til kontinentet og Polen. ODIN-Net projektet er støttet 

af Interreg III B programmet for Østersøen og vil foruden 

partnere fra GO-regionen inkl. Halland og Øresundsregionen 

også inkludere tyske partnere. Københavns Kommune er Lead 

Partner for ODIN-Net projektet, som afsluttes ultimo 2006. 

Ved sit andet møde i oktober besluttedes at arbejde for et fælles 

event The Scandinavian Arena Race TM , en sejlsportsregatta 

mellem de tre storbyer. Racet sigter på senest 2010 at være den 

mest interessante, eksklusive og spændende årligt tilbagevendende 

havkapsejlads i verden! Målsætningen er allerede i 2006 at 

gennemføre det første The Scandinavian Arena Race TM . 

Øresundskompass 

Øresundskompass var et pilotprojekt som gennemførtes i perioden 

februar 2002 – februar 2004. Projektet var et samarbejde 

mellem Öresundskomiteen og Øresund Network og var støttet 

af EU via Interreg IIIA Øresund. Formålet med projektet var at 

dokumentere og analysere udviklingstendenserne i integrationen 

på tværs af Øresund. 

Projektet har indsamlet, bearbejdet og analyseret statistik indenfor 

følgende områder: 

· Arbejdsmarked 

· Trafik og infrastruktur 

· Handel og økonomi 

· Bolig og byggeri 

· Uddannelse og forskning 

· Kultur og turisme 

Formålet har været at præsentere en overordnet og lettilgængelig 

information, om hvordan integrationen i Øresundsregionen udvikler 

sig på ovennævnte områder. 

Projektet blev afsluttet med et velbesøgt slutseminar på 

Københavns Universitet i januar 2004, hvor også projektets 

slutrapport og resultaterne fra tre større undersøgelser blev præsenteret. 

Øresundskompass er udkommet fire gange, hvoraf den ene 

er slutrapporten. Slutrapporten samt de øvrige resultater af projektet 

kan findes på www.oresundskompass.org. 

Fakta Øresund 

Öresundskomiteen har beslutad att vidareföra arbetet med dokumentation 

och analys av utvecklingstendenser i Öresundsintegrationen 

som påbörjandes med projektet ”Regionala analyser 

– Øresundskompass”. 

Insamling, bearbetning och analys av integrationsdata och 

statistik publiceras periodiskt i ett faktablad med namnet ”Fakta 

Öresund”. 

Syftet är primärt att löpande presentera sektorsövergripande 

och lättillgänglig information om hur Öresundsintegrationen 

utvecklar sig vad gäller flyttströmmar, arbetspendling, trafik, 

näringslivets integration m.m. Vidare ska Fakta Öresund tillhandahålla 

statistik och information om Öresundsregionens struktur 

(t. ex. gällande arbetsmarknad, demografi och ekonomiska 

nyckeltal). 

Fakta Öresund är tänkt att stimulera och bidra till en strategisk 

diskussion om hur Öresundsintegrationen utvecklar sig och 

ligga till grund för nya initiativ som gagnar den vidare integrationsprocessen. 

Med Fakta Öresund har Öresundskomiteens sekreteriat också 

i ökad grad kunnat förse medlemsorganisationerna, projekt 

och externa intressenter med statistik och information om Öresundsregionen. 

Under 2004 har det utkommit faktablad om pendling, 

flyttströmmar, arbetsmarknad och bostadsmarknad i Öresundsregionen. 

11

INTERREG 

Interreg IIIA halvvejs igennem programperioden 

Med udgangen af 2004 er Interreg IIIA over halvvejs igennem 

programperioden. Siden programmets start har 83 projekter fået 

støtte, og 73% af programmets midler er bevilget. 

I juni 2004 afholdt sekretariatet en ”midtvejs-konference” 

hvor ca 130 konferencedeltagere deltog i en dag, hvor man både 

kunne høre om erfaringer fra projekter der har fået Interregstøtte, 

og også få mulighed for at komme i dialog med projektdeltagerne. 

Sekretariatet har lagt vægt på at arbejde proaktivt i 2004. 

Foruden midtvejskonferencen er der afholdt tre andre konferencer 

og to infomøder. Konferencerne havde fokus på emnerne 

”Land-By” og ”Näringsliv/Erhvervsområdet” samt ” Ligestilling 

og kvindeligt entreprenørskab.” 

Formålet med konferencerne var at engagere deltagerne i at 

tænke på nye projektmuligheder. Infomøderne handlede om 

INTERREG IVA 

Arbejdet med at få et Interreg IV program til Øresundsregionen 

har i 2004 været en vigtig opgave for Öresundskomiteen. 

I februar 2004 udgav EU-Kommissionen den tredje såkaldte 

samhørighedsrapport, som bl. a. giver Kommissionens syn på 

strukturfondenes fremtid efter 2006. I marts havde sekretariatet 

diskussioner med repræsentanter fra Näringsdepartementet 

i Stockholm og Udenrigsministeriet i København for at argumentere 

for, at Øresundsregionen får tildelt et Interreg IV A efter 

2006. 

I juli udgav Kommissionen en lovpakke som er et forslag til 

fremtidige love, der skal regulere strukturfondene herunder Interreg 

A programmer efter 2007. Det er forventningen, at medlemsstaterne 

skal forhandle med Kommissionen om lovpakken 

til udgangen af 2005-starten af 2006. 

den administrative procedure med Interreg-projekter. Det ene 

møde var for allerede igangværende projekter og handlede om 

hvordan projekterne selv kan få styr på rekvisitionsprocessen, og 

det andet møde fokuserede på ansøgningsprocessen. 

Et andet prioriteret område i løbet af året var at gennemføre 

opfølgningsbesøg hos projekterne. Erfaringerne fra disse besøg 

sammenstilledes i rapporten ”Erfarenheter från dansk-svensk 

samarbete i Öresundsregionen.” 

Halvvejs inde i program-perioden kan man også konstatere 

at det er ønskeligt at få lidt mere geografisk spredning på projekterne. 

HUR og Region Skåne er tilsammen med Øresundsuniversitetet 

de største medfinansierer til projekterne. De kommuner, 

der har flest projekter, er Malmö, Helsingborg og Lund 

på den svenske side og København, Frederiksberg og Helsingør 

på den danske side. 

Nedenfor vises et skema over antal godkendte projekter, bevilgede og resterende midler indenfor programmet. 

Foranstaltning 

1.1 Udvikling og forbedring af 

Antal godkendte projekter 

administrative og fysiske strukturer 

(inkl innovationsprojekter) 

23 +13 innovationsprojekter 

2.1 Grænseregional funktionalitet 

og regional udvikling 

10 

2.2 Grænseregional uddannelse 

og kompetence udvikling 

22 

3.1 Samhørighed og regional 

information 

7 

3.2 Markedsføring og 

attraktionskraft 

7 

Bevilget Interreg-støtte 

Ca 49,3 mill Sek 


Ca 27,2 mill sek 



Resterende midler 





Ca1,5 mill sek 

I december 2004 afgav Öresundskomiteen høringssvar til 

Erhvervs- og Byggestyrelsen i forbindelse med udkast til forslag 

til Lov om Erhvervsfremme. Komiteen lagde vægt på et fortsat 

stærkt regionalpolitisk ansvar for Øresundssamarbejdet, at der 

skal være en mulighed for etablering af en grænseregional myndighed, 

samt at der skal være en stærk regionpolitisk forankring 

af et fremtidigt Interreg program. 

I marts 2005 afholder Öresundskomiteen et temamøde om 

Intereg IV. Det forventes, at der kan tages en række beslutninger 

omkring det indholdsmæssige samt det organisatoriske i et 

kommende Interrreg program. I foråret-sommer 2005 vil sekretariatet 

starte programskriveprocessen ved at inddrage et bredt 

partnerskab i arbejdet. Det er forhåbningen, at det nye program 

kan starte i januar 2007. 

13

14 PUBLIKATIONER I 2004 

Erfaringer fra Øresundsregionen 

– set gennem udvalgte projekter og initiativer 

samt bilagsrapport. 

Om problemstillinger og erfaringer med rejseomkostninger, sprog, 

forskelle i system og uddannelse 

Fakta og erfaringer 

– en introduktion til fem grænseregionale arbejdsmarkeder i Europa 

Om pendlere, grænsegængerservice, uddannelse, konkrete projekter 

og erfaringer fra andre grænseregioner 

Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 

Om de økonomiske fordele ved at arbejde ”på den anden side” 

illustreret ved 6 eksempler. 

Et grænseregionalt arbejdsmarked – resultater og muligheder 

Slutrapport med anbefalinger til fremtidige indsatser 

Alle udgivet af Öresundskomiteen og Øresundsregionens 

arbejdsmarkedspolitiske råd (ØAR) 

Øresundskompass, Slutrapport 

Regionale udviklingstendenser 

Udgivet af Öresundskomiteen og Øresund Network 

Interreg III A Øresundsregionen 

Projektrapport 2002 



Innovationsprojekter 

Erfarenheter från danskt-svenskt samarbete i Öresundsregionen 

Alle udgivet af Interreg-sekretariatet 

Infrastruktur og kommunikationer 

En kortlægning af muligheder og udfordringer set igennem udviklingsscenarier 

i et Øresundsperspektiv, 

Baggrundsmateriale til Øresundstinget 2004 

Udgivet af Öresundskomiteen i samarbejde med 

Samverkansforum. 

Fakta Öresund (i svensk och dansk översättning): 

Flyttströmmarna över Öresund · Nr. 1, april 2004 

Arbetskraften i framtidens Öresundsregion · Nr. 2, sep. 2004 

Bostadsmarknaden i Öresundsregionen · Nr. 3, nov. 2004 

Aktuellt om Öresundspendling · Extranummer 

Samtlige publikationer kan rekvireres ved henvendelse til 

sekretariatet eller downloades fra vores hjemmeside 

www.oresundskomiteen.dk.

TEMAMØDER I ÖRESUNDSKOMITEEN 2005 

De seneste par år har det været komiteens praksis, at der i tilknytning 

til det ordinære komitémøde afholdes en temadebat, 

der kan fokusere på og uddybe emner af særlig interesse. I 2004 

gennemførtes sådanne temadebatter om Öresundskomiteens visionsarbejde 

og kommende handlingsplan, Øresundsregionen i 

et østersøperspektiv, folkelig forankring og demokrati samt strategier 

for at styrke Øresundsregionens internationale konkurrencekraft. 

Der er planlagt følgende temadebatter i 2005: 

Marts Interreg IV 

Status, strategi og prioriteringer 

Juni Fremme af regionens økonomiske tilvækst 

Status og nye initiativer 

Oktober Fremme af hverdagsintegrationen 


December At knytte regionen sammen 


15

16 

POLITIKERNE BAG ØRESUNDSKOMITEEN I 2004 

DANSKE MEDLEMMER 

Københavns Kommune 

Jens Kramer Mikkelsen / 

Fra nov. 2004 Lars Engberg, Overborgmester (A) 

Klaus Bondam, Borgerrepræsentant (B) 

Frederiksberg Kommune 

Mads Lebech, Borgmester (C) 

Jette Bøgeby, Kommunalbestyrelsesmedlem (C) 

Københavns Amt 

Vibeke Storm Rasmussen, Amtsborgmester (A) 

John Petersen, Amtsrådsmedlem (V) 

Frederiksborg Amt 

Jørgen Christensen, Amtsborgmester (V) 

Vibeke Schmidt, Amtsrådsmedlem (A) 

Roskilde Amt 

Kristian Ebbensgaard, Amtsborgmester (V) 

Helen Beim, 2. vice amtsborgmester (A) 

Storstrøms Amt 

Bent Norman Olsen, Amtsborgmester (A) 

Kirsten Devantier, Amtsrådsmedlem (V) 

Vestsjællands Amt 

Hans Jørgen Holm, Amtsborgmester (V) 

Rikke Maja Kromann, Amtsrådsmedlem (A) 

Bornholms Regionskommune 

Thomas Thors, Regionsborgmester (A) 

Steen Colberg Jensen, Regionrådsmedlem (V) 

SVENSKE MEDLEMMER 

Region Skåne 

Bengt-Göran Hansson, Regionråd (S) 

Caj Åke Andersson, Ledamot i Regionfullmäktige (Fp) 

Christine Axelsson, Regionråd (S) 

Clas Frisk, Ledamot i Öresundskomiteen, (Kd) 

Heléne Svensson, Kommunalråd (S) 

Henrik Hammar, Regionråd (M) 

Ingrid Lennerwald, Regionråd (S) 

Pia Kinhult, Regionråd (M) 

Rolf Tufvesson, Ledamot i Regionfullmäktige (Kd) 

Uno Aldegren, Regionråd, (S) 

Vilmer Andersen, Regionråd (V) 

Malmö stad 

Ilmar Reepalu, Kommunstyrelsens ordf. (S) 

Thorbjörn Lindhqvist, oppositionsråd (M) 

Helsingborg stad 

Tomas Nordström, Kommunstyrelsens ordf. (S) 

Lunds kommun 

Lennart Prytz, Kommunalråd (S) 

Landskrona kommun 

Niklas Karlsson, Kommunalråd (S) 

STATSLIGE OBSERVATØRER 

Lisette Lindahl, Kansliråd, Utrikesdepartementet 

Lise-Lotte Reiter, Länsöverdirektör, Länsstyrelsen Skåne 

SUPPLEANTER 

Køb 

enhavns Kommune 

Svend Milthers, Borgerrepræsentant (SF) 

Carl Christian Ebbesen, Borgerrepræsentant (DF) 

Frederiksberg Kommune 

Grethe Rostbøll, Kommunalbestyrelsesmedlem (C) 

Margit Ørsted, Rådmand (C) 

Københavns Amt 

Joel Bigler, Amtsrådsmedlem (A) 

Poul Brix, Amtsrådsmedlem (V) 

Frederiksborg Amt 

Per Tærsbøl, Borgmester Helsingør Kommune (C) 

Poul Sloth Hansen, Amtsrådsmedlem (B) 

Roskilde Amt 

Christian Wedell-Neergaard, 1.vice amtsborgmester (C) 

Jorum Lysted Bech, Amtsrådsmedlem (A) 

Storstrøms Amt 

Henning Kamper, 2. vice amtsborgmester (A) 

Hjørdis Høegh-Andersen, 1. vice amtsborgmester (V) 

Vestsjællands Amt 

Søren Eriksen, Amtsrådsmedlem (A) 

Flemming Holm, Amtsrådsmedlem (C) 

Bornholms Amt 

Bjarne Kristiansen, Regionsradsmedlem (I) 

Peter Juel Jensen, Regionsrådsmedlem (V) 

SUPPLEANTER 

Region Skåne 

Bodil Nilsson (S) 

Lena Wallentheim, Ersättare Öresundskomiteen (S) 

Björn Jönsson, Kommunalråd (S) 

Roland Palmqvist, Kommunalråd (S) 

Mats Andersson-Lindau, Ersättare Öresundskomiteen (V) 

Bo Adamsson, Ersättare Öresundskomiteen (M) 

Catharina Von Blixen-Finecke, Ledamot i Regionfullmäktige (M) 

Thomas Lantz, Ledamot i Regionfullmäktige (M) 

Mats Lithner, Ledamot i Regionfullmäktige (Fp) 

Dick Svensson, Ledamot i Regionfullmäktige (Fp) 

Per Staffan Johansson, Ledamot i Regionfullmäktige (Kd) 

Malmø Stad 

Kjell-Arne Landgren, Kommunfullmäktige ordf. (S) 

Gunn Hanéll, Ledamot i Kommunstyrelsen (M) 

Helsingborg Stad 

Carin Wredström, Kommunalråd (M) 

Lunds Kommun 

Christine Jönsson, Kommunstyrelsens ordf. (M) 

Tutti Johansson Falk, Kommunalråd (M) 

Niels Østergård, Afdelingschef, Miljø- og Energiministeriet 

Anja Iben Kepka, Specialkons., Erhvervs- & Økonomiministeriet

ÅRSREGNSKAB FOR 2004 

Indtægter I 1.000 DKK 

Medlemsorganistioner 8.177 

Nordisk Ministerråd 1.747 

Ekstern projektfinansiering, mv 2.581 

Finansielle indtægter 89 

Totale indtægter 12.416 

Udgifter I 1.000 DKK 

Sekretariatets virksomhed 6.885 

Projekter/aktiviteter 5.641 

Totale udgifter 12.526 

PARTIERNES FORKORTELSER 

Danske 

A = Socialdemokratiet 

B = Det Radikale Venstre 

C = Det Konservative Folkeparti 

I = Borgerlisten 

DF = Dansk Folkeparti 

SF = Socialistisk Folkeparti 

V = Venstre 

Svenske 

C = centern 

Fp = folkpartiet 

Kd = kristdemokraterna 

M = moderaterna 

Mp = miljöpartiet 

S = socialdemokraterna 

V = vänsterpartiet 

17

18 

Öresundsregionen är etablerad. 

Befolkningen i Öresundsregionen ökade med 13.000 mellan 2003 och 2004 

Befolkningen i 

Öresundsregionen 2004 

Slagelse 

Holbæk 

VESTSJÆLLANDS 

AMT 

620.000 

310.000 

62.000 

STORSTRØMS AMT 

FREDERIKSBORG 

AMT 

Helsingør 

Hillerød 

KØBENHAVNS 

AMT 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Roskilde 

Køge 

ROSKILDE 

AMT 

Vordingborg 

FREDERIKSBERG 

KOMMUNE 

Arbetsmarknaden i Öresundsregionen 

2004 KV 2 AKU-Öresund. 

Region Sysselsättningsgrad Arbetskraftsdeltagande 

Öresundsregionen 75,3 

80,3 

Danmark 

76,4 

80,7 

Öresund DK 77,5 

81,7 

Sverige 

73,9 

79,2 

Öresund SE 70,7 

77,3 

Ängelholm 

Helsingborg 

Landskrona 

TYSKLAND 

Lund 

Malmö 

Trelleborg 

Østersøen 

6,3 

5,4 

5,2 

6,8 

8,6 

Källa: Öresundsdatabanken Arbetskraftsundersökningarna AKU 

Fotnot: Danmarks statistik och SCB redovisar enbart jämförbara 

arbetslöshetssiffror från de svenska och danska arbetskraftsundersökningarna. 

Definitionerna motsvarar de som tillämpas inom EU. 

Hässleholm 

Ystad 

Kristianstad 

SKÅNE 

0 

Rønne 

BORNHOLMS 

REGIONSKOMMUNE 

Öresundsregionen 

Danmark 

Öresund DK 

Sverige 

Öresund SE 

50 km 

AKU-Öresund. Förändring 1994-2004. 

Öresundsregionen är med sina 3,5 

miljoner invånare nordens största 

och mest tätbefolkade urbana region. 

Befolkningen ökade med ca. 

15 000 år 2004, vilket är högre än 

2003 men lägre än 2002. Ökningen 

var större i den svenska delen av 

Öresund, 8 000 mot 7 000 i den 

danska delen av regionen. 

Källa: Öresundsdatabanken 

Karta: Öresundskomiteen 

Kartinformation: 

Ur karta © Lantmäteriverket Gävle 2004. 

Medgivande M2004/2536© Kort & Matrikelstyrelsen 

(G03-04) 

I procent I procent 

Arbetslöshet Region Sysselsättning Bef. (16-64 år) 

I Öresundsregionen finns 1,7 miljoner förvärvsarbetande, varav ca. 1,2 miljoner på danska sidan och ca. 500 000 på den svenska sidan. 

Sysselättningsgraden har i både Öresundsregionens danska och svenska del i perioden 1994 till 2004 ökat snabbare än genomsnittet för 

Danmark respektive Sverige. Sysselsättningsgraden är emellertid högre i den danska delen av Öresund än i den svenska regiondelen, 77,5 

respektive 70,7 procent. 

8,6 

7,4 

8,8 

7,2 

8,2 

Källa: Öresundsdatabanken Arbetskraftsundersökningarna AKU 

4,9 

2,9 

3,3 

4,3 

8,6

Flyttströmmarna över Öresund 

har femdubblats sedan 1998 

Antal flyttare 

3.000 

2.500 

Från Öresund DK til SE 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Från Öresund SE til DK 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004* 

* Framskrivning 2004 

Källa: Öresundsdatabanken 

Arbetspendlingen över Öresund 

har fördubblats sedan 1997 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

1997 

Från Öresund SE 

Antal pendlare 

1998 1999 2000 2001 2002 2003* 2004* 

* Framskrivning 2003 och 2004 Källa: Öresundsdatabanken 

År 2004 gjordes det 28 miljoner 

personresor över Öresund 

Personer i miljoner 

30 

Köpenhamn - Malmö 

25 

Helsingör - Helsingborg 

20 

15 

10 

5 

0 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004* 

* Framskrivning 2004 

Källa: ShipPax 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Från Öresund DK 

Bruttoregionprodukten i Öresundsregionen jämfört med 

hela Danmark och Sverige 1995 till 2002 

Öresund DK 

Öresundsregionen 

I tusinde euro pr. invånare 

Danmark 

Sverige 

Öresund SE 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 

Källa: Eurostat, egna beräkningar 

År 2003 flyttade ca. 2 600 personer från den danska sidan Öresund 

till Skåne. Samtidigt flyttade ca. 1 000 personer i den andra riktningen. 

Antalet danskar som flyttar till Skåne har härmed femdubblats sedan 

1998, medan flyttningarna i den andra riktningen har ökat med 45 

procent. 

7-8 000 personer reser regelbundet över sundet. Det handlar om 

resor till och från arbetet, studentpendling, tjänste- och affärsresor. 

Genom en framskrivning av pendlingsstatistiken över Öresund 

uppskattas 5 500 personer bosatta i den svenska regiondelen ha sin 

huvudsakliga inkomst på den danska sidan år 2004. 

Personer bosatta i den danska regiondelen med huvudsaklig inkomst 

på den svenska sidan uppskattas vara ca. 400 personer. 

År 2004 gjordes det 28 miljoner personresor över Öresund. 16,7 

miljoner av dessa skedde över Öresundsbron. 

Sedan 1999 har antalet personresor ökat med 46 procent. Ser man 

bara till trafiken mellan Köpenhamn-Malmö har den ökat med över 

200 procent under samma period. 

Öresundsregionen svarar för 26 procent av Danmarks och Sveriges 

samlade BNP. Bruttoregionprodukten är den regionala motsvarigheten 

till bruttonationalprodukten (BNP). BRP är ett mått på 

det samlade förädlingsvärdet av de varor och tjänster som produceras 

i regionen. Danska delen av Öresundsregionen har ökat sin andel 

av Danmarks BNP och låg år 2002 på 50 procent. Den svenska delen 

av Öresundsregionen har också ökat sin andel av Sveriges BNP och 

låg år 2002 strax under 12 procent. Danska Öresund har som 

huvudstadsregion en bruttoregionprodukt som ligger betydligt över 

nivån i Skåne, men under senare år har tillväxttakten i den svenska 

regiondelen väl kunnat mäta sig med utvecklingen i den danska 

delen av Öresundsregionen. 

19

20 

LISTE OVER GODKENDTE INTERREG IIIA-PROJEKTER 2004 BILAG 1 

Øre·Sund·Bo. Et bosætningsprojekt mellem Region Skåne, Sjælland Syd, Skåne Nordost, Tomelilla og Svalöv Kommun 

Sjælland Syd /co Næstved Kommune og Skåne Nordost co/ Kristianstad Kommun 

Helhedsorienteret udvikling og delregionale roller i Øresundsregionen 

Bornholms Regionskommune og Region Skåne, Regional utviklingsledning 

Sygehusberedskab Øresund. Samarbejde om præhospital indsats og sygehusberedskab mellem sygehusvæsenerne i Region Skåne, 

Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab 

Region Skåne, KAMBER og Københavns Amt 

Humaniora Øresund 

Det Humanistiske Fakultetet, Københavns Universitet og Lunds Universitet, Område HT 

Biogas Forum Øresund 

Lunds Universitet og Miljø & Ressourcer DTU 

Demokrati på tværs 

Voksen Pædagogisk Center og Malmö stad, Stadsdelsforvaltning Fosie 

Samarbejdsprojekt - turismeudvikling Allinge / Bornholm - Simrishamn / Österlen 

Simrishamn Kommun og Bornholms Regionskommune 

Øresundsfolk 

Nationalmuseet og Kultur Skåne 

DIGINET Øresund - Et netværksforum til fremme af den digitale oplevelsesindustri 

Københavns Amt og Region Skåne (Skåne Läns Landsting) 

Bæredygtig mobilitet i Øresundsregionen 

Københavns Kommune og Malmö stad 

Kompetensutveckling för det tvärprofessionella teamet inom palliativ vård och behandling i Öresundsregionen 

Onkologiska kliniken, Universitetssjukhuset MAS (UMAS) og CVU Øresund 

Akvatisk økologisk modellering - grænseoverskridende uddannnelse 

Københavns Universitet og Lunds Universitet Campus Helsingborg 

Lokal Agenda 21 i Øresundsregionen 

Frederiksberg Kommune og Hållbar Utveckling Skåne

Minnenas Bro 

Helsingborgs stad og Helsingør Kommune 

INNOVAMUS 

Vuxenutbildningsförvaltningen Landskrona kommun og Institutet for informatik, Handelshøjskolen København 

Tværregional erhvervskvalificering i Øresundsregionen 

Væksthuset og Malmö stad / Framtidshuset 

Nya strukturer för samarbete över Öresund inom högre utbildning 

Øresundsuniversitetet 

ÖresundsKulturAmbassadörer -Kompetensutveckling för gränsöverskridande förmedling inom kultur och skola (ÖKA) 

Kultur Skåne/Region Skåne og Skoletjenesten, Københavns Kommune 

Kulturel identitet, kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen 

Frederiksborg Amt og Ängelholm Kulturforvaltning 

Mentor på tværs 

Reva Trollesbro og Utvecklingsnämden, Helsingborg 

Godstrafikmodel for Øresundsregionen 

Danmarks TransportForskning og Region Skåne / Planering och Miljö 

Sund Velkomst 

Helsingør Kommune og Lunds Universitet, Service Management Institutionen 

Demokrati på Tværs - fase II 

Demokratikonsulentuddannelsen 

Voksen Pædagogisk Center og Malmö stad Miljöförvaltningen 

21

22 

LISTE OVER INNOVATIONSPROJEKTER 2004 

Interaktionsdesign i Øresundsregionen 

Dept. of Informatics, Copenhagen Business School og Malmö 

Högskola, Konst, Kultur och Kommunikation 

Idrætsgymnasialt samarbejde i Region Øresund 

Slagelse Gymnasium og Polhemskolan 

Øresund Ungdoms Forum 2004 

Øresund Network 

Översättningsnyckel för utbildning i Öresundsregionen 

Kommunförbundet Skåne og UU-center Syd 

Beslutsstöd för cancerdiagnostik med PET/CT 

Lunds Universitet, centrum för medicinsk informatik og Rigshospitalet, 

klinisk fysiologi, nuklearmedicin 

Bygga broar mellan forskning och praktik 

Socialförvaltningen, Avd Ungdom o Familj, Lunds kommun og 

Den Sociale Højskole, København 

BILAG 2

TILSKUD FRA FOLKELIG FORANKRING I 2004 

Skolesamarbejder 

Bergaskolan, Limnhamn & Peder Syv Skolen, Viby 

Olympiaskolan og Helsingør Gymnasium 

Tingdamsskolan/Syvstjerneskolen 

Nya Stenkulaskolan og Øster Farimagsgade Skole 

Skolen på Kastelsvej og Östervångsskolan, Lund 

Lindängeskolan og Matthæusgade skole 

Lindeborgsskolan og Præstemoseskolen, Hvidovre 

Espergærde Gymnasium/Tychobraheskolan 

Skottegårdsskolen og Högastenskolan 

Præstemoseskolen og Lindborgsskolan 

Østerfarimags Gades skole og Nya Stenkulaskolan 

Idrætssamarbejde 

Virum Basket/Helsingborg Basket 

Hockeyklubben Orient/Nayan Lundhockeyklub 

Ørestad Boxningsunion 

Gentofte Hockeyklub/Nayan Hockeyklub, Lund 

Malmö/Limnhamns Simsällskap/DGI Svømning 

Køge Svømmeklub/SK Poseidon 

Køge boldklub 

Helsingborg Basket & Hørsholm Basket 

Hockeyklubben Orient/Hockeyklub Lund 

Grøndal Volleyballklub 

Andre kultursamarbejder 

Barn dansar för barn 

Malmö Stadsbibliotek & Hillerød kommune 

Örkeljunga Pensionistforening 

Mimoserne Børneteatergruppe 

CISV 

Helsingør Gadeteater og Dunkers Kulturhus 

Station Øresund og SIMS 

Røde Kors Ungdomsforbund Malmö, Lund og Kbh 

Koret Korona og koret Östergök 

Øresundsbørnene/Öresundsbarn 

BILAG 3 

23

Öresundskomiteen 

Gammel Kongevej 1 

DK · 1610 København V 

Telefon +45 33 22 00 11 

Fax +45 33 22 00 23 

info@oresundskomiteen.dk 

www.oresundskomiteen.dk 

DESIGN: KIBERG & GORMSEN · TRYK: NKN GRAFISK AS

Download PDF (2572 KB) - Öresundskomiteen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?