Ernæringsprojekter - Foreningen af Kliniske Diætister

SIDE OPSØG DEM, SOM SØGER EFTER SANDHEDEN
26
ARTIKEL
Tabel 1. FORSKEL I KOSTEN TIL TO TYPER HJERTEPATIENTER
”Raske” iskæmikere. Hjerteinsufficiente som er underernærede/i risiko
Kostfaktorer, som påvirker blodlipiderne for at blive det.
i en gunstig retning. Energi- og proteinrig mad.
Mindre fedt Mere fedt (koncentreret energi)
Mindre mættet fedt/kolesterol/transfedt Gerne mest mono- og polyumættet, mindre mættet og transfedt*
Flere kostfibre sænker total-kolesterol Sjældent plads til mange kostfibre
Mere fisk - 300 gram ugl./1 gram marine n-3 fedtsyrer dagligt Gerne masser af fed fisk (eller evt. fiskeolie)
(evt. fiskeolie)
Mere frugt og grønt - 600 gram - også patienter i AK-behandling Evt. frugtgrød, begræns råkost fordi det fylder for meget
5-6 (mindre) måltider sænker lipid-indholdet i blodet Mange (8) små måltider - med vægt på mellemmåltider
Begræns sukker fordi det øger triglycerid og LDL Sukker indeholder kalorier men ikke vitaminer
Alkohol?! (ikke påbud/evt. begrænset Alkohol?! (evt. opfordring til at nyde lidt, da det kan stimulere
pga det høje indhold af kalorier) appetitten)
Undgå kosttilskud ud over evt. en multivitaminpille, fiskeolie Undgå kosttilskud ud over evt. en multivitaminpille, fiskeolie
og kalk, hvis kosten ikke dækker disse behov og kalk, hvis kosten ikke dækker disse behov
* det er optimalt med en god fedtsyresammensætning, men det er ikke altid nemt at opnå, når man vil tilgodese den småtspisende
patients madønsker. Fedtsyresammensætning må her have lav prioritet, fordi det er alfa og omega, at patienten får noget at spise,
som hun kan lide – ellers bliver indtaget meget nemt utilstrækkeligt.
Forebyg underernæring og
vægttab med ernæringsterapi
Anoreksi og malabsorption og vægttab er
smart, fordi det reducerer kravet til hjertearbejde;
hjertesyge skal derfor ikke have
overskud af energi. Men samtidig ved
vi, at tilstrækkelig næringstilførsel
forbedrer funktionen
af cellemassen, fx
hjertet,
lun-
gevævet og vævselasticiteten. For slet ikke
at tale om, at emfysem og lungeinfektioner
og andre infektioner oftere ses hos underernærede
end hos patienter i god
ernæringstilstand. Tilførsel af energi og
protein skal forhindre eller minimere den
kakektiske tilstand og give størst mulig
chance for helbredelse og genopbygning af
tabt væv. Alvorligt syge hjertepatienter skal
spise tit og lidt i stedet for få voluminøse
måltider, som belaster hjertet yderligere.
Hvordan intervenere?
På Skejby drøfter vi ofte, hvordan vi i dagligdagen
skal intervenere: Anvende råd,
der er tro mod middelhavskostens fortrinligheder
eller i respekt for patientens ofte
mere danske/traditionelle kostvaner holde
fast ved ingredienserne i typisk dansk
ernæringsterapi.
Vores rettesnor lige nu er: En hjertepatient,
der er i dårlig ernæringstilstand eller
i risiko for at blive det, fx omkring en ope-
ration, skal have lige så meget sødmælk,
smør, livretter – eller endnu bedre: Fede
fisk, mayonnaise og -salater, remoulade,
plantemargariner og -olier, avocado og
nødder – som andre ernæringstruede
patienter, også selvom dette budskab kolliderer
med mange patienters, pårørendes
og personalets opfattelse af, hvad der er
fornuftigt. Her er det også sygeplejerskens
ansvar at holde fast ved det vigtigste:
At patientens ernæringstilstand rettes
op, så behandlingen kan lykkes. Når patienten
er restitueret, skal han begynde på
den sunde levevis igen. Undervægtige
hjertepatienter kan fortsætte med at øge
madens energitæthed med fede fisk, mayonnaise
og -salater, remoulade, plantemargariner
og -olier, avocado, nødder, oliven,
tørret frugt etc.
Hvis patienten ikke kan indtage tilstrækkeligt
med kalorier og protein i flere
dage, dvs. spise omkring 75% af energibe-
DIÆTISTEN NR. 73 - 2005