Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på ...

19
Nuklearmedicinske behandlinger med I-131 (Radiojodterapi)
I mange år har langt den overvejende del af de
nuklearmedicinske behandlinger været udført
med I-131, især som jodid til behandling af benigne
og maligne sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
I-131 udsender gammastråling med så høj
intensitet, at det ved de fleste behandlinger er
nødvendigt at tage særlige forholdsregler for at
begrænse bestrålingen af de personer som kommer
i kontakt med patienten. Derfor skal der på
forhånd udarbejdes skriftlige instrukser og vejledninger
der tager hensyn til alle de normale
omstændigheder, hvor andre personer kan komme
i kontakt med patienten.
De andre radionuklider som bruges eller kan
komme på tale til nuklearmedicinske behandlinger
udsender hovedsageligt betastråling, og forholdsreglerne
er ofte enklere end beskrevet her
for I-131, men principperne for beskyttelse af
patientens omgivelser er de samme.
Dette bilag giver principperne for udarbejdelsen
af instrukser og vejledninger og nævner de
vigtigste problemer der skal være taget hensyn
til heri. Yderligere information om udarbejdelsen
af skriftlige vejledninger vedrørende behandlinger
med I-131 er givet i rapporten, Beskyttelse
mod stråling som følge af jod-131-terapi,
Strålebeskyttelse 97, Europa-Kommissionen
2000. Denne rapport er meget detaljeret, specielt
om beskyttelsen af små børn.
1. Almindelige bestemmelser
1.1 For hver type nuklearmedicinsk behandling
skal der foreligge en radionuklidspecifik tilladelse
fra Sundhedsstyrelsen, jf. bilag 1.
Bilag 3
1.2 Gennemførelsen af nuklearmedicinske behandlinger
kræver speciel viden og erfaring. I
praksis vil det være hensigtsmæssigt at behandlingerne
udføres i et samarbejde mellem en klinisk
afdeling og en afdeling med strålehygiejnisk
ekspertise, f.eks. kan behandlingen af patienter
med sygdomme i skjoldbruskkirtlen fra
en medicinsk endokrinologisk afdeling ske i
samarbejde med en klinisk fysiologisk-nuklearmedicinsk
afdeling eller en onkologisk afdeling.
1.3 Hvis aktiviteten til patienten udtages fra en
opløsning, skal der indrettes et isotoplaboratorium
i overensstemmelse med bestemmelserne i
bilag 9. Hvis aktiviteten kan overskride den aktivitetsgrænse
der er fastsat for ambulant behandlingipkt.5skalafdelingenrådeoverenspeciel
sengestue med eget toilet tilsluttet et isotopafløb,
jf. bilag 9. Ved mindre kortvarige overskridelser
af aktivitetsgrænsen kan der dog benyttes et passende
venterum med toilet, hvor patienten kan
opholde sig indtil aktiviteten er fordelt og udskilt,
således at restaktiviteten er kommet under
aktivitetsgrænsen for hjemsendelse.
1.4 Sengestuer og venterum skal indrettes så
bestrålingen af personale og andre patienter eller
besøgende bliver så lav som mulig og således at
dosisgrænserne for enkeltpersoner i befolkningen
ikke overskrides uden for rummene, jf.
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af
31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende
stråling.
1.5 De strålehygiejniske forholdsreglerne i
forbindelse med nuklearmedicinske behandlinger
skal tilrettelægges således at de dosisbindinger
der er givet i tabel 1 ikke overskrides.