Jeg kommer ikke på biblioteket – det er kedeligt! - Centralbibliotek

More documents

Recommendations

Info

Slagelse Bibliotekerne Maj 2012 Unge og biblioteket Spørgeskemaundersøgelse - Kunne du tænke dig at tilbringe mere tid på biblioteket? Dette spørgsmål er som udgangspunkt meget konkret, men samtidig meget abstrakt, da der ikke er mulighed for at undersøge hvilken sammenhæng de unge kunne tænke sig at være mere på biblioteket. Dette kan desuden relateres til manglende tid, eller blot et ønske om at fremstå som mere intellektuel. Derudover er der ikke blevet konkretiseret et fundament, altså mere tid i forhold til hvad? Dog besvarer 57 % af de undersøgte, at de gerne vil tilbringe mere tid på biblioteket, imens 43 % svarer nej. Dette er formentlig ikke noget at vi på kort sigt kan komme udenom, da det antagelsesvist blot er udtryk for den ungeskare vi har i kommunen, herunder de ressourcesvage og de ressourcestærke. Da det, når det drejer sig om unge, umiddelbart er de studerende og andre veletablerede samfundsborgere som benytter sig af biblioteket. Denne slutning er langt fra saglig og jeg vil derfor være påpasselig med at anvende den som udgangspunkt i mit videre arbejde. Desuden har de virkeligt ressourcesvage unge oftest en pædagog, der hjælper dem med at benytte biblioteket. Dog mener jeg, at 57 % besvarelserne, som giver udtryk for et ønske om at tilbringe mere tid på biblioteket er positivt og dette projekt omkring de unge er derved langtfra irrelevant. Det handler nu blot om at finde ud af, hvordan vi som bibliotek hjælper den unge ind på biblioteket, aktiverer vedkommende og skaber et attraktivt fritidstilbud, som differentierer sig fra andre muligheder for den unge. - Hvad kunne få dig til at tilbringe mere tid på biblioteket? Dette spørgsmål er langt mere individuelt forankret, hvilket også er målbart på svarprocenten, da den her daler. Unge har oftest mange ideer, men når det kommer til dem selv er det pludselig mere vanskeligt og utrygt. Dette kan hænge sammen med at den unge egentlig ikke ved hvad vedkommende vil Udarbejdet af Anne-Mette Munch Olsen i samarbejde med Lone Arevad og Maibritt Kelstrup 14
Slagelse Bibliotekerne Maj 2012 Unge og biblioteket Spørgeskemaundersøgelse have, hvilket øger vores arbejde i forhold til opmærksomhed og selektivitet. Vi bør i hvert fald spørge direkte til det undersøgte individ, hvis vi vil kende til deres præferencer, frem for at snakke om unge generelt. Desuden bør vi stadig være påpasselige, da det måske slet ikke handler om tilbud men derimod socialt samvær og selvrealisering når det kommer til unge og deres fritid. 3 Et billedligt eksempel herpå er når den populære pige i klassen får en ny mobiltelefon, og alle andre efterfølgende køber den. 4 Biblioteket, skal i den forbindelse antagelsesvist have de populære unge ind på biblioteket, da flere unge derved automatisk vil følge med. Et andet mere psykologisk perspektiv herpå er i henhold til unge som tilhørende en gruppe og dermed en særlig kultur. Som gruppe kan man påvirke hinanden i den grad, at noget som ikke er særligt stimulerende, pludselig bliver rigtig spændende. Dette kan ske via sociale medier via viraleffekt, men også i den fysiske verden, hvor en gruppe står sammen om et særligt formål, en opgave m.m.. Dette taler for, at biblioteket skal arbejde med sociale arrangementer, hvor de unge selv får indflydelse på det færdige resultat. I forhold til de undersøgtes besvarelser, giver to af de adspurgte udtryk for manglende tid i hverdagen, hvilket vi ikke umiddelbart kan være behjælpelige med. Dog kan vi sørge for at vi er tilgængelige og fleksible og hurtige i forhold til at få dækket de unges behov. Derudover udtrykkes der præferencer i forhold til det fysiske rum. De unge ønsker sig en læsesal, grupperum, mere hygge, musik og længere åbningstider. Så på trods af den direkte tiltale til den undersøgte, er det stadig forhold som den unge finder væsentlig for et mere ungepræget bibliotek i fremtiden. Disse faktorer hører indenfor det Herzberg i sin motivationsteori betegner som vedligeholdelses faktorer, disse defineres som værende rammesættende for arbejdets udførelse. Disse stabiliserer opfattelsen af arbejdspladsen så der ikke opstår utilfredshed. Der er derved tale om nogle ydre faktorer som gør at de unge fungerer i rummet og ønsker at være der. 3 Læseanbefaling: Maslows Behovspyramide. 4 Vellykket salgsstrategi i en større virksomhed. Udarbejdet af Anne-Mette Munch Olsen i samarbejde med Lone Arevad og Maibritt Kelstrup 15
Page 1 and 2: Slagelse Bibliotekerne Maj 2012 Ung
Page 13: Slagelse Bibliotekerne Maj 2012 Ung
Page 37: Slagelse Bibliotekerne Maj 2012 Ung

Jeg kommer ikke på biblioteket – det er kedeligt! - Centralbibliotek

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?