Bevidsthedsmedicin - Forskningscenter for Livskvalitet

Bevidsthedsmedicin
set gennem lægejournalen

Af samme forfatter
Måling af livskvalitet (1995)
Livskvalitet – At erobre livets mening og blive rask igen (1995)
Arbejdslivskvalitet – At blive værdifuld for sig selv og sin omverden (1996)
Livsfilosofi der helbreder – Historier om en ny lægevidenskab (1999)
Undervisningsmateriale
Livet er dit. Tag det – brug det – skab det. Lærervejledning, opgavehæfte og elevbog samt
programmet QOL® Statistik analyse (1997)
Værktøjer og spørgeskemaer
Arbejdslivskvalitet – Et værktøj til medarbejdere og ledere (1996)
Inspirationsværktøj til bedre livskvalitet (1997)
Spørgeskema om arbejdslivskvalitet og helbred – Personlig Profil (1998)
Forskningsrapporter
Livskvalitet i Danmark (1995)
Livskvalitet hos 4500 31-33-årige (1996)
Livskvalitet og omstændigheder tidligt i livet (1997)
Livskvalitet og naturbrug (1998)
Om holistisk medicinsk behandling
Livskvalitet som medicin – brochuresamling fra Forskningsklinik for Holistisk Medicin (2001)

Søren Ventegodt
Bevidsthedsmedicin
set gennem lægejournalen
Livskvalitetsforlaget

Bevidsthedsmedicin
set gennem lægejournalen
1. udgave, 1. oplag 2003
© Søren Ventegodt og Livskvalitetsforlaget, 2003
Omslag: Kitte Fensted, Omslagsfoto: Kitte Fensted
Tilrettelæggelse og sats: Livskvalitetsforlaget
Sat med Palatino 11 (brødtekst) og Arial (rubrikker)
Tryk: Phønix A/S
Papir: Munken Pure 90 gram
ISBN: 87-90190-29-7
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med
Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Livskvalitetsforlaget
Forskningscenter for Livskvalitet
Teglgårdstræde 4, 1452 Kbh. K
Tlf. 33 14 11 13
Fax 33 14 11 23
livskvalitet@livskvalitet.org
www.livskvalitet.org
www.holistiskmedicin.org
ALLE LIDELSER BØR UDREDES. Selv om forbedring af livskvalitet efter forfatterens mening
ofte vil være den bedste og mest effektive vej til forebyggelse og behandling af sygdom,
må en indsats for forbedring af livskvaliteten opfattes som et supplement til den almindelige
lægebehandling og ikke som en erstatning for denne. Forfatteren opfordrer alle,
der lider eller mistænker, at de lider af en sygdom til at søge en komplet udredning for denne
sygdom hos lægen og derefter tage stilling til hvilken behandling, der er ønskværdig for
den pågældende lidelse på baggrund af de foreliggende erfaringer med de forskellige behandlingstilbud.
Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at patienter, der arbejder
målrettet med at forbedre livskvaliteten, som regel ikke følger den almindelige statistik for
overlevelse m.m.; sådanne patienter er blevet betegnet som “exceptionelle”.
DEN HOLISTISKE BEHANDLER. Intervention, der alene forbedrer helbredet gennem forbedring
af livskvaliteten, kan efter forfatterens mening ikke betragtes som arbejde, der er
forbeholdt læger. Selv om jeg i denne bog for det meste kalder behandleren for ”læge”,
udelukker dette ikke, at en holistisk behandlerfunktion kan varetages af personer, som ikke
har en medicinsk uddannelse.
ANONYMISERING. Bogens journaler er anonymiserede. Der er altid ændret på så mange
faktorer som nødvendigt, uden at indhold og mening tabes. Alder, beskæftigelse, familiesituation,
arbejdssted, uddannelse, kendetegn som hårfarve og højde etc. er normalt ændret.
Selv om alle journaler er sande patienthistorier, henfører bogens journaler derfor ikke til nogen
bestemt person, bortset fra i de tilfælde hvor dette eksplicit fremgår. Når det drejer sig
om en patients uændrede journal eller egen beretning, er vedkommende altid blevet spurgt
og har givet sin tilladelse til brug af patientjournalen eller patientdagbogen i bogen.

Indhold
Forord 9
1. Lægejournalens historier om helbredelse 13
Lægen og vores helbred 13
Lægejournalen 15
Hvad tjener lægejournalen til? 16
Lægelatin og jævnt dansk 18
Min kliniske praksis 20
Fra biomedicin til bevidsthedsmedicin 23
2. Klassisk lægekunst: Lægens hænder på patientens krop 25
Fysiske skader 26
Smerter i bevægeapparatet 30
Infektioner 35
Ødemer og allergi 38
Psykiske og sociale problemer 42
Seksuelle problemer og smerter ved samleje 45
3. Biomedicin: Naturvidenskaben tages til hjælp 49
Lungebetændelse og penicillin 51
Andre infektioner 53
Vitamin- og mineraltilskud 57
Forstyrrelser i immunsystemet 59
Forstoppelse, sukkersyge, forhøjet blodtryk m.m. 62
Prævention og blødningsforstyrrelser 66
4. Når biomedicinen ikke slår til 70
Kroniske lidelser 71
Overvægt 74
Når smerterne bliver ved 76
Kræften tager hver tredje 80
Hjerteproblemer 81
Psykiatriske lidelser 83
Vanskelige medicinske tilstande 87
Sumpet eksistens 88
Alderdom 91
Sociale problemer forklædt som sygdom 95

5. En lægevidenskab baseret på bevidstheden 104
En holistisk procesteori 106
Værktøjer 110
Biomedicin og bevidsthedsmedicin sammenlignet 120
Mennesket mellem stof og ånd 122
6. Støtte til personlig udvikling 125
Sund livsstil og god livskvalitet 127
Dit barns trivsel 131
Livskvalitet for unge 137
7. Kærlighed og afhængighed 144
Problemer i sex og samliv 144
En holistisk gynækologisk undersøgelse 152
Ufrivillig barnløshed og personlig udvikling 167
Afhængighed: Når vi flygter fra livssmerten 170
8. Fysiske helbredsproblemer 182
Forhøjet blodtryk 182
Tinnitus 185
At udvikle sig fra astma, allergi og eksem 189
Kroniske infektioner og autoimmune sygdomme 194
En mulig kur mod hiv og aids? 200
9. Alvorlig fysisk sygdom 204
Kroniske smerter i bevægeapparatet 204
Piskesmæld, fibromyalgi og kronisk træthed 210
Kroniske smerter i indre organer 224
At åbne sit hjerte ved hjerte-kar-sygdomme 227
Livskvalitet og kræft 232
10. Eksistensen i krise 242
Holistisk traumebehandling: spontan tidslinjeterapi 243
Livskriser og eksistentielle problemer er gaver 251
Udbrændthed 262
Holistisk rehabilitering 264
11. Psykiske lidelser: Mærk, erkend, giv slip 271
Behandling med livskvalitet 277
Selvmordsønsker 279
Depression og mani – de affektive lidelser 279
Skizofreniform psykose 283
Vrangforestillinger 285
Angst 287
12. At gribe formålet med sit liv 290
Livsformålsteorien 290

Livsformålet kan genfindes – og vores helbred følger med op 298
En patient med tinnitus og 18 andre lidelser 302
Fysisk sygdom skyldes, at vi undertrykker os selv 318
Spontan remission af svulst via arbejde med livsformål 320
Sklerose 323
13. Terapi efter livsformålsteorien 328
Nedsat social funktionsevne 339
Vil du dø her på min briks? 342
Psykiske lidelser helbredes gennem bevidsthed om livsformålet 344
14. En misbrugt ung piges kamp for kærlighed 357
Lægejournalen om Anna 358
Patientdagbogen 365
15. Når ”bevidsthed” ikke er nok 404
Patientmodstand mod at udvikle bevidstheden 405
Modstand i familie og netværk mod at vågne op 409
Problemer i forhold til samfundet 411
16. Kærlighed – at leve sin sociale utopi 419
Oplevelser om fællesskab og omsorg 422
Kursusdeltagernes oplevelser 423
En sindssyg ung kvinde helbredes gennem respekt 425
Mit arbejde med mig selv 439
Appendiks 447
Livsformålsteorien 447
Milepæle for Forskningscenter for Livskvalitet 449
Samarbejde vedr. behandling og forskning 450
Holistiske terapiformer 451
Efteruddannelse til holistisk behandler 453
Forskningscenter for Livskvalitet: Ressourcer 454
Livskvalitetsbogladen 454
Livskvalitetsforlaget 455
Klinik for Holistisk Medicin – bliv patient hos os 456
ABLE – Kursuscenter til erhverv 457
Institut for Livskvalitet – Kursuscenteret 458
Anbefalet litteratur 460
Stikordsregister Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Forord
Bevidsthedsmedicin er mit ord for en type lægebehandling, der foregår direkte
gennem patientens bevidsthed. Dette i modsætning til den moderne
biomedicinske lægebehandling, som for det meste foregår med lægemidler,
der griber ind i kroppens kemi.
Jeg er overbevist om, at vi alle har ubegrænsede skjulte ressourcer for heling
og helbredelse, som kan kaldes frem, når vi får den nødvendige opmærksomhed,
respekt og omsorg. Måske er berøring, kærlighed og nærvær
i det lange løb mere effektivt end selv de bedste piller. Måske spiller
de valg, som vi træffer – bevidst eller ubevidst – i vores hverdag, en afgørende
rolle for, om vi er friske eller sløje, sunde eller syge. Vores oplevelser,
beslutninger, forventninger og følelser påvirker måske sygdom og sundhed
langt mere, end vi klassisk har antaget. Dét handler bevidsthedsmedicinen
om.
I denne bog bruger jeg en lang række sygehistorier til at fortælle om tre
slags lægevidenskab. Først klassisk lægekunst, hvor lægen primært arbejder
med sine hænder. Dernæst fortæller jeg, hvordan den moderne biomediciner
udretter små mirakler med sin biokemi. Så vender jeg mig mod bogens
hovedemne, nemlig bevidsthedsmedicinen: hvad betyder det for helbredet
at forbedre livskvaliteten? At lære sig selv og sit livsformål bedre at
kende? At finde mennesker at leve sammen med, i kærlighed og gensidig
respekt?
Mine sygehistorier handler hovedsageligt om patienter, der trods traditionel
lægebehandling og ofte også trods alternativ behandling forbliver
kronisk syge. Mit ønske er at vise læseren, hvordan bevidsthedsmedicinen

SØREN VENTEGODT
ved at støtte den personlige vækst kan hjælpe patienter med at tage fat på
sygdomstilstande, der hidtil har været uden for vores terapeutiske rækkevidde:
kroniske smerter, leddegigt, kræft, dårligt hjerte, psykoser, demens
m.m.
Sygdom og lidelser i krop og sind er, set fra mit perspektiv, oftest symptomer
på fejl i vores grundlæggende livsholdning. Der er naturligvis også
sygdomme og lidelser, der har andre årsager, fx rent genetiske sygdomme
som muskelsvind, og de rent traumatiske sygdomme som fx ulykkesforvoldte
fysiske skader, men dem har jeg sjældent mødt i min praksis. De
rammer nogle få procent af befolkningen og samles op af de store sygehuses
specialafdelinger.
De mere almindelige lidelser, som jeg har fundet og studeret hos mine
patienter og andre mennesker omkring mig, har måske haft skjulte genetiske
og traumatiske elementer. Men først og fremmest synes de fleste menneskers
lidelser at skyldes, at de ikke forstår sig selv, livet eller samspillet
med andre. Det ser ud, som om syge mennesker generelt ikke får levet deres
bestemmelse ud. I stedet undertrykker og svigter de sig selv.
Dybt i vores eksistens rummer vi store skjulte ressourcer, der passende
kan beskrives med ord som visdom, livsglæde og livsenergi. Når vi finder
disse ressourcer frem i os selv og tager dem mere i brug, forvandles vi
langsomt fra at være utilfredse, triste og syge til at være langt mere levende,
sunde og glade.
Bevidsthedsmedicin handler om forbedring af livskvaliteten gennem
personlig udvikling. Især amerikansk forskning tyder på, at overlevelsen
ved kræft og hjerte-kar-sygdomme kan bedres dramatisk ved sådan en
målrettet forbedring af livet. Også autoimmune sygdomme som fx juvenil
diabetes (type 1) kan formentlig tackles, hvis man tager fat på at bearbejde
patientens indre konflikter, allerede når de første symptomer viser sig.
Som det fremgår, er jeg fuld af tiltro til bevidsthedsmedicinen, og det er
mit håb, at sygehistorierne i denne bog, som er fra min egen praksis, vil
bringe den tiltro videre til læseren. Mit grundlæggende livsperspektiv er,
at når først vi mennesker fatter, hvilket mysterium vi selv er, og hvilke
skabende energier vi rummer, samt hvor forbundne vi er med universet
omkring os, erkender vi også vores frihed til at omskabe os selv som gode
eller onde, raske eller syge, stærke eller svage.
10

FORORD
Det betyder naturligvis ikke, at vores liv bliver problemfrit; tværtimod.
Vi er skabt til at ville noget, og når man vil noget, får man altid problemer.
Det gode liv er intenst og levende på godt og ondt. Den intense smerte ved
at ville og gøre må balanceres af den intense glæde ved at være til, være levende
og være bevidst. Dette er den store livskunst, som den holistiske behandler
må dele med sine patienter.
Bogen afsluttes med nogle usædvanlige sygehistorier, hvor bl.a. Anna og
Helena, der begge er voldsomst skadede på sjælen, hjælpes på vej i kraft af
omsorg og kærlighed. Forskere og tænkere som Antonovsky, Frankl, Maslow
og Jung har peget på kærligheden som en unik vej til sammenhæng i
livet, og dermed til biologisk orden og øget sundhed; sygehistorierne synes
at støtte denne idé.
Anerkendelser
Den foreliggende bog præsenterer den udvikling, som min tænkning,
forskning og kliniske praksis har gennemgået i årene 1990-2003, mens jeg
har været leder af først Forskningscenter for Livskvalitet og nu også Forskningsklinik
for Holistisk Medicin.
Denne udvikling havde ikke været mulig uden inspiration, hjælp og
støtte fra lærere og fagfæller, og min taknemmelighed går især til afdøde
professor, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen, speciallæge Dorte Loldrup
Poulsen og lektor Jørgen Hilden, uden hvis hjælp livskvalitetsprojektet aldrig
var blevet realiseret. En særlig tak retter jeg til min tutorlæge i almen
praksis, James Rex Essam, og min supervisor i samtaleterapi, praktiserende
læge Annette Stærke; disse to lærte mig kærligheden til den praktiske side
af lægefaget.
Stor tak til mine egne terapeuter, bodynamic-terapeut Sonja Fich, gestaltterapeut
Birgitte Reich, Rosenpædagog Dorrit Langsted Olsen og min
coach i ledelse, studierektor Niels Jørgen Andersen, for deres forbilledlige
omsorg og opmærksomhed og dybe respekt for medmennesket.
Uden meget betydelig økonomisk støtte var det heller aldrig lykkedes,
og mange fonde har da også støttet projektet gennem årene. Den generøse
finansielle igangsætter var Apotekerfonden af 1991, og den foreløbige kulmination
med forskningscenter og klinik i Sundhedshuset, Teglgårdstræde
11

SØREN VENTEGODT
4-8, foruden en årrækkes støtte til fortsat forskning, skyldes IMK Almene
Fond.
Herudover har en lang række organisationer, firmaer og private støttet
projektet, og jeg bringer alle – især de patienter der har villet lade mig bruge
deres historier her i bogen – min hjerteligste tak.
Søren Ventegodt
Rørvig Strand, februar 2003
12

1
Lægejournalens
historier om helbredelse
Lægen og vores helbred
I vort rige samfund har omtrent hvert andet menneske en kronisk sygdom
– dvs. en sygdom, der ikke forsvinder trods moderne lægebehandling.
Hver femte har kroniske smerter, hver ottende har et vægtproblem, hver
tiende et alkoholproblem. Rygsmerter, slid- og leddegigt, migræne, astma,
allergi, depression, forhøjet blodtryk, tilbagevendende infektioner, personlighedsforstyrrelser
... listen over danskernes kroniske lidelser er lang. Ud
fra dette står det klart, at den herskende biomedicin, hvor næsten alt søges
behandlet med farmaka, langtfra er tilstrækkelig.
Den biomedicinske behandling er det rigtige valg ved mange akutte lidelser
og problemer, men er helt åbenbart ikke tilstrækkeligt ved kronisk
sygdom – for så var sygdommen jo ikke kronisk. Biomedicinsk behandling
hjælper heller ikke meget på livskriser, udbrændthed, social fobi, nedsat
seksuel lyst, angst, aldersbetinget forfald, demens osv., som så mange mennesker
plages af i vores tid.
Hvad er problemet med biomedicinen? Så længe man ikke fejler noget
særligt, men alene har forskellige helbredsgener og symptomer, såsom milde
smerter, lidt allergi, lettere depressioner eller søvnproblemer, kan man
jo blive godt hjulpet af pillerne. Dem kan alle nemt tage, og de er i mange
tilfælde effektive mod det, som plager os; og det er jo i udgangspunktet udmærket.

SØREN VENTEGODT
Vanskelighederne med biomedicinen kommer senere. Når vi først bliver
rigtig syge, hvad de fleste mennesker jo desværre gør med tiden, slår biomedicinerens
piller normalt ikke til længere. Når man først bliver rigtig
syg, bliver man derfor ofte kronisk syg. Og hvad hjælper så lægen og al
hans fine molekylærmedicin, dvs. medicinalindustriens specialdesignede
molekyler, dokumenteret med forskning til milliarder, hvis medicinen ikke
kan gøre os raske igen, når vi først rigtig har brug for den? Der har vi et af
biomedicinens store problemer.
Forklaringen på biomedicinens utilstrækkelighed kunne være, at mange
af vores helbredsproblemer blot er symptomer på dårlig livskvalitet og den
ufuldkomne livsførelse, som halvdelen af os lever med: et utilfredsstillende
parforhold uden dyb kærlighed, et arbejde uden rigtig mening, et fritidsliv
uden ægte interesser og et familieliv uden virkeligt samvær. Det er bl.a. en
sådan livsførelse, der med tiden gør os syge, som jeg hævder i denne bog.
På et tidspunkt må vi altså selv tage mere ansvar for vores eget liv, hvis
vi fortsat skal holde os raske. Her kan lægen hjælpe med til at støtte, inspirere
og bevidstgøre patienten om hans eller hendes muligheder og skjulte
ressourcer og potentialer. Til det formål har lægen brug for en udvidet
form for lægevidenskab, der supplerer vores værdifulde viden om biokemi
med viden om psykosomatik og bevidsthed.
En sådan ny ”bevidsthedsmedicin” må være helhedsorienteret, altså
“holistisk”. Holistisk vil sige, at der tages udgangspunkt i patientens sjæl
og bevidsthed – hans eller hendes opfattelse af livet og verden samt, i særdeleshed,
i hans eller hendes ofte store, skjulte ressourcer. Netop vejledningen
af patienten i at tage ansvar for sit eget liv og mobilisere sit selvhelbredende
potentiale er en af bevidsthedsmedicinens vigtigste opgaver. Vores
bevidsthed er det måske mest karakteristiske træk ved vores helhed, og
bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og
dermed forbedring af livet.
At patienten skal tage større ansvar for sit eget helbred, betyder ikke
nødvendigvis, at der bliver mindre arbejde til lægerne. Der er mere end
nogensinde brug for dygtige læger, der kan deres kram: at hjælpe folk til at
blive raske. Som højtuddannet og højtudviklet ekspert i menneskers sundhed,
liv og trivsel har lægen en afgørende vigtig rolle at spille i samfundet.
Lægen kan støtte sine patienter i deres målbevidste arbejde med at finde en
14

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER
fornuftig mening med tilværelsen og give den indhold. Denne personlige
udvikling kan give patienten sin sundhed, lykke og funktionsevne tilbage.
Hvordan en læge kan arbejde med disse ting, kan illustreres gennem lægejournalen
og de historier om sygdom og helbredelse, som den fortæller.
Lægejournalen
Lægen taler med patienterne. Samtalen er afgørende vigtig, og den gode
samtale, hvor to mennesker mødes, er forudsætningen for det samarbejde,
som det er at støtte patienten i at blive rask. Konsultationen er ofte fyldt
med ord, og jo mere vægt man lægger på bevidstgørelse og erkendelse, des
mere ordrig bliver den. Essensen af behandlingen – de vigtigste ord, procedurer,
medicin-ordinationer etc. – skriver lægen ind i lægejournalen. En
samtale, der ville fylde mange sider, koncentreres typisk til 3-5 linjer.
Lægejournalen er et af lægens vigtigste arbejdsredskaber, og lægen er
ved lov forpligtet til at føre journalen. Det kaldes ofte “at føre ordnede optegnelser
over behandlingerne”. Lægejournalen er lægens hukommelse, og
alle læger fører journaler over hver konsultation. Sproget er oftest meget
komprimeret, og journalen myldrer med forkortelser og svær latin, der er
nødvendig af hensyn til den ekstreme præcision, som den videnskabeligt
uddannede læges finder så vigtig. Patienten har en lovsikret ret til at kigge
lægen over skulderen (selv om de færreste beder om det). Det betyder, at
lægen tænker over, hvad han skriver. Journalen indfanger essensen af behandlingen
og rummer derfor ofte en rigtig god og meningsmættet tekst.
Lægejournalen er derfor også en glimrende nøgle til forståelse af lægens
praksis, om det så er den klassiske lægekunst, biomedicinen eller en bevidsthedsmedicinsk
tilgang. Det er i sagens natur sjældent, at lægejournaler
lægges frem for offentligheden – det er jo ofte yderst private historier
om folks liv og skæbne. Dog er det almindeligt, at sygehistorier, som den
behandlende læge finder fagligt interessante, fordi de fx er eksemplariske,
overraskende, ekstreme eller blot sjældne, offentliggøres i anonymiseret
form som kasuistik i fx Ugeskrift for Læger, således at andre læger kan lære
af dem. Dette kræver normalt ikke tilladelse fra patienten.
Når jeg i denne bog illustrerer lægegerningen gennem sygehistorier taget
fra min egen praksis, har jeg i overensstemmelse med almindelig frem-
15

SØREN VENTEGODT
gangsmåde ændret de forhold, der ville gøre en bestemt patient genkendelig:
navn, alder, hjemby, beskæftigelse, særligt genkendelige aspekter af
deres historier – men jeg har selvfølgelig ikke ændret noget, der har med
selve sygehistorien at gøre. I nogle lange cases med så mange detaljer, at
end ikke en omfattende anonymisering ville kunne sløre personens identitet
for dem, der er meget tæt på vedkommende, har jeg indhentet patientens
tilladelse til denne offentliggørelse.
Ud over den allerede nævnte anonymisering har jeg ikke rettet i mine
journaler – selvfølgelig heller ikke i de tilfælde, hvor jeg nu, med større erfaring,
ville have behandlet patienten anderledes end i mine første dage
som reservelæge i almen praksis.
Mange af de journaler, jeg lægger frem i denne bog, ligner sandsynligvis
de journaler, som enhver alment praktiserende læge dagligt skriver. Derudover
rummer de som oftest iagttagelser om patientens hele situation,
sindstilstand og eventuelle vilje til at tale om disse emner. Som bogen skrider
frem, bliver historierne fra journalerne stadig mere usædvanlige, i takt
med at de omtalte helbredsproblemer bliver mere vanskelige, dybtgående
og eksistentielle. I bogens sidste kapitler kommer nogle sygehistorier, der
for mig er rene eventyr om kraft og læring.
Hvad tjener lægejournalen til?
Lægejournalen har forskellige formål. De omfatter:
A. Refleksion
1. At holde styr på fakta. Lægen ved altid, hvad han har gjort og tænkt, så
ingen patient behandles tilfældigt eller lemfældigt. Vigtige ting glemmes
ikke. Behandlingen får kontinuitet.
2. At give overblik. Lægen får et vigtigt overblik, når han eller hun nedfælder
det væsentlige om en patient og om behandlingen.
3. At invitere til analyse af årsager. Mange gange tænker man som læge
ikke over, at isolerede symptomer kan være beslægtede. De kan føre
hinanden med sig, eller – som det meget ofte er tilfældet – de kan have
en fælles, dybere årsag, som man med fordel kan kigge efter, når man
reflekterer over patientens situation med udgangspunkt i journalen.
16

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER
4. At støtte forskning og læring. Grundige journaler er et unikt værktøj til
at lære. Når man som læge noterer sig, hvad man gør og ikke gør i hver
situation, kan man efterfølgende se, hvad der virker, og hvad der ikke
virker. Enhver læge må jo gøre sine egne erfaringer og prøve sig frem
trods al verdens lærdom, og lægen har således et obligatorisk, kvalitativt
forskningsprojekt med lægejournalen i centrum.
5. At gøre det let at opdage fejl: Evt. fejl kan ofte opdages, før patienten
kommer galt af sted, når det væsentlige vedr. behandlingen, fx medicindosis,
er noteret, og journalen læses ved den følgende konsultation.
B. Kommunikation
6. Kommunikation med patienten: Jeg giver meget ofte min patient et
print af journalen, så han eller hun kan huske sine opgaver og øvelser
og hjemme kan reflektere videre over, hvad årsagen til sygdommen kan
være, og hvad der skal til fra patientens side for at blive rask.
C. Dokumentation og sikkerhed
7. At give dokumentation og patientsikkerhed: Lægejournalen giver patienten
en anden vigtig sikkerhed mod, at der begås fejl, idet patienten efter
dansk lov har ret til at få sin journal udleveret og tage den med til en
anden læge, der så kan fortsætte behandlingen og evt. påtale uregelmæssigheder.
8. At tjene til lægens forsvar: Lægen kan få brug for at dokumentere, hvad
han har foretaget sig, fx hvis en patient skulle finde anledning til at klage.
D. Selvdisciplin
9. At opmuntre til disciplin: Den gode journal er hudløst ærlig, redelig,
sober, kort og præcis. At skrive de tre linjer efter hver behandling tvinger
lægen til at gøre sig lidt mere umage, til at være lidt mere flittig og
omhyggelig, end en travl dag i lægepraksis ellers indbyder til.
17

SØREN VENTEGODT
Lægelatin og jævnt dansk
Lægejournalen indeholder som minimum følgende oplysninger: Dags dato,
lægens navn, patientens navn og CPR-nummer, problemet samt dets
behandling. Her er et eksempel på lægejournal:
18
021115 Læge Søren Ventegodt; Patient Ann Larsen CPR 123456-7890:
Lungebetændelse, Rp. # penicillin.
De fleste alment praktiserende læger fører meget korte journaler, når konsultationen
er lige ud ad landevejen. Bag den nævnte konsultation ligger
der måske en længere historie, som lægen aldrig skriver ned, men som
kunne lyde sådan her:
Patienten er en midaldrende kvinde med et lidt forpjusket udsende. Hun er akut
medtaget, men ikke kronisk syg, så der er masser af ressourcer til at blive rask
på. Hun har høj feber, 39,8°C, og tydelig påvirkning af lungerne. Jeg bruger ste-
toskopet og hører knaselyde som tegn på væske i lungerne. Hun hoster også og
er syg på den for lungebetændelse så karakteristiske måde; det startede i øvrigt
normalt etc., så jeg kan godt forsvare at give hende penicillin her. Jeg giver en
middelstor dosis, og tabletten skal tages 3 gange dagligt i 7 dage i træk.
Det er meget at skrive ned. Lægen har da heldigvis også forkortelser og
præcise, knappe fagudtryk til sin rådighed, og de er af historiske grunde
ofte på latin. Det giver journaler, der er ulæselige for andre end sundhedsfagligt
uddannede, så dem skal vi ikke trækkes med i denne bog. Men for
at illustrere viser jeg her en typisk lægejournal skrevet over denne konsultation:
021115 Læge Søren Ventegodt; Ann Larsen CPR 123456-7890;
Feber 39,8°C, St. p: Kreptition, /Pneumoni/ Rp. # Tbl. Penicillin 500.000 IE x 3 i 7
dage.
For den interesserede kan vi oversætte teksten ord for ord:
“St. p” betyder Stetoskopia pulmonum, lungestetoskopi, dvs. lytten på
lungerne med stetoskopet.

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER
“Kreptition” er små knasende lyde fra væskefyldte blærer (alveolerne) i
lungevævet.
“Pneumoni” betyder lungebetændelse.
“Rp.” betyder “recipe”, egentlig: Modtag! lægelatin for “Ordination”.
“#“står for “i Guds nåde” og skyldes, at lægen fra gammel tid har anerkendt,
at det ikke er ham selv, men Gud eller ånden, der har helbredende
kraft.
“Tbl.” er forkortelse for tablet.
“IE” betyder internationale enheder
”x 3” betyder “tre gange dagligt, morgen middag og aften”.
// Disse skrå streger sætter jeg omkring min diagnose.
I hele denne bog har jeg bearbejdet sygehistorierne fra lægejournalen, så de
fremstår på letforståeligt dansk uden lægelatin og uigennemskuelige forkortelser.
Jeg har dog søgt at bibeholde den knappe form for at gengive lidt
af den oplevelse, læger sidder med, når de ud fra en journal skal tolke et
måske langt og kompliceret sygdomsforløb. Dertil har jeg givet hver historie
en sammenfattende overskrift – en sådan findes ikke i lægejournalen.
Vi tager et eksempel:
Pige, 2 år – Tredje børnesygdom
Røde knopper over hele kroppen, hævet i ansigtet efter en periode af 3 dages fe-
ber og 1 dag feberfri. Har hostet lidt. Objektivt: Sammenvoksende rødt udslæt
over kroppen og ansigt samt lår. Lungestetoskopi: intet abnormt /3. børnesyg-
dom/ Ses an.
“Ses an” betyder, at man ikke behandler, men fx bare beroliger moderen
ved at sige, at alt er præcis, som det skal være, og at hun må komme igen,
hvis sygdommen ikke går over af sig selv i løbet af 7 dage. Udtrykket ”Objektivt”:
i journalen betyder dét, som lægen kan se, i modsætning til subjektive
symptomer, som kun patienten oplever.
På et hospital vil lægerne vil typisk skrive en anden slags journal, der
kan fylde en hel side. Ved indlæggelse på hospital gennemgås hele kroppen
systematisk, og der suppleres med oplysninger om mentale, sociale,
arbejdsmæssige, økonomiske og livsstilsmæssige forhold. Dette gør man
19

SØREN VENTEGODT
for ikke at overse vigtige ting, der i værste fald kan koste patienten livet fx
under en narkose. En speciallæge vil typisk skrive en halv side, hvor blodprøvesvar
osv. diskuteres.
Den gode lægejournal rummer netop det væsentlige. Spørgsmålet er så,
hvad der er væsentligt. Det afhænger af ens perspektiv på lægearbejdet,
dvs. det paradigme man arbejder indenfor. I et psykosomatisk paradigme
vil man skrive noget om patientens eksistentielle tilstand, fx: “Er midt i ægteskabelig
krise, meget stresset på arbejde, i øvrigt traumatisk baggrund
med ulykkelig opvækst hos alenemor.” Så vil man kunne forstå både hvorfor
patienten er sårbar, og hvorfor fx en lungebetændelse kommer netop
nu.
Jo mere eksistentielt interesseret man er, desto længere bliver journalen
ofte. Mine journaler medtager ofte den slag ting, og de er derfor lange
praksis-journaler. For en erfaren kollega fra et biomedicinsk paradigme
kan mine notater tage sig noget hjælpeløse ud. Sandheden er da også, at jeg
prøver mig en hel del frem, når jeg behandler, så der er grund til at lave
ekstra grundige journaler. Ofte forsøger jeg mig med helt nye og utraditionelle
kure, ligesom jeg giver mine patienter øvelser, der involverer patientens
hele liv og bevidsthed. Dertil kommer, at jeg efter mange år med filosofisk
og teoretisk arbejde endnu har meget at lære som kliniker, og at jeg
også af den grund har brug for udførlige notater.
Min kliniske praksis
De sygehistorier, jeg bringer her i bogen, stammer dels fra mit arbejde som
reservelæge i almen praksis, dels fra to års arbejde i min egen holistiske
klinik, hvor jeg samarbejder med en række alternative behandlere. Det er
vældig praktisk for mig, at jeg kan sende en patient til 5 x kropsterapi eller
psykoterapi, fx hvis jeg bliver utålmodig og føler, at der sker for lidt i min
egen behandling af patienten. Mange gange kan jeg først komme igennem
med en holistisk behandling af en fysisk eller psykisk lidelse, når patienten
har arbejdet nogle måneder med sig selv på den måde.
Min klinik, hvor jeg arbejder som læge to dage om ugen, ligger ud til gaden
i latinerkvarteret, og alle kan komme ind, få en tid og blive behandlet.
Nogle patienter kommer henvist fra deres forsikringsselskab; enkelte får
20

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER
behandlingen her betalt af kommunen. Jeg får mest patienter, der finder
vores hjemmeside eller på anden måde fx fra foredrag kender til mit virke;
disse er normalt allerede fra starten indstillet på at arbejde med sig selv,
dvs. være opmærksomme og gøre sig umage for at forbedre livet. Så mine
patienter er ikke helt repræsentative for befolkningen, men heller ikke specielle
på nogen iøjnefaldende måde. I almen praksis var mine patienter
normale borgere, fraset dem der gik hos mig, netop fordi de var interesserede
i personlig udvikling.
Mine sessioner tager ofte 30 min.; den første session hvor jeg lægger behandlingsplan
ofte 60 min. Af en velhaver kræver jeg 600 kr. for en time og
300 kr. for en konsultation; studerende og unge under 25 år slipper med
det halve. Dette er meget privilegerede forhold at arbejde under; til sammenligning
har en almindelig praktiserende læge under sygesikringen 12½
minut til en konsultation. Man kan indvende, at jeg benytter mig af, at folk
er indstillet på at betale mere for at komme hos mig, men dette er ikke den
fulde sandhed. Da jeg sad i almen praksis, fik jeg også – som det var mit
mål – tid til sammen med patienten at kigge på de eksistentielle forhold.
Bevidstgørelse er ikke, som det ofte fejlagtigt antages, et spørgsmål om tid,
men et spørgsmål om intention. Det at involvere patienten i sin egen helbredelse
og udvikling tager ikke længere tid. Tværtimod er det min erfaring,
at det kan lette presset på lægen og dæmpe patientens ofte for store
forventninger om frelse og føre ansvaret tilbage til patienten.
Det tager mig ofte kun 10 minutter at finde og fokusere på et psykosomatisk
problem i terapien; nogle gange er jeg mindre ambitiøs og beder fx
blot patienten om til næste gang at tænke over mulige årsager til en sygdom;
det er overraskende virkningsfuldt, og så tager det kun et minut.
Når det er sagt, er 30 eller 60 minutters intensiv samtale om livet ofte
godt givet ud: Mange af mine patienter hjælpes godt af en enkelt lang session,
der således i virkeligheden kan spare megen tid på sigt!
Jeg har gennem de sidste fire år behandlet omkring 400 patienter i almen
praksis og ca. 250 patienter i min egen forskningsklinik. Dertil kommer patienter
behandlet i de 12 måneder i den periode, jeg var hospitalslæge. Jeg
har yderligere arbejdet med 300 personer i intensive personlige udviklingsforløb,
især på mine lange sommerkurser. Det er min vurdering fra bl.a. de
skriftlige tilbagemeldinger, at 70% af mine patienter og kursister i denne
21

SØREN VENTEGODT
periode har oplevet fremskridt, 20% oplevede ingen væsentlig bedring, og
10% af patienter og kursister fik det værre – næsten altid dog kun midlertidigt,
forhåbenligt!
Tre patienter med psykiske lidelser blev midlertidigt psykotiske og måtte
genindlægges på psykiatrisk afdeling, men oplevede efterfølgende en
væsentlig forbedring af deres liv og helbred. En patient, som jeg vurderede
til at være uhelbredeligt syg, forsøgte, mens hun var i psykoterapi, som jeg
havde henvist hende til, at begå selvmord, dog med en alt for lille dosis
medicin, og slap uden men heraf.
En almindelig bivirkning af bevidstgørelse er følelsesmæssige problemer
som fx grådlabilitet, der ofte varer i måneder efter behandlingen. Jeg tolker
disse problemer som nødvendige for personens udvikling, bortset fra de
tilfælde – under 5% efter min vurdering – hvor jeg som behandler træder
forkert og fx giver folk større opgaver, end de har ressourcer til at klare.
Da min klinik ligger centralt i hovedstaden og kører med selvbetaling, er
der en lille, men ikke væsentlig tendens til at folk kommer nord for København.
Jeg har også mange studerende. Generelt kommer mine patienter fra
alle samfundslag, men de er ofte bevidste og sprogligt velfunderede. Jeg er
uddannet i en landpraksis og oplever ikke den store forskel på patienter fra
land og by; alle patienter, der ønsker at arbejde med sig selv, kan gøre det
under den rette vejledning.
Den opmærksomme læser vil se, at en del af mine behandlingsforløb
starter og slutter pludseligt; dette skyldes oftest, at jeg som praksisreservelæge
var vikar for en anden læge og således kun havde patienten nogle få
gange. Jeg ved ikke altid, hvordan det gik den enkelte patient, men jeg ved,
at min tutorlæge fulgte dette nøje; jeg fik jævnligt kritik, men ved afslutningen
af min uddannelse i almen praksis fik jeg en generelt god vurdering
af effekten af mine behandlinger og samtaler om livskvalitet. Dette var en
vigtig tilbagemelding på det tidspunkt, hvor jeg fik min egen autorisation
til selvstændigt virke som læge og stod for at skulle starte min egen forskningsklinik.
Der er tydeligvis patienter, der ikke kommer igen, fordi de finder det for
smertefuldt at blive spejlet i deres fejl og mangler; disse patienter vil jeg
minde om, at livssmerter næppe forsvinder, fordi de bliver fejet ind under
gulvtæppet. Andre gange forlod patienten mig i frustration over de for hø-
22

1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER
je krav, jeg stillede eller over andre fejl, jeg begik, eller fordi jeg af andre
grunde som fx personlig kemi ikke kunne være til hjælp for dem. Lad mig
benytte lejligheden til at undskylde mine fejltrin og min utilstrækkelighed
over for de patienter, det ikke lykkedes mig at hjælpe.
Fra biomedicin til bevidsthedsmedicin
Jeg har i bogen samlet mine journaler i følgende hovedgrupper, der afspejler
tre forskellige slags medicin:
1. Den klassiske medicin, hvor hænderne – brugt med gode intentioner og
medmenneskelighed – er hovedværktøjet. Den kan føres tilbage til
græsk oldtid.
2. Biomedicinen, der for alvor blev indført omkring 1950, især båret af opdagelsen
af penicillinet. Biomedicinen tager udgangspunkt i kroppens
kemi og fysiologi.
3. Bevidsthedsmedicinen, som er ny i vesten, men som bl.a. trækker på forskellige
helbredelsesformer fra traditionelle kulturer.
Bevidsthedsmedicinen er som nævnt mit aktuelle udtryk for en udvidet
lægevidenskab. Den sammenfatter tre temaer, jeg har arbejdet med gennem
de sidste år:
3a. Livskvalitet. Med udgangspunkt i menneskets følelsesliv har jeg eksperimenteret
med en behandlingsmetode, kendt fra megen krops- og psykoterapi,
som jeg kalder holistisk procesteori (og som jeg førhen også har
kaldt ”livskvalitet som medicin”). Metoden er baseret på tre faser, populært:
“Mærk, erkend, giv slip”: Mærk de blokeringer der ligger bag dine
helbredsproblemer, erkend hvilke livsfornægtende konklusioner du engang
drog, og som skabte dem, og giv slip på disse beslutninger, når du er klar til
det. Dette fører ofte til en bedring.
3b. Livsmening. Med udgangspunkt i sjælen og vore eksistentielle valg har
jeg dannet “livsformålsteorien”. Ifølge denne fødes vi med bestemte livs-
23

SØREN VENTEGODT
formål. At fornægte dem fører til sygdom, mens helbredelse ligger i at finde
og arbejde for ens livsformål.
3c. Kærlighed. Med udgangspunkt i det menneskelige fællesskab og den
kraft, der ligger heri, er jeg i den seneste tid blevet optaget af kærlighedens
og den sociale utopis helende kraft. Jeg tænker, at når patienter er medlem
af et lille nærsamfund med ægte nærvær, kontakt og følelsesmæssig varme,
vil de langt hurtigere blive raske. Bevidsthedsmedicinen støtter godt
nok folks personlige udvikling, men terapi og relationen til lægen kan aldrig
erstatte den levende, levede virkelighed med ens nære og kære. Det er
erobringen af den gode livsverden, der bringer mennesket helhed og heling.
Menneskets livsmening og livsformål kan ganske enkelt kun realiseres
i en social kontekst.
24

2
Klassisk lægekunst:
Lægens hænder på patientens krop
“Det er lægens godhed der hjælper patienten.” Hippokrates
Intetsteds gør læger mere gavn end på skadestuen, hvor mennesker kommer
med deres akutte skader på arme, ben, mave, ryg, øjne, ører etc.
Det er rent ud sagt forbløffende, så langt man kan komme i retning af
bedring og afhjælpning af problemerne med blot en håndfuld enkle greb
og en god forståelse af kroppen. Kort fortalt kan man dele patienternes
skader op i de synlige skader – der kan tages for pålydende – og indre, mere
usynlige skader, som det kræver langt mere træning at vurdere. Den
virkelig erfarne læge vil normalt med et enkelt øjekast kunne se, om en patient
er akut eller kronisk syg, om patienten er i overhængende livsfare,
som fx ved et slagtilfælde, et hjerteanfald eller en perforeret blindtarm etc.
Principperne her er den gode hensigt om at hjælpe, kombineret med ofte
uhyre enkle greb og procedurer: et trøstende ord, en forsikring om at det
skal nok vokse sammen, hele pænt og blive godt igen, en bandage, måske
en skinne, en gips og måske en Kodimagnyl eller to.
Jeg elsker denne del af lægepraksis, der handler om det akutte og oftest
medicinsk ukomplicerede. Lad mig med en række eksempler nedenfor vise
hvorfor. Det er samtidig en god introduktion til lægearbejdet. Behandlingen
i eksemplerne i dette kapitel bliver stort set klaret med mekaniske midler
– altså midler af den type, som lægen har haft til rådighed siden lægevidenskabens
fødsel. CT-scanner og røntgen er naturligvis nye redskaber,

SØREN VENTEGODT
som giver bedre diagnoser og afløser tidligere tiders gætterier og kliniske
vurderinger, men behandlingsmidlerne er i store træk de klassiske.
Fysiske skader
Kroppen er skrøbelig. Kødet læderes let. Mange strukturer som hud, muskler,
hornhinder, trommehinder, slimhinder etc. er sårbare. Ser man på
kroppen som en mekanisk struktur, en maskine, er der god grund til at være
bekymret. Den er nærmest designet til at gå i stykker under normal
brug. Naturligvis tillader livet sig denne dristighed i designet, fordi kroppen
har så enormt store, helende potentialer. Går noget i stykker, vokser
det sammen igen. Det betyder, at meget lægearbejde handler om at fortælle
patienten, at der ikke er grund til bekymring, for kroppen skal nok selv
klare helingen, hvis du lader den være i fred imens. Nogle gange kan vi
dog med stor fordel hjælpe helingen på vej.
I det følgende bringer jeg syv journaler, som eksemplificerer klassisk lægebehandling
ved fysiske skader.
26
Mand, 36 år – Øjenskade
Skåret sten med vinkelsliber uden beskyttelsesbriller og fået, hvad der ligner en
glødende metalsplint 1 mm x 0,3 mm i v. cornea [hornhinde] kl. 7 set fra mig,
uden for centralsynet. Fjernet med kanylespids uden synlig læsion af epithel ef-
ter bedøvelse. Eyepad. Instruktion om at henvende sig igen, hvis det ikke er
smertefrit om 3 dage. Ordination # Fuscitalmic [fusidinsyre] øjendråber.
Cornea, øjets hornhinde, består yderst af et slimhindelag, epitelet, og under
dette af et krystallinsk lag proteinfibre, der bliver ugennemsigtige ved opvarmning
pga. koagulering (på samme måde som æggehvide). Imidlertid
er den største skade ofte noget, kroppen selv påfører sine organer i forsøget
på at hele dem. Fjernes fremmedlegemet, slipper patienten for et langvarigt
og smertefuldt helingsforløb med betændelsestilstand, der i værste fald
kan risikere at skade hornhinden for livet. Kunsten er at fjerne fremmedlegemet
uden at volde skade; er dette ikke muligt, må man aldrig som læge
gøre mere skade end den naturlige helingsproces ville gøre. Det lykkedes
mig her at fjerne en metalsplint, der sad brændt ind i hornhinden på en 36-

2. KLASSISK LÆGEKUNST
årig håndværker uden at gøre nævneværdig skade. Patienten slap med
skrækken.
Kvinde, 24 år – Skåret finger
H. tommelfingers pude skåret halvt af med køkkenkniv i fuldskab fra palmarsi-
den og skråt ud mod neglelejet. Ingen affektion af knoglen. Sys med prolene 5-0;
5 sting efter lokalanæstesi med 2 ml Carbocain uden adrenalin. Instruktion. Trå-
de fjernes om 8 dage.
At sy halve fingre på igen er arbejde for mikrokirurger; imidlertid kan man
godt i almindelig lægepraksis sy fingerblommen på igen, da den bliver innerveret
igen spontant, idet der ikke er tykke nerver så langt ude. Man skal
dog passe på, at knoglen ikke er beskadiget, at der ikke er dødt, knust væv
i såret, at det er helt rent etc.
Mand, 45 år – Sprængt trommehinde
Sprængte trommehinden da han pudsede næse i går. Objektivt: Lille rift 1/4 af
trommehindens diameter, pænt lukket med koagel [sårskorpe]. Skal komme igen
om 3 uger hvis hørelsen ikke er blevet normal.
Det er lægens ædleste job at overbevise patienten om, at kroppen er stærk
og heler uden problemer. Det sidste er naturligvis ikke altid rigtigt, men
jeg mener, at patientens mistillid kan sinke helingen af et beskadiget væv,
når denne mistillid fører til, at opmærksomheden trækkes tilbage fra området.
De uvaner, som patientens mistillid til kroppen efter et traume kan
føre med sig, kan også føre til nye skader. Stoler man fx ikke på, at ens fod
kan bære efter et traume, kan forkert brug og belastning af foden gennem
længere tid føre til nye skader.
Kvinde, 63 år – Ørevoks
Stor cerumen prop fjernet fra højre øre.
Her bruger jeg en stor øresprøjte med varmt vand. Mange mennesker forstår
ikke, hvor intelligent kroppen er lavet. Især ældre mennesker forstår
27

SØREN VENTEGODT
ikke, at ørevoksen som regel flyder ud af øret af sig selv, og i misforstået
hjælpsomhed presser de ørevoksen tilbage med vatpinde, indtil de har et
monstrøst lager af gammel ørevoks, der fuldstændig kan forhindre hørelsen.
Ørevoks er for resten et fantastisk materiale, hvis opskrift ligger kodet
i generne; det flyder stille og konstant ud af øret og holder på den måde
øregangen helt ren for snavs, bakterier mm.
28
Mand, 45 år – Arvæv
Keloiddannelse – hårdt arvæv 40 x 3 x 3 mm over højre hæl – sv. til sår fra slag
fra hestehov i maj. Masseres blødt. Prognose: går i sig selv i løbet af 6 måneder.
Pt. kan selv massere.
Sår kan hele med dannelse af enorme mængder af arvæv, som kaldes keloid.
Jeg tror, at det går hurtigere over, når man masserer spændingen og
chokket ud af såret, men det er ikke påvist videnskabeligt. Under alle omstændigheder
bliver patienten fortrolig med sit ar under sådan en behandling,
og det betyder, at problemet, som patienten føler, ofte forsvinder –
uanset om keloidet gør det eller ej!
Pige, 12 år – Roastbeef i halsen
Kommer med roastbeef-bolus øjensynligt fastsiddende bag tracheas bifurkatur,
[der hvor luftrøret deler sig i hovedbronkier]. Føler ikke at kunne få luft og hy-
perventilerer; pludseligt opstået ved spisning af et halvt stykke m. roastbeef i en
mundfuld. Der er objektivt ingen problemer med lufthunger; respirationsvejene
er frie. Gives vand at drikke, hvilket bedrer situationen meget. Må gå på skade-
stuen hvis bolus ikke passerer i løbet af nogle timer.
En bolus er en portion, her en “føde-bolle”, der er den portion, som man
synker ned gennem spiserøret på én gang. Et helt stykke roastbeef er i
overkanten for en ung pige. Forældrene kunne her have tænkt på at give
pigen noget vand, det behøver man jo ikke være læge for. Det hører til historien,
at jeg havde mistanke om, at maden sad i luftrøret og derfor klemte
på pigen som en gal for at få det ud, men intet skete (den fra film så kendte
stilling hvor man holder bagfra, kaldet Heimlich manøvren). Hun hylede,
men trak egentlig vejret fint. Min næste tanke var, at klumpen måtte være

2. KLASSISK LÆGEKUNST
lokaliseret i spiserøret, der har flere indsnævringer på vej mod maven. Og
det gjorde den. Et stort glas vand løste problemet.
Mand, 35 år – Fremmedlegeme
[Granula betyder lille korn; et granulom er altså en “kornet knude”]. Fremmed-
legemegranulom v. 2. fingers yderled ved øvre laterale [lateral dvs. væk fra mid-
ten modsat “mediale” der betyder mod midten] neglehjørne fjernet med
skarpske efter bedøvelse med 2 ml Carbocain 10 mg/ml. Løs hud omkring såret
fjernet med skalpel til rene kanter. Spongostan ilagt sterilt efterfulgt af gaze og
instruktion.
Får man en kaktustorn el. lign i fingeren, kommer der, hvis der ikke går betændelse
i såret, et såkaldt fremmedlegemegranulom, der er en vævsfortætning
fyldt med immunceller, som forsøger at komme fremmedlegemet
til livs. En skarpske er et kirurgisk instrument med slebet skær på kanten af
en lille metalske; den er ideel til at fjerne granulomer med.
Kvinde, 28 år – Modermærke “heler” spontant
Modermærke på h. skulder 4 cm medialt under kravebenet viser depigmente-
ring [lysere farve] og hvid ring om sig, ca. 2,5 cm i diameter, nemlig depigmen-
tering af huden. Formodentlig er der tale om spontan resorption af pigmentdan-
nende celler, men for god ordens skyld: Ordination # Henvisning til hudlæge
u.d. [under diagnosen] /hudkræft obs/
Nu kan man ikke kalde et modermærke for en sygdom, men det er en uregelmæssighed
i huden, hvor der er langt flere pigmentdannende celler end
vanligt. Somme tider sker der noget meget mærkeligt: de pigmentholdige
celler i modermærket bliver resorberet, og midlertidigt ses en lys plet, hvor
modermærket var før. Den slags er spændende at se, for i fremtiden har vi
brug for at kunne eliminere overflødige celler i form af kræftceller. Hver
tredje dansker dør af cancer. Måske kan vi, som vi skal se senere, selv gøre
noget for at bedre prognosen.
29

SØREN VENTEGODT
Smerter i bevægeapparatet
Den største plage for menneskene på den vestlige halvkugle er smerter i
bevægeapparatet, skønt det faktisk er noget af det nemmeste at afhjælpe.
Alligevel er der mange, både børn og voksne, der ikke får den fornødne
hjælp fra deres læge, og som derfor lever med smerter gennem store dele af
livet. På bænkene i hver skolegård sidder der børn, som har ondt af “vokseværk”,
hvis de altså ikke humper rundt og leger. Mange mavesmerter
hos børn handler om spændinger i mavemusklerne pga. angst og utryghed.
Disse problemer kan ofte let afhjælpes, hvis lægen og forældrene er
villige til at se på, hvad der ligger bag problemerne.
30
Dreng, 13 år – Knæsmerter, vokseværk
Smerter i v. underben 3 cm under knæet og lateralt. Objektivt: der findes intet
patologisk omkring knæ eller ben. Der findes alene et meget ømt 3 x 3 cm stort
område ca. en håndsbredde under knæet, som masseres til smertefrihed, hvoref-
ter pt.s smerter ved gang er forsvundet. Instruktion i selvbehandling.
Der kommer en stor dreng humpende og haltende ind i konsultationen.
Han har ondt i knæet og kan dårligt gå. 10 minutter senere er stedet, der
gør ondt, fundet helt præcist, og masseret – til smertefrihed! Og mirakel,
mirakel: drengen kan nu gå normalt uden gener. Det er stort og på samme
tid ganske småt og ligefremt. Kontakt, berøring, beroligelse, konfrontation
af smerten – og når patienten kommer til stede i knæet igen, er symptomerne
forsvundet. Jeg spekulerer på, om det mest er i drengens bevidsthed,
at knæets status opgraderes fra sygt til raskt? Her bliver han omtrent
rask på stedet, det er super.
Smerter, som forsvinder ved berøring, fortolker jeg næsten altid som
omsorgsmangel. Når moderen som her instrueres i opmærksom berøring
af barnet, forsvinder smerten ofte. Jeg laver helhedsorienteret lægearbejde
her, og idet jeg kommer nær årsagen til problemet, får jeg hjulpet drengen.
Mand, 20 år – Smerter i foden
Han er kommet galt af sted med venstre fod for 2 dage siden under idræt – slag
på anklen. Der er indirekte smerter svarende til tibia og direkte svarende til late-
rale maleol [den knoglerunding der stikker ud på ankelen]. Ingen misfarvning,

2. KLASSISK LÆGEKUNST
men foden er svær at vurdere, da den har været brækket før og er vokset skævt
sammen. Ordination # røntgen [røntgenbillede].
Indirekte ømhed tyder på et brud – man trykker en knogle sammen ved
enderne, og det skal normalt ikke gøre ondt. Gør det ondt som her, er det
normalt knoglehinden, der strækkes eller trykkes, og så er knoglen brækket.
Jeg vil ikke massere ned i et brud, jeg ikke har styr på, for så kan jeg
gøre skaden værre. Røntgenbilledet er her en fantastisk hjælp, når det drejer
sig om at vurdere knoglernes tilstand. Det skal dog nævnes, at enhver
god, indiansk benbrudslæge ville have klaret jobbet fint uden.
Kvinde, 36 år – Ondt i knæet efter fald
1. Er faldet på knæet for 3 måneder siden, dengang ingen hævelse eller misfarv-
ning. Har stadig ondt i knæet og mener, at der er et knoglefragment el. lign.
Smerten lokaliseres til underhuden lige under arret på knæet, der er tydeligt
med benet strakt. Der masseres til omtrent smertefrihed. Pt. opfordres til at lade
partner massere 10 min. hver dag i 14 dage. Må komme igen, hvis smerten ikke
er forsvundet.
2. Tinea cruris [Tinea cruris er en hudsvamp og Brentan et effektivt svampe-
middel, omtrent som Atamon]. Ordination # Brentan [micanazol].
Det er ikke kun børn, der har svært ved at tilbageerobre kroppen efter en
skade. Mange gange har folk rigtig, rigtig ondt, dag efter dag, indtil der
kommer en irriterende person og spørger: “Er det her, du har ondt?” og
presser fingrene lige ind i smerten, får patienten til at trække vejret dybt,
ånde helt ud og så at sige give slip på det, han eller hun ubevidst holder
på, netop det smertende område. At give slip er en enkel kur, gammel som
lægekunsten selv, men hvor er den svær for moderne mennesker, der vedholdende
holder fast på alt.
Kvinde, 28 år – Forstuvet ankel
Arbejdsskade i går – trådte forkert og vrikkede om. Lidt hævet omkring v. ankel
lateralt, angiver at have svært ved at få tæer “til at virke”. Objektivt: Ingen indi-
rekte ømhed, direkte ømhed svarende til strøg fra laterale epikondyl til forfod.
Intet sensitivitetstab. Beskyttelsesfiksering af /forstuvning/ Instruktion. Kan ar-
31

SØREN VENTEGODT
32
bejde. Ordination # mobilisering til smertegrænsen, evt. med 2 Panodiler. Må
forvente 2-3 uger til heling.
Noget af glæden ved at være læge er, at man ved, hvordan det naturlige
forløb af en heling er. Blot man får denne viden over til patienten, så der
opstår en fuld accept af situationen, er problemet ofte løst. Det er helt acceptabelt,
at det gør ondt i 3 uger, når man ved, at det er sådan, det skal
være. Så den lille snak, der giver patienten denne bevidsthed, er guld
værd.
Kvinde, 67 år – Smerter i låret
Pt.s smerter i højre lår kan fuldstændigt fremkaldes ved tryk på bræthårde
muskler på for- og bagside af låret. Der er ingen tegn på påvirkning af Nervus
Isciadicus. /Muskelsmerter/ Henvisning til fysioterapi. Har formentlig brug for
3 gange behandling, før de stive, spændte og låste muskler kommer i gang igen.
Hvis man i konsultationen ved tryk på bestemte muskler kan fremkalde
netop den smerte, der plager patienten, har man godt styr på det. Ældre
mennesker kan ofte hjælpes af fysioterapi uden forklaring. De forventer
mange gange ikke at forstå en pind af “det der med kroppen”, men forstår
de, er det en stor hjælp for dem. Yngre mennesker er normalt mere bevidste
og har derfor ofte brug for en årsagsforklaring: hvorfor gør det ondt?
Mand, 21 år – Rygproblemer efter fodbold
Rygsmerter gennem to måneder siden han faldt på hårdt underlag lige på ryg-
gen under fodbold. Objektivt: Spina intet abnormt [spina er rygsøjlen; “intet ab-
normt” vil sige normal] spændt svarende til skulder og nakke, ryg og lænd. Den
velkendte smerte kan provokeres ved tryk på de spændte muskler, men ikke ved
tryk på torntappene. Minus doorbell syndrom, ingen subluxationer.
ØVELSER: Rygbøjninger på maven, og hænge i ryg med armene ned til tæer-
ne. Bryd den onde cirkel ved at spænde af og ånde, når det gør ondt i stedet for
at spænde op. Må komme igen, hvis det ikke hjælper.

2. KLASSISK LÆGEKUNST
Mange mennesker opfatter ryggen som en svag struktur. Det er den ikke,
tværtimod. Når folk kommer til “skade med ryggen”, er det for det meste
små forstuvninger eller beskedne muskulære problemer, der normalt let
kan løses med træning og øvelser.
En sjælden gang sker det, at patienten ikke er villig til at acceptere den
holdning: at ryggen er stærk. Når nogle patienter ikke vil af med ideen om
ryggen som svag, før de har været i psykoterapi, skyldes det, at rygsøjlen
har stor symbolsk betydning. Hos en patient, der ubevist mener, at han ikke
har nogen rygrad, kan ryggen ikke være stærk.
Det går voldsomt for sig, og det er kraftige vævsskader, de unge mænd
får på fodboldbanen og ved anden sport, men kroppen har enorme helende
potentialer, så det eneste, man egentlig bør bekymre sig om, er hoved (hjerne)
og knæ (korsbånd). Det ser ud til, at netop knæet er fodboldspillerens
svage punkt. Opmærksomhed på knæet under kampen er den bedste forebyggelse,
som kan udvikles ved gennem forskellige være-øvelser at træne
øget tilstedeværelse i kroppen.
Kvinde, 24 år – Hold i ryggen
Hold i ryggen. Th2-Th12 meget spændt og øm, står næsten i en bue ud, manipu-
leres under 10-20 højlydte knæk på plads efter en lille samtale om, hvorfor pt.
spænder: Han har en masse problemer ved at skulle flytte. Herefter har pt. det
meget bedre.
Her er så en anden folkesygdom, som vi ofte ser akut i lægepraksis: hold i
ryggen. Folk er ofte fuldstændig uopmærksomme på og uvidende om sammenhængen
mellem store akutte problemer i livet og spændinger i ryggen.
I samme øjeblik de erkender sammenhængen, regner det nærmest med 10ører.
Holdet i ryggen forsvinder ofte nærmest på minuttet, og problemerne
tager igen deres fulde følelsesmæssige omfang. Det er nemlig, som om man
kan parkere sine akutte følelsesmæssige problemer midlertidigt som rygspændinger,
hvad der selvfølgelig ikke løser problemerne, men tværtimod
gør dem værre.
33

SØREN VENTEGODT
34
Kvinde, 62 år – Ondt i ryggen; blokader virker ikke
Har ondt i ryggen igen. Smerterne når helt om på forsiden ved solar plexus. Ob-
jektivt: ømhed svarende mere eller mindre til alle torntappene t-1 til t-12 [bryst-
ryghvirvlerne]. Meget spændt og øm svarende til den lange rygstrækker på h.
side på samme niveau. Abdomen [maven]: blød, uøm uden palpaple [mærkbare]
udfyldninger. Fik sidste år blokader, men de hjalp ikke, så pt. ønsker ikke disse.
Bør svømme for at styrke ryggen. Alternativt: ryg- og bækkenøvelser som pt. in-
strueres i. Bør e.l. spise kalkpiller, da pt. ikke får mælk.
Det vil gavne denne kvinde meget at få brugt sin krop mere, f.eks. ved at
svømme. Hun skal bruge kroppen, skal hun. Ud og svøm!
Jeg spekulerer på, om kalkmangel i sig selv kan give smerter, som det så
tit hævdes. Jeg tror det ikke, men for en ordens skyld ordinerer jeg ofte
kalk til ældre mennesker, der mangler det i kosten. På samme måde som
jeg ofte ordinerer jern til kvinder, der bløder meget. Ellers tror jeg ikke meget
på vitamin- og mineraltilskud og giver det aldrig til mine patienter.
Uden at have videnskabeligt belæg for det tror jeg, at vitamin- og mineraltilskud
nærmest hæmmer kroppens egen mulighed for at optage dét fra
kosten, vi har brug for. Et sundt og opmærksomt menneske vil intuitivt
udvælge den kost, det behøver – lidt på samme måde som en ko græsser,
hvor den finder netop de mineraler, den har brug for.
Mand, 74 år – Frossen skulder
Efter at have hjulpet til ved en flytning har pt. ondt i venstre arm, har svært ved
at ligge på armen og at bære på noget. Der er en smule prikken ned i fingrene.
Har besvær med at tage tøj på. Objektivt: Distinkt ømhed sv. til m. supraspinatus
sin, laterale ende, og ømhed til skulderen. Ingen nedsat sensibilitet, men nedsat
kraft i armens muskler, formentlig pga. beskyttelsesreaktionen. /Supraspinatus
tendinit sive ruptur (sinister) [intet brud på senen men betændelsestilstand]/
Henvisning til fysioterapi og ordination # Pamol [paracetamol] 1g x 3 dgl. + skå-
ne armen for tunge løft i 2-3 måneder, men huske at bruge den.
Beskyttelsesfikseringer kan snyde meget. Der er ikke noget galt bortset fra
smerte eller ømhed, men hele armen kan være næsten kraftesløs. Nogle
velvalgte bemærkninger om, at alting er i orden, bringer ofte – som i dette

2. KLASSISK LÆGEKUNST
tilfælde – meget af kraften tilbage. Og armen skal efter min mening skånes,
ikke fredes. Den må trænes og bruges til smertegrænsen.
Infektioner
Uden et velfungerende immunforsvar var vi spist af virus, bakterier, svampe
og andre parasitter i løber af bare 24 timer. På mikroplanet kæmper vi
en brav kamp for vores overlevelse. Når bakterierne får overtaget for en
stund, bliver der slået alarm i immunsystemet. Først da lægger vi mærke
til, at de er der.
Infektioner er nogle af de mest almindelige sygdomme, der ses i almen
lægepraksis. Infektioner kommer, når immunsystemet er svækket, som det
ofte er tilfældet, når mennesker ikke trives.
Mand, 44 år – Byld i panden
Byld i panden spontant bristet i dag for 2. gang. Langt forløb med “arvæv” på
hagen til følge, der må vurderes i rolig fase mhp. exstirpation [udskæring] ved
plastikkirurg. Der udtømmes efter anlagt lokalanæstesi gennem l cm lang skarpt
forrettet åbning en ml pus og der sonderes efterfølgende grundigt, men der fin-
des ikke flere kamre. Af kosmetiske grunde lades membranen tilbage for nær-
værende. Ordination # Primcillin [penicillin].
Pus er noget, de fleste mennesker synes er ekstremt ulækkert. For en læge
består pus ikke af “urene” bakterier, men derimod af hvide blodlegemer
(neutrofile granulocytter), der har begået ”selvmord” inde i såret for at rense
det. Pus er således ofte sterilt, dvs. alle eller langt de fleste bakterier er
døde, når pudsen strømmer. Immuncellerne slipper fordøjelsesenzymer fri,
og alting dør, inklusive kroppens egne celler, i det berørte område. Der
kommer derfor et eller flere hulrum – kamre – som skal tømme sig til overfladen,
før heling kan ske. Når man skærer bylden, fremmer man ofte helingen
flere uger og mindsker graden af skade på det omgivende væv dramatisk.
Det er derfor næsten en fornøjelse for en læge at skære bylder, for
der får man for alvor gjort gavn, selv om glæden kan virke noget sort på
lægfolk.
35

SØREN VENTEGODT
36
Mand, 59 år – Vorten forsvandt
Lille læsion i huden over 4. v. phalangeal med hyperkeratinisering. Pt. fortæller
selv, at der har været en alderdomsvorte på stedet. I givet fald er denne nu re-
sorberet immunologisk. Pt. er bekymret for hudkræft, da han har arbejdet meget
i sol og med tjære. Henvisning til hudlæge.
Her er tale om en bemærkelsesværdig spontan resorption af vorten, enten
fordi T-lymfocytterne endelig har opdaget virusinfektionen, eller mere
sandsynligt pga. apoptosis – spontan celledød – fordi kroppen pludselig
har set, at vorten ikke var en naturlig del af kroppen – den var ikke “selv”.
Mand, 47 år – Forkølet
Gennem 5 dage stoppet i næsen, ondt i halsen og lidt hoste. Objektivt: Lungeste-
toskopi: intet abnormt, otoskopi: intet abnormt, Cavum Oris [mundhulen]: lidt
rødme, ingen belægninger. /Forkølelse/ ses an. Skulle være rask om en uge, el-
lers må han komme igen.
Nogle mennesker går til lægen, når de er forkølede, andre tøver, selvom de
har akut hjerteanfald. Kvinder er ofte lidt pylrede, mens mændene ikke vil
se i øjnene, at de er syge; det er for resten en vigtig forskel på mænd og
kvinder, at en kvinde kan være syg i grader, mens en mand enten er frisk
som en havørn eller lige til at putte i kisten.
Mand, 41 år – Kronisk halsinfektion
Svære halsgener i form af smerter og recidiverende /kronisk halsbetændelse/.
Objektivt: Cavum Oris. Svælg hævet og ømt, ingen be1ægninger. Strep A nega-
tiv, distinkt smerter sv. til tungebenet, der næppe har noget at gøre med infekti-
on, tre store lymfeknuder langs Musculus Sternoclaidomastoideus bilateralt.
/kronisk halsinfektion/. Vi taler om, hvad der kan være årsag til problemet, og
det viser sig, at patienten synger og gør dette anstrengt. Det startede med en
halsbetændelse. Smerterne skyldes formodentlig spændinger i halsen som følge
af forkert brug. Han må arbejde med sin stemme og lære at slappe af. Ses an.

2. KLASSISK LÆGEKUNST
Kronisk halsbetændelse er interessant, sådan forstået, at den ofte ser ud til
at være helt eller næsten steril. Det er ikke bakterier, der holder den ved lige,
snarere en indre forstyrrelse i kroppen selv, man kan komme til livs
med træning, øvelser og bevidsthedsarbejde, hvor patienten leder efter årsagen
til sygdommen.
Kvinde, 26 år – Gravid med urinvejsinfektion
2. graviditetsundersøgelse BT 115/80, Urinstix ++ for leukocytter, spor af prote-
in. Ingen ødemer, velbefindende, trives. Lidt ondt over lænden, når hun ligger
på ryggen. Vægt 71,6 kg. Pt. ønsker ikke umiddelbart Lucosil, let urinvejsinfekti-
on. Behandles med tranebærsaft.
Jeg er skeptisk over for alle de mange naturmediciner, som jeg generelt ikke
finder nogen videnskabelig dokumentation for og derfor ikke tror på.
De er helsekostbutikkernes guldgrube og mange godtroende patienters ruin.
Så tænk at tranebærsaft virker! Men ingen regel uden undtagelse: Bakterierne
bliver coatede på overfladen, så de ikke kan klæbe til slimhinden i
urinvejene mere, og så bliver de ganske enkelt skyllet ud. Tranebærsaft er
også godt til at forebygge fx nyrebækkenbetændelse, hvis man er disponeret
for det.
Mand, 75 år – Maveinfektion
3. dag med diarré, smerter omkring navlen og opkastninger efter måltider. Der
er ingen ømhed i maven eller feber. Mavesmerter følger peristaltikken. Appetit-
tab /maveinfektion/ Rådes til at indtage 3-4 liter salt og sød væske i døgnet og
ringe igen hvis det ikke går bedre om 2-3 dage.
Maven gør tit vrøvl hos ældre mennesker, især når de kommer lidt ud af
balance. Princippet for behandling af alle maveinfektioner med ublodig diarré
er at supplere med salt, sukker og væske. Der skal lige så meget ind,
som der går ud. Så overlever patienten. Dette enkle tip redder hvert år tusinder
af liv. Men lige så mange dør i troperne, fordi de og deres hjælpere
ikke forstår det. Coca Cola er for resten perfekt – men det er ikke sjovt at
skulle drikke 10 liter om dagen. Naturligvis kan man være heldig at slå den
mikroorganisme ihjel, der laver balladen. Men den bliver såmænd alligevel
37

SØREN VENTEGODT
skyllet ud. Det er jo det, der fra naturens side er hele formålet med diarreen!
Ødemer og allergi
Der er en række andre tilstande, man kan afhjælpe ved simple greb
og/eller tålmodighed. I de næste journaler skal vi se på nogle af dem.
38
Kvinde, 20 år – Ankelødemer
Ødemer i benet, står meget, Hjertestetoskopi: intet abnormt /idiopatisk [dvs.
uden at være forårsaget af en anden sygdom] ankelødem obs/ Ordination # ve-
nepumpeøvelser. Må gerne komme igen og tale om brugen af kroppen i stående
job mm.
En ung kvinde skal ikke hæve i benene. Der er en forstyrrelse, som det ville
være godt at komme af med. Men hvor meget kan man gå i dybden med
samtale, når det drejer sig om et ungt menneske med fuld fart på? Så jeg
giver et “kvik fix” og tilbyder noget mere, hvis hun har lyst. Det har hun
ikke umiddelbart. Hun får fodvippe-øvelser, og ikke vanddrivende medicin
af mig. Det må være perfekt.
Kvinde, 63 år – Hævede ankler
Konstant ømme og hævede ankler. Jeg vurderer, at der ikke er tale om affektion
af leddene, men om generel irritation af vævet. Ved massage af anklerne kan jeg
få hævelserne lidt ned, og pt. oplever efterfølgende bedring. Ordination # mas-
sage af anklerne dagligt ved ægtemand.
Kan man få en hævelse af fx underbenene til at lægge sig, blot ved at massere?
Ja, det kan man faktisk – hvis man har greb om det. Det kan have stor
betydning for fx hurtig sårheling, der kan hæmmes dramatisk af ødemer.
Igen en gammel metode, der næsten synes glemt i tidsalderen, hvor det tager
2 minutter at give en vanddrivende pille og 20 minutter at arbejde
kroppen og det hævede område igennem. Første gang jeg så vanddrivning
med massage af en ekspert, må jeg indrømme, at jeg ikke troede mine egne
øjne. Manden tømte hvad der lignede flere liter ud af et hævet kvindeben

2. KLASSISK LÆGEKUNST
på en time. Min formodning er, at karrene i vævet tilsyneladende bliver
tætte, når vævet beroliges. Karrenes lækage er nemlig en del af den immunrespons,
der kaldes inflammationsprocessen: rødme, varme, smerte,
hævelse – eller som alle medicinstuderende lærer det: rubor, calor, dolor,
tumor.
Kvinde, 51 år – Øjenkløe
Allergisk konjunctivit [dvs. steril inflammation i øjets bindehinde, conjunctiva] i
h. øje som forstærkes af aktiv kløe fra pt.s side. Vi forsøger Ordination # øjen-
kompres og Acular [ketorolac].
Også en klassiker: Når det klør, så klør folk igen, og så klør det mere, og så
klør folk endnu mere. Hvordan skal det få en ende? I dette tilfælde måtte
patienten have en klap for øjet. Så blev cirklen brudt og øjet raskt igen.
Mand, 35 år – Smerter i pungen
Havde meget ømt i scrotum højre side for en uge siden, nu ingen klager fraset
bekymring. Pt. informeres om, at fundet er helt normalt, ligesom varicocele
[årebrok] er det. Må komme igen, når der er akutte problemer.
Pinlige områder af kroppen, altså de områder som vi ofte udskammes over
som små, er svære at forholde sig til og giver ofte problemer.
Kvinde, 67 år – Vandladningsbesvær
Har meget svært ved at komme af med vandet, specielt på fremmede steder.
GU: lnspektion: vulva, vagina, portio naturlig fraset lille, polyplignende proces i
uretras munding. Specielt ingen prolaps, retroflekteret uterus [livmoderen er bø-
jet bagud over livmoderhalsen, det er en naturlig variation]. Pt. fortæller om en
æglignende fornemmelse i skeden ved stand; Objektivt: ingen fremfald af liv-
moder ved stand. Exploration: lidt ømhed sv. til muskler i lille bækken til v. for
pt. Cankrofobi [angst for kræft]. Beroliges. Smear. Exploratio rectalis: Hæmoride
kl. 4 under behandling med betnovat rectal – vellykket. Henvisning til urolog
mhp. vurdering og fjernelse af evt. polyp i urinveje.
39

SØREN VENTEGODT
Man kan ikke vide, hvad der er galt, før man har kigget på det. Ofte kan
man, med den viden man nu en gang har om kroppen som læge, med det
samme se, hvad der er galt – selvom hverken patienten eller pårørende har
kunnet gennemskue det. Jo mere privat og pinligt et område er, des vanskeligere
er det for patienten selv at finde ud af, hvad der er i vejen. Des
mindre kontakt en patient har med et område af kroppen, jo større er sandsynligheden
for, at det bliver brugt forkert og giver gener og symptomer;
dette er grunden til, at blot det at hjælpe patienten til at komme til stede i
området, ofte er nok til at løse problemet.
Hvorfor patienter for resten ikke forstår, at de får hæmorider, når de
presser, i stedet for at have et øjebliks tålmodighed og lade tarmen tømme
sig selv, er mig en evig gåde. Der er jo en grund til, at 1% af alle vores hjerneceller
er placeret i mave-tarm-kanalen, der således er udrustet med hvad
der svarer til en fuldgyldig, men lille hjerne. Tarmens funktion og især
dens bevægelsesmønstre er tilsvarende ganske autonome og overordentlig
komplekse.
Følelser af skam og skyld fjerner imidlertid folks opmærksomhed og
nærvær fra denne centrale og ganske intelligente struktur, der som bekendt
går hele vejen fra mund til anus som en lodret akse, og som ofte bærer
masser af gamle fortrængte følelser. Alene ideen om at man fx har ”hård
mave” kan ofte forhindre folk i at reflektere nærmere over, hvad der foregår
her.
40
Kvinde, 33 år – Aorta aneurisme
Gener i maven, vandladningsproblemer – følelse af at hun ikke kan holde på
vandet – og følelsen af en elastisk “gummibold” højt i maven. Objektivt: Abdo-
men [maven]: Stor, meget øm, pulserende udfyldning centralt i abdomen. Ingen
defence. Exploratio rectalis: Ingen ømhed sv. til blære ved bimanuel palpation,
tonus, slimhinde prostata nat. Ingen fæces eller blod på handske /Aorta aneu-
risme [udposning på hovedpulsåren] obs/.
Konference med karkirurgisk bagvagt: Går til ultralydundersøgelse på skade-
stuen, som hun selv tager kontakt med umiddelbart.
Aorta aneurisme er en dødelig ting – kroppens hovedpulsåre udvider sig
langsomt, indtil den brister, og det gør ondt. Det er godt at være læge og

2. KLASSISK LÆGEKUNST
vide, hvad der kan være galt, så man kan henvise til karkirurgerne i tide og
derved måske forlænge patientens liv med årtier. Det er en af grundene til,
at jeg sætter pris på lægelig ledelse, når vi laver integrerede klinikker med
en række alternative behandlere, der ikke kender så meget til sygdomslære.
Patienten havde for resten ikke sygdommen alligevel, men better safe
than sorry.
Mand, 42 år – Forhøjet tryk i hovedet?
Gennem 14 dage voksende hovedpine, der nu føles som om hovedet er ved at
eksplodere. Er tiltagende energiforladt og træt, falder hen, når han sidder passiv
i stol. Sure opstod og opkastningstendens. Objektivt: Vågen, klar og orienteret.
Virker akut medtaget. BT V 125/80, H 120/75, ikke nakke-rygstiv, ophtalmosko-
pi: bilateral stasepapil obs. [stedet hvor øjennerven går indad hedder papillen]
/intracerebralt forhøjet tryk obs pro/ Konference, neurologisk forvagt: må
komme direkte på afd.
Vagtlægen på sygehuset fandt også det, vi kalder “stasepapiller”, altså papiller,
der presses frem i øjenbunden af for højt tryk inden i kraniet. Det
skyldes som regel en blødning inde i hjernekisten. Hos denne patient gik
det over af sig selv, uden at man fandt ud af, hvad han fejlede. Jeg så på
ham, og med det samme fik jeg oplevelsen af, at han havde overtryk i hovedet.
Hvordan jeg kunne mærke det, ved jeg ikke, men hans beskrivelse
efterfølgende passede perfekt med min fornemmelse.
Mand, 43 år – Glaukom?
Øjenproblemer – injiceret og smerter i øjeæblet gennem 2 måneder, nu for vold-
somme. /Obs. glaukom [akut øjensygdom hvor trykket i øjeæblet stiger og øde-
lægger øjet] / Akut henvisning til øjenlæge.
Hvis ens glaukom bliver overset, fx af en alternativ behandler, der ikke
kender symptomerne, risikerer man at blive blind.
41

SØREN VENTEGODT
42
Kvinde, 19 år – Kronisk mavepine og tilbagevendende rifter i skeden
Gennem 3 måneder ondt i mave og smerter under samleje. GU: 8/30 [8 dages
blødning i 30 dages cyklus], sidste mens 16 dage siden, ingen fluor eller andre
klager. Inspektion: Vulva, skede og livmoder naturlig fraset erytroplaki [godar-
tet nedvoksning af livmoderslimhinden på livmoderhalsen] 3 cm i diameter og
læsion i slimhinden opadtil ca. 5 cm inde, 12 x 12 mm, tydeligt markeret og hård.
Ligner ikke syfilis eller cancer, ej heller condylomer, men bør udredes grundigt
af gynækolog. Exploration: Ømhed sv. til rectus abdominis og læsion beskrevet
ovenfor. Bagoverbøjet livmoder. Henvisning til gynækolog.
Det irriterer mig, når jeg finder noget, jeg ikke kan finde ud af, hvad er.
Godt, at der er eksperter, som kan hjælpe mig ud af den kattepine. Inden
for biomedicinen er den eksakte diagnose alfa og omega. Inden for bevidsthedsmedicinen
har, som vi skal se senere, alle sygdomme dybest set
samme årsag – nemlig at cellerne ikke laver det, de skal, der hvor de er –
som igen er forårsaget af forstyrrelser i kroppens informationssystem. Så
inden for bevidsthedsmedicinen gør det ikke helt så meget som inden for
biomedicinen, at man ikke præcist ved, hvilken cellulær forstyrrelse, der er
tale om. Fjerner man splinten, heler såret. Diagnostisk præcision er et
smukt træk ved den moderne lægevidenskab.
Psykiske og sociale problemer
Ofte kommer en patient til lægen med problemer, der ikke er fysiske. Vores
psyke og vores omverden hænger sammen på en kompliceret måde, så her
stiger kunsten. For at hjælpe en patient med psykiske problemer må han eller
hun ofte sættes til at arbejde med sin livsforståelse og sit menneskesyn.
Mange gange er det ikke så meget, der skal til for at opnå store resultater.
Det vigtige er at sætte patienten på sporet, så går det næsten af sig selv.
Når det drejer sig om børn, må man af og til hjælpe deres forældre, når de
er årsagen til problemerne.
Pige, 5 uger – Græder!
5 ugers undersøgelse. Normal god udvikling. Forældrene mener, at hun har ko-
lik. Har det meget varmt, da forældrene klæder hende lidt voldsomt på her i 25-

2. KLASSISK LÆGEKUNST
30 graders varme. Hun holder op med at græde, når hun får noget af tøjet af, og
græder igen, når hun får det på igen. Instruktion.
Forældre, der ikke kan få deres barn til at holde op med at græde, kan finde
på at sige, at det har “kolik” – dvs. spontane mavesmerter af uforklarlig
årsag. Min erfaring er, at man altid kan få barnet til at holde op med at
græde, når man blot forstår at opfylde dets behov (måske bortset fra børn
med alvorlig hjerneskade). Dette barn bliver klædt af i sommervarmen og
holder straks op med at græde. Forældrene klæder det efter undersøgelsen
på igen, og det begynder straks at græde igen. Det er en gåde for mig,
hvordan forældre kan være så lidt observante; det giver mig fornemmelsen
af, at der virkelig er brug for dygtige fagfolk på børneområdet. Nutidens
læger tror altså ikke på “kolik” som forklaring på, at børn græder, men i
gamle dage var det en god forklaring. Jeg har en patient, der fik lov til at
ligge ude på en trappeopgang og græde i 3 måneder i træk. Det er selvfølgelig
ikke acceptabelt, at spædbørn svigtes og mishandles sådan.
Pige, 3 år – Overbekymret mor
Trives godt. Moderen mener, hun har ondt i halsen, men det mener hun ikke
selv. Mandler hævede uden belægninger. Ingen påvirkning af almentilstanden.
/Virusinfektion/ Ses an 8 dage.
Den pylrede mor er en plage for sine omgivelser. Det er svært at indgive en
mor tilliden til, at pigen er stærk og godt kan klare mosten, hvis hun i bund
og grund ikke har tillid til livet. Jeg spørger ganske enkelt pigen, der siger,
at hun ikke fejler noget. Hvis hun ikke er spor påvirket, får ungen det sidste
ord i den sag.
Kvinde, 25 år – Enlig mor
1. Øresmerter, der viser sig at komme fra stor blokering/muskelspænding i nak-
ken, der masseres.
2. Græder. Der er mange problemer med sønnen, som det er svært at være
alene med. Kan ikke styre sønnen, som er alt for aktiv og dominerende; pt. vil så
gerne gøre det så godt, så godt. Lille snak om at sætte grænser for sig selv i ste-
43

SØREN VENTEGODT
44
det for sønnen, og om at spænde i nakken i stedet for at slå barnet. Kan komme
til samtale om problemerne.
Ting hænger ofte sammen – og mange gange udkrystalliserer hele situationen
sig, så snart patienten får hjælp til at få den analyseret. Her har moderen
et problem med at styre sig selv; det slår tilbage på barnet, som hun oplever,
at hun ikke kan styre. Mor spænder, får ondt og plager derfor sit
barn endnu mere. Med øget bevidsthed og erkendelse falder tingene efterhånden
på plads.
Mand, 61 år – Kraftig overvægt og halsproblemer
Vejer 115 kg. Kommer med problemer med halsen, der låser i anteflekteret [for-
overbøjet] position. Har været til kiropraktor, der siger, at der ikke er noget fy-
sisk i vejen for, at hovedet kan løftes. Objektivt: Lændelordose [dvs. den neder-
ste, fremadkonvekse rygbue] kraftigt forstørret og kompenseret af en kraftigt
forstørret brystkyphose [den midterste, fremadkonkave rygbue]. Ingen tegn på
hvirvelsøjlesygdom. Instrueres om at tabe sig og styrke rygmusklerne: Spis min-
dre, gå lange ture, svøm 2-3 x en time ugentligt, gerne ryg- og mavebøjninger
samt ØVELSE: “Nå tæerne forfra og fra siden”.
Jeg er enhver svært overvægtig rygpatients mareridt. For det er da for pokker
dit ansvar, hvor meget du vejer, og hvilken tilstand din ryg er i! Jeg inviterer
dem til at kigge på sig selv udefra, tage ansvar og gøre noget ved situationen.
Og enten lykkes det – eller også finder patienten en anden læge
med en mere “forstående” holdning. Den sidste løsning vil efter min opfattelse
med en vis sandsynlighed medføre en lang karriere som patient i
sundhedsvæsenet.
Kvinde, 38 år – Overvægt
Slankeplan. 131 kg. Pt. kommer velmotiveret og har selv lagt følgende plan: 1)
Svømmer ti og tor. 2) Cykler til byen og til bingo. 3) Spiser fedtfattigt og for-
trinsvis knækbrød med mager ost. Vi taler om, at pt. bør spise mange grøntsager
og lidt kød. Hun har sat sig for at tære på depoterne og vil gennem de næste 31
uger tabe de 31 kilo ned til vægten 100 kg. Dette kræver, at pt. indtager 2/3 af de

2. KLASSISK LÆGEKUNST
kalorier/dag, som hun pt. gør. Vi taler om, hvordan sultfølelse håndteres psy-
kisk. Kontrol hver måned.
Når pt. selv har lagt en slankeplan, så ligner det noget. Af en eller anden
grund er det lige så svært at holde op med at spise for meget, som det er at
holde op med at ryge. Jeg mener, at man skal adressere afhængigheden direkte,
men dette er ofte meget hårdt for patienten. Under et spiseforstyrrelsesmønster
ligger ofte nogle ganske hårde, eksistentielle problemer.
Kvinde, 26 år – Behov for berøring
Smerter i de firhovede lårbensstrækkere (quadriceps) bilatateralt efter squash. Er
bange for fibersprængninger, men det virker mere som ømhed, der er mere fysi-
ologisk og forventelig efter pludselige spurter efter mange års sindig gang. Til-
bydes massage ved fysioterapi, men vil gerne spare de penge og mener, at kære-
sten kan klare det.
Hun har et stort behov for ømhed og berøring. Spørgsmålet er, om kæresten
kan klare det? Mange kærestepar har i virkeligheden ikke tilstrækkeligt
overskud til hinanden. Mange af de problemer, vi ser i lægepraksis,
ville kunne løses med kærlig omsorg derhjemme.
Seksuelle problemer og smerter ved samleje
Gener ved samleje har oftere en psykisk end en fysisk årsag. Der tages rigtig
mange overflødige prøver, fordi folk ikke har føling med deres ædlere
dele.
Kvinde, 29 år – Underlivsgener
Vil gerne podes for chlamydia, da hun har mistanke om at være smittet af kære-
sten, der ikke var helbredt, før de var sammen, efter at hun selv var blevet be-
handlet. GU: P-piller, 6/28 næste mens 8/6. Inspektion: vulva nat. fraset en anel-
se rødme, vagina, portio nat. Portio anteflekteret [fremadbøjet]. Exploration: In-
gen ømhed sv. til adnexer. Der podes for clamamydia fra orificium [livsmoder-
halsåbningen] og urethra [urinrøret]. Hun meddeles svar på prøver og informe-
res om at forsøge med neutral yoghurt for at optimere vaginal flora.
45

SØREN VENTEGODT
Neutral yoghurt er et genialt lægemiddel til især yngre kvinder med små
forstyrrelser i bakteriekulturen. Mindste middels princip går sin sejrsgang
her.
46
Kvinde, 35 år – Ressourcemangel
Har gennem 4 uger haft smerter, svimmelhed, hovedpine og træthed, evt. lidt
feber. Smerter ved samleje, når der stødes. 2 mindre børn, fuldtidsarbejde, æg-
teskabe1ige problemer. Jeg finder en udtrættet pt., der ikke har mange steder at
tanke op. GU: ømhed opadtil og sin. i vagina. Steriliseret, hun er manden tro. In-
spektion: vulva, vagina, portio nat fraset lidt gulligt udflåd, der mikroskoperes:
ubalance med mangel på lactobaciller [mælkesyrebakterier], ellers i a. ingen
clueceller [celler, der i mikroskopet ses tilklistret med bakterier]. Exploration: In-
gen ømhed sv. til adnexer eller rokkeømhed sv. til uterus, ellers som anført
ovenfor. Lungestetoskopi og hjertestetoskopi: intet abnormt. Intet fokus fundet.
/ressourceknaphed/ Ordination # mælkesyrebakterier. Stikpiller.
Når livsenergien er lav, får patienterne ofte symptomer fra alle organsystemer
– fra hovedpine til underlivsgener. Patienten her oplever, at kroppen
“skrider”, men hun ser ikke det bagvedliggende mønster: at livet leves
forkert og at symptomerne er symptomer på netop det. Udefra er det enkelt
at se. Selv om jeg skylder patienten en grundig undersøgelse i begge
ender, er konklusionen næsten givet på forhånd: 2 små børn og fuldtidsarbejde
er meget; ægteskabelige problemer oveni er klart for meget. Hun bør
blive hjemme fra arbejde en uges tid og tænke over sit liv. Hendes krop
fortæller hende, at grænsen er nået. Men forstår hun det? Og er hun parat
til at gøre noget ved det?
Kvinde, 53 år – Smerter ved samleje
Nogle smerter i underlivet ved samleje (lændesmerter, der også går forud for
mens) og pletblødninger. Uregelmæssige blødninger. Sidste mens’ første dag en
uge siden. Ellers pause et år, men nu menstruation for anden gang i år. Dette be-
kymrer pt., der tænker på cancer. /Smear/.
GU: Vulva, vagina, portio nat, livmoder ikke rokkeøm, men dobbelt størrelse,
formodentlig pga. fibrom [godartet knude i livmoderen som følge af spontan
vækst af de glatte muskelceller i væggen]. Henvisning til gynækolog for scan-

2. KLASSISK LÆGEKUNST
ning af underliv, for at få vurderet om fibromerne driller så meget, at det vil væ-
re bedst at fjerne dem. Problem 2: mange “gigtsmerter” (objektivt: ømme musk-
ler, sit muskelsmerter) perifere led, har NSAID og ny tid om 14 dage hvis det ik-
ke hjælper. I så fald må vi også have rygudredning. Pt. vil gerne tabe 10 kg. Or-
dination # motion.
Her ser vi den almindelige sammenblanding af gynækologiske og muskelsmerteproblemer,
der kan give en læge hovedpine. For hvad er nu hvad:
Gør det ondt pga. muskelspændingerne (90% af tilfældene), eller er der et
mere alvorligt gynækologisk problem (10%)? Jeg giver trygt hovedpinen
videre til gynækologen. Min holdning til fibromer – der skyldes spontan
lokal vækst af den glatte muskulatur i livmoderen – er, at de ikke skal fjernes,
hvis de ikke generer. Måske går de over af “sig selv”, dvs. spontant,
når pt. engagerer sig mere stede i sin livmoder, se kapitel 6.
Mand, 23 år – Infektion?
Gennem tre uger smerter i h. lyske. Pt. har bemærket farveskift i sæden til gul,
og ømhed. Objektivt: Brokporte frie både liggende og ved stand, ømhed sv. til
over symfysen i højre side. Urinstix 3+ for leukocytter, ellers blank. Exploratio
rectalis. intet abnormt specielt prostata helt uøm. Testikler og bitestikler norma-
le, ingen hydrocele testis [vandbrok], næppe varicocoele [årebrok]. /Betænde1se
i venstre sædleder obs./ Ultralydsundersøges og videreudredes på sygehus.
Henvisning.
Her kan jeg ikke gennemskue problemet, hvilket frustrerer mig så meget,
at jeg faktisk starter forfra og gennemfører hele konsultationen en gang
mere, stadig uden at forstå, hvad der foregår.
Klassisk lægekunst er stadig en stor del af den praktiserende læges arbejde
og betegnes i daglig praksis ofte ”manuel medicin”. Basis er en god forståelse
af mennesket og kroppen og det samspil mellem disse to, der giver de
symptomer, der plager patienten. Denne forståelse hjælper lægen til at bearbejde
patientens relevante holdninger og adfærd, så patienten kommer
mere til stede i kroppen og bruger kroppen rigtigere. Kroppen belastes
mindre, og de selvhelbredende kræfter sættes fri. Som de ovenstående ca-
47

SØREN VENTEGODT
ses har vist, er det ofte forbavsende lidt, der skal til, og effekten er ofte stor
og varig.
I den manuelle medicin arbejdes med kroppen i nutid. Det sætter nogle
grænser for, hvor langt man kan gå med den – grænser, der imidlertid kan
flyttes betydeligt af den erfarne læge. Kræft, dårligt hjerte, demens, autoimmune
sygdomme mm. er dog definitivt uden for rækkevidde med den
klassiske medicin.
48

3
Biomedicin:
Naturvidenskaben tages til hjælp
De sidste 50 år har vi set en ny molekylærbiologisk lægevidenskab vokse
frem. Det er en højtudviklet, biokemisk videnskab med farmaka – kemiske
lægemidler, der er specialdesignede molekyler, som ofte har en specifik
virkning på cellernes receptormolekyler. Det er uhyre avanceret videnskab,
rent kemisk og teknologisk.
Som vi skal se illustreret i dette kapitel, behandler lægen med piller, der
fører disse specialdesignede molekyler ind i kroppen. Herved kan lægen
gribe ind på celleniveau i kroppen. Cellernes tilstand kan reguleres, så syreproducerende
celler ikke længere laver mavesyre (fx Losec), kommunikationen
mellem cellerne kan overstyres, så ovariet ikke længere producerer
æg (p-piller). Eller bakterier kan bekæmpes med stoffer som penicillin, der
hæmmer deres vækst, uden at kroppens egne celler generes væsentlig ved
det. Biomedicinen hedder “bio”, fordi den anvender biokemi og molekylærbiologi;
den griber altså ind i livets egen kemi.
I princippet er biomedicinen umådeligt effektiv. Når man går tættere på
den og ser på den fra en teoretisk synsvinkel, er den dog ikke helt så imponerende,
for de fleste af de effekter, sidevirkninger og bivirkninger, som et
givet farmakon har i en klinisk test, kan ikke forklares eller forudsiges på
basis af biomedicinsk teori. Sandheden er nemlig, at vi ikke forstår kroppens
informationsforhold godt nok på det molekylære niveau til at gøre
dette. Når vi derfor behandler vores patienter med molekyler, der fx griber
ind i den intercellulære kommunikation, har vi i dag trods mange kliniske
afprøvninger på mennesker og dyr sjældent helt styr på virkninger og bi-

SØREN VENTEGODT
virkninger. Da vi ikke har styr på de bagvedliggende årsager til sygdommen
– der står i de biomedicinske lærebøger ved omtrent hver sygdom, at
årsagen er uforstået – og da vi har ikke fuldstændig styr på effekten af den
medicin, vi giver, hverken på kort eller lang sigt, må vi altid holde øje med,
hvilken virkning netop denne medicin har på en given patient.
Biomedicinen er udviklet og testet med det formål at modvirke et bestemt,
veldefineret sygdomssymptom. Den gives af lægen på denne indikation
– fx depression, allergi eller for højt blodtryk. Før den sendes på markedet,
er den som nævnt testet for virkninger, bivirkninger og sidevirkninger
i lange serier af forsøg, først på dyr og derefter på mennesker. Man ved
altså ikke præcist, hvad der foregår i patienten, før man har prøvet. Virker
medicinen, som den skal og uden at volde synlige skader, kommer den på
markedet.
Der er meget, som biomedicinen er rigtig god til at behandle. Men der er
en grænse for, hvad man kan løse med biokemi, og den grænse bør vi være
meget opmærksomme på i vores lægepraksis. Især er der grund til at være
opmærksom, fordi de problemer, mange af vores patienter står overfor, ofte
kan løses uden piller, der jo alligevel ikke løser alle deres problemer.
Herunder følger nu en række eksempler på det, jeg kalder “perfekt biomedicin”.
Det er den brug af antibiotika m.m., som jeg trygt anvender i
min egen praksis. I næste kapitel vil jeg vise eksempler på problemer, jeg
som læge ikke kan løse med biomedicinen.
Lad mig tilføje, at jeg har en absolut tro på videnskaben. De randomiserede
studier, der ligger til grund for den nye biomedicin, er principielt et
helt igennem sundt videnskabeligt grundlag. Men man kan naturligvis kritisere
mange ting ved de undersøgelser, der laves, først og fremmest at der
er fare for videnskabelig bias, når et medicinalfirma skal dokumentere effekten
af sin egen medicin. Denne bias kan ifølge nye undersøgelser se ud
til at være en reel trussel mod undersøgelsens videnskabelige integritet.
Når et stof i en lægevidenskabelig undersøgelse testes aktivt mod et givent
symptom, tror jeg almindeligvis på effekten. Men dermed være ikke
sagt, at det er fornuftigt i almen praksis at fjerne dette symptom med denne
medicin, bare fordi man kan gøre det. For det symptom, man undertrykker,
bliver måske blot erstattet af et dybere, mere skæbnesvangert og
vanskeligere sporbart symptom eller problem. Og måske skal patienten
50

3. BIOMEDICIN
netop kunne lære af sin lidelse, hvorfor det er yderst problematisk at eliminere
lidelsen og berøve patienten en livsvigtig læring.
Den moderne biomediciner anvender omkring 100 forskellige farmaka i
sin praksis. En god øvelse til eksamen i farmakologi er at lade studenten
vælge de 15 stoffer, man som biomedicinsk læge kan klare sig med i langt
de fleste tilfælde – fx antibiotika, smertestillende, vanddrivende, binyrebarkhormon,
blodfortyndende etc. Alle disse stoffer kan have deres kliniske
berettigelse, også set i den holistiske læges perspektiv. Lad mig nedenfor
give en række eksempler på anvendelse af biomedicin, som jeg fuldt og
helt kan tilslutte mig.
Lungebetændelse og penicillin
Klassikeren, der har været udgangspunkt for det biomedicinske paradigme,
er penicillin. Det er et godt stof, stort set ugiftigt, billigt, produceret af
skimmelsvampe, der har angrebet vores føde siden tidernes begyndelse og
dermed velkendt af kroppen gennem tusinder af år, tænker jeg mig. Penicillin
er umådelig virksomt på en bestemt slags bakterier, der ofte plager
mennesker.
Når det er sagt, er penicillin i virkeligheden ikke særlig virksomt i hulrum
som pandehulen, mellemøret etc., hvor blodet, der fører det rundt i
kroppen, ikke når ud. Flere undersøgelser har vist, at i gennemsnit forkortes
sygdomsforløbet kun med nogle få dage af penicillin, når det drejer sig
om betændelse i et hulrum. Så her gives stoffet mest af psykologiske grunde.
Og folk bliver så glade for at få penicillin. Nu får de medicin, så sker
der noget, og så bliver alting godt igen. Og alle mennesker kender penicillin
og véd, hvor effektivt det er.
De følgende eksempler på lungebetændelse er lægeligt set trivielle, men
de viser netop, hvordan den moderne praktiserende biomediciners hverdag
ofte er – et tema med små variationer.
Kvinde, 24 år – Lungebetændelse
Gennem to dage trykken for brystet. Lungestetoskopi: sonore ronchi og “tæt”
lyd. /Pneumoni/ Ordination # Penicillinn.
51

SØREN VENTEGODT
Lungebetændelse – penicillin. Det er næsten et mantra for den praktiserende
læge. (Men hvorfor får pt. lungebetændelse? Det er nok en dyb tanke
værd)
52
Mand, 45 år – Kold lungebetændelse
Hoste gennem 4 uger, subfebril. Hustru haft atypisk pneumoni, så det har pt.
nok også, så /kold lungebetændelse/ Formodentligt Mycoplasma pneumonia
[mycoplasmer er mikrober, der er meget mindre end bakterier] så Ordination #
Erythromycin [erythromycin].
Kold lungebetændelse – Erythromycin
Kvinde, 86 år – Lungebetændelse
Kan ikke få luft på 14. dag. Føler sig rigtig syg, fryser og sveder. Objektivt: feber,
Lungestetoskopi.: sonore ronchi, kreptition. /Pneumoni/ Tåler ikke penicillin.
Ordination # Erytromycin [erythromycin].
Lungebetændelse – Erythromycin. Her var det måske bedst, om patienten
fik lov til at dø af sin lungebetændelse? Før de moderne antibiotika var
lungebetændelse en hurtig og nænsom død – ”den gamle kvindes bedste
ven” som Huxley sagde. I dag holder vi alle i live, til de får cancer, hvad de
fleste mennesker får, når de bliver gamle nok. Døden kan være langstrakt,
smertefuld, ensom og frygtelig. Den kan også være hurtig og nådig. Jeg
mener, at vi skal lade de gamle få lov til at dø nådigt, når det er deres tid.
Og det behøver lægen egentlig ikke afgøre, om det er.
Vi kan som læger være anstændige og spørge det gamle menneske, om
han eller hun ønsker at få hjælp til at leve videre. Mange ældre er helt klare
i hovedet og ved godt, når de er mætte af dage. Er de svært demente, kan
jeg ikke se meningen i at holde dem i live, som det så tit sker. Jeg stiller dog
ikke selv ovenstående spørgsmål for tiden – jeg behandler alt og alle uden
smålig skelen til min personlige etik – fordi jeg er en “kujon”, der ikke vil
komme i klemme i Sundhedsstyrelsen. Jeg vil ikke miste min autorisation
pga. principper. Men samfundet trænger til en debat om rimeligheden i at
behandle og behandle og behandle uden hensyn til den efterfølgende livskvalitet.

Andre infektioner
Kvinde, 27 år – Underlivsbetændelse
3. BIOMEDICIN
Urinstiks negativ. GU: rokkeøm livmoder, ellers normal. Wet smear: 80% clue
celler /Underlivsbetændelse/ Ordination # Elysol [metronidazol] 500 mg x 2 dgl
x 4 dage.
Da pt. tit glemmer p-pillen, taler vi om skifte til Implanonstav. Pt. vil tænke
over dette.
Flagyl og Elysol er så udmærket mod de bakterier, der normalt giver denne
slags underlivsbetændelse.
Kvinde, 19 år – Underlivsbetændelse igen
Igen underlivsbetændelse. GU: Vulva vagina portio nat, livmoder rokkeøm, ven-
strevendt. Ingen ømhed sv. til adnexer. Wetsmear viser mange cluecells
/Underlivsinfektion/ Ordination # Flagyl [metronidazol].
2. Nogle stik ved hjertet. Lungestetoskopi og hjertestetoskopi: i a. Pt. er også
træt og må få ny tid til udredning, hvis generne er alvorlige.
Men når betændelsen kommer igen og igen, er det måske alligevel en dårlig
ide at blive ved med Flagyl. For hvad er årsagen til den nedsatte modstandskraft?
Kvinde, 62 år – Blærebetændelse
Stadig problemer med blærebetændelse. Der kommer lange stykker slim med
blod ud, Stiks: 4+ leuko 3 + blod. /Ordination # ses an med Trimetroprim i 8 da-
ge, derefter henvisning til urolog, hvis problemerne fortsætter.
2. Bange for cancer. Beroligende snak. Må gerne komme til grundig undersø-
gelse.
3. Hæmorider, der bløder og irriterer. Vi forsøger med Betnovat Rectal.
Tre uafhængige problemer? Eller er hendes grundlæggende angst årsag til
såvel hæmorider som urinvejsproblemer? Min erfaring er, at sådan en
håndfuld symptomer ofte har en fælles bagvedliggende årsag. Når den
53

SØREN VENTEGODT
findes og håndteres, forsvinder alle symptomerne som dug for solen. Men
ofte vil patienten vælge den letteste løsning, og Trimetroprim + Betnovat
Rectal er da en god begyndelse. Var det ikke for cancrofobien, var alting
hermed nok i orden.
54
Dreng, 10 år – Børnesår /Impetigo
Sår på bryst, især v. side og på v. arm. 6 stk., 1-4 cm store, omgivet af kraftig rød
zone med tydelig afgrænsning til omgivelserne. begyndte med gnavesår fra BH.
/Bakterieinfektion/ Ordination # Penicillin 600.000 IE x 3 i 7 dage + Fucidin- sal-
ve til udvortes brug. Podes.
Her kombinerer jeg systemisk penicillin med lokal fucidin. Og poder lige
for at sikre, at bakterien er der og er følsom for det antibiotikum, jeg giver.
Det er der styr på. Men hvorfor får drengen alle de sår? – hvorfor har han
nedsat modstandskraft? Jeg føler mig overbevist om, at han mistrives.
Kvinde, 88 år – Impetigo
Kommer med små pustler jævnt udslæt på ryggen og med store røde erytematø-
se elementer på venstre arm, der ikke danner sår eller vesicler. /Impetigo/ Or-
dination # Dyrkning og Erythromycin [erythromycin]. Må komme igen, hvis det
ikke hjælper.
Børnesår – Erythromycin. Her er årsagen til den nedsatte modstandskraft
nok forbundet med patientens høje alder.
Mand, 56 år – Boreliose efter flåtbid
Bidt af flåt under h. kraveben. Stort erythem 25 x 25 cm, der vokser for hver dag.
/Erytema migrans/ /Borelliose obs/ Ordination # Penicillin.
Her redder jeg med en vis, lille sandsynlighed manden for at få neuroboreliose,
altså borelian infektion i hjernen. Det er en rigtig ubehagelig
ting, der i mange tilfælde ender med hjerneskade eller død.

Mand, 16 år – Halsbetændelse
Halsbetændelse. Objektivt: Små belægninger, Strep A pos. Ordination #
/Penicillin/.
3. BIOMEDICIN
Streptokok type A-testen er en af de moderne nyskabelser, der gør, at vi
med stor sikkerhed kan give penicillinen, når vi ved, at der er noget at
komme efter. Det er smart.
Mand, 61 år – Infektion i øjet
Mener at have fået noget i øjet i går, men fandt intet fremmedlegeme. Objektivt:
V. sclerae lidt injiceret [dvs. med tydelig tegning af blodårerne]. Ingen affektion
af cornea, intet fastsiddende fremmedlegeme. /øjenbetændelse/ Ordination #
Fucitalmic [fudinsyre] øjensalve. Må komme igen, hvis det ikke er bedre om 3
dage.
Antibiotika er vel den stofgruppe, der har givet befolkningen i almindelighed
respekt for biomedicinen. Og det er da også stort, at der findes stoffer,
man kan dryppe i øjet eller tage som stikpiller i skeden og blive den forbandet
irriterende kløe kvit. På få dage.
Mand, 30 år – Svamp, migræne m.m.
1. Klager over at musklerne omkring axillen fibrillerer [laver ufrivillige
småkramper]. Også lejlighedsvis ryggener. Vægten er 98 kg sv. til BMI på 29. Pt.
holder vist ikke sin krop i særlig god form. Anbefales 4 timers fysisk aktivitet om
ugen.
2. Rødt udslæt svarende til øvre del af maven /tinea corporis [ringorm på
kroppen]/ Ordination # Lamisil [terbinafin].
3. Hovedpine af migrænetype ca. hver 2. uge, lille varsling timer før, 3 dages
anfald der ikke viger for NSAID. Vi forsøger Dihydroergotamin [dihydroergo-
tamin] 1-2 mg forsøgsvis tidligt i anfald. Feedback til os efter et par forsøg.
Hvordan hænger de tre symptomer årsagsmæssigt sammen? Det har ikke
megen mening at stille det spørgsmål for biomedicineren, der ikke arbejder
med patientens eksistentielle dybde. Det spørgsmål vil jeg imidlertid altid
55

SØREN VENTEGODT
stille mig selv som holistisk orienteret læge. Der er fra et holistisk perspektiv
ingen tilfældigheder, kun mønstre jeg måske ikke kan gennemskue her
og nu. Ofte er konsultationen for kort til at udrede en dybere fælles årsag
for lidelserne, men kommer patienten hos mig i en lille serie samtaler om
livskvalitet, som det ofte sker, og arbejder de selv aktivt med deres forståelse
hjemme, vil vi ofte finde forbavsende enkle årsagsforklaringer på patientens
lidelser. Kender man årsagen, kan problemet ofte løses. I et senere
kapitel skal jeg gennemgå en sådan case med en yngre kvinde, der på den
måde kæmper sig fri af 11 fysiske og lige så mange psykiske problemer.
56
Pige, 8 år – Ringorm
1. Ringorm på oversiden af foden. Ordination # Lamisil [terbinafin].
2. Allergi over for katte. Anbefales at holde sig fra katte. Evt. kan der tages
1/4 eller 1/2 Zyrtec før besøg hos folk med kat. Jeg mener ikke, at priktest er re-
levant her, da der næppe er nogen tvivl, og da katte er det eneste, der provoke-
rer allergisk rinit.
Ringorm er altså ikke en orm, men en svamp, der som mycelium vokser fra
det primære infektionssted og i en ring ud herfra på samme måde som en
heksering i en græsplæne. Hudsvampen består af celler, der både kan leve
alene og som en kollektiv organisme. Den kan kun trives i immunologisk
svækket hudvæv.
Pige, 5 år – Mellemørebetændelse
Feber og dårlig. Otoskopi: Begge ører meget røde. Stiks viser minus protein mm,
dog 3+ for keton, /Otitis media bilateralt/ Ordination # Penicillin.
Traditionelt betinget penicillin – tvivlsom virkning, men det er jo et sygt
barn, så ”det kan jo aldrig skade”. Men det kan det jo måske godt alligevel,
for lægebesøget med penicillinudskrivning får forældrene til at føle, at de
gør noget for barnet uden i virkeligheden at gøre det.
Den moderne biomediciner sætter en stor ære i at være rationel og fornuftsbunden.
Af og til giver man dog penicillin af irrationelle, dvs. traditionelle,
”religiøse” eller sociale grunde, som jeg ikke er helt stolt af som rationel
læge. Principielt mener jeg, at sandheden, i stedet for bør siges lige

3. BIOMEDICIN
ud, men nogle gange føles det blot ikke, som om det er tid lige nu for patienten
at se dybere på problemerne, og det respekterer jeg. Her er to eksempler
mere herpå:
Kvinde, 29 år – Halsbetændelse
Store hævede mandler, smerter gennem nogle dage /halsbetændelse/ Den kun-
ne være viral men familien forventer behandling så Ordination # Penicillin.
Nogle gange går det bare ikke at stå på sine principper og lave en scene.
“Socialt betinget penicillin” kalder jeg det, når det bare ikke går at lade være
med at behandle, fordi patienten selv eller dennes familie forventer det.
Mand, 36 år – Pandehulebetændelse
Ondt i hovedet, det “trækker bag øjnene”. Objektivt.: Bankeøm. /sinuit h. pan-
dehule/ Kan få lægeerklæring om nødvendigt. ORDINATION # Penicillin.
Penicillin til infektioner i hulrum hos voksne kalder jeg “psykisk betinget
penicillin” – forskellen med og uden penicillin er statistisk så ubetydelig, at
den gavnlige effekt er ren placebo efter min mening. Placebo er godt, men
indsigt i sygdommens årsager er meget bedre.
Vitamin- og mineraltilskud
Når vi taler om placebo, ligger det lige for at fortsætte med vitamin- og mineraltilskud,
som vel er det mest rendyrkede eksempel på placebo, vi har i
dag. Efter min mening er der objektivt set ikke meget støtte til sundheden i
vitamin- og mineraltilskud.
Talrige videnskabelige undersøgelser konkluderer, at vitaminer og mineraler
ikke gør nogen forskel på helbredet, hvis man da ikke lige er en af
de sjældne få, der lider af en mangeltilstand.
De helbredsproblemer, der plager befolkningen, er kun meget sjældent
forårsaget af vitamin- eller mineralmangel; derfor kan de heller ikke kureres
med et sådant kosttilskud. Der er overhovedet heller ingen gavnlig
virkning af, at kroppen får mere vitamin og mineral, end den har brug for.
57

SØREN VENTEGODT
Mange mennesker spiser fx C-vitamin, når de er forkølede. Mig bekendt
har ingen videnskabelig undersøgelse påvist fornuften i dette. Selv med
meget store tilskud på mange gram C-vitamin om dagen har effekten været
tvivlsom. Jeg må konkludere, at citronte og grapefrugt på linje med romtoddyen
er gode placebomidler ved forkølelse. Sidder du nu og tænker: Ja,
men jeg kan jo mærke, at det hjælper! vil jeg ikke benægte din oplevelse,
men spørge: Hvorfor mærker du det sådan? Er det ikke fordi, et meget troværdigt
menneske, fx din mor, engang har sagt dig, at det var godt?
Den yderst beskedne forståelse af biokemi, der findes i store dele af befolkningen,
betyder, at der er et helt utroligt marked for den slags piller.
Folk tror på reklamerne, der fortæller, at de får det så godt, når de har taget
en vitaminpille, og det passer jo også, for så er samvittigheden i orden. Der
sælges således helt virkningsløse vitaminpiller og mineraltilskud for milliarder
af kroner hvert eneste år.
Hvem behøver vitaminer og mineraler?
Generelt spiser danskerne rigt og varieret og får derfor alt, hvad de behøver
biokemisk af vitaminer, mineraler og sporstoffer i kosten.
Men der er jo ingen regel uden undtagelse, og hvad vitaminer angår er
det klassiske eksempel Storm P's spritter, som mangler især B-vitamin pga.
hans yderst ensidige kost: alkohol. B-vitamin kan lagres i kroppen, og
spritterne får derfor store doser, hver gang de kommer på sygehuset.
Der er dog ét mineral, som yngre kvinder let kommer til at mangle, nemlig
jern. Når kvinden bløder, kan hun risikere at komme til at mangle det
jern, der behøves, for at hæmoglobinet i blodet kan transportere ilten rundt
i kroppen.
Ældre mennesker kommer også ofte til at mangel kalk i knoglerne. Efter
overgangsalderen siger man, at det er vigtigt, at kvinder får kalk nok. Afkalkning
af knoglerne skyldes dog næppe et for lille indtag af mineraler,
men snarere at de knogleceller, der styrer mineralisering og demineralisering,
ikke fungerer rigtigt pga. forstyrrelser i det informationssystem, som
understøtter knoglen.
Sådanne informationsforstyrrelser i kroppens organer, fx knoglerne,
hænger efter en holistisk betragtning generelt sammen med en svækket oplevelse
af livsmening, som mange kvinder får efter klimakteriet, altså når
58

3. BIOMEDICIN
de ikke er frugtbare mere. Knogleskørhed rettes efter min mening langt
bedre op gennem en eksistentiel tilgang end med hormon- og mineraltilskud.
Ældre mænd, der mister følelsen af at være til nytte, afkalker for resten
på lige fod med kvinder, og en tredjedel af alle tilfælde af knogleskørhed
findes hos mænd. Så ældre mænd med en trist tilværelse kan også have
brug for noget kalk; som holistisk læge mener jeg dog, at opmærksomhed
og omsorg vil hjælpe bedre.
I jodfattige områder kan begge køn mangle jod. Jod findes i det meste
salt – ikke naturligt, men netop fordi det er jodet.
Konklusionen er, at yngre mænd og kvinder næsten aldrig mangler vitaminer
og mineraler, med kvindernes jernmangel som en vigtig undtagelse.
Kvinde, 52 år – Jernmangel
Blodprøver viser jernmangel og lidt forhøjet sænkning. Ellers ingen tegn på in-
fektion. Stadig smerter i brystet. Vi forsøger Ordination # Modifenac [diclofe-
nac], Multitabs, Ferrodureter [ferro] x 2 + Fysioterapi. Kontrol af jern med ny
blodprøve om 3 md.
Klassikeren: Ordination # jern ved jernmangel. Her er årsagen til jernmanglen
ikke fundet. Skjult blødning?
Mit råd er altså: lad være med at spilde penge, tid og energi på vitamin-
og mineraltilskud – som er rene, kommercielle tossestreger. Et overskud til
egenomsorg kan bruges på en bedre og mere nærende måde, fx ved at gøre
lidt ekstra ud af din mad.
Forstyrrelser i immunsystemet
Her følger en række journaler, som belyser en af de mest udbredte årsager
til lægebesøg, nemlig immunologiske forstyrrelser.
59

SØREN VENTEGODT
60
Dreng, 4 år – Astma
4 års undersøgelse. God udvikling, glad, og godt talende, udadvendt sød og in-
teresseret. Indhenter vægt og højde, dog stadig astmatisk. Forældrene har selv
for nyligt sat medicinen op til angiveligt Spirocort 2 x 200 x 2 dagligt.
Der er mange børn, der lider af astma, og astmamedicinen er meget effektiv.
Jeg føler imidlertid ikke, at en sådan symptombehandling er helt tilfredsstillende,
når man ofte kan løse problemet ved dets rod. Det handler
for mig at se om at forstå barnets vilkår og grundlæggende forudsætninger
for trivsel i familien. For mig er barnet familiens termometer, og når barnet
er sygt, er der ofte noget, man kan forbedre i familien. Jeg opfatter altså
astma som en i bund og grund psykosomatisk lidelse, og medicinen som
symptombehandling. Alligevel virker den jo rigtig godt og effektivt.
Pige, 8 år – Eksem
Eksem på underarmen, veldefinerede, afgrænsede, skallende elementer, 2 x 2
cm, mest på v. side. Muligvis /svampeinficeret eksem/ Ordination # Brentacort
[hydrocortison, miconazol].
Svampeinficeret eksem – Brentacort dvs. salve med binyrehormon og
svampemiddel.
Mand, 37 år – Neurodermatit
Gennem et halvt år kraftig kløe og hududslæt omkring penis. Klør hver dag i det
med lange negle. Hustru har ang. samme problem. Vi må også se på hende, da
de muligvis smitter hinanden. Pt. er informeret om dette. Objektivt: Kraftig neu-
rodermatitis lignende udslæt 6 x 7 cm ned over penis ryg og over penis. Ingen
pustler, ingen randaffektion, kraftig fortykket og eksematøs hud. Overvejer Sca-
bies [fnat], men ser ingen gange i huden. For to år siden også i albuerregion og i
lysken. Mest sandsynligt drejer det sig om /Tenia cruris [hudsvamp]/
/neurodermatitis obs/. Vi forsøger med Ordination # Brentacord [hydrocorti-
son, miconazol] salve. Hvis det ikke hjælper i løbet af ca. 14 dage, må pt. komme
igen.

3. BIOMEDICIN
Neurodermatit er meget interessant. Det betyder, at patienten klør, hvor
det klør. Når han klør, klør det mere, hvorefter han klør sig endnu mere
osv. Til sidst er huden fuldstændig medtaget. Det ligner jeg-ved-ikke-hvad,
fortykket, ujævnt, blødende med dybe huller og gamle sår, det kan være
rigtig grimt. Det er faktisk utroligt, så meget skade folk med tendens til at
klø og kradse kan gøre på sig selv. Jeg mindes en psykiatrisk patient, der
sled hul på armen helt ind til musklen. Kuren er enkel: Hold op med at klø.
Jeg bryder den onde cirkel med binyrebarkhormon, der er effektivt kløestillende.
Mand, 61 år – Lungeødem?
Problemer med at få luft, mener selv at have vand i lungerne. Lungestetoskopi:
intet abnormt. Noget gispende respiration, der er svær at blive klog på. Ingen fe-
ber. Vi forsøger Cresiendo [øgning af] Furix 40 mg x 2 dagligt. Lægevagten må
tilkaldes, hvis problemet ikke bedres, men forværres over weekenden.
Idiopatisk lungeødem – der altså bare kommer af sig selv uden ydre årsag
– kommer af en irritation i lungevævet, som gør, at karrene åbner sig og
springer læk, så plasma vælter ud i alveolerne. Vanddrivende medicin er
en god og effektiv kur, der har reddet mange menneskeliv i den situation.
Pige, 2 år – Atopisk dermatit – børneeksem
Atopisk dermatit. Ordination # Hydrocortisonsalve. Moder behandler i 14 dage
og ser an. Må komme igen, hvis det ikke hjælper.
Binyrebarkhormonsalve skal nok hjælpe. Det er godt og effektivt, og frygten
for bivirkninger ved lokal brug er stærkt overdrevet. Det er efter min
mening ufarligt. Men kærlighed er også godt…
Mand, 62 år – Leddegigt?
Klager over smerter i h. ankel. Øm, rød, hævet og lidt varm sv. til begge ankler,
formodentlig lidt leddegigt. Nogle punkter er meget ømme, især lateralt under
malleolen. Vi forsøger Ordination # Ibuprofen [ibuprofen].
61

SØREN VENTEGODT
Ibuprofen og de andre NSAID-præparater er så taknemmelige at anvende.
De tager det hele: feber, inflammation, smerte, hævelse, rødme, varme. Det
er bare super. Og de tåles af langt de fleste, er billige og man kan tage dem
livet igennem. (Men hvorfor får damen gigt?)
62
Kvinde, 32 år – Nældefeber
I morges nældefeber, som nu kl. 14.00 er faldet pænt. Ordination # Zyrtec [cetiri-
zin] 10 mg PN. Lille snak om følelser og sammenhængen mellem sind og krop –
at det er følelserne, der styrer kroppen langt hen ad vejen.
De antihistaminerge stoffer er umådelig effektive mod nældefeber og den
slags inflammationsproblemer. De er så gode, at en af mine patienter blev
afhængig af dem.
Kvinde, 43 år – Høfeber
Diprospan [betametason] 2 ml. im. i h. glut. max. Lille snak om, hvad patienten
kan gøre for at minimere høfebersymptomerne.
Denne ”lille snak” vil få mange biomedicinere til at smile, for hvad kan
man selv gøre ved høfeber? Men høfeberen svinger umådelig meget i intensitet.
Og hvis man kan gennemskue, hvornår og hvorfor man somme tider
ikke er spor allergisk, kan man måske gøre noget for at leve i denne
gode tilstand. Nå, binyrebarkhormon er virkelig effektivt, og så lang er sæsonen
heller ikke, så der plejer ikke at nå at komme alvorlige bivirkninger
selv ved store doser. Selv ville jeg foretrække en holistisk kur frem for
Diprospan.
Forstoppelse, sukkersyge, forhøjet blodtryk m.m.
Her følger en bred vifte af problemer, der kan løses med biomedicinen.
Kvinde, 16 år – Eksamensangst
Eksamen er på fredag. Ordination # Tbl. Inderal [propranolol] 10 Mg. DS en tbl.
to timer før eksamensstart. Jeg EDIer recept til apoteket.

3. BIOMEDICIN
Det er flinkt af mig at hjælpe min nervøse patient med en betablokker, der
gør hende mere rolig, så hun i kapløbet om de gode karakterer kan være
lidt foran de andre, der ikke har en hjælpsom læge. Eller også er det angsten,
som gør, at vi leverer den exceptionelle indsats, og så berøvede jeg
hende jo nerven og hendes livs 13-tal!
Kvinde, 26 år – Gravid uden for livmoderen
Suturfjernelse – pæne cikatriser uden infektion efter ekstrauterin grav fjernet
sammen med v. æggestok i lørdags. Skuffet. Har prøvet at blive gravid i 3 år.
Har nogen at tale med om det.
I dag er der næsten ingen, der dør af tilstanden mere, selv om graviditet
uden for livmoderen potentielt er livsfarlig. I gamle dage forblødte kvinderne.
Hvorfor sætter fosteret sig ikke fast i livmoderen? Det er et dybt
spørgsmål, om og hvordan vores holdninger og beslutninger griber ind i
kroppens funktioner, som er meningsløst inden for biomedicinen, men relevant
inden for bevidsthedsmedicinen.
Kvinde, 42 år – Gastrit?
I forbindelse med skifteholdsarbejde, der ophører d. 19 ds. har pt. opkastninger
ved hvert måltid og smerter lige efter måltid og før opkastning sv. til solar ple-
xus. Har desuden problemer med chefen. Ingen blod i afføringen /gastrit obs./
Ordination # Losec [omeprazol]. Fortsætter problemerne, skal pt. have foretaget
en gastroskopi.
Losec tilhører en gruppe af stoffer, der næsten fuldstændigt kan hæmme
udskillelsen af mavesyre i maven. Med et trylleslag forsvinder symptomerne
i mange tilfælde. Bare ikke lige hos denne patient, der må henvises
videre til gastroskopi på sygehuset. Losec er et overbevisende stof. Det er
dyrt. Det er rigtig effektivt. Det er ugiftigt. Det er imponerende. (Men hvorfor
var det nu, at folk får gastrit?)
63

SØREN VENTEGODT
64
Kvinde, 62 år – For højt blodtryk
BT 150/80 har taget Cozaar 50 mg xl, da x 1/2 var for lidt – hovedpinen kom
igen. Nu velreguleret.
For højt blodtryk – blodtryksnedsættende medicin. Forhøjet blodtryk er en
farlig tilstand med øget risiko for bl.a. apopleksi. Så var det ikke for medicinens
bivirkninger – nogle temmelig diffuse og ret almindelige bivirkninger
i form af træthed, nedsat energi m.m. – var denne behandling udmærket.
Da det er vigtigt, at blodtrykket kommer ned, og da stofferne vi har i
dag, ikke er overmåde effektive, må de ofte kombineres to og tre ad gangen.
Det giver ofte alvorlige bivirkninger i form af impotens m.m., når også
betablokkere må anvendes.
Mand, 43 år – For højt blodtryk
Stor v. læg. /Fibersprængning/ på skadestuen foreslog man immobilisering og
ultralyd. Der ser ud til at være næsten normale forho1d, så Ordination # mobili-
sering. Pt. går udmærket på benet efter massage af læggen.
2. Kontrol for BT. Hovedpine. Hjemme BT. målt til 145/95-105. Her er BT:
150/105. Continuat [forsæt ordinationen] Norvasc. Kontrol om 3 måneder
Her skal patienten formentlig spise medicinen sit halve liv. Jeg mener, at
man kan blive fri for det for høje tryk gennem personlig udvikling, hvor
man så at sige ”vokser” sig fra problemet (se nedenfor om holistisk behandling
af forhøjet blodtryk). Det er et godt alternativ for dem, der interesserer
sig for personlig udvikling. Men denne patient er pga. sit livssyn
umiddelbart uden for terapeutisk rækkevidde fra den vinkel. Og så plager
jeg ham ikke med det.
Mand, 70 år – Forstoppelse
Gennem en uge meget ondt i maven, ingen opkastninger, men trang, ingen diar-
re eller blod i afføringen Normal appetit. Generel tendens til obstipation. Meget
sparsom af for nylig, “fodboldstor” udfyldning sv. til nedre abdomen. Affø-
ringsmiddel i håndkøb tidl. god effekt. Maven i øvrigt blød, uøm. Pt. slet ikke
medtaget. /Obstipatio/. Pt. må forsøge med afføringsmiddel i håndkøb igen.

3. BIOMEDICIN
Afføringsmidler er mere problematiske. De medfører ofte afhængighed og
får ikke maven varigt i orden. De ældre mennesker drikker for lidt, og tarmen
stjæler væsken fra afføringen, som kroppen behøver. De rører sig for
lidt, og tarmen bliver for lidt mobil. De spiser for lidt volumen i form af
grønsager og fibre, for de gider ikke. Mange ældre er triste, ensomme, deprimerede
og modløse, fordi de har mistet deres funktion i forhold til familie
og samfund. At få dem til at føle sig til nytte igen, forebygger fordøjelsesproblemer,
gigt, demens etc. Det er den rigtige løsning. Men fordi det er
let: Ordination # afføringsmiddel. Og så virker det jo garanteret også denne
gang.
Mand, 66 år – Tissetrang
Urge [tvangsmæssig, voldsom tissetrang] uden inkontinens. Objektivt: forstørret
prostata x 3 af normal (fundet ved exploratio rectalis), almentilstand god. Vi for-
søger Ordination # alphareceptor blokker.
2. BT for højt/ 165/110 H, 170/105 V. Ordination # Centyl mite med KCL
[bendroflumethiazid]. Kontrol om 2 måneder.
For mig at se, er der næsten altid nogle psykosomatiske problemer – ofte
angst – bag inkontinens og blæreproblemer, men det kan være svært at få
folk til at arbejde med det. Og så er biomedicinen hjælpsom.
Mand, 85 år – Gammelmandssukkersyge
Diabeteskontrol. BG 8,9, BT 130/90, velreguleret.
Gammelmandsdiabetes, type II i moderne sprog, har vi godt styr på, ligesom
vi har med diabetes type I. Det kan vi godt være stolte af. Folk med
sukkersyge har i dag et liv, og følgesymptomerne – nedbrydning af nerver,
karsystem, øjne etc. – er i forhold til før biomedicinen yderst begrænsede.
Det er et flot resultat. (Men tænk nu alligevel, hvis unge mennesker helt
kunne undgå at få sukkersyge og at skulle sprøjte sig med insulin et helt
liv? Det er en af de ambitioner, vi har med bevidsthedsmedicinen).
65

SØREN VENTEGODT
66
Mand, 88 år – Hævede ankler
Ødemer i begge underben, Furix 40 mg. Hjertestetoskopi: lidt uregelmæssig ak-
tion = perifer puls, ingen mislyde. Det går rimeligt med at trække vejret. Cre-
scendo Furix 40 mg x 2 dagligt.
Alt i alt går det jo ret godt med ham. Når hævelser i benene er det eneste,
man har at klage over, når man er halvfems, er det godt gået. Men det er
ikke præparaternes skyld, at det er gået ham godt, for han har ingen spist.
Denne mand har holdt sig væk fra lægen, til han virkelig fik brug for ham,
som 90-årig. Respekt for det.
Prævention og blødningsforstyrrelser
Er der noget, biomedicinen kan, så er det at forhindre det uønskede svangerskab.
Forstår man kønsorganernes funktion, forstår man umiddelbart
effekten af prævention som kondom, femidom, spiral, pessar, p-skum etc.
P-piller, som er biomedicinens mest udbredte præventionsform, virker
ved at forhindre ægløsning og skabe en kunstig blødning gennem en overstyring
af kvindens hormonsystem. Det er efter min mening en for stor belastning
af kroppen, og den har hyppige bivirkninger i form af vægtøgning,
nedsat seksuel lyst, lidt øget tendens til blodpropper etc.
To stærke p-piller kan tages som “fortrydelsespille” dagen efter et ubeskyttet
samleje hen over ægløsningen og er et godt alternativ til p-piller for
dem, der kun har lejlighedsvis sex.
Minipiller rummer langt mindre hormon end p-pillen og virker alene
ved at gøre slimet i livmoderhalsen tykt og uigennemtrængeligt for sædceller;
kvinden beholder stort set sin naturlige cyklus. Minipiller har som
ulempe, at de skal tages på samme tidspunkt hver dag (inden for 4 timer),
mens p-piller er så effektive, at man faktisk kan springe en dag over uden
den store risiko for graviditet.
Minipillen findes som p-stav, der ligger i armen i 4 år, og det er på mange
måder en ideel løsning – stor sikkerhed kombineret med lav hormonbelastning
af kroppen.
Kun kondom beskytter mod hiv og en række andre kønssygdomme,
men sikkerheden er ikke 100%, da ca. hvert tiende kondom går lidt i styk-

3. BIOMEDICIN
ker under brugen. Sikkerheden med kondom mht. graviditet er derfor også
kun ca. 90% (10 af 100 samlevende kvinder bliver gravide inden for et år)
mod spiralens 98%, p-pillens 99% og mini-p-stavens 100%.
Jeg anbefaler normalt mini-piller, mini-p-stav og spiral til kvinder i faste
forhold, og kondom til mænd og kvinder med skiftende seksualpartnere.
Der findes imidlertid gode holistiske alternativer til mekanisk og hormonel
prævention. Tantrisk sex er fx bedre som prævention end de kemiske
og mekaniske metoder, når det drejer sig om erfarne elskende. Tantra
er den gamle indiske tradition, der med en række dybt tænkte øvelser målrettet
understøtter udviklingen af seksualiteten hos begge køn. Den grundlæggende
idé er, at begge køn rummer både sit eget og det modsatte køn i
sig, og at seksualitet derfor i bund og grund er noget, der sker i dig, ikke
noget, som sker mellem dig og din partner, selv om det jo normalt opleves
sådan. Tantrisk sex kræver meditativ fordybelse i seksualiteten og er for
spirituelt søgende mennesker, der kan finde ud af at elske med hinanden
uden at “slås”. I denne situation optræder orgasmen hos manden ifølge
den traditionelle tantriske lære nemlig helt uafhængigt af sædafgangen. I
tantra får kvinden altså ikke mandens sæd og bliver derfor heller ikke gravid.
Manden, der holder sæden tilbage, belønnes for dette ved ligesom
kvinden at kunne få multiple orgasmer.
Medicinsk skelnes også mellem sædafgang og orgasme. Mange mænd
har nemlig det modsatte problem, nemlig at de kun får sædafgang og ikke
orgasme. Resultatet er en dybt utilfredsstillende seksualitet. Mangel på orgastisk
potens er et problem, som begge køn har til fælles, og det er meget
udbredt i vores kultur. Mangel på orgastisk potens viser sig som mangel på
seksuel lyst, hos manden som erektionsproblemer og hos kvinden som
problemer med at blive våd nok til mandens indtrængen i skeden.
Viagra, det biomedicinske vidundermiddel til manden på 60 år med potensproblemer,
kan i en del tilfælde løse erektionsproblemet, og de selvtillidsproblemer
som følger med dette. Viagra forstærker imidlertid ikke lysten.
En holistisk løsning på potensproblemet er at behandle årsagen til
den nedsatte erektion, nemlig den manglende lyst, som også typisk plager
begge parter i forholdet. Mens lystproblemet stadig ikke kan løses med
farmaka, kan bevidsthedsmedicinen hjælpe til den naturlige løsning på
67

SØREN VENTEGODT
problemet. Gennem personlig udvikling kan patienten opnå øget selverkendelse
og ny livsenergi og vitalitet.
Her følger tre journaler, der viser biomedicinens styrker.
68
Kvinde, 17 år – Blødningsforstyrrelser
Bløder meget og mange dage – ofte 12-15 i hver cyklus à ca. 25 dage. Har ingen
kæreste. Vil gerne have Ordination # p-piller Mercilon [desogestrel, ethiny-
lestradiol]. Kontrol om 3 måneder Ordination # Jernpiller i håndkøb. OBS: Der er
nok sammenhæng mellem blødningsforstyrrelserne og de
2. meget hyppige anfald af ”krampagtige mavesmerter”, som pt. lider af. Ob-
jektivt: Øm i nedre del af maven, ingen palpaple udfyldninger. Blød.
/muskelspændinger/ Ses an.
3. Læser med tekst 15 cm fra øjnene. Lærer har opfordret hende til at få un-
dersøgt øjne, der er intet abnormt visus 6/6. Vi taler om det gode i ØVELSE at
holde 30-40 cm’s læseafstand for læseprocessen – så kan man læse hele afsnit.
Det er effektivt at give kvinder med blødningsforstyrrelser p-piller. Men
hvad skyldes disse forstyrrelser egentlig? Hormonale forstyrrelser er det
normale lægesvar. Men hvorfor så det? Et kompliceret samspil mellem
hjerne, hypofyse, livmoder og æggestokke er forstyrret.
Min erfaring er, at problemet kan løses fra livmoderen: når kvinden
vedkender sig sin livmoder, sin kvindelighed, og føler samhørighed med
mave og kønsorganer, bliver blødningen moderat og regelmæssig. Ofte
skal en række holdninger til køn og seksualitet justeres.
I den holistiske klinik kan man støtte denne udvikling ved at hjælpe
kvinden til bedre kontakt med sin egen livmoder, dens støtteapparat og
nære omgivelser, gennem samtaler om hendes kvindelighed evt. understøttet
af palpation, hvor lægen mærker dybt gennem maveskinnet mod
livmoderen.
Kvinde, 29 år – Spiral
Der oplægges efter GU: intet abnormt – spiral Nova T 380. Uterrindybde 7 cm på
sonden. Kontrol om 1 md.

3. BIOMEDICIN
Spiralen er ikke min favorit-prævention, men næsten. Når den ligger uproblematisk,
er den til meget lille gene for kvinde og mand. Den er meget
sikker, den har få bivirkninger, den kan tages ud det øjeblik, man ønsker et
barn.
Kvinde, 24 – Implanonstav
Lagt implanonstav Bach no. 345xxx/369xxx til fjernelse d. 6/5 2006. Lagt 6. dag i
cyklus.
Ligger som den skal i sulcus bicipitalis medialis, helt yderligt som anbefalet,
tydelig at mærke, skulle være meget nem at fjerne.
Minipillens afløser, Implanonstaven, er min favoritprævention. Cyklus er
et langt stykke hen ad vejen bevaret, hormonbelastningen er nogle få procent
af p-pillens, der er ikke noget at huske, ikke noget at tænke på. Den
væsentligste bivirkning kan være nogle irriterende blødningsforstyrrelser.
Staven lægges under huden, hvor den kan mærkes, så man kan kontrollere,
at den stadig er der, og den kan fjernes på 10 minutter. Det er en guddommelig
ting, der kun koster en brøkdel af p-pillen. Eneste minus er, at den
ikke beskytter mod hiv. Så vi slipper ikke for at tænke os om.
69

4
Når biomedicinen ikke slår til
Hver anden dansker har en kronisk sygdom – sådan en irriterende ting
som gigt, migræne, allergi eller lumbago – til trods for talrige besøg hos
læger og speciallæger og masser af avanceret biomedicin. I to tredjedele af
tilfældene går disse patienter oven i købet til alternativ behandling, som
befolkningen har en stadig større tiltro til, men lige meget hjælper det –
sygdommen går normalt ikke væk. Sygdom er i vores samfund blevet noget,
som folk må lære at leve med. Og den ene sygdom følges af den anden;
det er ikke unormalt, at ældre mennesker har fem-ti forskellige lidelser og
tager op til en halv snes forskellige slags piller. Funktionsevnen falder
jævnt og konstant for det midaldrende eller ældre menneske, der alene
støtter sig til biomedicin.
Biomedicinen lader sygdom være hver mands herre. Symptomerne kan
mildnes, men sygdommens årsager er uden for erkendelsens rækkevidde
pga. kompleksiteten i den biokemiske beskrivelse. Derfor kan biomedicinen
sjældent hjælpe folk af med årsagen til deres sygdom.
Det er min opfattelse, at den moderne biokemi generelt ikke magter at
hjælpe folk til at trække på deres skjulte ressourcer, det er ganske enkelt
ikke dens ærinde. Vores menneskelige ressourcer, der skulle hjælpe os af
med sygdommen, forbliver altså skjulte.
Dette er min hårdeste kritik af biomedicinen. Under dække af at kunne
hjælpe tager den ansvaret for og fra patienten og berøver dermed ham eller
hende muligheden for at vågne op og hjælpe sig selv – og patienten lader
lægen gøre det. Den bevidsthedsmedicin, som jeg og en række kolleger ar-

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
bejder på at udvikle, tjener det modsatte formål, nemlig at hjælpe folk til at
hjælpe sig selv.
Mange mennesker har gennem livet gode erfaringer med biomedicinsk
lægebehandling, fordi vi alle på et eller andet tidspunkt har haft en infektion
eller et andet problem, som vi er blevet hjulpet af med. Biomedicin virker
i al sin teknologiske fuldkommenhed og videnskabelighed utroligt
overbevisende og giver os tillid til, at hvis vi kommer til at fejle noget andet,
vil der også være et middel mod det. Desværre er den bitre sandhed,
at når man først er blevet alvorligt syg, forbliver man normalt syg resten af
sit liv. Biomedicinen kan ikke gøre en rask igen, man er blevet forledt.
Her følger en række eksempler på helt almindelige sygdomme og lidelser,
hvor jeg i rollen som uddannelseslæge i almen praksis har oplevet, at
den almindelige biomedicin ikke har slået til. Men det er sandsynligt, at en
kollega med mere erfaring og dybere indsigt i biomedicin kunne gøre et
bedre job, så jeg vil lade det være op til læseren at drage konklusionerne af
de mange små, lidt triste sygehistorier.
Kroniske lidelser
Her følger nogle journaler om kroniske lidelser og problemer, der – som
det så tit ses – ikke kan afhjælpes effektivt med biomedicin.
Kvinde, 21 år – Kronisk svimmelhed
Pt. lider af kronisk svimmelhed. Blodprøver er alle normale fraset CRP, der er
marginalt skæv. Vi diskuterer på den baggrund, om pt. evt. har en anden syg-
dom, der kan forklare svimmelhed, fx virus på hørenerven. Pt. instrueres i at
komme igen, hvis generne ikke går over af sig selv.
Svimmelhed uden påviselig, organisk årsag er meget almindeligt, og der er
ikke noget at gøre ved det fra et biomedicinsk perspektiv. “Virus på hørenerven”,
siger den biomedicinske læge, og så har vi forklaret pt., hvorfor vi
ikke kan hjælpe. Virus kan vi jo generelt ikke gøre så meget ved. Meget ofte
går svimmelheden da også over i løbet af 6 måneder
Denne historie kan imidlertid se anderledes ud i et holistisk perspektiv.
Mange gange går svimmelheden enten hurtigt over, eller den fortsætter li-
71

SØREN VENTEGODT
vet ud, og i disse tilfælde har patienten næppe en virus. Min opfattelse er,
at den slags svimmelhed generelt skyldes tab af livsenergi pga. indre konflikter
og lav konfrontation af egen virkelighed, indre som ydre. Når pt. ikke
har energi nok til at overskue sin livsverden, kommer der en følelse af
svimmelhed ligesom ved transportsyge: verden er ganske enkelt svær at
orientere sig i. Når de problemer, der binder livsenergien, løses, forsvinder
svimmelheden mirakuløst.
72
Mand 25 år – Kronisk ondt i halsen
Ingen feber, ondt i halsen på 4. uge. Det stikker også lidt i tungen. Cavum oris:
lidt rød og hævet, ingen belægninger. Glandler på sternoclaiden hævet bilateralt.
Strep A: negativ. Ses an i 14 dage. Stikken i tungen muligvis af allergisk oprin-
delse. Pt. kan forsøge sig med Ordination # Zyrtec [cetirzin].
Kronisk brænden og stikken i tunge og hals kan ikke rigtig behandles, når
det ikke har nogen ydre årsag. Irritation i vævet, det brænder og varmer og
stikker, er for mig et sikkert tegn på en blokering – at der ligger følelser
gemt væk der. Man kan symptomdæmpe med antihistaminer, og det virker
godt i timerne efter, men på lang sigt er det ikke en holdbar løsning.
Patienterne lider livet igennem. Somme tider vokser de fra det, somme tider
skifter billedet til mere alvorlig sygdom.
Kvinde 42 år – Tinnitus
Det larmer i øret, så pt. har svært ved at tale med andre. /Tinnitus/ Ordination #
Audiometri før vurdering af pt.s behov for høreapparat med maskering. Be-
mærk, at det er muligt, at tinnitus letter, når pt.s evt. depression bedres. Høre-
prøve viser næsten fuldstændigt tab af hørelsen ved høje frekvenser (over
2000Hz). Henvises til audiolog mhp. høreapparat med maskering.
Endnu en ting som biomedicinen ikke kan klare, og som rigtig mange
mennesker – omkring hver 20. dansker – lider af. Der er imidlertid håb
med bevidsthedsmedicinen, som vi skal se i kapitel 12, hvor en tinnituspatient
bliver rask.

Mand, 52 år – Kronisk bursitis
4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Bursitis fortsat, nu spændt, men ikke rød eller øm. Generer pt. meget i forb. med
sport. Der udtømmes 6 ml strågul væske og indlægges gennem samme indstiks-
sted 1 ml Kenalog 40 mg/ml. Instruktion. Recept med tilbagelevering hertil
straks. Bemærk at kanylen efter aspiration blev efterladt i caviteten mhp depone-
ring af steroid i denne; pt. seponerede dog kanylen, mens Kenalog blev hentet.
Ved anlæg af ny kanyle blev samme indstikssted benyttet, og Kenalog blev først
deponeret, da kanylen lå, så der ikke var modstand ved injektion. Denne proce-
dure betyder dog, at der kan være lagt en lille smule Kenalog i subcutis. For at
modvirke dette blev subcutis og området grundigt masseret for at presse evt.
overskud af Kenalog i subcutis tilbage. Obs. risiko for nekrose.
Hvor sener bevæger sig over knogler og led, findes der gerne de sk. slimsække,
bursae, der ikke indeholder slim, men en tynd væskefilm mellem to
slimhinder, der gør det muligt for senen at glide frit. Ofte kommer der inflammation
i disse – tænk fx på seneskedebetændelse i håndleddet, der vel
er det mest velkendte. Tilstanden er smertefuld, og deponering af binyrebarkhormon
i hulrummet kan afhjælpe den et stykke tid, hvorefter den
gerne vender tilbage, hvis man har den tendens. Pillerne slår ikke rigtig til,
og patienten har problemet livet igennem. Der kan opereres, men det løser
mange gange kun problemet midlertidigt.
Kvinde, 54 år – Subfebrillia
Pt. ryger ca. 15 cig. dagligt. Gennem længere tid hoste – kan ikke hoste slimen op
– og stikkende smerter i h. side. Subfebrilia [37,1-37,9 C] uden kendt fokus, peni-
cillin uden virkning.
Objektivt: God almentilstand. Lungestetoskopi: Sonore ronchi dex. pulm.
Hjertestetoskopi: intet abnormt. Abdomen: ømhed nedadtil, blød, minus tu-
mores,
GU: intet abnormt. Muskelsmerter v. inguen [lyske].
/pneumoni obs./, /cancer pulm obs/ Ordination # Roentgen thorax, blod-
prøver.
Feber uden kendt årsag er en svær ting. Måske har hun bare bronkitis og
fejler noget helt andet? Når penicillin ikke virker på noget, der ligner en
73

SØREN VENTEGODT
(lunge)infektion, er det næste trin 2- eller 3-stofbehandling. Den er imidlertid
temmelig giftig efter min mening, så jeg ser lige an. Og pt. er jo ikke
døden nær. Men hun kan risikere at skulle leve meget længe med sine problemer,
før der kommer hjælp fra biomedicinen. Ofte kan vi ikke gøre meget
– når penicillin ikke virker.
74
Kvinde 69 år – Kroniske halsproblemer
Kronik ubehag og betændelse i næse/bihuler og hals gennem mange måneder.
Tidl. behandlet flere gange med penicillin uden andet end kortvarig virkning.
Objektivt: ingen rødme i fauces [svælget], men lidt hævelse, pt. noget snottet. Må
udredes grundigt hos halslæge, så henvisning.
Den kroniske – eller mere præcist recidiverende (altså gentagne) – halsbetændelse,
bihulebetændelse etc. er meget plagsom og problematisk. Dette
er ting, vi døjer med i almen praksis, for pt. kommer igen og igen og igen
med samme problem, og vi forsøger alt, hvad der findes af præparater,
men pt. bliver ikke rigtig varigt rask. Der er et lokalt nedsat immunforsvar,
og det kan vi ikke gøre meget ved trods al vores biomedicinske ekspertise.
Jeg har flere gange oplevet, at en enkelt samtale kunne bryde sådan et
mønster; nemlig når det lykkes at få patienten til at finde og indse sammenhængen:
hvordan han eller hun ubevidst gør sig selv syg – naturligvis
uden at ville det. Biomedicinen kommer til kort, bevidsthedsmedicinen
virker her.
Overvægt
Overvægt kan ikke afhjælpes effektivt medicinsk, som nedenstående eksempler
illustrerer.
Kvinde, 30 år – Svær overvægt
Pt. vejer 99 kg, BMI 44,5 = svær overvægt. Hovedpine og snurren i venstre hånd
udredt på skadestue. Hovedpinen formentlig som følge af spændinger fra væg-
ten af store bryster. Desuden mange sure opstød. Vi må overveje gastroskopi,
hvis det problem fortsætter. Må komme igen til slankeplan.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Denne patient har brug for et liv. Det snurrer lidt i hendes hånd. Mit bud
er, at hun har vigtigere ting at bekymre sig om. Hvorfor fokusere på hånden,
når hele kroppen trænger til et eftersyn? Og hvorfor nøjes med at se
på kroppen, når hele hendes liv er kørt af sporet? Min vurdering er, at en
slankeplan, Letigen eller en kaloriereduktion for den sags skyld ikke vil
hjælpe hende stort. For at komme sin overvægt til livs er hun nødt til at tage
fat om de tilgrundliggende problemer, som hendes overvægt er et resultat
af.
Mand, 35 år – Overvægt m.m.
Kommer med trykken for hjertet/solar plexus, der begyndte efter indtagelse af
Nobligan. Har været indlagt af vagtlæge uden klare hjertefund, er her til videre
udredning. Hjælpes af nitroglycerin under tungen. Der bør tages EKG hurtigst
muligt her, evt. arbejdsEKG på sygehus. Ellers fysioterapi mod muskelsmerter
og gerne vægttab fra dagens 120 kg, der kan være en del af årsagen til proble-
met.
Han er dårlig, men EKG hos vagtlægen viste ikke noget galt. Min klare
fornemmelse er, at han blot er plaget af muskelsmerter som simpel følge af
sin ekstreme overvægt. Men naturligvis kommer mistanken ham til gode,
så han gennemgår et langt hjerteudredningsprogram. Men det hjælper
ham ikke, hvis min mistanke er rigtig. Uden at forny sig eksistentielt fra
grunden, så han med højere grad af ansvar for eget liv kan tage fat på at
slanke sig og løse alle de andre problemer, der vist lurer under overfladen,
er hans unge liv så godt som tabt på gulvet.
Kvinde, 41 år – Overvægt
Nu store problemer med vægten. Vil gerne på Letigen og er villig til at yde en
ordentlig indsats for at komme ned i vægt. Vi aftaler, at hun får Ordination # Le-
tigen [ephedrin, koffein] mod at komme til kontrol hver 14. dag og mod at tabe
mindst 1 kg om ugen. Hvis hun taber mindre, mister hun Letigen´erne, for så ser
det ikke ud til, at hun tager egenindsatsen alvorligt. Vi aftaler, at hun stræber ef-
ter at tabe 2 kg ugentligt ved at skære 1/4 af sine daglige kalorier væk. Kontrol
igen om 14 dage. BT 150/85 måles igen næste gang. Vejer nu 82,1 kg.
75

SØREN VENTEGODT
Letigen – der virker som en lille dosis amfetamin eller 5 kopper kaffe –
slanker noget, men virker kun, hvis pt. er villig til at tage ansvaret for
vægttabet. Det gælder generelt, at behandling, forstået som noget, jeg som
læge gør ved dig som patient, ikke virker, men at hjælp til selvhjælp virker.
Patienten kan bruge lægen som redskab; hvis lægen bruger patienten i stedet,
gavner det ikke. Kontrakten, jeg ovenfor laver med patienten om, at
det er hende, der tager ansvaret, er derfor essentiel. Hun skal også vide, at
man kender tilfælde af endog meget alvorlige bivirkninger med Letigen, så
generelt er Letigen en dårlig ide.
Biomedicinens virkelige svaghed er, at den ikke støtter patienten i at tage
ansvar for eget liv. Det har den for så vidt til fælles med størstedelen af
alternativ behandling, der også netop er behandling, hvor behandleren ud
fra sin viden gør noget ved patienten. Læger er jo ofte vældig kompetente,
og det er fristende at tage styringen og vide bedst. Imidlertid hjælper det
som regel ikke patienten optimalt. Først når patienten deltager aktivt og
finder ud af, hvad han dybest set har brug for, og hvordan han opnår det,
nås det bedste resultat.
Når smerterne bliver ved
Flere hundredtusinde danskere går rundt med kroniske smerter trods den
mest effektive biomedicinske lægebehandling. Det gør altså fortsat ondt
trods smertestillende medicin, trods fysioterapi og massage, trods antidepressive
piller. Der gør ondt, jævnligt eller mere eller mindre konstant, og
livet er bare ikke sjovt mere.
Det er smerter, der bringer hver tredje patient til den praktiserende læge,
og ofte lykkes det ikke at gøre patienten smertefri i det daglige. Vi ønsker
ikke at dele morfin ud til mennesker, der ikke er terminalt syge – dette er
ellers en effektiv farmakologisk løsning både til fysiske og til eksistentielle
smerter. Der er naturligvis derfor, vi har så mange narkomaner, så mange
unge piger med ondt i livet, der bliver narkoprostituerede etc.
Lad mig sige ligeud, at jeg slet ikke deler samfundets restriktive holdning
til morfin. Stod det til mig, skulle alle voksne frit kunne købe det på
apoteket. Det ville bl.a. spare tusindvis af unge mennesker for nedværdigelser,
kriminalisering, marginalisering, prostitution, hiv etc. og samfundet
76

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
for rigtig mange penge. Som jeg ser det, afspejler samfundets narkotikapolitik
gamle moralske normer og forestillinger i stedet for at være et udtryk
for reel indsigt i menneskelig lidelse.
Sagen er, at stoffer, der er mindre effektive end dem fra morfingruppen,
slet ikke slår til, når folk har rigtig ondt, fysisk som psykisk. Fra et holistisk
synspunkt er fysisk og følelsesmæssig smerte to sider af samme sag, sådan
at forstå, at fysisk smerte af uforklarlig oprindelse næsten altid kommer fra
en undertrykt følelsesmæssig smerte. Den følelsesmæssige smerte er så
ubehagelig, at den fysiske smerte og selv den sociale deroute med prostitution
kan være at foretrække! Før den oprindelige følelsesmæssigt hårde
smerte bliver konfronteret af patienten, går den ikke over. Den holistiske
medicin handler om, hvordan det kan gøres.
Mand, 53 år – Iskiassmerter
Fortsat iskiassmerter. Ønsker smertestillende til natten. Ordination # Morfin 5-10
mg PN. Objektivt: Spændte og meget ømme muskler omkring nates og pirifor-
mis. Ordination # Fysioterapi ca. 4 gange + træning i svømmehal 2 x ugentligt,
gerne en time, sommeren over.
Morfin er et godt stof med stor virkning og meget få bivirkninger. Problemerne
med afhængighed er efter min mening stærkt overdrevne, for mennesker,
der har rigtig ondt, bliver kun sjældent afhængige af stoffet, når
først smerterne er væk. Desværre forsvinder smerterne mange gange aldrig
igen. Men så har de jo også god brug af stoffet. Hvorfor må de ikke få den
morfin, de har brug for? Det er, som om morfinen får skylden for, at nogle
mennesker er i svære vanskeligheder og ofte ikke kommer helt op til overfladen
igen.
Jeg skriver morfin ud til færre patienter, end jeg egentlig har lyst til. Det
skyldes, at jeg, som alle andre læger i Danmark, følger Sundhedsstyrelsens
direktiver, der er meget restriktive.
Afslutningsvis vil jeg nævne – uden forbindelse i øvrigt til denne pt. – at
det er velkendt, at de patienter, der i forvejen er tæt på at dø, dør hurtigere,
når de får store mængder morfin. For mig er det helt acceptabelt, at en pt.
holdes smertefri, til han dør, hvis han selv ønsker det. Jeg synes, at et mor-
77

SØREN VENTEGODT
findrop, som patienten selv styrer, er ideelt. Jeg ser ikke noget problem i, at
man dør 14 dage før og langt mere fredeligt, end det ellers ville være sket.
Når patienter har ondt, må vi i dag, i stedet for at give morfin, finde et
eller andet fysisk smertevoldende, vi så kan behandle dem for – og det fører
til mange sælsomme eksperimenter.
78
Mand, 29 år – Smerter ved vandladning
Angiveligt smerter ved vandladningsefterdryp fra blæren. Ingen feber. For en
uge siden beh. for gonorré/klamydia med penicillin uden virkning. Objektivt:
Urinstiks blank. Ømhed over symfysen [midt i skambenet], men meget større
ømhed sv. til solar plexus, intermediær ved navle. Exploratio rectalis: intet ab-
normt fraset stor ømhed sv. til blære og prostata. Ingen problemer med maven.
Ordination # Blodprøver og videre udredning. /Gastrit obs./ Ordination # Losec
[omeprazol].
Når patienten viser sig ikke at fejle det, som man umiddelbart troede, må
der naturligvis være noget andet galt. Og så kan man systematisk forsøge
at behandle det ene organsystem efter det andet, forudsat at man kan forsvare
det ved en tilstrækkelig opfindsom forklaring naturligvis. Her er jeg i
vanskeligheder med min forklaring. Alligevel vil jeg vædde et træstetoskop
på, at han bliver meget bedre på Losec. Men jeg tror, at læseren forstår,
hvorfor jeg rubricerer denne historie under kategorien af historier,
hvor jeg kommer til kort med min biomedicin.
Mand, 65 år – Kroniske smerter, tab af livslyst og libido, trang til isolering
Pt. har haft skrantende helbred med mange smerteklager de sidste 4 år. Flere
gange udredt med røntgen af knæ og hofter med fund af kun minimale foran-
dringer jf. journalnotatet nedenfor. De senere år har pt. haft tab af livslyst og li-
bido, nu trang til isolering – pt. bliver mest hjemme og indendørs. Født i Asien.
Har levet 30 år i Danmark afbrudt af 4 års ophold i udlandet. Benægter proble-
mer med sprog og kultur.
Objektivt. Knæ næsten normale forhold, specielt ingen bevægelsesindskrænk-
ning, ingen løshed, ingen tegn på arthrit, ingen anslag af patella eller anden pa-
tologi. Der angives lidt ømhed på siden af h. knæ. Hofter ligeledes normale mht.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
bevægefrihed etc. Der klages over noget smerte helt i yderstillingen, men dette
er næppe relevant ved normal brug af kroppen.
Her følger det sigende røntgennotat fra sidste undersøgelse, der viser stabile
tilstande i pt.s led:
Røntgen af venstre hofteled: med højre til sml. viser som tidligere antyd-
ningsvis afsmalning af ledspalten på begge sider, lidt mere på højre end på ven-
stre. Der er ingen deformering af kaput femoris/arthrosis coxæ bilateralt inci-
piens/.
Det går ned ad bakke for denne patient. Og hvad er det nu egentlig, der er i
vejen med ham? De kulturelle problemer er vist uoverstigelige, men benægtes
fuldstændigt. Der er tale om marginalisering, måske ligefrem udstødning.
Han oplever en eksistentiel ørken, en dyb fortvivlelse over ikke
at kunne være til nytte mere. Jeg er sikker på, at denne mands livssituation
kunne reddes, såfremt han smertefuldt erkender, hvad hans problemer
egentlig handler om. Men den barriere kan kun han selv overstige.
Og når han i stedet tænker: “Hvorfor kan der da ikke bare være noget
galt med de hofter? Så kan alting få en ende, og så kan mit liv finde sin endelige,
færdige form”, så er der ikke meget håb. Resignationen er fuldstændig.
Depressionen er reel nok, men det er ikke en behandlelig depression
i traditionel, lægelig forstand. Livet er kørt af sporet, patienten nægter
at hjælpe til selv, og piller kan næppe hjælpe stort her.
Kvinde, 49 år – Krybespændinger
Thyrotropin normal, så ikke struma. Pt. er hævet omkring cartilago epiglottica
[bruskstykke som indgår i strubelåget], efter min vurdering ikke sv. til skjold-
bruskkirtelen. Går til fysioterapi og vi aftaler, at fysioterapeuten også kan masse-
re halsen. Vi taler om hendes fibromyalgi, gigt og Mb. Sjögren, og hun fortæller,
at hun har “krybespændinger”, der går fra det ene område af kroppen til det an-
det, ligesom små kramper, der vandrer. Vi taler lidt om, hvad disse “krybe-
spændinger” egentlig er for noget. Pt. henvises til speciallæge.
Krybespændinger er spændinger, der som orme kryber rundt i patientens
krop. Det er et meget interessant eksempel på, at spændingerne lever deres
eget liv i kroppen, som lager for ubearbejdede følelser. De hører ikke til
79

SØREN VENTEGODT
noget bestemt sted eller organ, men kan komme og gå overalt i kroppen,
med forstyrrelse til følge i det organ de rammer. Fibromyalgi, gigt og Mb.
Sjögren er for mig at se følgen af disse.
Hvor biomedicinen går til den molekylære analyse af de autoimmune
forstyrrelse, og betragter krybespændingerne som i bedste fald en raritet,
vil bevidsthedsmedicinen se på indholdet i krybespændingerne og tage
dem meget alvorligt. Kan det, der plager patienten subjektivt, afhjælpes, er
der meget gode chancer for, at de fysiske forstyrrelser følger med.
Biomedicinen kommer sjældent igennem med en ordentlig helbredelse
af autoimmune sygdomme; det forbliver en noget halveffektiv symptombehandling.
Kræften tager hver tredje
Hver tredje dansker dør af kræft. Biomedicinen har således ikke nogen effektiv
kur mod cancer. Da vi kan blive 100 år gamle, er der mange af os,
der dør af kræft omtrent midt i det liv, der fra naturens hånd er tiltænkt os.
Her følger tre journaler.
80
Kvinde, 43 år – Brystkræft?
Kommer med 2 x 2 x 2 cm stor øm knude bestående af flere mindre, i h. bryst kl.
118-13 set forfra. Er meget bange for brystkræft, beroliges. Det er snarere en stor
hævet lymfeknude. /tumor i brystet/ /cancer mammae obs/ Ordination #
mammografi.
Det er jo hver tredje dansker, der dør af kræft, så bekymringen er reel.
Hver niende kvinde får brystkræft. Tallene taler deres tydelige sprog: biomedicinen
har ikke nogen reel kur mod kræft. Denne kvinde havde ikke
kræft denne gang og klarede således frisag for en tid.
Kvinde, 28 år – Brystkræft?
Pt. mener selv at have fundet en ærtstor knude i h. bryst, men jeg kan ingen
knude mærke, hverken centralt her eller i axillerne, kun en lille fortætning i væ-
vet, hvor pt. peger. Formentlig er der tale om en lymfeknude, der er blevet faste-

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
re i forb. med pt.s mavesygdom. Dog for en ordens skyld: Henvisning til mam-
mografi.
Vi ved nu, at det var en rigtig, rigtig dårlig ide for årtier tilbage at opfordre
alle Danmarks kvinder til selvundersøgelse af brystet. Det har absolut intet
givet, ud over bøvl og vanskeligheder og hundredtusinde overflødige
mammografier. Men på den anden side: jeg kan jo ikke bare sende hende
hjem igen, når hun er bange for at have cancer? Og vi kan jo heller ikke rigtig
indrømme vores fejl og direkte afblæse hele selvundersøgelsesprogrammet
og begrunde dette med, at projektet slog fejl, når vi nu har ulejliget
alle verdens kvinder med det, vel? Det ville jo svare til at afblæse hele
MFR-vaccinationsprogrammet, efter at flere hundredtusinde børn er blevet
stukket, blot fordi 10% af forældrene ikke følger programmet, og den samlede
risiko for børnene derfor endte med at være større med end uden vaccinationsprogrammet.
Den slags indrømmelser er utænkelige.
Mand, 66 år – Prostatisme
Vandet løber nu igen lige så langsomt, er opereret for prostata tur p x 2 og gen-
nemskåret uretral forsnævring x 2. Ingen smerter. Objektivt. Ingen ømhed sv. til
blæren. Urinstiks blank. Henvisning til sygehus for udredning og beh.
Prostatacancer, som denne pt. formodentlig har, er nådig; den vokser meget
langsomt og spreder sig kun sjældent.
Hjerteproblemer
Hver anden dansker dør af hjerte-kar-sygdomme. Biomedicinen har altså
ikke nogen effektiv kur mod hjerteproblemer. Den praktiserende læge samler
patienterne sammen og viser dem videre til hospitalet, hvor de medicineres
og opereres flittigt. Patienternes overlevelsesstatistikker er ikke imponerende;
den gennemsnitlige levetid er kort, fx under 10 år efter bypassoperation
hvor tre vener graftes op på hjertet til erstatning for de tillukkede
hjertearterier.
81

SØREN VENTEGODT
82
Mand, 52 år – Balondilateret og bange
Pt. er plaget af angst efter to balondilatationer [udvidelse af hjertearterierne med
ballon, der pustes op inde i karret]. Vi taler om at blive angsten kvit ved at tage
imod den, være i den, måske ligge i konens favn og være lille og bange – måske i
1000 timer gennem nogle år. Konen er sød og forstående og vil gerne støtte sin
mand. De kan komme igen til samtale.
Det gør folk bange, når der opstår problemer med hjertet. År efter, at problemerne
tilsyneladende er løst, ryster folk stadigvæk af angst. Og hver
anden af os dør af hjerte-kar-sygdom, så angsten er berettiget. Vi skal virkelig
dø. Og hjertet er vores akilleshæl så at sige. Det holder op med at slå,
og så er det sket. Biomedicinen har ikke løst problemet med de dårlige
hjerter, selv om der er sket enorme fremskridt med enzymer, der opløser
akutte blodpropper etc. Dr. Dean Ornish fra USA har vist, at hjertesygdom
er meget følsom over for forbedring af livskvaliteten. Han arbejder med at
få pt. til at “åbne hjertet fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt”, og det er et
super projekt, som han har meget succes med. Kollegerne forstår ham bare
ikke rigtigt. For hvordan kan en spirituel åbning af hjertet gøre det af med
forsnævringerne i kranspulsårerne?
Mand, 68 år – Dårligt hjerte?
Episode af meget alvorlige intermitterende smerter i hjerteregionen med udstrå-
ling til v. arm, som han var indlagt for for nogle få uger siden. Spontan bedring,
hvor smerter intermitterede med trykken for brystet; trods omfattende undersø-
gelse ingen signifikante fund og anfaldsfri siden.
Objektivt: Hjertestetoskopi: intet abnormt, puls ca. 50 /ustabil angina/ må gå
til EKG her, efterfulgt af arbejdsEKG, hvis der er nogen som helst påvirkning af
hjertet.
Socialt: Har lederjob, har angiveligt påtaget sig en opgave, der er mere, end
han kan klare, er meget stresset og anspændt konstant. Da dette er kendt for at
være hjertebelastende, anbefales afstresning her og nu. Psykoterapi vil være re-
levant.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Jeg er tror faktisk, at denne pt.s hjertekar (en koronar arterie) delvis lukkede
sig og siden igen åbnede sig spontant, som det af og til ses. Han er i fare
og er nødt til at lægge sit liv om, hvis han ikke skal få flere anfald.
Jeg tror helt personligt, at han vil fortsætte sit pressede chefliv, indtil
hjertet siger stop. Han vil blive bypassopereret, og det vil gå ham halvdårligt,
med gradvist forfald gennem de næste 10 år. Meget ældre bliver han
næppe. Med mindre han skifter kurs, hvilket han naturligvis er fri til at gøre
når som helst.
Kan man spå folk på denne måde? Det tror jeg faktisk, man kan. Jeg føler
mig overbevist om, at jeg efter en samtale på 30 minutter kan fortælle, om
folk er på vej op eller ned ad bakke, og også noget om i hvilket tempo de
sætter deres helbred over styr – eller vinder nyt terræn.
Videnskabeligt set følger vi i Livskvalitetsundersøgelsen 10.000 danskere
fra vugge til grav (se resultater på www.livskvalitet.org) og håber at kunne
vise, at skæbnen – sygdom og forfald, sociale forhold etc. – er særdeles forudsigelig
ud fra livsholdninger og levemåde. Dette vil for alvor gøre forebyggelse
mulig.
Psykiatriske lidelser
I vores samfund er det statistisk set hver femte, der i sin levetid kommer
under psykiatrisk behandling med psykofarmaka. Generelt bliver mennesker,
der bliver sindssyge, ikke helt raske igen, men har vi et rimeligt liv
ved sygdommens udbrud, bliver vi dog ofte så symptomfri, at vi kan vende
tilbage til vores gamle liv efter behandlingen. Vi taber lidt flyvehøjde,
men er ikke færdige og langtfra skakmat.
Anderledes er det, hvis vi bliver sindssyge, før vi har etableret os i tilværelsen,
altså som unge. Som psykisk syg og ustabil er det vanskeligt at få et
liv. Når det drejer sig om patienter, der får diagnosen skizofreni, er det kun
hver femte, der får en normaliseret eksistens. Resten har gennem livet så
mange psykotiske symptomer, at en psykiater stadig vil kalde dem skizofrene.
De unge sindssyge bliver altså statistisk ikke raske. Og det er omkring en
tredjedel af alle de sindssyge, som debuterer tidligt. Biomedicinen fjerner
en del af deres symptom, men ikke sygdommen i sig selv. Institutionalise-
83

SØREN VENTEGODT
ringen på psykiatriske afdelinger lærer dem, at de ikke behøver at tage ansvar
for at overleve. Min konklusion er, at vi har brug for en ny psykiatri,
der bedre kan gøre patienterne raske.
Den psykiatri, vi mangler, må forstå selve årsagen til de psykiske lidelser
og behandle dem med udgangspunkt i denne årsag. Senere skal jeg give et
bud på en sådan holistisk teori. Lad mig blot her sige, at når patienterne
finder sig selv og deres livsformål og lærer at være tro mod sig selv og leve
efter det, ser det ud til, at de kan blive raske.
84
Mand, 42 år – Psykiatrisk patient
Psykiatrisk patient, der mener, at han har byld dybt i v. lår. Der identificeres
proces, der forsøges aspireret, men intet aspirat [væske som udtrækkes], så for-
mentlig muskelknude sv. til quadriceps. Beroliges.
Han kommer og har ondt i ballen. Han har regnet ud, at der er en byld. Jeg
ser og mærker på ballen, og der er ikke tale om en byld. Men han insisterer:
det er der altså. O.K., jeg tager en lang kanyle og stikker ind i det ømme
punkt og forsøger at suge aspirat ud fra bylden. Der kommer ingenting.
Men miraklet er indtruffet: Han føler sig set og forstået og har det allerede
meget bedre. Han er “helbredt” for denne gang. Men den følelse han giver
af at være psykiatrisk patient – der skyldes livslang tilpasning til psykiatriske
institutioner og behandlere – kan jeg ikke tage fra ham. Biomedicinen
kan ikke gøre meget for ham, men venlighed, indføling og villigheden til at
gøre noget usædvanligt for ham, gør lidt.
Kvinde, 35 år – Hovedpine og angst
Skal til eksamen om 3 uger. Hovedpine som følge af meget hårde spændinger i
nakken. Får Alprazolam mod angst, der lurer. Er bange for at have kræft i øret
og hjernesvulst. Vi taler om forskellen på angst og det at være bange for noget.
Pt. er i bund og grund angst, og pt. mener, at det kan have noget at gøre med, at
hun undertrykker sin vrede/spændingshovedpine/ Ordination # Voltaren
[diclofenac] som pt. har i forvejen.
Det er vigtigt at forstå, at angst er et egentligt grundvilkår, altså et sundhedstegn
for mennesket. Som levende væsener, der har livet kært, må og

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
skal vi frygte døden. Angst i den form, der plager patienten her, er undertrykt
vrede, så jeg er enig med hende. Min undren går på, hvorfor hun ikke
går i fx gestaltterapi og får gjort noget ved problemet. Hun er ung og stærk.
Hvorfor spiser hun smertestillende piller? (og hvorfor giver jeg hende
dem?) De løser i hvert fald ikke hendes problem.
Mand, 48 år – Bange for hjertestop – alkoholmisbrug?
Pt. er bange for at dø af hjertestop. Banker sin forstyrrede hjerterytme med fo-
den. Hjertet springer nogle gange slag over om natten, hvilket bekymrer pt. Det-
te skyldes formentlig kompensation efter ventrikulære ekstrasystoler [ekstra slag
udløst af selve hjertemusklen], men kan måske også skyldes parasympaticusak-
tivitet [parasympaticus er bl.a. det nervesystem, der fordeler blodet til fordøjel-
sesorganerne i forb. med måltidet]. Det er formodentlig uskadeligt for pt., der
har haft det i mange år. Hjertestetoskopi: intet abnormt, specielt ingen tackya-
rytmi. Pt. mener ikke, at Inderal virker. Seponer Inderal. Beroligende forklaring.
Desuden: lugter af alkohol. Benægter misbrug. Tanke om angst ved abstinens.
I dette tilfælde vurderer jeg, at patienten er uden for terapeutisk rækkevidde,
såvel med biomedicin som med bevidsthedsmedicin. Folk, der ikke vil
hjælpes og slet ikke vil erkende, at de har et problem, kan vanskeligt hjælpes
i noget medicinsk paradigme.
Mand, 46 år – Hjernerystelse og alkoholmisbrug
I onsdags – 4 dage siden – så fuld, at han faldt forlæns med al sin vægt ned i
hjørnet af springvandet i haven og slog hul i forhovedet, der bl.a. måtte limes
med histoacryl på skadestuen. Siden dundrende hovedpine, der ikke vil gå over.
Objektivt: Virker ikke bevidsthedspåvirket. Otoskopi intet abnormt. Efter øjen-
dråber: Ophtalmoskopi intet abnormt retina-kar ses tydeligt /Comotio/ ses an i
fu1dstændig ro næste uges tid, med Panodil.
Bag denne uskyldige historie gemmer sig den pinagtige problematik, at
manden efter min mening er alkoholiker og på vej ud i tovene. Hvad skal
jeg gøre som læge? Som biomedicinsk læge er der ikke meget at stille op.
85

SØREN VENTEGODT
86
Mand, 60 år – Depression
1. Pt. scorer HDS 20 (MIES24) på Hamilton, svarende til depression. Ordination #
antidepressiva. Pt. har formodentlig været deprimeret i årevis og er instrueret
om, at han ikke må forvente væsentlig bedring før om uger eller måneder.
2. De kroniske smerter kan være et udtryk for depressionen.
Ærlig talt fungerer det psykiatriske biomedicinske program mod depression
og psykose ikke. Depressioner og psykoser kan godt lettes midlertidigt
under påvirkning af psykofarmaka, og folk kan igen blive omtrent som før,
måske blot lidt mere forsigtige og hæmmede. Men det er vel ikke livets
mening, at vi skal forblive sådan, som vi er rent menneskeligt, på vores
nuværende udviklingsniveau, og fysisk og psykisk gå langsomt ned ad
bakke gennem voksenlivet? Er meningen med livet ikke netop, at vi skal
udvikle os, blive bedre og mere levende og lære os selv bedre at kende?
En depression er for mig en fantastisk lejlighed til at kigge sig selv i kortene
og tage læring gennem spørgsmål som: hvorfor er mine sko ikke rare
at have på? Hvad er det, jeg mener om mig selv, min omverden og livet i
det hele taget, der giver mig denne utilfredsstillende tilværelse? Den patient,
der tålmodigt og møjsommeligt gør det store arbejde at rydde op i sin
egen livsfilosofi, vil efter min erfaring blive rigt belønnet for sin indsats.
Kvinde, 50 år – Vejrtrækningsproblemer – angst
T: Ønsker svar på pusteprøve fra i går. Har svært ved at gå, siger hendes mand.
Prøven ligger 18% under normal, hvilket næppe forklarer problemerne. Manden
er beroliget af, at prøven er nogenlunde normal, men pt. vil komme igen, hvis
hun stadig har åndedrætsproblemer i næste uge.
Vejrtrækningsproblemer dækker tit over regulær angst. Men lige så ”fint”
det er at have astma, ligeså ufint er det at lide af angst. Desværre kan jeg
ikke give alle patienter politisk korrekte diagnoser. Og hende her lider altså
af angst. Jeg gad blot vide, hvornår hun selv erkender det. Lunge-farmaka
vil støtte patientens ego i, at hun er fysisk syg og vil gøre det meget vanskeligere
for hende at nå frem til det følelsesmæssige problem, der egentlig
plager hende – hvis jeg altså har ret i min vurdering.

Vanskelige medicinske tilstande
4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Nogle gange fejler patienterne noget sjældent og mærkeligt. Kroppen er en
utrolig kompliceret struktur, og forstyrrelser kan antage ganske sælsomme,
specielle og uventede udtryk. Jo dårligere en patients sygdom eller lidelse
er forstået, des vanskeligere er det at behandle den, for hvor skal man begynde,
og hvor skal man ende? Patienter med sjældne sygdomme går
normalt til hospitalernes specialafdelinger, hvor de sendes fra afdeling til
afdeling, til der er nogen, der mener sig kompetente til at behandle dem.
Det kan være livsfarligt at fejle noget sjældent. Almindelige, uhelbredelige
lidelser fører også en til et hospitalsafsnit, men det er så for, at man kan dø
der. Med den holistiske medicin, som jeg vil redegøre for senere, kan begge
dele være inden for terapeutisk rækkevidde for lægen, hvis blot patienten
ønsker at arbejde med sig selv.
Mand, 44 år – Purpura
Har svært ved at få luft, svimmel med hovedpine, hævet ved øjnene, indimellem
rigtig dårlig, meget træt gennem længere tid, delvis fremmedfornemmelse i ho-
vedet. Objektivt. BT 135/85. Vægt 92,5 kg – plejer at veje 55-59 kg. Små røde
elementer, der ikke forsvinder ved tryk! /Purpura [et faretruende hududslæt]/
/immunologisk sygdom obs./ Indkaldes til ny konsultation når vi har svar på
Ordination # div. blodprøver.
Prøver viser: Basisk phospatase 314, Alat 55-monocytter 0,04, P-koagulation
0,9, P-antitrombin større end 1,28. Dette tyder sammen med purpura-klinikken
på systemisk [som involvere hele organismen] sygdom, som bør udredes på me-
dicinsk afd. Henvisning.
Dette her er meget farligt for ham. Purpura – det billede som tusinder af
mikroblødninger i huden giver – er ikke til at spøge med. Hvis han også
har mikroblødninger overalt i de indre organer, er han i direkte livsfare.
Tilstanden er svær at behandle medicinsk, og følgen af et sådant “immunologisk
kollaps” kan være døden trods den bedste ekspertise. Vi er ikke helt
så stærke til at rette den slags ubalancer, som mange tror.
87

SØREN VENTEGODT
88
Mand, 71 år – Koagulationsproblemer, leversygdom
4 x 6 cm stor plet med blodudtrædninger i huden sv. til v. sædeknude, 4 stk. l,5 x
1,5 cm på højre. Pt. sidder meget, men fundet tyder på dårlig koagulationsevne.
Blodpladetallet er nede på 60 og p koag nede på 0,65, så blødning er forståelig..
Pt. velkendt med både kronisk Hepatit B og C., /leverinsufficiens [delvist lever-
svigt]/ så: Seponer Modifenac. Ordination # Tbl. Nobligan [tramadol] 50 mg PN
max x 3 for gigt. Pt. må ophøre med at drikke alkohol i enhver form. Pt. accepte-
rer dette. Objektivt: Ingen ikterus [gulsot]. Kontrolmåling hver måned. Ved for-
værring må Prednisolonkur overvejes.
Her er tale om kronisk leverbetændelse, der er en relativt almindelig sygdom
på vej til leversvigt, som er dødelig. Her er ikke meget hjælp at hente
fra biomedicinen, så perspektivet er ikke så positivt. En kombination af virusinfektion
og et overdrevent alkoholindtag har formodentlig skylden for
patientens dårlige lever.
Sumpet eksistens
Forsumpning er en mærkelig ting. Folk mister livsgnisten, de vil ingenting
med deres liv, og hele deres tilværelse og alle deres menneskelige relationer
forfalder. Til sidst har de absolut ingenting af værdi, og selv om deres
krop er sund og stærk, får de talrige symptomer som udtryk for, at det følelsesmæssigt
smertefulde liv, de lever, fortrænges til kroppen.
Kvinde, 37 år – Det typisk “sumpede” billede
Kommer med højre langefingers yderled, der virker ømt og “betændt” i den ene
side. OBJEKTIVT: Lidt rødme og ømhed svarende til leddet, men næppe rheu-
matoid artrit eller anden veldefineret ledsygdom.
Desuden: Alle fingerled bilateralt er “stive”, hoste, der er ømhed svarende til
triggerpunkterne i arme og ben, svær spændthed i nakke, rygproblemer – men
næppe, som pt. selv mener, problemer med knæet. Hvad der plager pt., ser mere
ud til at være spændinger end inflammation. Vi taler om det: “Jeg har aldrig
kunnet slappe af”, “Jeg kan ikke lide at sidde stille, så får jeg uro”, siger pt.
ØVELSE i at slappe af: “Sid 10 minutter med et æggeur og vær der uden at fore-
tage dig noget som helst, mærk hvordan du har det. Hertil gerne noget massage

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
på de mange ømme muskler. Må komme igen, hvis problemet fortsætter, evt. fy-
sioterapi.
Mennesker, der slet ikke arbejder med sig selv og ikke er spor villige til at
konfrontere deres livs problemer, sumper let til. Det sumpede billede har
elementer af “knas” i leddene, ømhed i musklerne, svimmelhed og mental
uklarhed, rodede menneskelige relationer og en udtalt mangel på initiativ
og retning i livet som helhed. De fremtræder på en eller anden måde
”klumpede”, ”urene” og dårligt manifesterede, som om de i bund og
grund nægter at træde i karakter som mennesker med livsmål og mening
med tilværelsen. Leret, som skulle formes, forbliver uformet. Det er, som
om den kreative og skabende ånd fuldstændig mangler. Det kan hverken
farmaka eller fysioterapi gøre meget ved. Der skal tales om det.
Mand, 40 år – Kronisk medtaget
1. Fedtknude v. side lige under milten. Pt. angiver, at den vokser langsomt gen-
nem et par år. Objektivt: 3 x 2 x 3 cm knude forenelig med lipom [fedtknude],
ikke tilhæftet, ikke suspekt for malignitet. Ses an. Kontrol om et års tid.
2. Gennem 8 dage tynd mave, opkastninger, smerter, især om natten og nor-
mal appetit. Ikke blod i afføringen/maveinfektion/ ses an.
3. Pt. virker noget kronisk medtaget. Vi taler lidt om forebyggelse – specielt af
aldersdiabetes – ved at tabe sig.
Der er ikke noget konkret at komme efter. Min følelse er, at han er på vej
ned ad bakke og allerede er ret mølædt. Jeg forsøger at få ham til at gøre
noget for sig selv, men skal jeg gå efter min fornemmelse, er det nok forgæves.
Han er slet ikke motiveret, og jeg kan ikke rigtig nå ham.
Kvinde, 40 år – Depression
Pt. har en knop i hovedbunden sv. til overgangen mellem pande og isselappen,
som generer; hun oplever, at den giver hende hovedpine af spændingstype. Or-
dination # fjernelse ved hudlæge.
2. Har det dårligt, beh. for depression af psykiater. Får medicin Efexor 50 mg x 1.
Manden tager metadon gennem mange år.
3. Bekymret for blodtrykket. 145/90. Beroliges.
89

SØREN VENTEGODT
Det ser trist ud. Sociale problemer, lidt højt blodtryk, depression m.m. Hun
er ung og medtaget. Ser man på hendes energiniveau, er hun allerede
gammel. Efexor, et antidepressivt middel, vil måske hjælpe hende, men ikke
med de grundlæggende livsproblemer.
90
Kvinde, 46 år – Udbrændt?
Stadig træt, svimmel, koncentrationsbesvær, måske lidt feber, halsproblemer, nu
i halvanden måned. BT 130/70. Lungestetoskopi: lidt Creptition basalt. Hals: lidt
rød fortsat, ingen belægninger. Socialt: ikke så glad for arbejdet mere. Streng
chef, der “forbyder alle gode midler”, må ingenting, er for lang tid om det, “den
anden bogholder er meget bedre”. /Atypisk pneumoni obs./ /udbrændthed
obs./ Ordination # Abboticin [erythromycin]. Hvis det ikke virker med væsent-
lig bedring i løbet af 14 dage må pt. komme til ny konsultation.
I denne patients tilfælde var min fremgangsmåde simpelthen den, at jeg
ordinerede det bedste præparat, jeg kunne finde til hende. Derefter ventede
jeg for at se, om problemet måske gik over af sig selv. Jeg håber det,
men tror ikke selv på det, selvom mistanken om lungebetændelse må
komme patienten til gode. Der skal nok, tænker jeg i mit stille sind, en hel
del mere end antibiotika til at få hende på banen igen med de beklagelser,
hun kommer med. Jeg tror, at hun er udbrændt og har brug for en omfattende
rehabilitering. Men nogle gange snyder det mig. Hvis hun faktisk
bare har lungebetændelse, vil hun og hendes negative indstilling til tingene
kunne rette sig fuldstændigt med medicinen.
Kvinde, 55 år – Træthed
Patienten kommer med generelle klager over udtalt træthed, søvnforstyrrelser
hvor hun vågner og tænker på alt det, hun ikke nåede på jobbet, og hukommel-
sesproblemer. Mener selv, at hun er overanstrengt på arbejdet på systue, hvor
hun p.t. arbejder 50t./uge, selv om hendes overgangsalder m.m. byder hende at
tage det lidt roligt og være god ved sig selv. Delvis uarbejdsdygtigheds-
erklæring.
2. Lungeproblemer. Må bestille ny tid til lungeudredning.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Hvorfor er folk så hårde ved sig selv? Vi lavede en statistisk undersøgelse,
hvor vi fandt en direkte sammenhæng mellem, hvor onde folk var ved sig
selv, og hvor dårligt deres helbred var. – De svarede på spørgsmålet: Hvor
god er du ved dig selv for tiden? – og ”Hvordan vurderer du dit fysiske
/psykiske helbred for tiden?” Sammenhængen var stor og meget markant.
Siden har jeg forsøgt at få mine patienter til at være bedre ved sig selv og
andre. Når det lykkes, retter helbredet sig næsten altid.
Alderdom
Alderdom er et af de mærkeligste fænomener, for der er ofte meget stor
forskel på den kronologiske og den fysiologiske alder: unge mennesker kan
forekomme meget gamle og trætte – mølædte og usammenhængende –
mens gamle mennesker kan forekomme umådelig vitale og veloplagte.
Den fysiologiske alder bestemmes af vores personlige energiniveau, der
igen bestemmes af, hvor meget af vores livsenergi, der er fri, og hvor meget
af den, der er bundet til blokeringer og traumer. På det cellulære niveau er
cellerne nemlig altid unge – de har evigt liv, de er jo trods alt blevet
3.800.000.000 år gamle på nuværende tidspunkt!!! Cellerne har altid været
her, de fornyr sig ved at dele sig, og de bliver principielt aldrig gamle.
Det er derfor umådelig svært at forstå alder som andet end et energiproblem.
Der er dog en anden faktor, nemlig at livsformålet kan være opfyldt,
således at personen virkelig oprigtigt er mæt af dage. Desværre er
der næsten ingen mennesker i vor tid, der er lykkedes med det projekt. Fysiologisk
alderdom skyldes derfor en stor del akkumulerede indre konflikter
og er tilgængelig for holistisk behandling – mennesker kan faktisk godt
blive 5 eller 10 år yngre af et halvt års god holistisk terapi.
Biomedicinerens farmaci derimod binder yderligere livsenergi ved at
forstyrre kroppen på alverdens måder, og selvom det symptom, man behandler,
bliver mildere, forværres almentilstanden. Gamle mennesker skal
derfor helst ikke have medicin; alligevel har mange ældre 10 forskellige
slags piller i deres medicinskab i stedet for de højst tre slags medicin, som
ældre menneskers system kan magte.
91

SØREN VENTEGODT
92
Kvinde, 56 år – Når vi bliver gamle alt for tidligt
1. Sovet på siden, smerter sv. til v. arms yderside gennem tre uger. Krafttab vur-
deret til at være af “beskyttelses-fikserings type”. Ingen sensoriske udfald, ingen
affektion af fødder eller underben /ses an/.
2. Ødemer omkring anklerne. Ordination # Furix [furosemid].
3. Pt. vil gerne have en blodprøve for urinsur gigt, men jeg ser ingen tegn på
lidelsen hos pt., så den er ikke umiddelbart indiceret. “Hvis hun ikke får den, vil
hendes mand smadre hele klinikken”. Pt. informeres grundigt om risikoen for at
få for meget medicin, hvis man tager blodprøver, der ikke er klinisk begrundet,
og som viser falsk positive svar.
4. Gennem mange måneder produktiv morgenhoste. Lungestetoskopi: intet
abnormt. Ingen feber. Har nok lidt bronkitis.
5. Vi taler om pt. tilværelse, der er besværlig, pt. bliver mere og mere usikker.
Vi taler om angst og overgangsalder. Venter på en ny hofte.
6. Hovedpine næsten dagligt. BT. 130/90.
Denne patient er blevet gammel 20 år for tidligt. Hun vil desperat gerne
undersøges, for der må jo være en sygdom, lægerne har overset, som hun
kan få medicin for. Men nej, det er der ikke. En god læge ved godt, om folk
er alvorligt syge eller ej. Denne patient er efter min bedste overbevisning
ikke syg. Jeg vil ikke undersøge hende for noget, jeg er sikker på, at hun
ikke fejler – og risikere at blodprøverne kommer en smule skævt ud. Hver
20. blodprøvesvar er jo falsk positivt. Alverdens biomedicin kan ikke redde
hende. Hun må redde sig selv. Ellers sker det ikke.
Kvinde, 77 år – Smerter m.m.
Smerter i bevægeapparatet. Har brug for noget stærkere smertestillende, Ordina-
tion # tbl. Morfin 10 mg PN.
2. V. mundvig hænger lidt og pt. savler, pt. mener selv, at problemerne er i
modsatte side. Objektivt: Minimal ptose [hængende lammelse] af orbicularis oris
venstre side som efter lille slagtilfælde i tilsvarende motorisk cortex. Nedsat sen-
sibilitet, men stadig god diskriminans for prik. ØVELSE i at løfte den foran spej-
let 10 minutter hver morgen.
3. Har psoriasislignende udslæt på to tæer på h. fod. Vi forsøger med Ordina-
tion # steroidsalve.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Problemer med hud, hjerne og bevægeapparat. Hun er ikke på toppen mere.
Statistisk skal hun snart herfra trods min ihærdige indsats for hende
med biomedicinen. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at vi er skabt til at
blive 100 år i fuld vigør, og at tingene er kørt rigtigt skævt for hende. Men
det er svært at dømme om, og skal jeg overhovedet det?
Kvinde, 67 år – Sår
Ønsker, at vi ser på op. såret. Det ser pænt ud. Der er stadig noget pus. Cont. Di-
cillin. Ordination # dyrkning og resistensbestemmelse. Hjemmesygeplejersken er
bekymret for, om der skulle være en fistel, men jeg ser ingen grund til den be-
kymring.
Hos denne patient er den også gal. Rigtigt mange mennesker bliver hvert
år opereret, og mange af disse operationer redder deres liv akut. Men der
er masser af livskvalitetsnedsættende følger af operationen, og ofte bliver
livet ikke helt som før. De er på vej ned ad bakke, og pludselig står der en
hjemmesygeplejerske og er bekymret for ens sår. Så er man ved at være i
knæ.
Mand, 72 år – Smerter, astma, impotens, halsbrand, maveproblemer,
knæproblemer
1. Smerter i h. side af ryggen igen ligesom for 5 år siden, hvor fysioterapi hjalp.
Pt. vil gerne have dette igen. Ordination # Fysioterapi.
2. Astmaproblemer igen. Ordination # astmamedicin. BT. 100/70 i orden.
3. Nogle problemer med potensen. Han vil vist gerne have Viagra. Jeg synes,
man bør finde ud af, hvad det nøjagtigt er for problemer, han har, for ikke at la-
ve symptombehandling. Pt. vil ringe og tale med en anden læge om det i næste
uge.
4. Har også sure opstød og 5. maveproblemer, 6. knæproblemer etc.
Konkluderende: Det virker, som om pt. trænger til det store serviceeftersyn.
Det er ikke sjovt, når alle organsystemer gør knuder. Det sker, når ens
grundlæggende livsenergi slipper op. Det sker, når man investerer den i
problemer, som man aldrig får løst. Mange mennesker har den vane at
spilde deres livsenergi, indtil de en dag ikke har mere. Så går de til lægen
93

SØREN VENTEGODT
og forventer, at han løser deres problemer, men det sker ikke. Hvis du var
en bil, skulle du udskiftes. Når du er et menneske, må du forny dig fra
grunden eller dø. Jeg tror jo, at det aldrig er for sent at redde sit liv. Men
det lykkes mig ikke altid at få patienten til at tro det samme og handle på
det.
94
Kvinde, 74 år – Bryder sig ikke om læger, beder om præsten
1. Gennem 14 måneder tiltagende smerter fra overfladisk flebit [betændelse i en
vene] uden tegn på infektion på v. ems. Stadig samme billede som beskrevet tid-
ligere. Sover næsten siddende, vi taler om at ligge mere ned for at aflaste vene-
systemet om natten. Hun er meget urolig og anspændt og bryder sig ikke om at
ligge. Ordination # TED strømper og Magnyl [acetylsalicylsyre] x 2 PN.
2. Socialt: Søster er syg af hjerte-kar-sygdom, og hun mistede også mand og
datter pga. hjerte-kar-sygdom for 5 år siden, så hun er lidt bekymret for, hvornår
turen kommer til hende. Bryder sig ikke om læger, så jeg anbefaler, at hun tager
nogle samtaler med præsten, som hun har mere tiltro til.
Jeg finder det relevant for hende at tale med præsten. Præsten taler ofte
godt med de ældre om problemer som angst for døden og den slags. Det er
min vurdering, at der ikke vil gå så frygtelig lang tid, før den indtræffer,
hendes triste og negative livsperspektiv taget i betragtning. Der er ikke
meget, jeg kan gøre for hende med biomedicinen, og hun er ikke åben for
samtale.
Mand, 79 år – Gammel
1. Synet og hørelsen er ikke god mere. Må få tid hos øjenlæge samt ørelæge.
2. Skæl og tør hud i ansigtet. Må bruge hudcreme dagligt i ansigtet og fed
skælshampoo.
3. Er meget svimmel. BT. 160/115. Drikker formodentlig alt for lidt, hvilket
også kan være årsag til urinvejsbetændelse. Hjemmeplejen må gerne se til, at pt.
drikker mindst 2 liter dagligt. Er også noget konfus, muligvis også noget de-
ment. Kan ikke sætte tal på en urskive.
4. Stadig smerter i bevægeapparatet. Cres. Caps. Nobligan 50 mg PN max x 4
ud over fast medicinering x 2.
5. Urinvejsinfektion. Urinprøve i dag blank fraset 2+ for blod.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Demens plager rigtig mange ældre mennesker – og især deres omgivelser.
Demens kan forebygges, og måske også helbredes gennem psykosociale tiltag
som bl.a. Jane Verity fra Australien og Birgitte Clausen, sygeplejerske
og demenskoordinator på Lokalcenter Vejlby, Århus, har vist og forklaret
mig. Ideen er, gennem empatisk kommunikation, at få patienten til igen at
føle sig til nytte i verden. Biomedicinen kan derimod for tiden intet stille
op mod demens.
Sociale problemer forklædt som sygdom
Den første stribe journaler i det efterfølgende handler om mennesker, der
ikke kan hjælpes, fordi deres symptomer mere eller mindre direkte er et
udtryk for sociale vanskeligheder. Min erfaring er, at når disse vanskeligheder
afhjælpes, forsvinder symptomerne som dug for solen. Det kan imidlertid
være meget vanskeligt at komme dertil, specielt hvis patienterne selv
tror, at de er syge og bruger sygdommen som undskyldning for ikke at løse
deres sociale og familiemæssige problemer.
Dårlige undskyldninger er meget almindelige, fordi det kan være svært
at tage ansvar for alle aspekter af vores liv. Fysisk eller psykisk sygdom er
fantastisk som undskyldning, fordi alle mennesker umiddelbart godtager
den. Men som læge kan det være svært at købe den historie, når man oplever,
at patienterne vitterlig intet fysisk fejler. Patienten har angiveligt frygtelig
ondt i ryggen, men kommer fuldstændig ubesværet ind gennem døren,
sætter sig ned og fortæller livagtigt. Og pludselig kommer der et sceneskift,
hvor al ryglidelsen på kommando udfolder sig. Det er svært ikke at
trække på smilebåndet, men til patientens forsvar tjener, at han eller hun
ofte kun delvis er klar over, hvad der foregår. En snak om det kan, hvis patienten
er parat til at forbedre sit liv, gøre underværker.
Her følger en række journaler, der viser problemet fra forskellige synsvinkler.
Pige, 1 år – Altid syg
Ofte syg, næsten konstant siden jan. Voldsomme smerter så hun kaster sig frem
og tilbage ukontaktbar. Objektivt: Noget dårlig sprogudvikling, kan kun få ord,
95

SØREN VENTEGODT
96
noget dårlig psykomotorisk udvikling, går vaklende og falder tit og slår sig. Oto-
skopi: Røde trommehinder bilateralt /Otitis media/ Ordination # Penicillin.
Socialt: Moder går på krisecenter. De har fundet aflastningsfamilie. Situatio-
nen er meget hård for pt., ser det ud til.
Det er så den ekstreme situation, hvor man se sammenhængen mellem fysisk
sygdom og sociale omstændigheder, skåret helt ud i pap. Det er jo sådan,
man lærer det som ung læge: først forstår man de grove tilfælde, og så
langsomt de mere fine og raffinerede. Og til sidst ser man de sammenhænge,
som ingen andre ser, hvis man bliver ved at kigge efter på stadig dybere
og mere underfundige måder.
Pige, 7 år – Datters rygproblemer og fars jobproblemer
7-årig pige kommer sammen med sin far. Hun har ondt i ryggen lavt cervikalt,
hvor der mærkes en fremspringende torntap. Ondt i hoved. Objektivt: Spændin-
ger i de lange rygstrækkere. Far siger, at han ikke har spor overskud til hende,
når han kommer hjem, har store problemer på jobbet, hvor han nok snart bliver
fyret og søger nyt arbejde. Samtale om børns behov. Der er ikke noget, jeg kan
gøre umiddelbart, andet end at tilbyde faderen en samtale mere om bedre tilret-
telæggelse af dagen. Det hjælper dog lidt at strække ryggen for pt.
Følelser, der undertrykkes, går lige i ryggen, både hos børn og voksne.
Men tit er det svært at ændre de voksnes situation. Rygproblemer hos børn
og unge uden direkte traumatisk årsag peger næsten altid tilbage på utilfredsstillende
psykosociale forhold.
Dreng, 13 år – Psykosomatisk mavepine
Gennem et år tiltagende hyppighed af meget svær mavepine, der tvinger pt. til
at knappe bukserne op og lægge sig ned, til det går over. Objektivt: Ingen blod i
afføringen, ingen opkastninger eller appetittab. Mavemusklerne meget ømme og
spændte, specielt på umbillikalt niveau i h. side. Ellers blød, uøm og uden pal-
paple udfyldninger. Mavepinen kan provokeres ved manuel strækning af ma-
vemusklerne. Socialt: Pt.’s far og mor lige blevet separeret. Pt. siger: “Skolen er
dårlig, man lærer ikke noget”, “mor skælder meget ud”, “hun er dum”, når hun
gør det. Han føler det som et pres at være storebror for tre søstre med ansvar for

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
hele hønsegården. Han kan ikke følge med i skolen og har brug for ekstralæs-
ning, som han vil få nogle timer efter ferien efter planen. Faderen føler slet ikke,
at han kan råbe skolen op – det er som en mur. Og det går også ud over drengen
/Psykosomatisk mavepine/ Vi aftaler, at far skal tale situationen igennem med
moderen og komme tilbage med en plan, som vi sammen skal se på til samtale.
Far og mor skal forstå, at deres indbyrdes konflikter går lige i drengens
mave. Det er svært at erkende, for der er ikke noget, vi ønsker os mindre
end at være dårlige forældre, men en skilsmisse behøver altså ikke gå ud
over barnets helbred, selv om det meget ofte er tilfældet. Jeg har set flere
eksempler på, at kvinder, der får det skidt, bliver meget udskældende,
mens mange mænd i den situation har en beklagelig tendens til at trække
sig tilbage og svigte barnet.
Det værste for barnet er nok, at det har behov for at være loyal over for
både far og mor og dermed alt for let ender i en uløselig konfliktsituation.
Dette behov for tosidet loyalitet har en dybdepsykologisk forklaring, idet
de to køn, repræsenteret ved vores forældre, rummes i os. Kvaliteten af vores
fremtidige kærlighedsliv afhænger af, hvor kærligt disse to sider af os
mødes i os selv.
Mand, 26 år – Angiver rygsmerter uden rygproblemer
Kommer og beder om lægeerklæring. Der er absolut ingenting i vejen med ryg-
gen, og smerter kan ikke provokeres på nogen måde. Der er ingen ømhed, spina
intet abnormt, normal bøjelighed fortil og til siderne. Har forsømt sit arbejde i tre
måneder. Kommer nu med papirer, der skulle være udfyldt for længst. Jeg kan
desværre ikke hjælpe ham.
Hvis jeg ikke på nogen måde kan provokere de rygsmerter frem, som pt.
klager over, tror jeg ganske enkelt ikke på dem. Jeg kender rygge, jeg ved,
hvad der gør ondt i dem, og hvad der får det til at gøre ondt. Dertil kommer,
at jeg ofte kan se på folk, når de lyver, hvilket ikke gør det nemmere
at tro på deres historier. Og nogle gange, når motivet for at lyve er klart –
typisk som her sociale problemer på arbejdspladsen, som pt. ikke har kunnet
løse – er det måske bedre at tage tyren ved hornene end at komme ud
97

SØREN VENTEGODT
på det skråplan, som en langtidssygemelding jo ofte er. Så jeg hjælper ham
ikke, han må finde sig et andet arbejde.
98
Kvinde, 29 år – Separation
Kommer for at løse problemerne i forbindelse med separation fra eksmand. Har
to døtre sammen, på 5 og 7 år. Jeg foreslår, at de holder børnene fri af deres ind-
byrdes problemer, og at de laver følgende aftale: at børnene bor hos mor og er
hos far hver anden weekend fra skoletid fredag til skoletid mandag (aflevering
til den anden sv. til skoleslut, når der er fri) og hver onsdag fra skoleslut til sko-
lestart torsdag (aflevering til den anden sv. til skoleslut, når der er fri), og at de
deler alle ferier lige, således at far har den første halvdel af ferien med dem og
mor den sidste del. Denne aftale bør gælde, til børnene er 12 år, hvorefter børne-
ne selv kan bestemme, hvor de vil bo. Det går i øvrigt meget bedre nu, og det
virker, som om pt. er ved at få styr på situationen. Har frafaldet anmeldelsen
mod eksmand for vold. Han havde angiveligt kastet hende halvvejs ned ad en
trappe, fordi han mente, at pt. ville bruge de fælles børn mod ham.
Jeg har ofte hjulpet til med at løse patientens sociale problemer og oplever
ofte, at de symptomer, som patienten kom til mig med – der jo normalt ikke
er de sociale problemer, men fysiske og psykiske lidelser – forsvinder,
når det andet falder på plads. Det er ofte guld værd for patienten, når lægen
tænker i helheder og hjælper patienten med at skabe sig overblik over
hele sin virkelighed.
Kvinde, 30 år – Gravid og ressourceproblemer
1. graviditetsundersøgelse Alt o.k. Urinstiks blank, BT 115/80. Størrelse af uterus
forenelig med 17 uger. Rygestopsnak – ryger 10-20 dagligt. Socialt – gode res-
sourcer i mor og svigermor, mens børnene, som er født for tæt på hinanden i tid,
og de små ressourcer i hjemmet allerede varsler om behov for særlig omsorg ef-
ter partus.
Hun ryger og vil ikke stoppe. Hun har overhovedet ingen ressourcer, så jeg
kan spå, at dette kommer til at gøre ondt på både hende og barnet. Mit notat
i vandrejournalen til jordemoder og andre involverede betyder forhå-

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
bentlig, at der mobiliseres væsentlige ressourcer i form af manpower og
opmærksomhed til hende og barnet – og de andre børn derhjemme.
Kvinde, 33 år – Graviditet og rygning
1. Graviditetsundersøgelse. Sidste mens. 13/2. Termin beregnet 19/11. GU: intet
abnormt. Livmoders størrelse forenelig med 7 uger.
Rygestopsnak – bør ophøre og vil gerne. Lille snak med mand om børn og
temperament. Gode ressourcer. Klamydia— bør tages næste gang, da prøve er
mislykket. OBS: Urinstiks: Spor af blod og protein.
Forskning har påvist, at CO-indholdet i blodet fra rygning giver børnene
små hjerner. Det er synd, at barnet skal sidde på bageste række i skolen, så
jeg gør en del for at få moderen til at holde op med at ryge. Desværre ofte
forgæves, trods min ligefremme forklaring.
Mand, 30 år – Arbejdsløs, ondt i nakken
Bliver svimmel – især ved rygning – har haft meget ondt i nakken, svært ved at
få hovedet ned til brystet. Går arbejdsløs p.t., konen masserer ham, hvor han er
mest spændt. Hun må også i gang med nakken. Vil ikke have Ibuprofen eller
andet. Ordination # Stræk af antagonister [musklerne der bevægelsesmæssigt ba-
lancerer hinanden og spænder kroppen op], der gennemføres med god effekt.
Kan komme igen om 2 uger til ny behandling, hvis problemet ikke er løst til den
tid.
“Arbejdsløshed” dækker tit over et kompleks af problemer, der bl.a. kan
omfatte lavt selvværd, social marginalisering, lavt udviklet funktionsevne,
dårligt helbred og lav livskvalitet. Den langtidsarbejdsløse har ofte ikke bare
brug for et job, men for et helt rehabiliteringsprogram. Imidlertid er det
jo uendelig bekvemt at give sin arbejdsløshed skylden for alle problemerne.
Sandheden er, at et menneske med et højt personligt energiniveau, en
veludviklet livsglæde samt et minimum af retning i livet aldrig ville kunne
gå ledig særlig længe uden at finde noget spændende at lave, løn eller ej.
Lad mig indskyde, at jeg selv har gået ledig som ung. Da jeg var 22 år,
tog jeg en orlov på statens regning og skrev min første bog (“Liv og 22 år”),
som – heldigvis – aldrig blev udgivet. I den periode lærte jeg at skrive, og
99

SØREN VENTEGODT
desuden andre ting, der har været uvurderlige for mig siden. Så jeg fordømmer
ikke den arbejdsløse, jeg opfordrer ham blot, hvis han er lydhør
over for det, til at se på det virkelige problem: lav funktionsevne – og så at
gøre noget ved det. Livsduelighed kan udvikles. Hvis man vil.
100
Mand, 28 år – En narkoman-skuespiller får ikke Rohypnol
Pt. klager over svære problemer med astma, men det virker ikke, som om pt. har
astma. Pt. indkaldes til lungefunktionsundersøgelse ved sygeplejersken. Hvis
der er påviselig astma, skal pt. have 15 mg Prednisolon x 3 i 14 dage efterfulgt af
ny lungefunktionsundersøgelse; hvis det da har hjulpet, sættes pt. på Spirokort
800 my x 2 dagligt.
Pt. beder om Rohypnol, som ikke gives på det foreliggende grundlag.
Denne patient er kendt stofmisbruger og kommer med det ene formål at få
udskrevet Rohypnoler af mig under påskud af at have angstanfald i forbindelse
med sin astma. Astma har han næppe, han har fx aldrig været på
skadestuen med et astmaanfald, men han kan da godt få det almindelige
udredningsprogram. Det var nu ikke, hvad han kom efter, og han ender
med at være stiktosset på mig uden at kunne indrømme, hvor frustrationen
kommer fra. Jeg har gennemskuet ham, men for ikke at tabe ansigt må han
spille spillet til ende.
En ting er, at jeg ikke vil snydes. Men herregud, hvorfor må han ikke få
alle de Rohypnoler, han selv føler, han har brug for? Dette overformynderi
er i modstrid med min personlige filosofi om, at vi er herrer over vores eget
liv og må gøre, hvad vi vil med det, så længe det ikke går ud over andre. Så
her følger jeg igen Sundhedsstyrelsens regulativer imod min egen overbevisning.
Mand, 32 år – Ondt i ryggen
Ondt i ryggen, sygemelding. Ingen fysiske skader på ryggen, alene svære mu-
skelspændinger sv. til lænden. Manipuleres med god effekt. Pt. påstår, han er
uarbejdsdygtig, det kan jeg ikke se. Han sygemeldes dog for husfredens skyld en
uge mere.

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
Denne patient har ondt i ryggen, påstår han, men han fejler efter min mening
ikke noget. Han har nogle muskelspændinger, men ser nu ikke engang
ud til at have særlig ondt. Han går afslappet og helt naturligt og bevæger
sig frit. Nu er muskelspændinger efter min mening heller ikke nogen
sygdom, men noget som stort set alle mennesker har, fordi vi ubevidst
gemmer vores uforløste følelser i musklerne. Specielt ryg- og lændemuskler
er gode at arkivere akutte problemer i. Men denne patient er efter min
vurdering en snydepels, der håber på en langtidssygemelding; den får han
ikke af mig. Almindelig lægepraksis byder mig dog at indrømme ham en
uge til at få det bedre.
Han bliver for resten tosset på mig, fordi jeg ikke bare køber hans påstande
om, hvor ondt han har. Han fortæller mig, at jeg da ikke kan vide,
hvor ondt han har. Men jeg har en anden mening, nemlig at jeg godt ved,
hvor ondt mine patienter har. Jeg ved også, hvor nemt eller svært de har
ved at rumme den smerte, de føler. Jeg mener, at jeg ved meget om mine
patienters subjektive tilstand, selv om jeg naturligvis ikke kan være helt
sikker. Men jeg får min overbevisning om det fra en fornemmelse af, hvad
der foregår inde i andre mennesker. Filosofisk tror jeg i bund og grund ikke,
at vores bevidsthed er privat: vi kan godt fornemme, hvad der sker
med hinanden.
Mand, 46 år – Somatiserede sociale problemer
Pt. er meget dårlig, har ondt i alle knogler, er meget bekymret over, at både søn
på 25 og datter på 21 tager stoffer – især hash og måske stærkere ting – han tæn-
ker på dem hele tiden, og konen har det også meget dårligt, og han ved slet ikke
mere, hvorfor han kom til Danmark. Jeg tilbyder hjemmebesøg for at få klaring
på forholdene og se, hvad vi og kommunen kan tilbyde af hjælp, men pt. kan
vist ikke rigtigt forholde sig til det. Vil drøfte det med kone og børn og vende
tilbage med et ja eller et nej. Objektivt ømme triggerpunkter, ikke umiddelbart
tegn på gigt eller anden sygdom. Jeg tror, at pt. først og fremmest lider af soma-
tiserede sociale problemer. Depression kan også overvejes.
Denne patient så jeg ikke siden. Det er for hårdt at skulle konfrontere alle
problemerne, men der er vist ingen anden vej ud. Alternativet til at tage tyren
ved hornene er de mange års lidelse, som nok venter denne patient.
101

SØREN VENTEGODT
102
Kvinde, 49 år – ”Nedslidthedssyndrom”
Ondt i skulder, nakke og led, mener at være slidt ned af arbejde. Vi taler om
Ordination # røntgen af skulder, nakke mhp. /Obs artrose/ som pt. ønsker ud-
redning for. Objektivt: mere muskler end led afficeret i skulderområdet. Meget
ømme muskler i nakke, trapezius, deltoideus. 2. Sover dårligt om natten pga.
“hedeturene”. Overgangsalder-tegn. 3. Er lidt i krise – på bistand, er sat til arkiv-
arbejde, der forekommer udsigtsløst. Går og spænder. Mener sig syltet. Vi taler
om det.
Skriver røntgenhenvisning:
Der ønskes: Røntgenundersøgelse af skulder bilateralt og nakke cl-c7 obs. –
artrose.
Fordi: Smerter i skulder og nakke, mistanke om artrose, brug for diskrimina-
tion mellem sygdom i knogler/led og muskulatur/bløddele.
Bemærk: Billederne ønskes om muligt beskrevet og udlånt til praksis til gen-
nemsyn her.
Venlig hilsen
Søren Ventegodt, læge
Jeg følger her den gode strategi at vise pt. sine egne røntgenbilleder, der
sammen med røntgenbeskrivelsen (der oftest er uforståelig for patienten)
med lidt held dokumenterer, at der absolut intet er galt med hendes led,
knogler etc. Hvis der ikke er noget galt med kroppen, må der være noget
galt et andet sted. Hvor kunne det mon være? Det er patientens bedste
chance for at vågne op.
Jeg kender godt et “nedslidthedssyndrom”, når jeg møder det. Der er oftest
brug for omfattende rehabilitering, og kernen i problemet er, at patienten
overhovedet ikke ved, hvad hun skal med sit liv. Det problem kan løses,
men ikke uden en langt mere omfattende sygdomserkendelse end patienten
i udgangspunktet er parat til: Hun må erkende, at hun har spillet
totalt fallit med sit liv, at hun er helt galt afmarcheret omkring sine værdier
og livsønsker, og at hun på en måde må starte helt forfra med et få nyt liv.
Kvinde, 57 år – Smerter overalt
Har ondt i hoved, arme og hænder, skulder, ryg, lænd, baller, knæ samt fødder
osv. Objektivt overalt muskelsmerter. Meget anspændt. Anbefales at svømme x 2

4. NÅR BIOMEDICINEN IKKE SLÅR TIL
ugentligt. Det er vigtigt, at pt. bruger kroppen og lærer at slappe af på samme
tid. Tolk og sprogproblemer. Problemet er formodentlig også kulturelt, da hun
ikke kan tale dansk. Panodiler 2 tbl. PN [ved behov] når hun er aktiv. Stærkere
må overvejes. Sprogkursus og integrationsprogram kunne også gavne pt., men
er pga. lav motivation næppe realistisk.
Det er ikke sjovt at leve i Danmark uden at kunne tale sproget. Mange af
udenlandsk herkomst får aldrig lært at tale dansk, og den sociale isolation,
overflødighedsfølelse og ulykkelighed, som dette fører med sig, somatiserer
ofte til uhelbredelige smerteproblematikker.
Mand, 79 år – Ensomhed
Sygebesøg. Han ringer og klager over lufthunger. Ved ankomsten er han helt
upåvirket, har været bange og ensom, siger han, og der er vist ikke flere pust i
Berodualspray. Kunne desuden godt tænke sig noget hostesaft. Beroliges og in-
viteres til at komme igen om 14 dage, hvor vi kan se på det hele. Ordination #
cont. Berudual [ipratropium, fenoterol], en hostesaft.
Tilsyneladende går det jo godt; biomedicinen hjælper de gamle og svage til
at overleve og føre et anstændigt og rimelig symptomfrit liv. Alligevel forfalder
folk, bliver dårligere og dårligere, fungerer ringere og ringere, bliver
gamle, isolerede og ensomme, indtil døden henter dem. Er det naturligt?
Jeg mener, at lige så naturlig som døden er, lige så unaturlig er forfaldet,
ensomheden og den sociale udstødning, dette konstante tab af flyvehøjde,
indtil man slet ikke længere kan slå med vingerne.
Min utilfredshed med biomedicinen går i høj grad på, at den kun sjældent
kan give de kroniske patienter – og dvs. størstedelen af befolkningen
over 45 år – deres sundhed, livsglæde, vitalitet, livsenergi og sociale værdi
tilbage. Jeg vil have en medicin, der udvikler folk og støtter dem i at leve
lange, gode, nyttige liv. Biomedicinen hjælper ofte blot folk til at overleve
de akutte kriser, som et fortsat kronisk forfald medfører. Den har derimod
ikke meget at byde på i forhold til det vestlige menneskes almindelige livsforløb,
med fortsat tab af livskvalitet, sundhed og funktionsevne.
103

5
En lægevidenskab
baseret på bevidstheden
Kvinde, 35 år – Mærk!
Patienten kommer med hold i nakken og mange spændinger i bryst- og inter-
costalmusklerne [musklerne mellem ribbenene]. Vi taler om, at der er en følelse,
som patienten ikke vil mærke.
ØVELSE: Sid 10 minutter dagligt med lukkede øjne og mærk dine følelser.
Lad alle negative og positive følelser være der.
En anden læge ville måske sende denne kvinde til fysioterapi og ordinere
smertestillende medicin, hvis nakkeholdet indebar stærke smerter. Jeg anbefaler
imidlertid kvinden at lytte lidt til sit følelsesliv. Ubearbejdede følelser
– vrede, angst, frustration osv. – sætter sig hyppigt som spændinger i
kroppen. Er det sådan, det hænger sammen for denne kvinde, kan vi måske
sammen få løst hendes plagsomme og formentlig tilbagevendende
problemer uden fysiske eller kemiske indgreb.
Sådan adskiller en bevidsthedsorienteret medicin sig fra biomedicinen.
Biomedicineren griber gerne til piller og fysisk manipulation, mens en bevidsthedsmedicin
ofte vil starte med at henlede patientens opmærksomhed
på de bagvedliggende følelsesmæssige problemer. I vores følelser ligger

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
der en stor kilde til viden om de unikke årsager til vores sygdomme og
sundhed.
I vores samfund overser vi ofte følelsernes betydning. Vi lader fornuften
råde og undertrykker mange af dé smertelige reaktioner på vores ikke helt
perfekte virkelighed, der i bund og grund er naturlige og har brug for
plads. Men følelser, der undertrykkes, gør knuder i os, og mange gange
bliver vi først et symptom kvit, når vi åbner os for de fortrængte følelsesmæssige
smerter.
Kvinde, 20 år – Aborttraume
Livskvalitetssamtale. Pt. kommer med træthed og vedvarende dårligt humør.
”Jeg har det dårligt med min krop og mig selv” – lavt selvværd – fx sætningen
”jeg er værdiløs”. Abort for 6 md. siden, som hun stadig har problemer med.
Græder på briksen, hvor hun holdes i hånd og taler om aborten. Konklusion:
Der er ikke nogen meget nære, fortrolige venner, som hun har tillid til. En følge
af for lavt selvværd hvor hun ved, at når hun bliver set, bliver hun forkastet.
Tidligt problem, hvor pt. har følt sig afvist.
ØVELSE: Problemliste – beskriv dine sociale, psykiske, fysiske, studiemæssige
og seksuelle problemer
hen.
ØVELSE: Beskriv forløbet med aborten fra start til slut, og tag det med her-
PLAN: Mærk, erkend giv slip – de næste 6 md. Ny tid om 14 dage.
40.000 kvinder får abort hvert år, og ofte bliver disse traumer ikke bearbejdet.
De plager derfor kvinderne i mange år efter. Og det er synd, når det er
så relativt enkelt at få problemet ud af verden. I det konkrete tilfælde er
problemet lavt selvværd, som så mange unge mennesker slås med i dag.
Når vi sammen kigger ind bag facaden og ser på selvværdet som det væsentlige
problem, kan hun også se, at hele hendes tilværelse afspejler det
lave selvværd. Aborten sidder som en følelsesmæssig prop i hende, og når
den ryger, åbnes der op for en række følelsesmæssige problemer, der handler
om hendes forhold til de mennesker, der er i hendes liv.
Til hjemmearbejde beder jeg hende beskrive aborten og lave en liste over
alle de problemer, hun har i sit liv. Disse to øvelser håndterer fortiden og
nutiden, og vel gennemført vil hendes livs bagage føles 30 kg lettere. Når
105

SØREN VENTEGODT
hun har konfronteret de smertefulde følelser, vil hun blive langt mere klar
over, hvor hun står i livet, og hun vil kunne slippe mange negative holdninger
til sig selv og andre.
For mig at se er det disse tre trin, der behøves for at rydde op og hele:
først at man mærker de gamle følelsesmæssige smerter igen, dernæst at
man klart erkender, hvad problemet er, og hvor ens liv kørte af sporet, og til
sidst at man giver slip på de negative holdninger til livet, som vi alle sammen
går og samler sammen, når livet går os imod, og vi lider nederlag med
det, vi gerne vil.
En holistisk procesteori
Jeg formulerede disse tre trin – mærk, erkend og giv slip – efter studier af
alternative behandleres terapi. Hvad er det, de alternative terapeuter gør
for deres patienter og klienter? Jo, enten rører de patienterne og hjælper
dem til at mærke de følelser og ”energier”, der er holdt tilbage i deres krop,
fx massage, zoneterapi, rosensessioner, kinesiologi, akupunktur, kraniosakralterapi,
bioenergi, primalterapi, BSDS-massage eller holotropi. Eller
også hjælper de patienterne til at sætte ord på deres følelser og fornemmelser
og støtter dem i at erkende, hvordan deres liv hænger sammen, fx gestaltterapi
og anden psykoterapi, kognitiv terapi, transaktionsanalyse, megen
gruppeterapi m.m. Eller også arbejder de med patienternes tænkning
og bevidsthed og hjælper dem til nye perspektiver og livsfilosofier, som
det sker i fx Body Mirror System Healing, psykosyntese, NLP, filosofisk
rådgivning, eksistentiel samtaleterapi, tankefeltterapi og på livsfilosofiske
kurser som mine egne sommerkurser i “Livsfilosofi der helbreder”. Alternative
behandlere og terapeuter kan med disse tiltag og teknikker hjælpe
patienten til at give slip på hhv. fysiske spændinger, følelsesmæssige
spændinger og spændinger i deres sind.
Jeg brugte mange måneder på at følge de dygtigste terapeuter, jeg kunne
finde, i deres arbejde med deres klienter, og jeg også gik selv i mange slags
terapi. Det viste sig overraskende, at det kun var de patienter, der forstod
at arbejde på alle tre niveauer på samme tid – dvs. arbejde holistisk med
sig selv – der faktisk fik et varigt terapeutisk udbytte af den alternative behandling.
Det var sjældent, at den alternative behandler var opmærksom
106

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
på dette, fordi vi mennesker nu engang er enten fysiske, emotionelle eller
mentale i vores personlighed og elsker at fokusere på det, vi er bedst til. Alternativ
behandling – fx akupunktur – er derfor normalt ikke holistisk behandling
i denne bogs forstand, men kan være det hvis akupunktøren samtidig
hjælper patienten til erkendelse i eksistentielle spørgsmål og dertil
coacher patienten i udvikling af sin egen personlige livsfilosofi.
Min erfaring var også, at patienterne var nemme at narre, så at sige; de
kom alt for let til at tro på behandlernes forsikringer om, at de med netop
denne alternative behandling snart ville få det meget bedre. Faktisk blev de
også ofte meget bedre et stykke tid for så blot at falde tilbage til den oprindelige
sørgelige tilstand, de søgte hjælp for. De blev snydt af det tankevækkende
faktum, at den menneskelige tilstand – også hvad angår oplevelsen
af kroppen – er så uhyre letpåvirkelig, at blot en effektiv gang massage
kan gøre en forpint kronisk rygpatient til “et helt nyt menneske” –
men altså desværre kun i 10 minutter.
Kombinationen af disse tre essentielle trin: “mærk, erkend, giv slip” kalder
jeg holistisk procesteori. ”Holistisk” fordi den trækker på helheden af
krop, følelsesliv og sind. Og ”proces-” fordi den beskriver den proces,
hvorunder den smertebelastning, man tidligere i livet har fortrængt til det
fysiske niveau fra det åndelige ved hjælp af livsløgne og fornægtelser, igen
bliver bevidst og integreret. Gennem den holistiske helbredelsesproces bliver
man altså bevidst om årsagerne til sine sygdomme og lidelser, og i takt
med at man rydder op i fortidens ulykker, forbedres livskvalitet, helse og
funktionsevne.
Lad mig give et eksempel fra klinikken, hvor en kvinde lider af urinvejsinfektioner,
der ustandselig kommer igen, netop som de er overstået, og
må behandles igen og igen – som vi lejlighedsvis ser det hos vores patienter.
Hvad kan dette nu skyldes, set fra en holistisk vinkel, og hvordan skal
det behandles holistisk?
Som små har vi brug for kærlighed; uden kærlighed bliver vi angste og
utrygge. Bliver angsten ubærlig, kan vi flygte fra den ved at ”beslutte”, at
vi ikke er værd at elske. Smerten kan, hjulpet af dette perspektiv, pakkes
sammen og placeres fx i skeletmuskler mellem ribbenene eller i den glatte
muskulatur i bækkenet; det afdækkes netop ofte i terapien, at vi som voks-
107

SØREN VENTEGODT
ne gemmer på angst fra barndommen i bækkenets organer – tarm, blære,
kønsorganer, skeletmuskler etc.
Når angsten sidder gemt i bækkenet, kan den bl.a. svække vores blæreregion
og forårsage gentagne eller kroniske urinvejsinfektioner. For at blive
sådan en kronisk infektion kvit må patienten komme til stede i bækkenet
og mærke angsten igen; gestalten – ”det frosne nu” med den oprindelige
følelsesmæssige smerte – må gribes, og der må sættes ord og bevidsthed på
den. Endelig må patienten give slip på sit gamle synspunkt om ikke at være
værd at elske.
Ikke alene forsvinder blærebetændelsen som følge af denne proces; patienten
får mere selvværd og bliver derved også mere elskelig for sine omgivelser.
Patienten har taget ved lære af sin sygdom; sygdommen er kureret,
og patienten findes nu i en forbedret version.
Den holistiske procesteori lægger altså op til, at der skal arbejdes med
krop, følelser og sind på samme tid. En praktisk løsning er at lade patienten
betjene sig af et team af behandlere, hvor nogle har specialiseret sig i
arbejdet med kroppen, andre i arbejdet med ord og følelser, andre igen
med sind og livsfilosofi. I min klinik møder patienten typisk en kropsterapeut,
en psykoterapeut og mig selv i rollen som holistisk orienteret læge,
der visiterer og leder behandlingen.
Efter min erfaring med dette arbejde tager en livskvalitetsforbedrende
kur typisk omkring seks måneder – nemlig 10-15 individuelle sessioner
med 2 ugers mellemrum mellem hver. Kuren må suppleres med litteraturlæsning,
måske et kursus i livsfilosofi og meget gerne deltagelse i en
“vækstgruppe” ledet af en psykoterapeut. I vækstgruppen går en gruppe
patienter sammen om at støtte hinanden i udviklingsprocessen.
De holistiske behandlingssystemer har, uanset deres praktiske fokus, det
tilfælles, at de arbejder med patienten og ikke med sygdommen. Fokus er
forbedring af livskvaliteten. Det er derfor, vi ofte siger “livskvalitet som
medicin”, når vi skal forklare bevidsthedsmedicinen.
Lad os nu se nærmere på, hvad der sker, når et menneske etablerer de
traumer, som den holistiske procesteori arbejder på at ophæve. Lad os
trække på en klassisk socialpsykologisk teori, kognitiv dissonans (Festinger
1957). Den siger, at mennesker til enhver tid har en mængde kognitioner,
dvs. overbevisninger, holdninger og oplevelser. Disse kognitioner kan væ-
108

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
re mere eller mindre i overensstemmelse med hinanden. Når de er i indbyrdes
konflikt, hvilket Festinger kalder kognitiv dissonans, opleves der et
ubehag. Tag et eksempel. Et lille barn har i udgangspunktet holdningen
”Jeg er værd at elske”. Men hvis barnet oplever at blive straffet hele tiden
af sin far, får barnet oplevelsen ”Jeg ser jeg ikke bliver elsket”.
En sådan dissonans er ubehagelig og man søger derfor at ændre den,
hævder Festinger, så der opstår konsonans (harmoni) mellem kognitionerne.
Hvis barnet ikke kan få faderen til at holde op med afstraffelsen, så
barnet opnår kognitionen ”Jeg oplever at blive elsket”, nødes det i stedet
ændre den kognition, som det har magt over, nemlig holdningen ”Jeg er
værd at elske”. Så den ændrer barnet lige så langsomt til ”Jeg er ikke værd
at elske”. Så er der kognitiv konsonans mellem barnets to kognitioner: ”Jeg
oplever at blive straffet” og ”Det er jo fordi, jeg ikke er er værd at elske”.
Festinger bruger teorien til at forklare hvorfor og hvordan, man ændrer
egne og andres holdninger og værdier (altså kognitioner). Den leverer en
udmærket ramme for de iagttagelser, jeg har gjort i klinikken med både
traumatiserede børn og voksne patienter, der genoplever deres traumatiske
barndom, om end vi senere i bogen skal se, at patienter ofte rummer talrige,
indbyrdes modstridende perspektiver.
Det traumatiske materiale skal blive bevidst, før patienten kan hele og
blive sig selv igen. Denne heling kan først ske, når gestalten – det smertefulde
”frosne nu” – er flyttet fra kroppen, hvor den åbenbart lagres og opbevares,
over i følelsesdimensionen, hvor de gamle smertefulde følelser skal
rummes og mødes, og videre over i sindet som klar erkendelse, der kan få
os til at revurdere vores gamle eksistentielle overlevelsesvalg.
Når vi tidligt i livet kommer så galt af sted og træffer så selvdestruktive
beslutninger, som tilfældet ofte er – jeg er ikke værd at elske, jeg duer ikke
til noget, jeg er umulig, jeg er forkert etc. – tager vi store mængder af livsenergi
fra vores levende helhed og binder denne livskraft i de uafsluttede
gestalter.
Når vi skal være raske igen og have vores livsenergi tilbage, må vi smelte
isklumperne fra fortiden og på den måde retablere informationsforholdene
i kroppen. Vi må have de adskilte “dele” af os, vores fornægtede sider,
til at smelte sammen med vores helhed igen. Det er herved vi heler og
får vores sundhed og livskraft tilbage.
109

SØREN VENTEGODT
“Det frosne nu” er det grundelement, der binder vores livsenergi, og det
kaldes traditionelt en “gestalt” (jeg bruger somme tider ordet holo-gestalt,
når både krop, følelser og sind på samme tid er involveret). Gestalten starter
som en smerte, vi ikke kan bære; næste trin er en livsløgn, der befrier os
fra ansvaret for smerten, og tredje trin er parkeringen af hele gestalten i
den del af kroppen, som kan holde på den (gerne en muskelgruppe eller en
anden organstruktur).
Værktøjer
110
- Åh, vil du ikke godt ... vil du ikke nok gøre mig tam? sagde den.
- Jeg vil gerne, sagde den lille prins ... Hvordan bærer man sig ad…?
- Man skal være meget tålmodig, svarede ræven. Først skal du sætte dig et stykke fra
mig, således, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting ... Men for hver dag
ville du kunne rykke lidt nærmere ..
Saint-Exupéry: Den lille prins
I mange år har jeg ment, at terapeutiske værktøjer var noget pjat. Den gode
terapeut må med Yalom (2002) opfinde en unik behandling til hver patient,
og det eneste, der virkelig kan gøre en forskel, er opmærksomhed, som
Krishnamurti (1992) understregede livet igennem. Alligevel ser det ud til,
at der faktisk er nogle mere konkrete redskaber, som en terapeut i patientens
interesse kan tilegne sig og træne sin beherskelse af.
Når jeg møder en patient, er det første, jeg normalt lægger mærke til,
hvor meget nærhed mellem os patienten tillader. Nogle patienter er gode
til nærhed; de er kommet langt med deres personlige udvikling og er meget
åbne og ærlige både over for sig selv og over for mig. De har tillid til
mig og mine gode intentioner og tager umiddelbart mod min opmærksomhed,
respekt og omsorg, der for mig er de tre grundlæggende, terapeutiske
redskaber, som enhver holistisk læge må mestre, og som enhver behandling
baserer sig på.
Den tillidsfulde patient gør ofte lynhurtige fremskridt, når det lykkes for
behandleren at kombinere disse tre fundamentale kvaliteter på en flydende
og fordomsfri måde, i netop det forhold som patienten har brug for, guidet

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
af behandlerens godhed for – eller måske ligefrem kærlighed til – patienten.
Andre patienter viser ikke den store tillid i mødet; de er følelsesmæssigt
distante, og deres kendemærke er, at de hverken kan give eller tage imod.
Min opmærksomhed gør således ondt på dem, så jeg må være meget forsigtig,
når jeg viser dem opmærksomhed og ser dem. Disse patienter oplever
jeg som alvorligt skadede. Det første behandlingsmål er her retableringen
af deres tillid gennem støtte til at mærke, erkende og give slip på de tillidskrænkende
traumer. De vigtigste værktøjer til dette er berøring, samtale
og deling af livsperspektiv.
Berøring findes i alle intensiteter, fra håndtrykket til omfavnelsen. Samtalen
findes i alle grader af personlighed, fra det helt upersonlige til det
mest intime. Delingen af livsperspektiv går fra at være deling af trivielle
facadesynspunkter til generøse delinger af vores største oplevelser og mest
væsentlige erfaringer. Mennesker, der ikke viser en tillid, kan være ganske
svære at holde af og meget svære at hjælpe.
De mest skadede patienter får jeg slet ikke lov at se i øjnene, når de
kommer første gang; de kan ikke se verden fra noget andet synspunkt end
fra netop det, som de hænger fast i. Jeg får ikke lov til at respektere dem,
for de kan ikke møde mig ved grænsen mellem os, men er enten under eller
over denne grænse. Jeg får heller ikke lov til at røre ved dem, for de kan
ikke tåle nærkontakt med andre. Disse patienter kan godt være normale i
psykiatrisk forstand, men set fra et følelsesmæssigt synspunkt er de rædselsfulde,
og fra et eksistentielt synspunkt er de meget syge: de er trukket
helt tilbage fra livet og fastlåste i en negativ, mental forsvarsposition.
Jeg husker sådan en patient, en 50-årig mand, som jeg oplevede som helt umulig.
Det eneste, jeg kunne få lov til, var at dele hans perspektiv, der handlede om, at
han ville dø. Jeg kunne ikke på nogen måde tale ham fra det. Jeg endte med at
give ham det eneste jeg kunne, nemlig mit møde med ham omkring hvordan
han kom herfra. Intuitivt følte jeg, at det var det eneste rigtige at møde ham der,
så vi diskuterede selvmordsmetoder for at finde lige den metode, der passede
ham bedst. Ganske langsomt kunne jeg så mærke, hvordan hele hans grundind-
stilling vendte: når jeg ikke længere forsøgte at trække ham op af graven, men
accepterede hans selvstændighed og vilje til at dø og samarbejdede med ham om
111

SØREN VENTEGODT
112
at lægge ham i graven, var der en del af ham, der vågnede. Ganske, ganske lang-
somt begyndte han at være den, der kæmpede for at leve, i stedet for at kæmpe
for at dø. Ved sessionens slutning erklærede han, at han ikke længere ønskede at
dø.
Jeg havde et eneste værktøj, jeg kunne bruge her, et eneste strå at klynge
mig til som behandler, og det var at møde ham helt og fuldt og uden modstand,
der hvor han var, i netop hans mentale perspektiv. Og min generøsitet
her satte ham tilsyneladende fri. En halv time efter lo han af sig selv og
sine meningsløse selvmordstanker, og krisen var ovre. Jeg havde brugt mit
sidste og måske vigtigste værktøj, nemlig at se det hele fra hans side, støttet
af min intention om at hjælpe ham.
Den holistiske behandler er ideelt set i stand til at støtte patienten i alle
de processer, der har at gøre med at mærke, erkende og give slip. Målet
med terapien er at hjælpe patienten tilbage i hans eller hendes naturlige tilstand,
hvor patienten giver sig livet i vold og hviler i det.
Det er lægens omsorg, der hjælper patienten til at være så nærværende, at
han eller hun rigtig kan mærke, hvad der gemmer sig i kroppen. Lægens
respekt etablerer patienten i sit eget velafgrænsede rum, der gør ham eller
hende i stand til at forstå sig selv og sit liv. Lægens opmærksomhed gør patienten
i stand til at se sig selv og sit liv fra mange perspektiver og vælge de
allerbedste og mest livsbekræftende synspunkter.
Omsorg, respekt og opmærksomhed hjælper ikke patienten, før denne
kan tage imod det, og det er et spørgsmål om tillid. Tillid gør det muligt for
patienten at tage imod den mest nærende støtte (kaldet “holding”), der får
de dybe og sjælsnære processer til at forløbe.
Holding forudsætter, at patienten lader sig holde, altså overgiver sig og
lade behandleren få den fulde kontrol over situationen. Det er netop den
kontrol, som forældrene naturligt havde, før det fundamentale svigt af tillid
skete. Som historien normalt gik, lod patienten aldrig siden forældrene
eller nogen andre få kontrollen igen. Helingen sker i overgivelsen, hvor patienten
igen kan give slip på alle de måder, han eller hun holder på: kropslige
spændinger, følelsesmæssig afstandtagen og alle de mentale forbehold.
Når patienten giver slip, vender livet tilbage.

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
Først når patienten kan tåle at blive holdt – næsten som en lille, tillidsfuld
baby – kommer oplevelsen af, at der nu er alle de ressourcer til rådighed,
som der behøves for at hele. Disse ressourcer – at blive mødt i respekt
og kærlighed, at blive set, at blive rørt – er netop dem, der manglede i den
oprindelige, traumatiske livssituation. I de lykkelige tilfælde sker det forunderlige,
at evnen til nærhed langsomt, men sikkert genskabes.
Det er virkelig meget bemærkelsesværdigt, at man kan levere forældreskab
med 30, 50 eller 70 års forsinkelse, og at man på den måde kan opveje
et frygtelig traumatisk tab af kærlighed og nærhed i patientens fortid, der
har skadet vedkommende helt op til nutid.
I terapien er der ofte lang vej, før tilliden er tilstrækkelig, og den dybe
heling sker. Nogle af mine patienter har, før de kommer hos mig, allerede
gået mange år i terapi uden at være blevet hjulpet i forhold til deres grundlæggende
problemer. De første 3 måneder kan gå med at aflære unoder og
misforståelser, som patienten har samlet op under denne terapi eller i anden
sammenhæng.
Hvor lang vejen er, ser i høj grad ud til at være et spørgsmål om behandlerens
faglige kompetence, følelsesmæssige generøsitet og intention: Man
kan være uendelig klog, men det hjælper ikke, hvis man ikke kan give. Og
det nytter ikke engang at give, hvis intentionen, man giver med, ikke er
sand og kærlig.
For at være en god holistisk terapeut må man først gennem egenterapi
sikre sig, at man har sine egne følelser til rådighed til mødet med patienten,
og at man har styr på sine egne intentioner. Man må kunne tåle at blive
spejlet af patienten. Man må have styr på klassiske ting som overføringer
og projektioner. Man må som person naturligt være opmærksom, respektfuld
og omsorgsfuld. Dernæst kan man så træne de tre nævnte værktøjer,
der skaber tillid og nærhed. Lad os se lidt nærmere på dem.
1. Berøring
Kærlig berøring er essensen af omsorg og dermed noget af det mest naturlige
og nødvendige for os som børn. De fleste af os får ikke den omsorg, vi
behøver, som børn og er stadig dybt sårede over det. Når man som terapeut
berører sin patient, er man derfor i fare for at åbne nogle af de mest
smertefulde sår og udsætte patienten for mere, end han eller hun kan klare.
113

SØREN VENTEGODT
Hvis vi ikke er opmærksomme og respektfulde og får patientens fulde accept,
bliver det let til et overgreb. På den anden side er der ikke andre veje,
når man skal hele de gamle sår, end at gå tilbage og gennemleve smerten.
Derfor er der ikke noget alternativ til at berøre. Det enkleste og mest naturlige
er således det sværeste for os som terapeuter i klinikken. Det er i berøringen
af vores patient, at vi viser, om vi er vores salt værd som holistiske
læger.
Når patienten skal støttes i at mærke, hvad der er gemt væk i kroppen –
som Marion Rosen, der har udviklet Rosenmetoden, har lært mig – må den
holistiske behandler sætte sine hænder på patienten og støtte det spændte,
blokerede og måske syge område af kroppen. Formålet med berøringen er
at møde patienten sjæl til sjæl, gennem de to kroppe. For at berøringen skal
skabe kontakt med fortrængt materiale, må det være behandlerens oprigtige
intention med berøringen at møde patienten selv, ikke bare patientens
krop. Behandleren er derfor nødt til at vedkende sig kvaliteter som nysgerrighed
over for den anden, glæde ved kontakten, lyst til berøring etc. –
kvaliteter, der paradoksalt nok betragtes som uønskede og uvelkomne i
almindelig lægepraksis. “Når du rører klienten, rører klienten også dig”,
siger Marion Rosen til mig. Det er sandt og gav mig en overgang vanskeligheder,
for det betyder, at terapeutisk berøring korrekt udført i den holistiske
kontekst fører til en kompromisløs og ganske provokerende nærhed.
Når patienten langsomt og med små skridt kommer til stede i et sygt og
blokeret område, vil de fortrængte følelser og problemer, der ofte tilbage i
tidlig barndom er blevet placeret i området, langsomt komme frem til bevidsthedens
overflade. Patienten kommer til stede og møder mig, og gestalten,
der lå gemt i vævet, kommer op til overfladen igen med alle dens
grumme følelser. De fleste gange er denne proces gradvis og stille, men
nogle gange er den eksplosiv. Og så er kunsten ikke at trøste.
Jeg starter ofte min berøring af patienten et rimeligt neutralt sted, på
hænder og knæ; på briksen går jeg ofte videre med at berøre hoved, bryst
og mave, svarende til 3. øje, hjerte/solar plexus og haracenteret.
Når jeg fx holder en patient på panden og en håndsbredde under navlen,
kan denne dobbelte berøring føre til en dyb kontakt, der sætter den holistiske
helingsproces i gang. To slumrende intelligenser, intuitionen i kroppens
og den analytiske intelligens i sindet, kan aktiveres på denne måde,
114

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
og det hjælper virkelig på tempoet i patientens proces, at disse talenter
kommer i brug.
Berøring kombineret med samtale kan på kort tid radikalt ændre patientens
værentilstand. Det er altid forbavsende for patienten, når der kommer
hul igennem, og følelserne kommer tilbage. Ikke altid rart naturligvis, for
patienten finder følelserne nøjagtigt, som de blev efterladt: ofte i ubærlig
smerte. Patienten kan pludselig le og derefter græde som pisket på briksen
– som han eller hun ikke har grædt et halvt liv. Mærketerapien er indgangsdøren.
Uden den er der intet håb om terapeutiske fremskridt, når vi
taler bevidsthedsmedicin.
2. Samtale
Den holistiske samtale har samme formål som den holistiske berøring: kontakt
sjæl til sjæl, denne gang gennem vore to sind. Samtalen har det hele:
krop, følelser og tanker. Der er så meget krop i en stemme, så meget følelse,
så meget fortælling om det menneske, der fører den. Og ordvalget fortæller
sin historie, og tonefaldet, og endelig sætningerne og den meningsmæssige
hensigt, der bærer dem frem. Man kan fristes til at mene, at samtalen
rummer det hele. Hvad skal man mere, når man skal mødes, end at tale inderligt,
åbent, ærligt og nært sammen?
På samme måde som berøringen bliver uendelig vanskelig pga. gamle
omsorgssvigt, bliver samtalen, der burde være noget af det mest naturlige,
til noget af det vanskeligste pga. alle de krænkelser, verbale overgreb og
mentale nederlag vi har lidt gennem vores liv. Samtalen er derfor også en
dør til bevidstgørelse, men mange følelser og begivenheder er så smertefulde
og så godt fortrængt, at de faktisk ikke kan nås gennem samtalen og
hukommelsen.
På samme måde som ved berøring er der vigtige spørgsmål, man kan
stille om samtalen: Hvad foregår deer, når to mennesker taler godt sammen,
og hvad er det ved samtalen, der virkelig forløser og bringer patienten
videre? Hvordan hjælper man et menneske til bevidsthed og afklaring?
Det er min erfaring, at samtalen først får rigtig værdi for patienten, når
denne udtrykker sig selv. Det er, som om ethvert menneske rummer en
meget stor, indre sandhed, og først når der sættes ord på denne, kan den
leves og bruges. Samtalen må understøtte, at patienten finder sit helt eget
115

SØREN VENTEGODT
unikke og originale udtryk, der på en gang er verbalt, følelsesmæssigt og
spirituelt. Vi mener virkelig noget, vi er ikke holdningsløse og ligeglade.
Der er noget, som vi dybest set står for.
At finde dette indhold i livet, at sætte ord på det, vi føler og tænker, så vi
bliver klare – det er det, samtalen kan støtte patienten i. På en måde er enhver
rigtig god samtale som en hvirvel, hvor mening og indhold bliver
trukket ind mod centrum og ned mod sjælens dyb. Og først når badekaret
er tømt, og hvirvlen er blevet helt stille og helt centreret i sit eget centrum,
er processen forbi. Mennesket et blevet afklaret, følelsesmæssigt centreret
og bevidst.
Patienten har “åbnet sit hjerte”, når følelserne vender tilbage, og sind og
krop når igen hinanden. Med åbningen af hjertet og tilbageerobringen af
følelserne åbner døren sig til eksistensens dyb, menneskets helhed – dét
der med et gammelt ord hedder sjælen.
3. Perspektivsætning
Almindeligvis lægger vi måske ikke mærke til, at vores opmærksomhed
skifter kvalitet med det, vi laver og med det sted i os, som vi arbejder ud
fra, men dette er meget vigtigt i den holistiske klinik. Berøring foregår fx
bedst, når lægen er centreret i mave og bækken, i haracenteret, der er vores
centrum for væren og fysisk lyst. Samtalen foregår mest konstruktivt og
naturligt med centrering i hjerte og solar plexus, for hjertet skaber forbundethed,
og solar-plexus skaber klarhed og afgrænsethed.
Når man bliver centreret i sindets center, der traditionelt kaldes det 3.
øje, får man adgang til den kvalitet, jeg kalder skarphed. Det er en skræmmende
kvalitet, der hænger sammen med at træffe bevidste valg. Det vi
kan vælge, når vi er skarpe, er vores filosofiske position, vores perspektiv.
Det viser sig, at de fleste mennesker med tiden arbejder sig væk fra et livsnært
perspektiv, ofte til et meget sælsomt og livsfremmed perspektiv.
Når vi som holistiske læger skal hjælpe vores patienter, er bevidstgørelsen
om livsperspektiv og invitationen til perspektivskifte måske det stærkeste
redskab, vi har. Når vi har patientens tillid, kan vi foretage en rejse
sammen, hvor en lang række alternative livsperspektiver og deres konsekvenser
for vores liv kan udforskes. Det er ofte et chok at opdage, hvilken
afgørende betydning vores personlige livsfilosofi har for vores livskvalitet
116

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
og trivsel. Lykkes det at hjælpe patienten tilbage til vedkommendes naturlige
livsperspektiv, der er i fuld overensstemmelse med livet indeni, bliver
dette menneske ofte rask. I takt med at patienten giver slip på alle sine
mentale anstrengelser og faste synspunkter, vender han eller hun tilbage til
det naturlige livsperspektiv, der udtrykker patientens indre sandhed. Nu
kan patienten endelig opleve den sammenhæng mellem det indre og det
ydre, som de gamle traumer for en stund havde forstyrret. De indre konflikte
og modsætninger opløses, og patienten kan nu, måske for første gang
i sit liv, opleve lykke. Når det lykkes at hjælpe patienten tilbage til at være
fokuseret i sit eget sind, siger vi, at patienten er blevet bevidst. Dette menneske
styrer fra nu af sin egen skæbne. At vælge et livsperspektiv, der
harmonerer med livet i os, er at tage ansvar for livet.
Lad os se et eksempel herpå. Patienten i den følgende case kom til mig
med et ubegribelig grimt ar i underansigtet. Hun ville gerne dø, fordi hun
var så grim, at ingen kunne elske hende, ikke engang hendes egne forældre.
Jeg får hende først til at vælge at leve gennem en dramatisk perspektivsætning,
hvor hun bevidstgøres om valget mellem at leve og at dø, og
hun vælger at leve. Derefter arbejder jeg, med hendes tilladelse, med berøring,
idet jeg først hviler hænderne på hendes gamle, skrækkelige ar, for
derefter at massere arvævet. Hun begynder at græde helt hysterisk, idet
hun spontant vender tilbage til dengang, hun brændte sig. Hun går så meget
ind i det, at hendes læber bliver blå igen, som de blev dengang, og hun
hiver fortvivlet efter vejret på briksen, som om flammerne her og nu forhindrer
hende i at trække vejret.
Kvinde, 20 år
1. livskvalitetssamtale. Pt. har stort ar i ansigtet efter forbrænding som 3-årig. På
briksen arbejdes med spontan regression til episoden med massage af arret, der
heler pænt energimæssigt. Hun græder og genoplever en masse lidelse, der be-
arbejdes. Før dette tales der om at vælge livet i lidelse eller døden i fred. Pt. læg-
ger ansvaret fra sig i karmateori [det er ikke hendes skyld, at tingene er som de
er, det skyldes hendes dårlige karma dvs. følgerne af skadelige handlinger i tid-
ligere liv, der følger hende], som vi taler om. Ny tid om 14 dage.
ØVELSE: Skriv en liste komplet over alle dine problemer i livet. Skiv ½ side
om hvert problem.
117

SØREN VENTEGODT
Jeg berører hende, og hun mærker. Helingsprocessen er i gang. Når patienten
dernæst skal støttes i at erkende, må der sættes ord på de svære følelser,
der kommer frem. Jeg møder hende nu i følelserne. Det er vigtigt, at
lægen kan rumme patienten med alle hendes følelser og kan tillade hende
at udtrykke sig selv og sine følelser i situationen, også selv om det sker
meget barnligt, meget krænket, meget forurettet etc. Alle disse følelser har
ikke noget med mig som læge at gøre, det er fortidige ting, som patienten i
den grad har brug for at tale om og sætte ord på. Det sker i 2. session med
denne patient:
118
2. livskvalitetssamtale. Har lavet sit hjemmearbejde – ca. 10 sider om sine pro-
blemer – vil skrive ind og forbedre til næste gang. Far har krænket hende seksu-
elt, da hun var 16. Måske også før? spørger pt. Har kæreste, men lige nu er de
begge i tvivl, om de skal fortsætte. Hun er meget afhængig af den tryghed og
nærhed, som hun får hos ham. Hun har meget ondt sig selv. Hendes onde mor
har ødelagt hendes liv.
ØVELSE: Skriv en stil om din selvmedlidenhed. Skriv også lidt om din ind-
bildskhed.
Næste gang: Der arbejdes fortsat med ar. Få lavet et portræt, der tydeligt viser
dine ar.
Når patienten skal hjælpes til en mere livsnær og konstruktiv livsfilosofi, er
der brug for, at patienten mødes i sin opfattelse af virkeligheden. Igen kan
man mødes sjæl til sjæl, denne gang gennem sindet, og sammen se på, om
patientens nuværende livsperspektiv er det syn på livet, som hun i bund
og grund har og ønsker at have. Massivt selvudtryk omkring livsforståelse,
gerne skriftligt i form af biografi, fremmer denne proces betydeligt. Behandleren
må kunne rumme selv det mest sorte syn på livet og eksistensen
for at kunne hjælpe patienten til et mere livsnært livsperspektiv. I sessionen
her forberedes det store perspektivskifte, som patienten behøver for at
få sin livsglæde tilbage.
3. livskvalitetssamtale. Har lavet sit hjemmearbejde – ca. 10 A4 sider bl.a. om
selvmedlidenhed.

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
Pt. hed P. før, men var til numerolog og skiftede derefter navn til det nuvæ-
rende. Derved følte hun, at hun kom væk fra det gamle liv. Det var rart. ”Har
næsten ikke set mine forældre et par år – de har ligesom fået ødelagt mig.” siger
hun. Hun græder og vil ikke tage ansvar for sin fortid.
ØVELSE: Skriv fra nutid og bagud om alle de store begivenheder, der har sat
følelser i gang hos dig: hvad skete der, hvad følte du, hvad skete der, hvad følte
du – etc. – og hvad besluttede du i hver situation. Fylder måske 100 sider. 1 time
om dagen. Ny tid om 14 dage.
For at hjælpe patienten til et virkeligt gennembrud til sig selv må hun nu
gå i gang med at rydde ud i alt det, der ligger i vejen for, at hun kan være
sig selv. Det er et stort arbejde, men det er ikke umuligt. Mit job bliver nu
at motivere hende til at levere en vedholdende og væsentlig indsats, muligvis
i et års tid, før hun til sidst og uundgåeligt bryder igennem til sit ægte
selv.
En patient, som vælger sjælens perspektiv, får ofte en oplevelse af en
dybere mening med tilværelsen, en glæde ved at være til og en grundlæggende
ro og væren. Det føles som at komme hjem igen, som at kende sig
selv igen, som at være tilbage ved roret.
Jeg har ikke haft det sådan her før. Jeg har altid været usikker. Jeg har altid ladet
mig trække rundt ved næsen. Nu er det helt anderledes, og det er fandeme mig,
der står ved roret nu. Og så er jeg glad.
Fra Annas case (kap. 14)
Denne oplevelse af at komme på plads i livet udløser en indre revolution,
der frisætter de selvhelbredende kræfter i krop og sind. Personlig udvikling
er en livslang proces, men vejen til sundhed behøver ikke være så
lang. Og på længere sigt udvikles også god livskvalitet og god funktionsevne
– arbejdsmæssigt, socialt, seksuelt etc. Den holistiske medicin er altså
en nøgle til det gode liv i bred forstand og også en nøgle til at hjælpe folk
til at blive nyttige for og sammenhængende med deres omverden. Holistisk
medicin er således også et samfundsnyttigt og bæredygtigt projekt,
der optimerer værdien af det enkelte menneske i forhold til medmennesker,
samfund og økosystem.
119

SØREN VENTEGODT
Det er væsentligt at understrege, at udgangspunktet for bevidsthedsmedicinen
også er menneskets fysiske og psykiske fremtoning, først og fremmest
kroppen, der kan ses som et direkte udtryk for patientens bevidsthed.
Fra mit synspunkt er der lige så meget bevidsthed i krop og følelser, som
der er i hoved og sind. Det er fordi, vores bevidsthed ikke snævert svarer
til sindet og derfor heller ikke bor i hovedet, men netop i vores helhed, der
omslutter alle vore dele.
Det er interessant, at dét patienter har brug for, for at hele spontant, er
kombinationen af opmærksomhed, respekt og omsorg. Og det er interessant,
at netop denne kombination ikke kan gives uden en dyb og oprigtig
kærlighed til den anden. Det, der ligner teknikker og faglig viden for en
ung terapeut, kommer efterhånden – som erfaringen og visdommen vokser
– mere og mere til at ligne oprigtig kærlighed og godhed til hinanden.
Dermed går bevidsthedsmedicinen over i det, jeg kalder social utopi og
som er emnet for kapitel 14.
Den holistiske procesteori betragter jeg som et første skridt på vej til en
bevidsthedsmedicin; der kommer flere skridt senere i bogen. Lad os prøve
at se bevidsthedsmedicinen i sammenligning med biomedicinen. Hvor er
de forskellige?
Biomedicin og bevidsthedsmedicin sammenlignet
Hvor biomedicinen tager udgangspunkt i kroppens biokemi, tager bevidsthedsmedicinen
– den holistiske medicin – udgangspunkt i menneskets
oplevelser og bevidste helhed (holos, gr.: helhed). Hvor biomedicinen
forstår sygdommene som mekaniske fejl på mikroniveau, forstår bevidsthedsmedicinen
sygdommene som forstyrrelser i holdninger, opfattelser og
oplevelser på makroniveau – i organismens helhed. Bevidsthedsmedicinen
tager altså sit udgangspunkt i menneskets helhed, hvor biomedicinen tager
sit udgangspunkt i menneskets allermindste dele, molekylerne.
Det helt forskellige udgangspunkt gør de to former for medicin meget
forskellige; der er tale om to forskellige tankesæt, to forskellige referencerammer
eller medicinske paradigmer.
Nogle af forskellene kan listes således:
120

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
Biomedicin Bevidsthedsmedicin (= holistisk medicin)
Lægen hjælper dig Lægen støtter dig i at hjælpe dig selv
Lægen har ansvaret for, hvordan det går dig Du har ansvaret for, hvordan det går dig
Lægen behandler med medicin og kirurgi Du udvikler dig ved at mærke, forstå og give
slip på negative opfattelser
Udgangspunkt i krop og kompliance Udgangspunkt i bevidsthed og læring
Sygdom er hver mands herre
Sundhed og livskvalitet skabes gennem
personlig udvikling
Fred og ro til at blive rask igen Inspiration til at genfinde skjulte ressourcer
Fokus på livsstil og fysiske faktorer Fokus på livsfilosofi, sjæl, ansvar, kærlighed,
respekt og omsorg
Generne bestemmer, hvor smuk, god og
sand du er
Din grad af indre overensstemmelse bestemmer,
hvor smuk, god og sand du er
Den største og mest påfaldende forskel mellem biomedicinen og bevidsthedsmedicinen
handler om opfattelsen af ressourcer: Ifølge biomedicinen
har du brug for støtte i form af kemiske stoffer, når du er syg eller svækket;
ifølge bevidsthedsmedicinen har du brug for at mobilisere skjulte ressourcer,
når du er syg eller svækket. Det betyder ikke, at en holistisk læge ikke
vil give penicillin til patienten med lungebetændelse, eller at den biomedicinske
læge ikke vil tale med sin patient. Men det betyder en helt forskellig
opfattelse af de ressourcer, der skal hjælpe patienten til at blive mere rask
og bedre fungerende.
En anden meget påfaldende forskel på biomedicinen og bevidsthedsmedicinen
er forholdet til livskvalitet: For biomedicinen er en god livskvalitet
en følge af sundhed, således at patientens livskvalitet forbedres, når lægen
behandler krop eller sind med medicin. For den holistiske læge er forbedringen
af livskvaliteten selve nøglen til mobilisering af de skjulte ressourcer.
For biomedicineren er øget livskvalitet et resultat af forbedret sundhed,
mens for bevidsthedsmedicineren er forbedret sundhed et resultat af
øget livskvalitet.
Ifølge bevidsthedsmedicinen får patienten livskvalitet, når han eller hun
tager ansvar for sit liv. Ifølge biomedicinen får patienten livskvalitet, når
lægen tager ansvar for patienten. Så opfattelsen af patientens ansvar for
121

SØREN VENTEGODT
eget liv og egen sygdom er en anden meget vigtig forskel på biomedicinen
og bevidsthedsmedicinen.
Biomedicin kan altså enkelt defineres som en medicin, der er baseret på
en biokemisk opfattelse af mennesket: vi er kemiske maskiner. Tilsvarende
tager bevidsthedsmedicinen sit udgangspunkt i menneskets bevidsthed: vi
er bevidste væsener, der vælger vores eget liv og dermed langt hen ad vejen
skaber vores egen tilværelse.
Biomedicinens virkelighedsopfattelse er, at alting består af atomer, og at
oplevelser og bevidsthed er en form for biprodukt til de kemiske processer
i hjernen; det er hjernekemien, der træffer alle beslutninger, bevidstheden
er i virkeligheden frygteligt bagefter, men bilder sig bare ind, at den har
betydning. Bevidsthedsmedicinens opfattelse er, at bevidstheden er lige så
virkelig som – men ikke mere virkelig end – stoffet. Bevidsthed er et virkeligt
fænomen, et grundstof om man vil, på samme måde som atomerne er
det. Og vores bevidsthed øver stor indflydelse. Gennem alle vores små og
store, bevidste valg er bevidstheden den væsentligste årsag til det liv, vi
har i dag.
En af de store fordele ved bevidsthedsmedicinen er, at lægen abstrakt set
altid skal gøre det samme, uanset hvad patienten fejler, nemlig at støtte patienten
i at blive mere bevidst, mere hel og mere sig selv. Biomedicinen har
ofte brug for meget teknologitunge udredningsprogrammer og helt eksakte
diagnoser, før en succesrig behandling kan iværksættes. Inden for bevidsthedsmedicinen
er det – med Hippokrates – langt vigtigere hvilket menneske,
der har en sygdom, end hvilken sygdom et menneske har.
Mennesket mellem stof og ånd
For at få gjort bevidsthedsmedicin til en koncist formuleret videnskab, må
der udformes klare teorier, der nøje beskriver mennesket, dets bevidste
helhed, alle dets bestanddele og den måde, disse dele forholder sig til hinanden
og til helheden på.
Lad os med henblik på at honorere strenge disse krav fremsætte den teori,
at mennesket er udspændt mellem ånd og stof. Menneskets sind er
nærmest ånden, mens kroppen og alle dens celler er nærmest stoffet. Følelserne
er det, der binder det hele sammen (Figur 1, næste side).
122

5. EN LÆGEVIDENSKAB BASERET PÅ BEVIDSTHEDEN
Figur 1: Mennesket er spændt ud mellem stof (til venstre) og ånd (til højre). Som det fremgår
af tegningen, er kroppen nærmest stoffet, og sindet er nærmest ånden. Følelser er et
slags bindeled mellem vores krop og vores sind og er derfor placeret midt i diagrammet.
Holistisk Proces Teori
MÆRK: Der sættes følelser på kroppen
ERKEND: Der sættes ord på følelserne
GIV SLIP: Der sættes bevidsthed på ordene
Når mennesket vælger at give slip på sine gamle, livsfjendske beslutninger, udvikles livskvaliteten,
og krop og sind heler. Sygdom skyldes, at smertefulde følelser vha. en livsfornægtende
beslutning fortrænges til krop og underbevidsthed. Sådanne blokeringer svækker kroppen
og gør den svag og måske syg. For at blive rask igen må man derfor:
• mærke ind i de kropsblokeringer, der indeholder smertefulde følelser
• erkende, dvs. sætte ord og bevidsthed på følelserne og deres personalhistoriske årsager,
og
• give slip på de livsbegrænsende beslutninger, man har truffet i smertefulde øjeblikke
gennem livet.
Resultatet af hele processen er en sund, afslappet og livsbekræftende livsfilosofi, der helbreder
krop og sind ved at skabe indre og ydre sammenhæng og mobilisere de selvhelbredende
ressourcer.
123

SØREN VENTEGODT
Følelser er altså kernen i denne holistiske medicin. Det første trin for patienten
er derfor at mærke ind i kroppen hvilke følelser og fornemmelser,
der gemmer sig der. De har ofte med rødder tilbage i den personlige historie
(uafsluttede nu'er, de såkaldte gestalter). Dernæst at sætte ord på følelserne
og forstå. Og endelig at give slip på det livsbegrænsende perspektiv
og finde et nyt perspektiv, der er mere nærende og støttende for livet.
Som vi skal se senere i bogen, er der nogle væsentlige aspekter ved det at
være menneske og arbejde for sit helbred, som den holistiske procesteori
har svært ved at rumme. Dem kommer vi til i kap. 12-14. Men lad os først
se eksempler på alt det, teorien rent faktisk kan bruges til.
124

6
Støtte til personlig udvikling
Lad os nu se på, hvad bevidsthedsmedicinen tilbyder på et helt alment, ikke
traditionelt ”medicinsk” område, nemlig menneskers personlige udvikling.
Det er ikke den biomedicinske læges stærke side, men det siger sig
selv, at en bevidsthedsmedicin skal være umiddelbar relevant her.
Bevidsthedsmedicinen er, uanset hvilket problem patienten søger læge
for, først og fremmest hjælp til patientens personlige udvikling. Den forbedrer
menneskets grundlæggende tilstand over en periode, ofte måneder,
og øver herunder patientens generelle energiniveau og mobiliserer skjulte
ressourcer og selvhelbredende kræfter. Bevidsthedsmedicinen er derfor
velegnet til at afhjælpe kroniske lidelser og eksistentielle problemer.
Det vil ofte være relevant og nødvendigt at supplere bevidsthedsmedicinen
med biomedicin i en sygdoms akutte fase. Dette sker stort set problemfrit,
idet biomedicin og livskvalitet angriber problemet fra hver sin
uafhængige vinkel. Der er imidlertid en fare for, at man biomedicinsk kommer
til at dæmpe patientens symptomer så kraftigt, at man fjerner det, der i
bevidsthedsmedicinen fungerer som patientens incitament og væsentlige
pejlemærker i patientens egne bestræbelser på at forbedre sit liv og sin
sundhedstilstand. Smerter er meningsfulde i den holistiske medicin, fordi
krop og sind igennem dem fortæller patienten noget vigtigt om livets ubalancer.
Den biologiske forståelse af sammenhængen mellem livskvalitet og fysisk
og psykisk sygdom er stadig ufuldstændig. Min personlige opfattelse
er, at forklaringen på den store sammenhæng skal findes i kroppens informationssystemer,
idet vores oplevelser og bevidsthed er kontinuert med

SØREN VENTEGODT
det kollektive informationsfelt, som cellerne bruger til at kommunikere
med. Det er dette informationssystem, der i den sunde krop gør, at alle celler
præcis ved, hvad de skal gøre dér, hvor de er. Sygdom synes at skyldes,
at følelsesmæssige blokeringer i den traumatiske situation ubevidst placeres
i kroppens væv og organer og efterfølgende forstyrrer informationsflowet
mellem cellerne og dermed cellernes og vævenes funktioner. Det må
være dette, der giver fysisk og psykisk sygdom.
For at hele krop og sind på ny må cellerne i krop og hjerne atter bringes
til at kommunikere frit. Dette sker, når blokeringen slippes, som forklaret
af den holistiske procesteori. Helingen sker i takt med, at patienten slipper
de beslutninger, der oprindeligt førte til undertrykkelsen af de smertefulde
følelser.
I takt med at patienten giver slip på mange af de negative og ansvarsødelæggende
beslutninger, bliver livsperspektivet naturligt positivt. Patienten
bliver mere livsglad og nærværende, mere ansvarlig for sit liv, og
krop og sind begynder at hele. En patient, der er parat til at give slip på hele
sit livsfornægtende perspektiv og gør det effektivt og målrettet på en
gang, kan opleve, at en fysisk eller psykisk sygdom – selv kræft eller dårligt
hjerte – heles på forbavsende kort tid. Det er det, vi kender som spontane
remissioner. Andre gange, når der er stor modstand mod processen i
patienten, kan den tage flere år.
Bevidsthedsmedicinen er let at praktisere for lægen og kræver ikke de
store forkundskaber. Indsigt i dens principper og almindelig medmenneskelig
forståelse er nok til at få den til at virke. Det er ikke nogen mirakelkur,
men en måde hvorpå den empatiske læge kan støtte sin patient til –
gennem hårdt og disciplineret arbejde med sig selv – at forbedre sit fremtidige
liv mht. livskvalitet, sundhed og funktionsevne.
Da alle mennesker har masser af traumer, og da traumerne er organiseret
i underbevidstheden med de mindste øverst i bunken, er det normalt, at
patienten på samme tid arbejder med et stort antal traumatiske begivenheder,
der er bearbejdet i forskellige grader. Nogle traumer er klart erkendt,
andre er patienten i gang med at mærke ind i, andre igen findes stadig førbevidste
som spændinger i muskler etc.
I takt med at den indre skraldespand tømmes, bliver patientens generelle
humør og velbefindende bedre, men de stadigt tidligere traumer, der af-
126

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
dækkes, har stadigt mere negativt indhold. Man kan sige, at samtidig med,
at patienten bevæger sig op ad skalaen for selvværd og livskvalitet, bliver
de traumer, patienten kan tage ansvar for, mere og mere smertefulde. Det
er min erfaring, at patientens liv mere og mere minder om en rutschebane,
efterhånden som terapien nærmer sig sin afslutning.
Måske er det sande, naturlige liv en vekslende tilstand, hvor hårde smerter
afløses af store og dybe glæder. Måske gør terapien ikke patienten
smertefri, men levende og i stand til at opleve livet på godt og ondt. Bevidsthedsmedicinenen
sigter på at flytte problemerne fra krop og sind til
eksistens, men livet bliver ikke den romantiske drøm, man kan læse om
uden på hæfter fra Jehovas Vidner. Livet bliver mere en tilværelse i en fortryllet
jungle, fyldt med vidunderlige og farlige ting.
Sund livsstil og god livskvalitet
Forebyggelse er noget af det mest vanskelige, for hvordan i alverden får
man folk til at ændre deres liv, før de har et helbredsproblem, der kan motivere
dem? Der er mange, der har forsøgt med sund fornuft efter et skema,
som meget ligner dette:
• Sund kost
• God brug af kroppen
• Mindre rygning og alkohol
• En mere livsglad livsfilosofi og livspraksis
De sygdomme, der med hjerte-kar-sygdomme og kræft som de store eksempler
ender med at tage livet af de fleste af os vestlige mennesker, hænger,
som nyere forskning har vist, uløseligt sammen med vores måde at leve
på. Det er her relevant at skelne mellem to faktorer, der ofte forveksles:
livskvalitet og livsstil. Livskvalitet er udtryk for, hvordan livet opleves,
mens livsstil er den ydre adfærd, man udviser. Der er ikke noget simpelt
forhold mellem disse to.
Livskvalitetsundersøgelsen af 10.000 danskere, der blev gennemført på
Forskningscenter for Livskvalitet på Rigshopitalet i 1990-94, pegede på, at
for et menneskets sundhed var livskvaliteten statistisk af større betydning
127

SØREN VENTEGODT
end livsstilen (se S. Ventegodt: Livskvalitet i Danmark. Forskningscentrets
Forlag, Kbh. 1995). Livskvalitetsundersøgelsen var dog en tværsnitsundersøgelse,
som ikke udredte de kausale forhold gennem tid. Jeg anbefaler
mine patienter at have styr på både deres livskvalitet og deres livsstil.
Sund kost og god brug af kroppen
“Du er, hvad du spiser”, siger et gammelt ordsprog. Dette er rigtigt i den
forstand, at kroppen er bygget af de molekyler og atomer, som vi får ind
gennem kosten. Derfor er det vigtigt at spise alsidigt og varieret, så kroppen
får alle de forskellige byggesten, den behøver.
En lang række gode, videnskabelige undersøgelser har vist, at effekten
på sygdom ved kostforbedring og diæt er minimal. Peter C. Gøtzsche
(2002) fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, der nok er vores
førende ekspert i videnskabelig dokumentation, skriver om de talrige
forsøg med forandring af patienters diæter, der er gennemført: ”Diæter og
langvarige sengelejer er nyere eksempler på årtiers anvendelse af behandlinger,
vi i dag ved er virkningsløse. Men man troede så meget på dem, at
de blev brugt i lang tid, endda på trods af at der forelå dokumentation fra
randomiserede forsøg om manglende effekt.” Så min konklusion er klar:
Heldigvis er den mad, vi for tiden spiser i Danmark, næsten altid god nok.
En burger, som mange mennesker regner for “usund”, indeholder i sit
brød, kød, salat og dressing al den protein, alt det kulhydrat og fedt og
stort set alle de vitaminer og mineraler, kroppen behøver. Tænk på, at vi i
Danmark for bare 100 år siden levede en hel vinter af kartofler og spegesild.
Dengang kunne det knibe med vitaminer og mineraler. De dage er altså
forbi, og gud ske tak og lov for det!
I dag er det vigtigt, at vi spiser det, vi kan lide, og ikke mere af det end vi
behøver. Det er vigtigt at spise sin gode mad langsomt og omhyggeligt, og
at holde op med at spise, når man er mæt. Denne lille øvelse kan spare patienten
for mange overflødige kilo.
Hvis vi skal være i kaloriemæssig ligevægt, er det nødvendigt, at vi får
rørt os og får brændt de kalorier, vi indtager. Dette sker især under idræt
og motion, sex og arbejde. Idéen om, at vi kan løbe os slanke, er meget udbredt,
men mange overvægtige mennesker, der forsøger at leve efter den,
er ved at løbe livet af sig – og det er ofte forgæves. For den ekstra fysiske
128

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
udfoldelse giver god appetit, der får folk til at spise lidt ekstra. Der er derfor
flere faktorer, der spiller ind, hvis man skal leve sundt – og holde vægten
nede.
God mad er sund og nærende, velsmagende, æstetisk tiltalende og indeholder
meget gerne – det er måske det allervigtigste – et socialt element af,
at man tilbereder og spiser den sammen.
Mindre rygning og alkohol
Det giver sig selv, at rygning ud over et minimum og overdrevet alkoholforbrug
er en belastning for kroppen. Stoffer skal bruges med måde, de
skal tjene livsudfoldelsen og den personlige udvikling, og de skal altid
bruges i respekt for andre. Lad mig benytte lejligheden til at punktere myten
om, at rødvin er gavnligt for sundheden. Der er nemlig en sammenhæng
mellem rødvinsindtag og livskvalitet, der forklarer dette populære
og velkendte fund. Folk, der hygger sig sammen, er mindre syge end folk,
der er alene, og det er især under hyggelige og sociale omstændigheder,
som mennesker med god livskvalitet hyppigt befinder sig i, at folk drikker
rødvin.
Det er imidlertid næppe misbrug af tobak, alkohol eller andre stoffer, der
er det største problem for folkesundheden. Vores undersøgelser viser kun
en relativt beskeden sammenhæng mellem stofforbrug og livskvalitet,
medmindre der er tale om et decideret misbrug. I misbrugssituationen må
man regne med, at man hurtigt kan overbelaste kroppen.
Livsglad livsfilosofi og livspraksis
Det vigtigste for at holde sig sund og rask er, ifølge den holistiske medicin,
at man lever et liv, som ikke belaster kroppen unødigt. Kroppen kan blive
belastet af en lang række ydre faktorer, men det ser ud til, at den alvorligste
belastning kommer indefra, fra vores levevis.
Det er formodentlig blokeringerne nævnt i kapitlets indledning, der fører
til kroniske sygdomme som gigt, demens, kræft, hjerte-kar-sygdomme
og mange andre af de lidelser, vi typisk ser hos ældre. Dette er i overensstemmelse
med, at mennesker, der forbedrer deres livskvalitet og bliver de
indre blokeringer kvit, ser ud til at overleve bedre både ved cancer og dårligt
hjerte.
129

SØREN VENTEGODT
For at forebygge sygdom og forfald må vi altså have en krop med så få
blokeringer som muligt; dette hænger sammen med at udvikle følelsesfuldhed
og en rigtig god livskvalitet. Den gode livskvalitet kommer, når
vores livsforståelse er i dyb overensstemmelse med livet i os, og når vi lever
efter denne forståelse.
Udvikling af den personlige gode livsfilosofi og den konstruktive og
livsbekræftende livspraksis er derfor den vigtigste udfordring for alle
mennesker, der vil forebygge sygdomme og holde sig raske og i vigør livet
ud.
I den forebyggende holistiske lægekonsultation gøres der status over patientens
livsstil og livskvalitet, og vi ser på, hvor skoen trykker, og hvor der
er behov for en forbedring.
130
Kvinde, 55 år – Jeg kan ikke lide min hverdag
Smerter bilateralt omkring skulderbæltet. Meget spændt i skulder/rotator-
coff’er, ryg, nakke, arme og ben. Vi taler lidt om, hvorfor pt. spænder. “Man er jo
i gang hele tiden.” Pt. har brug for at slappe af og være lidt bedre ved sig selv.
Manden siger: “Stop dog, det er derfor, du har så ondt.” “Jeg kan ikke lide min
hverdag” siger pt., og: “kunne man selv vælge, skulle man have 2 års orlov.”
/Muskelspændinger/ Pt. må tage imod tilbud om ORDINATION # massage på
arb.pladsen og ØVELSE tænke over, hvad hun egentlig har brug for, og hvordan
hun får det.
Her er et af de store, udbredte og almindelige problemer – det er ikke sjovt
at stå op om morgenen, man skaber ikke værdi, man giver og får ingenting
i livet. De mennesker, der har dette problem, kan sjældent løse det selv.
Dette skyldes i bund og grund, at patienten ikke tager problemet alvorligt
nok og ikke vil indse, at der er brug for en radikal og omfattende løsning.
Kvinde, 30 år – Tiltagende helbredsproblemer – forebyggelse
Samtale om forebyggelse. Hun har kolde fingre og allergi, er intolerant over for
mange fødevarer, hvor hun reagerer med kløe og nysen. Undervægt pga. for lidt
fødeindtagelse. Objektivt: Undervægtig og benet. Vægt: ca. 50 kg. På briksen kan
pt. mærke, at hun ikke er til stede i maven. Hun har følt sorg og været noget de-
pressiv i den senere tid. Hun har svære spændinger i mavemusklerne og i ryg-

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
gen, ligesom hun ”ikke er hjemme” i den nederste del under solar plexus. Hun
er bevidst om situationen og vil meget gerne hjælpes fri af det, hun hænger i, og
komme videre.
PLAN:
1. Mærke: Hun henvises til Rosensessioner [terapiform hvor patient mærker
ind i sig selv, støttet af en terapeut der er trænet i at lokalisere de spændte områ-
der i kroppen] x 6 hver 14 dag.
2. Erkende: Om 3 måneder må hun gå i samtaleterapi for at få sat ord på følel-
serne, forstå tingene rigtigt og give slip på negative beslutninger.
3. Derefter til mig igen for at give slip.
Dårlig trivsel er ofte svær for patienten at forholde sig til; erkendelsen af, at
tingene går i en forkert retning, er en god anledning til at påbegynde et
personligt udviklingsforløb. Bevidsthedsmedicinenen giver et næsten ideelt
koncept for forebyggelse.
Dit barns trivsel
“Når barnet er umuligt for dig, er du også umulig for barnet.” En række
nye undersøgelser viser, at omkring hvert fjerde barn i Danmark ikke trives.
En af de danskere, der grundigst har kortlagt dette område, er professor
emeritus Per Schultz Jørgensen. Det er meget triste og sørgelige statistikker,
og endnu mere trist er det, at tallene ikke ser ud til at ændre sig,
selvom der i de senere år har været stigende opmærksomhed på problemet.
Børns manglende trivsel giver sig ofte udslag i diffuse symptomer som
hyppig mavepine, søvnproblemer, mangel på renlighed, uro i skolen,
mobning, indlærings- og koncentrationsproblemer osv. Forældrene kan
opleve børnene som helt umulige og helt uimodtagelige for sund fornuft
og ethvert rimeligt forsøg på opdragelse. Lægen kommer ofte til kort over
for symptomerne med biomedicinen. Vi kan generelt ikke lide at give
symptomdæmpende medicin til børn; der findes heller ikke megen viden
om konsekvenserne af dette på længere sigt.
131

SØREN VENTEGODT
Barnet er familiens termometer
Det er en stor fordel at kunne anlægge et helhedsorienteret perspektiv på
barnet: når man ser på hele familien og ikke bare på barnet, kan man ofte
forstå, hvad der er galt.
Som regel har børnene meget mindre at skulle have sagt i familien end
forældrene. Det er således ofte forældrene, der sætter dagsordenen og bestemmer,
hvordan tingene fungerer derhjemme og omkring barnet. Derfor
er det også oftest forældrene, der er noget galt med, når børnene er umulige.
Børnene fungerer ganske enkelt som familiens termometer. Når børnene
er syge eller ikke trives, skyldes det ofte, at forældrene i virkeligheden
heller ikke trives og ikke rigtig kan finde ud af det med sig selv, med hinanden
og med børnene.
Børn samarbejder
Det er en naturlig reaktion at give de umulige børn skylden for deres umulighed.
Men børn vil, som Jesper Juul så fremragende har beskrevet det i
sin bog “Dit kompetente barn”, gerne samarbejde, og de vil gøre alt, hvad
de kan, for at blive elsket af deres forældre. Men børn har deres behov, som
de er nødt til at slås for at få opfyldt, også selv om det kommer forældrene
på tværs. Først og fremmest drejer det sig om disse tre:
• Behovet for opmærksomhed: at blive set og forstået
• Behovet for respekt: at blive mødt og anerkendt som et selvstændigt levende
væsen
• Behov for kærlighed: omsorg, kærlig berøring og kærlige ord.
I stedet får de ofte skældud, bliver mødt af følelsesmæssig kulde eller de
bliver måske ligefrem straffet med villet ligegyldighed eller andet af deres
frustrerede forældre.
Når forældre og barn har det godt sammen, er barnet kilden til den største
glæde i verden. Mange moderne forældre værdsætter deres børn, de er
meget opmærksomme på deres børn og meget bevidste om relationen, men
alligevel overser de ofte en række alvorlige ubalancer. Barnet kan kvæles i
for meget omsorg og beskyttelse, eller det kan blive en total primadonna af
for meget opmærksomhed eller opmærksomhed af en neurotisk og forgu-
132

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
dende kvalitet. Måske bliver barnet dominerende af alt for meget misforstået
respekt for grænser og selvstændighed. Mere almindeligt er det dog,
at børnene forsømmes, overses, krænkes og fordømmes.
Det er ikke let at være barn, men det er så sandelig heller ikke let at være
forældre. En god holistisk kur for barnet er derfor støtte til forældrene i at
være gode forældre med forståelse for deres børns behov. Projektet handler
ikke om barnet, men om forældrene og deres omgang med det. Når barnet
er umuligt for dem, er de også umulige for barnet.
Da de er de voksne, må de også tage ansvar og lade være med at være
umulige for barnet. Og pludselig vil barnet begynde at trives og, hvis det
er sygt, at bedres. Og snart vil det blomstre og være en glæde for forældrene,
som de aldrig havde troet det muligt.
Dreng, 1 år – Omsorgssvigt
1 års undersøgelse, vaccination. Virker lidt forsømt. Moderen har også et andet
lille barn i pleje, der er tilbage i udvikling, som hun ofte prioriterer. Der er tyde-
lig jalousi og opmærksomhedskrav, der udløser skældud. Ører intet abnormt.
Snak om det. Anbefalet læsning: Jesper Juul: ”Dit kompetente barn”.
Det piner mig at se så mange små børn blive mishandlet i Danmark. Fysisk
vold er forbudt, men omsorgssvigt og overgreb på alle andre måder er tilladt.
Og mødrene ved ikke engang, hvad de gør, når de skælder et et år
gammelt barn ud. Forældrenes kritik opleves af barnet, som var det Gud
selv, der fortalte dem, at de ikke er, som de skal være. Børnene krøller sig
sammen under slagene, der er lige så slemme som havde de været fysiske –
ja, måske værre. Jeg forsømmer ingen lejlighed til at undervise forældre i
børns behov for omsorg, opmærksomhed og respekt. Men forældre, der
selv er blevet svigtet, må for at kunne opføre sig bedre over for egne børn
nødvendigvis gøre op med egne svigt og gamle sår. Det er så smertefuldt.
Derfor går jeg langsomt frem med dem. En god bog, som de kan tage i små
bidder i takt med, at de kan tage det ind, er en god idé.
Dreng, 3 år – Urolig
3 års undersøgelse – god udvikling, han er vældig fin motorisk, men mindre god
sprogligt, hvor han ikke kan/vil gentage stavelser. Ikke så kooperativ ved syns-
133

SØREN VENTEGODT
134
test, som må gennemføres ved senere undersøgelse. Lidt problemer i dagpleje,
hvor dagplejemor finder ham lidt for urolig. Her ødelægger han briksens papir.
Måske har han behov for at blive mødt ved grænsen [dvs. i balanceret kontakt
med mor, når hun er over grænsen, domineres sønnen] mere end moder gør pt.
Lille snak om dette. Vaccination.
En 3-årig dreng, der handler i protest, er blevet dårligt behandlet. Han er
blevet tromlet i stedet for mødt. Og han slås for sit liv, alle steder og også
hos mig. Jeg bliver ikke sur på ham. Tværtimod – jeg synes, det er flot, at
han kæmper. Jeg får en høne at plukke med moderen, som jeg diskret vender
problemet og dets mulige årsager med.
Hvis hun laver om på det og møder ham ved grænsen, vil deres liv
sammen forvandles fuldstændigt, til sjov og leg i stedet for krig og ballade,
til glæde for dem begge i årene, der kommer. Tænk, hvor meget forskel,
der kommer af sådan en lille ændring fra at slås med ungen – til at vise respekt
for ham!
Pige, 5 år – Problemer omkring respekt
5 års undersøgelse – udvikling god, men der er nok nogle problemer med det at
blive respekteret. Har meget brug for at passe på sig selv. Vil ikke vaccineres, og
jeg vil ikke forcere det. Må komme igen om 3 md. til dif-te 4. Socialt: Virker i dag
genert og hæmmet. Obs. det virker, som om faderen kommer til at krænke pt.s.
grænser. Siger direkte, at han må sætte hende på plads hele tiden. Han ser hende
som umulig og har nogle problemer med opdragelsen af hende. Det går bedre
med ham og sønnen. Samtale om børns behov: omsorg, opmærksomhed, re-
spekt. Jeg er ikke sikker på, at han forstod det. De kommer igen om 3 md. til nyt
vaccinationsforsøg af pt. Det er en god lejlighed til at tage emnet op igen.
Jeg taler med faderen om pigens behov; det er ikke så nemt at se på, at en
far mishandler sin datter, fordi han ganske enkelt ikke ved, hvad omsorg
og respekt er. Mit job er ikke at blive emotionel og fordømmende, men at
forblive neutral og hjælpsom. Den mangel på selvrespekt hos faderen, som
det dybest set handler om, er en folkesygdom, som alle med alvorligt omsorgssvigt
render rundt med, efter mine tal gælder det omkring hver fjerde
dansker.

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
Så faderen har brug for min respekt, ikke min despekt. For at bryde den
sociale arv må jeg få ham til at forstå, hvad der foregår. Gør han det, vil en
lang og svær proces blive sat i gang hos ham, hvor han gradvist tager ansvar
for al den smerte, der er i ham fra gammel tid, og som det at have et
lille barn ustandseligt minder ham om. Alternativet er, at han bliver ved at
lade sine frustrationer gå ud over barnet og blive vred og irriteret på hende
i stedet for at tage ansvaret for smerterne i sig selv. Barnet får skylden for
det ubehag, han føler (= det ubehag han følte, da han selv var barn), og det
kan hun ikke trives med.
Pige, 3 år – Bange for dyr (araknofobi)
Gennem et år tiltagende bange for små dyr – nu skriger hun og bliver helt hyste-
risk, så snart hun ser et lille dyr – siger selv, at hun er mest bange for edderkop-
per. Fader og moder slår straks alle de små dyr ihjel, de kan finde, og har udru-
stet pigen med en fluesmækker, så hun selv kan forsvare sig. Faderen, der kom-
mer med pt., siger også, at han ikke rigtig kan nænne, at pt. bliver så bange. Jeg
spørger faderen, om det er o.k., at hans datter bliver bange – og det bliver vi så
enige om, at det er: hun må gerne have de følelser, hun har. Så må han jo bare
holde om hende og støtte hende, så godt han kan imens. Jeg fanger et lille dyr
udenfor og viser pt. det, mens far holder om hende, og så bliver hun ikke bange.
Det ser ud, som om mønsteret er brudt. De må komme igen, hvis problemet fort-
sætter.
Det er for mig stor lægekunst, om end det er uhyre enkelt: Pigen får ikke
støtte fra faderen, når hun er bange; tværtimod reagerer han uhensigtsmæssigt
– neurotisk – og forstærker dermed pigens angst. Fra mit perspektiv
ikke bare forstærker han angsten – det er faktisk hans forstyrrelse, der
har gjort pigen bange for dyr til at starte med. Så det er i virkeligheden faderen,
jeg behandler her under dække af, at jeg tager mig af pigen. En vanskeligere,
men på længere sigt mere effektiv strategi ville være at få faderen
til at forstå, at han selv er forstyrret og overbeskyttende.
Dreng, 10 år – Ondt i foden som følge af en “jeg gemmer mig”-holdning
Går på indersiden af foden og har ondt efter idræt – judo og badminton. Som
følge af en ludende – ”jeg gemmer mig”– holdning tippes bækkenet, og knæene
135

SØREN VENTEGODT
136
vendes indad og giver en funktionel platfod. Objektivt: når knæet bøjes ud over
foden, rettes platfoden op, og svangen løftes fra gulvet. Forfodsbuen er affladi-
get. Konklusion: Der er ingen væsentlig anatomisk defekt, problemet er funktio-
nelt. Pt. instrueres i at flytte knæet hen over siden af midtfoden og “gå som en
cowboy”. Socialt: Pt. virker, som om han er påvirket af, at han nu efter eget øn-
ske er flyttet fra mor hen til far og stedmor, som han har et rigtig godt forhold til
(hun kommer med ham). Ser dog stadig sin mor hver anden weekend. Kommer
igen om en måned, hvor vi ser, om der er bedring efter øvelserne.
De sociale og familiemæssige problemer rammer børn og unge hårdt. Forsvaret
er ofte nogle negative livsholdninger, der afspejler sig direkte i den
måde, kroppen bliver brugt på. Og ofte fører forkert brug af kroppen igen
til problemer i bevægeapparatet, som her i fødderne. Sådan et problem er
svært at løse med fodindlæg i skoene. Men når problemet ses i sammenhæng
og forstås helt igennem, er det ikke svært at gøre noget ved.
Kvinde, 39 år – At sætte grænser for sig selv, ikke for barnet
1. Betændelse især ved v. achillessene. Objektivt: lidt rødme omkring huden, lig-
ner streptokokinfektion. Ordination # Fucidin creme x 3 dagligt som haves + sæ-
bevand lejlighedsvis.
2. Problemet med at sætte grænser i forhold til sin dominerende datter er me-
get bedre nu, hvor mor sætter grænser for sig selv.
Pt. kommer med en lille fysisk ting som anledning, og vi taler om, hvordan
hun kan blive en bedre mor for sin datter ved at sætte grænser for sig selv –
blive på eget område – i stedet for at sætte grænser for datteren – at hoppe
over i hende og forsøge at løse problemerne ved at undertrykke hende. Enten
kan man støtte datteren i at anvende sin intelligens og sit ønske om
samarbejde – eller man kan forsøge at konditionere hende, som Pavlov
trænede sine hunde. Det første giver levende, glade og sunde børn, mens
det sidste giver neurotiske børn og senere neurotiske voksne.

Livskvalitet for unge
6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
Hver gang unge menneskers trivsel undersøges, viser det sig, at omkring
hver fjerde ung har alvorlige problemer med trivslen. Det er svært at være
ung, og mange unge har ikke de bedste vilkår: deres opvækst har ikke givet
dem det gode selvbillede, den tro på livet og på verden, som det gode
liv kræver.
Der er grundlæggende to ting galt: Enten er der problemer med selvtilliden
– den unge føler sig fx ikke god nok i skolen, eller det fungerer ikke
med vennerne eller kæresten – eller også er der problemer med selvværdet
– den unge føler sig mindreværdig, umulig, ubrugelig og værdiløs.
Problemer med selvtillid og selvværd finder mange udtryk. Det kan være
selvmordstanker, som ofte kommer, når selvværdet bliver negativt, og
mennesket føler sig i vejen og til besvær: “Jeg fortjener ikke at leve, så gid
jeg var død.”
Det kan være stofmisbrug: “Kun når jeg er høj, har jeg styr på tingene.”
Eller skoletræthed: “Jeg duer ikke til at læse.” I andre tilfælde er det konflikter
med forældrene og andre voksne: “De forstår mig ikke.”
Pige, 14 år – Meget ondt i højre håndled
Stadig meget ondt især i højre håndled. Objektivt: Røntgen viser intet abnormt.
Ledbånd virker lidt for løse. Leddene skurrer lidt. Løsnes. Virker meget spændt i
overarme, skuldre og nakke. Denne spænding kan forklare problemerne med
smerter i håndleddene. Vi taler om, at pt. er en meget pæn pige, der går og
spænder i sine forsøg på at holde sig selv på plads og gøre, som det forventes af
hende. ØVELSE: Vær mere fri, fræk og glad. Kan komme igen om en måned.
Unge mennesker har ikke en stiv personlighed og kan derfor meget hurtigt
lave tilpasninger, når de indser en sammenhæng. Hånden gør ondt. Hvorfor
gør den det? Jo, fordi hun spænder. Hvorfor gør hun det? Fordi hun
prøver at være så pæn og rigtig i stedet for at være sig selv, fræk, glad og
fri. En enkelt samtale, der giver hende indsigt i sammenhængen, løser problemet.
137

SØREN VENTEGODT
Selvtillid og selvværd kan udvikles
Det unge menneske, der har problemer, kan ofte hjælpes meget betydeligt
på kort tid, når fokus er deres personlige udvikling. Den unge har et utroligt
potentiale for livskvalitetsforbedring, fordi hans eller hendes ego endnu
ikke er så fast og færdigudviklet, at det forhindrer et skift i livsfilosofi.
Hvis man kan blive enig om en måde at gå frem på, kan den unge arbejde
intenst med problemerne, når de er akutte, og derefter fortsætte i lang
tid med mindre intensitet for at holde udviklingen i gang. Det er fornuftigt
at lave en aftale for forløbet med fx 3, 6 eller 10 samtaler.
138
Kvinde, 15 år – livskrise
Livskvalitetssamtale 1. Har ikke gået i skole i et år; hun ligger bare på sengen og
sover hver dag. Bor med veninde. Hendes mor har smidt hende ud og siger, at
hun har solgt hendes seng.
Hun har klaret sig godt i folkeskolen med topkarakterer, men problemerne
startede, da hendes mor flyttede hende på privatskole. Siden uvenner med mor.
Vil gerne tilbage på den oprindelige skole, men klassen er fyldt op.
Hun har det ikke godt med sig selv: maven er for tyk, ørerne skal rykkes, for
store lægmuskler, knyster på begge fødder, æblekinder, bumser, spaltet hår.
Gode ting: Små fødder, kvindefingre, hun er kvik og lille og har pæne øjne.
Objektivt: Hun er ved at blive for tidligt voksen, hun må tilbage i skolen og
ungdomslivet, hvis det kan lade sig gøre. Problem er hendes stolthed, der gør, at
hun ikke kan indordne sig som barn og elev /livskrise/. Løsning:
ØVELSE: at træne ydmyghed ved i hver situation, hvor hun er fristet til at re-
agere stolt at afstå fra dette.
Livskvalitetssamtale 2. Siden sidst: Stor forbedring, idet hun nu er indstillet på at
gå tilbage i skolen, bestå sin eksamen, tage 10. klasse og være ung under uddan-
nelse igen. Hendes livsretning er rettet op, så hun nu igen er glad og på rette vej.
Har tænkt over det, vi talte om – vil gerne være både barn og voksen. Har fået en
kæreste.
Har fået masser af energi og gåpåmod. Hun står fx tidligt op og rydder op.
Hun får bøgerne til eksamen i morgen og må lægge en læseplan. Hun har en
voksen veninde, som hjælper hende. Må finde et stille sted at læse, fx biblioteket.
Har disciplin til at gennemføre det.

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
Kan komme igen om 14 dage, så vi sikrer, at det går, som det skal.
Livskvalitetssamtale 3. Har været til 3 eksaminer, og det er gået godt. Skal op til
mundtligt nu. Ser rigtig godt ud. Og er glad. Starter i 10. efter sommerferien.
Veninden har hjulpet pt. så godt. Pt. siger, at hun blev godt hjulpet af mig til at
få et andet livssyn. Kan komme igen om 6 md. til ”kontrol”. /Afsluttes/.
Denne unge piges liv var kørt fuldstændig af sporet, og det kunne hun også
godt selv se. Hendes problem var, at hun ikke respekterede voksne. Hun
valgte imidlertid at respektere mig; hun tog imod min hjælp med udstrakt
hånd og tog ansvaret for sit liv. Hun accepterede at øve sig på at være ydmyg
og ikke stolt, og rettede sit liv op. Det kunne være gået rigtig galt for
hende, for hun var rigtig langt ude. Det er flot gjort af hende at æde sin
stolthed, der dækkede over manglende selvværd.
Pige, 14 år – Psykosomatisk mavepine
1. konsultation. Klager over mavepine, der er så slem, at hun indimellem næsten
ikke kan røre sig. Det forværres i forbindelse med mens. For et par uger siden
gjorde det ondt i maven en hel uge. Ofte gør det også ondt om morgenen før
skole. Får tid til udredning. Obs. mononukleose.
2. konsultation. Siden forældrenes skilsmisse for 2 ½ år siden kronisk mave-
pine med næsten daglige anfald. Mest ondt om eftermiddagen kl. 16-17, igen om
aftenen. Næsten dagligt ondt om morgenen før skoletid. Nogle gange rigtig
ondt, så hun skriger og hyler. Må lyne op. Gennem 14 dage nu også diarre, 4-5-6
afføringer dagligt. Ingen blod og pus, men slim i afføringen. Ondt både sv. til so-
lar plexus og over symfysen. Gynækologisk: Ved ikke, om hun har udflåd. 28/4-
5, næste mens om 7 dage. Somme tider mavesmerter ved samleje, som må af-
brydes. GU ikke udført, da pt. er under 15. Henvisning til gynækolog. Blodprø-
ver. Evt. må hun udredes obs. colitis ulcerosa/nervøs tyktarm på sygehus; der
tages stilling efter blodprøvesvar. Samtale med moderen, der er utilfreds med
pt.s forhold til kæresten, som hun går for højt op i. Pt. må ikke komme på samme
skole som ham. Pt. føler sig presset af sin mor, der ønsker at stramme op på pt.s
skolegang.
139

SØREN VENTEGODT
Jeg ser så tydeligt disse spændinger, der hænger i luften, når moderen ikke
accepterer hende og hendes liv, hendes frigørelse, hendes kæreste, hendes
seksualitet osv.
Moderens manglende accept af sig selv og alle de problemer, moderen
har i sin egen tilværelse, fører hun direkte over på datteren, der endnu ikke
er blevet så fri, at hun kan undgå at lide under det.
Min opgave er at få min unge patient til at tage udgangspunkt i sig selv
og sine egne behov og være 100% selvisk og på den måde bryde moderens
magt over hende. Når det er datteren, jeg hjælper, må jeg være helt og holdent
på hendes parti.
Det store er, at begge kan være helt selviske og alligevel være generøst
gode over for hinanden. Jeg frustreres i den konkrete situation over, at situationen
er låst, fordi moderen ikke er parat til at give slip på datteren.
Det er, som om hun ikke har noget andet livsindhold end forholdet til datteren,
der imidlertid nok snart vil blive erstattet af en længerevarende pause.
Hvis den unge er psykisk syg
Hvis jeg vurderer, at en ung patient hos mig er psykisk syg, men ikke er til
fare for sig selv og andre, kan vedkommende godt komme i samtalebehandling
med henblik på forbedring af sin livskvalitet. Har den unge meget
svære psykiske problemer, foreslår jeg som regel et samarbejde med en
af de dygtige speciallæger i psykiatri, jeg kender, som er psykodynamisk
orienterede.
Psykiateren henviser jeg til, når jeg vurderer, at patienten er så syg, at
vedkommende er til fare for sig selv eller andre. Psykisk lidelse i øvrigt er
der efter min mening ikke i sig selv grund til at medicinere ved; patienten
har efter min mening brug for sin personlige lidelse for at være oprigtigt
motiveret for den personlige udvikling, der på sigt skal udfri patienten af
sin sygdom. Som jeg skal fortælle mere om nedenfor, er det omkring 20%
af de skizofrene unge, der spontant har helbredt sig selv, når de fylder 35.
Det er vigtigt at samarbejde med denne spontane helingsproces.
Der er efter min erfaring intet i vejen for at arbejde terapeutisk efter de
principper, der skal beskrives senere i bogen, når en patient er psykotisk og
har problemer med realitetstestningen. Man kan i terapien hjælpe patien-
140

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
ten til at møde sin egen indre realitet og retablere forholdet til omverdenen
ud fra denne. Generelt anvender jeg så lidt beroligende og antipsykotisk
medicin som muligt for ikke at forsinke udviklingsprocessen og dermed
lade patienten lide af sin psykiske sygdom unødigt længe. Naturligvis må
man på den anden side ikke anvende så lidt, at pt. bliver indlagt unødigt,
med de skrammer dette giver på selvopfattelsen, eller får skadet sit omdømme
og sociale netværk uopretteligt fx under en mani.
Oftest har det unge menneske dog psykiske problemer af en mildere karakter,
der let kan afhjælpes, når patienten mødes med omsorg og forståelse
og instrueres i hensigtsmæssige øvelser og opgaver.
Kvinde, 18 år – Smerter i benene, der gemmer på angst og sorg
Konsultation 1. Mange smerter i benene gennem 2-3 md., der kommer i anfald x
2 ugentligt. Benene bliver helt følelsesløse, og der er også mange kramper. Ob-
jektivt: meget spændt i begge lår og baller, øm svarende til triggerpunkter i
kroppens nedre halvdel, der masseres, men ingen problemer med triggerpunk-
terne opadtil. Genert, noget tilbageholdende, har problemer, også med fyre, “der
er lige til at åbne og skide i” og med kærligheden. Ny tid til samtale. Har tidlige-
re haft gener fra underlivet med udflåd, kløe og smerter behandlet med Zitro-
max.
Konsultation 2. Samtale: Vi taler om alle de følelser, der gemmer sig i krop-
pen: angstanfald, der for nogle år siden plagede hende og stadig kommer, når
hun skal sove, så hun ikke kan få luft og slet ikke kan være i kroppen og bare må
ud, ”ked-af-det-hed”, fordi hun er ensom, når hun er alene, depression som pla-
gede hende for et års tid siden, følelsen af at være “gold” og følelsesløs nu. Kær-
ligheden er svær, den kan vi tale om næste gang. ØVELSE: Accepter og rum di-
ne følelser: vær i dine følelser, når de er slemme, sæt æggeuret på 15 min. og vær
i din angst så længe; når det ringer, skriver du følelsen på et stykke papir og ta-
ger den med herhen, så vi kan tale om den.
Det er en kunst at få patienten til at se væk fra benene, der smerter, og koncentrere
sig om det væsentlige: livet, der slet ikke er, som det skal være.
Holistisk medicin handler om at arbejde med vores helhed og eksistens –
vores sjæl. I samme øjeblik patienten fatter, at det at blive rask handler om
141

SØREN VENTEGODT
livsperspektiv, og at der en masse at lære af sygdommen, skifter scenen fra
meningsløst helvede til konstruktiv kamp for forståelse og overlevelse.
En patient har længe ønsket sig et nyt perspektiv på et og andet. I konsultationen
kan jeg pludselig få lyst til at give patienten en øvelse. Øvelser
er processer – ofte ganske komplicerede processer – som patienten selv kan
lave hjemme. Erfaringsmæssigt fungerer en øvelse kun, når jeg i situationen,
den er givet i, har fået et følelsesmæssigt GO for den. Inspirationen til
at give patienten den øvelse er min intuitive reaktion på, at patienten er
brudt igennem til et nyt, konstruktivt livsperspektiv. Perspektivskiftet tager
i konsultationen nogle gange kun få minutter og kommer, når en motiveret
patient får den nødvendige støtte.
142
Kvinde, 19 år – eksistentielle problemer, ensomhed
Livskvalitetssamtale 1. 19-årig kvinde med eksistentielle problemer, der viser sig
bl.a. som rygsmerter, nedsat seksuel lyst og kronisk surhed.
Pt. har lidt af spændinger i ryg thorakalt og i nakken i årevis, har desuden gå-
et til psykolog uden at opleve sig hjulpet. Lider af ”morgensurhed, ked-af-det-
hed, tristhed og vrede”, som kommer i ukontrollable udbrud, når pt. provoke-
res. Pt. er kronisk sur og undertrykker generelt sine følelser, også seksuel lyst og
livsglæde. Socialt er pt. uden kæreste og, fornemmer jeg, har kun få nære ven-
ner. Har angiveligt generelt mistillid til andre og har svært ved at åbne op, ikke
mindst over for fyre.
Objektivt: Jeg finder spændinger svarende til de lange rygstrækkere thorakalt,
der er en lille, men meget tydelig låsning i nakken (muskelspændinger af gam-
mel dato). Pt. ånder ikke ned i maven og bækkenet, hvor der ligger mange
spændinger og gamle følelser – vrede, surhed m.m., tror jeg. Er indstillet på at
arbejde med sig selv.
PLAN: SV uge 6 + uge 12 + ved behov, holistisk kropsterapi x 6 hver anden
med start næste uge, Rosensessioner x 6 hver anden med start næste uge igen
(Rosenpædagogen må bestemme rytme og omfang).
Livskvalitetssamtale 2. Pt. har nu været 3-4 gange i kropsterapi og en gang i ro-
sensession. Føler sig lidt gladere. Det kan andre mennesker også se på hende, at
hun er. For 3 uger siden har hun fundet sig en kæreste, og alt i alt går det hende
helt godt. Er dog stadig noget sur i det og bliver ofte sur på kæresten. Har altid

6. STØTTE TIL PERSONLIG UDVIKLING
haft det bedre med drenge end med piger, siger hun og forekommer mig noget
maskulin. En snak om det. Det er tydeligt, at patienten først må gennem en del
surhed og dernæst gennem noget vrede, før hun kan sætte de ord på tingene,
som hun så gerne vil. For tiden forstår hun meget lidt af det, der foregår. Jeg an-
befaler en mandlig Rosenpædagog.
Livskvalitetssamtale 3. Pt. har nu været 4-5 gange i rosensession, føler der et
ubehag, når hun bliver rørt på maven: gå væk! Jeg ser noget mørkt og depressivt
i pt. Vi arbejder med det: ”Far, du er slem” (ved mig). Det gør ondt i pt., der fø-
ler sig stiv, svedig i hænderne, får kuldegysninger og varme. Pt. er pludselig 3-4
år, og det ser ud, som om faderen afviser hendes kærlighed. På briksen arbejdes
med de blokeringer, der ligger på brystkasse og mave. Pt. hænger i ”muren”, der
langsomt bliver tyndere. Jeg får et billede af en jeep, der hænger fast i mudderet,
mere og mere parat til at sætte af sted.
Fortsætter i Rosensessioner, ny tid hos mig om en md.
Denne historie viser, at eksistentielle tilstande som ensomhed og isolation
kan ændres gennem målrettet arbejde med problemerne. Den unge kvinde,
der gør det, gør hurtige fremskridt. Bemærk, at hun allerede efter vores
første samtale går ud og bryder sin sociale isolation og bl.a. finder den kæreste,
hun har savnet.
143

7
Kærlighed og afhængighed
Problemer i sex og samliv
At elske hinanden og leve sammen er en stor kunst. Kahlil Gibran skriver
så smukt om dette i sin bog Profeten:
Når kærligheden kalder jer, følg den
er dens vej end stejl og stenet …
Den tærsker jer for at gøre jer nøgne,
den sigter jer for at rense jer for avner,
den kværner jer til hvidhed,
den ælter jer til I er smidige …
Alt dette skal kærligheden gøre imod jer,
at I må kende hjertets hemmeligheder
og ved dette kendskab
blive en del af livets hjerte
Den utrolige nærhed, vi får med et andet menneske, når vi bliver elskende,
kærester og partnere, vækker det bedste og mest følsomme og sårbare i os
– og provokerer næsten altid samtidig vores dybeste sorger, livssmerte og
angst.

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Nærheden betyder, at vi inviteres til at give os hen – til at være totalt
hengivne og hudløst ærlige – og i denne nærhed må vi være totalt ærlige
over for os selv og den anden. Denne ærlighed er ofte uvant for os, så når
kærligheden for alvor kommer ind i vores liv, er vi ofte nødt til at lære os
selv bedre at kende. Vi er nødt til at være mere ærlige over for os selv.
Det betyder, at kærligheden også giver mange mennesker problemer. Vi
opdager, at vi har svært ved at være så nære med os selv og den anden – så
ærlige og hudløse – som vi kunne være, og som vi så gerne ville være.
At tage ansvaret for egen livssmerte
Fra gammel tid har man beskrevet mennesket som værende i besiddelse af
både et falsk selv og et ægte selv. Denne betragtning er ved første øjekast
sælsom og forunderlig, for den betyder, at vi mange gange ikke er os selv,
at vi ikke er det menneske, vi foregiver at være. Der er en dybde i os, og på
bunden af det dyb findes det ægte selv. På overfladen har vi altså det mere
falske, facaden, som vi viser andre mennesker.
Denne tænkning har givet ophav til en lang række velkendt, talemåder
og udtryk, som de fleste af os genkender meningen af fra vores eget liv: ”at
være i harmoni med sig selv”, ”at blive væk fra sig selv”, ”at miste sig
selv”, ”at elske sig selv”, ”Kend dig selv” etc. Hvordan kan vi elske eller
ikke elske os selv, hvis vi ikke netop havde disse to selv’er?
Spørgsmålet, der rejser sig for et tænksomt menneske, er naturligvis,
hvorfor vi har brug for to selv’er. Hvad er formålet med det?
Ét svar er, at så kan vi blive den, vi er, som Marcus Aurelius siger det,
dvs. så vi har et personligt udviklingsprojekt. Var vi vort rigtige selv fra
starten af, havde vi jo ingen udvikling nødig. Meningen med smerten er at
gøre os opmærksomme på, at vi er gået forkert i vores forsøg på at realisere
vores sande selv.
Et andet, måske dybere svar på spørgsmålet om de to selv’er, handler
om vores tidlige overlevelse og om den livssmerte, der er gemt væk i os.
Mellem det ægte selv, den vi dybest set er, og den mere overfladiske facadeperson,
vi viser andre, er der en afstand, et indre rum, der er fyldt op af
gamle problemer og smertefulde livsbegivenheder, som vi ikke kunne klare,
da vi var små, og som derfor blev fejet ind under gulvtæppet i løbet af
vores opvækst og fortrængt.
145

SØREN VENTEGODT
Dette giver os problemer. Et af de mest alvorlige er, at facaden skaber afstand
til andre mennesker, og at vores konstante længsel efter kærlighed
og nærhed vedvarende byder os at slippe facaden og være mere ærlige,
mere sande og mere naturlig over for hinanden. For i samme øjeblik, der er
et intenst og ægte møde sjæl til sjæl, er facaden faldet, og så kommer dé
problemer, der var gemt væk under facaden, frem til bevidsthedens overflade
igen. Det er derfor, at det er smertefuldt og problematisk for os at
komme andre mennesker nær.
Gud ske lov er der en enkel og simpel løsning på dette problem: Vi kan
projicere smerten. Når vi har et fortrængt problem – en menneskelig fejl, en
livsløgn – især en vi har til fælles med den anden, kan vi i stedet for at tage
ansvaret for vores historiske smerte projicere den ud på den anden. Nu
bliver den anden rigtig slem!
”Du ser splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget,” sagde Jesus
om dette problem. Den store livskunst er at tage ansvar for sin egen
smerte, sine egne fejl og egne mangler og tage læring af alt, hvad der sker,
og især af alt, hvad der gør ondt på os. For vi har alle noget at lære for at
blive mere hele mennesker – for at blive mere os selv. Vi har alle nogle sorte
livsløgne, som vores livskvalitet ville have godt af, at vi gav slip på.
146
Kvinde, 25 år – Brugt og kasseret
Livskvalitetssamtale. Vil gerne skilles fra sin mand og rejse tilbage til Asien, hvor
hun er fra. Vil også gerne gøre sin uddannelse færdig – der er to md. mere. Jeg
råder hende til at blive de to måneder og afslutte forholdet ordentligt. Dele hvad
de har og vende tilbage til sit hjemland i god ro og orden, som en vinder, der har
set verden, og ikke som en ung kvinde, der er blevet dårligt behandlet af sin
danske mand. Ny samtale om 5 uger.
Det er svært at komme til landet som ung kvinde, der bliver brugt seksuelt
og derefter kasseret. Jeg tænker, at der er vigtig læring for kvinden, nemlig
at kærlighed og gensidig respekt er vigtigere end materiel rigdom, og at
man ikke skal sælge sin sjæl og sin krop for økonomisk velstand. At holde
på sin værdighed og at komme hjem med både penge og uddannelse giver
en god forudsætning for fremtiden. At flygte og efterlade alt bag sig er ikke

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
godt. Vores samtale handler om at få værdierne med sig; jeg tror, at den
indsigt, hun fik om dette, radikalt forbedrede hendes situation.
Kvinde, 34 år – Skilsmisse
Konsultation 1. Kommer fortvivlet – det hele rabler – manden vil skilles, de har
et barn på 3 år sammen, og hun har selv to børn, 7 pige og 9 dreng fra tidligere.
Kan ikke huske længere, ikke koncentrere sig, ikke se tv, ikke finde vej, er helt
fra den. Har overvejet at tage sit eget liv, dog ingen konkrete planer, tænker på
børnene. Hvad skal der ske på søndag, hvor hun for første gang i lang tid skal
mødes med manden for at aftale skilsmisse etc.? Manden siger, at hun altid er
sur og negativ og skælder ud, og det er også rigtigt. Vi taler om, at det nok er
bedst at blive skilt, når det slet ikke fungerer, men det er vigtigt at finde en ord-
ning, der fungerer for det fælles barn – og for de andre. Den første mand må og-
så på banen for at hjælpe til med disse. Hun har veninder at tale med. Objektivt:
vurderes ikke alvorligt depressiv, ingen talehastighedsnedsættelse, ingen tidl.
morgenvågnen, lidt appetittab, næppe forsænket stemningsleje. Siger, at det går
bedre efter samtalen. Må lave liste over alle sine problemer. Vi taler om at være
sand mod sig selv og om at tømme sin “indre skraldespand” – men først at se på
og acceptere alt, hvad der er i den. Kan komme igen i næste uge, hvor der læg-
ges plan.
Konsultation 2. Virker meget mindre fortvivlet. Situationen er meget mere afkla-
ret. De er blevet enige om at skilles. Pt. overvejer en rimelig ordning ved skils-
missen, idet de har været gift i 3 år og er flyttet ind i mandens hus. Måske vil
hun kun tage det, som hun selv har bidraget med til huset, af hensyn til deres
fremtid omkring deres fælles barn. Har tænkt over sin indre skraldespand og
medtager liste som følger: Jalousi, had-kærlighed, ensomhed, usikkerhed, øko-
nomi.
ØVELSE 1: Sid i den indre skraldespand – vær der og mærk alt, hvad du fø-
ler. Definer tiden med æggeur: 5 min. første uge, stigende med 5 min. hver uge
til 20 min. dagligt. Skriv alt ned, der skete for dig, mens du sad, når tiden er gået
– specielt negative ting du følte og tænkte på, fx gamle uafsluttede livsbegiven-
heder.
147

SØREN VENTEGODT
148
SKRIVEØVELSE 2: Skriv om det nye liv, du gerne vil have: værdierne det skal
bygges på, hvordan du gerne selv vil være etc. Læg gerne lidt konkrete planer
for at komme videre. Ny tid om 5-6 uger pga. ferien.
Livskriser kradser, og skilsmisser er noget af det værste. Specielt når der er
børn involveret. Imidlertid er det ikke så umuligt, som det kan synes, når
man sidder midt i det. Børnene kan godt klare det, hvis de voksne kan. Og
det svære er, at man har fundet sig i så meget, at man er gået på så mange
kompromiser, og pludselig kan man ikke mere. Den indre skraldespand er
fyldt til randen, NU skal der ryddes op. En rolig, neutral person, der kan
tilføre intelligens og overblik udefra, kan tit være guld værd. Den gode læge
er en sådan person.
Kvinde, 49 år, mand, 55 år – parforholdsproblemer
Livskvalitetssamtale med parret. Han har problemer med kæresten, der somme
tider bliver meget ond. Sammen med partneren trænes han i at sige: ”Av!” ”Nu
er du ond ved mig.” ”Nu gør du ondt på mig”.
Begge forstår godt situationen og accepterer, at de kan øve sig, når de er
sammen. Hun vil gerne drikke sammen med ham, hvilket han systematisk næg-
ter; mange tidligere tilfælde af flugt og druk fra hans side gør dette til et dårligt
projekt.
Kærligheden gør ondt
Måske forstår vi ikke, hvorfor kærligheden gør ondt. Det er, når vi ikke er
klar over, at vi har en masse sår på sjælen, som alle mennesker har det, når
de har overstået den første barndom. Når livet har gjort for ondt, er vi flygtet
fra smerten ved at lyve for os selv og lægge afstand til livet. Måske har
vi besluttet os for, at vi ikke er værd at elske, at vi ikke er rigtig dejlige og
værdifulde, at vi ikke er smukke og attraktive. Alle disse beslutninger og
negative livsholdninger står pludselig i vejen for kærligheden.
De fleste af os har glemt, at livet har gjort ondt, og så undres vi over, at
nærhed kalder på smerte i os, når vi forventer glæde. Men alle mennesker
har det til fælles, at vi rummer gamle smerter, der gør, at vi passer på os
selv – og det ofte så godt, at vi ikke lader nogen komme rigtig tæt på os og
berøre vores inderste.

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Vi bliver lidt reserverede over for hinanden, når der uventet kommer
problemer. Vi undrer os og ser måske ikke, at smerten kommer fra os selv.
Fra en reserveret position kigger vi på den anden og finder tit en masse
fejl, der bekymrer os og måske ligefrem gør os usikre og bange over for den
anden. Så begynder vi at kritisere den anden. Vi kræver, hvad vi synes, vi
har brug for, og nægter at tage det, vi gerne vil være fri for. Og snart efter
begynder vi at kontrollere hinanden med alle mulige kedelige magtspil,
der definitivt ødelægger glæden ved at være sammen.
Kærlighedslivet er døren til det guddommelige
Seksualiteten blomstrer, når vi giver slip og tør være os selv, naturlige, åbne
og levende. Vores seksualitet kan kun udfolde sig frit og frodigt, når vi
er afslappede, tillidsfulde og naturlige sammen. Vi er alle sammen vældig
godt begavede mht. sex, selv om vi mere eller mindre kan have undertrykt
vores seksualitet.
Seksuelle problemer er meget hyppige. I Livskvalitetsundersøgelsen
fandt vi, at hver fjerde har alvorlige problemer med at fungere seksuelt, og
lige så mange har nok mindre problemer. Problemerne kan skyldes rent
biologiske ting, men er langt hyppigere et symptom på, at noget i os og i
vores parforhold ikke helt er, som det skal være. Ofte skyldes problemerne
ubalancer, som let kan rettes med en bedre forståelse.
K 20 – Nymfomani
Vi taler seksualitet: Patienten har altid oplevet klitorisorgasmer, aldrig skedeor-
gasmer. Vi taler om, at hendes seksualitet er maskulin og udadvendt, i stedet for
feminin og indadvendt. Tilsvarende er hendes kæreste meget feminin og følsom.
Det er et stort problem, at hun altid har lyst til sex, for dette gør, at kæresten
føler sig domineret til ikke at have lyst; dette mønster er naturligt, når patienten
aldrig bliver dybt seksuelt tilfredsstillet som følge af sit maskuline mønster.
Hendes mave føles kold over livmoderen, og jeg siger, at jeg smelter isklum-
per i hendes mave, hvilket er en barnlig, men sand måde at udtrykke det på.
Man kan komme et stykke vej med at øve sig i at være naturlige sammen,
og øve sig i at nyde hinanden – i og uden for sengen – uden krav, kontrol
149

SØREN VENTEGODT
og kritik. Men hvis man ikke får set, at de bagvedliggende ting forstyrrer,
til de er forstået og bearbejdet, bliver seksuallivet aldrig optimalt.
Vores kærlighedsliv har et uhyre potentiale – det kan blive vores åbning
til det guddommelige. Vores seksualitet kan være døren til vores livs måske
største og dejligste oplevelser. Men alt for ofte føler mennesker ikke
den store nydelse ved sex. Det bliver en lille, forkølet og lidt træls affære.
Måske ligefrem en pligt, der skal overstås i en fart. Og sådan behøver det
ikke at være.
Omtrent hvert andet par, der bliver gift og lover hinanden evig troskab,
bliver skilt igen. Det første, der ryger, er ofte sexlivet. Fra et moderne perspektiv
er der ikke noget i vejen med at vokse fra hinanden. Problemet er
bare, at vanskelighederne ofte fortsætter ufortrødent med den nye partner.
Når vi begynder at arbejde bevidst og målrettet med kærlighed og sex,
får vi ofte foræret nogle grundlæggende og unikt smukke og glædesfyldte
værktøjer, der kan bringe os videre i vores personlige udvikling som mennesker.
I takt med, at patienten udvikler sin selvrespekt, sin egenomsorg og sit
fokus på sin egen udvikling og trivsel, bliver han eller hun til stadighed
bedre og mere værdifuld også for sin partner – og for sine børn, venner,
arbejdskolleger og alle de andre mennesker i feltet.
150
Kvinde, 28 år – Magtmokke der ikke kan fungere med kæreste
1. livskvalitetssamtale. Patienten lider af kærestemangel og en kronisk følelse af
at være afvist – jeg ville sige, at følelsen er: "Han kan ikke lide mig". Har været
gift, har 2 børn, dreng på 8 og pige på 5 år. Kæresten før ægtemanden knuste
hendes hjerte, da han for anden gang fandt en anden. Hun er "følelse", som skabt
til kærlighed, omsorg og sex, men hun er blokeret i det og kan nu ikke elske.
Hendes far opfattede hende som dum og dejlig. Moderen, som patienten kal-
der manipulerende, fandt hende irriterende. Patienten var psykologisk mor for
sin egen mor, og partner med faderen.
Objektivt: Mange spændinger i ryg og specielt i mave, omkring bækkenet og
inderlårene. Græder når disse spændinger kontaktes. Der er "hul i maven". Pt. er
ikke hjemme i haracentret.
ØVELSE 1: Giv slip på de negative beslutninger: "Jeg duer ikke" og "Jeg er ir-
riterende".

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
ØVELSE 2: Pt. er overvægtig – 10-20 kg – og spiser om aftenen for ikke at
mærke. Så: Sid 10 min. dagligt i dit følelsesmæssige rum og mærk din følelse af
at være svigtet og afvist, krænket, ked af det m.m.
ØVELSE 3: Find flere negative beslutninger i deres præcise formulering og
giv slip på dem.
PLAN: Rosensessioner hver 14. dag, tid hos mig indimellem ved behov.
2. livskvalitetssamtale. Blev såret, da jeg kom for sent til aftalen. Udsatte den til i
morgen, da hun var "fyldt op" fra Rosensessionen i dag. Hendes mor blev altid
irriteret på hende. Siden pt. var 3 år, har hun altid været kontrær, trodsig og på
tværs. Vil i dag ikke vise mig sine notater.
"Jeg duer ikke" er grundproblemet, siger patienten, og: "Jeg er ikke værd at el-
ske". Hun forekommer at være en typisk "magtmokke".
ØVELSE 1. Gør rede for alle dine fordele ved magtbrug.
ØVELSE 2. Lav lister over alle dine magtspil i forhold til kærlighed, sex og
venskab samt arbejde og moderskab.
3. livskvalitetssamtale. Pt. afleverer liste over magtspil i forhold til børn og
mand. Det er tydeligt, at patienten ønsker at bestemme og kontrollere både sin
søn og også sin eksmand, dengang de var sammen. Under samtalen krystallise-
rer forståelsen sig i sætningen "Jeg bestemmer…" i betydningen … alt! Pt. har si-
den hun var 3-4 år været en "sød, varmhjertet og fair tyran" i forhold til alle sine
omgivelser.
ØVELSE 1: Giv slip på sætningen "Jeg bestemmer".
ØVELSE 2: Rum din vrede og andre følelser, og vær en trykkoger til næste
gang. Skal i morgen til Rosensession, hvilket er helt rigtigt, da hun der kan mær-
ke sine følelser støttet af Rosenpædagogens kærlige hænder.
Sådan en beslutning ”Jeg bestemmer”, der ligger og styrer patienten i underbevidstheden,
er en meget alvorlig og destruktiv beslutning, som er
truffet i yderste nød engang i barndommen. Når patienten finder og giver
slip på den, vil hele hendes energi, hele kvaliteten af hendes personlighed
forandre sig radikalt. Det er ubegribeligt og ganske uhyggeligt, at vores
gamle beslutninger har så meget magt over os, at de kan ødelægge samlivet
for os gennem et helt liv. Vi skaber vores liv gennem vores beslutnin-
151

SØREN VENTEGODT
ger. Derfor er det så afgørende vigtigt at være klar over, hvilke beslutninger
man lige her og nu har på arbejde.
152
6. Livskvalitetssamtale. Status: følelse af at være afvist er forsvundet. Følelsen af
at være irriterende er forsvundet. Magtspil forsvundet; pt. er sammen med sine
børn på en helt anden, meget mere omsorgsfuld og kærlig måde. Meget færre
konflikter med børnene. ”I går sprøjtede de vand ud over hele badeværelset, og
jeg blev ikke engang rasende. Før måtte jeg ikke trøste min søn eller komme tæt
på ham, det må jeg gerne nu.” Afsluttes.
Dette problem plager hvert andet moderne menneske: Vi kan ikke få samlivet
til at fungere. Parforholdsproblemer, der ikke kan løses med kærlighed,
søges ofte løst med magt. Det er ikke kønt. Resignation eller brud og
skilsmisser bliver normalt resultatet: underkast dig eller forsvind! Men før
kærligheden endeligt dør ud, kanaliseres den energi, der er tilbage i kærligheden,
ofte over i lange og pinefulde magtkampe.
Magtspillene er oftest grundlagt som tidlige overlevelsesmønstre fra
barndommen. Når patienten giver slip på sine beslutninger om at skulle
være i kontrol og bestemme det hele, kan han eller hun igen indgå i en
varm og nærende kærlighedsrelation.
Magtspil er noget af det mest destruktive for kærligheden; heldigvis er
de fleste patienter villige til at give slip på de sorte magtspil, når de får øje
på dem.
En holistisk gynækologisk undersøgelse
Den gynækologiske undersøgelse er en almindelig undersøgelse i almen
praksis. Når som helst en kvinde klager over ondt i maven, er den praktiserende
læge principielt forpligtet til at foretage en gynækologisk undersøgelse
(GU) fx for at sikre sig at det ikke er en graviditet uden for livmoderen,
en akut underlivsbetændelse, eller noget andet alvorligt og behandlingskrævende,
der har ramt patienten. Patienten placeres oftest i det velkendte,
gynækologiske leje med benene i gaflerne, hvorefter lægen kan inspicere,
eksplorere, tage prøver osv.

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Når jeg taler med kvinder om deres oplevelser i den forbindelse, rapporterer
overraskende mange kvinder at de har følt sig ydmyget og nedværdiget
af den procedure, der normalt følges. De oplever det ofte som krænkende
at blive placeret i stillinger, hvor deres køn er så kraftigt eksponeret,
uden at de har den mindste mulighed for at passe på sig selv. De føler sig
ofte ude af stand til beskytte sig mod en undersøgelse, der kan være ufølsom
og hastig og ikke give plads til dem som levende væsener, men som
alene skal tjene til at gennemføre en fysisk procedure så effektivt som muligt.
Det er bekymrende, at verdens hundredtusindvis af læger og gynækologer
udsætter kvinder for undersøgelser, der i sig selv kan være mere eller
mindre belastende, ja måske ligefrem traumatiserende.
En del af problemet skyldes givetvis tidnød, men en anden vigtig del af
problemet ser ud til at skyldes en misforstået respekt for kvindens seksuelle
grænser, der betyder at lægen føler sig tryggere ved at reducere sin
kvindelige patient til et rent undersøgelsesobjekt. Det er betydeligt nemmere
at undersøge et sæt organer, end det er at forholde sig til et levende
menneske, med følelser af skam og lyst og en seksualitet der nærmest er
livstruende for lægens karriere blot at forholde sig til.
Den blotte mistanke om at lægen kan forgribe sig på kvinden, der er placeret
i en på alle måder sårbar position, får lægen til at forskanse sig bag
sin kliniske facade på en måde, der i sig selv er dehumaniserende og tingsliggørende.
I stedet for at være til stede forsøger lægen ofte nærmest at
undgå at være der, og bliver en undskyldning for sig selv. Derved fremkaldes
paradoksalt nok en anden type krænkelse – den at blive rodet ufølsomt
rundt i, i ens sarteste dele, som om man var noget i retning af en bilmotor.
Sat lidt på spidsen, er det som om den lægelige profession en gang
for alle har besluttet, at det er for svært at yde medmenneskelig respekt og
omsorg i den situation hvor patientens kønsorganer er blottede; i stedet må
man altså nøjes med at give den faglige respekt, en dygtig urmager udviser
et forfinet urværk.
Jeg har selv haft etiske problemer med at lade kvinder, der tidligere fx
har været ude for seksuelle overgreb, gennemgå den almindelige undersøgelsesprocedure,
fordi den i sig selv bringer mindelser om overgreb. Og
sådan et problem kan man jo heller ikke løse ved blot at give aben videre
153

SØREN VENTEGODT
til gynækologen, der nok har mere rutine, men i reglen langt mindre kendskab
til patienten.
Et af de følelsesmæssigt vanskeligste aspekter ved den gynækologiske
undersøgelse er selve den fysiske berøring, der konstant søges gjort mindre
farlig ved hjælp af gummihandsker og instrumenter, påtaget uopmærksomhed,
en indstuderet brysk tavshed (der er dødsstraf for en frisk bemærkning!),
og en streng professionalisme, der ikke så overraskende let
kommer til at minde kvinder om knudemænd, dårlige seksuelle oplevelser
med ufølsomme elskere, eller ligefrem krænkende kønslige berøringer,
grove partnere, voldtægtsforsøg eller i værste fald overgreb i barndommen.
Når det drejer sig om seksuelt ufarlige situationer, har lægen generelt
normalt ikke noget imod at berolige sin patient gennem berøring, fx ved
lægge en hånd på en oprørt kvindes arm. I den gynækologiske kontekst er
dette ofte vanskeligt, for misforstås situationen af kvinden, kan hele lægekarrieren
i uheldigste fald være overstået på en eftermiddag. Det er vigtigt
at såvel patient som læge indser, at i stedet for at undgå enhver menneskelig
berøring, varm og nær, og hud mod hud, i forbindelse med den gynækologiske
undersøgelse, så må og skal den fysiske berøring indgå som et
helt naturligt element også her. Som i enhver anden følelsesmæssigt svær
situation vil en støttende, fysisk kontakt hjælpe kvinden til at føle accept og
støtte, og på den måde fremme hendes centrering, hendes tryghed ved situationen
og ikke mindst hendes tillid til lægen og behandlingen i den følelsesmæssigt
vanskelige situation,
Under min egen uddanelse som læge fik jeg ikke meget hjælp på dette
punkt, og jeg havde som de fleste andre mandlige studenter alvorlige problemer
med den gynækologiske undersøgelse til at starte med. (En af mine
studenterkammerater blev impotent i månedsvis efter et ophold på gynækologisk
afdeling). Jeg var ude for patienter, der tydeligvis hadede den gynækologiske
undersøgelse, fordi den mindede dem om ganske ubehagelige
ting fra deres fortid, og jeg brød mig bestemt ikke om at være den der gned
salt i gamle sår.
Jeg begyndte at overveje, om man ikke kunne vende den uundgåelige
berøring af kvinden om, så den ikke blev et onde, der skal minimeres, men
en terapeutisk ressource man kan trække på. Dvs. i stedet for at maskere
154

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
berøringen, så bruge den til at udtrykke respekt og omsorg for kvinden i
undersøgelsessituationen.
En dag fik jeg en patient, der havde stort behov for en sådan nænsom
procedure. Som Yalom siger, har enhver patient brug for at man opfinder
en behandling specielt til dem, og det gjorde jeg så her. Jeg tilrettelagde en
meget grundig, omhyggelig, velplanlagt procedure, der målrettet søgte at
undgå tingsliggørelsen og i stedet behandler kvinden som kvinde.
Min ide var at gøre den gynækologiske undersøgelse langsom – meget
langsom faktisk, nemlig så langsom, at jeg kunne være sikker på, at patienten
var helt med i alle trinene i undersøgelsen, ja, i alt hvad jeg foretog mig
med hende. Jeg gennemgik også proceduren med min sygeplejerske, som
sagde god for den.
Jeg erfarede til min overraskelse at den gynækologiske undersøgelse faktisk
var helende og terapeutisk for patienten, når den blev udført på denne
langsomme og opmærksomme måde. Jeg opdagede også, at det ikke var
slemt at være til stede i undersøgelsessituationen, faktisk var det tværtimod
en nødvendighed for at den skulle blive rar. Min nye og mere afslappede
holdning og min nye accept af den uundgåelige fysiske berøring af
kvindens kønsorganer førte til et overraskende skift i mine patienters oplevelse
af undersøgelsen.
Kvinderne begyndte nu at sige, at det ikke var nær så slemt, som det plejede
at være. I modsætning til hvad man måske kunne forestille sig, bliver
den empatiske og nærværende undersøgelsesform også mindre seksuelt
provokerende for lægen, end den normale, hurtige gynækologiske procedure.
Siden dengang har jeg givet mig ekstra god tid, når jeg har haft kvindelige
patienter med seksuelle problemer, der måske ikke har været ude for
seksuelle overgreb – det kan man dog aldrig vide – men som har været
meget sårbare, følsomme og måske ligefrem skamfulde og selvfordømmende
i forhold til deres køn, kønsorganer og seksualitet.
Ved mistanke om seksuelle overgreb bruger jeg den langsomme og
grundige procedure, som jeg forbereder patienten på og informerer hende
grundigt om på forhånd, således at jeg kan sikre mig hendes fulde accept
og medvirken i hele forløbet.
155

SØREN VENTEGODT
På lægestudiet fik vi den anbefaling altid at have en sygeplejerske eller
anden person med, når vi laver gynækologiske eller sexologiske procedurer.
Dette er ikke for patientens skyld som nogle måske tror, men for at
passe på lægen, for så er det et vidne, hvis en patient en dag ønsker at klage
over et seksuelt overgreb eller lignende. De læger, der uddannede mig i
almen praksis, havde imidlertid aldrig sygeplejersken med til GU, så det
havde jeg heller ikke, og jeg fik efterhånden et naturligt og afslappet forhold
til det.
I dag i min egen holistiske praksis tager jeg sygeplejersken med ind, når
jeg mener at patienten har brug for den ekstra holding, og jeg gør har ikke
en sygeplejerske med, når jeg oplever at en ekstra person vil forstyrre min
behandling.
Her følger en sygehistorie om seksuelle overgreb.
156
Kvinde 28 år – Underlivssmerter, seksuelle problemer, mistanke om incest
1. livskvalitetssamtale
På briksen arbejdes med hendes 12- års periode – svigt og tab af tillid. Hun har
fortsat ondt i maven nedadtil til højre, og egentlig burde jeg lave GU, men pga.
patientens sarte psyke udsætter jeg det.
2. livskvalitetssamtale
Snak om grænser – at være under grænsen i forhold til far, over den, helt for-
svundet og at fylde det hele = at tage ansvar for alt.
ØVELSE: Find og beskriv situationer der er gode eksempler på dette.
3. livskvalitetssamtale
Hun har haft problemer i anus der revnede, og følt et stort tomrum i maven; har
også evige problemer i nederste del af tyktarmen. Hun mistænker med gru sek-
suelle overgreb i anus, men kan intet huske. ”Det ville passe godt med det jeg fø-
ler,” siger hun. Hun fortæller at hendes første samleje brød hendes mødom. Det
er ikke til at vide, hvad der ligger i hende af traumer, og de kommer nok ikke
frem, før hun har tillid nok til at tage imod holdingen.
Hun har haft lyst til kæresten tre gange, men sidste gang måtte hun stoppe, da
den ikke holdt.

4. livskvalitetssamtale
7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Vi taler om angsten for at komme her, for at gå i terapi, for at møde mig som
mand, om angsten for angsten, som hun lider meget af. Vi taler om livsfilosofi.
Vi taler om adgangen til følelser, sex og kærlighed gennem det at mærke, hvad
der gemmer sig i kroppen.
MÆRKEØVELSE: Læg mærke til alle de følelser, du har. Stop op og føl dem.
Skriv ned på et stykke papir, hvad du mærker.
5. livskvalitetssamtale
Hun har haft det godt, siger hun. ”Hvad har du tænkt på vej til mig? ”Det er lidt
skoleagtigt – som om jeg skal præstere,” siger hun. ”Jeg oplever situationen med
dig i dag som meget stiv,” siger jeg. Det taler vi om. Hun er alene, og undgår til-
lid og nærhed.
Har lavet hjemmearbejde: hun ville meget gerne have lyst til kæresten, men
har det ikke, håber bare at han ikke kommer og æder hende. Vi taler om dette.
På briksen arbejdes med at komme ind i følelserne. Det bliver meget vold-
somt, og det virker som om hun er ved at blive kvalt i den gestalt der kommer
op til overfladen. Hun græder og siger ”Det er ligegyldigt” og ”Jeg er ligeglad”.
6. livskvalitetssamtale
… På briksen arbejdes med at komme til stede i kroppen, hun ligger på ryggen
med spredte ben og føler et hårdt pres over bryst og underliv; jeg støtter hende
på låret og over issen. Hun græder stille terapeutiske tårer. Efterfølgende har
hun det fint.
ØVELSE: Ingen øvelse, det går som det skal uden.
Hotline.
7. livskvalitetssamtale
Vil gerne op på briksen med det samme, det kommer hun. Vi taler om at gøre
hende tam a la den lille prins – det forstår hun godt. Der arbejdes med spændin-
ger i lænd, mave, bækken og lår. Især musculus sartorius [skræddermusklen der
går på tværs over låret] er ekstremt spændt og gør meget ondt, når hun spreder
benene. Vi taler om at hun kronisk er spændt op for at lukke sit skød og gemme
157

SØREN VENTEGODT
158
sit køn. Hun havde også vildt ondt i venstre knæ ”fordi jeg gemmer mig [dvs.
kønsorganerne] ved at skyde bækkenet bagud”.
ØVELSE: Stop op og føl, når du føler noget. Giv følelserne plads. De er din
livsenergi uanset, hvor svære de er.
8. livskvalitetssamtale
… Hun græder en masse og mener ikke at der sker noget som helst. Hun er gået
i stå. På briksen arbejdes med hendes mave; hun har stadig ondt svarende til
tyktarmen vi v. side. GU stadig indikeret men ikke akut; jeg kan dårligt få lov til
at nærme mig de regioner, uden at hun får følelsen af overgreb; det må jeg re-
spektere.
Vi taler om paradokset: jo mere hun går ind i gestalten, hvor hun har lagt sig
selv død, des mere føler hun at hun ingen vegne kommer, og des bedre går tera-
pien.
ØVELSE: Til næste uge: accepter at du er gået i stå. Brug tid på at være gået i
stå. Pres ikke sig selv til at gøre noget. Vær bare gået i stå.
9. livskvalitetssamtale
Har været meget, meget fjern og ked af det. På briksen arbejdes videre med at
forene hendes to halvdele over og under navlen; det er som om hun flygter fra at
mærke alt forneden. Sammen med kæresten har traumet med vægt på underli-
vet og kvælning været der igen.
Samme ØVELSE, da hun ikke har lavet den. …
GU stadig indikeret. Vi aftaler at vi næste gang laver en lang session med sy-
geplejerske (HIP), hvor vi laver udvidet GU mhp. identifikation af traumer i væ-
vet.
Der startes med etablering af sikkert sted. Hele proceduren gennemgås – vi-
sualiseres. Alt foregår meget langsomt, og efter indøvning af stop-procedure.
Der skal tales om projektioner af overgrebet ind i nutiden. Der udarbejdes en
plan, som pt. tilslutter sig fuldt, før vi går i gang. Der afsættes 3 timer og prisen
er som for tre konsultationer. …
10. livskvalitetssamtale. Session med sygeplejerske HIP.
Vi gennemgår journalen sammen og det summer op til mistanke om seksuelt
overgreb. Efter pt.s accept iværksætter vi:

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Langsom GU-procedure for integration af formodede traumer efter incest og
seksuelle overgreb
Formål: retablering af det naturlige forhold til krop, seksualitet og kønsorganer
hos patienter med problemer som følge af erkendte eller mistænkte seksuelle
krænkelser.
Baggrund: Seksuelle krænkelser fortrænges ofte voldsomt. Det ser ud til at de
væv, der berøres under krænkelsen, ofte bærer traumet. Det er karakteristisk for
disse patienter, at samlivet ofte er problematisk og ikke giver den nødvendige
støtte til heling af de gamle sår på sjælen, hvorfor terapi er indiceret. Når denne
drejer sig om kønsorganerne, indebærer det særlige vaskeligheder, da terapien
let kan komme til at opleves som en gentagelse af den oprindelige krænkelse, ik-
ke mindst pga. risikoen for projektion og overføring. Det er derfor nødvendigt
med en for patienten velkendt og sikker procedure for alt arbejde, der indebærer
terapeutisk berøring af kønsorganer ud over det standardmæssige for lægeprak-
sis.
Vi sætter følgende procedure op, som pt. gøres bekendt med og giver sin ac-
cept af før behandlingen indledes. Proceduren gennemføres med sygeplejerske,
og der afsættes 3 timer.
1. Samtale med status – forhold til krop, seksualitet og kønsorganer, herunder
udredning af problemer i samlivet som smerter etc. Smertefulde erindringer
gennemgås.
2. Samtale om begrebet grænser, så pt. fuldt forstår hvor egne seksuelle grænser
er, således at terapien mindst muligt opleves som overgreb.
3. Samtale om hvorledes overgrebet kan projiceres ind i nutiden. Hvordan for-
holder pt. og terapeut sig, hvis pt. oplever at terapien er krænkende? Det er
vigtigt at sige fra straks, hvis noget føles ubehageligt eller forkert.
4. Etablering af det terapeutiske rum som sikkert sted.
5. Stopøvelse – berøring af kroppen/kønsorganer uden på tøjet, hvor pt. siger
stop og hænderne straks fjernes.
6. Kontakt: Fysisk berøring af kroppen – fra hoved ned mod mave, bækken og
underliv, langsomt og i passende trin, så pt. hele tiden er med og er tryg.
7. Visualisering af udvidet GU. [Terapeuten gennemgår grundigt de følgende
trin, så pt. kan forestille sig dem, før de skal ske].
159

SØREN VENTEGODT
160
8. Berøring uden på tøjet med gentagelse af ”Stop”-proceduren om nødvendigt
9. GU med særlig opmærksomhed på traumatiserede (beskadigede/arrede/
blokerede) områder
10. Mærk, erkend, giv slip ind i de traumatiserede områder. [Hvis der er områ-
der, der fremtræder blokerede og hvor pt. ikke er til stede eller har smerter
eller andet ubehag, får disse områder særlig opmærksomhed mhp. integrati-
onen af dem. Dette er ikke principielt forskelligt fra fx behandlingen af vok-
seværk hos børn gennem berøringen af netop de områder der gør ondt, fx
omkring et knæ. Når man går ind i det syge område med sin opmærksomhed
heler det.]
11. Efterbearbejdning af følelser og traumer. [Arbejdet med blokerede steder i
kroppen frisætter ofte smertefulde gestalter fra barndom og ungdom, som må
tales igennem, ligesom patientens smertefulde følelser må støttes og rummes
af både læge og patient.]
12. Indheling [patienten heler først, når de negative beslutninger findes og slip-
pes]: tilbage til nutid, giv slip på negative sætninger og forestillinger, plan-
lægning af videre forløb
[Dato] (Printet og underskrevet med O.K. af pt.)
Proceduren gennemføres med succes.
Netop skiftet til minipiller, 32/8. Inspektion: Vulva, vagina, portio naturlig
fraset læsion af blokeringstype 3x1 cm stor, med brunlig, foldet hud mellem lille
og store skamlæbe v. side, der processes med delvis succes. Ikke cancersuspekt.
Livmoder ikke rokkeøm, adnexer [dvs. æggeledere, æggestokke og ligamenter]
uømme. Ømhed i skeden 5 cm oppe, bilateralt. Exploratio rectalis: intet abnormt.
Problemer med sikkerhedsproceduren “stop og start”, som vi måtte gentage
20 gange i 4 serier, før hun kunne sige til og fra.
Glad og veltilpas efter forløbet, dog lidt skuffet over ikke at være brudt sam-
men/have fået gennembrud. Gennemført langsom GU som planlagt / sygeple-
jerske HIP (signeret). Hotline til HIP.
11. livskvalitetssamtale
Har følt sig lettere og mere fri siden sidst. Har ikke haft menstruation, gravidi-
tetstest negativ, må prøve igen om 3 uger, hvis mens ikke kommer. Hun føler, at

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
det presser over lænden. som om den er på vej, men den kommer ikke. Jeg for-
klarer, at det er normalt og at hun skal tage det roligt, men blot huske, at den
mest almindelige grund til at udeblivelse af mens, er graviditet.
Er begyndt at kunne sige stop i forhold til kæresten seksuelt, når hun ikke har
lyst. I samme øjeblik han respekterer dette, får hun så meget lyst. Har brug for at
sige fra imens nogle gange; det må de øve sammen.
Dette var faktisk en meget bevægende oplevelse for os alle tre. Patienten
var rystende nervøs da hun ankom, men tøede op, da hun fik meget fin
kontakt med min sygeplejerske, der er rigtig sød og rummelig. Det var tydeligt
at patienten havde et uhyrligt problem med at sige fra; hun skulle
sige ”stop” i vores forberedende træningsprocedure omkring 100 gange,
før hun kunne det. For mig er det helt ufatteligt, at man kan blive voksen
uden så fundamental en færdighed. For hvordan i alverden skal man kunne
forholde sig til mænd eller sex for den sags skyld, hvis man slet ikke
magter at sætte grænser – hvis man i praksis ikke har den mindste selvrespekt?
Så selv om patienten bag efter var skuffet over at hun ikke var
”brudt igennem”, så var hun det faktisk. Denne behandling blev et vendepunkt
i hendes liv og i terapien. Efter denne session begyndte hun at kunne
give slip på det, som hun klamrede sig til og som begrænsede hende.
HIP fortalte mig at hun syntes, at det var en meget vigtig og bevægende
session. Patienten kunne ikke lide udseendet af sine ydre kønsorganer,
pga. det mørke og blokerede område mellem skamlæberne på den ene side.
Det var ikke noget man bemærkede, hvis man ikke netop kiggede efter
blokeringer, men området var tydeligvis i patientens negative fokus; det
viste sig, at det var meget vigtigt for hendes seksuelle selvværd at få konfronteret
problemerne her.
Det penible i sagen er, at jeg efter proceduren, når jeg finder sådan et
område, er nødt til at berøre netop det syge sted, som hun også skammer
sig allermest over. Netop derved konfronteres hun med sin egen selvfordømmelse,
som derefter kan bearbejdes og integreres. Sygeplejersken holdt
hende i hånden, mens jeg forsigtigt gav kontakt. Som en vigtig ting kan
nævnes at patientens bekymring for GU efterfølgende stort set er forsvundet.
161

SØREN VENTEGODT
Vi har altså ikke bare brug for opmærksomhed, respekt og omsorg – og
anerkendelse til vores sjæl – men også for noget meget kropsligt, og fysisk
og jordnært, nemlig accept af vores køn. Når man som læge kan møde patienten
respektfuldt ved grænsen og derfra anerkende, at hun er en kvinde
med alt hvad det indebærer, kan vi på den måde give hende vores fulde
accept. Mange problemer relateret til køn og seksualitet ser herved ud til at
aftage; de skyldes sandsynligvis selvfordømmelse og mangel på kønslig
selvaccept.
Sexologi i den holistiske klinik: Samtale og berøring
Sexologi er et medicinsk speciale, der handler om de seksuelle forstyrrelser.
Når et seksuelt problem ikke kan løses sammen med lægen i hans praksis,
henvises der til en sexolog. Da det som nævnt ovenfor er hver fjerde menneske,
der har seksuelle problemer, er det ikke muligt at henvise alle. De
fleste problemer bliver da også behandlet i almen praksis, og hovedparten
af disse kan løses gennem samtale.
Tilbage bliver en rest, der tilsyneladende ikke kan tales væk. Det er typisk
problemer med accept af eget køn og seksualitet, der følger af at pt.
ikke har fået den kærlige accept og berøring som lille, man havde behov
for. Er man en pige, har man fx brug for at ens far synes man er rigtig dejlig,
lækker og spiselig. Det er naturligvis vigtigt at ens far ikke krænker en
seksuelt ved faktisk at forgribe sig på en. Men lige så vigtigt er det, at ens
far ikke trækker fra den kropslige kontakt væk, som han kan gøre det, når
han fx er bange for sine egne seksuelle følelser, eller når han har fortrængt
sin egen seksualitet, så han slet ikke føler nogen fysisk interesse for sin datter.
Tilsvarende naturligvis med mor og søn.
Forældre viser deres accept eller mangel på samme gennem nærheden i
den fysiske kontakt – strækkende sig fra den varme, nærende omsorg til
den psykiske og fysiske vold. Uanset hvor god man er til at tale, når samtalen
ikke så dybt som berøringen, når det drejer sig om accept.
Der virker som om børn har en udviklet seksualitet, der bliver meget forstyrret
og ødelagt af manglen på seksuel accept, fordømmelse eller blot
svigt i den fysiske kontakt. Som voksne viser dette sig ved en kropslig
fremtræden, hvor personen ikke træder i kønslig karakter. Enten er personen
kønsløs, eller også er vedkommende ligefrem modsatkønnet – for ma-
162

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
skulin, for feminin. Det giver mange problemer for disse mennesker, der
oplever ikke at have tilstrækkelig seksuel tiltrækning, ikke at være seksuelt
dejlige, ikke at slå til seksuelt – fx manglende fysisk eller orgasmisk potens
– og ikke at have lyst til sex.
Fornægtelsen af køn og seksualitet ser ud til at ske gennem en beslutning
om at man ikke er så dejlig, så feminin eller maskulin som man burde være.
Tidligt i livet kan man ligefrem fornægte sit køn meget effektivt, ved at
beslutte at man er det modsatte køn, for at imødekomme forældres ønske,
som vi skal se et eksempel på nedenfor. Det giver nogle underligt uhåndterlige
seksuelle problemer, der er svære at blive klog på.
Som læge har jeg i min praksis erfaret, at nogle af disse problemer lader
sig tackle ved en ganske simpel teknik: den accepterende kontakt via berøring.
Det er nemlig muligt at udtrække dette enkle, men væsentlige aspekt
af den holistiske GU og anvende den uden for den gynækologiske undersøgelsessituation.
Den næste patient afslører først efter nogle gange, hvad der er hendes
egentlige problem, selv om hun fra første samtale har kredset om sine seksuelle
problemer med skam og pinlighed. Da vi først får taget fat på det
egentlige problem, går det hurtigt fremad. Jeg anvender her en meget enkel
sexologisk teknik, der skal fremme patientens selvaccept, nemlig at bede
patienten lægge hånden på sine egne kønsorganer, hvorefter jeg lægge min
hånd støttende uden på hendes.
Kvinde 33 år – vaginisme
7. Samtale
Pt. fortæller at hun umiddelbart ved samlejets begyndelse oplever smerter; da
hun var 17 forsøgte hun ”1000 gange” at gennemføre samleje med kæreste, men
kunne ikke. Lægen stillede diagnosen vaginisme, som hun stadig lider af, selv
om hun i dag kan gennemføre samleje.
Øvelse: Tag ikke imod ham, før du har rigtig lyst. Kæl på alle andre måder
først.
På briksen arbejdes med alvorlige kroniske spændinger i den del af adductor
brevis [en af lårbenets indadførere], der insererer på skambenet. Undervejs for-
tæller pt. at da hun var 14 kunne hun ligge og onanere 2½ time i træk; hun var
sikker på at hun var den eneste fra skolen der gjorde det. Hendes meget stærke
163

SØREN VENTEGODT
164
lyst blev siden undertrykt, så hun slet ikke følte lyst ved petting, før hendes kæ-
reste så tvang hende til lægen da hun var 17.
Vi taler om at en så stærk nydelse er et stort talent, der må administreres vå-
gent. Det er en stor gave, men udløser megen uvilje hvis det ikke styres (= for-
dømmelse som billig, luder etc.). Vi arbejder med hendes skam og skyld og selv-
fordømmelse, der er meget udtalt, og musklerne løsnes langsomt.
8. Samtale og sexologisk procedure: accept af eget køn
Det går hende rigtig godt – alle bemærker at hun har det godt. ..
Har fået mens i lørdag – regelmæssigt nu for 3. x i træk 29/5 med normal
mængde menstruationsblod, i stedet for ”at det fosser ud”.
Blev dumpet lige efter sidste session af sin fyr, det var ikke så sjovt. Fyren
slippes ”med rullen” [denne lille giv-slip-teknik stammer fra bodynamics og er
rigtig god: Hold fast om en køkkenrulle, tænk på det du vil give slip på, og slip
så køkkenrullen uendelig langsomt].
På briksen arbejdes med accept af hendes køn – hendes hånd nederst mod
vulva, min hånd støttende ovenpå. Vi taler om at det måske er hendes formål
med livet at bringe fryd og glæde – og det gør hende fuldstændig fortvivlet og
ulykkelig. Hvis hun kunne vælge et talent, skulle det være at være leder af store
forsamlinger. ”Dette er så uretfærdigt, at jeg ikke er blevet en mand”, siger hun.
Hun fortæller at hendes mor og far troede at hun blev en dreng og hun skulle
have heddet Peter. Det er frygtelig stor ladning på dette, som bliver forløst.
Vi ser her en meget stor effekt af denne yderst enkle teknik. Den pludselige,
helt spontane erkendelse af, at hun skulle have været en dreng, med de
alvorlige konsekvenser dette har haft for hende i form af selvfordømmelse
og undertrykkelse af sig eget køn, er overraskende almindelig. Teknikken
er usædvanlig, fordi der fokuseres direkte på hendes egen accept af hendes
fysiske køn. Pga. det seksuelle tabu har hun tilsyneladende aldrig fået
denne accept før. Jeg ser for resten ofte, som det også er tilfældet her, at
menstruationerne bliver langt mere regelmæssige og blødningerne langt
mindre, når kvinden får normaliseret sit forhold til sit underliv og sin seksualitet.
Menstruationssmerter forsvinder også mange gange.
Den følgende behandlingsserie blev givet til en kvinde, der havde gået
hos mig så tilpas mange gange, at jeg havde vundet hendes tillid. Jeg kun-

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
ne derfor gå tæt på hende og give hende min accept af hendes kvindelige
side. Der er tale om samme behandling som ovenfor, blot taget et trin videre.
Bemærk at selv om denne holistiske behandling, der fokuserer på kontakt,
er noget usædvanlig set ud fra et traditionelt lægefagligt perspektiv,
er den sædvanlige professionelle grænse mellem os lige veldefineret og
skarp. I stedet for at undgå berøringen, bruger jeg den som en terapeutisk
ressource, dvs. en mulighed for at hjælpe patienten. Jeg bruger som altid
mindste middels princip. Direkte kontakt med patienten, hud til hud, vælges
kun når jeg en sjælden gang ikke kommer igennem på anden måde; og
det sker altid efter aftale med patienten på forhånd.
Kvinde 30 år – Sex er ikke mig
10. livskvalitetssamtale
Har haft meget ondt i underlivet, svarende til æggestokkene, mener hun selv.
Udflådet er normalt og hvidt.
Hun har fortsat svært ved at tage imod fysisk kontakt, berøring og omsorg fra
kæresten. Hun får kvalme, hvis han kysser hende, når hun ikke er indstillet på
det.
På briksen arbejdes med underlivsproblemerne i form af muskelspændinger
på indersiden af bækkenet, vistnok psoas [”mørbraden” der går fra rygsøjlens
inderside til lårbenet], mest på højre side. Hendes bækkenområde virker mere
sammenhængende og mindre blokeret, men der er stadig svære spændinger sv.t.
spina iliaca anterior supperior [bækkenets forreste, øverste spidser].
11. Samtale og sexologisk procedure: accept gennem berøring
Hun er så smuk og fin og følsom og ligesom ren uskyldig bevidsthed. Og så er
hun på samme tid langt hen ad vejen fuldstændig død.
Vi har aftalt at jeg i dag spiller rollen som hendes gode far, som hun aldrig har
haft. Hun ligger og græder på briksen, og jeg holder om hende og kysser hende i
nakken og fortæller at hun er min lille øjesten.
Vi taler om, hvilken enneatype hun er: social, seksuel eller overlevelse, og det
er i hendes vurdering, som om alle hendes problemer går på det kønslige og
seksuelle. Det er jeg enig i. Vi aftaler derfor at arbejde med hendes accept af eget
køn og egen seksualitet gennem accepterende berøring: Støttende accept gennem
kontakt.
165

SØREN VENTEGODT
166
Hun holder først sig selv uden på vulva (uden på trusserne), med min hånd
støttende udenpå. Derefter holder jeg inderst, mens hun holder sin hånd oven på
min. Holder hun hårdere, holder jeg hårdere; holder hun blødere, holder jeg
blødere; giver hun slip, giver jeg også slip. På den måde styrer hun seancen, efter
sit behov for støtte.
Samtale: Vi taler imens om, at hendes kæreste kun vil gøre det godt for hende
seksuelt, mens hun kun vil gøre det godt for ham. Hun læser en bog om kvin-
ders orgasmer – mest for hans skyld! Og når de er sammen, handler det fra hans
side kun om hendes lyst. Det er helt kørt af sporet efter min mening, men fordi
hun føler sig fuldstændig værdiløs, kan hun ikke unde sig selv at føle nogen som
helst glæde eller lyst. Det er en gordisk knude. Hun rammer her ”muren” og ser
langt mere klart end før, hvor syg hun er, og hvad der skal til for at hele. Hun
hulker utrøsteligt, lægger sig på siden, og beder mig holde om hende.
12. Samtale og sexologisk procedure gentaget
Siden sidst: har haft det rigtig godt, succes på jobbet med at arbejde for sin egen
skyld, holdt fødselsdag for familien etc. …
Hun været rigtig teenageragtig. Vi taler om at hun stadig psykoseksuelt er
udviklet som et stort barn.
Seksuelt har hun haft sit gennembrud med kæresten i fredags og følt sig salig
lige siden. Første skedeorgasme sammen med ham og første orgasme under
samleje. Følelsen bredte sig først til hele skeden, så til hele bækkenet, så op i ma-
ven og ned i lårene.
På briksen gentages sexologisk procedure som sidst.
Alt i alt gør pt. meget fine fremskridt og ser i dag ud som en rigtig dejlig
kvinde. Konfrontation foran spejlet afslører at hun hader udseendet af sine egen
skamlæber – skam og skyld. Det må vi arbejde videre med.
I mit sexologiske arbejde med patienterne har jeg tit haft tømmermænd og
bekymringer. Jeg har været yderst omhyggelig og samvittighedsfuld, men
har været pinligt klar over at jeg var på tynd is, når jeg brød et af lægeverdenens
hårdeste tabuer, nemlig det seksuelle. Dette er dødsstraf for berøring
af kvindens ædlere dele, hvis der ikke netop er i forbindelse med en
gynækologisk undersøgelse – hvor det meste så på den anden side er tilladt.
Der var ikke rigtig plads til dét, som jeg intuitivt kunne mærke var så

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
uendelig vigtigt, nemlig naturlig berøring. En holistisk læge må give holding
til sin patient, på samme måde som en far eller mor støtter sit barn
gennem omsorg og berøring, og have fysisk kontakt med det, netop det
hvor det har problemer.
Så mødte jeg en dag en vaginal-akupressør, der havde gjort det til sit levebrød
at massere akupressurpunkter i skeden hos kvinder med nedsat
seksuel lyst. Det satte mine fine fornemmelser noget i perspektiv. Ideen var
ærlig talt god nok, om end måske vel direkte: en grundig og vedvarende,
gentagen konfrontation af samtlige de punkter i underlivet, der normalt
bærer de seksuelle blokeringer. Jeg behøver nok ikke at fortælle, at denne
person havde rødder i indisk yoga (tantra) og ikke i vestlig lægevidenskab.
Så gik det op for mig, hvad det var jeg sloges med, nemlig vores uhyrlige
seksualforskrækkelse i samfundet i almindelighed og i hele sundhedsvæsenet
i særdeleshed. Jeg konkluderede, at når blokerede eller traumatiserede
områder generelt reagerer positivt på berøring og håndspålægning, er
det ikke så underligt at kønslige områder også gør det. Så længe man sørger
for at patienten er i fuld kontrol og ikke krænkes – og at behandleren
ikke har sex med patienten i nogen form (dvs. heller ikke lokker eller manipulerer
hende til et seksuelt forhold: det vi meget rammende kalder
”professionel incest”) – kan sådan en behandling aldrig være uetisk. Siden
dengang har jeg glædet mig over at kunne støtte mine patienter fuldt og
helt, også på det seksuelle område.
Lad mig afrunde med at sige, at hvad mændene angår, så er de seksuelle
problemer ofte mere mentale, og det er min erfaring at den dybe, eksistentielle
samtale alene er tilstrækkelig til at løse problemerne. Og jeg har endnu
ikke haft brug for at udvide mit færdighedsområde til vaginal-akupressur;
accept gennem nænsom og respektfuld berøring, fulgt af den eksistentielle
samtale, ser ud til at være alt hvad der behøves, for at løse langt de
fleste seksuelle problemer hos den kvindelige patient.
Ufrivillig barnløshed og personlig udvikling
Et udtryk for at samlivet ikke fungerer på et dybere eksistentielt plan er
uønsket barnløshed. Det sker jævnligt, at par, der ikke kan blive gravide,
får et barn, når kvinden eller begge parter starter på selvudvikling.
167

SØREN VENTEGODT
168
Kvinde, 30 år – Ufrivillig barnløshed
Livskvalitetssamtale 1.
Ufrivillig barnløshed gennem flere år. Udredt hos læge, der har fundet normale
forhold.
Socialt: Mor forsvandt, da pt. var 4 år. Søvnproblemer, der begyndte, da pt.
fandt moderen igen for to år siden, hun døde af hjertesygdom for 1 år siden.
Objektivt: Pt. virker ikke givende, snarere som et forsømt barn med lukket
hjerte /klassisk narcisistisk problematik/: hun kan kun modtage – og det kan
hun ikke engang.
Pt. får forklaring om ansvar for eget liv: kend dig selv og dine behov og sørg
for at få dem opfyldt, så får du det gode liv.
ØVELSE 1: lav en komplet liste over samtlige problemer i livet. Arbejdsliv,
socialt liv, familie, sexliv – ufrivilligt barnløs og har prøvet over et år – venner.
ØVELSE 2: lav en liste over alt, hvad du ønsker dig, over dine dybe og ægte
behov: det, der ville gøre dig helt lykkelig. Hvad handler din længsel om?
Kan komme igen om 14 dage.
Livskvalitetssamtale 2.
Pt. brød sammen dagen efter, at hun var hos mig sidst, og har siden haft det
hårdt. Vi taler om hvilke følelser, der kom op. Hun følte, det var en kæmpesorg,
og at verden bare skulle gå i stå. I weekenden blev pt. helt hysterisk over, at de
kunne snakke om ligegyldige ting, når en bekendt netop var død. Blev det uri-
melige lille barn igen i bilen.
”De første 3 år skal du ikke regne med at blive gravid,” siger jeg, og pt. bliver
chokeret over det perspektiv. Men hun accepterer det og køber en kat i stedet.
Ad øvelse: Kommer med 4 sider problemer og en side ønsker. Fandt følgende
problemer og ønsker efter en god indsats:
Vigtigst: Er ikke tilfreds med mig selv, er heller ikke glad
Dernæst: Jeg har ikke fået et barn endnu, hvor jeg er fyldt 30 år /ufrivillig
barnløshed/
Dernæst: ubeslutsomhed – jeg ved ikke, hvad jeg vil, kender ikke mine ønsker
Ønsker – vigtigst: At få et barn
Dernæst: At blive glad
Dernæst: At kunne være noget for andre
Dernæst: At lære mig selv at kende – at finde ud af, hvad jeg gerne vil

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
ØVELSE: til næste gang – kom med en mere dyb og sand version af samme li-
ster – så du kan udfolde din frosne blomsterknop og komme videre i din vækst
og udvikling, som du helt er stoppet i.
Ny tid om 2 md.
Livskvalitetssamtale 3.
Er endelig blevet gravid – lige pludselig. Er i 6. uge. Har det bare så godt nu. Vi
taler om at slappe af i forhold til graviditeten – at tage det som det kommer, i
stedet for at skulle ”præstere” barnet. Lige nu er der ikke nogen problemer.
Ønsker: Alt det, hun er god til arbejdsmæssigt, at rejse og opleve verden med
min nye familie. Har genfundet nogen afgørende tillid til livet. Har fået over-
skud.
ØVELSE: Du bør læse nogle bøger, der giver dig brikker at flytte med – be-
greber at tænke med.
Kom igen om 2 md.
Pt. kommer gennem en smertefuld proces, hvor hun giver slip på sit
krampagtige behov for at blive gravid her og nu. Fra et biomedicinsk perspektiv
er det helt urimeligt at pine patienten og at belaste hende med alle
de anstrengende øvelser. Fra et holistisk perspektiv er det en nødvendighed
for hendes bevidstgørelse, vækst og fremdrift i livet.
Der er måske mange gange en god mening med barnløsheden, idet ikke
alle kvinder er parate til at blive mødre og give og give og give konstant i
12-16 år, som børn jo har brug for. Naturen er viseligt indrettet, og mange
gange er det bedre at stole på kroppens dybe visdom end mekanisk at forcere
en løsning igennem. Hvis kvinden ikke er parat til at få et barn, vil det
næppe heller være godt for barnet at blive født nu.
Det ser ud, som om mennesker, der slås med deres eksistentielle problemer,
har sværere ved at få børn end folk, der ikke gør det. Det er, som om
krop og sjæl godt ved, at det ikke er tiden til at få børn lige nu. Ulykken er
blot, at de samme mennesker i deres vågne dagsbevidsthed, hvor de lever
ud fra hovedet, ikke har adgang denne dybe visdom.
169

SØREN VENTEGODT
Afhængighed: Når vi flygter fra livssmerten
I bogen “Kvinder der elsker for meget” har forfatteren Robin Norwood den
fremragende indsigt, at afhængighed i almindelighed skyldes trangen til at
flygte fra sig selv over i noget andet.
Et afhængigt menneske er hoppet ud af sig selv, ud af sin væren og sin
mave, og over i det, som han eller hun er afhængig af. Formålet med at
hoppe ud af sig selv er ganske enkelt: at undgå at mærke sig selv. At undgå
at mærke smerten i sit liv. At undgå at mærke alt det i livet, der langtfra er,
som det skal være. Det interessante er, at der er så meget forskelligt, der
kan bruges til at flygte over i, med afhængighed til følge: Sex, tv, arbejde,
alkohol, lotto, andre mennesker etc. etc. Det drejer sig altid om en vane, der
giver smertefrihed gennem afledning af opmærksomheden fra egne følelser,
egen krop og egen væren.
Den smerte, som patienten flygter fra, er altid en brutal lidelse i patientens
hidtidige tilværelse, der sidder i hans fortrængte side, i den indre
skraldespand. Pga. ubehaget ved at se på den, kan man ikke fortænke patienten
i at søge at undgå smerten, der ser meningsløs ud.
Når patienten, støttet af sin holistiske behandler, går om bord i smerten
og rummer den, udforsker den og lærer den at kende, opdager han eller
hun, at der faktisk er rigtig god mening med den. Smerten dækker over
noget, som vi er nødt til at lære for at blive hele mennesker.
170
Kvinde, 22 år – Afhængighed
1. Livskvalitetssamtale.
Pt. kommer med et afhængighedsproblem – flyttet fra kæresten for et år siden ef-
ter 3½ år sammen. Kan ikke komme videre, vil gerne tilbage, men det går heller
ikke. Arbejder 60 t./uge – workaholic – kan ikke være alene med sig selv og sine
følelser, der virker fornægtede.
3. øje – virker som om hjernen kører på halv kraft – ”jeg er dum?”
Hara: er ikke rigtig hjemme i mave, bækken og livmoder. Der arbejdes på
briksen.
Hjerte – virker ret lukket.
Livsformål: noget med at være frisk og dejlig – lige nu er hun som en doven,
lunken danskvand

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
ØVELSE 1: Væreøvelse: en dag om ugen må du ikke lave andet end være der
og leve i dine følelser. Lav ingenting, bare vær der og føl, hvad du føler. Det bli-
ver ubehagelige dage.
ØVELSE 2: Lav komplet liste over alle dine problemer, beskriv dem på ½ A4
side hver. Ca. 10 problemer.
Diagnose: ondt i livet, fortrængt og hoppet ud af sig selv og over i kæresten
/afhængighed/.
PLAN: kan komme her igen om 2-4 uger.
2. Livskvalitetssamtale.
Har været meget ked af det – jeg ser det som et fremskridt, at pt. nu har kontakt
med sine følelser.
ØVELSE 1: Når du føler noget, så stop op og mærk, hvad der sker. Fang din
skygge med din opmærksomhed. Se den lille, forsømte og ensomme pige i dig –
studér hende. Ikke ændre.
”Jeg er alene” – slippes med rulle [køkkenrullen som hånden langsomt slipper
i takt med at sætningen slippes]
ØVELSE 2: Når du er sammen med andre, så mærk hvad du føler – er der
smerte ved nærhed?
ØVELSE 3: Beskriv det gode i dig, alle dine talenter.
Ny tid om 14-21 dage.
Til næste gang – snak om gode bøger.
Her begår jeg desværre den fejl, at jeg overbelaster patienten med flere
øvelser, end hun har ressourcer til at klare. Hun udebliver derfor fra næste
samtale, og jeg må bittert erkende, at jeg har været for ambitiøs på min patients
vegne, og derved har berøvet hende chancen for at få min hjælp.
Den ”medafhængige” er en central del af problemet
Nært knyttet til det afhængige menneske er der ofte en "medafhængig", der
igen er afhængig af den afhængige. Den medafhængige hopper over i den
afhængige på samme måde, som den afhængige hopper ud af sig selv og
over i maden, sexen, alkoholen, arbejdet etc.
Den medafhængige er sådan en, der tilsyneladende “elsker for meget” –
sådan en engel, som den slemme alkoholiker, arbejdsnarkoman osv. er så
171

SØREN VENTEGODT
heldig at have ved sin side, og som ofrer sig for den anden. Men i virkeligheden
er der ikke tale om et offer, men derimod snarere om en ”forbryder”.
Den medafhængige er ikke bare afhængig af at kunne hjælpe og støtte den
afhængige, men holder ofte, så godt han kan, denne fast i afhængigheden.
Den medafhængige er aktiv deltager i personens afhængighed, men spiller
ofte sin rolle så godt, at den afhængige ikke gennemskuer spillet, men
tynget af skyldfølelse bebrejder sig selv sin svage karakter. En medafhængig
til en alkoholiker vil fx sørge for, at der altid er rigeligt med alkohol inden
for rækkevidde. Den afhængige kan vanskeligt slippe ud af sin afhængighed,
når et nært menneske er afhængig af, at personen er afhængig!
Sådanne komplicerede sammenhænge kan være svære at gennemskue
for den person, der lider under sin afhængighed, og for hvem fx alkoholafvænningen
gang på gang mislykkes, til venners og pårørendes store fortrydelse.
Der er brug for en udenforstående person med et bedre overblik
og en god forståelse af afhængighedens dynamikker.
172
Mand, 55 år, kvinde, 43 år – alkoholiker, medalkoholiker
Livskvalitetssamtale – Parsession.
De kommer på hendes initiativ. ”Vi må gå fra et jeg til et vi,” siger hun, men det
er jeg ikke enig i. Hun ønsker at æde ham. Hun har en lang historie som ”co-
alkoholiker” i et tidligere forhold, hvor han var en svag mand med alkoholiker-
tendens. Hun og den nuværende mand fandt sammen sidste efterår, og nu føler
han sig omklamret og halvvejs kvalt. Vi taler om det og finder ud af, at hun har
rollen som ”forbryder”, mens han er ”offer”.
ØVELSE til hende: Lad være med at sige vi. Der er kun to selv’er her. Lad væ-
re med at dominere og ”skubbe” – altså presse din vilje igennem. Lad ham tage
de fleste initiativer og lad ham bestemme, når I er sammen. Lad ham komme på
banen. Glem dig selv. Vent på ham.
ØVELSE til ham: Sig fra, når du føler det ubehageligt. Sig ”det er privat”, når
der er noget, du ikke har lyst til at dele.
PLAN: Rosensessioner x 5 til hende, så hun kan fornemme årsagen til sit be-
hov for at dominere, parsession igen hos SV om 6-8 uger.

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Vejen ud af afhængigheden er vejen gennem smerten
For at blive fri af sit misbrug må man på samme tid se på sin historiske
livssmerte og på sin nuværende sociale livssituation. At blive fri vil også
sige at blive fri i forhold til andre mennesker, og det er nogle gange det
mest skræmmende.
For vi behøver faktisk ikke at være afhængige af nogen, når vi fuldt og
helt kan regne med os selv. Så kan vi leve, som vi vil, med dem vi vil. Først
i den frihed kan kærligheden og ånden trives.
Jeg har lavet projekter for mennesker i alvorlig social nød og med svær
afhængighed af bl.a. alkohol. En studerende har været på gaden for mig og
gennemført en række dybgående interviews af stofmisbrugere og narkoprostituerede.
Umiddelbart ser det sort ud for mange af dem; alligevel er vi
blevet forbavsede over, hvor relativt let det i praksis har været at gøre noget
for den del af dem, der ville hjælpe sig selv.
9 af 16 alkoholikere, som vi har arbejdet med på et intensivt 5-dages internatkursus
mhp. at forbedre deres livsfilosofi og livspraksis, drak mindre
og fik angiveligt et meget bedre liv, da vi undersøgte dem seks måneder efter
kurset – og 3 af dem havde kun enkelte kortvarige drukepisoder og var
kommet tilbage i arbejde.
Lægekonsultationen for en sådan patient forløber typisk sådan, at patienten
henvender sig i forbindelse med en akut opstået krise, der har fået
ham til at træffe en beslutning om, at nu skal det altså være slut!
Det er dog ikke altid, min behandling lykkes. Den næste patient kom til
mig med stor iver og entusiasme og lovede højt og helligt at forbedre sig –
men hende så jeg aldrig mere.
Kvinde, 50 år – Alkoholiker og storryger, vil gerne ud af misbruget
Patienten er alkoholiker med et forbrug på 7-14 genstande dagligt og et forbrug
på 50 cigaretter, men har ikke været ude i prostitution eller narkomani. For 3
uger siden døde kæresten, som hun har kendt gennem 17 år, af druk. Dette har
sat tingene i bevægelse. Der er familieproblemer, idet broderen vil have patien-
ten til at fraskrive sig arven. Pt. har hele livet været ”pæn”, og gjort, hvad andre
forventede af hende, men ønsker nu at blive fri og levende.
FORTOLKNING: Det er efter min mening netop dette udbrudsforsøg, der har
bragt hende i det helvede – i den forpinte og dødlignende tilstand – hun nu be-
173

SØREN VENTEGODT
174
finder sig i og forsøger at drikke sig fra. Når man vil ud af pænheden, kommer
man nemlig igennem den smerte, det kostede at blive en pæn og velafrettet pige
til at begynde med.
PLAN: For at gå fra pæn til fri må patienten gennem en periode med smerter
og lidelse, idet alle de gamle svigt og beslutninger om at dø etc. kommer op til
overfladen. Hun kan som alkoholiker indgå i vores program for holistisk rehabi-
litering og vil gerne have livskvalitetspakken [klinikkens seksmåneders behand-
lingstilbud]. Hun går til gestaltterapeut Christian Valentin Steffensen her for be-
handlings- og udviklingsplan.
Jeg forventer 3 faser med denne patient:
• En orienteringsfase, hvor hun forstår sit personlige helbredelsesprojekt.
• En procesfase, hvor hun i terapi går gennem sine gamle lidelser og genfin-
der sin livsglæde og skjulte ressourcer.
• En rehabiliteringsfase, hvor hun erkender sit personlige livsformål og får
lagt sit nye liv tilrette efter dette.
Patienten er informeret om disse forventninger og om, at det er hårdt arbejde,
muligvis i 3 år, men i første omgang 6 måneder. Patienten er kandidat til vækst-
gruppen [netværksgruppe hvor patienter og kursister mødes hver 14. dag for at
støtte hinanden], der begynder i foredragssalen hver anden tirsdag fra januar
2002.
AFTALE: Patienten har 4 uger til at blive appelsinfri, altså komme ud af sit al-
kohol- og tobaksmisbrug. Det skulle også gerne være nede efter 4 uger.
ØVELSE: Har fået livskvalitet og livsfilosofi at læse. Trapper sit alkoholfor-
brug ned over de næste 4 uger, hvorefter hun møder igen hos Christian.
Jeg tror, jeg kom et stykke vej med at få hende orienteret om hendes problemer.
Næste skridt er at gå gennem de gamle lidelser, og her hopper kæden
ofte af. For hvorfor i alverden egentlig det? Hvad skal jeg have ondt
for? Hvad skal jeg i det hele taget leve for, når livet bare gør ondt? Og alkohol
og piller etc. gør det nemt at flygte. Det er jo derfor, hver tiende dansker
har et overforbrug og afhængighedsproblem. Selvom projektet ser sort
ud, vælger jeg altid at tro det bedste om patienten, der ønsker at forbedre

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
sit liv. Af og til overraskes vi positivt af folk, som vi har lyst til at dømme
ud på forhånd.
Mand, 63 år – Medalkoholisme
1. Det går fint med hans iskias.
2. Hævet v. ben. Der er objektivt ikke andet end hævelsen. Ingen lægømhed,
ingen misfarvning eller varme. Seponer Centyl Mite da pt. ikke tåler Centyl; Or-
dination # Furix 40 mg + KC1.
3. Problemer med manden, der drikker. Ved ikke rigtigt, hvad hun skal stille
op, det går ham meget på. Vi taler om afhængighed og om co-alkoholisme/
medafhængighed. ØVELSE: Læs ”Kvinder, der elsker for meget” (om emnet af-
hængighed)
Ligesom manden er afhængig af alkohol, er hun afhængig af at være den
gode, store og stærke, der beskytter og tager sig af ham (det er for resten
typisk, at det er manden, der støtter sig til flasken og konen, som støtter sig
til sin hjælper/moder/martyr-identitet). En enkelt velvalgt bog, der illustrerer
problematikken, er mange gange nok til at starte bevidstgørelsen og
sætte skred i tingene.
Afhængighed som det centrale problem i kærlighedsforholdet
Et af de steder, hvor afhængigheden er mest almindelig og mest plagsom,
er i vores nære og intime relationer. Her kommer nogle journaler, der belyser
dette.
Kvinde, 40 år – Afhængighed af kæresten
Der har været problemer med kæresten, som hun er flyttet ind hos. Hun kræver
ham seksuelt, og han bakker tilbage. Vi taler om, at hun kræver, fordi hun føler,
at hun “har brug for”, og at den afhængighed netop er et udtryk for, at hun flyg-
ter fra sig selv i stedet for at hvile i sit eget centrum. Konfronteret med dette
græder pt. Vi taler om at hvile i sig selv og om at være i balance. ØVELSE: Sid og
vær hvor du er. Lad være med at stille krav, lad være med at kritisere og kon-
trollere. Centrere fysisk, tankemæssigt, følelsesmæssigt.
175

SØREN VENTEGODT
Afhængighed viser sig ofte som trangen til at kræve, kontrollere og kritisere.
Når afhængigheden bliver ekstrem, som i næste tilfælde, kan den give
sig udslag i sygdom forårsaget af de livssmerter, der ligger bag afhængigheden.
Sådan en patient behandles holistisk på den måde, at de fysiske
smerter føres tilbage til afhængigheden, som føres tilbage til de oprindelige
smerter ved at være til.
Historien behandler også et meget væsentligt eksistentielt problem,
nemlig hvordan man forholder sig til at være datter af en prostitueret. I
udgangspunktet er man i den situation uønsket og besudlet med skam fra
starten. Hvordan finder man sin værdighed og værdi på den baggrund?
Patienten her har sin historie, som gradvist bliver konfronteret og kommer
på plads. Den er først meget forskønnet og idylliseret, så går den grusomme
sandhed op for hende, og senere igen åbenbarer der sig endnu en dybere
sandhed, livets egen, som ender med at få hende på plads.
Den næste case viser, hvor kompleks situationen ofte er. Der sker ofte så
mange ting i et menneskeliv, at det kan være svært at følge med. Historien
viser, hvordan sygdom skyldes afhængighed, der igen skyldes en bagvedliggende
eksistentiel tomhed. Undervej i personens livsforløb viser et indre
kaos sig som sygdom og et ydre kaos sig som et miserabelt parforhold, der
sidst i sygehistorien forløses i den nødvendige skilsmisse.
176
Kvinde, 38 år – Afhængigheden er det egentlige problem bag gigt
1. samtale.
Patienten er velkendt med leddegigt, får medicin herfor. Har tre børn, to drenge
på 8 og 12 og en pige på 6 og er uddannet sygehjælper, p.t. hjemmegående pga.
gigten. Er tidligere opereret flere gange i knæ for gevækster.
Fra hun var helt lille, er hun vokset op med hippie-mor og kender ikke fade-
ren. Moderen boede i et lesbisk forhold, da hun var lille. Hun måtte tidligt tage
ansvaret for både mor og en søster. Skulle altså være stærk. ”Jeg er skuffet,” si-
ger patienten og ser meget skuffet ud. Hun er skuffet over mand, børn, forældre,
familie, venner og alt. Jeg arbejder med dette. Vi taler om hendes brug af magt
over for omgivelserne, som gør hende selv og andre ondt og om hendes generel-
le ondskab over for sig selv og andre. Patienten har svært ved at se denne.
ØVELSE til næste gang: Lav komplet liste over alle dine magtspil.

Ny tid om 14 dage.
2. samtale.
7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
Mange tanker om magtspil og om at være dominerende. Faderen er havnet på
den lukkede og bedste veninde er vist ved at falde i noget alkoholmisbrug,
manden bærer hun også på. Hun er mor for dem alle, men er ved at træde ud af
den rolle, og alle omkring hende falder som rådne træstammer.
På briksen arbejder jeg med hendes mave, som hun ikke er til stede i [jeg læg-
ger en hånd på hendes maveskind og beder hende møde mig der, mens vi taler
sammen om maverelevante emner]. Hun fortæller om sine to fødsler, den første
var forfærdelig svær, den næste gik meget godt. Hun har svært ved at give slip,
give sig over og hen, at være kvinde. Har altid været meget maskulin. Det vir-
ker, som om hun giver sig selv mere lov til at være kvinde på briksen. Må pt. ta-
ge NSAID [stoffer som fx Ibuprofen] for gigten. Er begyndt på skole.
Ny tid mandag kl. 10. Næste gang tema: giv slip.
3. samtale.
”Jeg er kvinde,” siger pt., og det gør en masse ved hende, har lyst til at kysse.
Lever sammen med en mand, som hun ikke elsker, overvejer sidespring, jeg an-
befaler, at hun bliver skilt med det samme, så børnene kommer hele ud af det.
Har meget angst og sidder og passer på maven. Stråler som en smuk gudinde og
taler om, at hun blev overfaldet seksuelt som seksårig, altid var bange for mænd
og var meget tiltrækkende som teenager, før hun blev barsk, maskulin og udfa-
rende. Vi taler om, at hun skal tilbage og mærke angsten, men hun er bange for
at blive skør og splatte helt ud, hvis det sker. Nogle gange bliver hendes ben til
gelé. Hun må vist snart i Rosensessioner. Ny tid om en uge.
Hun må acceptere sin angst og at være skør og følelsesmæssig som kvinde.
Hun har magten i forholdet til manden og derfor også ansvaret for det. Det
må hun leve op til nu. Afhængigheden af ham må brydes, det bliver nok
hårdt for hende.
4. samtale.
Har været meget igennem siden sidst, har lidt og været syg, har kastet op over
alting. ”Det er farligt at tænke over, hvad jeg vil med livet,” siger pt. Hun afslø-
177

SØREN VENTEGODT
178
rer sin dybe og skamfulde hemmelighed, som hun har kæmpet med alene gen-
nem syv år: at hun er frugten af en voldtægt. Historien, som hendes mor har for-
talt hende den, er som følger: Hendes mor var escortpige, og en dag fik hun en
gudeskøn mand som kunde. Det var i 60’erne, og der var også dengang mange
piger, der tjente penge på den måde, og de tog det ikke så alvorligt. Moderen
havde været meget tiltrukket af ham, der åbenbart havde tændt vildt på hende
og til sidst havde betvunget hende og taget hende med magt. Hun gav sig åben-
bart hen, gav slip, nød det og lod sig besvangre; hun havde ikke senere fortryde-
ligheder omkring det, selv om det passede dårligt ind i den sociale orden. Men
moderen levede i forvejen i et lesbisk parforhold. Faderen efterlod sit visitkort
og beklagede meget, at han ikke havde kunne styre sig.
På briksen tæller jeg hende tilbage til undfangelsen, hvor vi sammen ser på,
hvad der egentlig skete. Der var en meget stærk guddommelig energi til stede,
som hendes livsformål udsprang af, fornemmer hun. Hun fik ikke ord på formå-
let i dag, men det arbejder videre. Ny tid om 7-14 dage. Gigten er i ro
Vi arbejder med indholdet i begivenheden, som er ekstremt følelsesladet.
Det tilkommer ikke mig at sætte spørgsmålstegn ved historien; patientens
realitet er det, som det handler om, og det er den, der må håndteres for at
få hende forløst. De to hovedelementer, der fokuseres på, er den enorme
seksuelle tiltrækning, der ligger bag en voldtægt – måske ligefrem gensidig
– og den moralske fordømmelse efterfølgende. Efterhånden som vi arbejder
os dybere ind i den, forstærkes polariseringen af den seksuelle nydelse
og skammen: i patientens bevidsthed fremstår det som en næsten guddommelige
forening af de to kønslige poler til en under voldtægten, der fører
til hendes egen skabelse, og efterfølgende en ubærlig skam og skyld,
som hun deler med sin mor. Det er ekstremt forløsende for patienten at få
denne dystre side af sit liv konfronteret og integreret.
5. samtale.
Ringede fredag nat i en brandert og sagde, at hun var meget forelsket i mig. I
dag har vi talt om det, og hun skammer sig over, at hun ikke kan styre sig. Me-
get har åbnet sig siden sidst, og hun er helt fuld af følelser af alle slags. Hendes
gigt er helt forsvundet, hun har kunnet danse ballet på tæerne igen, som hun ik-

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
ke har kunnet gøre i mange år, og hendes smerter er helt forsvundet. Hun mener
selv, at hendes gigt er helbredt.
Vi taler om forelskelsen, at det er o.k. og sikkert at være forelsket i mig, for
jeg bruger det ikke mod hende. Hun må rumme sine følelser på godt og
ondt, indtil de falder til ro og passer ind i hendes nye liv. Det er vigtigt ikke
at lukke af for følelserne igen, for så kommer gigten bare igen. Følelserne
skal rummes og udvikles, så hendes følelsesfuldhed og kvindelighed rehabiliteres.
6. samtale.
Har været på gigtafdelingen og fortæller, at lægen siger, at hun mirakuløst er
kommet sig helt – led og brusk er helet fuldstændigt, og der er slet ingen ar på
røntgenbilledet, det har røntgenlægen aldrig set før, fortæller pt.
Pt. er kommet i kontakt med begivenheden, da hun fik salmonella og kom så
langt ud, at hun ikke kunne køre, cykle, og dårligt nok gå, efter at lægerne havde
reddet hendes liv; hun følte sig voldsomt svigtet af sin mand, der ikke hjalp, da
det gjaldt. Vil skilles nu. Tidslinjeterapi på denne begivenhed giver kontakt med
ny begivenhed, da pt. var 10 år gammel og køber gummisko til stedfar, der to
dage efter falder ned ad stigen og først kommer hjem efter et år på intensiv; han
dør 6 år efter af cancer. God far, som pt. holdt meget af. Bange for stigen. Måtte
aldrig græde for mor. Angstkæde?
Pt. lover at levere kopi af hospitalsjournalen.
ØVELSE 1: Skrive de to begivenheder
ØVELSE 2: Fortæl din mand at du vil skilles, spørg, hvor lang tid det vil tage
for ham at finde noget andet at bo i, find evt. selv et sted. Forslag til deleordning
af datter: hver anden weekend fra fredag til mandag + hver onsdag eftermiddag
til torsdag eftermiddag + første halvdel af hver ferie. Skriv det evt. til ham.
7. Samtale.
Patienten siger: “Jeg er dum, jeg er dum, jeg er dum,” og arbejder med sin falsk-
hed, da hun ikke indrømmer over for sin mand, at hun ikke elsker ham, at hun
ikke bryder sig om at kysse ham, at hun ikke kan lide at elske med ham, at hun
ikke tænder på ham, at hun slet ikke tiltrækkes af ham seksuelt. Der er ingen
tvivl om, at de skal fra hinanden, men det er meget besværligt for patienten at
179

SØREN VENTEGODT
180
gøre sig fri af afhængigheden; hun dækker sig bag eksaminer, børnenes tarv, etc.
etc.
Under sessionen blev patienten meget skuffet og meget vred på mig og fik
lyst til at slå mig med blomster, hun havde taget med til mig. Vi aftalte dog, at
hun kommer igen. ”Du er så falsk, at falskheden driver ned ad dine tænder!”, si-
ger hun.
8. samtale.
Har mistet al appetit og spiser ikke. Objektivt er meget øm under umbillikus,
”afhængighedsforholdsmave”. Er ved at blive skilt, men partner ignorerer, at
han er blevet bedt om at flytte, søn på 8 i krise.
Vi taler om, at pt. må revidere sit overfladiske liv og blive ægte, dyb, levende
og sand. Hun er facademenneske, og det er meget svært for hende at indrømme,
at hun er i krise; kan ikke tage imod hjælp, som hun tilbydes. Dette taler vi om.
”Jeg ved ikke, om jeg vil kæmpe imod, hvis nogen holdt mit hoved under
vandet.” Jeg foreslår, at vi finder en gulvspand med det samme, og det får pt. til
at grine. Vurderes ikke til at være suicidal.
9. samtale.
Pt. har det fint, har fundet nyt arbejde, er kommet i rigtig god udvikling og føler
sig sikker på, at hun nok skal blive helt rask. /Afsluttes/.
T [telefonsamtale et år efter] Pt. siger: ”Jeg følte mig overordentlig snydt og
hjælpeløs, og det tror jeg er årsagen til gigten.” Hun fortæller, at røntgenbilleder
af led og lunger netop igen har vist, at hun er helt rask, og gigtknuderne er ikke
kommet igen. Knæet, som hun engang havde fået at vide aldrig ville blive i or-
den, fungerer i dag fuldstændigt. Hun fortæller, at hun har ændret mange ting i
sit liv; hun er blevet skilt, hun har ændret sin kost til mindre kød og animalsk
fedt, og hun har fået deltidsarbejde 25t./uge, det er, hvad hun kan klare nu. Jeg
får tilladelse til at bruge hendes anonymiserede historie i bogen.
Problemet med afhængighed er, at vi er tomme. At mærke denne tomhed
er næsten ubærligt. Det er, som om vi hellere vil dø end være tomme. Vi er
hoppet ud af os selv og over i den, vi er afhængige af. Psykodynamisk er
afhængigheden en følge af meget hårde svigt, som vi nu gentager over for

7. KÆRLIGHED OG AFHÆNGIGHED
os selv ved slet ikke at mærke efter, hvad vi har brug for, hvor vi er, og
hvor vi skal hen. Vi er ovre i den anden – når det er et menneske, vi er afhængige
af, som her – og sanser knapt nok os selv og vore egne behov. Når
vi kommer hjem i os selv, finder vi en rygende ruinhob i stedet for vores
egen gode og ordentlige eksistens. Det er meget at rydde op i. Det centrerer
sig her omkring patientens mave og livmoder (haracenteret), som det så ofte
gør med afhængighed.
Lønnen udebliver ikke. Allerede halvvejs gennem forløbet slipper patientens
gigt. Det sker, når hun bliver villig til at leve med sine følelsesmæssige
smerter. I samme øjeblik hun gør det, flytter problemerne ud af kroppen
og tilbage i følelserne, hvor de kommer fra, og kroppen heler. Men hun
er ikke sikker endnu. Hun kan stadig lave manøvrer, hvor hendes forsvar
på smarte måder tager over. Hun kan stadig få sin gigt igen. Og måske finder
hun blot en ny partner at være afhængig af. Efter den sidste konsultation
er det værste overstået. Et år efter sidste konsultation taler jeg med hende
igen, da er hun i fuld vigør med nyt arbejde og et godt liv, og det ligner
en stabil bedring.
181

8
Fysiske helbredsproblemer
Forhøjet blodtryk
Mange tusinde danskere lider af forhøjet blodtryk. Fysiologisk ser det ud
til at dreje sig om overspænding af arteriers og især de meget små arteriers,
ateriolernes, glatte muskelceller. Man har ikke fundet en enkel biokemisk
forklaring på denne tilstand. En række videnskabelige undersøgelser har
sandsynliggjort en psykosomatisk sammenhæng, idet bl.a. biofeedback har
kunnet påvirke det forhøjede blodtryk.
Den mest frygtede konsekvens af forhøjet blodtryk er slagtilfældet, typisk
en hjerneblødning, der koster patienten førligheden og somme tider
livet. Et meget forhøjet blodtryk behandles derfor altid intensivt med blodtryksnedsættende
midler hos den praktiserende læge.
Den holistiske hypotese for forhøjet blodtryk er, at de små glatte muskelceller
i og omkring blodkarrene spænder for at holde på gestalter på samme
måde, som skeletmuskulatur kan gøre det. Hvorfor gestalter nogle
gange anbringes i blodkarrene, er et ubesvaret spørgsmål, men placeringen
guides formodentlig af de involverede følelser. Erfaringsmæssigt er det
bl.a. de mange svære følelser forbundet med kriser midt i livet, der sætter
sig i dybe strukturer i kroppen som netop blodkar og hjerte, mens tidlig
dødsangst fra barndommen sætter sig lavt i det lille bækken.
Det er enkelt i klinisk praksis at se de følelser, der er knyttet til forskellige
væv og organer, idet man ved kontakt med forskellige områder i kroppen
får forskellige, men typiske emotionelle responser. Der synes at være

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
enighed blandt kropsterapeuter om, at kroppens ”indre skraldespand” bliver
fyldt op med traumer ”fra neden”. Tilsvarende blokeres vejrtrækningen
nedefra, således at en halvfyldt skraldespand er ensbetydende med, at
patienten kun trækker vejret ned til solar plexus. (Øvelse: sid 5 minutter og
læg mærke til din vejrtrækning – hvor langt ned i kroppen trækker du vejret
– til halsen, til maven, til tæerne)?
Min personlige strategi for behandling af for højt blodtryk er at kigge efter
en fortrængt eller skjult livskrise. Bevidsthedsmedicinen behøver ikke
en hypotese om lokalisering, idet alle lidelsesfulde tilstande altid behandles
med afsæt i det materiale, som patientens egen krop og underbevidsthed
leverer. Uanset hvad der kommer op, må patienten mærke, erkende og
give slip.
Jeg kombinerer altid bevidsthedsmedicinen med biomedicin, når jeg behandler
alvorligt forhøjet blodtryk. Når blodtrykket igen er normalt, trappes
patienten ud af farmaka. Når jeg gennem samtalen indkredser patientens
relevante problematik, er det meget tydeligt for mig, når problemet afslører
sig. Jeg kan få en meget direkte fornemmelse af, hvordan det her
problem sidder i patientens kar og forårsager det forhøjede blodtryk. Når
stigningen i blodtrykket er af nyere dato og kommer i forbindelse med bestemte
ændringer i patientens liv, er det muligt at behandle forhøjet blodtryk
holistisk.
Andre gange lykkes det ikke at komme igennem med bevidsthedsmedicinen.
Det er især, når forhøjelsen har stået på i årevis, uden at patienten
selv har den mindste anelse om, hvad der har forårsaget det. Forhøjet blodtryk,
som jo ofte ikke plager patienten væsentligt, kan vanskeligt behandles
holistisk, når patienten mere eller mindre ubevidst ikke ønsker at tænke
psykosomatisk og se sig selv som årsag til tilstanden. Denne type patient
kommer ofte til at tage den blodtrykssænkende medicin resten af sine dage.
Mand, 58 år – Forhøjet blodtryk
Konsultation 1.
Vægt 97,2 kg. BT 210/110. Ordination # Centyl + KCL og Atenor 50 mg. Ny tid
til kontrol af BT.
183

SØREN VENTEGODT
184
ØVELSE: Må lægge en plan for rygestop og vægttab, “afstresning” m.m. Pen-
sionsplan 60 år?
Konsultation 2.
Gode fremskridt. BT. 150/90. Pt. har halveret sit cigaretforbrug til 10/dag siden
sidst. Pt. har gjort har sig mange gode tanker om pensionering og er ved at have
styr på det. Vi kan godt Seponer Atenor cont. Centyl + KCL. Vægt 95,1, altså tabt
1,8 kg.
PLAN: Kontrol igen om 1 md., muligvis dim. Centyl. Blodprøver for elektro-
lytter. Pt. virker ked af det, men benægter dette. Lille snak om afstand til følel-
serne.
Her går pt. ind i sine eksistentielle problemer med bram og brask og gør
enorme fremskridt efter bare en konsultation. Han får også gennemført radikale
forandringer i sin livsstil og begynder at tabe sig. Belønningen
kommer umiddelbart: Hans blodtryk retter sig, naturligvis også hjulpet af
biomedicinen, der dog næsten aldrig har denne dramatiske effekt på blodtrykket.
Og så er han ked af det. Det er han, det kan jeg se, skønt han benægter
det. Ofte vil sådan en patient opdage, at han er frygtelig ulykkelig og måske
har været det i mange år som en kronisk følelse af ulykkelighed. Det
kan også være, at han ikke er villig til at mærke den sorgfulde gestalt, jeg
kan se i ham.
Det er også muligt, at jeg projicerer min egen sorg over på ham; det er
vanskeligheden ved dette arbejde. Det sker ikke så tit mere for mig, at jeg
forveksler mit stof med patienternes, men når det sker, giver det mig alvorlige
problemer, og jeg kan være nødt til at give patienten en regelret undskyldning
for fejl, jeg begår på den konto. Heldigvis tilgiver de fleste patienter,
at deres læge begår fejl, hvis de får en oprigtigt ment undskyldning.
Kvinde, 46 år – Vil blodtrykket gå ned, når midtvejkrisen behandles?
Blodtrykket målt 3 x 170/90 på både Centyl + KCL og Norvasc 5 mg. Pt. vil ger-
ne vide, hvorfor hun har forhøjet BT. Min hypotese er, at det kan dreje sig om en
undertrykt midtvejskrise fra 8 år tilbage, da hun mistede sit job, som kroppen
stadig “holder på”.

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
ØVELSE: Skriv ned, hvad der skete i den retning, da du oprindeligt fik dit hø-
je blodtryk. Ny tid om 5-6 uger.
Det ser ud, som om traumerne her lægges ned i karvæggene, hvilket får de
glatte muskelceller her til at spænde kronisk op, så blodtrykket stiger ufysiologisk.
Syretesten for teorien er naturligvis, om blodtrykket falder igen,
når krisen bearbejdes færdig. Vanskeligheden er at få pt. til at åbne sig for
alle de gamle problemer, som hun har bildt sig ind for længst er overstået.
Det er ikke nogen sjov kur.
Mand, 45 år – For højt blodtryk
BT i dag 170/115. Fem min. senere 165/105. Vi supplerer med Ordination # Cen-
tyl mite. Ny kontrol om 1 md. Vi taler lidt om årsagen til pt.s høje blodtryk, og
jeg foreslår, at han har noget angst, som han har fortrængt. Det er pt. nu ikke
enig i.
Man kan ikke vinde hver gang. Her lykkes det end ikke at engagere patienten.
Det gør mig trist at tænke på, at han formentlig skal spise medicin i
mange år fremover og måske døje med bivirkninger fra medicinen, når han
kunne have brugt nogle få timer af sit unge liv på at forstå, hvorfor han har
forhøjet blodtryk, og gøre noget ved det.
Tinnitus
Omkring hver tyvende dansker får på et tidspunkt i livet en meget plagsom,
nogle gange invaliderende konstant larmen i øret, som vi kalder tinnitus.
Der er ingen effektiv biomedicinsk behandling bortset fra maskering af
tinnitussen med støj, der tilføres udefra gennem et høreapparat. Sygdommen
er gådefuld; den kan ledsages af organiske skader på ørets indre organer,
men behøver bestemt ikke at gøre det.
Patienterne rapporterer ofte, at tinnitussens aktivitet er variabel og svinger,
afhængigt af personens tilstand og “energiniveau”. Overbelastning,
træthed m.m. kalder larmen frem. Dette er i overensstemmelse med den
almindelige erfaring, at vi har brug for overskud af psykisk energi for at
sanse klart og veldefineret. Når det personlige energiniveau falder, kan der
185

SØREN VENTEGODT
ikke længere skelnes klart med sanserne, og irrelevante signaler dukker
frem, fordi de ikke længere bliver undertrykt automatisk. Under normale
forhold undertrykker hjernen al den støj, der ikke er relevant, så denne støj
ikke når vores bevidsthed. Jeg gætter på, at det kunne være sådan en undertrykkelsesmekanisme,
der svigter ved tinnitus.
Det er en detektivopgave at forstå tinnitus mere præcist, selv med grundigt
kendskab til ørets opbygning og hjernens funktion. Sneglen er ørets
organ for sansning af lyd. Den er bygget som en stige, så hurtige vibrationer
– der rammer det indre øre fra trommehinden via hammer, ambolt og
stigbøjle – pga. den mindre bølgelængde vandrer længst ind. Vibrationerne
får nu små følehår på sansecellerne til at svinge, cellen fyrer nervesignaler
af, som gennem flere relæ-kerner når hjernen og oversættes til lyd.
Men hvorfor larmer det nu i hjernen ved tinnitus, når fibrene ikke vibrerer?
Når man ser på nervefibre, der går mellem sneglen og hjernen, ser det
ud, som hjernen har endog meget stor frihed til at modificere det signal,
der kommer fra øret. Sneglen, som tilsyneladende leverer lyden ved tinnitus
og derfor synes at være problemets kilde, har 10 gange så mange tilførende
nervefibre som fraførende, så en hypotese for tinnitus er, at det drejer
sig om et fejlagtigt signal fra hjernen, der får sneglen eller nervecellerne i
høreganglierne til at ”larme”. Det mekanistiske spor slutter som så ofte
blindt: årsagen til tinnitus forbliver ukendt.
Hvor biomedicinens mekanistiske forklaringsmodel må melde pas, kan
den holistiske medicin give den teori for tinnitus, at der er en blokering i
det relevante væv i øre eller hjerne, der giver anledning til symptomerne.
Denne forklaring er ikke tilfredsstillende, men tilstrækkelig for at en holistisk
behandling kan iværksættes i praksis. Blokeringer skyldes jo smertefulde
følelser, som er blevet parkeret i vævet, så patienten ikke kan mærke
dem. Når de ophæves, retableres også funktionen i de celler og væv, der
ikke fungerer ordentligt, og tinnitussen forsvinder. Dette stemmer med
mine kliniske erfaringer.
Interessant nok kommer man ofte langt med simpel “håndspålæggelse”
– en klassisk medicinsk tilgang – over ørebrusken og de omkringliggende
kranieknogler, men effekten af en sådan manøvre er sjældent varig. Min erfaring
er, at man i stedet for at arbejde lokalt omkring øret er tjent med at
iværksætte en helhedsorienteret behandling fra begyndelsen af.
186

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
Det rådelige er altid at identificere og bearbejde de fortrængte begivenheder
og følelsesmæssige smerter, der giver blokeringerne, uanset hvor i
krop og sind disse blokeringer præsenterer sig. Når der er tømt tilstrækkeligt
ud i den indre skraldespand, vil tinnitussymptomerne efter teorien lette
– det gælder jo i øvrigt næsten uanset hvilket symptom, det så drejer sig
om.
Kvinde, 25 år – Fra øresmerter til personlig udvikling
Konsultation 1.
1. Øresmerte gennem 24 dage og tinitus h. øre. Otoskopi viser unilateral rød
tympanon/Otitis media dex/ /tinnitus dex/ Ordination # Penicillin.
2. Personlige problemer, som hun gerne vil tale om. Tid til samtale.
Konsultation 2.
Har en masse problemer, kan slet ikke overskue det. Fik ikke noget ud af at gå til
psykiater, ved ikke, hvordan hun kommer videre. Er meget konfliktsky, føler sig
domineret af sine forældre, der blander sig i alt. Har det meget dårligt, men kan
slet ikke sætte ord på, hvad der er i vejen, eller hvilke dårlige følelser det handler
om. Føler sig ensom og anderledes, vil gerne have en kæreste. Føler sig i en oste-
klokke uden kontakt. Mangler fred. Føler, at hun tænker anderledes end mange
andre og har andre interesser. Føler en tomhed, hun ikke kan forklare. Føler, at
hun har en masse selvtillid og kan en masse, men er helt handlingslammet.
ØVELSE 1 – tanke: Lav en komplet oversigt over alle dine problemer – og
skriv historien om dem til næste gang.
ØVELSE 2 – følelse: Når du har det skidt, så sid og mærk, hvad det er for fø-
lelser der plager dig. Lær dem at kende i stedet for at flygte fra dem.
Konsultation 3.
1. Smear. GU: Inspektion: vulva, vagina, portio nat. Exploration: Ingen vippe-
ømhed sv. til uterus, ingen ømhed fra adnexer. 5/30 dage, sidste mens 14 dage
siden.
2. Høreproblemer. Otoskopi viser læsion af ene trommehinde med “øreflåd”-
billede. Ordination # :Penicillin.
3. Samtale om pt.s. problem, der ser ud til at være, at hun undertrykker sine
egne ønsker og behov.
187

SØREN VENTEGODT
188
T. Astma. Bruger meget Bricanyl for tiden, flere gange dagligt. Er helt ophørt
med Spirocort. Ordination # Symbicort 2 sug x 2 dagligt i 2 uger, herefter 1 sug
x2. Gerne spirometri her inden længe.
Konsultation 4.
Samtale om personlig udvikling. Pt. føler sig tom og vil gerne gøre noget ved
det. Vi taler om, hvor hun kan gå hen.
Det er et eksempel på en typisk udvikling. Patienten kommer med øresmerter,
øreinfektion og tinnitus. Hun accepterer en eksistentielt orienteret
samtale. Det viser sig, at hun har ubegribeligt mange problemer, som hun
sendes hjem for selv at arbejde med at få styr på. Det gør hun så og erkender,
at hun er ond ved sig selv, idet hun undertrykker sine egne behov.
Bagved ligger en mere fundamental mangel på livsmening, der opleves
som en tomhed. Hun involverer sig nu, hjulpet af sin nye bevidsthed, i et
egentlig personligt udviklingsforløb. De fysiske problemer er helt forsvundet
ud af fokus. Formodentlig var tinnitussen her forsvundet også uden
psykosocial intervention, men først efter længere tid, og den kunne let være
kommet tilbage igen.
Mand, 58 år – Snigende forfald med tinnitus
1. Træt hele tiden, værst om morgenen – gradvis forværring gennem 12 år siden
førtidspensionering. Vi tager Ordination # blodprøver for at udelukke alvorlig
sygdom; er pt. ikke somatisk syg, må depression overvejes.
2. Skuldersmerter i form af spændinger. Kan tage en ekstra Nobligan PN.
3. Det hyler i øret. Har svært ved at tale med andre pga. larmen, det piver og
hyler. /Tinnitus/ ønsker høreprøve. Ordination # Audiometri før vurdering af
behov for høreapparat evt. med maskering for tinnitus.
Det er så trist at se mennesker forfalde. Det er ikke nødvendigt med dette
fortsatte forfald, det er ingen biologisk nødvendighed, men mennesker må
selv mobilisere den vilje, der skal til for at komme tilbage til livet. Den kan
ikke tilføres udefra. Og når folk til stadighed gør sig selv svage ved at acceptere
og acceptere og acceptere, indtil der ikke er noget oprør, nogen
kamp og noget initiativ tilbage, men kun massiv resignation, er der ikke

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
meget, vi kan gøre som læger. Folk bestemmer selv, om de vil leve eller dø.
Det er der ingen kraft i verden, der kan ændre på. Vi er skabt autonome, vi
bestemmer selv.
Tinnitussen kommer her som symptom på blokeringer relateret til øret
kombineret med generel svækkelse. Da han ikke er motiveret for at arbejde
med sig selv, er der ikke meget, jeg kan gøre. Det gælder generelt, at de patienter,
der arbejder med sig selv, bliver fri af deres tinnitus (se fx nedenfor
beretningen om kunstneren, der udvikler sig fra såvel tinnitus som en række
andre lidelser), og at de, der ikke kan motiveres til at arbejde med deres
gamle smerter og grundlæggende gestalter, beholder deres tinnitus.
At udvikle sig fra astma, allergi og eksem
De fleste børn og unge, der har astma, allergi eller eksem, vokser fra det.
Og det er meget heldigt, da 40% af nutidens børn lider af allergi. Alligevel
plages en del unge og voksne stadig af disse sygdomme. Det er derfor
værd at kigge på, hvad det vil sige at vokse fra sin sygdom.
Astma, allergi og eksem er sygdomme, som er forbundet med nogle
mindre forstyrrelser i immunsystemet. Ved allergi angriber kroppen
fremmede antigener – stoffer der er fremmede for kroppen – selvom de ikke
på nogen måde er skadelige for kroppen. Når immunsystemet således
forsvarer sig mod pollen, der trænger ned i lungerne, kan dette give allergisk
astma, i næsen giver det høfeber og på huden allergisk eksem. Mange
gange er der ikke noget tydeligt allergisk fx ved eksem, selv om vi ved, at
det oftest følges med allergi. Når huden er svag, skyldes det ud fra en holistisk
opfattelse ikke tilfældigheder, men at cellerne i huden pga. blokeringer
lejret i den bliver forstyrret i deres arbejde med at lave huden tyk,
stærk og sund.
Når vi vokser fra vores sygdom, er det, fordi vi gennem opvæksten får
konfronteret mange af de ting, der forstyrrer vores indre balance, så blokeringerne
hæves. Når vi nogle gange ikke vokser fra sygdommene, er det
fordi vi lykkes med at undgå at konfrontere vores tidlige, følelsesmæssige
vanskeligheder.
189

SØREN VENTEGODT
Den holistiske læge vil støtte patienten i at konfrontere de problemer,
der findes under overfladen, og som efter en holistisk opfattelse forårsager
sygdommen.
190
Kvinde, 29 år – Allergi
Konsultation 1.
Lyttes: Lungestetoskopi: I a. Meget stresset m.m.. Hoster gennem 8 dage, fik
voldsomt hovedpineanfald forleden, har meget ondt i øjnene af allergi, desuden
problemer med ekskæresten, der ikke ser deres fælles barn regelmæssigt. Vi ta-
ler lidt om sygdoms- og lægeskræk, som pt. angiveligt har. Kan komme til sam-
tale om allergi m.m., hvis hun ønsker det.
Konsultation 2.
Samtale: Pt. fortæller om ubalancer i sit liv, hun gerne vil rette op på: “Jeg føler
aldrig, at jeg er” – væren/gøren-ubalance; “Mere hjerne end hjerte” fø-
le/tænkeubalance, og give/få-ubalance: “Jeg skal altid gi’, så min nye kæreste
skal gi’ til mig” – Hun er kritisk, krævende, kontrollerende i stedet for kærlig og
accepterende. Har familie og arbejde, men ingen fritid.
ØVELSE: Det ser hun på til næste gang.
Konsultation 3.
Det går bedre med allergien. Kommer med 4 A4-sider, som hun læser op, men
ikke vil aflevere, da hun føler sig sårbar. Det er o.k. Hun har lavet sit hjemmear-
bejde. Vi taler om hendes sårbarhed. Hun føler sig forladt, alene, nedværdiget,
nøgen og lille i den. Derfor lægger hun følelserne væk; dem forbinder hun med
svaghed og sårbarhed, og det kan hun ikke lide at være. Vi taler om hendes
overfladiskhed, og som ØVELSE til næste gang laver hun liste over sine kvalite-
ter som smukt, godt og sandt menneske og en liste over sit livs tab, hvor hun gav
afkald på at være sådan. Projektet er rehabilitering af hendes følelser. Hun er
glad for forløbet.
Konsultation 4.
Samtale. Vi taler om, at pt. er gået til yderligheder med at være aktiv (højt tem-
po, action), styrende, “maskulin”, fjern og overfladisk. Pt. betegner sine relatio-
ner til mænd som “useriøse” og sine forhold som “tomme” – livet selv har dog

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
masser af indhold. Vi taler om, at aktiviteten kan være et forsvar mod en dybere-
liggende smerte, som hun løber fra.
ØVELSE: Sid og vær, mærk dine følelser, giv slip på krop og tanker. 5 – 10 –
15 – 20 min. hver dag, gerne langsomt optrappet fx hver uge.
Allergi plager tusindvis af voksne danskere og kan let behandles, når patienten
som i dette tilfælde er villig til at se ærligt på sig selv og sit liv. Det er
fantastisk at opleve, hvordan en fysisk lidelse langsomt transformeres over
i de psykiske og følelsesmæssige lidelser, der ligger bag. Pt. her gør det rigtig
godt og høster frugten af det næsten umiddelbart: at blive allergien
kvit. De personlige problemer vil det tage hende år at løse, og formodentlig
slipper hun ikke for et længere forløb i gestaltterapi eller lign., hvis hun vil
helt af med sin følelse af at være “forladt, alene, nedværdiget, nøgen og lille”.
Igen ser vi, at så snart pt. kommer i gang med sin øvelse og arbejder
målrettet og under præcis vejledning med sig selv hjemme og i sin hverdag,
flytter tingene sig hurtigt og effektivt. Bemærk også de hårde smerter,
der er for pt. i forløbet; de kommer, når pt. for alvor kigger på sig selv og
erkender tingenes tilstand. Mange patienter er slet ikke villige til at føle sig
små, alene, ydmygede og forladte, og følelsen af at være nøgen og gennemskuet
i sin lidenhed er rent ud sagt forfærdelig – pinlig og skamfuld –
for mange mennesker. Der kan derfor være god grund til at leve videre
med sin allergi.
Kvinde, 44 år – Brændende fornemmelser i led
Fysioterapi hjælper. Terapeuten skriver, at det går godt med udvikling af pt.s
overblik og forståelse for situationen. Det “brænder” i krop og led. Objektivt:
Øm og spændt i muskler på ben, lår og ryg. Taler om livets tristhed. Må også se
at komme videre, men hvorhen?
ØVELSE 1: Til næste gang må pt. lære at acceptere sine følelser af tristhed, sid
gerne på en bænk 5-10 minutter og vær så trist du kan, når tristheden kommer
over dig. Blev skilt for 10 år siden med små børn, og det var svært. De to store er
flyttet hjemmefra, kun dreng på 10 tilbage.
ØVELSE 2: Læg en god plan for dit nye liv. Hvad ønsker du dig? Hvordan får
du det? Ordination # Fys, fortsat.
191

SØREN VENTEGODT
I dette tilfælde ser jeg også en form for allergi: spontan “brænden” eller rettere
betændelsesfornemmelse i kroppen, som skyldes, at de væv, der holder
på de fortrængte følelser, kan reagere med inflammation. Inflammation
er cellernes måde at råbe “alarm, der er noget galt her!” på. Signalet er ofte
medieret gennem histamin, som flere celletyper kan udskille (fx mastceller).
Et antihistaminergt stof (fx Zyrtec) kan derfor dæmpe symptomet. Jeg
foretrækker naturligvis en kausal kur, som den pt. her gennemgår.
192
Kvinde, 38 år – Vil han gøre noget selv?
1. Klager over nældefeber. Ingen synlige elementer.
2. Lændesmerter. Objektivt: muskelspændinger mellem skulderbladene, øm-
me triggerpunkter svarende til lænden (sacro-illiaca leddene), øm over venstre
knæ, mener selv at være fødemiddelallergiker og at have gigt. Det er der intet,
der tyder på. Fortæller pt. dette. Jeg kommer i tvivl om, hvorvidt pt. ønsker at
gøre noget selv for eget helbred.
Denne patient fortæller mig, at han har gigt og fødemiddelallergi. Jeg husker,
at Bent Weeke, der var overlæge på Rigshospitalet, har lavet en undersøgelse,
hvor han har givet omkring 150 patienter det, de ikke kunne tåle,
som “astronautmad” dvs. på tube, hvor de så ikke vidste, hvad der var i.
Uden bevidstheden om at de fik dét, de ikke kunne tåle, kunne de alle
sammen på nær to tåle det fødemiddel, de var “allergiske” overfor. Den
undersøgelse viste mig, at fødemiddelallergi ikke er allergi, men noget andet,
der handler om psyken. Når en patient fortæller mig, at han er fødemiddelallergiker,
ved jeg derfor umiddelbart, at der er mindre end 2%
sandsynlighed for, at det er rigtigt. Når han heller ikke har gigt, som han
påstår, finder jeg ham temmelig forstyrret. Nældefeber har han heller ikke.
Så her er tale om klar somatisering af et psykisk eller eksistentielt problem.
Hans problem kan sagtens løses, men han må først vedkende sig sin
rigtige sygdom, nemlig de problemer, han somatiserer. Og dét er han ikke
motiveret for. Så hvad kan jeg gøre? Jeg vil ikke medicinere ham for sygdomme,
han ikke har. Og jeg kan ikke bare lade ham gå, når han kommer
for at få hjælp. Han er i virkeligheden bedøvende ligeglad med min mening,
han ved allerede, hvad han fejler, og det skal jeg vær så god bare be-

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
handle! Utroligt! Her strækker mine evner slet ikke til. Jeg må venligt bede
ham finde en anden læge med større kompetence.
Kvinde, 58 år – Tvangsneurose, næppe allergi
Livskvalitetssamtale. Pt. er velkendt med autoimmun myxoedem, tager Eltroxin,
er velreguleret efter prøvetal 10/9 2001 ved egen læge.
Væltet i ”lavineform”: 9 år siden alvorligt fald på ski, med efterfølgende ryg-
problemer; nogle måneder senere faldt pt. baglæns ned ad trappestige, for 8 år
siden myelograferet med efterfølgende komplikationer i form af varig hoved-
pine, måneder efter høreproblemer og synsforstyrrelser, som pt. stadig har, der-
udover fik pt. allergi med svien i fordøjelsessystemet, ”fødevareallergi”, konsta-
teret ved allergolog, tåler angiveligt ikke kemiske ting, skimmelsvamp og sprøj-
tede ting, karry, chili, oregano, piller generelt. De senere år konstante led- og
muskelsmerter, spontant brud i knæet forrige år – 1 md. i gips. Pt. har altid væ-
ret hypermobil. Er tidligere uden held gået fra læge til læge, har også brugt al-
ternativ medicin, fx har pt. gået 3-4 år på ernæringsklinik og fået ernæringstil-
skud uden gavnlig virkning. Pt. fører pt. erstatningssag mod forsikringsselskab.
Jeg vurderer pt. til at være i en dårlig forfatning fysisk og psykisk og med behov
for omfattende holistisk rehabilitering. Pt. insisterer på, at en række perspektiver
og sager er af vigtighed og absolut sande. Jeg opfatter problemet sådan, at pt. sy-
stematisk har flyttet sin livsenergi ud af kroppen og over i hovedet.
/tvangsneurose o.p./.
PLAN: Skal gå i gestaltterapi, der udarbejdes behandlingsplan.
ØVELSE 1: Udarbejd ca. 4 A4-sider med plager til næste gang – list samtlige
problemer i livet: sociale, fysiske, psykiske, seksuelle, økonomiske, sjælelige etc.
ØVELSE 2: Lav også en udførlig liste over dine ønsker.
Jeg tror, denne patient oplever ubehag ved indtagelse af alle de ting, der
nævnes, og alligevel tror jeg ikke, at den rigtige diagnose er “allergi”. Jeg
mener, at hun har en alvorlig psykisk forstyrrelse og stiller observationsdiagnosen
“tvangsneurose”. Ægte fødemiddelallergi er som nævnt ovenfor
uhyre sjælden.
193

SØREN VENTEGODT
Kroniske infektioner og autoimmune sygdomme
Immunsystemet giver anledning til en række sygdomme og lidelser, når
det ikke er ordentligt reguleret. Det består af milliarder af celler spredt over
hele kroppen, og i sin funktion er det afgørende afhængigt af disse cellers
indbyrdes kommunikation. Immunsystemet får mange af sine informationer
fra de celler og det væv, som det beskytter. Det er cellerne i et område –
fx bindevævscellerne i en inficeret finger – der fortæller immunsystemet, at
der er fare på færde og derfor skal rejses et immunforsvar. Det ved vi fx fra
forsøg med vaccinationer, hvor vi ofte er nødt til at give noget vævsirriterende
– en primer – for at få rejst et immunforsvar mod et indsprøjtet antigen.
Eftersom den holistiske medicin fjerner blokeringer og forstyrrelser fra
væv og celler, når de somatiserede følelser og gestalter processes, er den
holistiske medicin særdeles velegnet til at styrke immunforsvaret. Dette
kan i lægepraksis være aktuelt, når de biomedicinske redskaber viser sig at
være utilstrækkelige, fx ved gentagne infektioner i hals, lunger eller underliv,
ved autoimmune sygdomme som type 1 diabetes, sklerose og leddegigt
m.fl. og ved kroniske infektioner, fx hepatitis, mononukleose og muligvis
også ved HIV.
Hvad styres immunsystemet af? Dette spørgsmål er helt centralt, hvis
man ønsker at øge modstandskraften over for bakterier og virus og hjælpe
immunsystemet med at bekæmpe en nuværende infektion. Eller hvis man
skal svække immunsystemets destruktive angreb på kroppens egne celler –
som det sker ved de autoimmune sygdomme. Ved juvenil (tidlig) sukkersyge
(type 1 diabetes) er det fx de immunproducerende betaceller i de langerhanske
øer, det går ud over. Ved leddegigt går det ud over ledkapslerne.
Ved sklerose går det ud over mere eller mindre veldefinerede områder
af hjernen og hjernenerverne.
Der er flere teorier om, hvad der styrer immunsystemet. De biokemiske
teorier peger på kemiske netværk, mens holistiske teorier tager udgangspunkt
i biologisk information, følelser og bevidsthed. Den holistiske medicin
forklarer altså forstyrrelser i immunsystemet på samme måde, som den
forklarer forstyrrelser i kroppens andre væv og organer: noget forstyrrer
immuncellerne i at gøre deres arbejde dér, hvor de er i kroppen.
194

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
Noget påvirker immunsystemets celler, så de ikke får den nødvendige
information til at reagere skarpt og effektivt på en indtrængende fjende. I
stedet reagerer de for svagt eller angriber noget sundt og godt væv, som de
bestemt ikke skulle have ødelagt.
Immunsystemet har flere forsvarslinjer. Den første linje er mekanisk:
huden og slimhinderne forhindrer bakterier og andre små organismer i at
komme ind i vores sukkerholdige kropsvæske og formere sig. Den næste
barriere er en uspecifik immunrespons, hvor en masse celler, fx makrofagerne
(ædecellerne), er specialiseret til at skelne mellem kroppens egne celler
og strukturer (“selv”) og fremmede celler og strukturer, der skal nedbrydes
("ikkeselv"). Evnen til at skelne mellem selv og ikkeselv er rygraden
i immunsystemet, men videnskabeligt ved man ikke meget om denne evne.
Interessant er det, at studier i immunsystemets evolution viser, at denne
evne tilsyneladende kan føres tilbage til de allerførste levende væsener på
Jorden, idet selv de mest primitive havsvampe, der var de første flercellede
organismer, har evnen til selv/ikkeselv-sondring på celleniveau. Så evnen
til at skelne mellem selv og ikkeselv ligger tilsyneladende på cellulært niveau
og er en evne, cellerne har haft fra tidernes morgen.
Hvis det ikke lykkes de uspecifikke immunceller at bekæmpe en indtrængende
fjende, går det specifikke immunsystem i gang. Det virker ved
hjælp af antistoffer – især over for bakterier – og ved hjælp af dræberceller
– især over for virus, idet alle virusinficerede celler dræbes, før de når at
smitte andre.
Ifølge den holistisk medicinske teori om information til cellerne kan både
det uspecifikke og det specifikke immunsystem arbejde mere eller mindre
godt, afhængigt af hvor mange blokeringer der er i kroppen. Når der er
masser af blokeringer og fortrængte følelser i et område, er der en masse
støj og forstyrrelser i cellernes indbyrdes kommunikation, og dermed også
store vanskeligheder for immunsystemets celler, når de skal skelne mellem
selv og ikkeselv. Immuncellerne er nemlig helt afhængige af kroppens informationssystem.
Trimning af immunsystemet
Hvis patienten kommer af med de forstyrrende blokeringer i kroppen, forbedres
livskvaliteten, og mennesket bliver mere helt og sammenhængende
195

SØREN VENTEGODT
(kohærent). Kroppens informationssystemer bliver igen i stand til at levere
præcis og god information til immuncellerne. Derved trimmes immunsystemet,
så det bedre kan slå fremmede organismer ihjel og lade kroppens
egne celler leve.
Ingen ved endnu, hvor effektiv den holistiske medicin er mod fx hiv. Der
er heller ingen, som ved, hvor uoprettelige skader de autoimmune sygdomme
forvolder, fx ved juvenil diabetes og sklerose. Håbet er, at der er
levedygtige stamceller i bugspytkirtlen, som kan komme til at producere
insulin, når immunsystemet holder op med at dræbe alle de insulinproducerende
celler. For sklerosens vedkommende er hjernen jo kendt for at have
et umådeligt potentiale, så hvis immunsystemet holder op med at lave
plaks, altså huller i hjernen, burde selv meget dårlige sklerosepatienter
kunne rette sig radikalt, når de autoimmune angreb indstilles. Generelt er
der håb om bedring og helbredelse ved en lang række lidelser og tilstande,
der er forårsaget af forstyrrelser i immunsystemets regulation.
196
Mand, 47 år – Kronisk ondt i halsen, sukkersyge
Konsultation 1.
Kronisk ondt i halsen gennem måneder, “klump”-fornemmelse.
Objektivt: Strep a: negativ,. CO: Ingen rødme eller belægninger, hævelse rund t
om svælget. /Kronisk irritation i svælget/ Velkendt med /NIDDM/. Pt. ople-
ver, at det for tiden er svært at arbejde som revisor og kunne godt tænke sig at
tabe sig. Så kunne det også være, at pt. kunne vende tilbage til pillerne i stedet
for injektion af insulin. Vægt 118 kg. Hustru oplyser, at pt. snorker. Pt.s far er
desuden lige død. Vi taler om kun at spise det, pt. er sulten til.
ØVELSE: Pres ikke stemmen, når du skal taler/arbejder.
Konsultation 2.
Halsproblemer løst efter sidste konsultation
Øvelsen rammer plet. Hans halsgener skyldes, at han ikke føler, at han kan
komme igennem med sine budskaber. Han bremser derfor sit eget udtryk
og ophober derved spændinger i halsen. Han erkender denne sammenhæng
og gennemfører øvelsen med at undgå følelsen af at presse sig selv.
Det klarer ærterne og skiller ham af med en månedlang kronisk halsplage.

Kvinde, 38 år – Kronisk hoste
8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
Bronkial uproduktiv hoste, der kommer og går gennem flere år. Får stærk Pectyl
allerede uden fornøden effekt. Objektivt: Lungestetoskopi: intet abnormt. Svær
ømhed på brystbenet, nakkemuskler meget spændte, triggerpunkter positive på
arme og ben. Der er øjensynligt et eller andet, der ikke er helt, som det skal være.
Pt. må selv finde ud af, hvad det er.
Pt. hoster, og stærk hostesaft med opium virker ikke. Triggerpunkter, der
er de steder i kroppen, hvor muskelsmerter og ømhed bedst afsløres ved
lægens manuelle tryk (og som for resten har et stort sammenfald med de
kinesiske akupunkturpunkter), omkring brystet er meget ømme. Hvad drejer
det sig om? Jeg har en kraftig anelse. Men det hjælper jo ikke patienten,
som selv må i gang med at undersøge sagen. Jeg håber, at han kommer tilbage
og fortæller mig om alle sine problemer med at holde af sig selv og livet.
Men det er jo en del nemmere at tage morfinholdig hostesaft end at
tænke over blokeringer i brystregionen.
Desværre hjalp den nemme løsning ikke. Så er der den svære tilbage.
Selv om jeg ofte meget præcist fornemmer, hvad der er galt, kan jeg ikke
sige det til pt., for han må selv mærke efter dybt i sig selv, før han kan begribe,
hvad der foregår i ham. Mine ord på dette tidspunkt i forløbet vil
kun forstyrre og blokere. Så det er ikke af mangel på hjælpsomhed, jeg
holder mig tilbage og lakonisk noterer i journalen, at “Pt. må selv finde ud
af hvad det er.” Bevidsthedsmedicinen, der handler om udvikling af patientens
bevidsthed og forståelse, er her meget anderledes end biomedicinen,
hvor lægens viden uden principielle vanskeligheder umiddelbart kan
kommunikeres verbalt til patienten.
Kvinde, 46 år – Vandrende kropslig irritation opstået efter datters selvmord
Konsultation 1.
Kommer efter 4 dage med halsbetændelse. I går aftes hævede pt. som en tudse
og kommer nu med voldsomt ødem sv. t. ansigt, bryst og overarme. Har svært
ved at se ud af øjnene og føler brændende sensation i ansigtet. Objektivt: T= 37,
8. Ingen rødme eller belægning i fauces. Strep A: test negativ. Ingen rødme, men
udtalt hævelse og varme i nævnte regioner. /Hypersensitivitetsreaktion efter
halsinfektion/ Ordination # antihistamin Zyrtec 10 mg PN.
197

SØREN VENTEGODT
198
Konsultation 2.
Problem 1: God virkning af Zyrtec på ansigtsødemet, nu o.k.
Problem 2: 3 ugers hoste med klar slim, “vandrende irritation”. Lungesteto-
skopi intet abnormt Ordination # Pectyl hostesaft.
Problem 3: Datter begik selvmord for tre år siden. Det er hun stadig ikke
kommet over. Vil gerne have tid til samtale.
De tre problemer hænger nøje sammen. Datterens selvmord blev ikke godt
bearbejdet; smertefulde følelser af skyld og sorg sidder i hendes system og
giver forstyrrelser, der vandrer rundt i kroppen, som den slags blokeringer
ofte gør. Det er for mig et sikkert tegn på psykosomatisk oprindelse, når irritationen
vandrer fra sted til sted og fra organ til organ. Der er ofte en aktuel
følelsesmæssig problematik, der kan løses. Efterfølgende falder det hele
på plads – nogle gange løses 10 helbredsproblemer på én gang, når der
for alvor tages fat om problemet.
Konsultation 3.
Samtale: Vi taler om datterens selvmord, der skete lige efter, at hun var blevet
separeret. Hun efterlod sig tre små børn, og pt. forstår det ikke. Vi taler om kær-
lighedssorger, som er livets største smerte. Pt. går igennem begivenheden og
græder en masse.
ØVELSE til næste gang, som pt. godt mener, hun kan klare: Skriv, hvad der
skete – hvad skete der, hvad følte du. Skriv 10 minutter om dagen, og put det,
du skriver på, i en kuvert til næste dag.
Egentlig er det ikke bare et traume, når datteren tager livet af sig, men en
personlig fiasko, hvor en mor ikke kan undgå at føle skyld – for har man
nu været god nok som mor? Og det har man naturligvis aldrig været. Alle
børn ender med at føle sig svigtet af deres mor (og/eller far). Så der er noget
at gå i gang med. Gennemføres det udviklingsarbejde, som sådan en
personlig katastrofe inviterer til, får denne mor overraskende nyt liv fra sin
datters død. (Indianerne siger livsklogt, at det liv, hun har givet, vender
tilbage til hende). Bemærk, at kuverten holder på det varme emne til dagen
efter, så patienten ikke plages af det i mellemtiden. Man kan nu en gang ik-

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
ke spise en elefant i én mundfuld, og hvor skal man gøre af den mellem
måltiderne?
Mand, 55 år – Svær leddegigt i knæ behøver ikke at betyde smerter
Ømhed i begge knæ. Objektivt: Venstre knæ ømt på medialsiden og på muskler-
ne over knæet. Ledlinjen fri, ingen ansamlinger, intet skuffesyndrom eller andet.
Venstre knæ: Skurren fra patella, ellers ingen pat. fund trods alvorlig røntgendi-
agnostik, der siger svær artrose. Klinisk er pt.s knæ i dag i orden fraset smerter-
ne.
ØVELSE: Massage omkring knæene, opmærksomhed på knæenes brug ved
gang, fx gåture 30 m x 2 ugentligt hvor pt. finder en måde at gå på, der føles rar.
Hjælper dette ikke pt., må nyt knæ overvejes.
Her forekommer situationen håbløs, men det er den ikke. Selv meget svær
leddegigt kan forekomme, uden at der er svære smerter, ligesom der kan
være de mest forfærdelige smerter uden påviselig gigt eller ledskade. Min
tro er, at smerten og blokeringen er forbundne, og når man løser blokeringen,
fjerner man smerterne. Da blokeringen også forårsagede degeneration
af led inkl. bruske, betyder det, at knæet bliver smertefrit – også i min fortolkning
– og at det nu vil begynde at hele. Det ses af og til, at ødelagte
bruske faktisk bliver helt gode igen på røntgen, så jeg tager ikke et røntgenbillede
som en endelig dom, men som en tilstandsrapport.
Jeg forventer, til det modsatte er bevist, at mine gigtpatienter – og mine
andre patienter – bliver raske igen. Hvorfor skulle de ikke blive det, hvis
kroppen ikke er andet end en cellekoloni styret af informationsstrømme,
som vi kan optimere, trimme og justere på?
Kvinde, 35 år – Type 1 diabetes
Pt. vil gerne helbredes for sin type 1 diabetes gennem 19 år. Projektet er tvivl-
somt, men måske kan stamceller i pancreas opformere sig og danne nye insulin-
producerende betaceller, når den autoimmune respons forstummer som følge af,
at gestalterne i bugspytkirtlen processes jf. livsmissionsteorien.
BT. 130/75. Øjenproblemer lejlighedsvis, men ikke i dag. Lidt hvide pletter på
det ene øje. Billedet skifter lidt.
Øvrige problemer:
199

SØREN VENTEGODT
200
1. Faglig perfektionist.
2. ”Jeg er lykkelig – det er et valg,” siger pt. Hvor lykkelig på en skala fra 1-
10? 10! Jeg har verdens bedste venner, og verdens bedste familie. Kæresten er
gået fra. ”Det seksuelle behov kan jeg godt styre,” siger hun. Det virker meget
overbevisende, at hun kan undertrykke det. Er meget bange for at blive ulykke-
lig, når facaden krakelerer ved mine processer – og frygten er berettiget.
3. ”Overbekymret” for nogle mennesker og nogle ting – meget bekymret for
sin familie og sine tre brødre. Mor er død af kræft for to år siden. Græder, når
hun taler om hende. ”Jeg accepterer ikke, at livet gør ondt. Jeg kan ikke undvære
dem. Jeg er stærkt afhængig af dem.”
4. Kan ikke tåle at være uvenner med nogen. Konfliktsky? foreslår jeg. Men
nej, konflikter er gode nok, de skal bare vendes til det positive.
ØVELSE: ”Psykisk kan jeg ikke tåle så meget” siger hun – skriv to A4 sider
om det til næste gang. Beskriv din psykiske skrøbelighed. Jeg er rationel – og ik-
ke emotionel.
Hvorfor skulle det ikke være muligt at få stamcellerne til at modnes til insulinproducerende
celler, så sukkersyge kan kureres? Teoretisk kan dette
måske lade sig gøre, og min tro er, at det sker, når de forstyrrelser, der forårsager
sukkersygen, er fjernet, og patienten med sin intention gør krav på
at hele. Projektet her er meget optimistisk, men jeg vil gerne forsøge, når
patienten beder mig om det. Patienten mister imidlertid noget af entusiasmen,
da det går op får hende, at der skal arbejdes hårdt i årevis for et tvivlsomt
resultat.
En mulig kur mod hiv og aids?
”Jeg kender en patient, som går i alternativ behandling, og hans hiv-tal er
gået ned, efter at han har påbegyndt den behandling,” siger professor
Gunnar Tellnes, der er berømt i Norge for at have startet et projekt om naturens
og kulturens betydning for helsen, Na-Ku-Hel.
Selv har jeg set en patient gå fra at være hiv-positiv til at være hiv-negativ,
angiveligt efter Body-Mirror System healing, hvis man da skal tro på
blodprøvesvarene. Dette bekræfter mig i noget, jeg længe har mistænkt,
nemlig at der kan udvikles en effektiv psykosomatisk kur til hiv-patienter-

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
ne. Det vil være en vigtig ting, hvis man kunne få patienterne så gode, at
de ikke længere smitter andre.
Hiv-virus angriber T-hjælper-cellerne og forhindrer dem i at give den
nødvendige information til resten af det receptorbaserede såkaldte specifikke
immunsystem, så det kan fungere ordentligt. Når kroppen er inficeret
med hiv, kan immunsystemet ikke effektivt bekæmpe infektioner, og hiv er
derfor en meget alvorlig sygdom. Imidlertid er vores organisme udrustet
med flere linjer af immunologisk resistens, og nogle af disse linjer ser ikke
ud til at hvile på det receptor-medierede immunrespons; disse linjer udgør
tilsammen det såkaldte uspecifikke immunsystem.
Det uspecifikke immunsystems celler er fx makrofagerne, ædecellerne,
der får deres information om, hvad der skal fortæres, direkte fra de omliggende
celler og væv. Det uspecifikke immunsystem er – bedømt efter vores
viden om immunsystemets evolution – ikke bare det første immunsystem,
de flercellede organismer benyttede sig af, men stadig den del af immunsystemet,
der udgør fundamentet i nutidige organismers højtudviklede
immunsystem.
Det er derfor yderst rimeligt at antage, at når nogle afrikanske prostituerede,
som det er almindeligt kendt, ikke får hiv trods massiv eksponering
for hiv-virus, skyldes dette en god og effektiv funktionel tilstand af det
grundlæggende uspecifikke immunsystem. Sådan et velfungerende uspecifik
immunsystem kommer efter min opfattelse fra stor indre sammenhæng
i organismen, der igen hænger sammen med høj livskvalitet og få indre
konflikter.
Min tro er derfor, at mennesker, der forbedrer deres livskvalitet radikalt,
herved vil kunne forbedre deres immunologiske status så meget, at de
gradvist forbedrer deres hiv-tal, indtil den dag kommer, hvor de serokonverterer
fra hiv+ til hiv-. Dette skift vil betyde, at disse patienter ikke
længere har en kompromitteret immunfunktion, og formentlig også at de
ikke længere smitter. Situationen er dog ikke stabil, og virus, antistof og
smittefarlighed kan komme tilbage, når som helst vedkommende bringes
ud af balance.
Disse patienter er altså ikke kureret for hiv, som jo er et retrovirus, der
stadig vil sidde inkorporeret i T-hjælpercelle-populationens dna. Hvis det
forholder sig, som jeg formoder, vil organismens særdeles følsomme in-
201

SØREN VENTEGODT
formationssystem kunne detektere også de inkorporerede stykker DNA i
de inficerede celler, der derfor v.hj.a. apoptosis helt kan elimineres fra
kroppen. Sådan en radikal udrensning af virus kræver formentlig en langt
højere grad af indre sammenhæng, kohærens, end det kræver blot at serokonvertere.
I forlængelse af mine erfaringer med terapi baseret på livsformålsteorien,
kan jeg opstille følgende hypotese om sammenhængen mellem hiv-status
og graden af personlig udvikling (se Figur 2 nedenfor):
Stadium
202
Hivstatus
1 Hiv↑+
/aids
Holistisk
terapi
Immunologisk status og
personlig udviklingsgrad
Ingen Mange indre konflikter, hvilket forhindrer indre sammenhæng
(kohærens) og forstyrrer immunsystemets uspecifikke
linje.
2 Hiv+ 6-12 md. Få indre konflikter, ensbetydende med hiv+ uden nedsat
immunitet (aids). Denne person har processet de første
100 gestalter i terapien.
3 Hiv↓+? 12-24 md. Kun få antistoffer viser, at det uspecifikke immunsystem
fanger de fleste celler, der udtrykker virusset. Denne
person er bevidst om sit livsformål og glad for sit liv.
4 Hiv,
men
smittet
5 Hiv.
Smitteresistent
24-36 md. Stor indre sammenhæng betyder, at det uspecifikke immunsystem
fanger alle celler, før de udtrykker hiv virus.
Denne person kender sit livsformål og lever det langt
hen ad vejen.
6 år? Apoptosis af celler med dna med inkorporeret hiv-virus
som funktion af et perfekt trimmet biologisk informationssystem.
Personen lever sit livsformål konsekvent og
har realiseret sin sociale utopi.
Figur 2. Sammenhængen mellem hiv-status og graden af personlig udvikling
I al sin enkelhed vil et menneske, der hænger fuldstændig sammen inden i,
være i stand til at eliminere hiv-virus fuldstændigt fra sin organisme og
også kunne modstå ny hiv-smitte.

8. FYSISKE HELBREDSPROBLEMER
Det tager formentlig seks års holistisk terapi for et motiveret, normalneurotisk
menneske under god vejledning at nå så langt. Langt lettere er
det at nå til tilstanden ”hiv, men smittet”. Dette kræver antageligvis to-tre
års holistisk terapi, der først bringer mennesket til en klar erkendelse af
dets livsformål, og dernæst coacher det i at realisere dette formål.
Interessant nok vil immunsystemet efter ovenstående hypotese med bare
6-12 måneders intensiv holistisk terapi kunne styrkes nok til, at den hivpositive
kan forbedre sine hiv-tal og måske på sigt helt undgå at udvikle
aids.
Det er altså min tro, at en kur for hiv og aids er inden for rækkevidde
med holistisk terapi. De næste års forskning vil vise, om disse visioner også
holder stik i klinisk praksis.
203

9
Alvorlig fysisk sygdom
Kroniske smerter i bevægeapparatet
De fleste patienter kommer til lægen med smerter, og de fleste af disse patienter
kan efter min erfaring blive smertefri med den holistiske medicin.
Forudsætningen for at komme af med smerterne er, at patienten må være
villig til at arbejde målrettet for at udvikle sin personlighed til at blive mere
positiv og livsglad og mindre anspændt i sig selv og livet. I vores naturlige
tilstand, som den holistiske medicin hjælper os til at genopnå, er livet godt
og gør ikke ondt i kroppen.
Man regner med, at omkring 200.000 danskere lider af kroniske smerter.
Oftest sidder disse smerter i bevægeapparatet – altså i nakke, ryg, lænd,
skulder, albuer, knæ, hænder eller fødder. Ved en nærmere analyse viser
det sig, at smerterne ofte findes i særligt ømme områder i muskler, sener,
bindevæv, led og knogler. Disse områder kaldes for triggerpunkter og findes
i de dele af kroppen, hvor en lokal ”spænding” eller blokering oftest
sidder.
Der er mange teorier om, hvorfor vi har disse spændinger. Den mest almindelige
forklaring er, at vores spændinger skyldes anspændthed, altså
en tendens til at spænde i vores personlighed. I stedet for at slappe af og
bare være os selv, gør vi os umage på alle mulige måder, og vi spænder –
bevidst eller ubevidst – under forsøget på at være anderledes, end vi egentlig
er.

Kvinde, 30 år – Smerter i fingrene – leddegigt?
9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
En 30-årig kvinde kommer med store hævede og ømme led i fingrene. Der er
tegn på inflammation – steril betændelse – og blodprøvesvar er forenelige med
gigt. Spørgsmålet er, hvordan patienten bærer sig ad med at spænde i fingerled-
dene. Ved berøring og massage (”manipulation”) af leddene i hendes fingre,
hænder, arme, ben, fødder og rygsøjle i holistisk kropsterapi ”frigøres” en følel-
sesmæssig spænding, idet patienten bliver sur, vred og gnaven under den inten-
sive kropsbehandling.
I gestaltterapi sætter patienten efterfølgende ord på sine følelser og forstår
endelig, hvem hun er sur på og hvorfor. Gigtens symptomer – hævelsen og
smerten – forsvinder i ugerne, der følger.
Blokeringer rummer gamle følelser og kan ophæves, når følelserne frisættes.
Vanskeligheden ved at forklare smerterne ved ”spændinger” er, at vi jo
ikke umiddelbart kan spænde i ledkapsler eller knogler, og der sidder blokeringerne
somme tider også. Da smerterne ofte kan provokeres ved tryk
på hævede og ømme områder i kroppen helt uden muskelfunktion – fx
bindevævet over brystbenet eller fedtvævet over lænden – må det handle
om noget andet. Blokeringer er nemlig ikke spændinger i klassisk forstand,
selvom de kan sidde som årsagen til kroniske muskelspændinger.
Mand, 39 år – Lændesmerter
En 39-årig mand lider af tilbagevendende lændesmerter. Objektivt er hans ryg
meget spændt, og facetleddene er sine steder trukket helt fra hinanden i lænden.
En samtale afslører, at han lider af angst. Under gestaltterapi forløses denne
angst, da patienten får set på sit forhold til sin autoritære mor. Rygsmerterne
forsvinder herefter og vender ikke tilbage.
Mange kliniske erfaringer tyder på, at fysisk smerte kan forløses, når den
følelsesmæssige smerte rummes. Den holistisk medicinske teori om kroniske
smerter i bevægeapparatet understøttes af den kliniske erfaring. Når
patienter berøres på de anspændte og ømme steder i kroppen, kommer de
ofte i kontakt med gamle uløste problemer og smertefulde følelser fra deres
personlige historie.
205

SØREN VENTEGODT
Når de erindrer og derefter fuldt forstår, hvad der dengang gik galt, forsvinder
blokeringen og dermed også smerterne. Denne erfaring er grundlaget
for bl.a. Rosenmetoden og for den holistiske kropsterapi.
Blokeringer, der ikke ophæves, kan give vævsskade
Blokeringerne giver flere problemer end bare smerter. Det viser sig ofte, at
de blokerede områder med tiden også udvikler egentlige fysiske skavanker.
Diskusprolaps i ryggen, ledforandringer i form af slidgigt, når brusken
rammes etc. Det ser altså ud til, at det netop er de områder, man er blokeret
i, der udvikler forstyrrelser på celleplan – forstyrrelser i cellernes orden.
Disse forstyrrelser er reversible (omvendbare). I den anerkendte internationale
lærebog i medicin, Harrison's Internal Medicine, kan man for eksempel
læse, at selv degenererede bruske, som det ses ved slidgigt, nogle gange ses
at have regenereret på røntgenbilleder.
Det er netop sådan en helbredende effekt, der opnås, når blokeringerne i
området omkring leddet ophæves. Vi har gennemført pilotstudier på
grupper af smertepatienter med en kur, der kombinerer livsfilosofi, psykoterapi
og kropsterapi. Nogle af deltagerne havde alvorlige fysiske handicaps
og skader. De foreløbige resultater fra behandling af patienter med
forskelligartede diagnoser tyder på, at arbejdet med ophævning af kropslige
blokeringer generelt kan være en effektiv vej ud af kroniske smerter.
206
Kvinde, 38 år – Kroniske rygsmerter
Samtale. Har haft kroniske rygsmerter i over 12 år. Objektivt: Meget spændt sv.
til rygmusklerne mellem v. hoftekam og columna. Mener selv, at der er en psy-
kisk forklaring på smerterne. Vil gerne arbejde med sig selv for at blive smerter-
ne kvit og kommer her med stor motivation. Subjektivt: Fortæller, at lillebror er
psykisk syg – angst, depression og selvmordsforsøg – og begynder at græde. Der
har også været problemer med forældrene. “Jeg er den, der skal klare det,” siger
hun, når vi taler selvværd, “Jeg er der jo ikke.” Hun kan godt se, at hun under-
trykker sine følelser for at gøre sig stærk, og at hun dermed undgår at være til
stede i livet. Hun mærker selv, at hun gør dette ved at spænde i lænden, netop
der, hvor hun har ondt.
ØVELSE til næste gang: “Find ud af, hvor du er henne – hvor blev du af?”

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
PLAN: Når pt. er parat til det, må fysioterapi nok ind med noget massage af
ryggen.
Når man først har set, hvordan mennesker undertrykker deres liv for at tilpasse
sig omgivelserne, bliver det let at genkende mønstret i patienten.
Denne kvinde er hoppet helt ud af sin egen levende eksistens for at være så
fornuftig, som hun følte, at hun havde brug for at være for at overleve socialt.
Problemet er, at hun midt i al sin kontrol og fornuft slet ikke er til stede
som et menneske med følelser og væren. Hun gemmer sig, hun er helt
flygtet. Desværre er følelserne af angst og ubehag parkeret i hendes ryg og
lænd som spændinger, der giver hende store problemer. Når hun lærer at
bruge sig selv bedre, forsvinder hendes kroniske rygsmerter. Det tager typisk
6 sessioner spredt over 3 md. med øvelser og opgaver.
Mand, 51 år – Kroniske rygsmerter
Knæk i ryggen efter byggearbejde. Smerter og noget murren ned i benene. 2 x
hos kir. uden virkning. Objektivt: ingen væsentlig rygpatologi (trods røntgen),
hævet og øm sv. t. h. sacroilliaca-led og piriformis, der masseres med nogen ef-
fekt. “Gammel skade, der ikke kan afhjælpes,” mener pt. Meget spændt mellem
skulderbladene, hvor ryggen mangler at sige “knæk”. Kan ikke manipuleres
pga. af de spændte muskler. Kommer igen til beh. af dette område og yderligere
udredning om 14 dage.
get.
ØVELSE: Bækkenrulning og undersøge hjemme, hvorfor pt. spænder så me-
Ideen om, at kroppen er en maskine, der får irreparable maskinskader, er
meget udbredt. Hvis man som jeg ser kroppen som en dynamisk koloni af
celler, hvis orden er styret af informationsforholdene, må man smile skævt
ved bemærkninger af den type, som pt. kommer med: “Gammel skade, der
ikke kan afhjælpes.” Der findes ingen skade på pt.s ryg, og der er ikke noget
af den slags, der ikke kan afhjælpes, selv hvis der havde været et knoglebrud.
Når folk “brækker ryggen”, mener de, at ryggen nærmest er revet
over og aldrig kan sættes sammen igen, ligesom en træstamme, der er
knækket. Rygpatienter ved generelt så ubegribelig lidt om ryggens anatomi,
at det er helt rystende.
207

SØREN VENTEGODT
Heldigt er det, at rygproblemerne ofte kan løses blot ved, at pt. finder ud
af, hvorfor han eller hun spænder, og løser det bagvedliggende følelsesmæssige
problem. Når pt. har taget ansvar for dette, kan ryghvirvlerne
normalt manipuleres på plads uden besvær. Ja, ofte falder hvirvler og led,
der kan være temmelig forskudt og drejede i forhold til hinanden, spontant
på plads, når musklerne afslappes. Mange gange kan en snak på 10 minutter
på briksen før manipulation klare jobbet. Det er sælsomt: man slider og
trykker, og der sker ingenting. Så taler man lige lidt sammen, og så siger
det knæk og brag, når man trykker lidt. Og så er smerten væk.
208
Mand, 61 år – Kroniske rygsmerter i 20 år
Indvandrer, som kommer med rygsmerter gennem 20 år. Pt. har taget smertestil-
lende gennem årene. Nu distinkt ømhed (doorbell) sv. til ca. L2. Ingen andre
symptomer. Kiropraktor hjælper ikke, siger pt. Går utrolig stift. Må træne ryg-
gen. Instrueres i rygøvelser. Anbefales svømning 1-2 x dagligt. Vil først se virk-
ningen efter et stykke tid, muligvis måneder eller år. Men det er den eneste vej
ud af problemet, så vidt jeg kan se.
Kulturforskellen og sprogbarrieren gør, at jeg ikke har mulighed for en
psykosomatisk tilgang, men må forsøge kombinationen af træning og bemærkninger,
der styrker pt. fysiske selvtillid. Det er tungt, smertefuldt og
trist.
Kvinde, 24 år – Lændesmerter
Har ondt i lænden svarende til h. sacro-iliaca led [mellem korsben og bækken].
Objektivt: Ømhed i leddet, foreneligt med /forstuvning af v. sacro-iliaca led/.
Meget spændt i scalenermuskler, nakke, skulder og især midten af ryggen, hvor
store muskelgrupper er organiseret som fikserede og spændte muskelmasser,
der giver en /forstørret brystkyphose/, der kompenseres af /forstørret lænde-
lordose/ der formentlig er årsag til lændesmerterne. Problemet er således spæn-
dingerne. Vi taler om, hvor de kommer fra, og pt. nævner sine foræ1dres skils-
misse.
ØVELSE: Bækkentip og rotation i bækkenet (“maverulninger” [god øvelse
hvor pt. svinger maven rundt i en vandret cirkel med en diameter på ca. en me-
ter]). Må komme igen, hvis de ikke hjæ1per.

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
Fars og mors skilsmisse er næsten aldrig bearbejdet hos unge mennesker.
Det er egentlig forbavsende så lidt, der skal til for at starte den relevante
bearbejdningsproces. Når pt. gives øvelser, der får blokeringerne lirket fri
af kroppen sammen med en øvelse, der støtter bearbejdningen af det følelsesmæssige
traume, kan et klart og velmotiveret menneske temmelig hurtigt
komme af med fx en kronisk dårlig lænd. Andre gange vil den plage
pt. i årevis.
Mand, 61 år – Svære smerter i låret efter samleje
Meget ondt i v. lår, daglige anfald sv. til bagsiden af låret – det stikker, banker og
hamrer, nogle gange en hel dag, nogle gange efter coitus op til en uge efter. Pro-
vokeres af sammenbukning i hoften. Objektivt: Expl. rec. ingen tumores, ingen
ømhed, intet abnormt. Brokporte frie. Muskelspændinger sv. til quadriceps fe-
moris og psoas major. Den velkendte smerte fremkaldes ved tryk på disse.
/Muskelsmerter/ – ønsker ikke smertestillende. Får instruks om forsøgsvis at
ånde i stedet for at spænde og lukke af ved anfald. Må komme igen, hvis det ik-
ke bedres, så må vi tage en medicinsnak mere.
Når det lykkes mig at provokere den velkendte smerte frem ved at trykke
på bestemte muskler, ved pt., at jeg har styr på hvilke smerter, der er, og
hvorfor de kommer. Det betyder, at pt. kan gives en konfrontationsøvelse,
hvor han gennem åndedrættet – ånd dybt ind helt ned i maven og ånd helt
ud! – kan komme til stede, når det kramper og gør ondt. Det er ofte nok til
at klare problemet. Den fokuserede bevidsthed, hvor man lærer sig selv og
sin krop bedre at kende, er et genialt værktøj for pt. at tage i brug.
Mand, 30 år – Knæsmerter hos computernørd
Kommer med problemer med venstre knæ: når han sidder 10 min., gør det ondt.
Objektivt: ødemer i benene og omkring knæet. Samtale om job, brug af kroppen
m.m. Vi taler om at komme ud af den nørdede computerverden og få en kæreste
– at komme ud i den verden, som kroppen befinder sig i. Det vil kroppen have
godt af. Instruktion.
209

SØREN VENTEGODT
Jeg kommer til at tænke på en bog med titlen ”Get a life!”, når jeg behandler
denne computernørd. Kroppen holder ikke meget af at sidde helt stille
dag efter dag foran skærmen, helt fornægtet af sin ejer.
210
Kvinde, 55 år – Muskelproblemer
Livskvalitetssamtale.
Problemer med muskler, sener og led gennem 12 år. Smerter og nedsat kraft især
i armene, venstre er værst. Nedsat bevægelighed i skulder. Objektivt: meget små
muskler, der er kronisk spændte og står som ”stålstrenge” i skulderbæltet. Vir-
ker frosset som en ispind i øvre halvdel af thorax. Vi taler om følelser, som efter
min vurdering ikke er rigtig levende hos pt.. Det er, som om hun er meget varm,
men har besluttet at være kold.
PLAN: Følelsesmæssige smerter undgås effektivt af pt. så Ordination #
Rosenmetoden x 6 hver 14. dag, som støtter pt. i at mærke alt det, hun ikke vil
føle af gamle, smertefulde følelser.
ØVELSE: Byd alle negative følelser velkommen. Vær med dem, sid i dem, giv
dem plads.
Kom her igen hos mig om 3 md.
Nogle patienter er hverken til at hugge eller stikke i. De har godt af at ligge
på en briks og mærke og mærke og mærke, indtil det endelig en dag går op
for dem, hvad det handler om. Så kan de møde op hos mig igen, og så
kommer vi videre.
Piskesmæld, fibromyalgi og kronisk træthed
De senere år er der kommet en række nye sygdomme, der mistænkes for at
være livsstilssygdomme, som er særlig karakteristiske for vor vestlige, materielt
rige kultur. De mest kendte af disse er fibromyalgi, piskesmæld og
kronisk træthedssyndrom. Disse sygdomme siges at være helt fraværende i
oprindelige kulturer, fx den afrikanske.
Sygdommenes årsager er gådefulde. De Nye Sygdomme, som de kaldes,
er kendetegnet ved, at de er uldne i kvaliteten, dvs. de er teknisk svære at
diagnosticere, således at lægen behøver en lang checkliste, fx over triggerpunkter
der kan være ømme, og så hænger de sammen med nogle høje,

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
underlige og uigennemskuelige forstyrrelser i personligheden – der kan få
patienten til at ligne en undskyldning for sig selv eller måske ligefrem til
tider en social bedrager, der med et godt alibi er ude på at slippe for alle
sociale og menneskelige forpligtelser. Der er derfor også mange læger, der
ikke anerkender de nye sygdomme som sygdomme. De er højst sociale
problemer eller forstyrrelser i personligheden, ikke rigtige sygdomme, siges
det så.
Fra et holistisk perspektiv er sygdom jo netop sådan nogle konglomerater
af dårlige holdninger, følelsesmæssige smerter og kropslige knuder, så
jeg har ingen vanskeligheder med at anerkende de nye sygdomme som
sygdom.
Den holistiske medicinske forklaring er god nok til, at de nye sygdomme
kan behandles, og behandlingen er ofte endda forbavsende effektiv.
Fibromyalgi
Fibromyalgipatienterne har smertefulde spændinger og blokeringer over
hele kroppen og er almindeligvis lige så ilde tilredt som piskesmældspatienterne.
Traditionel medicin arbejder med en række hypoteser for sygdommen,
hvor den autoimmune hypotese – muskelgigthypotesen – nok er
den mest interessante. Psykologisk insisterer disse patienter ofte på den
strategi at henlægge alle lidelser til det fysiske område, også de følelsesmæssige.
At deres følelsesmæssige smerter ofte er endog langt værre at
mærke og forholde sig til end deres fysiske smerter, er en mulig forklaring
på disse patienters tendens.
Fibromyalgipatienten bliver ikke rask, før han eller oftere hun er villig til
at mærke sine følelsesmæssige smerter, forholde sig til dem og handle på
dem. Er patienten villig til at tage ansvar for sin smerte, er en behandling
mulig, og gennem egen vedvarende og målrettede indsats kan patienten ad
åre hjælpes tilbage til fuld førlighed og normal arbejdsevne.
Disse patienter kan altså blive smertefri, men det forudsætter en omfattende
helingsproces, hvor patienten bearbejder den totale smertebelastning,
der er opsamlet gennem deres personlige historie. Kort og godt ser
det ud til at disse patienter under kyndig holistisk vejledning kan blive helt
raske, hvis de selv vil kæmpe for det. Som ved næsten alle andre holistiske
kure nævnt i denne bog gælder det også ved fibromyalgi, at effekten af den
211

SØREN VENTEGODT
holistiske kur endnu ikke er tilstrækkeligt dokumenteret videnskabeligt. Vi
gennemfører på Forskningscenter for Livskvalitet i disse år en række dokumentationsprojekter,
men er i færd med at indsamle langt flere midler til
at gennemføre systematiske undersøgelser af effekten på de mange sygdomme,
som den holistiske medicin tilsyneladende er virksom over for.
212
Mand, 45 år – Fibromyalgi
Konsultation 1.
1. Kommer med trykken for brystet og diffuse symptomer på dårlig trivsel. Har
hostet 21 dage, for 9 dage siden feber. Ophørt rygning for 4 år siden. Angiveligt
velkendt med fibromyalgi og sammenfald af ryghvirvler, desuden depressions-
tendens. Tidligere behandlet x 2 med antidepressiva. Desuden på lykkepiller og
anxiolytika og går til fysioterapi. Objektivt: Stemningsleje normalt. Lungesteto-
skopi: overalt ves. respiration uden bilyde, fornemmelse af lidt “astmatisk” resp.
peakflow 360, 370, 390 (normalt 410- 540). Hjertestetoskopi: Uregelmæssig puls,
arytmi obs? BT : 120/90. Angiveligt ingen feber. Triggerpunkttest og anamnese
tyder på /fibromyalgi/. Den akutte forværring skyldes nok /influenza obs./
2. Pt. er bekymret for, at hans depression kan vende tilbage; dette hjælper vi
ham med herfra. Kan komme til samtale.
3. Har været ude af arbejdsmarkedet 16 år. Nu voksne børn og ønsker at
komme i gang igen -arbejdsprøvning, aktivering.
Konsultation 2.
Samtale: Det går godt fremad. Han “løfter jern” i fysioterapien, men synes ikke,
at det er let. Han taler om sin insektfobi, og jeg giver ham den ØVELSE at sidde
5 eller 10 minutter og mærke, at han er bange i stedet for at løbe skrigende rundt,
som han gør i øjeblikket. Det kan han også gøre med andre følelser, der pludse-
lig overvælder og vælter ham. Det vigtige er, at han er i kontrol, og at han på en
konstruktiv måde lærer at rumme sine egne følelser. Forbereder ham på at ar-
bejde med sin depression på samme måde, hvis den skulle kigge frem igen. Ob-
jektivt: noget apatisk. Han venter med at gå i arbejdsprøvning.
Konsultation 3.
Samtale: Ondt i hele kroppen efter at have slået græs i forgårs. Massage af ømme
muskler. Samtale om fysioterapibehandling: det går stadig fremad, og han er

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
glad for fys, men har skyldfølelse over at bruge så mange penge. Han svømmer
også, og det koster også penge. Han vil så gerne passe på dem. Jeg spørger, om
hans kone synes, det er et problem, og det synes hun slet ikke. Så spørger jeg,
hvad han tror, hans kone helst vil have: at han bliver rask, eller at han sparer på
pengene. Han bliver sur på mig : “Nu skal du ikke få mig til at føle skyldfølelse.
Jeg har haft skyldfølelse hele mit liv.” Vi taler om skyldfølelsen og om, hvordan
han kommer videre fra den. Det er vigtigt, at han under sig selv den behandling,
han har brug for. Han bestiller ny tid.
Fibromyalgipatienter har som nævnt ofte en noget trist personlighed, og en
alvorlig – somme tider helt invaliderende – blanding af fysiske, psykiske
og sociale problemer, der kendetegner sygdommen, kombineret med en
sjælden evne til ikke at gøre noget ved dem. Den afgørende mangel på ansvar
for eget liv og selvdisciplin er årsagen til, at problemerne tårner sig
op.
Målet med kuren er at behandle den apati eller opgivenhed, der findes i
psyken underneden i disse patienter, og det kan være vanskeligt, hvis patienten
er uvillig til at kigge under overfladen, tage ansvaret og arbejde med
sig selv.
Når patienten derimod vil være rask og også er villig til at betale prisen
for at blive det – i form af masser af arbejde med sig selv – er fibromyalgi
en enkel lidelse at behandle. Behandlingen kan dog være langvarig – halve
år, hele år; af og til behøves et helt årti med fokus på personlig udvikling i
forlængelse af den holistiske kur.
Kvinde, 51 år – Fibromyalgi, kraftig overvægt, depression og social fobi
1. Livskvalitetssamtale. Problemerne:
1. Fibromyalgi: Patienten lider meget under smerter i ben, lår, arme og vil gerne
være smertefri.
2. Kraftig overvægt, vægt d.d.138 kg (m. tøj). Normalvægt 65 kg, siden 1985,
hvor pt. fødte sit barn, er vægten steget.
3. Depression, for hvilket hun spiser Cipramil, 60 mg dagligt plus beroligende
ekstra 20 mg om aftenen – har ønsket at dø – hvorfor hun desuden er velkendt
med social fobi.
213

SØREN VENTEGODT
214
4. Angiveligt gået fra sin mand for ca. 1 år siden: ”Jeg vil ikke fortsætte mit liv
med ham.”
Vi taler om, at livet gør ondt, og at man kun kan få en fysisk smertefrihed,
hvis man er villig til at mærke smerterne følelsesmæssigt. Vi har en lang og
dyb samtale om dette, og patienten græder lidt, mens hun vender muligheden.
Hun ønsker ikke at leve mere, siger hun, men i virkeligheden drejer
det sig ikke om et dødsønske, men blot om en resignation over for det at
leve. Hun tager konstant på i vægt og har opgivet at veje sig.
Vi har en god snak om livsfilosofi og bliver enige om, at patienten kan gå
i Rosenkur 6 til 10 gange, hvorefter patienten kan komme tilbage til mig
igen. Jeg mener, at alle fire store problemer er forårsaget af samme grundlæggende
problematik, hvorfor der er håb om, at vi kan klare alle 4 sygdomme
i et hug, hvis patienten vedkender sig den uundgåelige livssmerte
og balancerer denne med livsglæde.
Vi taler om, at livsglæden ligger allernederst under alle blokeringerne,
hvilket patienten tilsyneladende forstår.
2. livskvalitetssamtale.
Vi taler om, hvordan man spiser en elefant – pt.s helt uoverskuelige problem,
der vokser og vokser – og det gør man en bid ad gangen. Elefanten er pt.s neuro-
se, der lever af hendes livsenergi og vokser, fordi hun bliver ved med at fodre
den. Sådan mister hun selv energi. Vi taler om, hvor stor elefanten er for tiden,
og hvor lille hun er, og pt. siger, at den er 4 m, og hun selv kun er ½ meter.
Målsætning om 6 md.: Pt. skal være mindst lige så stor som elefanten, så den
ikke kan bestemme over hendes liv mere. Vi enes om, at patienten skal ende med
at være lidt større end elefanten, og så skulle hun gerne vide, hvordan man fan-
ger og spiser elefanter til den tid, så hendes gode udvikling kan fortsætte også
efter afslutning her. Lykkes dette, har pt. fået sit liv tilbage og en kurs, så hun
fortsat kan forbedre sit liv.
Grundlæggende arbejdes med livsforståelse og livsførelse – retablering af pt.s
selvrespekt, da hun for børnenes skyld har været gulvmåtte for sin mand i 25 år.
Pt. lover at lave sine øvelser og at følge behandlingen i 6 md. Jeg lover, at vi
vil give hende den hjælp og støtte, hun har brug for i forløbet. Pt. har forstået, at
det er hende selv, der skal gøre arbejdet med at blive rask – det er hendes ansvar

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
at komme på benene igen – vi giver hjælp til selvhjælp. Hun (hendes hvide side)
allierer sig med os i at klare problemerne, som hun alene står magtesløs overfor.
Aftale: Pt. arbejder med sig selv to timer dagligt.
ØVELSE: Livshistorie – skriv alle begivenheder med følelsesmæssigt indhold
ned, hvad skete der, hvad følte du, hvad tænkte du – hvis du traf beslutninger.
Start fra nutid.
3. Livskvalitetssamtale.
Siden sidst: Pt. er begyndt at lave gymnastik. Det går ikke bedre med fibromyal-
gismerterne, men de betyder mindre og styrer pt. mindre. Pt. er begyndt at slan-
ke sig, vejer i dag 135 kg.
Kommer med alt sit hjemmearbejde fint gjort. Målsætning, der korrigeres ne-
denfor, og livshistorie fyldt med skuffelser.
Vi taler om tillid: det ser ud, som om pt.s centrale problem handler om mistillid.
Så hvis hun kunne give slip på sin helt grundlæggende mistillid til
sig selv, til andre mennesker og til livet, ville hun få livet meget på plads.
Hun siger følgende sætninger: ”De vil ikke det gode” – andre mennesker kan
man ikke have tillid til. ”Man kan ikke stole på nogen,” ”Alting er håbløst,” ”Jeg
er håbløs,” ”Jeg er dum,” ”Jeg er skuffet.” Pt. mangler selvrespekt. På bestillings-
listen: ny rygrad. Ugentligt – vejes her.
ØVELSE, fortsat: Skriver livshistorie, hvor sætningerne ovenover indgår.
Hver dag sit tema: skriv alle begivenheder, så giver du slip på sætningen. Vil
gerne tale mere før Rosen, så ny tid.
4. Livskvalitetssamtale.
Det går trods alt fremad. Taler om Rosenbehandlingerne. Må gerne tale med
Dorrit Langsted Olsen for at blive tryg ved det. Vejer i dag 134,0 kg. Kostvejled-
ning: Spise grøntsager, frugt med måde og magert kød. Grøntsager: du kan spise
så meget, du vil, af agurk, tomat, salat, asparges, bladselleri, fennikel, kål. Pas på
med: alt fedt (is), kartofler, ris og brød, slik og chokolade.
Pt. laver mere motion – gymnastik, gerne svømning – prøv DGI-byen der har
bassiner med varmt vand. Går en tur hver aften 30-60 min.. Sauna mod smerter.
215

SØREN VENTEGODT
216
Ad: Social fobi – taler kun med ældre mand i opgang, der ringer til hende. Og
så med sine sønner på snart 15.
ØVELSE: Prøver altid at undgå kontakt. Nu skal du gøre det modsatte: gør
dig tilgængelig, sid fx i parken og tal med dem, der kommer til dig.
PLAN: Rosenmetoden x 6 hver uge, derefter her igen, og så evt. gestalt.
5. Livskvalitetssamtale.
Har været 3 x til Rosen, det er gået rigtig godt. Birgit har set hende, og ”det er
mærkeligt at blive forstået, det er jeg ikke vant til.” Nu er hun kommet til, at det
ikke er så rart mere, for hun får lyst til at løbe væk. ”Det er, som om jeg helst vil
være usynlig.” Snak om dette – når hun føler meget, er hun bange for at blive
fordømt. Taler om forbryder, offer, hjælper/svigter og selvpiner. Kan huske, at
hun slog sin dukke. Vedkender sig at være en lille-bitte smule ond.
Det forstår hun godt – ”det er uhyggelig menneskelig” siger hun. Har set, at
hun beskytter sig selv ved at være usynlig, men at hun så ikke er sig selv, og det
er meget skadeligt for hende.
Er glad for resultatet indtil videre.
9. Livskvalitetssamtale.
114 kg i dag. Har nu tabt 22 kg af de 25 kg, hun havde som målsætning. ”Hold
kæft, hvor er jeg god,” siger hun meget modvilligt og griner.
Social fobi – kan godt tale med folk nu, men har stadig perioder, hvor hun iso-
lerer sig. Er lige nu ude af isolationen.
Fibromyalgi – stadig mange smerte i lår og ben, arme og ryg. Hendes under-
trykkelse af sig selv og alle fornøjelser giver muskelsmerterne.
Depressionen – får 60 mg Citalopram dgl. af egen psykiater. Pt. ingen symp-
tomer, men når medicinen trappes ned, får hun tanker om ikke at ville leve. Når
pt. får nogle flere fornøjelser, ville det være godt at trappe ned til 30 mg sammen
med psykiater, og siden helt ud af medicinen.
Alt i alt går det godt fremad.
Efter 9 md. er denne patient ved at nå målet: at hun er større og mere magtfuld
end sin neurose, symboliseret pga. størrelsen ved starten af behandlingen
ved en indre elefant. Den er nu kun lidt større end hende, og hendes
gode udvikling fortsætter. Det ser ud, som om hun kommer igennem.

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
Kronisk træthedssyndrom: depressionen fordrevet til kroppen?
Der er flere teorier om kronisk træthedssyndrom. En vigtigt begreb i flere
sammenhænge er “somatisering” (kropsliggørelse). Somatisering handler
om, at vi kan træffe valg om at fortrænge, så vores psykiske, eksistentielle
og følelsesmæssige problemer tager et fysisk udtryk. Det er ofte lettere for
os at bære vores kors som en fysisk lidelse, end det er for os at bære det
som et følelsesmæssigt eller eksistentielt problem.
Det er oplagt at se kronisk træthedssyndrom en somatiseret depression.
En depression er følgen af, at en stor samling fortrængte, følelsesmæssige
smerter på én gang og systematisk håndteres gennem den livsbegrænsende
beslutning (dvs. den generaliserede retfærdiggørelse), at man selv ikke er
noget værd, og at man ikke har selvtillid nok til at klare særlig meget. Når
vi på denne måde systematisk ugyldiggør vores eget selvværd og selvtillid,
bliver vi altså sløve, langsomme, triste og døde i affekten – det, vi kender
som depression.
Da depressionen i sig selv er smertefuld, kan man flygte fra den også.
Det gør man ved at fortrænge depressionen til kroppen. Da man herved
har fortrængt stort set alle de følelser og al den livsenergi, man har, til det
ubevidste område, er resultatet et fuldstændigt tab af personlig energi:
kronisk træthed.
Mand, 25 år – Sløvhed
1. Livskvalitetssamtale.
Har lidt af alvorlige problemer med smerter og spændinger i skuldrene, “ilt-
mangel”agtig sløvhed og fysisk mathed (fx trang til at sove meget). Objektivt:
der føles 1,5 x 1,5 cm muskelknude sv. til c3-4 H.
Andre problemer: Generel skepsis til folks ”bagtanker” – læser vist ikke inten-
tioner. Noget generthed velkompenseret med ”performance”. Sexlivet præget af
kontrol. Generelt mangler der noget energi og glæde, fx har pt. svært ved at
overkomme at gå ad trappen op til 3. sal.
Bud på årsag: Kontrol-overlevelsesmønster [når vores overlevelse er truet for-
søger vi at kontrollere virkeligheden; dette mønster, som forskyder vores fokus
mod hovedet, er meget svært at komme ud af igen og kan bevares gennem hele
livet] formentlig tidligt – embryonalt? Musetyfus hos moder sidst i svangerska-
bet – født for tidligt?
217

SØREN VENTEGODT
218
ØVELSE: Skriv 5 A4-sider om problemerne, der listes. Find om muligt fælles
årsag. Kig på undertrykkelse af dine følelser, spec. hvor du holder din godhed
og venskabelighed tilbage.
2. Livskvalitetssamtale.
Har lavet sit hjemmearb. Meget intellektuel redegørelse for noget, der er meget
enkelt, nemlig at han lider af angst. En angst, der har følgende symptomer: 1)
han spænder nakken, så han ikke mærker sine følelser, 2) han er genert = social
fobi, 3) bange for andres domme, set ned på, vejet og fundet for let, 4) behov for
kontrol af følelser og tanker, 5) behov for at holde andre på afstand = skepsis,
gensidig mistillid, 6) behov for at performe (optræde) og være bedst = kompen-
sation for angst for social udstødning?
På briksen arbejdes med væren i det følelsesmæssige rum, der er meget min-
dre udviklet end det fysiske og det mentale. Pt. føler angst. Fortæller, at mode-
ren ikke var der for ham følelsesmæssigt, så /emotionelt omsorgssvigt/ Fra 3-4
år? Psykosomatisk mavepine i barneårene.
ØVELSE: Mærk dine følelser, giv dem plads. Sid 10 min. hver dag og mærk
følelser – æggeur. Hver gang en følelse provokeres i dit liv, så anerkend den og
giv den plads.
Rosenterapi?
Sådan en sløvhed er ikke rigtig kronisk træthed, men en mildere tilstand.
Imidlertid er denne journal et godt eksempel på, at træthed og sløvhed
skyldes indre konflikter, som man kan processe uden de store vanskeligheder,
hvis patienten er indforstået.
Kvinde, 40 år – Kronisk træthed
/Essentiel hypersomni/ stillet på sygehus, efter at diagnosen narkolepsi var
udelukket. Har været på lykkepiller et år, stoppet for 2 md. siden. Det brænder
på nu, siger pt.
Hun har datter på 12 år, kæreste gennem 7 år. Havde før ham anden kæreste i
1 år, og endelig boede hun i 6 år sammen med barnets far, som hun mødte, da
hun var omkring 21.
I teenageårene deprimeret, det var som om, hun faldt i et dybt sort hul, hun
ikke kunne komme op af igen. Hun vidste ikke, hvem hun var. Ville dø – men så

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
kunne mor jo ikke vågne op og se hende, som pt. længtes efter, at hun skulle.
Gjorde sig selv syg – fx ved at gå i sneen med bare tæer, faldt ned fra træer med
vilje for at slippe for at gå i skole. Havde fantasier om, at bussen ville køre galt,
så hun kom på hospitalet.
Incest med stedfader, som hun var vokset op med, fra hun var 2 år. Husker
episode fra 9-års alderen, hvor stedfaderen bar hende ind i seng og rørte ved
hende mellem benene. Det kildede dejligt seksuelt, men hun vidste godt, at hun
skulle lade, som om hun sov. Da hun var i bad, kildede han hende også, men så
grinte hun og troede, at det var sådan, det skulle være. Da hun var 16 år, blev
hun beluret af ham i badet, og en nat, hvor hun var faldet i søvn, klædte han
hende nøgen. Hun turde ikke sige nej til ham.
Talent: At være smuk. Livsformål: – Jeg er skøn? Jeg vil sige /kronisk træt-
heds syndrom obs/.
ØVELSE: Skriv din livshistorie 30-60 min./dagligt – hvad skete der? Hvad føl-
te du? Hvad skete der? Evt. hvad besluttede du? I hver situation med kraftigt fø-
lelsesmæssigt indhold – skilsmisser, overgreb etc. Start fra nutid.
ØVELSE: Rum din kæreste, når han svinger i humøret. (Magtspil? Senere
øvelse om dette).
PLAN: Hos mig hver 14. dag, i Rosensession hver 14. dag.
Piskesmæld: Når broen til kroppen afspærres
Forstuvning af nakkeleddene har i vor kultur et ofte meget langvarigt og
somme tider ligefrem kronisk eller endog livsvarigt forløb. Det er nu kendt,
at man fx ved påkørsel bagfra kan få en række mikroskopiske skader på
bindevæv og støttestrukturer i nakken.
Men hvorfor netop nakkeleddenes ligamenter og støttevæv hos nogle
ikke heler, som de burde, og den naturlige beskyttelsesfiksering af nakkemusklerne,
der tjener det formål at give de beskadigede væv ro til at hele,
aldrig aftager igen, er i sagens natur meget mærkeligt. For hvorfor skulle
der være forskel på disse led og alle kroppens øvrige led? Den kliniske undersøgelse
af patienten med piskesmæld afslører typisk meget voldsomme
muskelspændinger i nakken, men ikke væsentlige skader på ligamenter og
led.
En holistisk forklaring på piskesmæld har to væsentlige elementer, der
virker ind og gør beskyttelsesfikseringen efter ulykken permanent. For det
219

SØREN VENTEGODT
første er nakken er et særlig følsomt sted, fordi den som sårbar forbindelse
mellem hoved og krop har meget stor symbolsk og følelsesmæssig betydning.
Når vi lukker af for følelserne, spænder vi således ofte i nakken. For
det andet kan de muskelspændinger, der holder på gamle traumatiske følelser,
flytte rundt i kroppen. Det viser sig ofte i terapien, at man lige har
løsnet et område af kroppen for blokeringer, blot for ugen efter at finde et
andet område lige så spændt og låst. Spændinger vandrer fra ryg til nakke,
fra nakke til lænd, fra lænd til knæ, fra knæ til fødder, og flytter altså
uproblematisk rundt fra led til led og fra muskelgruppe til muskelgruppe.
Når disse to forhold kombineres, fås en enkel, psykologisk forklaring på
piskesmældssyndromet, nemlig at patienten ubevidst, for at lukke af for de
smertefulde følelser fra den personlige historie, flytter sine gamle muskelspændinger
op i de spændte muskler i skulder og nakke.
Den meget svære blokering i nakken, der herved fremkommer, har
mange følgevirkninger i form af svimmelhed, koncentrationsbesvær, depression
osv. Piskesmæld er derfor en sommetider invaliderende lidelse,
som er meget vanskelig at kurere. Det er vigtigt at forstå, at patienten ofte
allerede i forvejen har følelsesmæssige problemer, der motiverer relokeringen
af muskelspændingerne. Den kroniske piskesmældspatient har derfor
behov for en omfattende kur, hvor der ryddes ud i den personlige histories
smerteladning, som ligger bag de spændinger, der låser patientens nakke.
Hos den ekstremt velmotiverede patient kan dette sommetider klares
med en enkelt gang bevidsthedsorienteret kropsterapi, hvor patienten bevidstgøres
om hele problematikken. Andre gange skal der et langt, måske
halvårligt, terapeutisk forløb til. Men under alle omstændigheder er det
noget, der kan behandles, hvis patienten er indstillet på selv at gøre arbejdet.
Se dog bemærkningen nedenfor om forskning.
220
Mand, 34 år – Piskesmæld
Livskvalitetssamtale. Pt. lider af piskesmæld siden 1996, har siden lidt af alvorli-
ge rygsmerter. Migræne fra teenageårene.
Har været til NLP, kraniosakralterapi, healing, clairvoyant, kiropraktor etc.
uden varig effekt.
Instruktion: Grundlæggende livskonflikter er årsag til lidelserne.

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
PLAN: Rosenmetoden x 6 + gestalt x 6 + boglæsning 1. pr. md – tal med Max
om hvilke – [Maximilian Kroman står for Livskvalitetsbogladen, som rådgiver
om litteratur om personlig udvikling] + livsfilosofisk træning: skriv biografi:
Hvad skete der? Hvad følte du? Skriv om alle begivenheder i dit liv, hvor du har
haft stærke følelser.
Her går behandlingen lige efter bogen. Hvis patienten flittigt laver sine
øvelser, vil han med stor sandsynlighed blive bedre.
Her kommer en anden piskesmældshistorie, hvor jeg vil fortælle om
konsultationen i stedet for at bringe journalen. En mand i fyrrerne kom en
dag til mig og fortalte, at hans kone havde læst om mig i avisen. Hun mente,
at nu måtte han opsøge mig for at få styr på den sygdom, der havde
plaget ham de sidste fem år, og som nu var ved at koste ham de ting, han
satte mest pris på i sit liv: sit lederjob, hvor han sad som chef for en afdeling
på 25 mennesker, forholdet til sin hustru, han havde været gift med i
snart 12 år og sin krop og førlighed.
Han var tæt af bygning, muskuløs og stærk, men havde en anstrengt og
hårdt presset kvalitet ved sig. Han havde tydeligvis en følsom og menneskelig
side, men gav mig mest indtryk af være et voldeligt menneske, der
søgte at løse alle problemer, store og små, med den samme hammer, han
havde i hånden.
For tre år siden havde han været ude at løbe, fortalte han. Det havde været
en voldsom løbetur. Han og hans veninde var rigtigt gået til den. Det
var begyndelsen på en ny sæson, og de var faktisk ikke i form til den præstation,
de havde klaret. Da han kom hjem efter løbeturen, havde han frygtelig
hovedpine, som han gik i seng med. Men i stedet for at forsvinde voksede
hovedpinen gennem de næste par dage og blev til en uudholdelig
trykken i forhovedet, samtidig med at nakken blev mere og mere stiv. Han
fik en kildrende fornemmelse i ansigtsskelettet[!?] og gik til lægen. Hovedpinepiller
hjalp ikke noget, og gradvis blev han mere og mere forpint.
Han kom på Rigshospitalet, hvor han blev lagt i de fineste og dyreste
scannere og fik CT-scanning og MR-scanning med kontraster med særlig
hurtigt spin – det smarteste, som lægevidenskaben kunne præstere. Men
neurologisk var patienten fuldstændig intakt. Der var intet, der kunne forklare
hans hovedpine.
221

SØREN VENTEGODT
Midt i hans rygmarv kunne man på en af CT-scanningerne se en lille
stribe, der ikke skulle være der. Man fik mistanke om, at der var en lille
blære, som trykkede på hans rygmarv og på den måde gav ham symptomer.
Ganske vist var han nu, et år efter ulykken, også ved at udvikle en
tendens til at få små kildende fornemmelser i hænderne, men det var kun,
når han knyttede dem og holdt dem i uvante positioner. Og blæren kunne
ikke forklare hovedpinen, hans kilden i hjernen eller hans mærkelige fornemmelser
i ansigtet. Den slags fingerkilden skulle efter den store medicinske
lærebog sædvanligvis starte i den ene side og ikke i begge, som det
havde gjort hos ham.
Efter alle de omhyggelige udredningsprogrammer var det altså stadig
helt uforstået, hvad patienten fejler. Jeg beder patienten klæde sig af og
undersøger ham temmelig grundigt. Der er ingen fejl på rygsøjlen, men
hans muskulatur omkring basis af kraniet og den øverste del af nakken er
vældig spændt. Den er bræthård, og rundt omkring på kroppen finder jeg
muskler, der er helt ekstremt hårde og døde i fornemmelsen. De reagerer
overhovedet ikke på berøring, men er fuldstændig anspændt.
Jeg sætter mig ned, og pludselig slår det mig: Han har fået et piskesmæld!
Piskesmæld er jo en sygdom, hvor spændinger ved en given anledning
kan organisere sig omkring nakken og netop give hovedpine og de
symptomer, patienten har, og selve læsionen behøver ikke at være særlig
voldsom. Så for at hjælpe patienten af med sine gener, må vi altså hjælpe
ham af med de overdrevne spændinger, han har i kroppen.
”Jeg tror, du har fået piskesmæld,” siger jeg. ”Jeg tror ikke på, at du har
en degenerativ nervesygdom. Det er der ingenting, der tyder på, efter min
vurdering. Piskesmæld skyldes, at du har alle de her spændte muskler. De
spænder for at holde på smerte. Jeg tror, at alle de spændinger, vi fandt hos
dig før, skyldes, at du løser alle problemer med en hammer. I stedet for at
have en ærlig og respektfuld dialog med din familie og dine medarbejdere,
slår du dig igennem.”
”Ja, det er rigtigt,” siger manden. ”Det siges, at når jeg kommer ind i et
rum, så holder alle folk kæft, fordi de ved, at enten makker de ret, eller også
får de nogen på hovedet.”
”Kunne du ikke tænke dig at anvende lidt mindre magt og blive et lidt
mere kærligt menneske?” spørger jeg ham.
222

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
”Jo, det kunne jeg netop godt tænke mig. Det har jeg også selv tænkt
på,” siger han.
”Jeg ser to faser i at blive rask igen. Først må du finde en måde at leve
på, så du ikke gør ondt på folk. For det er den smerte, du gemmer inden i
dig i alle de spændte muskler. Så for ikke at blive mere syg, end du allerede
er, må du finde en mere kærlig og respektfuld måde at leve på, så du
ikke gør andre mennesker ondt. Du må åbne dig for dine følelser. Spændingerne
i nakken tjener til at ”klippe” hoved og krop over, altså sætte afstand
mellem følelser og fornuft, således at du kan fortsætte din magtfulde
lederstil uden at mærke, hvor ondt det gør på andre mennesker. Når du
har lært at opføre dig kærligt og respektfuldt og ikke gør ondt på folk, vil
du kunne give slip på dine spændinger i nakken og tillade dig selv at føle
igen. Så kommer tidspunktet, hvor du skal gøre alt det godt igen, som du
har gjort ondt.”
”Du mener vel ikke, at jeg er et ondt menneske?” spørger han.
”Nej, og jeg tror ikke, du vil noget ondt. Du kommer bare til at gøre andre
mennesker ondt. På den måde er du i praksis ond og ikke så god, som
du kunne være. Jeg ser altså to faser, hvorved du først må lære en kærlig
og respektfuld dialog med alle mennesker omkring dig og derefter rydde
op i de ulykker, du har forvoldt.”
Forbavsende nok ser manden på mig, som om han har forstået, hvad jeg
siger.
”Jeg må hellere gå hjem og øve mig,” siger han.
Måske skal han nu i terapi i årevis, fordi han ikke selv kan klare at give
slip på sit magtmisbrug over for andre mennesker. Måske har han virkelig
forstået det så dybt, at han beslutter sig for ikke at bruge magt mere over
for de mange mennesker, han har ansvar for. For mig at se afgøres hans
skæbne af hans livsfilosofi herfra.
Med udsigten til en alt for tidlig pensionering og katastrofer på hjemmefronten,
der finder ham mere eller mindre uudholdelig, synes han nu optimalt
motiveret for at forstå og for at forbedre sig. Et kosmisk set-up har
gjort arbejdet. Alt, hvad jeg behøver at gøre, er at antyde vejen ud af problemerne
og dermed vejen til en ny tilværelse.
223

SØREN VENTEGODT
224
Kvinde, 48 år – Kronisk piskesmæld
For 1½ år siden bilulykke med piskesmældslæsion. Har ikke siden kunnet bevæ-
ge hovedet mere end 15 grader til hver side; desuden hovedpine og koncentrati-
onsbesvær. Arbejder stadig, men har store problemer med det. Tidslinjeterapi på
traumet. Under terapien erindrer patienten, at modparten døde, og hun føler en
umådelig skyldfølelse herover. Efter 3 grundige gennemgange af episoden kan
traumet tales igennem. Efter sessionen bevæger pt. hovedet frit, griner og græ-
der og er ovenud lykkelig.
Her anslås et vigtigt tema i psykosomatik, nemlig skyldfølelse. Den hårdeste
smerte i vores eget liv ser ud til at komme fra den smerte, vi påfører
andre. Når vi kommer til at køre et medmenneske ihjel, giver dette en meget
problematisk følelsesmæssig reaktion, som let fortrænges med alvorlige
følger for patientens fremtidige velbefindende. I dette tilfælde synes meget
af energien bag patientens piskesmæld at komme fra denne skyldfølelse.
Kroniske smerter i indre organer
Omkring hver 20. dansker lider af tilbagevendende eller kroniske smerter i
de indre organer. Ofte har disse smerter ingen god medicinsk grund – der
er tilsyneladende ikke noget galt med mavesæk, tarm, galdeblære, bugspytkirtel,
lever eller kønsorganer. Trods mange og grundige udredninger
finder man ingenting. Alligevel fortsætter smerterne år efter år og gør livet
vanskeligt.
Smertestillende midler – selv morfin – har ofte kun begrænset effekt ved
den kroniske smerte. En del patienter bliver opereret på den mistanke, at
problemerne har en skjult strukturel baggrund, hvilket af og til også er tilfældet,
især ved akutte smerter. Operationen giver imidlertid også sammenvoksninger
og andre følger, der ofte i sig selv giver patienten smerter.
Sommetider bliver patienterne opereret igen og igen. Dette kan ske efter
patientens eget ønske, idet patienten gør sig forhåbninger om en pludselig
smertefrihed efter den næste operation, hvilket set med skeptiske lægeøjne
nok ville være lidt af et medicinsk mirakel.
Hvis smerterne har kronisk og ikke akut natur, er det mit indtryk, at
eksplorativ kirurgi i de fleste tilfælde ikke fører til væsentlige fund og ikke

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
gør den store forskel mht. smerterne. For oftest er der nemlig ingen fysisk
grund til kroniske smerter i de indre organer. Smerterne er psykosomatiske.
Psykosomatiske smerter ligger ofte diffust placeret i kroppen og er ikke
rigtigt lokaliseret til kroppens fysiske strukturer: væv og organer. Man tror,
at man har lokaliseret ved tryk på et bestemt punkt, men et øjenblik efter
har de flyttet sig igen.
Det er, som om blokeringen, der giver smerterne, lever sit eget liv i
kroppen. Smerterne er et symptom på, at noget er fortrængt, og at der er
noget i livet, der ikke er, som det skal være. Og den slags smerter går ikke
væk, før patienten har forstået, hvad han eller hun skal lære af sine smerter.
Problemerne eksisterer frem til den dag, hvor patienten tager udfordringen
op, giver sig til at undersøge, hvad der egentlig foregår – populært
sagt, hvad kroppen forsøger at fortælle – og tager læringen.
En del af den bagvedliggende, følelsesmæssige smerte, som patienten
ubevidst forsøger at undgå ved at somatisere smerten, ligger i selve erkendelsen
af, at patienten er forstyrret i sin personlighed – har personlige fejl
og svagheder. Denne sygdomserkendelse giver, når den først kommer, ofte
hurtigt en mildning af smertebilledet. Når patienten forstår, hvad problemet
er, ser han eller hun også en vej ud af problemet. Derefter er det ofte
blot et spørgsmål om tid, før patienten er videre.
Behandlingen for smerter i de indre organer vil først bestå af en grundig
kropslig undersøgelse med de nødvendige prøver for at udelukke fysisk
sygdom. Derefter består behandlingen efter den holistiske procesteori af en
kombination af kropsterapi, psykoterapi og livsfilosofiske øvelser, hvor patienten
støttes i først at forstå sig selv og formulere et mere livsbekræftende
syn på livet og derefter i at leve efter det.
Kvinde, 28 år – Psykosomatiske maveproblemer
Konsultation 1.
Gennem 10 dage tynd mave og kvalme, opkast hver morgen, komplet appetittab,
drikker dog meget. Har været indlagt på sygehus af vagtlæge, skal til coloskopi,
mange fæcesdyrkninger derfra har alle været negative [fæces er afføring, der te-
stes for amøbecyster, parasitter som orm etc.]. Aktuel medicin: Losec, Alopam,
225

SØREN VENTEGODT
226
kvalmestillende stikpiller af ukendt mærke. Der er noget galt, jeg kan ikke lige
se, hvor det er. Tid til grundig udredning.
Konsultation 2.
Stadig problemer med maven, kaster alt op. Er meget bange, fordi faster døde
som 31-årig af mavekræft, der blev kaldt for galdesten. Har været hos vagtlæ-
gen, som har givet en masse piller, bl.a. Losec – der ikke hjælper. Vil meget ger-
ne indlægges nu, fortryder at hun ikke tog mod tilbuddet om at blive på sygehu-
set, til hun var færdigudredt. Det forekommer rigtigt at genindlægge pt., der er
ved at gå fra koncepterne ved udsigt til den ellers meget lange ventetid – har
først tid om nogle måneder.
Konsultation 3.
Pt. har det meget bedre, efter at de fysiske undersøgelser på sygehuset har vist,
at hun er sund og rask. Hendes grundlæggende problem ser ud til at være døds-
angst, der fører til muskelspændinger, som giver smerter i mave og bryst. Vi ta-
ler om årsagen til dødsangsten, men pt. har ingen anelse. Vi taler om, at vejen ud
er vejen igennem angsten, og at hun i stedet for at flygte hele tiden kunne over-
veje at tage tyren ved hornene og gå med og møde angsten i kroppen.
/Angstneurose/ Hun støttes i ØVELSE at konfrontere angsten og rumme sine
følelser, når de overvælder hende.
Det ligner en alvorlig mavesygdom, men er en simpel somatisering af
angst. Efterhånden som patienten får styr på tingene, forstår hun selv,
hvad det handler om, og er parat og villig til at gå ind i angsten, konfrontere
den og processe den. Maveproblemerne forsvinder og erstattes af det
bagvedliggende problem, de var symptom på. Når angsten integreres, vil
hun have lært noget essentielt om livet, der har gjort hende stærkere og
mere levende.
Kvinde, 31 år – Mavepine, smerter ved samleje
Ofte mavepine, der kan være meget slem. Smerter ved samleje, især i forb. med
orgasme. Har haft det slemt i sit tidligere forhold, og smerterne hænger nok
sammen med noget derfra. GU: intet abnormt. Smear.

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
ØVELSE: Skriv, hvad du var udsat for i dit gamle forhold – så detaljeret som
muligt. Læs det højt for en veninde eller kom evt. her og tal om det.
Når patienten har mange ressourcer, behøver der kun lidt hjælp udefra til
at løse problemerne. Det handler egentlig om at få pt. til at skifte til et ansvarligt
og konstruktivt perspektiv. Når perspektivet er sat, er opgaven lige
ud ad landevejen.
Kvinde, 39 år – Smerter i underlivet, som fjernelse af livmoder ikke helt tog
Livskvalitetssamtale. Kommer med kroniske smerter i flankerne, der kan frem-
provokeres med tryk på psoas. Har gennemgået underlivsoperation med fjernel-
se af livmoder og æggestokke. Har nu færre smerter, men stadig problemer. Og-
så søvnbesvær. Ofte syg fra arbejdet. Får af egen læge Pantoloc mod kronisk
mavebetændelse. Får også lykkepiller.
“Jeg har mange lig i lasten, som jeg ikke vil eller kan huske,” siger pt. og tæn-
ker på sin barndom og bliver ked af det. Jeg forklarer sammenhængen mellem
smerter og en fyldt indre skraldespand, og vi bliver enige om at forsøge med ge-
staltterapi, hvor pt.s svære fortid kan gås igennem. En egentlig udviklingsplan
kan lægges, hvis pt. har glæde af gestalt.
ØVELSE: Læs bøger om emner, der svarer til de ting, du selv har oplevet.
PLAN: Prøvetime gestalt.
Det er altså noget rod. Patienten får fjernet underlivet, og det hjælper da
også lidt. Men alligevel ikke rigtigt. Og nu er det sværere for mig at processe
patienten, for nu har vi læger efter min mening påført hende endnu et
traume, som også skal bearbejdes. Lad os se, hvad der sker i gestaltterapien.
Jeg vil ikke opgive hende på forhånd, selvom hun ikke selv har meget
mod på at rydde op og ad den vej blive smerterne kvit.
At åbne sit hjerte ved hjerte-kar-sygdomme
Hver anden dansker dør statistisk set af hjerte-kar-sygdom. “Dårligt hjerte”
skyldes oftest en forsnævring i hjertets pulsårer som følge af åreforkalkning.
At holde vores hjerte og blodkar sunde er derfor af største vig-
227

SØREN VENTEGODT
tighed for vor levetid og velbefindende. Inden for de sidste 10 år er der
med den holistiske medicin sket et gennembrud i forståelsen og behandlingen
af dårligt hjerte.
Det er med denne nye tilgang til krop og sjæl blevet muligt at få selv en
meget udviklet hjertesygdom til at gå i sig selv igen, når patienten arbejder
med sig selv. Mange videnskabelige målinger har vist, at de forsnævrede
hjertearterier helt fysisk kan udvide sig igen. Pioneren inden for feltet, der
også dybt har inspireret mit kliniske arbejde, er dr. Dean Ornish.
Det var et gennembrud for den holistiske medicin, der blev bragt i The
Lancet i 1990, da Dean Ornish og medarbejdere kunne vise, at patienter,
der lægger deres liv om, kan få deres forsnævrede kranspulsårer til at udvide
sig igen. 1 Dean Ornish får patienterne til radikalt at ændre deres måde
at leve på. De begynder at spise grønt, de holder op med at ryge, og de arbejder
målrettet for at blive fri for stress bl.a. gennem meditation. Hans
nøgleværktøjer er kærlighed og intimitet, og ny livsfilosofi.
Ornish’s kur griber ind i mange sider af livet. Så vidt jeg kan se, er kuren
designet til at give patienten en følelse af at blive mere hel og sund. Den
angriber i virkeligheden patientens livsholdninger og hele bevidsthedsverden.
Dette peger for mig på den egentlige årsag til hjerte-kar-sygdommene
– som til så megen anden sygdom og lidelse – nemlig vores selvskabte, ikke-optimale
oplevelser af os selv, vores liv og vores krop.
En videnskabelig forklaring
Åreforkalkning (atherosklerose) er ikke et fænomen, der kan forstås rent
mekanisk på samme måde, som vi fx forstår kalk i en kaffemaskine. Skaden
på blodkarrene kommer, fordi blodkarrenes celler ikke arbejder, som
de skal, men “sjusker” og bygger blodkarret svagt og sygt. Ifølge den holistiske
medicin sjusker cellerne, fordi de bliver forstyrret i deres arbejde.
Det forstyrrende synes at være vores fortrængte følelser, der sidder som
blokeringer og kan identificeres i patientens krop som muskelspændinger
og ømme “triggerpunkter”, dvs. steder i kroppen der bliver særligt ømme,
1
Se fx Dean Ornish m.fl.: Can Lifestyle Changes Reverse Coronary Heart Disease?, The
Lancet 1990, 336: 129-133. Dean Ornish: Dr. Dean Ornish's Program for Reversing
Heart Disease. Ballantine Books, New York, 1990. Dean Ornish: Love and Survival:
The Scientific Basis for the Healing Power of Intimacy. HarperCollins, New York, 1998.
228

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
Figur 3. Når patienter med dårligt hjerte som følge af svært forsnævrede hjertearterier lægger
livet om og bl.a. begynder at meditere, har dr. Dean Ornish og medarbejdere vist, at de
forsnævrede kar kan udvide sig igen. Kontrolgruppens kar snævrer fortsat ind; disse patienter
vil snart behøve en bypassoperation, hvor der indsættes nye kar i hjertet. De nye kar vil
ofte også snævre ind, som tiden går. En ny levemåde ser ud til at være den eneste varige
løsning på problemet.
når vi holder følelser tilbage. Disse triggerpunkter er derfor også populære
angrebspunkter for den holistiske kropsterapeut, fx med akupressur.
Min favorittilgang er en direkte interaktion med patientens bevidsthed,
hvor gestalter identificeres og integreres. Jeg mener ikke, at der er brug for
så meget akupressur og kropsterapi i de tilfælde, hvor patienten er samarbejdsvillig
og indstillet på at arbejde med sig selv. Samtalen er det mest effektive
redskab, jeg kender.
229

SØREN VENTEGODT
Den holistiske medicin fungerer på den måde, at patienten hjælpes til at
mærke sine blokeringer og gamle livssmerter i kroppen. Derefter bistås patienten
i at forstå sammenhængen mellem krop og sind og sætte ord på de
svære følelser. Til sidst erkender patienten sine uhensigtsmæssige livsbeslutninger,
der har fastholdt problemerne i kroppen frem til i dag.
Når man erkender, hvilke opfattelser og synspunkter man har, som strider
mod livet, kan man give slip på dem. Herved skifter man perspektiv til
en glad og tillidsfuld livsfilosofi, hvor man åbent og ærligt mærker det,
som er, og tager mod livet som en gave.
Hjertesyge patienter har brug for et program, der fokuserer på forbedring
af livskvaliteten med en kombination af livsfilosofisk undervisning,
træning og supervision. Dean Ornish’s udtryk er “opening the heart” – at
åbne hjertet fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt!
Den geniale rygrad i Ornish’s kur, som jeg også bruger i min egen klinik,
er et individuelt tilrettelagt program, der kombinerer holistisk medicinsk
behandling med et personligt udviklingsprogram, som patienten selv gennemfører.
Den patient, der før har haft problemer med hjertet, tilbydes ”sekundær
forebyggelse” i form af et personligt udviklingsforløb, der gerne skulle
modvirke hjerteproblemer i fremtiden.
230
Mand, 43 år – Hjerteproblemer?
Har gennem en måneds tid fået forbigående anfald, hvor han er blevet dårlig og
har haft smerter i højre arm og højre del af hovedet. Mener selv, at det er hjertet,
der ikke slår helt, som det skal. Har også nogle eksistentielle ting, som han skal
have kigget på. Objektivt. Lungestetoskopi: intet abnormt. Triggerpunkter bryst,
arme og ben ømme foreneligt med kronisk stress, der kan belaste hjertet. Ordina-
tion # EKG og ny tid om 3 uger, hvor farmakologisk behandling etc. må overve-
jes.
ØVELSE: Se på, hvad du kan forbedre i dit liv.
Elektrokardiogrammet viser ikke meget, hvis pt. ikke samtidig belastes fysisk;
i så fald kaldes det et arbejds-EKG.
Min erfaring er, at den lille øvelse, som jeg giver patienten i at forbedre
livet, kan løse stressbetingede “hjerteproblemer” som det aktuelle hurtigt

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
og effektivt. Jeg ved faktisk ikke, om det er hjertet, eller om det er muskulaturen,
der giver symptomerne.
I dette tilfælde kunne jeg ikke provokere pt.s smerte ved tryk på muskulaturen.
Det giver mig mistanke om, at det faktisk er hjertet, der giver pt.
symptomer. Meget milde forstyrrelser af hjertet vil næppe kunne indfanges
med EKG.
Undtagelsesvis bringer jeg her en journal, som ikke er min egen, men
skrevet af en Rosenpædagog på min opfordring. Den er lærerig og viser
noget vigtigt om det at hele sit hjerte.
Mand, 50+ år – Hjerteproblemer (Rosenjournal)
Pt. er i midten af 50'erne, familiefar og leder i privat firma. Han virkede som en
glad og udadvendt mand med styr på tingene. Men hans krop var tung, og hans
muskulatur var meget hård. Han havde, kort forinden han startede hos mig, væ-
ret indlagt med en blodprop i hjertet og fik medicin mod forhøjet blodtryk.
De fleste gange, han lå på briksen, faldt han i en tung søvn, der hyppigt blev
afbrudt af nogle meget voldsomme spjæt igennem hele kroppen, som han kaldte
sine elektriske stød. Flere gange under den periode, han gik hos mig, blev han
indlagt med voldsomme hjertesmerter og krampe. Og han blev til sidst medici-
neret for disse symptomer samtidig med, at han blev skrevet op til en bypass-
operation.
Under nogle af enetimerne blev han bevidst om nogle af de ting, som havde
haft stor indflydelse på hans liv; bl.a. en alkoholiseret far, som var voldelig over
for moderen, og at han i sin tidlige ungdom havde fået elektrochokbehandlinger
for en svær depression.
Efter han var blevet bevidst om det, forsvandt eller aftog de spjæt, som havde
vækket både ham og hans ægtefælle. Jeg blev også klar over, at manden tog
stærk antidepressiv medicin og havde gjort det i mange år. Som han nu selv
valgte at skære ned på, så han var langt under en dagsdosis og klarede sig fint
uden den voldsomme medicinering.
Han havde også under hele forløbet store problemer med sine ansatte, som
han følte havde set sig onde på ham. Og da jeg havde andre klienter fra den ar-
bejdsplads, viste det sig, at andre havde samme opfattelse. Pt. fandt styrken i sig
selv til at sige sit job op og starte helt fra bunden i et nyt firma, hvor han i dag
arbejder.
231

SØREN VENTEGODT
232
På et tidspunkt blev han endnu en gang indlagt med voldsomme smerter og
hjertekramper, som sygehuset anså for at være livstruende, så pt. blev overført
til en hjerteafdeling for at blive opereret så hurtigt som muligt. Men da hjertelæ-
gerne havde undersøgt ham grundigt, kunne de ikke finde sygdom eller fejl på
hjertet eller på blodkarrene i og omkring hjertet, så de udskrev ham igen.
Sidst jeg havde en enetime med pt., var han oprigtigt glad for livet, havde
overskud til familie og venner. Hans spjæt og hjerteproblemer var helt forsvun-
det, og han var glad for sit nye arbejde.
Rosenmetoden og andre kropsterapier, der får patienten til at mærke de følelser,
der sidder i kroppen, er effektive værktøjer i den holistiske medicins
redskabskasse. Nogle gange kan patienten selv sætte ord på og give slip.
Mange midaldrende mænds akilleshæl er selve det at turde mærke følelserne.
Det er ofte ekstremt ubehageligt for en granvoksen mand med lederstilling
at skulle mærke gamle følelser fra barndommen af at være lille,
bange, hjælpeløs etc. Det er ganske enkelt en fornærmelse mod egoet, at
den slags følelser stadig findes i ham. At forløse dem er sundt for hjertet.
Livskvalitet og kræft
Kræft er en fællesbetegnelse for omkring 100 forskellige sygdomme, som
har det til fælles, at cellerne deler sig uhæmmet og danner knuder, der ofte
spreder sig og komprimerer omgivende væv som nerver og blodkar, og
dermed ofte ender dødeligt.
Hver tredje dansker dør af kræft, så kræft er en af de sygdomme, vi alle
er genetisk disponeret for at få. Spørgsmålet er, hvad kræft i virkeligheden
er, og om der findes en måde at forebygge og behandle kræft på. Biomedicinen
har kun haft held med at behandle en ganske lille gruppe af de omkring
100 forskellige kræftsygdomme. Men måske kan en forbedring af
livskvalitet øge modstandsdygtigheden over for kræft, så kræft kan forebygges
og behandles med holistisk medicin, der effektivt fører til forbedret
livskvalitet? Det er der en del, der tyder på, om end feltet er uafklaret
forskningsmæssigt.
En af de store pionerer inden for forskning i sammenhængen mellem
livskvalitet og kræft er David Spiegel fra Stanford University i Californien.

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
Dr. Spiegel og hans medarbejdere har kunnet vise, at kvinder med brystkræft,
der arbejder med sig selv for at forbedre deres livskvalitet, lever
dobbelt så længe som en kontrolgruppe. Nogle af de patienter, der arbejder
med sig selv i hans gruppe, som har mødtes én gang om ugen gennem et
år, har overlevet i ti år, mens samtlige patienter i kontrolgruppen er døde
efter bare fire år (Figur 4).
Forsøget gik ud på at hjælpe kvinder med en kræftdødsdom til et bedre
liv i den sidste tid. Efter 12 måneder kunne Spiegel og hans medarbejdere
tydeligt vise, at patienterne fik det bedre på alle mulige psykologiske tests:
færre smerter, mildere depression, mindre angst osv. “Det var faktisk lidt
af et tilfælde, at vi kom til at kigge på overlevelsen 10 år efter. Og vi blev
meget overraskede over resultatet,” sagde David Spiegel til mig, engang
jeg besøgte ham.
Figur 4: En gruppe kvinder med metastaseret brystkræft arbejdede i halvanden time om
ugen i et år på at forbedre deres livskvalitet og levede i gennemsnit dobbelt så længe som en
kontrolgruppe, der ikke arbejdede systematisk på at forbedre livet (David Spiegel et al., ”Ef-
233

SØREN VENTEGODT
fect of Psychosocial Treatment on Survival of Patients With Metastatic Breast Cancer”,
The Lancet, October 14, 1989 p. 888-91).
Jeg så, hvordan han arbejde med patienterne, og det var en meget stor oplevelse.
Kvinderne delte deres svære liv med hinanden og blev konstant
bedre i takt med, at de fortalte og diskuterede de store spørgsmål, der optog
dem: Hvad kan jeg selv gøre for, at mit liv skal blive bedre? Hvad har
jeg brug for? Hvordan kan jeg få det?
Kvinderne i grupperne søger og finder indre og ydre ressourcer til deres
kamp for at forbedre livet. David Spiegel har skabt et forum, hvor det er i
orden at tale om livets mening. Jeg får en sær fornemmelse af, at den stille,
dybe erkendelse af livets ægte værdier er langt mere værdifuld for helbredet
end den store følelsesmæssige katarsis, der præger mange terapikurser.
Som jeg ser det, har David Spiegel fundet en vej til forbedring af livet
hos de kræftsyge kvinder. Det ser ud til, at brystkræftpatienterne kan gøre
mere for deres eget helbred og velbefindende ved at forbedre deres egen
livskvalitet, end vi læger kan gøre for dem med al vores medicin og kirurgi.
Internationale studier, for eksempel David Spiegels undersøgelse, tyder
altså på, at forbedring af livskvalitet er den bedste kur, vi har i dag, når
kræften først har spredt sig ud i hele kroppen. Eftersom de patienter, der
mest effektivt forbedrer deres livskvalitet, også må formodes at være dem,
som overlever deres cancer, er det et spændende perspektiv, at livskvalitetsforbedring
sandsynligvis også kan bruges til forebyggelse og måske også
helbredelse af cancer.
En biokemisk teori for kræft
Hvis vi er gamle og mætte af dage, er kræft ikke nogen tragedie, for døden
er et uomgængeligt faktum for alle levende. Men ofte rammer kræften os
længe før, det er vores tid at komme herfra. Og så er spørgsmålet: hvad
stiller vi op? Det kommer naturligvis an på vores opfattelse af, hvad kræft
er for en sygdom.
I mange tilfælde, når kræftknuden opdages tidligt, kan den fjernes fuldstændigt
med operation og/eller kemoterapi. Dette er en effektiv løsning,
som de fleste vælger. Imidlertid kommer kræften nogle gange igen, måske
234

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
et helt andet sted i kroppen. Det kan se ud, som om kræftknuderne mere er
et symptom på en grundlæggende forstyrrelse i organismen end en selvstændig
sygdom i sig selv.
Ifølge den biomedicinske teori for kræft muterer cellernes gener (ændrer
sig spontant), og kromosomerne i cellerne slides med tiden og tager skade.
Dette fører til syge celler, der ikke længere kan fungere i kroppens sammenhæng
og gøre det, de skal. De deler sig uhæmmet, og vi kender deres
kolonier som de kræftknuder, der – når de vokser – kan trykke på blodkar,
nerver og andre vigtige strukturer og dermed true vores krops funktion og
hele vor eksistens.
En holistisk teori for kræft
Den holistiske teori for kræft siger, at det ikke er cellerne i sig selv, der er
syge – selv om de kan se meget syge ud i mikroskopet! – men hele organismen,
der er ude af balance. For at cellerne skal kunne gøre deres arbejde
og lade være med at dele sig uhæmmet, skal de modtage information om,
hvad de skal gøre. Cancer skyldes altså efter denne teori en forstyrrelse i
informationssystemet, hvor kroppen ikke leverer den fornødne informationsstrøm
til cellerne pga. det fænomen, vi kalder en ”blokering” det pågældende
sted.
Blokeringerne og informationsforstyrrelserne er stadig dårlig forstået videnskabeligt.
I den sunde krop – i vores naturlige, levende tilstand – taler
alle cellerne sammen. Celler er små levende dyr, der har været i live ca.
3800 millioner år, idet de formerer sig ved at dele sig og derved skabe to
perfekte kopier af sig selv.
For 1000 millioner år siden lærte disse celler at lave de fantastisk komplicerede
cellekolonier, vi er i dag. Vi består af 200 forskellige slags celler, der
dog alle har den samme stamfader, det befrugtede æg. Alle cellerne kommunikerer
med hinanden, og derfor ved de nøjagtigt, hvad de skal lave,
dér hvor de er.
Somme tider går det dog galt. I nogle områder af kroppen bryder den
biologiske orden sammen, og cellerne begynder – ofte gradvis over mange
år – at optræde mere og mere selvstændigt, og mindre og mindre socialt.
Til sidst opfører de sig omtrent som de fritlevende amøber i urhavet, vi oprindeligt
kom fra.
235

SØREN VENTEGODT
Det er en gammel iagttagelse, at kræft ikke opstår helt tilfældigt, men ofte
i områder af kroppen, man har haft følelsesmæssige problemer med tidligere
i livet – kønsorganer, tarm, hals o.l. Mange former for kræft kan dog
ikke forklares på denne måde, da de opstår i hele kroppen, for eksempel i
immunsystemet som lymfekræft.
Blokeringer gør kroppen syg
Ifølge den holistiske opfattelse, som også deles af rigtig mange alternative
behandlere, men som vel at mærke ikke derfor behøver at være rigtig, opstår
kræft der, hvor der ikke er tilstrækkelig information til cellerne. Det,
der forstyrrer cellerne i deres arbejde, er ”blokeringer”, dvs. undertrykte,
smertefulde følelser, der er blevet fortrængt fra bevidstheden til det underbevidste
gennem vores livs mindre konstruktive beslutninger.
Som beskrevet i kapitel 5 kan vi, når livet gør ondt, vælge at skifte
livsperspektiv og derved undgå smerten. Ofte vælger vi et livsperspektiv,
der reducerer vores egen andel i ansvaret for det ubehagelige, der sker. Vi
kan naturligvis ikke i absolut forstand løbe fra ansvaret, men subjektivt
kan vi fralægge os det. Det gør vi altså ved at træffe de beslutninger, som
har været kaldt alt fra livsløgne og selvbedrag til dårlige livsholdninger.
Det er sådan set ikke så vigtigt, hvad man kalder dem, blot man forstår, at
det drejer sig om negative beslutninger i modstrid med livet, som vi gennem
livet løbende træffer for at komme ud af kniber og undgå at føle vores
livs smerte.
Videnskaben har endnu ikke forstået, hvorfor de negative beslutninger
svækker vores krop og gør os syge. Den ældste forklaring på fænomenet
siger, at vi med vores negative beslutninger, der undertrykker sider af os
selv, informationsmæssigt fraspalter dele af vores egen krop.
Hvis vi fx beslutter, at vi ikke bryder os om sex, fraspalter vi vores kønsorganer
og måske også andre organer i vores bækken. Hvis vi ikke bryder
os om andre mennesker, fraspalter vi måske vore hjerter og får derfor dårligt
hjerte.
Fordi kroppen er et komplekst hele, opretholdt af informationsstrømme,
der løber på kryds og tværs, får sådanne fraspaltninger negative konsekvenser
for vores helbred. På en kompliceret måde summer vores negative
beslutninger op til at løsne og nedbryde vores krops indre sammenhæng.
236

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
Muligheden for at få cancer eller en anden alvorlig sygdom vokser og vokser
således i takt med, at vi lyver mere og mere for os selv og hænger dårligere
og dårligere sammen i vores biologi.
Det er normalt ikke nær så vigtigt for patienten, som det er for lægen at
forstå den nøjagtige mekanistiske sammenhæng. Hvad de fleste patienter
behøver at forstå er, at en bedre livskvalitet er vejen til at blive mere rask,
for så kan kroppen igen fungere som en informationsmæssig helhed, hvor
alle dele får den information, de behøver. Det væsentlige mål med samtalebehandlingen
– ”livskvalitetssamtalen” – ved kræft er derfor at rette
livsperspektivet op.
Af væsentlig betydning for den spontane heling, som man som holistisk
læge håber at stimulere i gang, er apoptose-mekanismen. Apoptose er den
mekanisme, lægevidenskaben bruger som forklaring på, at patienter selv
med fremskreden cancer kan komme sig mirakuløst, når de forbedrer livskvaliteten
radikalt.
Apoptose betyder, at kroppens celler begår selvmord på den måde, at de
deler sig op i 2-3 stykker for at blive ”spist” af de omgivende celler. Det
sker i samme øjeblik, cellerne opdager, at de er et sted i kroppen, hvor de
ikke skal være. Apoptose er i disse år genstand for intens udforskning over
hele verden.
En holistisk behandling af brystkræft
Jeg vil nu fortælle en sygehistorie om en kvinde med brystkræft uden
spredning, som jeg behandler efter ”mærk – erkend – giv slip”-konceptet.
Historien er interessant, fordi der tilsyneladende induceres apoptose –
spontan remission af hendes svulst ved spontan celledød.
Der kommer en lille, lidt forpjusket kvinde på 42 år ind i min konsultation.
Hun sætter sig og puster lidt, ser lidt forvirret på mig, og siger: ”Jeg har
lige fået konstateret, at jeg har brystkræft. Jeg skal opereres, og så skal jeg
have 30 x stråler og måske også kemoterapi.” Det er jo hver 9. kvinde, der
får brystkræft, så det er ikke en sjælden patienttype. Men denne patient var
lidt sjælden, fordi hun kom til mig og ikke ville nøjes med det etablerede.
”Og hvad ønsker du så, at jeg skal gøre for dig?” spurgte jeg hende, fuld af
medfølelse for hendes barske situation.
237

SØREN VENTEGODT
”Jeg kunne godt tænke mig akupunktur eller sådan noget, jeg vil gerne
gøre noget selv for at bekæmpe sygdommen og forebygge, at den kommer
igen.” Hos omkring 40% af de brystkræftopererede kommer sygdommen
nemlig igen, selv om det tilsyneladende lykkes at fjerne kræften helt første
gang. ”Det var da en god idé,” siger jeg. ”Hvad havde du tænkt dig, at
akupunkturen skulle gøre for dig?” ”Det ved jeg ikke rigtig, det kan også
være, at jeg skulle prøve noget andet. Hvad kan du foreslå?” ”Jeg vil foreslå,
at vi arbejder lidt med dit livssyn, så du kommer til at fokusere på alt
det gode, der er i livet og ikke så meget på din sygdom,” siger jeg.
Hun indvilger i at arbejde en times tid – min ydelse kalder jeg ”livskvalitetssamtalen”
og ”heling gennem perspektivskifte”, når det går rigtig godt,
og det lykkes mig at få patienten til at skifte sit negative og triste
livsperspektiv ud med et mere positivt. Jeg kan mærke, at hun er skeptisk
over for mig og spørger til det. Det viser sig, at hun lige er brudt ud af et
mangeårigt parforhold og derfor er noget skeptisk over for mænd i almindelighed,
men hun indvilger efter en lille snak i, at vi kan arbejde med
hende på briksen.
Her afslører hun, at hun virkelig er meget bitter og vred, og vi taler om
alt det onde, mænd har gjort hende. Jeg beder hende ydmygst om tilgivelse
for alt det onde, som mit køn gennem hele hendes liv har påført hende. Det
er et af mine allerværste tricks, som jeg lærte af en gestaltterapeut: Når jeg
skamløst skovler ansvar til mig, bliver der en smule ansvar tilbage, som patienten
er nødt til selv at tage. Patienten, der indtil nu har været decideret
vindtør i sin følelsesmæssige respons, bliver pludselig så rørt af min bøn
om tilgivelse, at tårerne kommer: ”Jeg bliver rørt,” siger hun.
Jeg får lov til at mærke på knuden, der tydelig kan mærkes som en ca. 2
x 2 x 2, cm stor forskydelig knude kl. 6 i h. bryst. Mens jeg holder på knuden,
bruger jeg samme metode, som når jeg finder en kronisk muskelspænding
fx i nakken på en piskesmældspatient: Jeg spørger hende igen og
igen: ”Hvilken følelse ligger der her?” Det kan hun ikke svare på, så jeg får
hende til at sige: ”Jeg hader dig, far. Jeg er sur på dig. Jeg giver op.” Jeg er
på fisketur og forsøger at få hende til at mærke de negative og livsfjendske
følelser i sig, som jeg fornemmer, der gemmer sig i området omkring knuden.
238

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
”Jeg føler en forladthed,” siger patienten så. Jeg arbejder et stykke tid på
at få hende til at komme ned under sin følelsesmæssige overflade og ned i
det dybere lag, hvor håbløsheden og afmagten bor, for at fortsætte ned i
det dybeste lag i hende, hvor der er fuldt af liv og en tro på, at livet kan
bære. Så behøver patienten ikke selv påtage sig den ubærlige opgave at
bære sit eget liv. Vi taler om at give sig Gud i vold, om lignelsen om markens
liljer og himlens fugle, der fortæller om, at vi skal tro på, at livet virkelig
er godt og kan bære.
Jeg oplever af og til en følelse af, at ”gassen går af ballonen”, som om
spændingen og det fremmedartede går ud af knuden, og den synker sammen;
den ligesom smelter under mine fingre. Jeg så engang målløs en video,
hvor healeren Martin Brofman fik sådan en svulst så stor som et hønseæg
forvandlet til noget, der mindede om grus og småsten på bare 20 minutter.
Jeg havde jo læst Bruno Klopfers beretning fra midten af sidste århundrede,
hvor det var sket kasuistisk og ikke videnskabeligt dokumenteret, og
jeg havde jo læst og hørt om spontane remissioner og om celledød i kræftsvulster
af uforklarlige årsager, men selv at opleve, at svulsten smelter under
mine fingre, er stort. Men endnu større er det, når patienten også føler
det, så jeg kan ikke lade være med at bede patienten mærke efter, om der
er en forskel:
”Mærk selv på din knude nu. Er det det samme som før, eller er der en
forskel?” spørger jeg så neutralt som muligt. ”Det er, som om den er blevet
lidt mindre,” siger pt. ”Hvor stor synes du, den er?” ”Nu er det, som om
den er 1,5 cm, før var den større.” Næste gang jeg spørger, er den igen
mindre. Det er min tro, at denne patient egentlig er klar til at tage ansvaret
og helbrede sig selv for sin brystkræft, men nu har hun jo besluttet sig for
operationen. Jeg siger hende ikke imod. Men jeg håber, at de gør sig den
ulejlighed at mikroskopere knuden igen, før de endeligt beslutter sig for at
give hende strålerne. Jeg kan godt visualisere patologen, der skriver: Ingen
sikkert maligne celler.
Jeg taler nogle dage efter i telefon med hende; hun har sovet meget og
været ret fortumlet siden vores samtale og ønsker ikke at fortsætte hos mig.
Nu vil hun bare have operationen overstået, for lægerne havde fortalt hende,
at knuden var ”kapslet ind” og kunne fjernes i et stykke, og det lød jo
239

SØREN VENTEGODT
fint. Men det virker alligevel, som om hun har forstået det vigtigste, nemlig
at livet skal bære hende, i stedet for at hun skal slæbe af sted med livet.
Hvis hun bruger chancen og tager fuld læring af det, der er sket hende, vil
hun formodentlig ikke få brystkræft igen.
Der findes mange fortællinger om spontane remissioner ved kræft, også i
uhelbredelige situationer, hvor kræften har spredt sig ud i kroppen. Forskeren
og lægen Ulrik Dige har skrevet en bog “Kræftmirakler,” der beskriver
over 40 tilfælde. Her er en sådan meget typisk historie, som jeg har
fra en holistisk kropsterapeut.
240
Behandleren fortæller om en kvinde på omkring 48 år, der fik konstateret livmo-
derhalskræft med spredning til hele underlivet. Lægerne gav hende den progno-
se, at hun højest havde 9 md. tilbage at leve i.
Hun var mor til to børn. Hun havde et ansvarsfuldt job med masser af overar-
bejde. Det, der gjorde hende syg, var bl.a. det vedvarende, psykiske pres, hun
levede under. Hun pressede sig selv. Hun levede i et vanskeligt kærlighedsfor-
hold, hvor hun ustandselig sloges med sin mand. Og på jobbet var hun også in-
volveret i magtkampe.
Jeg giver hende en behandling, og jeg råder hende til at rejse væk hjemmefra.
Jeg kan se, at hun har brug for at komme væk fra det hele og bygge sig selv og
sit liv op igen. Jeg oplever, at hun har ressourcerne til det, hvis bare hun kan give
sig selv lov.
”Det er ganske umuligt, jeg har ikke pengene til det,” siger hun.
”Jamen, det her gælder dit liv, så du må simpelthen finde ud af et eller andet.”
Hun tager hjem og skaffer penge til billetten; så rejser hun og bliver væk i må-
nedsvis. Hun havde sat sig for at forstå, hvorfor hun var blevet syg, og det lyk-
kes hende ret hurtigt. Hun tager også det næste skridt mod at blive rask, nemlig
at leve efter sin ny erkendelse.
Hun lægger sit liv helt om. Da hun kommer hjem igen, er hun til alles overra-
skelse helt rask. Lægerne kan ikke længere finde spor af kræft i hendes krop.
Hende gode livsforståelse og fokuserede indsats gør, at hun ret hurtigt kommer
gennem sin sygdom.
“Har hun været rask siden?” spørger jeg hendes behandler.

9. ALVORLIG FYSISK SYGDOM
“Ja, hun har faktisk været rask siden. Det er 12 år siden nu.”
“Du siger, at de her svulster forsvandt fuldstændigt?” spørger jeg.
“Ja, på fire måneder”, siger behandleren, “hun var ude at rejse tre måneder.
Hun skiftede livsholdning i retning af at være god ved sig selv, at gå
efter de gode ting i livet. Hun lærte at være god ved sig selv. Og da hun så
kom hjem, fik hun først ikke nogen klar besked. Til sidst måtte lægerne
indrømme, at kræften var væk.”
241

10
Eksistensen i krise
Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt og giver os “chok”, kan
få meget alvorlige konsekvenser for os fremover. Det drejer sig typisk om
smertefulde, voldelige og seksuelle overfald, incest, krigstraumer, ulykker
med nærdødsoplevelse og andre alvorlige begivenheder.
Men faktisk kan også mere uskyldigt udseende begivenheder som en
voldsom eksamination, udskældning, afvisning eller forsømmelse af os
som børn – ja, blot skrækkelige ting vi er vidne til – bevæge os og overvælde
os nok til, at ”chokket” sidder i os fremover og får os til at tænke, føle og
handle irrationelt og forstyrret.
Holistisk procesteori viser, at både den fysiske, følelsesmæssige og psykiske
side af traumet må håndteres. Det akutte traume er det nemmeste at
behandle, for patienten vil ofte hele dette spontant blot med lidt støtte.
Gamle traumer ved fx multiple voldtægter i barndommen er ofte så fortrængte,
at de ikke kommer op til overfladen uden massiv ”holding” og
støtte til patienten og en særlig nær og tillidsfuld relation til lægen. (Holdingbegrebet
er et centralt begreb i den holistiske medicin, som der er
skrevet en række bøger om; det handler om at give støtte nok i den terapeutiske
situation til, at patienten kan konfrontere sine gamle livssmerter).
Livets begivenheder synes at være styret af en sælsom indre logik. Det
ser ud, som om vores bevidsthed er bundet i nogle bestemte mønstre, der
manifesterer sig som problematiske livstemaer, vi slås med. Disse temaer
viser sig som smertefulde begivenheder med gådefulde problemer, og disse
begivenheder ser ud til at gentage sig uendeligt, indtil den dag vi har
forstået vores egen deltagelse i dem helt og fuldt. Vi kender alle kvinden,

10. EKSISTENSEN I KRISE
der gang på gang bliver kæreste med en mand, der banker hende. Først
den dag, hvor hun ser sin egen andel af mønsteret, går hun fri.
Det er heldigvis ikke så vanskeligt at rydde op i disse livstemaer, om end
det er meget smertefuldt at erkende vores eget ansvar i det. Når den uundgåelige
skyldfølelse endelig letter, kommer vi ofte også fri af en række følelsesmæssige
forstyrrelser; fx kan en depressionstendens ophøre.
Det har vist sig, at mennesker reagerer meget forskelligt på traumatiske
begivenheder. Nogle kvinder kommer sig fx forholdsvis hurtigt efter en
voldtægt, mens andre går op i sømmene og først gennem års terapi får sig
selv nogenlunde på plads igen. Nogle voldsofre kommer hjem fra byen
med en brækket næse og et grin og får tilsyneladende ingen mén af det,
mens andre efterfølgende oplever angst for andre mennesker og offentlige
steder og må under langvarig behandling for at komme over det.
Nogle gange er det en lille, tilsyneladende ubetydelig begivenhed, der
vælter læsset, selv om tidligere voldsomme begivenheder tilsyneladende
ikke har haft nogen særlig betydning.
Holistisk traumebehandling: spontan tidslinjeterapi
Når vi træffer en beslutning om, at vi ikke er værdifulde, som mange piger
føler efter en seksuel krænkelse, eller når vi føler vores manddom og selvtillid
alvorligt krænket, hvad mange mænd gør efter et voldeligt overfald,
så skyldes faldet i selvværd og selvtillid de beslutninger, vi træffer under
eller efter begivenheden for at komme over ubærlige følelser af skam,
skyld, afmagt, håbløshed etc.
Den holistiske behandling af følger efter traumer tager udgangspunkt i
klassisk tidslinjeterapi, hvor man går begivenheden igennem igen og igen,
indtil man har klar erkendelse af, hvad der dengang skete og kan give slip
på sine negative livsbeslutninger, truffet i kampens hede.
Først må smerten mærkes igen, og så må alting forstås. Til sidst kan offeret
give slip på de livsfornægtende beslutninger, og så er det, som om begivenheden
aldrig har fundet sted.
For at sende patienten tilbage til traumet kan man benytte de klassiske
tidslinjekommandoer:
243

SØREN VENTEGODT
• Gå tilbage til dengang, det skete.
• Gå igennem begivenheden fra start til slut.
• Fortæl mig hvad der skete.
Det gentages, til problemet er bearbejdet. (Se fx en smuk beskrivelse af tidslinjeterapi
i Aldous Huxleys roman Ø).
Tidslinjeterapi er, de uhyre enkle kommandoer til trods, ikke en enkel
procedure, for kravet til den dygtige tidslinjeterapeut er, at han hele tiden
kan se, hvor patienten er på tidslinjen. Og når man bliver så erfaren, behøver
man sjældent at køre tidslinjeterapien i det hele taget, for blot det at
møde patienten der, hvor han eller hun er, sender patienten spontant tilbage
i tiden. Eller mere præcist: Patienten er aldrig kommet videre fra det
frosne nu. Så alt, hvad den gode læge behøver at gøre, er at møde og støtte
patienten med den hensigt at hjælpe ham igennem, så regrederer patienten
spontant – eller sagt mere præcist: så går patienten ind og konfronterer
smerten i det fastfrosne nu.
Terapi med mange psykiske kommandoer er for mig at se terapi, som
forsøger at processe ting, der ikke er den fornødne følelsesmæssige holding
til. For mig at se er kærlighed og hjerte en stærkere terapeutisk strategi end
magt og mental styring. Det første er holistisk og livsnært, det andet holder
sig inden for rammerne af sindet. For mig at se er NLP (NeuroLingvistisk
Programmering) og den slags mentale processer altså ikke holistisk terapi.
244
Kvinde, 34 år – Akut traume
Kommer chokeret og grådlabil efter at have set eksmanden i gadeslagsmål og
selv være blevet truet på livet af ham. Han er nu på flugt fra politiet, da han har
betinget dom i forvejen. Hun har sendt to børn på 5 og 10 til familie og bekendte.
Har brug for psykologbistand, måske 8 samtaler en gang ugentligt. Er oplyst om
selv at skulle betale, men kan muligvis få denne del dækket fra bistandskontoret,
som hun er tilknyttet. Sygemelding i 3 uger. Ordination # Akut krisehjælp – be-
givenheden gås igennem 4 gange her, indtil pt. ikke længere græder ved kon-
frontation af begivenheden. Herefter må psykologen tage over.
Jeg henviser gerne patienten til psykolog eller gestaltterapi, men jeg kan jo
ikke sende patienten hjem, når hun følelsesmæssigt er helt usammenhæn-

10. EKSISTENSEN I KRISE
gende. Jeg tager presset af ved simpel tidslinjeterapi, hvor pt. går begivenheden
igennem, indtil der ikke længere er en voldsom følelsesmæssig reaktion
på den. Psykologen er også nødvendig her pga. den sociale situation.
Kunsten i god traumeterapi er for resten at holde folk i nutid, mens deres
opmærksomhed går tilbage i tiden og konfronterer det skete. Hårde følelser,
som patienten ikke støttes nok i at møde, vil få hende til at slippe sin
væren i nutid og vende tilbage til fortiden. Uden kontakt med nutiden er
patienten teknisk set psykotisk og får kun minimalt terapeutisk udbytte af
sessionen.
En trænet holistisk terapeut ser, at patienten er ved at miste sin mentale
centrering (“tredje øje lukker sig”), før hun er gået ud af nutid. I den situation
skynder jeg mig at finde en terapeut mere til at støtte patienten. En patient,
der er på grænsen til at være psykotisk, når han eller hun kommer,
må udstyres med meget god støtte, fx i form af både en “god far” og en
“god mor”, før der kan arbejdes terapeutisk med vedkommende.
Mand, 31 år – Traumer
Kommer med hjertebanken og dødsangst. Hjertestetoskopi: intet abnormt. Lidt
hurtig puls, som snart aftager under konsultationen. For en måned siden tæt på
at dø med hele familien i bilulykke, hvor bilen blev totalt smadret efter at være
rullet rundt. Ingen af familiemedlemmerne kom noget til, søn på 7 stadig meget
bange. Taler om, at vi er dødelige, og at livet er dyrebart og skrøbeligt. Går igen-
nem begivenheden nogle gange. Pt. kan selv skrive den igennem.
Denne patient flytter sig harmonisk og spontant frem og tilbage på tidslinjen,
styret af en indre logik og nødvendighed, så stereotype kommandoer
behøves ikke. Patienten har så store ressourcer, at han endog kan gøre arbejdet
færdigt hjemme. Det er en kunst at vide, hvornår patienten skal holdes
i hånden, og hvornår han kan selv. Det er ikke godt for patienten, hvis
jeg tager fejl og sender min patient hjem med en opgave, der er en større
mundfuld, end han kan klare alene.
245

SØREN VENTEGODT
Traumer på kroppen og sjælen
Det klassiske traume er det store, uventede overgreb, fx en voldtægt. Fra et
holistisk perspektiv kan de fleste skader på krop og sjæl hele, også selv om
det drejer sig om umenneskelige overgreb.
246
Kvinde, 16 år – Voldtægt
I toget lægger en 16-årig pige mærke til, at en ung fyr er interesseret i hende, og
hun undgår hans blik. Da hun står af på en mørk vej, følger han efter hende.
Hun bliver bange og forsøger at flygte, men han fanger hende, kaster hende om
på jorden og voldtager hende. Det gør ondt, og hun bliver meget bange. ”Hvis
du siger noget til nogen, slår jeg dig ihjel,” hvisker han til hende. Hun siger ikke
noget til nogen om det bagefter, men kammeraterne lægger mærke til, at hun er
blevet mere stille. Først når hun i terapien får givet slip på sætningen ”Han slår
mig ihjel”, liver hun op og bliver sig selv igen.
Pigen er blevet mærket af begivenheden. Spørgsmål er, hvorfor begivenhederne
påvirker os så forskelligt, og hvad der faktisk sker, når vi skades af
et traume. Præcis hvad var det ved voldtægten, der skadede hende?
Det ser ud til, at den lidelse, vi påføres af traumet i sig selv, hvor ubehagelig
den så ellers er i nuet, ikke skader os efterfølgende – hvis vi altså ikke
fortrænger lidelsen i situationen og dermed kommer til at bære den med
os. Det er altså ikke i sig selv skadeligt, at noget gør ondt.
Det skadelige kommer af, hvordan vi forholder os til smerten. I situationen
fortrænger offeret ofte en ubærlig følelsesmæssig smerte, som hun ikke
kan tage ansvaret for, ved at drage en retfærdiggørende konklusion, der får
lidelsen til at gå væk, og som derved bringer hende på omgangshøjde med
situationen. Men selv om smerten er forsvundet fra hendes bevidsthed,
findes den stadig under overfladen. Efter begivenheden bærer hun den nu
med sig. Pigen, der har sætningen ”Han slår mig ihjel” brændt ind i sin
underbevidsthed, bærer nu på en opfattelse af mænd, der vil begrænse
hende fremover, indtil hun gennemlever smerten ved at være offer i terapien
– indtil hun vælger at lide modstandsløst og lader sindet give slip på
sætningen.

10. EKSISTENSEN I KRISE
Sådanne sætninger, der er generaliserede retfærdiggørelser, der tjener til
at fralægge os et ubærligt ansvar, kalder jeg nedenfor, i mangel af et bedre
udtryk, for “beslutninger”.
Tidligt seksuelt misbrug
Tidligt seksuelt misbrug er ofte voldsomt traumatiserende, fordi pigerne,
som det oftest går ud over, ender med at have en masse selvdestruktive
beslutninger, som de kun vanskeligt bliver bevidste om og slipper. Men
når smerten gennemarbejdes, og overgrebene og deres indhold fuldt og
helt forstås, kan de negative beslutninger til sidst slippes, og livet vender
tilbage. Det er min overbevisning, at den holistiske medicin rigtigt anvendt
er så effektiv, at ingen alvorlige ar behøver at lades tilbage på sjælen. Patienten
kan hele fuldstændigt, men der skal kærlighed til. Holistisk terapi
alene gør det ikke.
Kvinde, 21 år – Seksuelt misbrug
1. Livskvalitetssamtale.
Vil gerne løse sine indre eksistentielle problemer, der kulminerede, efter at hun
havde hjulpet en veninde over sit selvmordsforsøg. Har en meget svær personlig
historie, men har overvundet den forbavsende godt. Har et meget stærkt forsvar,
der gør, at hun i dag fremtræder som en klog og følsom pige.
SOCIALT: Er barn af to alkoholikerforældre, boede på børnehjem som lille,
blev adopteret af par, der blev skilt 4 år senere, ny far også alkoholiker, døde da
pt. var 9 år. Herefter boede hun hos adoptivfarens mor, der ignorerede hende.
Som 12-årig ville hun selv på børnehjem, hvor hun boede i 1 år, plejefamilien var
psykisk ond ved hende, og hun oplevede sig som fange. Flyttede på sin 18-års
fødselsdag på kollegium.
OBJEKTIVT: På briksen ses det imidlertid, at hun under brysthøjde er nær-
mest død – hendes mave ligner mest af alt maven på et lig, helt bleg, blod- og
livløs. På begge hofter har hun besynderlige ødelæggelser af huden – som de
revner i underhuden man normalt ser på gravide eller alt for overvægtiges ma-
ver, men pt. har aldrig været overvægtig. Tidligere udredt for dette uden resul-
tat.
SUBJEKTIVT: Vi taler om at tømme den indre skraldespand, og det virker,
som om hun er helt relevant og determineret om sit personlige udviklingspro-
247

SØREN VENTEGODT
248
jekt, med: Målet er at finde ud af, hvad du vil med dit liv. Hun vil gerne være
hjælper, men dette er en forståelig reaktion på hendes liv. Bør snarere se at blive
voksen og selvstændig. Har haft ca. 4 kærester. Seksuelt har hun kun følt noget
udenpå, da maven ligesom er død indeni.
igen.
Selvværd må rehabiliteres. Meget svigtet gennem livet, så hjertet må åbnes
ØVELSE: Skriv din livshistorie – med hovedvægten på dine følelser, tanker og
beslutninger. Start fra nutid. Hvad skete der? Hvad følte du? (Hvad beslutte-
de/konkluderede du?) Hvad skete der? Hvad følte du? Emner: venskab, kærlig-
hed, sex, mad, svigt – skole/arbejde, familie, fritid.
Ny tid om 14 dage.
2. Livskvalitetssamtale.
Har haft det godt, har været meget hjemme i maven og har følt mere, end hun
plejede siden sidst. Har lavet sit hjemmearbejde 9 md. tilbage. Vi går det igen-
nem sammen. Hun skriver dog ikke så meget om følelser, som jeg kunne ønske;
det er, som om hun ikke så let kan genkalde sig følelserne. Det arbejder vi med.
ØVELSE: Bliv ven med din krop – lav noget sport, gerne sammen med andre,
lav god mad til dig selv, gerne 3 x dagligt, udforsk din seksualitet og lær dig selv
bedre at kende, også inde i bækkenet og maven.
ØVELSE: Når du fortsat skriver biografi, så tag følelsernes perspektiv. Maks.
en time ad gangen, åbn op og luk igen.
Ny tid om 14 dage. Må komme før, hvis hun pludselig får det skidt. Jeg tror,
at hun går en hård tid i møde i terapien.
3. Livskvalitetssamtale.
Vi taler om, hvad det er for et tema, hun arbejder med i sin proces for tiden. No-
get med, at hun har lagt sig død for at overleve nogle helt uudholdelige forhold.
Har mødt en mand på 24 år, som hun har været sammen med. Det går fint. Hun
kan mærke, hvad hun føler. Hun virker afslappet og glad og skal på telttur til
sommer og på mit sommerkursus Livsfilosofi der helbreder II + III. Kan fortsæt-
te med øvelserne fra sidst.

4. Livskvalitetssamtale.
10. EKSISTENSEN I KRISE
Har været på Livsfilosofi der helbreder II+III (livsformål: Jeg er klog) og har
genoplevet omfattende seksuelt misbrug som barn, ca. 3 år gammel. Har grædt
over det i timevis og har haft frygtelig ondt i kønsorganer og mave. Hun føler sig
i dag meget mere levende og energirig end før og ser meget bedre ud, om end
hendes vaner stadig er at være ”død” – hun giver og får ikke af en kæreste, som
hun har meget brug for – efter min mening. Hun har nære venner, som hun dog
kun deler sit liv lidt med.
ØVELSE: Brug dine venner bedre: giv og tag imod – og tag initiativer til at
være sammen, ofte og på nære måder. Tag din seksualitet i brug.
FøleØVELSE: Sid på en stol i 5 min. hver dag og føl, hvad du føler. Den gør
hun allerede.
Hvordan skal du blive rigtig vis og klog? 2 A4-siders oplæg
Du kører 1 km/t. – det er på tide, at du får lidt fart på!
5. Livskvalitetssamtale
Det går godt – har sat grænser for sin supervisor, har fået selvrespekt og eget
rum. Har oplevet god nærhed med veninde. Føler sig let og glad i dag. Seksuali-
teten har hun tænkt over, der er ingen problemer her, mener hun.
1. Brug dine venner bedre: giv og tag imod – og tag initiativer til at være
sammen, ofte og på nære måder – o.k. det har hun gjort.
2. Tag din seksualitet i brug – o.k. med sig selv.
FøleØVELSE: Sid på en stol i 5 min hver dag og føl hvad du føler. Den gør
hun allerede – o.k.
ØVELSE: Hvordan skal du blive rigtig vis og klog? 2 A4-siders oplæg – det
har hun ikke lavet – til næste gang – skriv alle underaspekter du kan finde af ”at
vide”.
Denne patient kommer til at arbejde med sig selv i årevis, før de tidlige
skader fra det seksuelle misbrug er helet. Måske vil hendes sår først hele
helt, den dag hun finder sig til rette i et dybt og ægte kærlighedsforhold.
Seksuelt misbrug kan forebygges ved at tale åbent
En af mine patienter var en yngre mand, der kom til mig med store problemer
i form af angst og følelsen af at være ond og uanstændig. Han hav-
249

SØREN VENTEGODT
de i årevis været under psykiatrisk behandling for angst, men denne behandling
ophørte for 6 måneder siden uden resultat. Han havde også været
til psykolog uden at føle sig hjulpet.
Nu kommer han svært forpint til mig og fortæller, at han er ved at miste
troen på sig selv som god: ”Jeg er ond,” siger han. Konkret betror han mig,
at han er seksuelt tiltrukket af sin datter på 9 år og har fantasier om at misbruge
hende. ”Jeg vil hellere dø end at forgribe mig på hende,” siger patienten.
Vi taler om, han skal holde to regnskaber: et for sine følelser og et andet
for sin adfærd. Det er o.k. og naturligt som mand at have seksuel lyst til
kvinder, og det er vel også o.k. at min patient har seksuelle følelser for sin
datter, for det kan han jo ikke rigtig gøre ved, at han har. Men det er bestemt
ikke o.k., at han handler sin lyst ud og skader datteren, og patienten
forstår naturligvis dette. Her ligger forskellen på en simpel forbryder og
børnemishandler og en anstændig patient og far: at han holder sine egne
grænser og respekterer datterens.
Jeg roste ham for at komme forebyggende, hvilket jo er uendelig meget
bedre end at komme efterfølgende og skulle forsøge at reparere de uoverskuelige
skader, som et overgreb medfører på datteren og deres mellemmenneskelige
relation. Lidt malurt: for slet ikke at krænke hende seksuelt,
må han holde sin seksuelle energi for sig selv og ikke “cirkulere den” med
datteren; dette magtede jeg ikke denne dag at få igennem til ham.
Ny livsglæde, livsenergi og livsretning
Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre at arbejde med en bestemt livsbegivenhed
i terapien; nogle gange er den effektivt fortrængt på trods af, at
veldefinerede symptomer har plaget patienten efter den. Det skyldes oftest,
at den traumatiske begivenhed ikke er enkeltstående, men at den ligger i
forlængelse af tidligere traumer og livsfornægtende beslutninger. Faktisk
er det reglen i vor kultur, at alle mennesker har en håndfuld eller flere
traumatiske livsbegivenheder, der er knyttet til vores problematiske
livstemaer, som nævnt tidligere.
Når det enkelte traume, der ikke engang behøver at være særlig voldsomt,
får læsset til at vælte, er det fordi tidligere, underliggende traumer er
blevet kontaktet i situationen og deres smertefulde indhold aktiveret igen.
250

10. EKSISTENSEN I KRISE
Den angst, smerte, skam, håbløshed etc. som folk derfor tror kommer fra
den sidste begivenhed, de har været udsat for, har derfor meget dybere og
mere alvorlige rødder.
I denne sidste situation må hele patientens livsfilosofi og store dele af
den personlige historie tages op til revision, for at patienten kan komme på
benene igen. Patienten må befries for, hvad der i bakspejlet ofte ligner en
betragtelig grad af naivitet og overfladiskhed. Først når patienten har udviklet
og hævet sit personlige ansvarsniveau, kan de grundlæggende
traumer integreres.
Så patienten har nu et valg. At lukke i og overleve, måske hjulpet af
symptomdæmpende medicin, som fx lykkepiller. Eller at rydde grundlæggende
op i eksistensen.
Når vi lægger afstand til sjælen, mister vi let vores livsglæde og livsenergi.
Paradoksalt nok er et alvorligt traume derfor en enestående lejlighed
til at få sin livsglæde tilbage. Sådan et stort oprydnings- og udredningsarbejde
belønnes ofte rigt for patienten, der oplever en ny dybde i sin
tilværelse og i sit følelsesliv og en ny evne til at forstå livet i almindelighed
og andre mennesker i særdeleshed. Så det, der ligner en tragedie, kan ende
med at opleves som en unik gave.
Livskriser og eksistentielle problemer er gaver
Den eksistentielle smerte er et af vores grundvilkår som mennesker – livet
gør ondt. Mange mennesker er ikke bekendt med denne smerte, som de
rummer i deres indre lag. De lever facadeliv, overfladiske liv, som tilsyneladende
kan gå vældig godt, selv om de dybt i deres sjæl lider. Grunden til
denne opspaltning af mennesket i overfladiske funktionelle og dybe eksistentielle
lag skal findes ved selve roden af vores bevidstheds natur. Vi kan
vælge, og når vi vælger, definerer vi vores egen virkelighed. Vi kan vælge
at leve i flere verdener på samme tid, og vi kan vælge at være bevidst om
og opmærksom på en af disse verdener, og ubevidst om og uopmærksom
på en anden.
Vi slipper langt hen ad vejen godt fra disse opsplitninger i sind og sjæl,
følelse og fornuft. Vi fungerer, lever livet, og tingene bliver, som vi ønsker
dem. Dog ikke altid.
251

SØREN VENTEGODT
Den eksistentielle krise kommer, når vi gør krav på ressourcer og kvaliteter,
som vi har placeret i de fortrængte lag, eller blot når vi kommer til
kort med vores liv og må erkende, at det ikke giver os det, vi har brug for
og dybest set vil.
På uger, måneder eller år kan et menneske, der rammes af en eksistentiel
krise, blive forvandlet fra at være en jovial, udadvendt, velfungerende person
til at være dyster, indadvendt og socialt isoleret. Det er, som om der er
sprunget en bombe i dette menneskes liv. Vrangen er vendt ud, de mest
grundlæggende ting i livet fungerer ikke længere. Der er brug for en radikal
oprydning, for nyorientering i livet. Mange gange har personen spillet
fallit i sin nuværende udgave og må forny sig fra grunden.
252
Mand, 45 år – Livskrise
Spiser meget lidt, har ingen appetit. Meget træt, er trods dette i konstant aktivi-
tet. Føler sig ikke glad mere. Objektivt: Hurtigkørende, meget spændt i alle de
store muskelgrupper – nakke, ryg, arme, ben. Jeg ser en maratonløber, der løber
fra at mærke sig selv.
ØVELSE: Tag fri tre dage fra arbejdet og stop helt op. Bare vær, og mærk alle
de følelser, der kommer til dig. Der har du efter min vurdering problemet.
Billedet er tydeligt : En maratonløber, der løber fra sig selv. Jeg får ofte sådan
nogle meget tydelige og klare billeder, der i et glimt siger mig noget
centralt om patientens aktuelle problem. Når det aktuelle problem konfronteres
og erkendes, bliver det ofte umiddelbart mindre. Ofte har patienten
brug for noget tid og fred til at tygge de bagvedliggende gestalter. Jeg
er ikke ked af at sygemelde folk nogle få dage, så de kan gøre det arbejde.
Derimod bryder jeg mig ikke om langtidssygemeldinger. Jeg mener ikke,
at folk får noget godt terapeutisk ud af at gå ledige længe – medmindre de
har et stort, relevant projekt, som fx at skrive en komplet biografi. Hvis det
er tilfældet, kan det til gengæld godt optage patienten i 3-6 måneder.
Kvinde, 26 år – Stress
Kommer med “stress” – der sidder et “spændbånd” og trykker rundt om hove-
det – har måttet blive hjemme fra arb. som mellemleder i stor virksomhed. Gift

10. EKSISTENSEN I KRISE
med mand fra samme sted, taler og tænker meget på job i fritiden, kan ikke give
slip på det. Tre ØVELSER:
• Giv slip på job ved arbejdstids slut (giv fysisk slip på uniformen).
• Skriv alle tanker om jobbet ned på papir og lad dem ligge, til pt. kommer på
job igen.
• Aftal med mand ikke at tale om jobbet i fritiden.
Føler, at hjertet slår en ekstra gang. Ordination # EKG. BT 120/85. Ny tid om en
uge.
Mange patienter lider af “stress”, men den køber jeg ikke. For mig består
stress af to elementer – det er den fine stressmodel fra Karolinska Sjukhuset
i Stockholm – nemlig ubehag og belastning. Folk klager over belastningen,
men det er ubehaget, der er problemet. Der er ingenting i vejen med at foretage
sig noget, være aktiv, engageret og belastet. Det er vores natur som
mennesker. Men ubehaget skal ikke være der. Det kommer, når vi er i
modstrid med os selv. I dette tilfælde er det ikke smart at arbejde samme
sted som manden, dvs. have arbejdet som eneste indhold i både liv og parforhold.
Det går slet ikke. Så betegnelsen “stress” dækker over noget helt
andet. Stresset kan ikke behandles, men må forstås som udtryk for en eller
anden akut krise. Patienten må forstå sig selv bedre og rydde op i sit liv.
Livskriser
Tilsyneladende kan det være ydre ting, der udløser en livskrise. Nogle
gange hober problemerne sig op – på arbejdet, i familien med børn og
partner, med venner og bekendte eller økonomien. Pludselig er der måske
uoverskuelig mange problemer alle vegne. Nogle gange rammes vi ligefrem
af ulykker, som vi ikke rigtig kan komme over. Vores partner forlader
os, vores barn dør, vores hjem brænder ned.
Det kan også ske, at en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom får os til at
sætte spørgsmålstegn ved hele vores eksistens og meningen med livet.
Oftere skyldes livskrisen ikke ydre ting eller sygdom, men indre, eksistentielle
ting. Livskrisen viser sig som mærkelige og uforståelige psykiske
og fysiske symptomer: vi føler, at vores liv er spildt, at vi ikke kommer nogen
vegne med realiseringen af vores store livsdrømme, kort og godt, at vi
er en fiasko.
253

SØREN VENTEGODT
Andre patienter føler sig pludselig bare så gamle og trætte og undrer sig
over, at livet pludselig er blevet så gråt og trist og rutinepræget. Der er et
eller andet helt galt, men det er umuligt at sige hvad. Farverne har mistet
deres klarhed. Glæden ved livet er forsvundet. Alligevel er patienten ikke
bare deprimeret. Der er et eller andet helt galt. Noget værre end en forbigående
depression. Der er noget i livet, som må laves helt om.
Når livssmerten bryder igennem til vores bevidstheds overflade, er det
fra et holistisk perspektiv usundt at ignorere eller undertrykke den. Det rationelle
er at tage den alvorligt, forholde sig analytisk og udforskende til
den og gøre noget ved situationen.
Patienten i livskrise har ofte brug for hjælp udefra for at komme videre.
Der behøves støtte, så patienten får mod til at møde sig selv dybt i sjælen.
Måske har vores patient brug for os som et menneske, der kan spejle ham
eller hende, så patienten kan se sig selv mere klart.
254
Kvinde, 51 år – Problemer i livet
Livskvalitetssamtale. Har været på kursus Livsfilosofi der helbreder II. Har store
problemer i livet – hun vil gerne forandre det nu.
Problemliste:
• Skærer tænder om natten – tandlægen vil fakturere kr. 5500 for en bide-
skinne.
• Store ægteskabelige problemer med mand gennem 6 år. Ingen seksualitet
det sidste år. Ønsker ikke nærhed og intimitet med ham.
• Fysisk/psykisk helbred: problemer med hovedpine, depressiv gennem
mange år, aldrig medicinsk behandlet, fjernet livmoderen 36 år gammel.
Lejlighedsvis lændeproblemer. Kan ikke huske.
• Beskriver sig selv som: for flink, stramtandet, snerpet, låst. ”Jeg kan ikke
udtrykke mig,” ”Jeg bestemmer.”
• Socialt i øvrigt: Problemer med svigerdatter, der er incestramt.
Min vurdering er, at hun mangler klarhed – jeg får følelsen af 1000 kg reb i en
stor knude.
ØVELSE: Skriv biografi – start fra nutid – hvad skete der, hvad følte du, hvad
besluttede du (skriv negative beslutninger på papir og tag med til mig – giv ger-
ne slip med det samme).

10. EKSISTENSEN I KRISE
PLAN: Gestaltterapi – 20 timer. Der kan suppleres med Rosen. Hos mig hver
eller hver anden md.
Når jeg får følelsen af 1000 kg reb i en stor knude, betyder det formentlig
års arbejde for patienten. 20 timers gestaltterapi er en god begyndelse.
Desværre mister jeg ved henvisningen til gestaltterapi kontakten med patienten,
så jeg kender ikke slutningen på historien.
I den næste journal rapporteres om en genoplevelse af et traume, der får
patienten til at hoppe en halv meter ud af maven psykisk. Dette er yderst
sælsomt og svært at forstå, men tilsyneladende kan vi i vores bevidsthed
tage et hvilket som helst synspunkt. Det er en utrolig præcision og intelligens
i livet, der betyder, at afstande, tider – ja, mål af alle perciperbare kvaliteter
i det hele taget – håndteres elegant og uproblematisk, også når det
drejer sig om tidlige traumer.
Dette er videnskabeligt set foruroligende, for der er endnu ikke noget
udviklet nervesystem, der kan stå for dette, så hvilken side af livet er det,
der leverer intelligensen? Traditionel lægevidenskab vil afvise rapporterne
som den voksnes utroværdige fortolkninger, men min fornemmelse er, at
det er vist at have tiltro til, at livet faktisk har sådan en indbygget intelligens.
Min tro er, at den findes på celleplan, men det er umådelig svært at
bevise.
Mand, 33 år – Jeg er ingenting
Pt. oplever sig de sidste 6 uger helt låst og deprimeret. ”Jeg flygter,” siger han.
Vi bliver enige om, at det er mere præcist at sige, at han er lammet i rædsel. Han
vil gerne processe NU.
På briksen arbejdes med ”rebirthing” [patienten ånder stærkt, kraftigt og re-
gelmæssigt, indtil gestalten krystalliserer sig]. ”Der er ingenting”, ”Jeg er uden-
for” ”Der er helt sort” siger han. Og senere ”Jeg er salig derude”. (”Jeg er ingen-
ting”)
Genoplever sig selv som 5 md.s foster med navlestreng, hvor han er ½ meter
uden for maven – der er tomhed og frihed. Han giver slip på sætningerne med
rulle og oplever, at han igen er inde i maven. Der åndes igen, og denne gang ån-
255

SØREN VENTEGODT
256
des der kraftigt og naturligt, med hele kroppen. Han oplever dernæst, at han er
en afvist lille dreng på 2- 3 år?
ØVELSE: Skriv din livshistorie med udgangspunkt i de sætninger, du har
sluppet – hvordan du altid er blevet afvist og udstødt/holdt udenfor.
Livskriser kan nogle gange føres direkte tilbage til en stor tidlig gestalt, der
kan forløses på briksen, fx som i dette tilfælde med en åndedrætsteknik. På
samme måde, som tidslinjekørsler sjældent er nødvendige, er åndedrætsteknikker
kun nødvendige, når en psykisk modstand søges overvundet her
og nu. Denne patient havde gået længe og taget tilløb og havde meget brug
for et gennembrud, hvilket han også fik.
Spirituelle kriser
En særlig form for livskriser er de spirituelle kriser. De er plagsomme elementer
i et bevidst menneskes liv. Meningen med disse kriser er god nok:
vi er ikke helt tro mod os selv, vi lever ikke helt i overensstemmelse med
vores personlige livsprojekt. Og så får vi problemer.
Patienten er måske akademiker eller forretningsmand i god, personlig
vækst med faglig og privat succes og med mange udfordringer i jobbet og i
livet. Men så en dag går det bare ikke mere. Patienten har mødt en mur og
kommer ikke videre.
Jeg havde som patient en kunstner, der gennem nogle år havde oplevet
at være i rivende vækst. Men pludselig en dag blev hun indhentet af en
frygtelig smerte, der fik hende til at ønske at komme væk fra det hele. Hun
ville aldrig mere røre en pensel. Der var brug for et grundlæggende perspektivskifte.
Mand, 45 – Spirituel krise
Mand, der har eksperimenteret med seksuelle tantrateknikker [meditation med
kanalisering af de seksuelle energier] og oplevet den højeste ekstase – han havde
elsket med sin gudinde i form af kæresten – oplever den mest forfærdelige,
ulykkelige kærlighed til hende: en total afhængighed, der lægger hans følelsesliv
totalt i ruiner. Når hans kæreste, der nu er gået fra ham, har samleje med en an-
den mand, er han stadig så forbundet med hende, at han kan følge med i alt,

10. EKSISTENSEN I KRISE
hvad der foregår, og lider frygteligt under det. Krisen varer i flere år, hvor han
mediterer over problemet, så slipper det endelig, og han møder en ny kvinde.
Religiøse mennesker kan opleve, at Gud og Djævelen slås i deres indre, så
de til sidst overvejer, om de ikke er ved at blive sindssyge. Den slags patienter
får ofte fred, efter at Helligånden har besøgt dem om natten, eller efter
at de har set Jesus i et syn, som det er sket for nogle af mine kursister.
Patienter med kendte psykiske lidelser kommer i, hvad jeg vil betegne
som en ægte spirituel krise, når det onde i dem ser ud til at have vundet
første runde, og de ikke vil give op, for de véd med sig selv, at de dybest
set ikke er onde. Den slags kriser er ekstremt ubehagelige for patienterne,
men fører ofte noget godt med sig, når det gode vinder til sidst. Jeg er tilhænger
af, at disse kriser gennemleves med mest mulig personlig støtte og
omsorg og med mindst mulig medicin.
Spirituelle kriser kan også være snigende: Måske er der ingen tegn på
psykisk lidelse og slet ingen ydre problemer i patientens liv. Alligevel fortæller
patienten om en dyb følelse af meningsløshed eller måske ligefrem
om et dødsønske, der er brudt igennem fra underbevidstheden og nu kræver
patientens udelte opmærksomhed.
Det drejer sig, som jeg ser det, om spirituel vækst, om at en såret side af
patienten, der har ligget skjult et helt liv, pludselig forlanger at blive helet.
Eksistentielle problemer er gaver
Personlige problemer er generelt vanskeligheder, vi har ved at opnå det, vi
gerne vil med livet. Og fordi vi dybt i os har noget, vi så frygtelig gerne vil
– vores livsformål – kommer vi ofte i store vanskeligheder. Smertefulde oplevelser
kan let få os til at skifte kurs. Vi lyver om, hvad vi vil, og svigter
således vores livsmål, som vi skal se i næste kapitel.
Når livet gør ondt, er det meget fristende at lægge ansvaret fra sig og
flygte. Vi kan løbe fra smerten, men det fjerner den ikke; vi bærer den stadig
dybt i os. Og når vi gennem livet søger tilbage til vores oprindelige,
sande kurs, melder de gamle vanskeligheder sig igen. De gamle smerter og
livsløgne dukker op fra underbevidstheden og trækker hele vores tilværelse
skæv.
257

SØREN VENTEGODT
Vores ubevidste kendetegnes netop ved, at vi ikke er klar over, hvad der
ligger begravet. Det er nemlig fortrængt og fornægtet. Det eneste spor, vi
har af dét, vi engang var udsat for, er smerten, lidelsen, angsten – eller
hvordan forstyrrelsen nu manifesterer sig.
Forstået på denne måde er livssmerte et budskab til os om, at vi er ved at
hele. Vi er ved at samle noget dyrebart op, som vi engang flygtede fra. Vi
er ved at genfinde noget, som vi stadig – og nu mere end nogensinde – har
brug for. For mig at se er eksistentielle problemer gaver til os. Gaver vi lider
under at få, men som vi gør klogt i at tage imod.
Når vi som holistiske behandlere og terapeuter vil hjælpe mennesker tilbage
til livet – tilbage til selvværd, selvtillid, tillid til andre mennesker etc.
– kræver det kompetence: vi må møde patienten eller klienten sjæl til sjæl,
tage ham eller hende i hånden og føre vedkommende gennem de gamle
smerter og tab tilbage til livet. Det er det, som holistisk medicin i bund og
grund handler om.
At forbedre sit livsperspektiv er forbundet med at skulle give slip på
gamle forestillinger, som man har knyttet sig til. Det er forbundet med
angst. I takt med, at man giver slip på sine grundlæggende forestillinger –
det kaldes for egodød – genopstår man som et mere ægte og sandt menneske.
Vejen ud er vejen igennem. For det meste gør det langt mindre ondt, end
du forventer, at møde smerten ansigt til ansigt, selvom du har undgået den
så længe. Nogle gange gør det slet ikke ondt, men tværtimod godt at blive
forløst fra livssmerten. Og altid er der noget vigtigt at lære om livet. Når
patientens smerte er vekslet til erkendelse, og når de negative beslutninger
er sluppet, er patienten vokset som menneske.
Kreativitet og fantasi i behandlingen
Mange gange må man tage fantasien frygteligt i brug, når man skal hjælpe
mennesker i spirituelle kriser. Der findes ingen konventionel behandling,
og de symptomer, som patienterne leverer, er mildest talt mærkværdige.
Som fx den følgende patient, der bare var så uintelligent og så stillestående,
at det var helt forfærdeligt både for hende selv og for hendes omverden.
258

10. EKSISTENSEN I KRISE
En yngre, temmelig overvægtig og enlig kvinde med et lille barn kom til
mig i min private praksis (som tiltrækker folk med de særeste problemstillinger)
for at blive kureret for at være en ”dum ko”. Hun var yderst godhjertet,
og hele hendes liv handlede om at være den gode mor. Dette er i og
for sig meget prisværdigt, når man nu er mor, men hun var gået fuldstændig
i stå med sit eget liv og i sin egen personlige udvikling og syntes nu, at
hun ikke var andet end denne her dumme ko, der stod der på græs, mens
hendes barn sugede kraft og næring fra hende. Om nogle år, når barnet var
vokset op, ville hun stadig være den dumme ko, men uden den kalv, der
lige her og nu gav hendes liv et minimum af mening. Den idé var voldsomt
plagsom for hende. Hun ville videre med sit liv, men hun følte, at hun sad
uhjælpelig fast.
Jeg forsøgte først at tale med hende om de store filosofiske spørgsmål
som livsmening og behovsopfyldelse. Det gav ikke rigtig genklang hos
hende. Man kan ligesom ikke diskutere Kierkegaard med køer. Min mening
om kvinder er ikke, at de er nogle dumme køer; tværtimod er den
sunde kvinde yderst intelligent og årvågen. Så der var noget helt galt med
hende her. Hendes hjerne var kort og godt blokeret og gået helt i baglås.
Hun var faldet i en dyb slummer.
Jeg så det, som om hun var gået så meget ind i ko-rollen og brugte så
meget energi i den rolle, at der simpelt hen ikke var ledige brikker at flytte
rundt med. Nu var gode råd dyre, og et stykke tid kæmpede jeg med situationen.
Så fik jeg et lyst indfald.
Der er i princippet to måder at komme ud af sådan en fælde på. Når man
er fanget i en eksistentiel problematik, er det nogenlunde som at være fanget
i et bur eller et fængsel. For at komme ud i friheden igen må man bryde
muren ned. Nogle gange kan det gøres, hvis folk har masser af selvtillid, fri
energi og intelligensressourcer. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, som i
denne tykke, unge kvindes tilfælde – på den måde mindede hun en del om
en terminal kræftpatient – må man benytte en anden løsning: transcendens.
Hvis man fuldstændig accepterer at være den, man er, og sådan som
man er, dér, hvor man er, opnår man at tage ansvar for det. Man er pludselig
det, man er, af fri vilje, som noget man selv har valgt – og så er man jo
også fuldstændig fri til at vælge at være noget andet. Det bur, vi er fanget i,
259

SØREN VENTEGODT
er jo, når det kommer til stykket, vores eget sind, det er faktisk ikke de ydre
rammer, som vi ofte tror. Kvinden følte sig som slave af sin livssituation,
men var faktisk kun slave af sine egne tidligere valg og beslutninger. Hun
havde arbejdet sig ud i et hjørne, som hun ikke ved egen hjælp kunne
komme ud af igen. Hun var gået i en ”ko-fælde”.
Min indsigt bragte straks løsningen med sig: Hun skulle være ko – fuldt
og helt!
”Har du lyst til, at vi forsøger et eksperiment, noget jeg ikke har prøvet
før, men som måske kan hjælpe, selvom det kan virke skørt?” spurgte jeg.
Naturligvis var den flinke patient med på lægens forslag, så jeg fortsatte:
”Kom med ned på gulvet, så kravler vi rundt på alle fire og siger som en
ko!”
Efter de protester og latterudbrud, som man måtte forvente, lykkedes det
mig at få patienten ned på gulvet, og i samfulde ti minutter kravlede vi
rundt som køer, mens jeg muhede, og patienten krummede tæer og hysterisk
grinende våndede sig ved at gøre det samme.
”Hvis du ikke vil sige ”muh” bliver det til hjemmearbejde,” måtte jeg
true, før jeg fik et ordentlig ”muh!” fra patienten.
”Nu må du ikke klage over behandlingen,” sagde jeg, da jeg selv havde
fået vejret bagefter, ”for så kommer jeg to år i fængsel for misbrug af min
stilling som læge.”
Jeg talte med hende 14 dage efter, hvor det gik godt fremad med hende.
Hun havde selv kravlet muhende rundt på alle fire derhjemme sammen
med barnet, der havde moret sig rigtig godt, indtil hun til sidst havde indset,
at hun var sådan en dum ko, fordi hun engang havde truffet den intelligensbegrænsende
beslutning, at hun bare var så dum. Nu var hun ved at
give slip på den beslutning og oplevede allerede stor bedring. Hun lo, da
jeg bad om hendes tilladelse til at offentliggøre denne lille rapport om
hendes mirakuløse bedring gennem ”ko-terapien”, og hun gav mig tilladelsen
uden spor af tøven.
Her følger journalen:
260

Kvinde, 32 år – Livskrise
1. Livskvalitetssamtale.
10. EKSISTENSEN I KRISE
Kaster op over mænd. Måtte således ud og kaste op på vejen herover med sin
far! Hos Dorrit: Bankende aorta dybt i maven over promontoriet, føles ikke ud-
videt, men øm. Scanning må overvejes, hvis ømheden fortsætter. Pt. har store
problemer med maven, der er for tyk, for øm, kvalm etc. Skønnes at være en na-
turlig følge af terapien. Har i Rosensession hos Dorrit følt meget stor vrede, som
om hun skulle eksplodere. Der arbejdes med følelsen af vrede, afsky og sorg på
briksen, hvor pt. siger, at far gjorde hende forkert som 5-årig. Omsorg. Skal til
Dorrit igen i morgen. Mangler nogen i sin verden, der giver hende omsorg, vi ta-
ler om, hvordan sådan et forhold etableres.
2. Livskvalitetssamtale.
Patienten vil gerne ud af pænheden, men det er svært med et lille barn, der be-
høver hende. Det har været meget sygt, og hun har været den gode mor, hvilket
barnet har haft glæde af. Hun føler, at hun skal skrige, men kan ikke. Vi træner
skriget, og patienten skriger med stort besvær. Minimalskriget ”lille h”, som ef-
terhånden bliver til ”ah”, og efterhånden et fuldbyrdet skrig. Pt. øver sig til hæs-
hed i skrig ud over marken.
Patienten hænger i en ”dum ko”-gestalt, idet hun er i maven og i hjertet, men
ikke i hovedet. Hun vil ingenting og gør ingenting, har ingen ambitioner og
fremdrift. Billedet er, at hun står og græsser som en ko. Til accepten transcende-
rer, træner vi på gulv i at være køer, der muher.
ØVELSE : Gå 10 minutter rundt på alle fire og ”Vær den ko, du er”, til du kan
klare at være, hvad du er.
Objektivt: De tidligere maveproblemer med stor ømhed omkring aorta er af-
taget. Ved palpation i dag er der ingen problemer. Patienten fortsætter hos Dor-
rit, som hun har glæde af. Dorrit kan godt arbejde med maven.
Det går godt fremad med hende. Hun var selv kravlet muhende rundt på alle fi-
re derhjemme sammen med barnet, der havde moret sig rigtig godt, indtil hun til
sidst havde indset, at hun var sådan en dum ko, fordi hun engang havde truffet
den intelligensbegrænsende beslutning, at hun bare var så dum. Nu var hun ved
at give slip på den beslutning og oplevede allerede stor bedring. Hun lo, da jeg
bad om hendes tilladelse til at offentliggøre denne lille rapport om hendes mira-
261

SØREN VENTEGODT
262
kuløse bedring gennem ”ko-terapien”, og hun gav mig tilladelsen uden spor af
tøven.
3. Livskvalitetssamtale.
Er kommet ud af pænheden efter koøvelser. Nu laver hun alle mulige skøre ting.
Barnet er meget glad. Har været ude for at råbe og skrige. Det var enormt godt
og kraftfuldt. Pt. mener ikke, at hun har nogen meninger, hun mener nemlig, at
hun er dum. Vi taler om dette og vi finder ud af, at pt. ikke har andet end me-
ninger, som hun har brug for at give slip på for at komme til såledesheden [at se
verden som den er: perfekt], hendes naturlige tilstand.
Har stor pukkel, idet hele rygsøjlen th1 til th8 krummer overdrevent og låst i
pukkel. Pt. har ondt i ”puklen”, sidder og står foroverbøjet med skuldrene, det
ser meget bøvet ud. På briksen manipuleres puklen flad under 5 høje knæk, og
pukkelsmerten forsvinder. Foran spejlet arbejder vi med pt.s holdning, hvorved
hængepatter med skam forvandles til pæne bryster, som pt. får til opgave at væ-
re stolt over og vise frem til sommer. Holdning med bagoverbøjet bækken rettes
op. Pt. forvandles fra underlig vanskabning til flot kvinde med disse øvelser.
ØVELSE: Vær stolt af dig selv og vis det. (Har fået brysterne opereret for at
hænge, da hun var 20).
De problemer pt. kom med, er nu løst, men hun vil ikke afslutte. Må finde ny
målsætning, kan komme igen.
Udbrændthed
Hvordan kan det være, at et job eller en beskæftigelse, man har interesseret
sig brændende for for år tilbage, kan ende med at være en fuldstændig uinteressant
pligt, der plager én dag efter dag? Hvor blev interessen af? Hvad
blev der af den kildrende fornemmelse i maven, at det var så spændende
og så stor en udfordring?
Og hvad blev der af den entusiastiske og engagerede unge mand eller
kvinde, der læste og studerede og skrev og formulerede og ivrigt diskuterede
med gud og hvermand? Hvad blev der af koncentrationsevnen, den
store paratviden, kreativiteten, de gode perspektiver og fremtidsvisionerne?
Hvad blev der af den stille glæde ved veludført arbejde, der dog holdt
sig forbavsende længe?

10. EKSISTENSEN I KRISE
Udbrændthed er et problem, der plager hundredtusinder af danskere.
Det er en gådefuld plage, hvis største problem er, at ingen vil erkende den.
Den udbrændte lyver for sig selv om, hvor godt det går, og véd naturligvis
instinktivt godt, at dette ikke er tilfældet, men frygten for tabet af job, status,
identitet og indtægt gør det svært at se det i øjnene.
Udbrændthed skyldes i bund og grund, at man har tabt interessen for
det, man laver, pga. mangel på næring, vækst og udvikling. Når vi undlader
at forny os, forfalder vi lige så stille. Der er masser af sider og talenter i
et menneske, der kan udvikles; der er nok, vi kan lære og interessere os for,
men personlig udvikling sker ikke af sig selv. Det er arbejdsomt og ofte lidelsesfuldt.
Den udbrændte må forstå sig selv bedre og lære at bruge sig
selv og sine talenter anderledes levende og kreativt. Nøglen er et nyt perspektiv,
ofte ikke bare på arbejdslivet, men på livet i sig selv. En opmærksom
læge kan hjælpe sin patient til at forstå, hvor skoen trykker, og hvordan
patienten kommer til at brænde igen – måske for noget helt andet.
Menneskets grundlæggende livsfilosofi spiller den afgørende rolle for
evnen til at skabe sig glæde og udvikling i jobbet. Den udbrændte må redde
sit arbejdsliv ved at inkorporere ideerne om personlig udvikling i sin
livsforståelse. Der er masser af potentiale i patienten, uanset hvor udbrændt
han eller hun ser ud til at være. I modsætning til hvad man skulle
tro, når man kigger ind i de udslukte øjne, er det ofte muligt for patienten
at komme på banen igen som levende og interesseret menneske og få et
godt, langt og virksomt arbejdsliv, når han eller hun støttes af et forstående
menneske. Mange gange har den udbrændte patient behov for omfattende
rehabilitering; det er vigtigt for patienten, at lægen ikke undervurderer
problemets omfang og giver falske forhåbninger.
Kvinde, 42 år – Udbrændt
Livskvalitetssamtale. Receptionist, 42 år og udbrændt. Føler sig 90 år gammel.
Ser ud, som om hun er 55, helt mat og træt.
Kommer og er meget forvirret og rodet i fremstillingen af sine problemer, som
hun ikke selv kan identificere. Bekymret, angst for at skade andre. Det er mange
år siden, hun har haft sex, har ikke det behov, mener hun. Bange for kontakt.
Hun ser skøn og dejlig ud, men har gjort sig selv unaturlig og rodet – som om
hun har taget 1000 kaktustorne på for ikke at blive ædt. Beder om hjælp til at bli-
263

SØREN VENTEGODT
264
ve sig selv. Vi taler om, hvad der skal til, for at hun bliver levende igen – hun har
nærmest lagt sig selv død, som om hun kører med bremsen sat til.
ØVELSE 1: Hvad er meningen med livet?
ØVELSE 2: Mærk hvad du føler indeni, uden at lave noget om.
Ny tid her om 3 uger.
Her er et godt eksempel på, at patienten er nødt til at finde ny mening med
livet for at blive 20 år yngre. Det er et vanskeligt, men ikke et umuligt projekt.
Hvordan dette gøres i teori og praksis er emnet for kapital 12 om at
gribe og leve sit formål med livet.
Holistisk rehabilitering
Holistisk rehabilitering er revitalisering, der egentlig betyder genoplivning,
og det er meget præcist det, som det handler om. Rehabilitering er for de
patienter, der behøver et nyt og radikalt bedre liv. Patienten med behov for
rehabilitering kan opleve, at han eller hun er kommet til enden af sit gamle
liv; patienten er følelsesmæssigt død.
En sådan patient er i alvorlige vanskeligheder og risikerer at dø i overskuelig
fremtid, fx af druk, hvis rehabiliteringsprojektet ikke lykkes. På den
anden side er patienten ofte motiveret for at tage et stort spring under passende
vejledning.
Helbredelsesprojektet går i sin vanskelige enkelhed ud på at lære patienten
at: livet er dit ansvar, så du er nødt til at tage skæbnen i din egen hånd
for at komme retur fra den afgrund, du er kommet til. Du må finde ud af,
hvad du dybest set vil med dit liv, og gå efter det.
Selv om livet er kørt helt af sporet, og al fremtid ser håbløs ud, er det mit
job at fortælle patienten, at det ikke er tilfældet, og vise ham eller hende vejen
tilbage til livet. Denne vej er stenet, men også eventyrlig og fantastisk.
Min sikre viden om, at livet ikke er tabt, men blot blevet væk, giver ofte patienterne
så meget håb, at de påbegynder rejsen tilbage.
Skab dig et nyt og bedre liv
Mange mennesker oplever, at de driver for vind og vejr. Det er, som om de
ikke selv står ved roret på deres livs skude, men blot må finde sig i skæb-

10. EKSISTENSEN I KRISE
nens luner. ”Jeg har mødt min skæbne”, siger patienten, når alt er gået galt,
og det er der noget sandt i, for har dette menneske ikke længe haft kurs
mod netop den ødemark, det nu er havnet på?
Skæbnebegrebet er blevet misbrugt, men er i bund og grund et sundt begreb:
Skæbnen er vores retning gennem livet, og mange fornemmer en
dunkel undertone i tilværelsen som udtryk for, at man er på vej et uheldigt
sted hen. Som rationelt menneske har man ikke taget det alvorligt.
Mange vestlige mennesker tror på tilfældighedernes spil. Men videnskabelige
studier bl.a. af sammenhæng mellem livsstil og sygdomsudvikling
peger på, at vi i høj grad har en eksistentiel kurs, der med tiden fører os et
godt eller måske et dårligt sted hen. Skæbnen ser ud til at være en realitet.
Vi former vores egen personlige fremtid gennem den måde, vi forholder os
til livet på – konstruktivt eller destruktivt – i vores nutid. Lad os se på et
enkelt og et mere kompliceret eksempel.
Mand, 47 år – Overvægt
Kontrol af BT. 145/100, OK. Vægt i dag 138 kg. Lille snak om strategier til vægt-
tab – at tage fat – at give slip – begge veje kan føre til målet.
Overvægt er forbundet med spisemønstre, der igen hænger sammen med
selvværd og selvfølelse, mere præcist med kvaliteten af egenomsorg og
kontakten mellem krop og sjæl. De eksistentielle problemer, som bl.a.
overvægt er et symptom på, er derfor fundamentale og kan ikke løses uden
en helhjertet indsats. Imidlertid kan man gå to veje. Man kan løse problemet
med magt og styring – den løsning, der ligger de fleste lige for, ved
diæter og slankekure – eller man kan give slip på de grundlæggende forstyrrelser,
som er årsagen til problemet. Det sidste er naturligvis det bedste,
da en kausal løsning betyder en varig løsning. En symptombehandling vil
næsten altid være midlertidig.
I det næste eksempel har patienten mødt sin skæbne, kunne man sige.
Alligevel er han ikke uden for terapeutisk rækkevidde, og livet kan stadig
rettes op.
265

SØREN VENTEGODT
266
Mand, 65 år – Overvægt, sukkersyge, blodprop i hjernen
Pt. velkendt med mange års overvægt og sukkersyge siden 1997, BMI i dag 30.
TCI [transitorisk cerebral iskæmi] anfald 10 dage siden. Kørte bil med hustru
ved siden af, slingrede mere og mere og satte farten op, blev vred, da hustru tog
i rattet, kørte over 100 km/t. før hustruen resolut trak håndbremsen og tvang bi-
len ind til siden. Derefter blev pt. halvsidigt lammet i h. side; nu næsten ingen
følger, fraset en oplevelse af, at maden ikke smager af noget. /TCI med fokus
omkring højre motorisk cortex [hjernebarken der styrer vores bevægelser i ven-
stre side] eller måske thalamus [en central hjernestruktur]/ Objektivt: BT 155/65,
nu velreguleret. Faste BG 6,2 i sidste måling dvs. kun marginalt forhøjet, kan ses
an.
PLAN: Intervention à la Ornish: Er holdt op med at ryge nu. Kostråd. Slanke-
råd – bør tabe sig, gerne 1 kg om ugen i 9 uger. Råd om motion, fx svømning 1
time dagligt. Snak om livsværdier.
ØVELSE: Tænk over forbedringer af livet til det mere sunde til næste gang.
OBS: må ikke køre bil, foreløbig i 3 md.
Overvægten er meget alvorlig og har givet pt. gammelmandssukkersyge.
Dette har imidlertid ikke fået pt. til at tabe sig, selvom udsigten var degeneration
af øjne, karsystem og nervesystem. Men når først den lille blodprop
i hjernen har været der, er pt. ganske anderledes motiveret for at gøre
noget ved det. Og så er det om at gribe chancen. Lykkes det pt. at tabe sig
radikalt, er der stor sandsynlighed for, at sukkersygen vil forsvinde, og det
vil forbedre pt.s fremtidsudsigter væsentligt. Hvorfor er vi mennesker så
ufornuftige, at vi næsten skal ud over kanten, før vi tager det alvorligt?
Livet skabes af dig, ikke af tilfældigheder
Når mennesker, der tror på tilfældet, er kommet galt af sted, har de været
”uheldige”. De forklarer ikke deres ulykke med, at de har levet systematisk
forkert, og at de dermed afgørende har svigtet sig selv.
At vi selv skaber vores skæbne, er ikke noget særlig attraktivt synspunkt,
når vi er kommet galt af sted – så længe det går rigtig godt, er det
ligesom lettere at acceptere. Alligevel har synspunktet sin charme ved
nærmere eftertanke: for når vi ser, at vi ligger, som vi har redt, er det jo og-

10. EKSISTENSEN I KRISE
så muligt at gøre tingene anderledes og dermed komme til at ligge en hel
del bedre i fremtiden.
Bevidstheden om, at vi former vores egen skæbne gennem vores livsholdninger
og livspraksis – vores livsperspektiv – åbner altså for den interessante
mulighed, at vi kan redde os selv. Det er muligt for os at redde vores
forkomne, vildfarne, kuldsejlede og forpinte eksistens op på nyt, tørt og
frugtbart land.
Det, der fik vores liv til at vælte, var, at vi tænkte, besluttede og handlede
i modstrid med vort eget og andres liv. Vi har ikke været gode ved os
selv, men snarere onde. Vi har ikke været gode og konstruktive over for
andre, men snarere onde og destruktive.
Negative livsholdninger og opfattelser er blevet fulgt af uhensigtsmæssig
adfærd, der igen har haft uheldige konsekvenser. Patienten er endt i en
negativ spiral og er nu tæt på bunden, hvis patienten ikke selv siger stop.
Mand, 31 år – Svimmelhed forårsaget af livskrise og stress
Boreliose udelukket, IgG negativ. Svimmel fortsat nu gennem 9 md, hjerteban-
ken ikke slem, p.t. bange for, at det kommer igen. Voldsomt overbebyrdet på ar-
bejde – sidste arbejdsuge arbejdede han 3 dage fra 8.00 til 23.30 – og to små børn
kræver også fuld tid. Ingen tid til fritid, sport venner og den slags. /Svimmelhed
af desorienteringstype /akut stress/. Ordination aflastning, fritid, ro.
ØVELSE: Lav skema med oversigt over, hvad der tager energi, og hvad der
giver energi i livet. Derefter ny tid.
Når vi ødsler med vores livsenergi, kan vi komme til at mangle den. Symptomerne
er ofte netop, som vi ser her. Svimmelhed har mange forskellige
typer, men netop desorienteringstypen er karakteristisk for personlig energimangel.
Bemærk også, at mistanken var, at der var noget alvorligt galt
med hans hjerne, så dårligt havde han det. Det ser det ikke ud til. Får han
styr på sit “energiregnskab”, vil hans svimmelhed være ovre.
Kvinde, 34 år – Det hele rabler
Kommer fortvivlet – det hele rabler – manden vil skilles, de har et barn på 2 år,
og hun har selv to børn fra tidligere: to piger på 5 og 8 år. Kan ikke huske længe-
re, ikke koncentrere sig, ikke se tv, ikke finde vej, er helt fra den. Har overvejet at
267

SØREN VENTEGODT
268
tage sit eget liv, ingen konkrete planer, tænker på børnene. Hvad skal der ske i
næste uge, hvor hun for første gang i lang tid skal mødes med manden for at af-
tale skilsmisse etc.? Manden siger, fortæller hun, at hun altid er sur og negativ og
skælder ud – og det er også rigtigt, indrømmer hun. Vi taler om, at det nok er
bedst at blive skilt, når det slet ikke fungerer, men at det er vigtigt at finde en
ordning, der fungerer for børnene. Hun har veninder at tale med. Objektivt:
vurderes ikke alvorligt depressiv, ingen talehastighedsnedsættelse, ingen tidl.
morgenvågen, lidt appetittab, næppe forsænket stemningsleje. Siger, at det går
bedre efter samtalen.
ØVELSE: Må lave liste over alle sine problemer. Vi taler om at være sand mod
sig selv og om at tømme sin “indre skraldespand” – men først at se på og accep-
tere alt, hvad der er i den. Kan komme igen i næste uge, hvor der lægges plan.
Når lokummet vælter, viser det sig, hvad der er i spanden. Jo flere uløste
og fortrængte problemer vi putter i den indre skraldespand, des mere fyldt
er den, og jo mindre livsenergi og ressourcer har vi. For sammen med fortrængningen
følger vores livsenergi og følelsesfuldhed med ned i skraldespanden.
Og på et tidspunkt går det bare ikke mere. Hun bliver tiltagende
barnlig og urimelig, og manden får nok og skrider. Børnene bliver taberne,
hvis de to voksne ikke tager sig voldsomt sammen og skifter til ædru på
mindre end et splitsekund. For nu skal tungen holdes lige i munden; døtrene
har ikke bare brug for både en mor og en far, de har også brug for, at
deres ydre kvinde forbliver gode venner med deres indre mand.
At tage skæbnen i egen hånd
At tage skæbnen i egen hånd er en stor, svær og vigtig beslutning. Den er
ikke umulig, langtfra. Den er svær, fordi det er så smertefuldt at se og erkende
alle de ulykker, man har forvoldt for sig selv og andre, mens man
blindt og stædigt insisterede på at gå den forkerte vej.
Indianerne siger, at det aldrig er for sent at vende om, hvis man går ad
den forkerte vej! Men mange mennesker her i vesten synes at mene, at det,
at man har gået så langt ad den allerede, er et godt argument for at fortsætte
helt til den bitre ende!
Den holistiske behandler støtter sin patient i at genfinde sig selv og sit
konstruktive og livsbekræftende sjælsperspektiv. Patienten må trænes i at

10. EKSISTENSEN I KRISE
praktisere gode og bæredygtige livsholdninger og derved skabe de gode
relationer indadtil og udadtil, som et liv har brug for.
Når livet skal bygges op fra grunden og hele eksistensen skal rehabiliteres,
er der som oftest brug for en kombination af længerevarende livsfilosofisk
træning, psykoterapi og kropsterapi. Det skyldes, at patientens sorte
side – neurosen, der er summen af livssmerter og livsbegrænsende beslutninger
– er bundet fast i både krop, følelser og sind.
For at komme på fode igen må patienten finde svar på en række væsentlige
spørgsmål: Hvad er godhed og etisk adfærd? Hvordan kan jeg blive til
gavn for mig selv og andre? Hvad er min personlige livsopgave/min
livsmission? Hvad er livets mening, og hvor kommer livsglæde, livsenergi
og visdom fra?
For at finde disse svar må patienten forstå i detaljer, hvad det er, der har
ramt ham eller hende, når patienten har mistet sin livsglæde, livsenergi og
livsretning. Jeg plejer at sige noget i denne retning til patienten: ”Du må
forstå, hvilke principper livet i dig arbejder efter. Du må forstå dig selv.
Som jeg ser det, må du lære dig selv at kende igen helt forfra.”
Mand, 37 år – Depressiv og kedelig
Konsultation 1. Samtale.
1. Konen har fundet ud af, at hun vil skilles. Det bliver de nu efter 12 år og deler
drengen på 7, så han er hos far 3 weekender om md. Han er tilfreds med dette og
glad for, at det var konen, der tog initiativet, idet han engang foreslog det, og det
slog konen helt ud.
2. Er altid træt. Dette er formentlig et udtryk for depression. Vi går gennem
nogle smertefulde begivenheder med hans egen mor og far. Pt. var hos far en
uge, da han var 12 år. Fø1elsesmæssig smerte, skuffelse, håb og frustration. Vred
på far over svigt. Kommer igen til ny samtale om 14 dage.
Konsultation 2. Samtale.
1. Små åreknuder, som pt. har haft i mange år, og som pt. nu – som single – ger-
ne vil befries for. Vi aftaler, at pt. kan blive opereret. når de bliver lidt værre.
2. Har besluttet, at 7-årig søn skal bo hos moderen, der har fundet ny mand
med 10-årig datter. Ser ham hver anden weekend. Føler sig “egoistisk” efter at
have været selvudslettende hele livet. Vi taler om dette.
269

SØREN VENTEGODT
270
3. Vi taler om den depressive tendens. Pt. beskriver sig selv som “tør, bar og
kedelig”, dog med nogle røde valmuer. Vi taler om, at pt. findes i en bedre ver-
sion, og den vil han arbejde på at finde til næste gang.
ØVELSE: Pt. har læst bogen “Guddommelige samtaler” om at skabe sig selv i
den bedste version; opgaven til næste gang er, at han skal finde de passager i
bogen, der kan hjælpe ham til dette.
Når man ser sig selv som kedelig, kan man arbejde med det. Man behøver
ikke at være kedelig, for som levende menneske har man det alternativ at
være levende. Det kræver bare en indsats at genfinde livet i sig selv. Denne
patient får med stor sandsynlighed et helt nyt liv, langt bedre end det, han
før har haft. Men det sker ikke uden sværdslag.

11
Psykiske lidelser:
Mærk, erkend, giv slip
De egentlige psykiske lidelser er kendetegnet ved den tilstand, vi medicinsk
kalder ”psykose”: den sindssyge tilstand. Psykosebegrebet er vanskeligt
og omdiskuteret, og forskellige psykiatere og psykiatriske skoler har
gennem tiden kæmpet om begrebets definition og afgrænsning.
Psykosen er nemlig vanskelig at afgrænse fra den normale, neurotiske og
forstyrrede tilstand, der kendetegner det vestlige menneske. Spørgsmålet
er, om der er en glidende overgang fra det normale over i psykosen, eller
om der er tale om et egentligt kvalitativt skift, når folk bliver sindssyge.
Den holistiske medicin opfatter de fleste dimensioner i psyken som kontinuerte,
mens den traditionelle psykiatri holder på, at der er et diskret
spring i tilstanden fra det normale til det psykotiske. Jeg må medgive, at
man let får fornemmelsen af en kæde, der er hoppet af, hos den sindssyge
patient, men jeg har aldrig set et sådant spring ind og ud af den psykotiske
tilstand, kun gradvise skift.
Der er generel enighed om, at psykosen er karakteriseret ved en blanding
af følgende:
• Derealisering – manglende realitetstestning, hallucinationer, vrangforestillinger
• Depersonalisering – manglende ansvar for at være sig selv, kontaktproblemer
• Devitalisering – følelsesmæssig tomhed, mangel på energi, retning og
livsformål

SØREN VENTEGODT
Det, der kendetegner psykosen, er, at disse tre faktorer tilsammen udgør en
tilstand, som forhindrer patienten i at tage ansvar for sit eget liv. For mig at
se er den vigtigste dimension i psykosen, at mennesket fralægger sig ansvaret
for sit eget liv. Jeg betragter derfor psykosen som et forsvar mod den
sjælelige smerte, der er forbundet med at tage ansvar.
Psykosens almindeligste udtryk er stilfærdigt og skjult for lægmand,
som den stille unge pige, der fortæller mig, at der er blevet sat kameraer op
i hendes hjem; hun kan bare ikke finde dem. Udtrykket kan også være meget
dramatisk, hvor patienten kan være til fare for sig selv og andre, som
det ses i den klassiske galskab.
Når jeg møder den psykotiske patient i klinikken, har jeg brug for at undersøge
følgende forhold for at vurdere psykosens art og alvor – især er
det vigtigt for patientens sikkerhed at vurdere, om psykosen er af en sådan
alvor, at normal livsførelse og funktionsevne umuliggøres, og særlige foranstaltninger
må iværksættes:
• Kognitive forstyrrelser – svigter eller forvrænges opfattelsen fx ved hallucinationer?
• Emotionelle forstyrrelser – er grundstemningen nedsat som ved depression
eller forhøjet som ved mani?
• Forstyrrelser i livsmening, livsindhold og livsretning – er patienten relevant
mht. sit livsprojekt?
Undersøgelsen afslører ofte, at patienten i nogen grad lever i sin egen verden,
som er en af de måder, hvorpå ansvarsfralæggelsen foregår. Den totalt
manglende realitetstestning – altså hvor patienten helt mangler evnen til at
reagere passende på den ydre verden og helt har trukket sig tilbage til sin
egen virkelighed – er sjælden.
Det sunde menneske har styr på sin egen fantasiverden og blander den
ikke ind i fortolkningen af verden, men den psykotiske patient vil ofte hallucinere,
dvs. skabe sine helt egne perceptioner, som en indre film, der kører
og delvis overlapper sansningen af den ydre verden.
Nogle gange er der blot enkelte, ubevidst selvskabte, perceptionelle elementer
i sansefortolkningen af virkeligheden. Det klassiske eksempel på
272

11. PSYKISKE LIDELSER
sådan en akut psykose er alkoholikerens delirium tremens, hvor edderkopper
og slanger vælter ud af væggene. Jeg hjalp engang som medicinstuderende
edderkopperne, der altså ikke var der, ud ad vinduet, hos en
patient i akut delirium. Det beroligede ham meget, men jeg kan huske, jeg
fik en reprimande for det af sygeplejersken.
Årsagen til alkoholikerens delirium er, at hjernen kompenserer for alkoholens
nervebedøvende virkning gennem forhøjet aktivitet bl.a. i det neurotransmittersystem
der bruger stoffet GABA. Når alkoholikeren pludselig
ikke drikker det, han plejer, bliver hjerneaktiviteten så høj og produktiv, at
de symboler og billeder, der ellers hører drømmeverdenen og underbevidstheden
til, ikke kan holdes ”inden døre” i fantasiens rum, men projiceres
ud på den fysiske verdens vægge og døre.
De spontane hallucinationer hos sindssyge er vanskeligere at forstå, men
handler formentlig om, at materiale fra underbevidstheden trænger sig på,
samtidig med at patienten ikke vil tage ansvar for den smerte, der findes i
de traumatiske øjeblikke i personens historie. Problemet manifesterer sig
symbolsk i nutid: gamle giftigheder bliver til giftgas, der strømmer ind i
huset, gammel fordømmelse bliver til skadelige stråling, barndomstraumer
med overdreven kontrol bliver til fornemmelser af kameraovervågning i
personens hjem, forældrenes gamle ubærlige kritik bliver til udskældende
stemmer, der høres konstant.
En anden strategi for ansvarsfraskrivelse er at nedskrive sin egen, livets
og verdens eksistens, værdi, potens og haven, så alle krav til præstation og
performance falder væk. Når man er så lidt, er så lidt værd og kan så lidt,
og verden er så umulig – den opfattelse, som mange depressive mennesker
kommer med – har man ikke længere noget særligt ansvar for livet. Ingen
er forpligtet over evne.
Den traditionelle psykiatri skelner mellem to hovedtyper af psykisk sygdom:
De skizofreniforme typer finder vi først og fremmest hos den skizofrene
patient og borderline-patienten, og den affektive, emotionelle type
findes hos den depressive patient, hos manikeren og hos patienten med bipolær,
maniodepressiv lidelse. Den første type er generelt forbundet med
forhøjet hjerneaktivitet og kan behandles med psykofarmaka, der nedsætter
hjerneaktiviteten på passende måde. Den depressive patient har tilsvarende
for lav hjerneaktivitet og kan behandles med medicin, der stimulerer
273

SØREN VENTEGODT
hjerneaktiviteten. Angst er knyttet til bestemte neurotransmittorsystemer,
som kan behandles med stoffer, der dæmper aktiviteten i disse systemer.
Psykofarmaka har fået en meget stor udbredelse i vores kultur, og
mindst hver femte dansker kommer på et tidspunkt i livet under psykiatrisk
behandling. Der er generel enighed om, at psykofarmaka virker på
sygdomssymptomerne og ikke på sygdommen i sig selv.
De psykiske lidelsers dimensioner
Den dygtige psykiater scanner umiddelbart sin patient for 10-20 forskellige
mere eller mindre veldefinerede symptomer. Nogle af disse er så veldefinerede,
at de kan bestemmes – rates – på forskellige psykometriske skalaer,
hvis man ønsker tal for, hvor galt det er fat: depression, mani, angst, psykose
(fx hallucineret), neurotisme, introversion etc. Andre dimensioner kan
fornemmes, men kun vanskeligt kvantificeres: graden af vrangforestilling,
somatisering, sorg, hypokondri, arousalniveau (fx panik), livfuldhed, løgnagtighed,
hysteri, opmærksomhedskvalitet, vågenhed etc.
På baggrund af disse observationer kan man danne sig et indtryk af patientens
grad af forpinthed, funktionsevne, graden af ansvar patienten tager
for eget liv, hvor bevidst patienten er, og endelig sygdommens alvor.
Den menneskelige bevidstheds mangfoldighed gør det svært at blive en
god psykiater, for der er mange kroge, man skal kende og kunne følge patienterne
ud i.
Traditionel psykiatrisk behandling foregår typisk med psykofarmaka eller
NCE (elektrochokterapi); virkningen af medicinen er generelt dårligt
forstået, virkningen af NCE er stadig videnskabeligt helt uforstået. Den
traditionelle psykiatriske behandling sigter til at dæmpe de symptomer,
der forhindrer patienten i at fungere, så han kan holde tilværelsen ud og
leve sit liv. Der er generel enighed om, at farmaka i mange tilfælde er effektive,
men at sygdommen næsten aldrig bliver kureret med disse. Der er
derfor fra mange sider ønske om en ny psykiatri, der tager mere fat om årsagerne.
Men for at gøre det må man have en forståelse af de psykiske sygdommes
årsager.
274

Kvinde, 27 år – Psykiateren giver kun piller
11. PSYKISKE LIDELSER
Pt. er utilfreds med, at psykiateren kun giver piller. Fysioterapi hjælper ikke me-
get mere på hovedpinen. Pt. har fået 10 x fys, og der er ingen plan i at forsætte.
Jeg anbefaler pt. at læse bøger om folk, der har været i samme situation, og som
har løst deres problem. Bibliotekaren kan måske hjælpe. Hun må være ær1ig
over for sin psykiater og verbalisere sin utilfredshed.
Som læger skal vi passe på ikke at ødelægge hinandens arbejde. Når psykiateren
har hende i behandling, skal jeg principielt ikke ind i feltet; når hun
imidlertid ikke er tilfreds med psykiateren, har hun brug for hjælp til at
konfrontere ham med det. Jeg mener, at det er vigtigt at læse bøger, så man
får ord at tænke med. Det vil også gøre det nemmere for patienten at
kommunikere med psykiateren. Hjælperen i denne historie bliver derfor
bibliotekaren.
Teorier for psykisk sygdom
Det traditionelle psykiatriske perspektiv er, at sindssygdommene er forårsaget
af bestemte forstyrrelser i hjerneaktiviteten, som regnes for at være
under genetisk kontrol. Depression og skizofreni antages at være arvelig,
til trods for at evidensen for genetiske årsager er meget svag.
Tvillingeundersøgelserne af enæggede tvillinger, der er vokset op hver
for sig, viser, at hver fjerde til hver anden skizofrene har en skizofren tvilling.
Dette tager mange til indtægt for genetikhypotesen, men for mig viser
dette faktum, at andre faktorer end genetik spiller den afgørende rolle for,
om skizofreni bryder ud.
Det holistiske perspektiv er, at sindssygdommene generelt ikke er forårsaget
af genetik, om end der kan være en genetisk prædisposition, men
derimod af traumer, svære livssituationer ofte tidligt i livet, der fører til
negative livsbeslutninger. Beslutningerne ligger som dybe strukturer i bevidsthed
og underbevidsthed og kompromitterer patientens forhold til sig
selv, livet indeni, og verden udenfor. De indre konflikter i mennesket viser
sig som forpinthed og nedsat funktionsevne mentalt, socialt, kærlighedsmæssigt
og seksuelt, arbejdsmæssigt, etc.
Traumerne, det drejer sig om hos den sindssyge, rummer ofte meget stor
følelsesmæssig smerte, der fører til dramatiske destruktive slutninger af
275

SØREN VENTEGODT
typen: ”Jeg er udenfor,” ”Ingen kan lide mig,” ”Jeg er kun til besvær,” ”Jeg
er skør,” ”Jeg er død,” ”Du er død,” ”Det er uvirkeligt,” ”Det er ikke nu,”
etc. Ofte er der et direkte socialt arveligt element i slutningerne, fx hvis ens
mor har været psykisk syg, og oplevelser med hende giver konklusioner
som: ”Hun er psykisk syg,” og når man ønsker at friholde moderen for at
være syg: ”Jeg er sindssyg,” etc.
Hvilke psykiatriske patientgrupper kan hjælpes holistisk?
Akut psykose, hvor patienten ikke er farlig for sig selv eller andre, er taknemmelig
at behandle med dyb empati og uendelig tålmodighed i kontakt
og omsorg. Dette er en almindelig tilstand i forbindelse med alvorlige
traumer og kan også provokeres af rekreative stoffer som LSD, ecstasy,
hash etc. Der bør følges op med en kort samtalerække. Kan patienten ikke
bringes ud af psykosen, kan en speciallæge i psykiatri hjælpe med den rette,
lille dosis antipsykotisk medicin.
Unipolær depression, herunder alvorlig (major) depression og let (minor)
depression, er ofte behandlelig med holistisk medicin. Et forløb over 6
md. må forventes ved alvorlig depression. Med antidepressiv medicin kan
symptomerne ofte forsvinde på 1-2 md., men depressionstendensen vil almindeligvis
fortsætte livet igennem. Når den holistiske behandling er succesfuldt
gennemført, og patienten har taget læringen, er der begrundet håb
om, at depressionen er forsvundet for altid.
Den bipolære lidelse er efter mine erfaringer vanskelig at behandle, for
denne type af patienter skifter gerne hurtigt fra en tilstand til en anden for
at undgå at mærke de underliggende livssmerter.
Hos unge uden tidligere psykiatriske indlæggelser, men med tendens til
at blive psykotiske, ser holistisk orienteret samtalebehandling ud til at være
effektiv til at forebygge sindssygdom, men mere forskning er nødvendig
for at bekræfte dette.
Skizofreniform psykose: skizofreni, borderline (grænsepsykose) og tilsvarende
lidelser kan behandles, når behandleren forstår sin patient godt
og har stor godhed for ham eller hende. Et langt forløb må forventes, for
psykosen afslører almindeligvis en alvorlig personlig brist mht. ansvarlighed.
276

11. PSYKISKE LIDELSER
Hos ældre, psykotiske patienter eller hos patienter med erfaring fra en
række psykiatriske indlæggelser kan behandlingen derimod være så vanskelig
og ressourcekrævende – bl.a. pga. patientens tilpasning til livet som
psykisk syg med alle dets ansvarsfri privilegier – at holistisk behandling
uden psykofarmaka ikke skønnes praktisk gennemførlig.
En sindssyg patient må ofte gennem en grundig visitering og en detaljeret
behandlings- og udviklingsplan, før den holistiske behandling, som
mange gange må ske i et nært samarbejde med en helst psykodynamisk
orienteret speciallæge i psykiatri. Jeg lader af og til speciallægen tage den
første tørn med patienten, specielt i de ressourcekrævende tilfælde; så træder
jeg selv til som coach i personlig udvikling, når pt. er stabil og har fået
adgang til sine egne ressourcer.
Generelt vil mennesker med udviklingsperspektiv være meget lettere at
hjælpe holistisk end mennesker, der ikke er bekendt med ideerne om personlig
udvikling.
Behandling med livskvalitet
Når årsagen til den psykiske sygdom er traumer med smertefuldt følelsesmæssigt
indhold og livsfornægtende beslutninger, er kuren af sygdommen
at få hjulpet patienten igennem og ud af de gamle traumer. Det
gøres ved at følge det holistiske processkema:
• Få patienterne til at blive opmærksomme på, hvad der egentlig ligger
bag ved de symptomer, de udviser.
• Lad dem synke ind i følelsen, til de forstår, hvad det handler om.
• Hjælp dem til at sætte ord på tingene og støtte dem i at give slip på
alle beslutninger, der gør dem selv og deres liv mindre godt og mindre
virkeligt.
I praksis er dette naturligvis kompliceret, for jo hårdere livssmerter, jo
stærkere er patientens psykiske forsvar mod at komme ind i det gamle nu,
og des mere støtte og holding – opmærksomhed, respekt og omsorg – skal
der til for at få patienten igennem traumet.
277

SØREN VENTEGODT
I udgangspunktet kan alle patienter, der er villige til at tage ansvar for
deres eget liv, hjælpes igennem med den holistiske medicin under forudsætning
af, at der er støtteressourcer nok, og at den holistiske læge kan forstå
patienten. Det sidste er afgørende vigtigt, for en patient, der ikke føler
sig set og mødt, vil aldrig have tillid. At forstå sindssyge mennesker fordrer
stor selvindsigt hos behandleren, der må kende den tilsvarende problematik
fra eget liv, i lille målestok naturligvis. Min opfattelse er, at vi alle
har en rem af huden, uanset hvilket menneskeligt problem, det drejer sig
om.
Hvor formålet med den traditionelle psykiatriske behandling af psykoser
er at få psykosens symptomer til at forsvinde, er formålet med den holistiske
behandling af sindslidelser at komme årsagen til sygdommen til livs
og således hjælpe patienten tilbage til sit fulde liv og sin førlighed. Essensen
af den holistiske behandling af sindssygdom er, at patienten hjælpes til
igen at tage ansvaret for sit eget liv. Da ansvaret blev fralagt under hårdt
pres, må patienten mange gange genopleve svære ting og således midlertidigt
i sessionen blive dårligere og mere forpint for at blive rask. Dette er en
stor forskel på den traditionelle og den holistiske psykiatri: den første kan
ikke have, at patienten lider, for al lidelse er unødig; den sidste tillader lidelse,
når det hjælper patienten videre. Endelig er livssmerten en vigtig del
af livet, som man ikke tankeløst må berøve patienten.
Det er rationelt også i den holistiske klinik at anvende de traditionelle
psykiatriske diagnoser. Den holistiske læge må dog supplere diagnosen
med en beskrivelse af de dimensioner, der er relevante for den holistiske
behandling, fx: hvilke ressourcer har patienten, indre som ydre? Hvad er
patientens virkelighed, er der fx tale om en institutionaliseret, erfaren psykiatribruger
eller en ny patient uden erfaring med den etablerede psykiatri?
Det sidste er i praksis et meget vigtigt spørgsmål, for det, der kendetegner
det psykiatriske sygehusvæsen, er, at man kan overleve her med et ansvarsniveau,
der er meget lavere end det, der skal til for at overleve i den
virkelige verden. Patienter, der har vænnet sig til at være indlagt, er derfor
vant til, at det går godt at lægge ansvaret fra sig, modsat patienter, der ikke
har denne erfaring. Man kan sige, at det psykiatriske system i dag uden at
278

11. PSYKISKE LIDELSER
ville det kommer til at belønne de patienter, der lægger ansvaret fra sig,
hvilket er yderst uheldigt.
I den holistiske psykiatri gælder mere end nogen andre steder, at det er
lægens godhed, hans menneskelige generøsitet og følelsesmæssige rummelighed,
der hjælper patienten. Den gode intention er det, der giver tillid, og
det, der åbner op. Hvis man som behandler har en patient, man ikke kan
rumme, er det helt nødvendigt, at man siger fra med det samme og viser
patienten videre til en, som kan. Godhed er for resten ikke sympati eller
empati, men villigheden til at give til patienten uden at få noget tilbage; en
generøs kvalitet tæt beslægtet med kærlighed.
Selvmordsønsker
Selvmordsønsker er naturligvis et fokuspunkt, idet en patient med et stort,
negativt selvværd spontant kan ønske at dø for ikke længere at være i vejen
og være en plage for andre. Som jeg ser det, er dødsønsket i virkeligheden
socialt, idet vi alle dybest set har brug for at føle os til nytte.
Konkrete planer om selvmord betyder, at patienten må behandles i samarbejde
med en speciallæge i psykiatri, hvis situationen da ikke er åbenlys
livstruende. I givet fald er der ikke noget alternativ til indlæggelse, om
nødvendigt med tvang. Da tvang i sig selv næsten altid giver en sårbar patient
nye traumer og derfor vil sætte patientens udvikling tilbage, må tvang
naturligvis kun anvendes i yderste nødstilfælde. Lykkes det lægen at få patienten
til at give slip på de beslutninger, der er årsag til det lave selvværd
og selvmordsønsket, kan en krise nogle gange afværges, men det er vigtigt
at sikre sig, at patientens tilstand efterfølgende er helt stabil.
Depression og mani – de affektive lidelser
Vi bliver depressive, når vi flygter fra ansvaret for vores liv ved at beskrive
verden, livet og os selv som umulige. Tilsvarende kan vi flygte fra verden
ved at beskrive os selv som urealistisk gode, verden som fantastisk etc.; det
er den maniske strategi. Den mest avancerede strategi er at have begge beskrivelser
og veksle mellem dem efter forgodtbefindende; dette kendetegner
den bipolære lidelse.
279

SØREN VENTEGODT
Ved systematisk og kategorisk at fraskrive os selv, livet inden i os og
verden omkring os værdi, kommer vi til at leve i en trist, mørk og fortvivlet
verden – det depressive univers. Her er det virkelighedens beskaffenhed –
inklusive vores egen utålelige, men desværre uforbederlige personlighed –
der er problemet. Problemet er altså ikke, at vi som ansvarlige sjæle har
truffet eksistentielle valg, der nu har uhensigtsmæssige konsekvenser, som
vi derfor må tage læring af og gøre om. Det sidste er det ansvarlige, eksistentielle
perspektiv.
Den klassiske depression har en kognitiv, en emotionel og en fysisk dimension.
Det kognitivt mentale er den negative beskrivelse af selv, liv og
virkelighed. Det emotionelle handler om den lave, følelsesmæssige grundstemning.
Til depressionen hører også typisk en række kropslige symptomer
som nedsat tale- og bevægelseshastighed, tidlig morgenvågnen, tab af
appetit og sexlyst (libido) m.m. Ikke sjældent rummer depressionsbilledet
også kroniske smerter, der ikke viger for farmaka.
Den depressive patient må hjælpes til at tåle at være depressiv og til at
styre, hvornår depressionen viser sig. I stedet for at være ”fuldtidsdeprimeret”,
helt i den sorte sides kontrol, kan patienten lærer at være ”deltidsdeprimeret”,
så patienten selv styrer, hvornår depressionen skal komme og
gå, og hvor lang tid, den skal vare. Ved at være villig til at gå ind i depressionen
og mærke den helt og fuldt og derefter være villig til at gå ud af den
igen med den læring, dette giver, kommer patienten oven på sin depression
og er ikke længere slave af sit overlevelsesmønster. Helingen er begyndt,
og i takt med, at livssmerten konfronteres og bearbejdes, heler patienten.
Behandlingen af den depressive og psykotiske patient må ske på en måde,
der tager vare på patientens sikkerhed. Behandleren må håndtere både
forsvarets struktur og den bagvedliggende smerte. Den psykotiske eller
depressive patients sorte side kan optræde som en “hjælpende agent”, der
kan være meget udspekuleret og snedig og kræve sit af den holistiske behandler.
Somme tider er selvdestruktiviteten stor, og ”agenten” – den sorte
side – kan nærmest være bemyndiget til at tage livet af patienten, før livssmerten
bliver helt afdækket; dette aspekt kræver den største faglige ekspertise,
hvilket i min klinik er ensbetydende med henvisning til speciallæ-
280

11. PSYKISKE LIDELSER
ge i psykiatri, så snart der er optræk til konkrete planer om selvmord, for at
sikre patientens overlevelse.
Kvinde, 48 år – Maniodepressiv med tvangstanker
Livskvalitetssamtale. Får antiepileptisk medicin, der er stemningsregulerende, af
sin psykiater. Maniodepressiv med fast mønster: 2½ md. oppe og 2½ md. nede.
Hun har nu været oppe i snart 3 md. Hun beskriver sin depressive tilstand såle-
des: ”Hovedet er skåret af,” “Jeg har kun tunge tanker,” “Jeg tænker kun på,
hvordan jeg kan slippe væk herfra med min datter”.
Store problemer med eksmand, der ikke taler med hende. De har levet i et af-
hængighedsforhold, hvor hun har været hans lille lydige hund. Det er hun sta-
dig, og hun føler, at han pisser på hende, og at hun stadig lydigt finder sig i at
blive pisset på. Myndighederne har givet forældreparret 12 md. til at blive gode
forældre, ellers bliver fælles søn på 10 år fjernet. Jeg tager pt. i at være kontrolle-
rende over for mig.
Alt i alt er pt. i en sørgelig forfatning, men ikke uden for terapeutisk række-
vidde.
ØVELSE 1 – i forhold til eksmand og andre: Sig fra, find dig ikke i at blive tis-
set på, udtryk din vrede, når du føler den, lad dig ikke kue.
ØVELSE 2 – vind sagen om din søn – tag ansvaret for hele forældreskabet og
sørg for, at han får det, han har brug for. Kom evt. med ham her, så ser vi på in-
teraktionen mellem jer.
ØVELSE 3 – vær deprimeret 15 min. om dagen. Sid på en stol og vær depri-
meret.
Find sætninger som: ”Alting er håbløst.” “Der venter mig ikke noget godt,” og
giv slip på dem.
PLAN: Rosenmetodesession x 1 hver md., hos mig x 1 hver md.
Denne patient er i en sørgelig forfatning. Når man halvdelen af sin tid hovedsageligt
ønsker at komme herfra – og tage sit barn med – er det virkelig
alvorligt. Eftersom hun ikke har taget livet af sig og har haft sin sygdom et
halvt liv, er der ikke den store fare for selvmord. Forløsningen kommer
først, når de bagvedliggende smerter, der har medført de negative beslutninger,
som har taget kontrollen over patientens liv, konfronteres.
281

SØREN VENTEGODT
282
Mand, 55 år – Maniodepressiv lidelse
Livskvalitetssamtale. CAVE: Pt. har reageret med mani på kropsterapi. Velkendt
med maniodepressiv lidelse gennem mange år. Beh. af egen psykiater med Liti-
um. Beh. af antroposofisk læge gennem 13 år med Cikorium og guld D 6 for ma-
ni, Terraxikum (mælkebøtte) og guld D 30 (1500-2000 kr. pr. år), og desuden an-
dre medikamenter.
Muskelsmerter i hele kroppen, hovedpine af spændingstype og træthed.
Objektivt: Ser noget klatøjet ud, alle triggerpunkter ømme /fibromyalgi/.
Undervises i ”mærk, erkend, giv slip.”
PLAN: Vil gerne i psykoterapi og kan starte her hos CVS. Emnet må være at
lære at tage ansvar for egne følelser: 6 x gestalt, derefter tid hos mig igen. Skal på
dette tidspunkt opfordres til at vælge, hvilken læge han fremover vil have.
ØVELSE: Læs 3 gode bøger om personlig udvikling – find en ny livsfilosofi,
gerne en, der handler om ansvar.
Jeg behandler ikke denne patient som sådan, jeg støtter ham i at hjælpe sig
selv ved at få styr på begrebet ansvar i teori og livets praksis. Jeg leder
ham, så blidt jeg kan, til erkendelse.
Når man er gået i behandling 13 år, uden at der er sket nogen fremgang,
må man vel som patient begynde at overveje, om behandlingen virker.
Mange alternative behandlere fortæller deres patienter, at den gode virkning
kommer langsomt og snigende, så de må være tålmodige. Overraskende
mange patienter går i de mest sælsomme kure i mange år, før de
smerteligt erkender, at de ikke bliver hjulpet.
Jeg mener, at patienten skal føle sig hjulpet allerede efter første gang, de
er hos mig, også når jeg arbejder holistisk. Gør de ikke det, må de finde en
anden behandler. Generelt gælder det, at hvis alting er præcis det samme,
når man har fået en behandling, som før man fik den, så skal man ikke
regne med, at det hjælper, heller ikke på længere sigt. God terapi virker og
skaber bedring straks, men naturligvis kan problemet godt tage lang tid at
løse. Kan jeg ikke umiddelbart hjælpe min patient bare lidt, tror jeg ikke
meget på, at jeg kan hjælpe ham eller hende overhovedet. Mit råd til en patient,
der spørger, om fx om akupunktur hjælper, er derfor: mærk selv efter,
om det virker.

Skizofreniform psykose
11. PSYKISKE LIDELSER
Vi kan også flygte fra livssmerten gennem en generel flugt fra verden, som
kommer i stand gennem beslutninger, der benægter vores egen, livets
og/eller omverdenens eksistens. Dette giver den klassiske psykose med
karakteristika som de-personalisering (jeg er ikke virkelig), de-realisering
(omverdenen er ikke virkelig) og de-vitalisering (livet er ikke virkeligt,
men blot noget mekanisk og afsjælet). Psykosens karakteristika er især
manglende realitetstestning (ds. dårlig kontakt med virkeligheden) og følelsesmæssig
“afstumpning”.
Lejlighedsvis, men ikke altid, findes den spaltede personlighed, der har
givet navn til skizofrenisygdommen. Spaltningen handler om, at forskellige
sider af mennesket ikke kan forenes i en person, den ene del af patienten
er fx levende og i drifternes vold, den anden del er bevidst, hæmmet og
samvittighedsfuld. Til grund for spaltningen ligger efter den holistiske fortolkning
de negative beslutninger, der netop giver opsplitningen.
Kvinde, 29 år – Akut psykose – “gal”
Pt. er spontant gået ind i noget meget gammelt og meget smertefuldt. Hun er
ukontaktbar, hun er ikke i nutid. Hun hidser sig op og begynder at slå efter mig
med møblerne. Hun smadrer derefter systematisk møblementet i en klassisk ka-
tarsis/akut psykose/ Mandsopdækkes, så hun ikke kommer til skade og ses an
mhp. valg af behandling.
En sjælden gang ses det klassiske billede af ”galskab”, hvor patienten er rasende,
destruktiv og ukontaktbar.
Psykosediagnosen er ofte ganske subtil og ret upåfaldende for den usagkyndige.
Dette er især tilfældet ved borderline-personligheden, hvor jeg
kan fornemme, at “skruerne rasler”.
Mand, 29 år – Borderline?
Livskvalitetssamtale. Meget tænksom som barn. Som 18-årig overfaldet af rocke-
re, siden angst. Gået til psykolog. Uddannet ingeniør. Som 20-årig rasende vred
på systemet, røg meget hash. Smadrede sit værelse, fik en psykose med 5 døgn
på lukket afd. Som 21-årig igen indlagt lukket afd. med hashpsykose 3 uger.
Skriver på sin biografi.
283

SØREN VENTEGODT
284
Har været på skadestuen med ”hjerteflimmer”. Pt. mener, at han bærer på så
stor en smerte, at han risikerer at dø af den. Har efter det oplyste lidt af depres-
sion og paranoid psykose med vrangforestillinger. Har derfor fået: Zoloft og
Suprexa de sidste par år. P.t. er medicinen Zoloft 50mg x 2. /borderline obs/
Analyse: Er et sandhedssøgende menneske, der tidligt har set verdens uret-
færdige indretning og raset over den. Vrede og aggression er et stort problem
her, for pt. rummer, som jeg ser det, megen undertrykt vrede.
PLAN: Kunsten for denne pt. er at genoprette balancen uden at komme galt af
sted. Pt.s intelligens må mobiliseres. Pt. må holde op med at være et destruktivt
og utilpasset element. Læser meget allerede, men ØVELSE må være relevante
bøger, som kan hjælpe patienten. Måske noget filosofi.
ØVELSE: Skriv konkret om begivenhederne: hvad skete der, hvad følte du.
Kom om 14 dage med din biografi, så kan vi se på måden, du arbejder på, så det
bliver maksimalt hjælpsomt.
Den psykotiske patient har, som enhver anden patient, sit forsvar mod at
møde og integrere de problematiske gestalter og blive rask. Den holistiske
behandler må se, møde og forstå patienten og håndtere dennes forsvar intelligent.
Forsvaret er i bund og grund et forsvar mod at mærke smerten,
men den psykisk syge patient har ofte ekstra svært ved at påbegynde arbejdet
med sig selv, fordi sygdomserkendelsen er så ekstra vanskelig pga.
den stigmatisering, der i vores samfund følger den sindssyge. Hvis der i
samfundet kom en mere afslappet holdning til sindssygdom og en større
tro på, at patienterne gennem personlig udvikling kan løse deres problemer,
ville det blive langt lettere at være sindssyg, og sygdommen ville formentlig
vare langt kortere tid, end tilfældet er i dag, hvor sindssygdom ofte
er livsvarig.
Frygten for sindssygdom er forståelig nok, når vi erfarer, at fx skizofrene
er en stor belastning for sig selv og andre gennem et helt liv. Imidlertid viser
en række undersøgelser, at 20-30% af de skizofrene spontant bliver raske
igen. For mig at se sker dette, når det lykkes dem at finde et ægte, nært
kærlighedsforhold, der giver dem støtte nok til spontant at hele deres gamle
sår på sjælen.
Behandlingen af den depressive eller psykotiske patient kan være vanskelig
og langvarig, men kan også være enkel, hurtig og forbavsende smer-

11. PSYKISKE LIDELSER
tefri, når det lykkes patienten at forstå sin situation klart og præcist. Når
patienten får en klar forståelse af, hvem og hvad “modstanderen” i virkeligheden
er, sker der ofte en hurtig, effektiv og varig bedring. Fuldstændig
helbredelse kræver ofte et årelangt forløb.
Vrangforestillinger
Efter “mærk, erkend, giv slip”-hypotesen, kan de patienter hjælpes, som
kan formås til at konfrontere de livssmerter, der ligger bag deres sygdom.
Det er derfor ikke vigtigt at få stillet en eksakt diagnose. Det, der derimod
er vigtigt, er at få en eksakt forståelse af patientens eksistentielle dilemmaer.
Den næste patient lider af tvangstanker. Når man som læge forstår problematikken,
er det ofte muligt på kort tid at få pt. til også at forstå den.
Mand, 49 år – Tvangstanker
Tvangstanker om at skulle tage skoene af, før han kommer ud på gulvtæppet,
om at slå ihjel – børn og voksne m.m. Har lyst til at dø. Sat i antidepressiv beh. af
egen læge, angiveligt uden effekt. Har for nogle år siden kørt en 45-årig mand
ihjel, siden haft det meget dårligt. Vi taler om faders død, da pt. var 12, der fik
ham til at mene, at alle omkring ham ville dø, og at han selv ville dø snart. Græ-
der.
ØVELSE: Skriv biografi for at få gjort op med dit belastede forhold til døden,
en time om dagen. Kan komme igen om en md.
Skyldfølelse er en hård og svær følelse, som vi gerne fortrænger. Hvis vi allerede
tidligt i livet har sådan en fortrængning, kan en senere begivenhed
skabe en åbning, der får alle de gamle skeletter til at rasle ud af skabet. Patienten
har ved et uheld kørt en mand ihjel, og han har allerede sin fars
død på samvittigheden (børn tager ansvar for alt det, de voksne ikke tager
ansvaret for). Så nu rabler det for ham, og der skal ryddes op nu. Lykkes
det at få hul på den centrale problematik, kan patienten hurtigt gøre fremskridt
og blive rask igen.
Den næste patient lider af paranoia, som også er en meget ubehagelig tilstand,
hvor man grundlæggende har mistillid til alt og alle.
285

SØREN VENTEGODT
286
Kvinde, 64 år – Paranoia
Livskvalitetssamtale. Forekommer noget paranoid, naboerne tager hendes post
og gør andre onde ting. Min tanke er, at hvis pt. fokuserer på, hvad hun er god
til og den gavn, hun kan gøre, så vil problemerne med naboerne fylde mindre.
Pt. vil gerne ændre sin udstråling. Vil gerne være mere udadvendt og social. Vi
taler om, at pt. kan forbedre sig.
selv.
ØVELSE 1: Vær mere opsøgende over for venner og bekendte – foreslået af pt.
ØVELSE 2: De onde naboer ignoreres.
ØVELSE 3: Søn, som pt. har slået hånden af hende, fortjener et postkort.
Her vælger jeg en rent adfærdsmæssig tilgang: øvelser i praksis. Den virkelige
behandling ligger i øvelse 3: Det, der gør patienten bange, er i min analyse
den ondskab, som hun fortsat selv praktiserer bl.a. over for sin egen
søn, der dybdepsykologisk er hende selv.
Et klassisk eksempel på sindssygdom er den kværulantforrykte, der flygter
fra sit liv ind i en evig kamp mod samfund og autoriteter; snart går al
patientens tid med at skrive klagebreve. Det er en meget pinefuld tilstand,
og patienten er ofte fuldstændig blind over for sin forstyrrelse. I følgende
journal er det tabet af et barn, der er drivkraften bag klagerne.
Kvinde, 41 år – Kværulantforrykt?
Livskvalitetssamtale. Alene med søn på 14. Manden gik for tre år siden. 3 md.
inde i forholdet blev hun gravid, men fødte dødfødt datter, som hun begravede
for to år siden. Det virker, som om pt. lever i fortiden i stedet for at være til stede
her og nu. Vil ikke give slip på sin fortid, der har så stor betydning. Hun er me-
get involveret i klagesag over tvangsbehandling på psyk. hosp. Vi taler om at gi-
ve slip på fortiden /kværulantforrykt obs./.
ØVELSE 1: Du kan, hvis du vil, vende hovedet væk fra fortiden og mod nutid
og fremtid ved at spørge dig selv: Hvad har jeg brug for? Hvordan får jeg det?
Opgiv at tage dig mere af fortiden, at skrive breve til offentlige myndigheder, at
tænke over ting, der er sket. Men har du brug for at græde over din døde datter,
så gør det.
nu.
ØVELSE 2: Læs ”Nuets kraft” af Tolle og andre gode bøger om at leve her og

11. PSYKISKE LIDELSER
ØVELSE 3: Lav komplet liste over alle dine problemer i nutid, skriv ½ side om
hver – omkring 20 store problemer.
Angst
PLAN: Ny tid om 1 md.
Angst plager cirka hver tiende dansker. Når angsten, der i passende målestok
er en naturlig del af livet, vokser til en ukontrollabel dødsangst og
dominerer tilværelsen, bliver den en psykiatrisk lidelse.
Kvinde, 44 år – Angst og sorg
Konsultation 1.
Har det stadig svært med følelser af dødsangst og sorg, der overvælder hende.
Vi taler om, hvordan hun bedre klarer sine stærke følelser – ved at acceptere, at
de er en del af hende, som har lov at være der. Følelserne er stærke, men ikke
farlige, og de er en del af hende, som hun har brug for. Objektivt: ikke suici-
daltruet eller psykotisk depressiv. Tilbyder, at hun kan komme igen om 14 dage,
hvis hun fortsat har problemer.
Konsultation 2.
Mavepine anfaldsvis angiveligt 1 time dagligt gennem en måned. Ingen feber,
aff. mønster ang. normalt, men dårligt observeret. Objektivt: Abdomen [maven]:
Blød, uden palpaple tumores, ingen væsentlig ømhed fraset minimal ømhed
mcBurney og diffust på navleniveau. Expl. rect. viser ingen blod, normal fæces.
GU: Vulva, vagina naturlig, uterus ikke rokkeøm, ingen ømhed sv. til annexer.
Ingen tumores, slimhinde glat, sfinktertonus lidt over middel. Yderligere gynæ-
kologisk: ingen klager, specielt ikke fluor.
PLAN: Må observeres mht., hvad der provokerer smerten – fx relateret til
måltider? Til bevægelse? Til opvågnen? Uro? Etc. Også afføring må observeres,
samt urinstix. Blodprøver. Ordination #Voltaren Suppositorier 100 mg PN.
Konsultation 3.
Samtale: Det går meget bedre. De sidste 14 dage stort set ingen problemer, selv
om angsten stadig ligger og lurer lige under overfladen. Hun husker, at den kom
efter et alvorligt uheld på arbejdet for 8 år siden. Hun kan nu godt holde angsten
287

SØREN VENTEGODT
288
ud, når den kommer, men er stadig bange for at gå ind i den. Dette ser vi på næ-
ste gang. Når hun kan gå ind i sin angst, kan hun også gå ind i andre følelser,
også positive fx kærlighed og sex, som hun p.t. har svært ved, idet hun føler sig
“reserveret” over for kæresten. Objektivt : Tydelig bedring. Virker glad i dag.
Ved at give pt. lov til at have sine følelser og forsikre hende om, at følelserne
ikke på nogen måde er farlige – tværtimod – selv om de kan være svære,
åbner jeg for skraldespanden, der nærmest eksploderer efter at have
bygget et enormt overtryk op gennem år med fornægtelse og fortrængning
af følelserne. Jeg forstår hendes mavepine som psykosomatisk, men da
sundhedsvæsenet jo er biomedicinsk, er sådan en diagnose en udelukkelsesdiagnose,
der først kan stilles efter en grundig kropslig udredning. Jeg
skal jo ikke overse en graviditet uden for livmoderen el. lign. Men det går,
som det skal, og pt. kommer ud på den anden side, glad og fri, både for
maveproblemer og dødsangst. I processen får pt. som en uventet bonus sit
kærlighedsliv forbedret.
Mand, 28 år – Angst og hovedpine
Meget angst, lider af dødsangst – tænker på, hvornår hjertet holder op med at
slå, sover ikke. Er begyndt hos psykiater, der giver Seroxat mod panikangst. Har
desuden daglig meget stærk hovedpine. Objektivt. Virker forpint og bange, ryg-
gen er bræthårdt spændt fra korsben til atlas. /spændingshovedpine/
/dødsangst/. Kan ikke holde angsten nede med Alopam 15 mg x 3. Ordination #
fysioterapi
ØVELSE: Sid og mærk angsten, når den kommer. Lad være med at flygte fra
den – så vil den bare forfølge dig resten af livet. Kom i næste uge til samtale.
Angst, der undertrykkes, vil give spændinger, typisk som her hovedpine.
Han er en ung og energisk mand, og hans tendens er ikke at fortrænge,
men derimod at integrere ting. Det er derfor, hans dødsangst overhovedet
kom op til overfladen. Så en bedre løsning for ham er at sætte ord på trolden
og invitere den til at komme, blive venner med den og slippe den fri.

Kvinde, 24 år – angst
11. PSYKISKE LIDELSER
Samtale. Akut krisehjælp i weekenden efter angstanfald. Nu fattet, men bekym-
ret. Så sin far stikke brødkniv i sin mor, da hun var 5 år. Den begivenhed kom-
mer tilbage til hende nu. Hun tænkte dengang: “Gid de beholder ham, for han er
syg i hovedet.”
ØVELSE: Beskriv til mindste detalje begivenheden – alt hvad der skete, alt
hvad du følte. Mærk, når du bliver bange, at du er den lille pige igen, og se ver-
den helt fra hendes perspektiv. Ny tid om 14 dage, hvor hun medbringer det,
hun har skrevet. Hun kan arbejde.
Når far og mor slås på liv og død, får børnene frygtelige sår på sjælen. Gud
ske lov kan næsten alle sådanne sår på sjælen heles med tiden.
289

12
At gribe formålet med sit liv
- Farvel, sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil:
kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.
- Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske
det.
Saint-Exupéry: Den lille prins
Livsformålsteorien
Jeg har i de foregående kapitler beskrevet terapi efter holistisk procesteori:
“mærk, erkend, giv slip”. Konceptet er enkelt og praktisk anvendeligt. Men
som læseren sikkert har bemærket, har jeg i stigende grad trukket på mere
end blot disse tre trin i mine behandlinger og kommentarer. Det er, fordi
jeg de sidste par år, hvor jeg har arbejdet i klinikken med bevidsthedsmedicinen,
er blevet klar over, at jeg overser noget meget væsentligt, når jeg
bare siger “Mærk, erkend, giv slip”.
Hvad der bliver overset blev antydet, da jeg nævnte, at det overordnede
formål med den holistiske terapi er nærhed sjæl til sjæl. Gennem den intime
kontakt og retablering af patientens tillid, hjælper man den syge til at
komme nær sig selv, og det er netop, når patienten kommer sig selv helt
nær – bliver sig selv, som man siger – at helingen sker.
I mærk, erkend, giv slip-tilgangen fokuseres på alle menneskets dele: på
dets krop, dets følelser og dets sind. Men hvor bliver mennesket egentlig
af? Mennesket er jo den helhed, der ejer kroppen, følelserne og sindet, og
som er mere end summen af disse dele. Hvordan finder vi det ægte menneske
bag det tilsyneladende? Uden at se med hjertet går det ikke.

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
Så selv når der arbejdes bevidst og målrettet med holistiske processer, er
der paradoksalt nok en tendens til at fokusere på delene og de enkelte trin i
processen – og overse det vigtigste, nemlig helheden eller menneskets abstrakte
centrum, dets ægte selv. Gennem mit arbejde med patienterne er jeg
blevet opmærksom på betydningen af at få den anden person i fokus, at få
kaldt mennesket frem fra sit skjul. Det er virkelig utroligt, som alle mennesker
gemmer sig, især for sig selv, når man får kigget efter.
Jeg er altså blevet opmærksom på patienten og dennes vigtigste ressourcer
og store talenter; det kalder jeg patientens hvide essens. Jeg så først patienten
som bare en række dele, mens patienten er så uventet meget mere.
Det betyder, at jeg ikke med mærk, erkend, giv slip-teorien får indfanget
og aktiveret patientens måske vigtigste ressource; jeg får ikke direkte og effektivt
hjulpet patienten til at erkende hvem han eller hun er, og hvilke store
og pragtfulde talenter der altid er til rådighed for et menneske, som kan
og skal bruges i det daglige, hvis dette menneske skal blive lykkeligt.
Til disse ressourcer og talenter inderst i os alle sammen, knytter der sig
en drift til at bruge dem, at udfolde dem, at sætte dem i spil i verden. Jeg
kan også udtrykke det på den måde, at vi har nogle ønsker og ambitioner
om at bruge vores ressourcer og talenter til at gøre en forskel og leve livet
rigt og betydningsfuldt. Disse ønsker og drømme, denne drift efter at leve
det fulde liv, i skønhed, godhed og sandhed, kan vi kalde vores livsformål.
Der er noget fællesmenneskeligt ved dette livsformål – fx ønsker vi os alle
at bidrage med noget godt til verden – og der er noget unikt, noget som
er min særlige gave til verden, noget som jeg skal realisere i mit liv. Ser vi
på det fællesmenneskelige, er det klart, at det ikke bliver skabt først ved
fødslen. Dér er vi jo allerede en perfekt formet lille organisme med bevidsthed
og sansninger og en ni måneder lang livshistorie.
Som jeg ser det, går vores livsformål tilbage til undfangelsen. Som befrugtet
æg, der skal blive til menneske, er vi proppet med livsformål og
retning. Vi indgår alle i en unik sammenhæng, og i livets visdom vælger vi
– eller vores liv vælger, hvis man ønsker at se det sådan – et formål, der
passer med den måde, vi bedst kan være til nytte og gavn for os selv og
andre på. Nogle ligger i en livmoder, hvor der mangler kærlighed – og beslutter
sig for at bringe al den kærlighed, der er brug for. Andre undfanges
ind i en sammenhæng, hvor der er fx er brug for viden eller sandhed eller
291

SØREN VENTEGODT
tillid, og beslutter så at komme med det. Da disse guddommelige kvaliteter
kan kombineres i det uendelige, er der næsten lige så mange livsformål,
som der er mennesker.
Lad mig nu anføre nogle eksempler på menneskers livsformål. Deres abstrakte
kvalitet gør, at de er vanskelige opdage, for vores bevidsthed nærmer
sig oftere den konkrete verden end den åndelige og abstrakte virkelighed.
Og livsformålet er det mest abstrakte og altomfattende, der findes i et
menneskeliv. Det kan virkelig kun ses fra vores eget hjerte, vores eget eksistentielle
centrum.
Alligevel er formuleringen af livsformålet ofte chokerende enkel – ligesom
formuleringen af fornægtelsen af livsformålet. Der gives eksempler på
begge dele nedenfor. Livsformålene og fornægtelserne af dem er alle hentet
fra mine patienter og kursister, der er brudt igennem til deres formål:
292
Livsformål: Jeg er kvinde. Benægtelse: Jeg er dreng.
Livsformål: Jeg er lykke. Benægtelse: Jeg er ulykkelig.
Livsformål: Jeg er glæde og kærlighed. Benægtelse: Jeg straffer mig selv.
Livsformål: Jeg er styrke. Benægtelse: Jeg er fej.
Livsformål: Jeg er skønhed. Benægtelse: Jeg er grim.
Livsformål: Jeg er sandhed. Benægtelse: Sandheden er katastrofal
Livsformål: Jeg værner om livet. Benægtelse: Det er ikke mit ansvar.
Livsformål: Jeg giver. Benægtelse: Jeg får ikke kærlighed.
Livsformål: Jeg er kærlig. Benægtelse: Jeg er ukærlig.
Livsformål: Jeg er sand og god. Benægtelse: Jeg er ond, jeg er uægte.
Livsformål: Jeg er liv. Benægtelse: Jeg tør ikke livet.
Livsformål: Jeg er god og sand. Benægtelse: Jeg er fordømt.
Livsformål: Jeg er vilje. Benægtelse: Jeg vil ikke.
Livsformål: Jeg er dejlig. Benægtelse: Jeg er kvalm.
Livsformål: Jeg skaber. Benægtelse: Jeg skaber mig.
Livsformål: Jeg gør godt. Benægtelse: Jeg gør ondt.
Livsformål: Jeg ved. Benægtelse: Jeg ved det ikke.

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
Livsformål: Jeg er kærlighed. Benægtelse: Jeg er lukket.
Livsformål: Jeg ser. Benægtelse: Jeg ser det på min måde.
Disse sætninger stammer altså fra dybe personlige udviklingsforløb
gennemført af patienter og kursister på kurset “Livsfilosofi der helbreder
III: Find din livsmission”. På dette kursus er de spontant er vendt tilbage til
hvad der tilsyneladende er “beslutninger” og traumatiske “konklusioner”
fra deres tidligste fosterliv. (Bemærk: Jeg er ikke helt tilfreds med ordene
”konklusion” og ”beslutning”, men det er de bedste ord, jeg kan finde for,
at en erfaring efterlader et varigt spor i vores psyke. For mig er der ikke
tvivl om at det er en særdeles aktiv proces fra vores side).
Livsformålet erkendes, når vi helhjertet og vedholdende sætter os for at
besvare et af følgende spørgsmål: Hvad er mit dybeste behov? Hvad er
min livsopgave? Hvad er mit største talent? Hvilke er de sande værdier i
livet? Hvad ville gøre mig helt lykkelig? Hvad er livets mening? Hvilken
vej har mit hjerte? eller blot: Hvem er jeg? Alle disse spørgsmål fører os til
vores abstrakte centrum, der rummer vores livs retning, glæde og grundlæggende
motivation. Så vi finder livsformålet som svar på vores eksistentielle
søgen, når vi har held med at komme helt ned under overfladen. Det
sidste er meget vigtigt, for det ser ud til, at vi alle har benægtet vores livsformål
tidligt i livet. Alligevel slår formålet igennem som en livsdrøm, der
bliver ved med at spøge i os. Noget stort der vil ud og virkeliggøres. Noget
vi intuitivt kan mærke tiltrækker os mere end noget andet. Mange gange
bryder livsformålet igennem som en vision – naturligvis oftere hvis man
aktivt søger visioner, som indianernes vision quest, end hvis man blot passivt
venter på en åbenbaring.
Interessant nok kender de fleste mennesker deres formål fra det negative:
vi har alle nogle smertefulde og problematiske livstemaer, der spejler
vores stærke interesser og ønsker på den måde, at vi hele tiden frustreres
og mislykkes i det, vi vil. Når man analyserer disse frustrationer og grundproblemer,
opdager man, at det, man vil rigtig, rigtig meget, også netop er
det der udløser problemerne og frustrationerne. Og vi mennesker vil meget
forskellige ting. Vi har meget forskellige og individuelle problematikker.
Analyseres disse dybt, finder vi det, vi i terapien kalder for “grundsårene,”
og disse grundsår handler altid om vores livsformål og vores benægtelser
293

SØREN VENTEGODT
af formålet. Interessant nok har vi alle tidligt i livet så store problemer med
vores livsformål, at vi aborterer det og erstatter det med et nyt, mere fremkommeligt
livsformål.
Så livsformålet kendes positivt fra vores dybe livsdrømme og negativt
fra vores livs evige kampe og frustrationer. Når vi kigger dybt i livet – og
det må vi næsten altid have støtte til, for det gør rigtig ondt at se på – finder
vi de dybdepsykologiske strukturer: Det du tror du vil – livet på overfladen,
på facedeniveau. Det du ikke vil – det du for alt i verden søger at
undgå. Og så, dybest nede, det du egentlig vil, det, du lever for, når det
kommer til stykket, det der vil gøre dig fuldstændig lykkelig den dag, du
lykkes med det.
Det er altså klart, at disse livsformål kun er en mulighed. Det kan gå galt,
og livet kan mislykkes. Vi kan opleve ikke at opnå disse livsformål, som
det skete for den patient, hvis livsformål var: “Jeg er dejlig.” Hun gav sin
moder kvalme og benægtede sit formål med sætningen: “Jeg er kvalm.” En
meget kreativ kursist havde livsformålet: ”Jeg skaber.” Hendes forældre
havde reageret afvisende på hendes kreativitet, og hun havde benægtet sit
formål med sætningen: “Jeg skaber mig.” En mand jeg kendte havde som
livsformål sætningen: ”Jeg gør godt.” Hans liv gik grueligt skævt, fordi
han havde benægtelsen: “Jeg gør ondt.” Se listen over formål og benægtelser
for flere eksempler.
Når vi ikke når vores mål, gør det ondt. Smerten kan blive ubærlig, som
når mor nat efter nat ikke vil tage os op, selv om vi kalder på hende og
skriger i timevis, dødsensangste, fordi vi tror, hun har forladt os. Hvad stiller
vi op med det som fire måneder gamle spædbørn?
Vi kan fornægte vores livsformål og sige: ”Jamen, grunden til at vi ikke
bliver taget op, er, at vi ikke er værd at elske.” Det forklarer det hele. Så
forstår vi, hvorfor vi ikke bliver taget op, og så er der jo ingen grund til at
skrige. Hvis vi ydermere siger: ”Ha, jeg vil da slet ikke tages op alligevel,
jeg behøver ikke min mors kærlighed,” bliver det meget lettere at bære afsavnet.
Når livsformålet – vores primære talent – og benægtelsen begge er fortrængt,
opstår der altså i mennesket en stor indre konflikt. Denne konflikt
kan forårsage mange problemer gennem livet, fx fysisk og psykisk sygdom
og savn af talent. Når livet således går i stå, kommer vores intuition, intel-
294

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
ligens og kreative talenter på banen, og vi skaber os et nyt livsformål, der
får vores liv til at bevæge sig fremad igen. Vi reparerer på livsformålet, så
vi dog har noget at gå efter.
Her følger nogle eksempler på livsformål med benægtelse og reparationer,
også fra min klinik og mine kurser:
Livsformål: Jeg ser klart.
Benægtelse: Jeg ser det ikke.
Reparation: Jeg vil se det.
Livsformål: Jeg er god.
Benægtelse: Jeg er ikke god nok.
Reparation: Jeg er god nok.
Livsformål: Jeg er styrke og kærlighed.
Benægtelse: Jeg er ond [han er ond].
Reparation: Jeg er stærk og magtfuld.
Livsformål: Jeg er sandhed.
Benægtelse: Jeg er usand.
Reparation: Jeg søger sandhed.
Det går hverken værre eller bedre for de fleste mennesker, end at vi gang
på gang kommer til kort med vores talenter over for verdens problemer. I
den hårde smerte som modgang er, bakker vi ud og slikker vores sår, mens
vi trøster os med nye benægtelser og flugtforsøg, som den næste liste giver
eksempler på. I listen på næste side ses typiske sætninger fra tidlig barndom,
2-7 år. Sætningerne her er ikke helt så skadelige som de tidligste benægtelser
af livsformålet, men en enkelt af dem kan stadig gøre alvorlig
skade på såvel vores specifikke talenter som vores generelle selvværd og
295

SØREN VENTEGODT
selvtillid. Og nogle håndfulde af dem er nok til at gøre os syge i krop eller
sind.
Når man kigger på sætningerne i listerne, som jo stammer fra voksne
mennesker i terapi eller selvudvikling, kan man undre sig over at finde ord
og formuleringer, som man ikke ville forvente af en 2-årig, fx ”Jeg er fortabt.”
Men oplevelse og mening er ikke knyttet til sproglig beherskelse. Et
lille barn kan føle sig fortabt, uden at have ord for det. Når ordet ”fortabt”
læres, kan det retrospektivt anvendes på følelsen af at være fortabt, og
sætningen, der udtrykker det indhold, kan formuleres.
De nedenstående sætninger er hentet fra kursister på mit 5-dages introduktionskursus
til personlig udvikling ”Livsfilosofi der helbreder”.
Jeg er ikke god nok.
Jeg må ikke være her.
Jeg er fortabt.
Jeg er forkert.
Jeg er dum.
I overser mig.
Jeg vil dø.
Jeg er mislykket.
Jeg kommer ikke videre.
Jeg er slem.
Jeg er genert.
Jeg er rædselsslagen.
Jeg er forladt.
Jeg er uønsket.
Jeg er anderledes.
Jeg skammer mig.
Jeg vil ikke se.
Jeg er bange.
Andre er bedre end mig.
296

Jeg er ingenting værd.
Jeg er forladt.
Jeg er alene.
Jeg er ikke velkommen.
Verden er imod mig.
Det er håbløst.
12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
Positive beslutninger er mere sjældne, men de gør patienten lige så stiv og
livløs som de negative:
Jeg er sød.
Jeg er vigtig.
Jeg vil være stor.
Lad os nu vende os mod det vigtige spørgsmål: hvad der sker med livskvalitet
og helse, når vi fornægter vores livsformål, reparerer det med al vores
kreativitet og vilje, så vores liv får nyt mål og ny retning, og igen kommer i
vanskeligheder og benægter det nye formål. En vigtig erkendelse er, at vi
ender med at have fortrængt vores livsformål i mange lag af benægtelser,
og at der hver gang, vi aborterer vores livsforløb, følger store eksistentielle
smerter med ned i den indre skraldespand. Disse smerter lagres på usynlige
måder i vores krop og sind og laver ravage, indtil de igen konfronteres,
og benægtelserne erkendes og slippes – som vi har set i de foregående kapitler.
Livsformålsteorien går her over i den holistiske sygdoms- og traumeteori,
som er gennemgået ovenfor, men stikker altså et spadestik dybere. Lad
mig, før jeg fortsætter min forklaring, give læseren en liste over de trin, der
fører mennesket fra sin første uskyldige tilstand til at være eksistentielt
medtaget og viklet ind i alverdens genvordigheder og til igen at være
sund, glad og fri:
297

SØREN VENTEGODT
1. Alle fødes med et livsformål, der hører med til at være den, vi er
2. Livsformålet kan ikke realiseres med det samme
3. Det gør ubærligt ondt, når vi vil noget, der ikke kan lade sig gøre
4. For at undgå livssmerten fornægter vi vores livsformål
5. I den udstrækning, vi fornægter livsformålet, undertrykker vi os selv, vores kærlighed
og vores talenter
6. Når vi undertrykker os selv, bliver vi ulykkelige, syge og talentløse
7. Når vi er ulykkelige, syge og talentløse, kan det være, fordi vi har fornægtet vores
livsformål og er blevet væk for os selv
8. For at blive raske må vi finde livsformålet (igen)
9. For at finde livsformålet igen må vi forstå, hvorfor og hvordan vi mistede os selv
10. Tabet af os selv kan først forstå, når vi igen mærker smerten ved at være den vi er
og ville det vi vil
11. Først når vi tager ansvar for vores livssmerte, kan vi tage ansvaret for at blive os selv
igen og give slip på vores selvfornægtelse
12. I takt med at vi vender tilbage til os selv og genfinder vores sande natur, vedkender
vi os også vore talenter og livsopgave; lever vi vores livsformål i hvert et nu, bliver vi
lykkelige, sunde og velfungerende, som vi er skabt til at være.
Skema over de vigtigste trin i udvikling af sygdom og efterfølgende helbredelse efter livsformålsteorien.
(Bemærk at mærk, erkend, giv slip-teorien handler om punkt 10 og 11 samt til
dels punkt 12; en vigtig forskel er, at man efter livsformålsteorien ikke bare skal give slip,
men at man er nødt til at kende sig selv og leve sit livsformål for at blive helt rask, lykkelig
og velfungerende).
Livsformålet kan genfindes – og vores helbred følger med op
Hvordan skal disse livsformål nu forstås? “Jeg er dejlig” som livsformål
hos en kvinde betyder, at denne kvinde er skabt til at være verdens dejligste
kvinde. Hendes natur er at være indbegrebet af dejlighed. Dejlighed er
hendes største talent, og selve meningen med hendes liv er, at hun skal være
dejlig overalt, hvor hun kommer – for sin mand, for sine børn, for sine
venner, for sine kolleger, for sine kunder, klienter, patienter, eller hvem
hun nu arbejder for at tjene. Når hun tillader sig selv at være fuldt og helt
dejlig, trækker hun på en masse andre talenter, hun har, som understøtter
298

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
dejligheden: hun er også skøn, god, intelligent, sjov, sød, sexet, givende etc.
etc.
Når livsformålet benægtes, går livet i sort. Kvinden siger på et tidspunkt
i sin barndom: “Jeg er kvalm” i stedet for “Jeg er dejlig”. Det at give andre
mennesker kvalme er nu hendes nye livsformål – indtil hun får repareret
situationen, som jeg giver eksempler på nedenfor. Benægtelsen, det negative
livsønske, er en voldsomt smertefuld ting, og smerten varer altså ved,
lige indtil det lykkes vedkommende at reparere situationen med et nyt
formål.
Det nye livsformål er normalt mindre ambitiøst og mindre abstrakt – fx
“Jeg vil være sød”. Formuleringen af et nyt “erstatningslivsformål” giver
livet en ny retning og lader det oprindelige formål såvel som fornægtelsen
af det blive fortrængt. Fortrængningen sker sammen med smerten ved fornægtelsen,
væk fra bevidstheden, ned i det som Freud kaldte underbevidstheden,
men som jeg foretrækker at kalde for “kropssindet” eller, med
en mere præcis videnskabelig betegnelse, det “biologiske informationssystem”.
En reparation ligner ofte det oprindelige formål, men er en mental kopi
af vores livs dybe ønske. Når der fx indgår ord som “vil” og “søger” i sætningen,
betyder det, at grundlæggende kvaliteter i livsformålet er benægtede
og derfor ikke til stede: Man søger sandhed, når man ikke har den.
Man vil se, når man ikke gør det.
På et af mine sommerkurser i personlig udvikling var der engang en meget
smuk og stærk mand med et godt tag på kvinder og en udstråling lidt som Brad
Pitt. Hans livsformål var – også ligesom Brad Pitts, tror jeg – at bringe sandhed
til verden. Men denne mand, der var yderst filosofisk interesseret, søgte sand-
hed. Han var ydmyg og på mange måder en ædel karakter; hans beskedenhed
tillod ham ikke at mene, at han selv havde meget at byde på, når det kom til
sandhed, men han ville gerne lære af mig. Jeg kæmpede gennem kurset hårdt
med at få ham til at indse, at jeg ikke havde den sandhed, han behøvede, for den
var allerede i ham selv. Men han kunne paradoksalt nok umuligt finde den, før
han gav slip på sin desperate søgen efter den, og fandt sig selv, i ro og væren.
For dyb, intuitiv sandhed udspringer altid af nærvær og væren, aldrig – som vi-
den og kundskab gør – af aktivitet og søgen. Det lykkedes mig ikke at hjælpe
299

SØREN VENTEGODT
300
ham. Jeg burde i bakspejlet helt have afvist at have ham som elev, for som jeg ser
det, var han med sin sandhedsmission sandere, end jeg nogensinde vil blive,
med min forkærlighed for forskning. På mine kurser kommer jeg jo heller ikke
med sandhed i sig selv, men alene med processer, der kan gøre folk mere bevid-
ste.
Det er altså vores forsøg på at genoprette livsformålet efter en frustration,
der giver os vores reparationsformål, som altid er mangelfulde – men dog
bedre end ingenting. Reparationen skyldes, at den kontradiktion af livsformålet,
som vi mange gange starter med, ikke gør det muligt for os at få
det liv, vi ønsker os (sammenlign eksemplet: Livsformål: Jeg er god. Benægtelse:
Jeg er ond. Reparation: Jeg vil være god).
Når vi ser på befolkningen, finder vi mennesker i alle klasser af livskvalitet
og personlig succes. En fjerdedel af befolkningen har alvorlige trivselsproblemer,
uanset alderstrin. Det triste er naturligvis, at det normalt er
de samme mennesker, der ikke trives som børn, voksne og gamle. Det er de
samme mennesker, der er ovenpå i skolen og på arbejdspladsen, og som
nægter at lade sig pensionere. Så det ser ud, som om vores grundlæggende
livskvalitet er stabil gennem livet. De fleste mennesker lever i den tilstand
livet igennem, som de kom ud af deres tidlige barndom med.
Dette gælder selvfølgelig ikke uden undtagelse. Der er kvinden, der blev
voldtaget, og som aldrig bliver menneske igen. Og der er mennesket, der,
som en af mine nære venner oplevede, blev mishandlet som barn, men fik
en åbenbaring og blev et helt nyt menneske. Men for det meste er vores
grundlæggende personlighed stabil gennem livet, hvad angår talent, energiniveau,
ambitionsniveau, skønhed, godhed og sandhed. Det er derfor en
oplagt ide, at personligheden er kodet i generne. Det er da også, hvad
mennesker med en mekanistisk livsopfattelse vælger at mene.
Fra et bevidsthedsperspektiv skyldes vores stabilitet livet igennem det
forhold, at vores bevidsthed er selvbekræftende. Det, vi mener om os selv,
livet og verden, bliver til vores adfærd, der bliver til vores erfaring, der
igen bekræfter os i vores livsholdninger. Men der er en tid i vores liv, før
denne stabiliserende cirkel bliver etableret. Det er vores tidlige barndom og
livet før denne inde i mors mave, hvor vores gøren er lille.

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
Det har været en uimodsagt antagelse hos læger og psykologer, at der
ikke sker de store ting omkring bevidstheden meget tidligt i livet – nå ja,
bortset fra Freud, der netop påstod, at vores personlighedsstruktur blev
grundlagt i de første 3 leveår. Men hvad angår fosteret, har alle taget det
for givet, at der ikke var den store bevidsthedsaktivitet i fosterlivet. Dette
især fordi bevidstheden traditionelt regnes for at være forbundet med hjerneaktivitet,
og hjernen er som bekendt ikke færdigudviklet før sidst i 2. leveår,
og slet ikke skabt tidligt i fosterlivet.
Men ideen om den befrugtede ægcelle som udrustet med et livsformål
åbner også for den mulighed, at det tidlige foster, der jo består af en koloni
af celler, kan have omfattende bevidsthedsaktivitet.
Livsformålet er til stede hos fra starten, og smerten over ikke at kunne
handle og realisere det ser også ud til at være der fra starten af livet. “Ser
ud,” siger jeg, for der er mange af mine patienter, der beretter om spontane
erindringer fra deres tidligste fosterliv. Forskningsmæssigt er det selvfølgelig
svært at vide præcis, hvordan man skal fortolke dette. Jeg har valgt at
tage mine patienters oplevelser for pålydende, og at dømme fra deres beretninger
ser det ud til, at formålet giver os smerte allerede tidligt i livet.
Patienterne i min terapi genoplever ofte en ubærlig smerte over ikke at
kunne realisere formålet som helt små. Det er denne smerte, der fik dem til
meget tidligt, nogle gange som foster, at droppe livsformålet. Hvis det ikke
var, fordi sådanne oplevelser næsten altid fører til dramatisk bedring hos
patienten, var der ikke megen grund til at hæfte sig ved dem.
Det menneske, der konfronterer sin tidlige fornægtelse af sig selv og sit
formål, bryder næsten altid igennem til den positive erkendelse af livsformålet.
I den holistiske terapi opleves det således, at livsformålet pludselig
krystalliserer sig med en klar verbal formulering, der passer helt til personens
fornemmelse af sig selv, ligesom formuleringen spejler de negative
beslutninger, som vedkommende har sloges med gennem livet. Pludselig
giver de problematiske livstemaer inderligt god mening.
Selv om vi først får sprog, når vi er et eller to år gamle, er meningen tilsyneladende
klar nok allerede for fosteret. Som voksne kan vi sætte præcise
ord på den mening, som det lille foster oplever. Der er mange ting, man
skal acceptere, før det giver mening, at fosteret eller det nyfødte barn træf-
301

SØREN VENTEGODT
fer bevidste beslutninger, først om sit formål med livet og derefter med benægtelsen
af det.
Det er min tro, at fosteret og det lille barn aktivt tilpasser sig livssituationen
i den familie, som det befinder sig i. Dette kan fosteret og spædbarnet
gøre, dels pga. en stor medfødt livsvisdom og dels pga. en meget skarp intuition
– en forbindelse til omverdenen, der giver det præcis information
om fars og mors tilstand og virkelighedens beskaffenhed i øvrigt. At livet
er utrolig intelligent og vist, så fosteret kan forholde sig kreativt og klart til
verden gennem sine fornemmelser og intuitive sanser, er en nødvendighed
for den ide om livsformålet, som jeg præsenterer her.
Jeg er klar over, at jeg hermed risikerer at strække læserens fornuft til det
yderste. For mig handler det om respekt for livet, som ikke er simpel mekanik,
men noget meget spirituelt og således dybt forunderligt for vores
fornuft. En række sygehistorier, hvor patienten hjælpes til at give slip på
endog meget tidlige benægtelser af livsformålet, synes at støtte min sag.
En patient med tinnitus og 18 andre lidelser
Da jeg startede som læge i almen praksis, fandt jeg hurtigt ud af, at det var
nogenlunde problemfrit at stille patienten det gode spørgsmål: ”Hvad kan
du selv gøre for at få det bedre?” Patienten blev ofte dybsindig i blikket,
tavs og eftertænksom bare af dette ene spørgsmål, og en vigtig proces var
sat i gang.
Med den følgende patient, en kvindelig kunstner på 42 år, som vi kalder
Mia, skulle der mere til. Efter 10 års sygdom, hvor hun havde været plaget
af en lang række forskellige lidelser fra migræne og herpes I og II til behandlingsresistente
kønsvorter og depression, var hun vant til, at der ikke
var løsninger på hendes problemer og ønskede blot at få den sædvanlige
medicin mod symptomerne. Men hun havde nu et problem, som bekymrede
hende: hendes tinnitus var blevet værre, faktisk meget slem, om der
overhovedet var noget at gøre?
Mia var sin unge alder til trods allerede i en rigtig dårlig forfatning, fysisk
og psykisk. Men hun havde et eller andet særligt, en vågenhed, en interesse
for det spirituelle. Hun ville gerne udvikle sig personligt, og det betød,
at hun var moden til at tage ansvar og tage den ret bitre, holistiske
302

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
medicin, jeg tilbød hende. I al den tid hun gik hos mig – over et år – fik hun
ikke ordineret en eneste pille. Vi mødtes på en god og oprigtig måde, og
hun gik fra mig første gang med hele fire hjemmeopgaver, som hun var
meget indstillet på at lave til næste gang, der var om 14 dage.
Nøjagtigt 14 dage efter kom hun med 10 tætskrevne A4-sider. Hun overraskede
mig: Hun kom med fuldstændige løsninger på alle opgaver, som
hun havde taget gravalvorligt og havde arbejdet målrettet med. Det var tydeligt,
at hun så min behandling som en reel chance for at blive rask, primært
af sin invaliderende tinnitus. Hun forstod min måde at arbejde på og
troede på den og var derfor motiveret for alle pengene.
Bearbejdningen af hendes smertefulde personlige historie fører hende
direkte ind til selve hendes livsformål. Efter denne erkendelse begynder
hendes kunst at blomstre og udvikle sig som aldrig før. Hun kan pludselig
ting, som hun aldrig har været i nærheden af at kunne før, og hendes kunst
udtrykker hendes nye tilstand af accept og forståelse af det gode og det
onde, af det skønne og det grimme, af lort og mudder og himmel og lys.
Jeg optræder selv lejlighedsvis som rådgiver i Mias drømme. På et tidspunkt
afslører hun, at hun er forelsket i mig – som det så ofte sker, når patienterne
for alvor føler sig hjulpet – men det går heldigvis hurtigt over
igen. Det kan være ret belastende.
Efter at Mia har erkendt sit livsformål, er hun stort set selvhjulpen. Hun
kan nu udvikle sig videre uden min og klinikkens hjælp. Mit arbejde med
at føre hende igennem sit livs smerte, der gjorde hende syg og blokerede
hendes livsglæde og livsudfoldelse, kan afsluttes. Hendes krop og sind er
stort set helet, hendes tinnitus er næsten væk, og oftest kan hun slet ikke
høre den. Denne patient kan naturligvis godt blive fysisk syg igen, men
hendes modstandskraft og indre balance ser ud til at være langt større, end
den var, så næste gang tager det hende næppe lang tid at blive rask.
Det er værd at lægge mærke til, hvordan smerten flytter sig fra krop til
sind og eksistens gennem samtalerne. Ved den 12. samtale er hun på grænsen
til at blive psykotisk. Ved den 18. samtale efter omkring et års terapi
har patienten ikke længere nogen fysiske gener, men kæmper stadig med
svære eksistentielle problemer. Vi taler om, at ”verden er ond”, og jeg træner
hende i at se verden som både ond og god. At tage ansvar for vores
eget liv betyder netop, at vi kan forholde os konstruktivt og afgrænsende
303

SØREN VENTEGODT
til både det gode og det onde i verden. Efter 23 samtaler over 18 måneder
er hun ved at have styr på alle sine talenter, hun er glad og velfungerende,
har fået nyt arbejde etc.
304
Kvinde 42 – Tinnitus, migræne, herpes I og II, lændesmerter, behandlingsre-
sistente kønsvorter, solallergi, depression mm.
1. LK-samtale.
Kommer med en lang række problemer: Bløder 14 dage i hver cyklus, lider af
migræne med kraftige skotomer, der gør hende blind i 20 minutter ad gangen,
herpes 1 og 2 på læbe og labia major-minor begge i v. side, spændinger i nakken,
slim i halsen, grådlabilitet, mindreværd, svamp i skridtet, hæmorider og tidlige-
re alvorlige maveproblemer, der dog ikke er der for nuværende, tinnitus, de-
pressionstendens, lejlighedsvis små hallucinationer i form af symboler, tegn og
aurasyn, som hun ikke kan styre selv, forladthedsfølelser, angst m.m. Et år på
børnehjem som lille, derefter adopteret. Er enten i hovedet/fornuften eller i sin
krop og seksualitet eller i ånden og den spirituelle dimension. Hun er derimod
sjældent centreret i hjerte/sjæl, selv om hun selv mener, at hun er et følelses-
menneske. Socialt: Kæreste gennem et år som hun har kendt i 17. Hun har netop
opgivet sin elsker. OBJ: hverken akut eller kronisk medtaget, ikke psykotisk,
men dygtig til at flygte fra sig selv og fra følelsesmæssig smerte. Alle symptomer
kunne have en fælles årsag, som ØVELSE pt. sættes til at kigge efter. Desuden
udarbejder pt. en komplet liste over alle symptomer og deres årsager, så godt
hun kan.
2. LK-samtale.
Ad øvelser: Kommer med ca. 10 A4-sider, som hun har lavet – fint arbejde. Hun
har fået orden og system i alle sine symptomer og føler, at det meget handler
om, at hun ikke kan tillade sig selv at være den kvinde, hun er. Hun synes selv,
at der mangler noget historisk, så hun får den opgave at gå hjem og skrive sin re-
levante historie. Da mange af problemerne er opstået i forbindelse med proble-
mer i kærlighedsforhold vil hun fokusere på dem. Hun har fået en erkendelse af,
at det, alle hendes problemer har tilfælles, er “lidelse i sanserne”: øjne, øre,
mund, hals, hud og kønsorganer. Ny tid om 14 dage. Patienten skrev:

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
ØVELSE: 1. bud på fælles årsag : Hele systemet kalder på opmærksomhed
ved at vise symptomer. Det kunne virke, som om der er brug for omsorg og kær-
lighed.
2. Liste over alle problemer:
MIGRÆNE: Opstod 19 år, nyt forhold med C. Boede hjemme. Forældre plaget
over hans manglende initiativ til at tjene penge. Snevejr, sprængte vandrør. Jeg
vasker og ordner ... pludselig mister jeg synet ... senere jævnligt ved stress og
mens, nakkespændinger.
HERPES 1 og 2: 27 år, nyt forhold med E. Afslutning af forhold med J. Efter
Afrikatur med diverse sygdomme, amøbedysenteri og malaria m.m., indlagt på
hospital. Senere i stresssituationer nogle gang, månedligt efter mens.
SPÆNDINGER I NAKKE OG HOVED: Start 16-17 år forhold til A. Mine for-
ældre i opposition. Han er voldelig. Forværres ved skoleslut og start på uddan-
nelse. Senere ved stres og utryghed.
SLIM I HALS: 40 år, efter halsbetændelse. Alene og nyskilt i provinsby. Frem
og tilbage i nyt forhold med O.
SORTE PLETTER SYN: 28 efter Afrika, flytning til Norge, nyt forhold med E.
TINITUS: 41 år, nyt forhold, bolig, arbejde, ny i det hele taget, nyetablering.
Betændelse øre, høje lyde på arbejde.
LANG MENS: 39 år (kundalinirejsning med Qi-gong, forelskelse i ny spirituel
mand, vægttab, søvnløshed tynd mave m.m.).
LÆNDESMERTER: Ved hårdt arbejde og løft.
SVAMP I SKEDEN: 27 år nyt forhold, E ... efter Afrika og indlæggelse gartne-
rella... igen efter eksperimentel sex og penicillin.
KØNSVORTER: 39 år, ny forelskelse uden sex, i gammelt forhold (smitte fra
ham?).
BARNLØSHED: 27 år, nyt forhold uden prævention. Gener fra abort 22 år el-
ler spiral. Deformitet!
TISSETRANG: Ved nervøsitet, nye steder m.m.
PIGMENTFORSTYRRELSER: 35 år, terapi, opsøgning af biologisk familie.
SOLALLERGI: 13 år, legede i den første forårssol. Meget nu igen. Siden ved
solchok på Kreta, 20 år.
SØVNPROBLEMER: Baby, sov ikke om natten hos biologisk mor pga. kolik.
22 år, for meget arbejde, fra gammelt forhold til nyt, piller (angstneurosepiller
305

SØREN VENTEGODT
306
udskrevet af lægen til at sove på, bivirkninger: søvnløshed). Senere igen når jeg
skal tidligt op eller savner nye steder.
SMÅ DEPRESSIONER: 22 år nervesammenbrud efter søvnløshedsperiode på
et halvt år. Efter maniske perioder, eller hvis jeg er for meget alene og ikke hører
fra nogen.
PARANOIA: Puberteten, efter at være taget og straffet adskillige gange for
butikstyveri. 17 år aktiveret igen ved hashrygning. Følelsen af at være observe-
ret, anderledes og ikke god nok. (barndom).
DISTRÆT/GLEMSOM: 30 år, meget forskelligt arbejde og ambitioner, igen
ved mange gøremål eller emotionel ubalance.
AFVIST BARN: Tidlig barndom, hvis venner ikke kunne lege, senere hvis
venner ikke tager så meget kontakt. Ved alle mine kæresteforhold fra 22 år og
opefter, i det hele taget ved for lidt opmærksomhed.
PARADISFORVENTNINGER
LÆNGSEL: En længsel fra tidlig barndom efter Gud. En rig materiel opvækst,
som føltes fattig. 36 år en åbenbaring, sorgfyldte stunder i kirken. 40 år skilsmis-
se, nyetableret, livstræt og dødslængsel efter at komme hjem. Længsel efter at få
mere kontakt med min egen essens efter at have erfaret den.
MENTALORIENTERET: 19 år og i fast forhold med rutineagtig sex. Ofte gli-
der akten op i hovedet, og jeg mister kontakten med hele kroppen, lysten. Befin-
der sig da i hoved og skridt.
SELVFOKUSERING: Selvoptaget pga. lidelser.
HØJ ENERGI/KOLLAPS: 22 år nervesammenbrud ved overarbejde og søvn-
løshed, senere tendenser til at arbejde mere, end kroppen og psyken kan klare,
derefter kollaps af træthed eller depression.
“OVERFØLSOMHED”: Fra barndom, udsat for vrede og hysteri. Senere over-
følsomhed over for andres attituder og humør. Sanser andres tilstande og bliver
påvirket, som om det er mit eget.
TILBAGETRÆKNINGER: Barndom, trak mig ind i mig selv og mit eget fysi-
ske rum for at få fred. Senere må jeg være alene i mit fysiske rum efter meget
sammenrend, ellers føler jeg mig invaderet.
KRAV, STORE: Barndom, meget ansvarsfuld og hjælpsom. Nu stiller jeg for
store krav til mig selv, i forhold til at være opmærksom og hjælpende over for
andre.

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
ANSPÆNDTHED: Barndommens generthed, stækket selvværd, følelsen af at
være anderledes. Voksen generthed, mærker kroppen spænder, fordi den vil
væk fra situationen, fordi den føler sig utryg.
GENERTHED/OVERMOD: Pubertet, der kom en rå personlighed til mig via
idoldyrkelse. Nu kan jeg hente overmod frem i pressede situationer, det koster
træthed bagefter.
Denne liste er et godt eksempel på, hvordan vi bliver syge, når vi som unge
ganske enkelt ikke har nok livsenergi til at hænge sammen. Mange patienter
afslører en lignende liste, når man tvinger dem til at lave fuldkomne lister
over alle deres symptomer og lidelser. Normalt ser man som læge kun
toppen af isbjerget, og patienten ser kun et symptom ad gangen og gør sig
ikke klart, at der er måske 20 forskellige, der hele tiden viser sig på skift.
3. LK-samtale.
Gode fremskridt med at forstå problemerne. Tinnitusen kan nu delvis styres selv
af pt. Der er ingen kærlighed i pt.s liv. Hun vil ikke være sårbar, og derfor kan
hun heller ikke give og modtage kærlighed. Hun beskytter sig med at være ma-
skulin og dominerende.
ØVELSE: At acceptere sin sårbarhed og modtageligheden, elske sårbarheden i
kvindeligheden. Lav status over dine symptomer nu. Til næste gang: Gi'-tag
flow skal retableres.
4. LK-samtale.
Pt. fortæller, at der sker en masse i hende i retning af orden og forståelse. Hun
mener, at hendes lidelser kommer fra undertrykkelsen af den sårbare kvinde,
som hun har arbejdet med siden sidst. Medbringer billede af sig selv som sårbar
i fuld størrelse. Har været vred, fået et anfald, hvor hun ødelagde en dør. Har
fejret sin kvindelighed og kommer i kjole for første gang. 6 af 13 fysiske symp-
tomer er blevet bedre (migræne, herpes både på læben og genitalt, som hun ple-
jer at have i månedsvis, blev denne gang ikke til andet end “herpes-kilden” på
stederne uden atrovir, de “sorte pletter” i synsfeltet generer hende ikke længere,
lændesmerter og svamp i skeden er bedre, og kønsvorterne “ser nu hvide ud,
som om de er ved at forsvinde”), 3 af de fysiske symptomer er forværret (tisse-
trangen, spændingerne i hals og hoved og tinnitussen), mens resten er det sam-
307

SØREN VENTEGODT
308
me (slim i halsen, lang mens, barnløsheden og pigmentforstyrrelserne). Hendes 6
psykiske symptomer er blevet markant bedre – bedre indsovning, ikke så de-
primeret, ikke anfald af paranoia, ikke så glemsom og distræt, tænker ikke så
meget på at være det afviste barn, og er ikke “manisk”.
ØVELSE: Nyd at være kvinde, vær god dig selv, accepter lidelsen der kom-
mer frem.
5. LK-samtale.
Det går meget bedre – forsvundet er: migrænen, herpes 1 og 2, sorte pletter i
synsfeltet, lændesmerterne, svampe i skeden. Bedre er: spændingen i nak-
ke/hoved, slim i halsen, tissetrangen og pigmentforstyrrelserne er ved at for-
svinde fra hænderne, mener pt. Psykisk er 4 af de 6 symptomer væk: søvnpro-
blemerne, depressionerne, følelsen af at være et afvist barn (pt. har drømt, at hun
tog sig af det) hun er mindre glemsom og distræt, mens hendes paranoia er det
samme. Nyt symptom: Føler sig oppustet i maven. Pt. føler sig invalideret af sin
barndom, og vi taler om, hvori skaden består: Jeg er blevet væk fra mig selv.
ØVELSE til næste gang: Skriv 1 A4-side om hvert spørgsmål: Hvem er du?
Hvad er du? Hvor er du?, Hvorfor er du? Klarer pt. denne vanskelige øvelse,
tror jeg, vi snart er igennem.
6. LK-samtale.
Pt. fortæller, at det er som om, der er sket et mirakel. Hun har arbejdet med
hvem og hvad og hvordan, hun er og kommer med mange tætskrevne sider. Der
har dog været problemer med kæresten, som er flyttet ind hos hende. Hun kræ-
ver ham seksuelt, og han bakker tilbage. Vi taler om, at hun kræver, fordi hun
føler, at hun “har brug for”, og at den afhængighed netop er et udtryk for, at hun
flygter fra sig selv, i stedet for at hvile i sit eget centrum. Konfronteret med dette
græder pt. Vi taler om at hvile i sig selv og om at være i balance.
ØVELSE: Sid og vær hvor du er. Lad være med at stille krav, lad være med at
kritisere og kontrollere. Centrere fysisk, tankemæssigt, følelsesmæssigt.
7. LK-samtale.
Pt. har været igennem en lang og vigtig, smertefuld proces med bearbejdning af
tab af far og mor tidligt. Hun kom på børnehjem. Vi taler om det.

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
ØVELSE: Skriv alle de centrale begivenheder fra dengang ned i alle detaljer.
Kig efter dine livsfornægtende beslutninger. Alle negative følelser er forankret i
en sætning (fx “jeg brækker mig”, “jeg har lyst til at dø”), der siger det hele. Find
den.
8. LK-samtale.
Pt. har haft stor succes med at turnere som kunstner og har fået næsten alt solgt.
Kommer glad. Har fået kontakt med sin ondskab.
ØVELSE: Beskriv i detaljer al den ondskab, der har været i dit liv, inkl. om-
stændighederne omkring din egen undfangelse (voldtægt).
9. LK-samtale.
Pt. har gennemlevet en umådelig masse ondskab siden sidst. Hun har derefter
fået et syn, hvor – måske Gud – viste hende som en lysstråle i mørket, hvis for-
mål var at transformere mørket.
Vi taler om hendes personlige mission, som hun formulerer først som Jeg er
lyset, som transformerer mørket, derefter som ”Jeg er lys i mørket”. Herefter bli-
ver hun meget ked af det og ender med at krybe sammen som foster, i kontakt
med de begivenheder, hvor hun benægtede sin mission.
ØVELSE til næste gang: Find alle dit livs begivenheder, hvor du har benægtet
at være lys i mørket. Hvad besluttede du?
10. LK-samtale.
Patienten kommer meget ked af det. ”Jeg savner min mor,” siger hun. Vi arbej-
der med sætningen: Jeg savner dig mor, og patienten græder. Patienten har haft
3 mødre, først en biologisk mor, der gav hende til et børnehjem, da patienten var
få måneder gammel. Derefter en kærlighedsmor på børnehjemmet og endelig en
adoptivmor. Hun har tidligt truffet følgende beslutninger: Manden/far ser mig
ikke, og kvinden/mor er i helvede pga. manden.
ØVELSE: Giv slip på disse sætninger efter at have fundet den præcise formu-
lering.
Endelig har patienten en meget stærk hovedpine, der behandles med massage
af en meget spændt nakkemuskulatur, en hård knude på højre side, svarende til
halshvirvel c4, 5, 6.
309

SØREN VENTEGODT
310
11. LK-samtale.
Store problemer med angst og medlidenhed for partner. Er meget bange og vil
sælge lejligheden, som han ikke vil flytte fra, for at få ham ud af den. Han har
været ved at slå en tidligere veninde ihjel, da hun forlod ham; denne blev slået
med en flaske i hovedet og måtte på sygehuset. Hun vil ikke have politi ind
over, som jeg anbefaler.
ØVELSE: Opgaven til næste gang er at sige respektfuldt og ordentligt farvel
og få aftalen på plads om bruddet og partners fraflytning. Vi taler om, at hun
mangler jordforbindelse, og at solar plexus og hjerte er svagt og trænger til op-
mærksomhed.
12. LK-samtale.
Patienten har været frygteligt hurtig kørende og har angiveligt været tæt på at
blive sindssyg i går. I dag er hun dog mere nede på jorden og relevant at tale
med. Vi taler om, at det er en grundlæggende smerte, hun føler ved at møde vir-
keligheden, altså den smerte, der ligger i hendes personlige mission: at være lys i
mørket. Jeg anbefaler hende at besøge privatpraktiserende psykiater, hvilket hun
afviser. Jeg fortæller hende, at ØVELSE hun er nødt til at arbejde målrettet på at
få jordforbindelse og sætte tempoet ned, ellers kan det meget let gå galt.
Når de følelsesmæssige smerter går fra krop til eksistens og ikke kan rummes
her, returneres de ofte til sindet, der truer med at vælte: patienten bliver
psykotisk. Det er vigtigt at forstå denne mekanisme, så behandlingen
kan tage den tid, patienten behøver, og unødige menneskelige tragedier
undgås. Lægen må for at undgå psykoser, bremse den for villige og for flittige
patient, fx pålægge patienten at han eller hun kun kan arbejde med sig
selv 30 minutter dagligt, så må der andre aktiviteter til, når han eller hun
ikke kan magte ansvaret for de følelsesmæssige smerter, som øvelser og
hjemmearbejde afdækker.
13. LK-samtale.
Patienten har slået op med sin partner og vil nu leve i cølibat i 2 år. Jeg foreslår 6
måneder. Hun har lavet et skønt billede af positiv og glad befrugtning. Hun ar-
bejder med en meget tidlig og hård afvisning fra sine forældre, som bliver healet
ved, at hun reconnecter (genforbinder sig) til menneskeheden i sin kunst, der nu

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
handler om mennesker og kroppe. Hun græder på briksen og taler om den gang
hun blev svigtet. ”Jeg gav op,” siger hun, og jeg lader hende gå ind i opløsningen
af at give op og ”dø” på briksen.
Min vurdering er, at det går godt fremad med pt., som processer stadig dybe-
re og mere smertefulde lag i sin bevidsthed. Hendes tendens til at være psyko-
tisk er aftaget.
T. Pt. har det godt, har brug for jordforbindelse, har droppet sin anden alternati-
ve behandler og går i Rosensessioner hos Dorrit Langsted Olsen. Vil gå i gestalt-
terapi hos Christian Valentin Steffensen. Kan komme igen om 3 mdr. til mig eller
ved behov.
T. Det går fint hos Christian i gestaltterapien, arbejder med sit forhold til lort –
fysisk og overført. Arbejder med sætningen ”Jeg vil ikke være voksen”. Stoppe-
de med at vokse som 13-årig. Så bliktrommen og brød helt sammen over sætnin-
gen.
T. Meget glad for at gå hos Dorrit, der ”har så mange medarbejdere”, der hjæl-
per hende. ”Forleden dag var der en lille nisse, der gravede en masse lort ud af
mit tredje øje,” siger pt., og ”Jeg er så lykkelig hver dag.” ”Jeg er slet ikke syg
mere – nogle gange kommer der en lille lyd i mit ene øre, jeg ved godt hvorfor,
så går den væk igen.” Pt. er tilsyneladende rask og arbejder nu på sin personlige
udvikling. Afsluttes hos Christian. Kan fortsætte så længe hun behøver hos Dor-
rit. Kommer hos mig til kontrol/justering om ca. 3 mdr.
Pt. maler sig selv i fuld størrelse og i takt med, at hun udvikler sig i terapien,
forvandler billedet sig fra skygge over det smertefulde og forpinte, nøgne og
”skeletterede” til det levende, dejlige og livsbekræftende, urkvinden ”Eva”.
14. LK-samtale.
Kommer med liste med 30 negative sætninger, som hun skal give slip på. Jeg
hjælper hende med den første: ”Jeg får ikke noget” – giv slip med rulle. Derefter
på briksen hvor ”hjerteblokering” løsnes i rygsøjlen (T12). Der arbejdes med per-
spektivskifte: falsk til ægte selv. ØVELSE: Giv slip på alle sætningerne en ad
gangen, til de har sluppet helt. Kom igen om en md. med listen, organiseret på
chakra.
311

SØREN VENTEGODT
312
15. LK-samtale.
Har det meget dårligt, ny gestalt på vej på: min opgave er ”at balancere yin og
yang”, jeg er her på jorden for at skabe harmoni mellem mand og kvinde. Vi kø-
rer tidslinjeterapi på gestalten, der omfatter fra undfangelsen til straks efter føds-
len, kører denne gennem 3 x, pt. er først moderen, så faderen, så begge til at star-
te med, og ser masser af diabolske billeder, hvor far og mor flår kødet og huden
af hinanden, som klassiske djævlescenarier fra middelalderlig malerkunst. Må
slutte her, men skal fortsættes. Mente at gestaltens sætning var mission nummer
2, og dette er også rigtigt: første reparationssætning, ser det ud til, hvor smerten
omkring hende bliver internaliseret. Ny tid snarest.
16. LK-samtale. Vi fortsætter og kører begivenheden undfangelse til fødsel x 4.
Pt. går ind i noget meget mørkt, først voldsom katarsis, siden krystalliserer det
sig om et tilsyneladende abortforsøg med strikkepind gennem hjernen, 2.-3. fo-
stermåned. Pt. samarbejder med sin mor, der ønsker hende død og begår ener-
gimæssigt selvmord, sætter hele sit eget liv til side for at være stille, nem og
medgørlig og ikke besværlig og fyldende når hun bliver født. Pt. ser sig selv som
gråt og død som nyfødt. Processen fortsættes ved lejlighed; det meste af følel-
sesmæssig ladning skønnes at være ude af begivenheden, men der er stadig ikke
fuld klarhed.
Når patienten kender sit livsformål, der efter livsformålsteorien blev formuleret
ved undfangelsen, er det muligt at køre hele livet fra undfangelse
til nutid i tidslinjeterapi. Det fremmer ofte patientens fornemmelse af ansvaret
for hans eller hendes eget liv ganske betydeligt, når alle livets begivenheder
ses i den rette sammenhæng, med udgangspunkt i formålet med
at være her, som er livets mening.
17. LK-samtale.
Hvad er ansvar: ”Det er, når man handler i forhold til det mål, man skal nå,” fo-
reslår pt. Jeg foreslår, at det handler om at være kausal sjæl i forhold til din ver-
den og tåle lidelsen ved at slås for udfoldelsen af ens bestemmelse. ”Jeg er min
krop,” siger pt. – lang snak om forskellen mellem at have og at være.

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
Er begyndt at arbejde disciplineret 8 t. dagligt, hvilket er helt nyt; føler sig
som isoleret boble i det, hvilket jeg ser som et skridt i den rigtige retning. Pt. be’r
til Gud om at måtte reconnecte. Vi taler om den guddommelige kreativitet, det
virker ikke, som om hun helt har forstået det, når hun fortæller om det.
ØVELSE: Kosmologisk opgradering: beskriv din kosmologi med udgangs-
punkt i dig som ansvarlig, kausal sjæl (du er årsagspunkt).
ØVELSE: Lad dine billeder gøre en virkelig forskel i folks liv. Så skal de også
nok blive solgt).
18. LK-samtale.
Har ikke nogen fysiske gener længere, men kæmper med eksistentielle ting. Vi
taler om, at ”verden er ond”, og pt. græder. ”Der er mange, der er bekymrede
for mig og mener, at det ikke er godt for mig at gå hos dig,” siger pt. Hvem,
spørger jeg, og det er svært for pt. at komme med konkrete navne. ”Er der no-
gen, der har noget mod, at du giver slip på din negative forestilling om, at ver-
den er ond”, spørger jeg, og det kan pt. ikke finde. Vi arbejder med sætningen
”Verden er ond” og jeg træner hende i at se verden som både ond og god (det
guddommelige perspektiv). Pt. kan først ikke sige sætningen – ”Jeg bryder et
tavshedsløfte over for masser og masser af væsener i himlen, jeg er ved at blive
sindssyg,” siger hun. ”Du er allerede skør, du behøver ikke at være bange,” siger
jeg.
Vi taler om at give slip på alle hendes holdepunkter, så hun kan synke ned i
livet, så ”livet kan bære hende” i stedet for, at hun bærer livet. Græder og jamrer
sig, giver slip på den onde jord. Kom igen om 14 dage.
ØVELSE: Se alting som både-og, ikke som enten-eller.
19. LK-samtale.
Har lavet sin øvelse meget fint. Pt. ”prøver at have tillid til mig”, prøver at lade
være med at lade følelserne styre etc. etc. Stor defence. Vil ikke lægge en plan for
sit liv og på den måde tage ansvar. Tag din position som fri sjæl og formuler di-
ne ønsker præcist og din vej til dem. Forlad den strategi at flyde i følelsernes
strøm. Den fører dig ingen vegne. Stort set ingen fremskridt siden hendes hea-
ling-session med M. Livet og døden er det samme, siger hun, når jeg påpeger, at
hun måske går mod sin død. Pt. tager ikke ansvar.
313

SØREN VENTEGODT
314
ØVELSE: Læg en plan for dit liv de næste 5 år: dit private liv, dit arbejdsliv,
dit sociale liv etc. Konkrete mål 3 md., 6 md., 12 md., 24 md., 36 md. etc.
20. LK-samtale.
Har lagt en fin plan som aftalt for arbejdsliv, privat, og socialt. Allerede dagen
efter, at hun havde været hos mig, begyndte hun at få det bedre, og i dag er hun
slet ikke forpint.
Kan se at hun stadig er som en stor pubertetspige, og vi taler om at blive vok-
sen – og om hvad der ligger i at blive re-forældret i terapien og komme tilbage
på sine egne ben som voksen
Har vejrtrækningsproblemer. ”Vil du ringe til din mor og sige farvel?” spør-
ger jeg. ”Uh, det må du ikke sige – dødsangst?!” Ja, siger jeg. Og trykker hende
på brystet. Hold vejret. Hun holder vejret og begynder at græde. ”Nu kommer
det sorte hul, som jeg ikke vil ned i mere,” siger hun. ”Men nu er du i sjælsper-
spektivet, og nu kan du give slip på dine negative beslutninger.” ”O.k. da.” ”Jeg
ønsker at dø,” gentager hun, mens hun går tilbage i tiden til dengang, hun lige
var blevet undfanget og endte med at dø som fri sjæl og endte med at blive til
det sind, hun siden har været.
Mens hun siger ”Jeg ønsker at dø” er det, som om hun forsvinder i tåge, og jeg
må give hende en række lussinger for at få hende tilbage. Hun bliver satanisk
vred og jeg spørger, om djævleuddrivelse vil være bedre. Hun gentager og slip-
per og ender med at have en smilende mund på brystet, hvor hun før havde en
trykkende dødsangst.
ØVELSE: Giv slip på dine sætninger. Gentag den først og forstå hvor den
kommer fra. Først når du har klar erkendelse, kan du give slip. Dem, du ikke
kan knække, må du komme med til mig. Start med de nemmeste. Lover mig ko-
pier.
21. LK-samtale.
Pt. brød sammen forleden på bistandskontoret, hvor hun endelig fik taget sig
sammen til at bede om hjælp. Hun kunne ikke bære at skulle aktiveres, da hun
arbejder med sin kunst og sig selv. Græd uophørligt og følte sig helt kraftesløs.
Den gode mor i samfundets skikkelse var der endelig for hende. Forståeligt når
man tænker på, hvad hun har været gennem. /PTSD obs./ Lægeerklæring LÆ

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
205 – 3 md. Delvis uarbejdsdygtig. Mener selv at kunne arbejde nogle få timer
om dagen.
Kommer med 30 negative sætninger: Jorden er ond. Jeg er ond. Jeg får ikke
noget. Jeg bliver forkert. Jeg er ikke noget værd. Jeg er forkert.
ØVELSE: Må konvertere alle disse til positiv livsfilosofi. Det nytter ikke bare
at spejle (fx “Jeg er forkert” til ”Jeg er rigtig”); hun må være genuint kreativ.
22. LK-samtale.
Har arbejdet meget fint med livsfilosofi – 36 sætninger om jeg’et har fundet sun-
dere afløsere. Må nu arbejde med holdninger til omverdenen og senere også til
livet i sig selv. Hun lider af angst/noia, når hun fx går i oplyste lokaler med
mange fremmede mennesker. ”Jeg stjæler”, ”Andre mennesker skader mig” etc.
må nu vendes.
ØVELSE: 3 A4-sider med hhv. selvopfattelse, omverdensopfattelse og livsop-
fattelse – livsfilosofiens 3 hovedelementer. List alle de gamle sætninger og sæt
dem op mod de nye, mere sande.
Hun har ondt i livet, og vi taler om, at denne smerte er et grundvilkår, som
kun kan balanceres af den grundlæggende livsglæde, som livets rummer i sig.
PLAN: Gestaltterapi/holotropi kan bruges nu.
23. LK-samtale.
Har skrevet bog om sit forløb, der er snart færdig. Vi taler om, at hun gerne må
sætte en fortæller i nutid ind i bogen, der forklarer, hvad der sker i de forskellige
kapitler.
Har stadig problemer med seksualitet og kvindelighed – opfatter sig selv som
androgyn – ”Jeg er yin og yang,” siger hun. Jeg mener, at en kvindelig terapeut
kan hjælpe, så
PLAN: Min gestaltterapeut, psykoterapi/holotropi kan bruges nu – til
mand/kvinde/seksualitet-feltet.
Proces: ”Livsformålets aspekter (Schweizerkniven)”. Vi tegner hendes ”livs-
formålsblomst” med blade: viden, indsigt, kreativitet, kærlighed, farver og ener-
gi, glæde, leg, skørhed og vildskab, bevidsthed, udveksling, intelligens, liv her-
under sex etc.
ØVELSE: Find alle bladene i blomsten = dine talenter, skriv 4-7 linjer om hver
kvalitet.
315

SØREN VENTEGODT
De vigtigste træk ved denne sygehistorie er følgende.
Sygdomserkendelse. Patienten led fysisk af 13 sygdomme eller forstyrrelser:
Migræne, herpes 1 og 2 (mund og kønsorganer), spændinger i nakke
og hoved, ofte slim i halsen, sorte generende pletter i synsfeltet, tinnitus,
meget lang og kraftig menstruation, hyppige lændesmerter, næsten konstant
svamp i skeden, behandlingsresistente kønsvorter, irriterende tissetrang,
foruden soleksem, pigmentforstyrrelser i huden og ufrivillig barnløshed.
Psykisk havde hun seks problemer: Søvnproblemer, mindre depressioner,
paranoia, tendens til at være glemsom og distræt, en smertefuld følelse
af at være et afvist barn og en tendens til mani.
Spirituelt beskrev hun: en længsel efter at få mere kontakt med sin egen
essens.
Seksuelt beskrev hun: mentalt orienteret (at hun ofte var i hovedet) og at
hun havde svingende lyst.
Følelsesmæssigt beskrev hun: en overvældende generthed, en labilitet,
lav stresstærskel og en tendens til at få nervesammenbrud/at kollapse, ofte
efter overarbejde.
Socialt beskrev hun: overfølsomhed over for andre attituder og humør,
tendens til at trække sig tilbage fra det sociale, for store krav til sig selv, anspændthed,
generthed vekslende med pludseligt overmod.
Patientens liste over klager var ikke unormalt lang for 30 år ældre patienter,
men hun var alt for ung til at være så belastet. Den talte omkring 20
forskellige problematikker, som var vævet ind i hinanden.
Årsagsforklaring. De 20 tilsyneladende uafhængige lidelser viser sig at
have én og samme kilde dybt i eksistensen. Når denne kilde, som altid er
gammel smerte, findes og integreres, falder alle lidelserne væk. Det er effektiv
medicin.
Patienten havde også tænkt over en mulig bagvedliggende årsag, og hun
havde i den forbindelse fået en vigtig indsigt: Alle hendes fysiske klager
havde på en eller anden måde noget at gøre med huden og de øvrige sanseorganer.
Hendes forslag til central, fælles årsag var: ”Hele systemet kalder
på opmærksomhed ved at vise symptomer. Det kunne virke, som om
der er brug for omsorg og kærlighed.”
316

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
Det hele blev endelig samlet i et imponerende diagram over sammenhængene:
Hun gik fra at være uelsket, over mistrivsel til flugt fra denne
mistrivsel og videre over store (paradis)forventninger til nådesløs skuffelse.
Ambition, tillid og vedholdenhed. Patienten må møjsommeligt arbejde
sig ind i sine problemer med sanser og sanselighed ved at gå igennem alle
sit livs ofte skuffende og pinagtige kærlighedsforhold. Jeg giver hende en
ny omfattende hjemmeopgave, nemlig at udarbejde en detaljeret biografi
med fokus på kærligheden og seksualiteten. En hjemmeopgave, der for sådanne
patienter ofte fylder 100 tætskrevne sider. Patienten løste også denne
opgave på 14 dage.
Søgen efter sandhed. Patienten får spørgsmålene: ”Hvem er jeg? Hvad
er jeg? Hvor er jeg? Hvorfor er jeg?” Der fokuseres på livsformålet, som pt.
bedes finde. Hun tager denne opgave seriøst og kommer 14 dage efter og
siger: ”Det er, som om der er sket et mirakel.” Her følger hendes svar på de
fire spørgsmål:
1. Hvem er jeg? ”Jeg er som den agurkeplante, der vokser i min have, en
stærk overlever med svære opvækstvilkår. Jeg er en sjæl udformet som et
menneske, en kvinde med en fysisk tilstedeværelse, et navn, en alder og en
historie. Jeg indeholder alle muligheder og potentialer.”
2. Hvad er jeg? ”Et frit menneske, der søger tilbage efter sin sjæl, et selv
som står mindre og mindre i skyggen af jeg’et.”
3. Hvor er jeg? ”Jeg er i arbejdsprocessen i mit åndelige værksted, det er
nogle gange et ensomt sted at være og meget selvfokuseret.”
4. Hvorfor er jeg her? ”Fordi jeg er ønsket af universet til at være på Jorden.”
”Der er brug for min person i denne verden, jeg er til for mig selv og
andre.” ”Jeg er nu her, opstået gennem en voldtægt, indsnøret i korset under
hele min tilbliven. Uønsket, afvist, kastet rundt her og der. Overset.”
Ansvar for livssmerten. Vi kan nu afdække de tidligste og mest smertefulde
sider af hendes personlige historie. Hun blev til under de mest dramatiske
omstændigheder, da moderen blev voldtaget. Hun var uønsket og
blev bortadopteret som helt lille. Hun kom på børnehjem og led frygtelig
meget. Hun kommer ind i smerten både alene derhjemme og sammen med
mig i konsultationen.
317

SØREN VENTEGODT
Hun skriver om det: ”Smerte, smerte. Jo, jeg ser, at jeg er i centrum, tilbage
i centrum. Jeg ser, at jeg har været der flere gange før, trukket ind af
alverdens behandlere. Jeg ser, at jeg må blive der i smertens centrum … Jeg
kom med toget til lægen, optaget af min smerte; en dame stopper op og vil
hjælpe mig. Jeg bliver rørt over, hvor meget der kommer, når jeg ikke flygter.
Fuglen i min have er ikke bange for mig. Gud viser mig kærlighed. Jeg
kan begynde at mærke kærlighed over for andre.”
Heling gennem kærlighed og gudskontakt. Patienten er nu moden til
den klassiske øvelse ”sitting” (Vipassana), hvor hun sidder og mærker sig
selv og giver slip på spændingerne i kroppen, giver plads til følelserne og
lader tankerne være skyer, der driver for vind og vejr, mens hun er vidne
til det hele og lægger mærke til, hvordan kroppen trækker vejret af sig selv.
Den næste måneds tid sker der en masse i hendes drømme, og hun skriver
manisk om dem og udfylder flere tykke dagbøger om kærlighed og om sin
nye gudskontakt. Det frygtelige ved at komme til verden som voldtægtsbarn
viser sig at have noget meget smukt i sig, nemlig at selve hendes livsformål
som en konsekvens af dette åbenbart er blevet at bringe godhed ind
i det onde, at bringe lys i mørket.
Det, der gør patienten rask, er, at den indre og ydre sammenhæng retableres,
så alle cellerne i hendes krop nu igen får den information, der er brug
for, for at hele. Hun oplever det udadtil som at blive genforenet med universet,
eller subjektivt: Gud. Indadtil at blive genforenet med livet, eller
subjektivt: Sjælen og dens formål med at være her. For mig at se kan man
også give det en rent biologisk beskrivelse: Det hele hænger sammen, på
alle niveauer, informationen strømmer frit i organismen og mellem denne
og omverdenen, og alle dele af krop og sind vender tilbage til deres naturlige,
sunde tilstand.
Fysisk sygdom skyldes, at vi undertrykker os selv
Efter livsformålsteorien kan gestalterne med vores fortrængte livssmerte
placeres enten i kroppen eller i vores sind og hjerne. I praksis vil alle meget
syge patienter have symptomer fra både krop og sind. Der er nemlig statistisk
set en meget stor sammenhæng mellem det selvoplevede fysiske og
318

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
det selvoplevede psykiske helbred. Dette kan undersøges ved, at patienterne
selv vurderer disse helbredsfaktorer fx i et spørgeskema, som vi har
gjort i Livskvalitetsundersøgelsen.
I afsnittet om psykisk sygdom nedenfor skal jeg forklare, hvordan psykisk
sygdom opstår direkte ud af benægtelsen af livsformålet, hvorved
mennesket destruerer sin egen væren, gøren eller haven.
Ligesom psykisk sygdom synes fysisk sygdom at være voldsomt følsom
over for retablerering af livsformålet. Dette er vanskeligt for mig at forklare
eksakt, for mekanismen, hvormed gestalter – det frosne, smertefulde nu –
forskydes fra helhed til del er ikke godt forstået videnskabeligt – fordi den
måde, som organismens information fra celler til bevidsthed er organiseret
på, i det hele taget ikke er godt forstået.
Men det ser ud, som om cellerne fusionerer deres indre informationssystemer
og bevidsthedsfelter, når de går sammen og danner væv og organer,
der igen går sammen i organsystemer, der igen forenes i kroppens
helhed. Foreningen er dog ikke fuldstændig, idet hvert niveau i kroppen
og alle dens dele beholder en vis grad af autonomi, og en konstant, aktiv
og årvågen villighed til at hjælpe. En større eller mindre del af kroppen kan
derfor spontant gives den funktion at holde på en intens følelsesmæssig
smerte, når det tjener hele organismens overlevelse. Hvordan dette præcist
foregår, findes der stadig ingen god teori for.
Det er ganske underligt, at vores væv og organer er selvstændige og intelligente,
hjælpsomme og i stand til at træffe deres egne beslutninger.
Principielt er dette dog ikke mere underligt, end at hjernen, der også er sådan
et organ af celler, skulle være i stand til at træffe beslutninger på egen
hånd, og det er der jo ikke mange, der tvivler på, at den kan! Hjernen og
tarmen fx er ikke så forskellige, når det kommer til stykket. Men det er
klart, at det er forskellige ting, de træffer beslutninger om. Men altid beslutninger,
der tjener helheden, dens overlevelse og livsudfoldelse.
Når celler og væv påtager sig det job at holde på en gestalt i stedet for at
passe deres oprindelige funktion i kroppen, giver dette en alvorlig forstyrrelse.
Som vi har set omkring immunsystemet, kan disse blokeringer give
vævet status af ikkeselv, hvilket betyder, at det bliver offer for autoimmunt
angreb. Når cellerne er udmeldt af helheden, brydes også den regulering,
der normalt sikrer cellerne mod at dele sig uhæmmet, og vi ser den syg-
319

SØREN VENTEGODT
dom, der kaldes kræft. Afhængig af hvilke celler der udmeldes af organismen
på hvilken måde ser vi en lang række forskellige sygdomme. Dette
ville være en mærkelig, indviklet og dårlig teori, hvis den ikke blev direkte
understøttet af erfaringen.
Mine erfaringer med holistisk medicin praktiseret med udgangspunkt i
livsformålet går nu nogle år tilbage. Det ser ud til, at de patienter, der er
villige til – og i stand til – at lave en så grundig oprydning i deres liv, at de
finder sig selv igen og magter at rumme deres livsformål og leve det, også
bliver raske igen, nærmest uanset hvad de fejler. Jeg har desværre endnu
ikke eksempler nok til at underbygge denne hypotese særlig stærkt. Jeg har
kun arbejdet helt i dybden med omkring 30 patienter, der havde vidt forskellige
sygdomme og lidelser, så megen forskning er fortsat nødvendig,
både kvalitativ og kvantitativ.
Når dette er sagt, er det er min kliniske erfaring, at det menneske, der
bryder igennem til sit livsformål og magter at leve efter det, bliver rask
igen, uanset hvad dette menneske så fejler – også selv om det er meget alvorlige
og livstruende sygdomme som kræft, sklerose etc., som vi skal se
eksempler på i sygehistorierne nedenfor.
Når jeg har arbejdet med patienterne efter livsformålsteorien og har fået
patienterne til at bryde igennem til at vedkende sig deres livsformål, er der
ofte sket store, nogle gange nærmest mirakuløse ting. Nedenfor vil jeg
gennemgå to sygehistorier, hvor patienten havde hhv. svulst obs. kræft og
sklerose. Det er to alvorlige lidelser, som det umiddelbart er videnskabeligt
overraskende, at man kan arbejde psykosomatisk med. Ovenfor har jeg allerede
vist, hvordan Mia på denne måde blev fri af sin tinnitus m.m.
Spontan remission af svulst via arbejde med livsformål
Jeg har oplevet, at en 2,5 cm x 2,5 cm stor svulst i brystet på en 35-årig
kvinde næsten forsvandt momentant, da hun brød igennem og genfandt sit
livsformål. Svulsten, der forud havde vokset hurtigt, skulle bortopereres
kort tid efter. Hun deltog på mit sommerkursus i ”Livsfilosofi der helbreder”
og arbejdede her målrettet med sig selv.
Hun var en ung smuk kvinde, der hele sit liv havde haft problemer med
kærligheden. Da hun fandt sit livsformål, kunne hun se, hvordan hun hav-
320

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
de fornægtet sig selv og al den kærlighed og godhed, som hun var fuld af.
Jeg arbejdede med hende ad nogle gange over nogle timer, mens de øvrige
kursister sad i en ring om os og så på. Jeg understøttede gennem sessionen
hendes bryst, hvor knuden var, for at hjælpe hende til at konfrontere de
svære følelser, der sad i vævet.
Det var en meget kærlighedsfuld session og en rørende scene, da hun i
løbet af sessionen til sin store overraskelse kunne konstatere, at svulsten
blev mindre og mere blød, og der var ikke et øje tørt, da hun ved sidste
sessions afslutning nærmest chokeret kunne konstatere, at svulsten nu ikke
bare var blød, men at den var blevet så lille ”som en solsikkekerne” og var
blevet meget svær at finde.
Svulsten arbejdede og ændrede sig under mine fingre gennem sessionen;
den blev mindre hård samtidig med, at hun tog ansvar for sin smerte og
gik ind i sin grundlæggende, historiske følelse af at være magtesløs og uelsket.
I sessionerne ledte hun efter sine grundlæggende benægtelser af sit
livsformål, og hun fandt, hvad hun søgte: en række negative beslutninger
hun havde taget gennem livet, som hun nu kunne give slip på igen. Hun
helede, og svulsten svandt næsten helt. Den sidste rest af svulsten blev
fjernet kirurgisk ugen efter.
Denne historie om remission af svulsten efter erkendelsen af livsformålet
illustrerer livsformålsteorien for holistisk medicin. Jeg bad derfor en deltager
på samme kursus beskrive sin oplevelse af den.
JM, der deltog på ”Livsfilosofi der helbreder”, Kursus 2, 2002, skriver:
På kurset deltog en utrolig flot og meget kærligt udseende kvinde, NN. Allerede
første gang jeg så hende, syntes jeg, at hun havde et fint, engleagtigt udseende,
og hun var bestemt et menneske, som jeg betragtede som værende meget ”sød”.
Faktisk havde jeg oplevelsen af, af NN på den ene side var utrolig dejlig, kærlig
og varm, og på den anden side virkede hun afvisende, beregnende og kølig.
Ca. midt i kurset fortæller NN os, at når hun returnerer fra kurset, skal hun
hjem og have fjernet en knude i sit højre bryst. Hun fortæller, at knuden er me-
get hård og ca. er på størrelse med en hasselnød. Hun fortæller endvidere, at
hun er meget nervøs for operationen, og at hun er bange. Dertil siger hun, at hun
er kommet på kurset, fordi at hun ikke kun tror på det etablerede systems tilbud.
Hun vil også gerne finde ud, om Søren kan gøre noget for hende.
321

SØREN VENTEGODT
322
Søren spørger derefter NN, om hun har lyst til, at han arbejder med hende.
Det har hun. Derefter spørger Søren alle os andre, om vi synes, at det er i orden,
at han/vi bruger en del af eftermiddagen på at arbejde med NN. Søren foreslår,
at han/vi bruger ca. 3-4 x 45 min. på NN’s knude.
Alle er vi enige om, at det er det vigtigste lige nu, at selvfølgelig skal han/vi
arbejde med NN, for det er nu, NN selv har lyst.
Derefter lægger vi vattæpper ud på midten af gulvet, og NN lægger sig på
dem, mens Søren sidder med hendes hoved i sit skød. Resten af os placerer os på
gulvet omkring dem, ikke alt for tæt.
Søren spørger NN, om han må mærke på hendes bryst, og om hun vil vise
ham, hvor knuden er. Det vil NN gerne, og hun finder nu knuden, som Søren
fortæller, at han vurderer til at have størrelsen, 2,5 x 2,5 x 2,5 cm.
Søren taler meget sagte og blidt til NN, og omkring dem breder der sig en
stemning af ømhed, omsorg og kærlighed. Der går ikke så lang tid, førend NN
ligner en lille pige, som bliver taget sig af, af hendes far. Søren mærker og holder
på knuden. Så begynder han at massere den, samtidig med at han spørger NN,
hvilke følelser der sidder i hendes bryst og hvilke følelser der sidder i knuden.
NN begynder at græde og det var som jeg husker det, en lille piges gråd.
NN fortæller nu, at hun altid har skullet være stor. Hun fortæller om dengang
hvor hendes mor døde, NN var ca. 13-14 år og om hvordan hendes far efterføl-
gende var meget usammenhængende, og hvor NN blev den der holdt sammen
på sig selv og faderen. Hun fortalte, at hun ikke havde sørget og grædt over ta-
bet af hendes mor, det havde der simpelthen ikke været plads til og om hvordan
hun havde holdt huset for sin far og derved havde overtaget sin mors rolle. Hun
var blevet sin fars kone.
NN græder undervejs og Søren masserer mens han metakommunikerer til
hende, forsikrer hende om, at det er helt i orden at han/vi bruger tid på at arbej-
de med hendes knude. At der ikke er nogen overhovedet, der syntes at hun ta-
ger tid fra os, er til ulejlighed eller er til besvær. Når Søren gør meget ud af at
understrege dette, hænger det sammen med, at det virker som om, at NN ikke
rigtigt kan slappe af. Det virker som om NN ikke syntes, at hun og hendes knu-
de er værd at bruge tiden på. At hun ikke kan tro og tage imod at vi alle synes, at
hun skal have den opmærksomhed og kærlighed.
Søren spørger ind til dette og hun fortæller, hvor svært det altid har været for
hende at tage imod opmærksomhed og omsorg. NN fortæller, at hun faktisk al-

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
drig har kunnet tage imod dette, undtagen når hun var syg. Det medførte, at hun
fra tid til anden har været syg, hvor hun så har fået og har kunnet tage imod
kærlighed. For NN’s mønster har netop været: syg er lig med kærlighed.
Som Søren nu masserer og arbejder med NN, beder han hende en gang imel-
lem om at mærke på knuden. Det virker som om, at jo flere erkendelser NN får
af sin situation, jo blødere bliver knuden, og efter at det gik op for NN, at syg er
lig med kærlighed, begyndte knuden også at aftage i størrelse.
Om aftenen, efter ca. 4 x 45 minutters arbejde med NN’s knude, bad han hen-
de om at finde den og selv vurdere størrelsen på den. Til at starte med havde
NN rent faktisk svært ved at lokalisere den, hun var tydeligvis meget rørt, græd
glædestårer, hvorefter hun fortæller os, at hun nu synes, at den har størrelsen af
et solsikkefrø.
Der er alle tegn på lettelse, både i hendes stemme og i hendes blik. Hun havde
formået at give sig hen til processen, hvorefter hendes knude var blevet blødere,
for derefter at blive mindre. Hun havde fået opmærksomhed, respekt og kærlig-
hed og kunne nu tage hjem med en knude på størrelse med et solsikkefrø. Alt i
alt var det en uhyre smuk, stille og meget bevægende oplevelse at være vidne til
og jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at opleve det.
Fra et holistisk-medicinsk synspunkt sker der dét, som diskuteret i foregående
kapitel, at tumorcellerne begår selvmord (apoptosis), når blokeringen
ophæves. Informationsforholdene i vævene retableres, og cellerne opdager
pludselig, at de vokser et sted i kroppen, hvor de slet ikke skal være.
Sklerose
Nedenstående sygehistorie omhandler en skleroseramt patient. Sklerose er
en autoimmun sygdom, hvor patientens eget immunforsvar angriber områder
af hjernen. Sklerose er almindeligvis en invaliderende sygdom og
noget af det, som vi med den etablerede biomedicin ikke kan stille ret meget
op med. Her forsøger jeg derfor at hjælpe en yngre mand til forbedring
af livskvalitet og livsmening gennem mobilisering af hans indre ressourcer
med afsæt i livsformålsteorien.
323

SØREN VENTEGODT
324
Mand, 32 år – Sklerose
1. LK-samtale.
Et forløb med træthed og anfald, de parakliniske fund med forandringer på MR-
scanningen, og let forhøjet IgG-indeks samt evokerede potentialer, der viser på-
virkning sv.t. VEP på det højre øje, fører til, at man må konkludere, at det drejer
sig om en demyeliserende lidelse. /Dissemineret sklerose/ Pt. har for måneder
siden forsøgt at tage sit eget liv og ønsker nu samtale.
2. LK-samtale.
Samtale om sklerose (DS). Forklaring om sygdommen: autoimmunitet. De sidste
4 md. har pt. også haft problemer med snurren for h. øre. Pt. har været hos øre-
lægen, som mener, at den nedsatte hørelse er pga. DS. Har også problemer med
h. øje ved anstrengelse. Obj: Muskler bløde, svage, kroppen afmagret – har tabt
12 kg de sidste par måneder. Der er noget galt med pt.s livsvilje. Pt. har hele ti-
den ment, at han ikke ville blive særlig gammel. Jeg kan ikke gennemskue det,
men
ØVELSE: Anbefaler patienten at skrive sin biografi og kigge efter problemati-
ske situationer, især hvor han vælger livet fra. Hvad skete der? Hvad besluttede
han? Kan komme igen til ny samtale om 6 uger.
Biografi-skrivning er et fantastisk effektivt redskab til at sætte folk på sporet
af, hvad der er galt med dem. Biografiøvelsen må gives på det helt rigtige
tidspunkt, ellers virker den ikke, og så kan man ikke bruge den senere.
Denne ”timing” er uendelig vigtig i forløb efter livsformålsteorien, for der
må altid være ressourcer og motivation for de stillede opgaver. Ellers bliver
patienten overvældet og kommer ganske enkelt ikke igen – i hvert fald ikke
med en samarbejdsvillig indstilling. Her løser denne øvelse øreproblemerne.
3. LK-samtale.
Øreproblemerne er nu væk. Kommer med 23 siders livshistorie. Godt arbejde,
opfordres til at fortsætte med fokus på følelsesintense begivenheder, som må be-
skrives i alle detaljer. Det er vigtigt, at pt. holder sit arbejder strengt konfidenti-
elt. Pt. laver ØVELSE regnskab over sin livsenergi (hvad giver, hvad tager) og

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
sin livsglæde (hvad giver, hvad tager) og må til næste gang se på, hvordan livs-
glæde og livsenergi optimeres.
4. LK-samtale.
Pt. har det godt, ingen væsentlige øre- eller øjeproblemer eller andre symptomer
på sklerosen. Har fået migræne igen, en sygdom, der forsvandt, dengang han fik
sklerosen. Jeg foreslår pt., at dette kunne være et fremskridt, for nu kan han igen
mærke noget oppe i hovedet. Han har ellers intet kunnet mærke under sklero-
sen. Har lavet sit hjemmearbejde – gode lister, især bemærkes: hvad giver livs-
energi: “Når jeg har det godt og har udrettet noget, jeg er stolt over.“ Pt. har også
fundet sætningen “Hvad skal det til for”. Dette er en interessant sætning, da den
for pt. betyder noget i retning af: “Mit liv er spild af tid.” Snak om livets mening.
ØVELSE: Skriv 1000 gange: “Hvad skal det til for?” og se hvilken følelse, det
kalder frem i dig.
Tilbagevenden til tidligere sygdomsfaser og genkomst af mindre lidelser,
der gik forud for de store nuværende, ser jeg næsten altid som et sundhedstegn,
et tegn på at tingene går den rigtige vej, og at pt. arbejder sig støt
og roligt bagud og ned gennem sin personlige køkkenmødding mod guldet,
der er livsformålet.
5. LK-samtale.
Pt. har lavet hjemmearbejde og skrevet sætningen 3-400 x. “Hvad skal det til for
.. at vi skal fødes og dø,” siger pt. Da moderen døde, da pt. var 9 år, undertrykte
pt. alle sine følelser og tog beslutningen, at livet var omtrent meningsløst – ud-
trykt ved sætningen “Hvad skal det til for”. Han giver slip på sætningen. Der
kommer ingen følelser med op andet en meningsløshed, så min mistanke er, at
han stadig holder på følelserne. Som jeg ser det, gør pt. gode fremskridt. Han
kan arbejde videre med det selv. Afsluttes.
Arbejdet med denne patient er et af de forløb, jeg er rigtig godt tilfreds
med. Bedringen kommer hurtigt, og udviklingsprojektet lykkes over al forventning.
Pt. er kooperativ, engageret og flittig og accepterer selv meget
hårde øvelser, der betyder gode og hurtige fremskridt. Allerede efter 5
gange kan pt. selv arbejde videre med tingene. Symptomerne er forsvun-
325

SØREN VENTEGODT
det, og jeg forventer, at det kommer til at gå ham godt trods en meget alvorlig
diagnose. Hvordan det faktisk kommer til at gå ham, vil vise sig
gennem de næste 10 år.
Autoimmune sygdomme er, som jeg ser det, forårsaget af blokeringer,
der får immunsystemets evne til at skelne mellem selv (kroppens eget væv)
og ikkeselv (fremmede celler og elementer) til at bryde sammen. Når blokeringerne
processes, retableres immunforsvarets selv-nonselv-skelneevne
og de autoimmune angreb bringes til ophør. Lad mig sige, at der er mange
lag i denne patients bevidsthed, der ikke er bearbejdede, så normalt vil der
fremover kunne komme nye episoder af sklerosen, som så vil kræve nye
behandlingsserier. Først når patienten er helt sammenhængende i sit liv og
følelsesmæssigt sund, vil patienten forblive helt rask uden risiko for tilbagefald.
At gro fra livets centrum
Det er ganske overraskende, at livet har sådan et abstrakt centrum, som,
når man kender det og lever i overensstemmelse med det, bringer alting i
livet i balance.
Mennesker, der lever gode liv, er harmoniske, tro mod sig selv, gode ved
sig selv. De lever et liv, der svarer til deres livsformål. Vi kender alle sammen
mennesker, der har gode liv med masser af kvalitet, glæde og nærhed.
Ordet “fylde” betegner det godt. Det er ofte mennesker med en enkel livsfilosofi
og en simpel levemåde. De er ærlige og ukomplicerede, ligefremme
og tillidsfulde. De ved, hvad de vil, de sørger for at få det, og de gør ikke
noget stort nummer ud af deres succeser, der kommer som ventet.
De mennesker, der lever mindre gode liv, er kendetegnet ved manglen
på denne livsfylde. De er langt fra sig selv, deres liv er på en sælsom måde
tomme, og de slås ofte hårdt for at få, hvad de mener at ønske sig, men ofte
viger det efterstræbte endnu mere fra dem. Lykkes det dem endeligt at få
det de kæmper for, viser det sig ofte, at det ikke gør dem mere lykkelige,
fordi de ikke kender sig selv godt nok til at efterstræbe det, som de virkelig
har brug for.
De mennesker, der lever rigtig dårlige liv, er kendetegnet ved, at deres
liv er komplicerede. Disse mennesker sætter tit en ære i at tænke knudrede
326

12. AT GRIBE FORMÅLET MED SIT LIV
tanker og formulere sig indviklet. Det indviklede er et effektivt forsvar
mod at være til stede i livet og se klart og ansvarligt på tingene. Så den store
sandhed om livet er, at det er ganske enkelt – men denne sandhed er så
uendelig abstrakt og svær at begribe.
Vores livsformål giver os vores grundlæggende retning i livet. Hvor meningsfuldt
og relevant livet er for os, afhænger af vores bevidsthed om
formålet og vores evne til at leve det i nuet. Hvor talentfulde, ressourcestærke
og livsglade vi er, afhænger af, hvor sande og ægte vi er. Hvor levende
vi føler os, hvor intense vores liv er, afhænger af i hvor høj grad, vi
har taget imod livets udfordring. Hvor værdifulde vi er for os selv og andre,
handler om, i hvilken grad vi forstår at tage imod livet og give den gave
fra os, som vi har til verden.
327

13
Terapi efter livsformålsteorien
Som jeg fortalte i forrige kapitel, havde jeg arbejdet nogle år med mærk,
erkend, giv slip-kuren, da jeg fandt ud af, hvordan denne proces hænger
sammen med patientens livsformål. Hvor mærk, erkend, giv slip-teorien
anviser en simpel strategi for behandling, nemlig at støtte patienten i disse
tre funktioner, inviterer livsformålsteorien til en dybere søgen efter menneskets
talenter, ressourcer og indre sandhed. I dette kapitel skal vi først se
på nogle livsformåls-terapeutiske værktøjer, og derefter igen se på konsekvenserne
af livsformålsteorien for behandlingen, denne gang med fokus
på de psykiske sygdomme.
Ifølge livsformålsteorien er det også, ligesom ved den holistiske proces
teori, de uafsluttede og fortrængte livssituationer, der lever videre i os og
binder vores livsenergi og ”drive”, forstyrrer vores indre kropslige og mentale
sammenhænge – kroppens informationssystemer – og gør os syge,
glædesløse og energiforladte, samt mere eller mindre talentløse og klodsede,
i stedet for vise, intelligente og kompetente.
Processen at mærke, erkende og give slip giver på en naturlig, uanstrengt
og kontinuert måde bedring i sundhedstilstanden. Terapi efter livsformålsteorien
indebærer en målrettet søgen sammen med patienten efter
dennes livsformål og benægtende livsløgne. Når disse strukturer afdækkes
og erkendes, fører det ofte til overraskende og dramatiske spring i patientens
udvikling og til radikale forbedringer af patientens helbredstilstand.
I de processer, hvor patienten skal mærke og erkende de gestalter, som
underbevidstheden leverer, hænger patienten ofte fast, fordi han eller hun
mangler de fornødne ressourcer til at konfrontere livssmerten i gestalterne.

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
Livsformålsteorien løser dette problem ved, at patienten bliver ført direkte til sine
skjulte ressourcer, der ligger i centrum af eksistensen. For det er kun i menneskets
kerne, at vi kan finde ressourcer nok til at processe de hårdeste og
mest smertefulde gestalter. Ressourcerne kommer af alt det, som vi vil med
livet, og som dybest set glæder og motiverer os – altså selve livets mening,
vores formål med at være her.
Det er min overbevisning, at den dygtige holistiske behandler, der mestrer
mærk, erkend, giv slip-processen, og som har tålmodighed, udholdenhed
og talent til at bibringe patienten de samme kvaliteter, også med
tiden vil gøre sine patienter raske – ad åre også de mest syge. Men det er
ofte en lang og sej proces. Med den mere direkte adgang til livsenergi og
livsglæde, der kommer af at føre patienten tilbage til sit eget livsformål,
kan han eller hun blive hurtigere rask.
Processer, der tager år eller i nogle tilfælde årtier med en tålmodig og
blid tilgang, hvor patienten arbejder ”udefra og ind, fra nutid mod fortid”,
kan tage måneder eller måske blot uger med en direkte og effektiv holistisk
medicin med afsæt i patientens dybe natur og egentlige potentialer – hvor
der arbejdes ”indefra og ud, fra undfangelsen og frem”.
Høj energi i terapien
Lige så effektiv den holistiske medicin bliver, når livsformålet kommer i
fokus, lige så eksplosiv og vanskelig er den at styre. Når man hjælper folk
tilbage til deres livs hvide essens, tilbage til sig selv som dem, de virkelig
er, kommer alle benægtelser af livsformålet også til at træde frem i patientens
bevidsthed. Det betyder, at patienten kan svinge meget humørmæssigt,
at der kan komme kriser, samt at patienten kan blive meget ustabil.
Når barske beslutninger konfronteres, fylder de hele patientens bevidsthed,
og ikke sjældent kommer patienten i de samme udvidede bevidsthedstilstande,
som kendetegner fx de kraftige åndedrætsterapier, holotropi,
lsd-terapi etc. Når patienten bryder igennem og genfinder sit livsformål,
bliver mange patienter ekstatiske. Glæden ved at kende sig selv kan vare i
månedsvis. Nogle gange fortrænges formålet igen, få minutter efter at det
er fundet; andre gange huskes det for altid og bæres af mennesket i hjertet
som en kostbar juvel.
329

SØREN VENTEGODT
Det er imidlertid ikke alle patienter, der er kandidater til en så hurtig og
direkte proces. Labile patienter uden sociale netværk er ikke egnede til en
voldsomt forceret personlig udvikling. Psykiatriske patienter, der har vanskeligt
ved at tage ansvar for eget liv, og som tidligere har været indlagt,
risikerer at blive genindlagt. Dette er belastende for både patient og samfund.
Jeg mener ikke, at faren for genindlæggelser kontraindicerer holistisk
terapi, når lægen har en begrundet formodning om, at denne behandling
på sigt kan hjælpe patienten til et bedre liv med højere livskvalitet og færre
indre konflikter – og dermed vel også færre indlæggelser. I patientens interesse
bør holistisk behandling dog ske i samråd med patientens egen psykiater,
inden terapien iværksættes, når der er mistanke om, at en skrøbelig
patient kan bryde sammen under terapien.
Den energi og dermed følelsesmæssige voldsomhed, der ligger i de dybe
og sjælsnære processer, som livsformålsteorien indbyder til, kræver en stor
intuitiv sikkerhed og kompetence af den holistiske behandler. Det er derfor
nødvendigt, at lægen først mestrer den holistiske proces mærk, erkend, giv
slip i teori og praksis, før der arbejdes med processer efter livsformålsteorien;
de grundlæggende terapeutiske værktøjer er de samme. En anden
vigtig forudsætning er lægens evne til at vurdere patientens ressourcer og
psykosegrad, idet hård traumatisk livssmerte, der ikke balanceres af de
nødvendige ressourcer i nutid, teoretisk set kan provokere en akut psykose.
En tredje forudsætning for succes med livsformålsterapi er villigheden
til at arbejde med ens egne dybe strukturer i underbevidstheden, når disse
aktiveres, og søge vejledning her, fx gennem egne drømme – som jeg nedenfor
skal give et eksempel på – når patienten skal hjælpes.
Spejling som værktøj
Processer efter livsformålsteorien er ofte spejlingsprocesser. Lægen fornemmer
patientens positive og negative egenskaber og bringer patienten på
sporet af disse i takt med, at han eller hun kan rumme erkendelsen. Den
mest direkte metode er naturligvis at gribe perspektivet og sætte ord på
livsformålet eller benægtelserne af det. Det skal vi se et eksempel på her.
330

Kvinde, 39 år – Gået helt i stå
13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
LK-samtale. Pt. har det skidt og kommer ikke videre i sit liv. Jeg spørger: Hvad
er din plan? Pt. har brug for omsorg, men hvordan vil hun få det? Ærligt talt ser
der ikke ud til, at pt. kan få, hvad der er brug for i sit eget netværk. Terapi koster
penge, og det har hun ikke, så hun må finde sig et arbejde og tjene de penge, der
skal til. Eller hun må gå på kommunen og ansøge om det.
Ved at spejle hende forsøger jeg at få pt. til at forstå, at hun er gået i stå. Jeg
beder hende bytte plads med mig, så hun sidder i lægestolen. ”Nu er du mig, og
jeg er dig. Nu må du hjælpe mig,” siger jeg og sætter mit mest patetiske ansigt
op. Gennem 10 min. forsøger patienten at hjælpe mig, den syge patient, på alle
måder, men intet virker, for jeg vil ikke selv hjælpe til. Der går en prås op for pt.
T. Hun har taget hele sin livssituation op til revision, har lagt en masse nye pla-
ner og er glad for det skub, hun fik.
Spejlingen, der her sker ved at bytte roller og vise patienten, at hun er død i
sværen og ikke til at hjælpe, når hun ikke selv hjælper til, er effektiv. Der
går en måned eller to, så har hun pludselig fået sig en kæreste og et nyt liv.
Intentionen er et dybt og ægte møde sjæl til sjæl med det menneske, man
ønsker at hjælpe, og sådan et møde er, når det endelig lykkes, altid en gribende
og en stor oplevelse for både behandler og patient. Spejlingen tjener
det formål at skabe nærhed både ved at anerkende de gode kvaliteter, der
findes på bunden af patientens sjæl og ved at anerkende de negative kvaliteter,
der forhindrer, at patienten lever og møder verden nært og sandt.
Når man spejler et menneske, kan man spejle det mere eller mindre fokuseret,
mere eller mindre dygtigt. Den optimale spejling bevidstgør patienten
om essensen af det gode og essensen af det onde, altså om både den
hvide og den sorte essens. Den hvide essens er vores ressourcepunkter – filosoffen
Martinus kaldte dem meget rammende for talentkerner. De sorte
essenspunkter er essensen af de smertefulde gestalter, vi bærer med os.
Livsformålet rekrutterer vores talenter
Man kan sige, at mennesket indeholder det gode og det onde i form af et
guddommeligt livsformål, der er hvidt som sne, og djævelske destruktive
benægtelser af dette formål, der er sorte. Livsformålet trækker på en hær af
331

SØREN VENTEGODT
kvaliteter og talenter, der er hvide. Igen benægtes disse med en tilsvarende
hær – ofte hundredvis – af sorte, livsfjendske beslutninger. Det kridhvide
og det kulsorte organiseres på denne måde i den ene ubevidste side af os,
mens det gråhvide – reparationerne – organiserer sig i den anden, bevidste
side. Som Mandela rigtigt påpegede ved sin tiltrædelsestale som Sydafrikas
præsident, er det ikke mørket i os, vi er mest bange for, det er faktisk lyset;
begge dele er grundigt fortrængt.
Når patienten kigger bag den grå facade og bliver bevidst om både sin
”hvide essens” og sin ”sorte essens”, bliver de eksistentielle valg klare, og
patienten kan bevæge sig fremad og genskabe sig selv og sit liv. Det kræver
bevidste valg, når man skal bryde de gamle destruktive mønstre fx af
social isolation, der går tilbage til den tidligste barndom. Man må vælge
det sorte fra og give slip på de negative beslutninger, og man må aktivt
vælge alt det gode til. Vi er ansvarlige for vores eget liv, og kun gennem
bevidste valg kan vi få det gode liv, vi er bestemt til.
Her følger et avanceret eksempel på fokuseret spejling af sort essens,
hvor jeg først låner patienten mine ord og siden dramatiserer traumet. Vi
kommer ind ved femte samtale.
332
Kvinde, 22 år – Kvælningstraume der grundlægger offeridentitet
5. LK-samtale. Har lavet sit hjemmearbejde fint og skrevet 10 fulde A4-sider om
følelser. Har haft tynd mave de sidste par dage. Kommer og er meget forkom-
men, det har været hårdt. Vi taler om, hvad der er det værste, og pt. får spontane
sammensnøringer i struben kombineret med meget stærkt ubehag, som hun og-
så tit får, når kærester rør hende på halsen. Sammensnøringerne kommer også
spontant under samleje. Det ligner et kvælningstraume, og jeg støtter pt. i at
mærke, hvad der sker i hendes hals. Hun kommer til at tænke på en meget ond
stedmor, hun havde, da hun var 4 år. ”De slår mig ihjel,” ”Hun slår mig ihjel,”
kommer til mig, og jeg beder pt. sige sætningerne, hvorefter hun græder og må
op på briksen.
Jeg beder hende forstærke fornemmelsen af at blive kvalt ved, at hun kvæler
sig selv. Det virker et stykke tid. Jeg lægger med pt. tilladelse en hånd på hendes
hals og klemmer forsigtigt, så meget som patienten kan have at blive kvalt. Det
er tydeligt, at pt. har en offerposition knyttet til dette traume, og at hun har levet
denne offerrolle livet igennem. Offeridentiteten – Jeg er lille svag og stakkels –

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
må bearbejdes, før pt. kommer videre. Pt. virker glad over denne indsigt.
ØVELSE: Beskriv alle de situationer i dit liv, hvor du har været offer. Ny tid om
14 dage.
Spejling gør patienten i stand til først at konfrontere sit frygtelige kvælningstraume
og derefter at konfrontere sin grundlæggende offerrolle, som
hun har levet i siden. Dette er en meget direkte metode, der her fører til
gennembrud for patienten med minimal lidelse. Hele sessionen varer 30
minutter, og patienten går glad og fri hjem med sin nye øvelse og sin meget
væsentlige indsigt.
Måske er det her på sin plads at advare om, at den uerfarne behandler,
der mangler den fornødne præcision, kan bruge mange timer på at processe
sådan et traume, hvilket trækker pinen i unødigt langdrag for patienten.
Det gælder i alt arbejde med bevidsthedsmedicinen, at det er klogt at mærke
efter, hvilke processer man er tryg ved og har det godt med og holde sig
til dem.
En vanskelighed ved spejling af sort og hvid essens er, at lægen, der
bruger sig selv så fuldt og helt, let kan blive projektionsskærm for patienten;
pludselig opfatter patienten sin læge som sin ”onde mor” eller ”onde
far”. Disse to onde arketyper, som vi alle er bekendte med i vores underbevidsthed,
har mange former, og projektionerne kan være meget stride at
have med at gøre. Behandleren må ikke benægte at være den onde, når
projektionen kommer, for dette gør kun ondt værre, men må tillade patienten
projektionen og lide modstandsløst, indtil patienten selv kan tage ansvaret
for, at det er det onde i ham eller hende selv, som projiceres ud.
En anden vanskelighed er, at lægen selv kan projicere noget af sit eget
ubevidste materiale over på patienten, der derved får sin eksistens og måske
ligefrem sit dyrebare livsformål forvansket. Patienten kan fx blive det
umulige barn eller den genstridige teenager.
At arbejde med bevidstgørelse om livsformålet stiller store krav til behandleren.
Man må træne sit talent for både at gribe essensen – at abstrahere
– og for at finde præcise formuleringer – at bruge sin diskriminative
intelligens – ligesom man konstant må holde et øje med sin egen vilje til at
forblive god, når man bliver mødt med ondt.
333

SØREN VENTEGODT
Det er generelt let at komme til at forvrænge livsformålet, når det langt
om længe dukker frem i terapien, pga. de meget intense benægtelser, som
patienten har i sin underbevidsthed. Specielt de tidligere benægtelser kan
være svære at se og udrede. Jo tidligere i livet, jo mere klart stråler formålet
igennem, og des mere hårdt og direkte må det benægtes, når man ønsker at
komme væk fra smerten ved livet: fx “jeg er død,” “jeg ser ikke,” ”jeg er
usand.” Senere beslutninger er ofte meget mere bløde og tilfældige i forhold
til formålet, fx: “jeg vil ikke være med mere,” “jeg er altid så dum”.
Det er vigtigt at understrege betydningen af præcision og nøgternhed i
dette arbejde, idet en bare lidt forkert formulering af livsformålet giver det
en helt forkert nuance, der gør det svært at leve. På samme måde vil en
forkert formulering af en negativ beslutning betyde, at patienten ikke kan
forløses fra den gestalt, som den negative beslutning kommer fra, hvilket
kan sætte patientens udvikling i stå i kortere eller længere tid.
Den erfarne holistiske terapeut vil ofte intuitivt få ord for både den hvide
og den sorte essens i patienten. Disse ord er ikke altid helt præcise, men
kommer normalt som tilnærmelser til patientens egne, sande ord. I stedet
for at sige de ord, jeg har på tungen, hjælper jeg oftest patienten til selv at
finde sine egne ord for både livsformål og benægtelser. Nogle gange er det
dog en stor hjælp for patienten, som i eksemplet ovenfor, at behandleren
sætter sine foreløbige ord på.
Indfanger man essensen præcist med den helt rigtige formulering,
kommer der meget ofte en stor følelsesmæssig forløsning, når patienten tager
den ind. Patienten, der finder sit livsformål, får ændret sit liv, men det
er værd at bemærke, at patientens underbevidsthed mange gange er så aktiv,
at den helt rigtige formulering kun findes i patientens hjerte i 10 minutter,
så har patientens underbevidsthed ændret formuleringen til noget andet
og mindre. Jeg noterer derfor altid straks de vigtige formuleringer, som
fremkommer i sessionen. Nogle gange er de glemt og fortrængt igen, bare
10 sekunder efter at formuleringerne er blevet sagt, og så er det en stor gave
for patienten, at terapeuten kan fastholde essensen.
Forklaringen på dette er, at underbevidstheden – vores sorte og fortrængte
side – lever sit eget liv i os og kæmper for sin egen overlevelse. For
at undgå smerten, der kommer, når vi konfronterer gestalten, har vi en
334

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
tendens til at samarbejde med vores sorte sides manipulerende slyngelstreger
her.
Her følger først sygehistorier om fysisk sygdom, behandlet med holistisk
medicin praktiseret efter livsformålsteorien. Dernæst behandles de sociale
og psykiske lidelser, hvor den holistiske medicin foreløbig viser lige så gode
resultater.
En diabetespatient der blev kaldt dum
Nogle mennesker er uhyre socialt ubegavede. Det kan være svært at sætte
en finger på, hvad der er galt, men de plager andre mennesker med deres
mangel på situationsfornemmelse eller deres ”dumhed”, som i næste sygehistorie.
Kvinde, 55 år – Diabetes, for dum
1. LK-samtale.
Diabetes type 2, velreguleret trods pt. egen delvise seponering af medicinen,
som egen læge dog er bekendt med. Får: 1 Amaryl mane + Orabet 2 tbl. mane et
nocte. Kontrol hos ham hver 14. dag.
Ser noget ”dum” ud, så vi taler om at være for dum. Pt. benægter i starten,
men må dog indrømme, at hun altid har følt sig dum, og at far og bror altid sag-
de: ”Du er simpelt hen for dum.” ”Jeg er simpelt hen for dum,” får jeg pt. til at
sige mange gange, og det gør ondt, men så kommer sætningen: ”Gu er jeg ej for
dum,” som slippes med rulle. Derefter kommer der en hård smerte om ikke at
være god nok, og sætningen ”Jeg er simpelt hen for dum” kan nu slippes med
rulle, her og som hjemmearbejde 10 x dgl. i 14 dage. Kan komme igen om 14 dg.
2. LK-samtale.
Hun har taget på, vejer i dag 69,5 kg. Hun må smide 7 kg. Har lavet sit hjemme-
arbejde. Nu tør hun udtrykke sig selv igen – synger i kor! Ligner en farverig
Bakke-sangerinde! Pt. kommer og er bekymret – er vant til at være bange. Jeg
forsøger at få hende til at være vred, det går ikke helt godt; hun siger:”dit dum-
me svin” temmelig overbevisende, men så går hun i stå.
PLAN: I gestaltterapi og slå i puder? Ellers skal hun bare:
ØVELSE: Øve sig i at udtrykke sin vrede og frustration i dagligdagen? Det er
meget bedre. Vi arbejder med vrede og angst som undertrykt vrede. Hendes v.
335

SØREN VENTEGODT
336
arm virker ikke efter for meget rengøring; hun har gået til akupunktur, som vir-
kede lidt, jeg masserer de spændte muskler i overarmen, og hun er ved at græde,
derefter virker armen igen.
ØVELSE: Græd, når du har lyst – det er vigtigt at få tårerne ud.
Håbet er, at hun bliver helbredt for sin angst og sin sukkersyge, når hun
kommer af med gestalterne. Diabetes velreguleret. Sidste gang var sladrehanken
7,2 hos. e.l. dvs. meget pæn. Er sat på 2 Amaryl mane, som gør pt. meget sulten.
Hun tager derfor på i vægt. Kan komme en gang om md. i forløb.
3. LK-samtale.
Har været på mit sommerkursus LDH II og har sluppet ”Jeg er angst”. Nu er
hun glad og trives og har det godt. Livsformål: ”Jeg er god og kærlig.” Benægtel-
ser af formålet: ”Hun er ond” – sluppet i dag; den bed. ”Jeg har hadet min mor
det meste af mit liv”, siger pt. ”Hun er syg” sluppet, og ”Du er syg” sluppet
uden effekt. Hadet er måske årsag til sukkersygen? ”Jeg er en dreng” sluppet
uden synlig effekt.
ØVELSE: Skriv om dit had – alle episoder i dit liv, hvor du har hadet nogen –
og set andre hade hinanden.
4. LK-samtale.
BS 6,5 målt hos e.l. Livsformål fundet i terapigruppe: ”Jeg er skøn, god og fræk”
opgraderes her til. ”Jeg er skøn, glad og fræk.” Der gives slip på : ”Jeg er grim,”
”jeg er ond,” ”jeg er hæmmet,” ”jeg er god.” Den sidste sætning er en intro-
jektion, idet hun bliver meget glad og levende, når hun slipper sidste sætning.
ØVELSE: Lev ”Jeg er skøn, glad og fræk” i hvert et nu.
Her er god læring om livsformålet. Det ser først ud til at være ”Jeg er god
og kærlig,” men da en række negative sætninger slippes, kommer der et
helt andet livsformål frem fra dybet. I bevidstheden om dette mere ægte
formål ”Jeg er skøn, glad og fræk” kan patienten trives og udfolde sig. Nu
er hun pludselig ikke socialt dum mere, som hun var, men levende, glad og
dejlig. Hendes diabetestal retter sig langsomt. Jeg er spændt på at se, om
hun bliver helt rask med tiden, når hun bliver helt sig selv.
Manglende social funktionsevne handler generelt om, at patienten ikke
kan være sig selv over for andre. Når patienten lever sit livsformål, er også

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
dette problem løst. Ifølge livsformålsteorien har alle mennesker et formål
med at være her. Der er en mening med livet. Du har en livsopgave. Når
du lærer dig selv godt at kende, vil du opdage, at du har en bestemmelse,
noget enestående og værdifuldt, som netop du og ingen anden skal bibringe
verden. Religiøst betragtet er du en gave fra Gud til Jorden og menneskene,
en konstruktiv, spirituel energi.
Der er mere i det end blot et formål. Vi mennesker er skabt til at være talentfulde
eksistenser, der virkeliggør vores bestemmelse med masser af
visdom og kompetence. Vores formål er forankret i et eller flere begreber af
dyb betydning, der ser ud til at hvile på et fundament af talenter. Er vores
formål at være gode, rummer vi også muligheden for at være det, idet vi i
os selv kan finde de for formålet nødvendige aspekter, fx hjælpsomhed,
kærlighed, tålmodighed, indsigt og styrke.
Det er dog ikke så ligetil at leve sit livsformål. Mennesket bliver ofte fysisk
eller psykisk sygt, ulykkeligt og dårligt fungerende i stedet for at være
levende og sejrrigt. Dette tab af livskvalitet, sundhed og funktionsevne kan
forklares ved, at vi uforvarende får skabt os indre konflikter, placeret i
krop eller sind, der lammer, begrænser og vildleder os.
De indre konflikter opstår, når vi ikke kan bære den smerte, som livet
giver os. For at forstå dette er det nødvendigt at forstå selve årsagen til den
eksistentielle smerte, som vi flygter fra, og den måde vi flygter fra den på.
Det, der giver os livssmerte, er dybest set det, vi vil. Når vi vil noget, er
der modstand og vanskeligheder med at få vores ønske opfyldt. Jo mere vi
vil noget, des mere bøvl og lidelse får vi. Ønsker vi at være gode, kan det
være, at vi ikke ses af vores forældre, når vi forsøger at glæde dem med fine
tegninger på væggen, ægte kærlig nærhed eller inspirerende modspil.
I udgangspunktet vil vi alle sammen rigtig meget med livet, men vi møder
altid modstand, og derfor gør livet rigtig forbandet ondt til at starte
med. Når smerten overvælder os, har vi mennesker en unik mulighed for
at komme uden om smerten: Vi kan fjerne smerten ved at beslutte, at vi alligevel
ikke vil det, der giver os smerte.
Vores liv er så knyttet til det, vi i bund og grund vil, dvs. vores livsformål,
at vi ikke kan give slip på dette ønske uden at dø. Så for at komme
væk fra smerten, må vi gøre noget meget overraskende: vi må gøre os selv
til lagdelte væsener, hvor vi i et ydre lag nærmere vores dagligdagsbe-
337

SØREN VENTEGODT
vidsthed benægter det, vi dybest set og oprindeligt vil i livet. Hvilken mekanisme,
der ligger bag dette, er ikke klarlagt videnskabeligt, men ser ud til
at handle om selve den måde, vores bevidsthed er skabt og struktureret på.
Som tiden går, samler vi i vores eksistens, mellem vores facade og vores
ægte selv, så mange frosne nu’er og smertefulde gestalter, at vi ender med
at tabe vores ægte selv, der bærer vores livsformål, af syne. Livet har nu
mistet det meste af sin mening og indhold.
Det korte af det lange er altså, at vi kan lyve os væk fra vores eksistentielle
smerte ved i vores ydre at benægte det, vi vil i vores indre, vores sjæl.
Vi kan blive smertefri ved at fortrænge smerten, men den bliver i os som en
skjult, indre konflikt, hvor vi dybt i livet vil noget, som vi ikke vil på overfladen
af livet, i vores sind og hoved.
Formelt kan livsformålsteorien fremstilles i de otte punkter i tabel 1:
I. Livsformålet, vores abstrakte formål med at være her, udspringer direkte af vores
glædesfyldte eksistens.
II. Livssmerten følger af livsformålet, når dette formål ikke kan opfyldes.
III. Benægtelsen af livsformålet får livssmerten til at forsvinde ud af vores bevidsthed,
men sætter livet i stå: Vi kan fjerne en følelsesmæssig smerte ved at beslutte, at vi
alligevel ikke vil det, der foranlediger smerten. Herved taber vi vores fremdrift.
IV. Reparationen af livet sker med valget af et nyt livsformål, der får livet til at gå videre
i en ny retning.
V. Fortrængning og tab af ansvar er en konsekvens af, at det nye livsformål er mindre
sandt i forhold til livet end det oprindelige.
VI. Tab af fysisk og psykisk helse sker, når de indre konflikter lagres i krop og sind og
forhindrer disse i at virke optimalt.
VII Tab af livskvalitet og livsenergi er en konsekvens af nedskrivningen af livsformålet
og opsamlingen af smerte i eksistensens dyb.
VIII. Vores livsformål er vores største og egentlige talent. Tab af funktionsevne fysisk,
psykisk, socialt, arbejdsmæssigt, seksuelt etc. er en konsekvens af, at vi benægter
først vores livsformål og siden en række af vore andre talenter, som dermed sættes
ud af spil.
Tabel 1. Livsformålsteorien populariseret (efter Ventegodt: ”Life Mission Theory” og ”En
bevidsthedsorienteret (holistisk) teori”, 2003. Se ”Anbefalet litteratur” bagest i bogen)
338

Nedsat social funktionsevne
13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
Den første sygehistorie om rehabilitering af social funktionsevne handler
om en ung kvinde med en personlighedsforstyrrelse, der gør, at hun altid
græder, når der sker der mindste. I det hele taget fremstår hun som så
uselvstændig og lillepigeagtig, at hun i alvorlig grad opfattes som irriterende.
Hun er ganske enkelt ikke til at holde ud for andre mennesker. Hvis
det skal ændre sig, så hun igen kan fungere socialt, hvad hun gerne vil, må
hun arbejde på at udvikle sig personligt. Hun må integrere den lille pige,
der 20 år efter puberteten stadig danser efter sin fars pibe, så hun selv kan
tage over som voksen.
Dette projekt gennemføres med 8 x 30 minutters behandling med hjemmeopgaver
ud fra livsformålsteorien i et forløb, der strækker sig over 3
måneder.
Kvinde, 32 år – Grådlabil med ansvarsløst “lillepige-syndrom”
1. LK-samtale.
Har store problemer med altid at føle sig ked af det og ensom. Vi taler om, hvem
der bestemmer: hende eller hendes ked-af-det-hed. Det vil hun tænke over. Hun
ved godt, at der er en masse tårer, der skal grædes ud, og har ikke noget pro-
blem med at være ked af det. Jeg foreslår, at hun er ked af det hver dag i fem
minutter på et bestemt tidspunkt, så hun lærer at åbne og lukke for sin ked-af-
det-hed og “lukke overtrykket ud”, så den ikke tager over. Kommer til ny samta-
le, hvor hun også vil have 2. taget blodprøve for jern og 3. set på hududslæt.
2. LK-samtale.
Pt. medbringer ekskæresten. Fortæller, at hun ikke måtte græde for sin mor. Det
er formentlig derfor, at hun i dag føler sig ensom og ikke kan tillade sig selv at
mærke sin ked-af-det-hed fuldt og helt, så den bliver ved at være der.
ØVELSE: Hun tænker over forholdet til moderen til næste gang. Ny samtale
om 14 dage uden ven.
3. LK-samtale.
Det går bedre; hun kan nu tillade sig selv at græde og holder det ikke længere
tilbage; når hun lader det komme frit, dominerer gråden hende ikke mere, som
den gjorde før. Græder i dag meget over verdens tilstand og over, at hun ikke
339

SØREN VENTEGODT
340
kan gøre så meget godt, som hun gerne vil. Vi taler om at starte med sig selv.
Hun har skrevet på brev til sin mor, der ikke er helt færdigt. Det er stort og vig-
tigt. Hun vil gerne “redde verden”, så vi taler om, at hun til næste gang laver
ØVELSE: Beskriv din livsfilosofi – dine værdier, din opfattelse af godt og
ondt, hvad du gerne vil gøre her i livet og hvordan. Ny tid om 14 dage.
4. LK-samtale.
Græder stadig lidt. Føler sig svigtet, da jeg fotokopierer hendes besvarelse af
min opgave, fordi jeg gik fra hende. Meget sårbar. Har arbejdet godt med opga-
verne, der er meget svære for hende. Mangler at se på vigtige elementer som
kultur, sex, nydelse mens smerte-paliering contra personlig udvikling er på
værdilisten. Vi arbejder på rehabilitering af pt´s. livshensigter – noget med at
pege på det, vi glemmer i vores kultur.
ØVELSE: Arbejder videre med beskrivelserne.
5. LK-samtale.
Hun har lavet sit hjemmearbejde. Vi taler om ansvar – hvor meget ansvar pt. ta-
ger for sit liv. Hvis hendes nære livsverden var en køkkenhave, var haven i en
helt forfærdelig forfatning og ekskæresten en grønsag, der var ved at gå ud, for-
di hun ikke kan træffe sit valg og sige enten ja eller nej til ham. På samme måde
med forholdet til moderen, hvor hun ikke kan lide at tage stilling. Vi taler om at
være barn eller voksen, om fordelene ved ikke at træffe valg, nemlig ansvarsløs-
heden. Vi taler om, hvorvidt man selv er en del af sit livs egen “køkkenhave” –
om man selv er sådan en plante, man har pligt til at passe.
ØVELSE: Til næste gang skriver du dine tanker ned om valg, ansvar, pligt,
vigtigt og uvigtigt.
Har skrevet: Kære mor – Jeg har brug for din kærlighed, og det vil også sige din
accept – uden accept ingen kærlighed. Jeg føler alt for tit, at du synes, jeg ikke er
god nok eller skulle have gjort anderledes mht. dette eller hint, og det er altså en
utrolig byrde for mig.
T. Ringer og græder: Har tænkt over hvilke fordele der dog skulle være ved ikke
at tage ansvar. Jeg fortæller hende at hvis det var en køkkenhave vi talte om,

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
ville fordelen ved ikke at tage ansvar være at være fri for arbejdet med at luge
den. Det kan hun godt se. Tænker over analogien til hendes liv.
T. Vi taler om problemer med moderen.
6. LK-samtale.
Pt. er glad for forløbet. Vi taler om pt.s centrale problem med at blive voksen –
om hvorfor pt. ikke ønsker at blive voksen. “Nogen skal tage sig af mig,” “Det er
ensomt at være voksen,” “Jeg kan ikke klare mig selv,” “Jeg er bange for at
handle og blive selvstændig.” Jeg ser udefra en lille pige i pt. på omkring 4 år.
Opgave til næste gang: Beskriv dit liv i årene 0-15 år: Hvad skete der, hvad følte
du, hvad besluttede du om ikke at blive voksen?
T. Spørgsmål til opgaven.
7. LK-samtale.
”Jeg er så alene,” siger pt., og vi taler om, hvor alene hun har været i sin barn-
dom, hvor der ikke var nogen til at tage sig af hende. Da hun kommer i kontakt
med begivenheden, hvor hendes lillesøster bliver født, er det, som om hun her
mister sin far, og hun græder meget. “Der var slet ikke nogen til at tage sig af
mig.” Vi arbejder på, at hun giver slip på barnet. Hun giver slip på “jeg er så ale-
ne”.
Hjemmearbejde: Gennemskrivning af personlig historie til det detailniveau,
hvor hendes beslutninger står klart. Derefter må hun hjælpes til at give slip på
alle de negative beslutninger. Denne omfattende øvelse vil, heldigt gennemført,
hjælpe pt. fri af barnet, der hele tiden kalder på den/de voksne.
8. LK-samtale.
Pt. har haft det godt i weekenden. Har været sammen med vennerne og har haft
det fint og socialt og har ikke følt sig ene. Det ser ud, som om hun har givet slip
på at være så alene.
ØVELSE: Må systematisk 10 min. – måske de næste 6 md. – før sengetid give
slip på de andre negative beslutninger, som hun gennem forløbet selv har fun-
det. Afsluttes.
341

SØREN VENTEGODT
Målrettet fokus på livsformålet, der dybest altid handler om, hvad vi har at
bidrage med til verden, førte denne patient til en lang række afgørende
vigtige indsigter om egenomsorg og ansvar for eget liv. Til sidst kunne hun
igen fungere med andre mennesker, og hendes grundlæggende følelse af
ensomhed og tristhed var forsvundet.
Men forløbet er ikke slut, selv om hun er afsluttet herfra. Hun må selv
arbejde videre med sin personlige udvikling, måske i årevis. Formentlig vil
hun finde stadig bedre og mere præcise beskrivelser af sit livsformål, i takt
med at hun udvikler sig som menneske. Men selv en rimelig forståelse af
sit livsformål og de problemer og benægtelser, der følger med dette, var
nok til at få hende så langt.
Vil du dø her på min briks?
Den komprimerede tekst i lægejournalen yder naturligvis ikke det, der foregår
i konsultationen, fuld retfærdighed. Det går især ud over det ”kunstneriske”
og spontant kreative element, jeg af og til lægger i livsformålsterapien,
der jo er en direkte intervention på patientens bevidsthed – en
hjælp til opvågning kan man sige. For eksempel vil jeg vurdere 80% af
kommunikationen i sessionen til at være nonverbal, når der arbejdes med
bevidsthed. Der er masser af kropsudtryk og grimasser, fornemmelser af
patientens følelser og tilstande, tiltag der skal skabe kontakt som at bringe
patienten vand etc. Et glas vand på det rigtige tidspunkt kan gøre mere
end 1000 ord.
Lad mig for at illustrere nogle af disse elementer beskrive min oplevelse
af en konsultation lidt mere frit.
342
Der kommer en 33-årig arbejdsmand til mig i konsultationen. Han er en stor
stærk, fysisk fyr, der egenhændigt vil kunne løfte en mindre kranbil i kofange-
ren. Han har en venlig udstråling og sidder og smiler lidt til mig, før han endelig
siger: ”Jeg er i livskrise. Jeg gider ingenting mere. Jeg kan ikke sætte mig selv op
til noget som helst.”
Han virker ikke deprimeret, snarere mere fanget i en grundlæggende følelse
af at være en omvandrende katastrofe. ”Jeg har MASSER af selvtillid,” siger han,
”det er helt forfærdeligt, så meget selvtillid jeg har – men det hjælper mig ikke.”

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
Jeg tænker, så det knager og kommer på den ide, at hans tilsyneladende jovia-
le og selvsikre facon kompenserer for et bag overfladen ekstremt lavt selvværd:
en følelse af at være en kronisk fiasko. ”Jeg føler ingenting,” siger han, ”altså lige
bortset fra glæde, når jeg køber ting, så jeg elsker penge. Jeg gider ikke mere. Jeg
vil gerne dø.”
Så tager fanden ved mig, som det sker af og til: ”Kunne du tænke dig at dø
her og nu, på min briks?” Det vil patienten hellere end gerne. Det er som om,
han bare har ventet på at få lov til det. Han lægger sig op på briksen og er så
bredskuldret, at armene falder ned på hver side af den. ”O.k.” siger jeg så, ”nu
kan du bare ligge der og synke ind i din død, så passer jeg på dig imens. Der
sker ingenting, du dør altså ikke rigtigt, men det kan godt føles sådan.”
Så lukker han øjnene og synker ind i sig selv med et dybt suk. Der går nogle
minutter. ”Hvad føler du nu?” spørger jeg. ”Jeg har det bare vildt dårligt”, siger
han. ”Hvad hedder følelsen?” vil jeg vide. Det kan han ikke sige.
”Jeg har det, ligesom dengang jeg var 14 år og stjal min mors bil for at køre ud
til Kristiania for at købe en pistol, som jeg kunne skyde mig selv med. Det var
min første køretur, og jeg kørte galt og ødelagde bilen, og jeg følte mig virkelig
som en total fiasko.”
Til sidst bliver vi enige om, at det er følelsen af at være en fiasko, der plager
ham. Det er godt for patienten at få sat ord på følelsen. Og med udgangspunkt i
erindringen om sin svære ungdom og den forståelse, det giver at tale den igen-
nem, kan han nu tage de første skridt til at rette sin tilværelse op; det bliver et
langt, sejt træk, som kommer til at tage ham måneder eller måske år. Men nu er
han på sporet.
Alt, hvad jeg har gjort, er at møde ham, hvor han er – midt i følelsen af at
være en fiasko, der ønsker at dø – og at vise ham omsorg og respekt, dvs.
tillid til, at han kan klare sine problemer og selv forstå, hvad der foregår i
ham og selv finde løsninger. Jeg foreslår ham at gå i kropsterapi – at få
nogle Rosensessioner, der støtter ham i at mærke alt det svære, han rummer
i sin indre skraldespand. Jeg slutter med at give ham et par hjemmeopgaver,
der skal støtte ham, når det er svært, og giver ham en ny tid om
en uge. Går det, som det skal, er han et helt andet menneske om 3 eller 6
måneder.
343

SØREN VENTEGODT
Når man er færdig som sit gamle jeg og gerne vil videre til det nye i en
fart, kan man ”ego-dø”. Egodød er en fantastisk oplevelse – først fantastisk
ubehagelig og så fuldstændig forrygende ekstatisk vidunderlig. Men egodød
kræver, at man har spillet fallit med hele sin personlighed, som ser ud
til at være tilfældet for denne patient.
Først lader jeg ham dø på min briks for med min kærlighed og mit nærvær
at støtte ham i den smertefulde bevægelse det er at gå ind i sig selv, og
for at tage brodden af det helvede, der venter ham som alle andre, der determineret
går mod sit egos død.
Psykiske lidelser helbredes gennem bevidsthed om livsformålet
De psykiske lidelser forstås inden for den etablerede lægevidenskab som
forstyrrelser i bevidstheden, der følger ubalancer i hjernens kemi. Disse
ubalancer antages at være genetisk bestemte, selv om man trods grundig
eftersøgning ikke har fundet stærkt belæg for denne opfattelse.
Ifølge bevidsthedsmedicinenen skyldes psykosen, at sind og hjernefunktion
kompromitteres af akkumulerede livssmerter, der summer op til en
lav eksistentiel ansvarlighed. I dette kapitel vil jeg forklare sindssygdom
ud fra livsformålsteorien, hvilket er overraskende enkelt: Når vores negative
livsbeslutninger i sindet destruerer vores væren, gøren, haven og værdi,
mister vi evnen til at leve vores livsformål.
Denne ødelæggelse bliver større i kraft af talrige negative beslutninger.
Selv om vi kan føre en fornuftig samtale, følge de sociale spilleregler og
passe et job, kan det være, at vi ikke får levet og brugt vores talenter, og så
er vi jo ikke værdifulde for os selv og andre, men spilder livet og er mest til
besvær. Mange mennesker er på den måde latent skøre; vi er skøre i det
skjulte. Vi er syge i sindet, lige under overfladen. Og vi kan vælte og blive
rigtig blomstrende psykotiske, når som helst nye livssmerter får os til at
undertrykke os selv mere.
Det kan af hensyn til samfundets traditioner være praktisk i at holde fast
i det traditionelle psykosebegreb og de traditionelle psykiatriske diagnoser,
men bevidsthedsmedicinen med sjælen i fokus lægger op til radikal nytænkning
inden for psykiatrien.
344

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
For det at acceptere den etablerede psykiatris systematik og nomenklatur
er ikke det samme som at acceptere opfattelsen af de psykiske sygdomme
som uhelbredelige, genetisk bestemte etc. Hvis fortolkningen af de psykiske
sygdomme efter livsformålsteoriens som ganske enkelt forårsagede af
negative beslutninger, der skal tages for pålydende i deres destruktion af
mennesker, er de psykiatriske lidelser og tilstande, fx skizofreni, ikke som
ellers antaget permanente og uhelbredelige, men lidelser der i høj grad er
inden for terapeutisk rækkevidde, hvis patienten da ønsker at samarbejde
om det projekt at blive rask og tage ansvaret for sin følelsesmæssige smerte,
give slip på de ødelæggende beslutninger og blive sig selv igen.
Hvordan virker hjernen?
Hjernens funktion er omdiskuteret, men fra et helhedsorienteret synspunkt
er hjernen et organ i organismens helhed, der bygger broen mellem det indre
liv og den ydre verden. Hjernen rummer en beskrivelse af verden, af
personen selv og af det, som vi vil med livet: vores dybe livsønsker og
livshensigter. Den velfungerende hjerne rummer således en klar beskrivelse
af vores livsformål og er fuld af strategier for realiseringen af det.
Hjernens kreative og fantasifulde side er, som jeg ser det, først og fremmest
drevet af vores drømme. Forsøg med kattekillinger viser, at katten lærer
at fange mus i drømme. Livsdrømme er den måde vores dybeste længsler
viser sig for os på, ofte i vores natdrømme. De er dermed det råstof, som
vores liv og fremtid formes af, når de erkendes og realiseres. Når vi analyserer
det, er alle vores livsdrømme konkretiseringer af vores grundlæggende
livsformål.
Der er mange videnskabelige forsøg, der peger på, at der må være en direkte
bro mellem vores nedarvede, biologiske informationslager og hjernen.
Når en kat lærer at jage mus, øver den sig først på det i drømme. Det
har man fundet ud af ved nogle ret modbydelige, men svært effektive forsøg
med kattekillinger.
Man har overskåret de nervebaner, der normalt får en kat til at ligge stille,
når den drømmer, at den bevæger sig. Disse nervebaner forhindrer katten
i at føre sine drømmebevægelser ud i virkeligheden. Så nu kan forskerne
se på killingens bevægelser, hvad den drømmer. Når en sådan kat vok-
345

SØREN VENTEGODT
ser op i sit bur, langt fra enhver mus, begynder den pludselig en dag at jage
drømmemus om natten, når den når en vis alder.
Jagten ligger i dyret som et instinkt, der i drømme bliver overført fra organismen
til hjernen. De potentielle livshensigter ser ud til at ligge lagret –
sammen med en masse konkret information – i den levende organismes biologiske
materiale. Vejen til hjernen ser ud til at gå over sjæl og bevidsthed,
og broen, som forbinder arv, sjæl og hjerne, ser ud til at være vores biologiske
informationssystem (se “Livsfilosofi der helbreder” for en diskussion).
Erkendelse af livsformålet gør patienten rask
Livet drejer sig efter livsformålsteorien om at udleve livsformålet. Smerterne
i livet fører til benægtelser af livsformålet, der igen fører til den mentale
sundhedskollaps. Vejen til mental sundhed er derfor at rehabilitere livsformålet.
At vedkende sig sit livs formål er efter livsformålsteorien den direkte vej
til psykisk sundhed. Ved at gå målrettet efter at afdække og rehabilitere
livsformålet kan psykisk sygdom heles, og det kan ske lige så effektivt og
hurtigt, som de grundlæggende smertefulde gestalter integreres. I praksis
er der dog en række vanskeligheder, som må overvindes.
Behandleren må give patienten massiv holding: De tilgrundliggende
traumer er ofte hårde, og megen støtte og hjælp – holding – er nødvendig
for at få personen til at konfrontere og bearbejde disse.
• Behandleren må kende sit eget livsformål: Behandleren må kunne
rumme patienten både som syg og som rask; for ærligt og uden misundelse
at kunne tillade patienten at være alt det skønne og gode som patienten
i virkeligheden er, må behandleren selv kende og leve sit eget
formål.
• Patientens forsvar: Den psykiatriske patient har ofte et effektivt forsvar,
som er svært at trænge igennem – nemlig psykosen selv.
• Patienten må give slip på sekundærgevinsterne: Patienten har ofte stor
fordel ved at forblive syg i form af service og tjeneste fra nære menne-
346

sker og samfundet.
13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
• Familiens forsvar: Ofte er der massiv modstand mod patientens bedring
i patientens eget miljø, hvor patienten, som Jung så udmærket har
beskrevet det, har fået en rolle som syndebuk, dvs. at al psykisk sygdom
og lidelse i familien er projiceret ud på patienten.
• Samfundets reaktion: Samfund og sundhedsvæsen har ikke tradition
for, at lidelserne midlertidigt må forstærkes i behandlingsfasen for at
traumer kan gennemleves, og understøtter derfor ikke avanceret holistisk
terapi.
Det største problem af alle disse ser for mig ud til at være behandlerens
holding, altså hvordan behandleren holder og støtter sin patient. Den psykotiske
patient har brug for ubetinget kærlighed udtrykt i fejlfri omsorg,
perfekt rummende respektfuldhed og en krystalklar imødekommende opmærksomhed.
Den praktiserede kærlighed til patienten er i virkeligheden
det, der forløser ham eller hende. Det betyder, at den holistiske psykiatris
effektivitet samvarierer med lægens kærlighed til patienten; en begrænset
kærlighed vil ikke række til en fuld forløsning af patienten. Den patient,
der finder sig en læge, der elsker ham eller hende, og som forstår at hjælpe
patienten tilbage til sig selv, vil blive rask.
Den mentale sundheds dimensioner
I den holistiske medicin fokuseres på psykisk sundhed frem for psykisk
sygdom. I den etablerede psykiatri er sundhed kendetegnet ved fravær af
de psykiatriske bevidsthedselementer. I den holistiske medicin må sindet
rumme en god beskrivelse af livet, selvet og omverdenen, og hver især må
disse tre have eksistens, værdi, haven og potens.
Det betyder, at den livsbekræftende livsfilosofi, som vores sind og hjerne
må rumme, kan koges ned til følgende:
• Selv må vi være til stede og have selvværd, selvtillid, gode kvaliteter og
relationer.
347

SØREN VENTEGODT
• Livet må være nærværende, værdifuldt, stærkt og rigt i vores beskrivelse
af det.
• Omverdenen må være tilgængelig, god, ressourcefuld og rig på muligheder.
Dette er altså den mentale sundheds dimensioner. Når vi med vores negative
livsbeslutninger i alvorlig grad benægter væren, værdi, potens og haven
for selv, liv og omverden, kompromitterer vi vores psykiske velbefindende
og kommer altså galt af sted.
Når vi systematisk nedskriver vores værdi, bliver vi depressivt-psykotiske.
Når vi benægter haven, bliver vi angste og paranoidt-psykotiske. Når vi fornægter
vores væren og potens, bliver vi skizo-type psykotiske. For at blive
rask må patienten give slip på de livsbeslutninger, der har forårsaget ugyldiggørelserne.
Som jeg fortalte ovenfor, har de negative beslutninger det
formål at fjerne livssmerten ved at benægte vores grundlæggende livsformål.
Jeg skal nu give tre cases, der viser, hvordan jeg behandler hhv. depression,
angst og skizo-affektiv lidelse efter livsformålsteorien.
Depression
Den mest almindelige form for behandlingskrævende, psykisk lidelse er
depression.
348
Kvinde, 40 år – Depression
1. LK-samtale.
Kommer og er meget ked af det. Mand og veninder siger, at hun er så negativ
over for alting. “Jeg er ude af den.” Har startet lille firma sidste år, som ikke kø-
rer så godt, og som i disse måneder står helt stille. Gider ikke stå op. “Der er in-
gen grund til at være her.” Ingen konkrete planer om selvmord. Humøret svin-
ger meget. “Hvad er livet værd?” “Hvad skal jeg være her for?” “Hvad skal jeg
bruge livet til?” Ønsker ikke at tage medicin.
Obj.: Ingen bevægelseshæmning, taler raskt, ingen tidlig morgenvågnen, lidt
appetittab, men spiser godt, når hun er kommet i gang. Meget træt for tiden.
/Let depression/ Da de eksistentielle spørgsmål forekommer relevante:

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
ØVELSE 1: Svar selv på de store, svære spørgsmål: Hvad vil du med dit liv
fremover? Hvad gør dig glad? Hvad er dine behov? “Jeg opfører mig, ligesom
min mor gjorde, når jeg syntes, hun var værst – hun var så negativ – og jeg sy-
nes, jeg ligner hende så meget, som jeg ikke bryder mig om.” Hvordan var din
mor negativ? Hvordan var hun? Positive og negative sider?
ØVELSE 2: Vær depressiv 15 minutter om dagen, så du er deltidsdeprimeret i
stedet for fuldtids.
Når patienten åbner sig for de eksistentielle problemer, bliver de midlertidigt
forstærket – nogle gange meget værre. De psykiske problemer opleves
altså mere alvorlige, og følelsen af fx afmagt og fortvivlelse kan vokse til
det uoverkommelige. Patienten må balancere den hårde smerte i terapien
med glæden ved udsigten til at blive psykisk rask og oplevelsen af det meningsfulde
i behandlingsforløbet. Det interessante er, at selve villigheden
til at lide ofte belønnes meget hurtigt: den, der selv opsøger sin depression
og vælger at gå ind i den fuldt og helt og forstærke den i stedet for at flygte
fra den, holder snart op med at blive forfulgt og plaget af den.
Når man arbejder med sig selv, belønnes man ved, at neurosen holder fri
resten af tiden; den ”stikker af”, når den jages. Alternativet, som de fleste
mennesker døjer med, er, at deres neurose og bortgemte livssmerter kommer,
når de er i gang med noget andet vigtigt. Patienten er bytte, neurosen
er jæger. Kærlighedsliv, seksualitet og arbejdsliv rammes typisk hårdt, fordi
neurosens symptomer viser sig, hver gang der er brug for netop selvværd
og tilstedeværelse.
Når patienten har gode og fuldt tilfredsstillende svar på de store
spørgsmål om, hvad han eller hun vil med sit liv og efterfølgende lever efter
disse svar, ser det ud til, at depressionen er ovre – måske for altid. Man
kan ikke være depressiv, når man er tro mod sig selv og lever sin bestemmelse,
for dybt i livet er vi i bund og grund glade for at være her og meget
energiske, aktive og stræbsomme. I den depressive tilstand har vi ikke kontakt
med vores eksistentielle kerne og fremtræder derfor triste, modløse,
passive og energiforladte – ja, af og til er den depressive nærmest lagt død.
349

SØREN VENTEGODT
Angst
Angst er formentlig den næstmest almindelige, behandlingskrævende
psykiske lidelse. Den næste patient er en ældre mand med en årelang
angstneurose. Han har gennem årene spist store mængder af angststillende
medicin og samtidig haft et overdrevent alkoholforbrug, som har taget
toppen af angsten, men ikke gjort noget ved årsagen. Først når den grundlæggende
dødsangst konfronteres, hjælpes patienten.
350
Mand, 61 år – Angstneurose
Konsultation 1.
Klager over smerter specielt om morgenen ved opvågning i v. bryst. Hoster.
Obj.: Lungestetoskopi. intet abnormt. Distinkt ømhed med fortætning i v. bryst
sv. til underkanten af m. pectoralis major. /muskelsmerter/ Da pt. er bange for,
at der noget med lungerne og ryger 30 cig. om dagen: Ordination # Røntgen af
thorax obs. tumor. Vil forsøge rygestop. Får henvisning til fys., hvis smerterne
fortsætter.
Konsultation 2.
Samtale: Meget angst for at blive kvalt med angstanfald gennem de sidste 25 år.
Jeg lægger ham på briksen og klemmer ham på brystet, hvorved hans angst
fremkaldes. Vi ser på den sammen, hvorved uhyret får navn: dødsangst. Snak
om at leve med angsten, om at huske sønnen, der døde, da han var 31, af strube-
kræft, og om at rumme sine følelser, selv om de er negative. Kan komme igen
om en måned og få “et klem mere”.
Konsultation 3.
Samtale. Det går meget bedre med angsten. Han sætter sig nu og arbejder med
den i stedet for at drikke og spise Diazepam med det samme. Er nu gået på an-
tabus. “I henhold til sidste samtale er der sket store forbedringer,” siger pt. Vi ta-
ler om, at angsten gerne må være der, så der er ingen grund til at være bange for
angsten. Og når han giver angsten plads, vil den efterhånden holde op med at
være et problem og måske ligefrem forsvinde.
ØVELSE: Sid og giv plads til angsten og mærk den lille bange dreng indeni.
Ny tid om 14 dage.

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
ØVELSE: Tag ikke mere Diazepam end nødvendigt. Fortsæt med Melleril –
det er et andet problem, vi kan kigge på næste gang.
ØVELSE: Når der er hovedpine, så giv slip på spændingerne i skuldrene, og
lad angsten komme frem.
Konsultation 4.
Pt. har det meget bedre. Ser også bedre ud. Er nede på 3 Diazepam dagligt. Sid-
der og mærker sin angst med lukkede øjne og har meget glæde af den øvelse.
“Du har lært mig at leve med min angst,” siger pt. Før havde pt. 12-14 angstan-
fald/md., nu har pt. 4-5. Det er en god udvikling. Har været til grillfest, det gik
godt, det gjorde pt. ikke før.
En ældre, alkoholiseret angstneurotiker med pillemisbrug er en svær patient.
Det er svært at tale om abstrakte emner som livsmening og livsformål.
Derfor foregår meget af arbejdet med ham nonverbalt. Men mit budskab er
klart: du må få fat i det, der er sjovt ved livet, konfrontere dine gamle smerter
og leve med din angst. I stedet for at dæmpe den med alkohol og piller
må du forstå, at din angst er dine følelser og derfor er din angst faktisk døren
til dit liv. Du kan ikke flygte fra den. Angsten får dramatisk karakter af
dødsangst i session 2, hvor den også får navn. Når den kaldes dødsangst,
bliver den forståelig for patienten. Herefter går det hurtigt fremad. Patienten,
der har et socialt livsformål, engagerer sig herefter i det sociale – han
realiserer et stykke hen ad vejen sin sociale utopi – og det går godt med
ham.
Den skizofreniforme personlighed
Den skizofreniforme personlighed er nok den mest komplicerede for andre
at forstå. Jeg tror, ud fra min erfaring med de dybdegående processer i klinikken,
at vi alle grundlæggende har en af de tre personlighedstyper: skizo-type,
affekttype eller angsttype, hvis hovedfokus ligger hhv. på sindet,
følelserne eller kroppen og dens overlevelse.
Jeg har således selv førstnævnte type personlighed; det er i det mindste
min egen forklaring på, at jeg altid har forstået skizofrene mennesker særlig
godt og depressive mennesker langt vanskeligere. Som medicinstuderende
tog jeg psykiatriske vagter; jeg morede mig dengang over, at jeg –
351

SØREN VENTEGODT
selv når konferencerapporten lød på, at patienten var skizofren og så dybt
psykotisk, at han eller hun talte helt sort og slet ikke var til at forstå – kunne
jeg sætte mig lige ind til den skizofrene patient og føre en helt uproblematisk
samtale, der dog somme tider måtte foregå i symbolsprog.
Symbolsprog er det sprog, man taler, når man blander underbevidsthed
og bevidsthed sammen; det er vores drømmesprog, som vi alle kan lære
ved at studere vores drømme.
Jeg bruger symbolsproget i mit eget liv, fx når jeg skal forstå, hvad mine
drømme fortæller mig, og ikke sjældent drømmer jeg om mine patienter,
når behandlingen gør knuder. Af og til kommer løsningen på et problem til
mig symbolsk i drømme. Nedenstående er et eksempel på denne type
drøm.
352
En drøm om en patient
Jeg drømte om et lig. En ung pige var død, og jeg passede mit job som læge, og
sammen med hospitalspersonalet var jeg i gang med at obducere hende på dis-
sektionsstuen. Min kæreste, der var en ung lækker babe, var der pludselig også,
og hun gik i gang med liget, mens jeg stod i baggrunden. Der var pludselig en
masse mennesker, der også stod og kikkede, og som stillede mig til regnskab for,
hvad hun gjorde. Hun var ved at lægge nogle grove og aldeles uanatomiske snit
ind gennem den unge, døde piges sider.
I den næste drømmescene går jeg sammen med min kæreste, der nu er blevet
et lig. Hun er død som krop og kun styret af sjælens vilje. Det er helt absurd, for
jeg elsker denne kvinde, men hun er død. Og alligevel lever hun en slags zom-
bietilværelse, hvor jeg stadig er seksuelt tiltrukket af hende og samtidig uendelig
frastødt af den døde krop.
Jeg husker, at en af mine patienter havde en mave som et lig. Det var, som om
hun fuldstændig havde forladt sin mave. Hun havde fornægtet kroppen fuld-
stændigt, og det havde jeg det svært med; nu forstod jeg, at min indre kvindes
krop også var fornægtet meget på samme måde som patientens – derfor drøm-
men om liget.
Efter denne drøm kunne jeg forholde mig langt mere rationelt og rummende
til den patient, som jeg følelsesmæssigt havde haft det svært med i
konsultationen, og hun fik sit gennembrud i behandlingen.

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
Skizofren kommer egentlig af græsk og betyder ”splittet åndedræt”. Der
er virkelig noget opsplittet ved skizo-type-bevidstheden, noget besynderligt
opdelt og spaltet. Ifølge livsformålsteorien rummer vi alle disse opsplitninger,
som intensiv terapi giver alle adgang til at opleve og hele.
Lad mig nævne, at mit terapeutiske arbejde med skizo-type-patienter er
meget hjulpet af mine oplevelser i egenterapi, hvor jeg har arbejdet med
temaet splitting. Disse oplevelser er især fremkommet i holotropi, der er
åndedrætsterapi efter Stanislav Grofs metode. Sidst i bogen beskriver jeg
mine egne oplevelser i sådan en session.
Det uhyggelige symptom, der med et rammende udtryk kaldes “spaltning
af sindet,” kan ofte i terapien føres tilbage til embryonale gestalter,
også kaldet føtale gestalter, som er gestalter fra fosterlivet. Forekomsten af
sådanne meget tidlige erindringer er kontroversiel; oplevelser fra min egen
terapi efterlader dog ikke tvivl i mit sind om, at også fosterlivets begivenheder
faktisk findes registreret i os og derfor også reelt kan plage vores patienter.
Den psykotiske patient lever netop ofte i et indre univers, hvor meget
tidlige traumer fyldt med symbolik farver begivenheden. Drejer det sig om
begivenheder fra fosterlivet, hvor patienten følte sin overlevelse truet, kan
de være meget smertefulde at genopleve.
Mand, 30 år – Skizo-affektiv sindslidelse
1. LK-samtale.
Har været 3 år i distriktspsykiatrien. For 5 år siden indlagt psyk, 10 ENC-
behandlinger, 375 mg Efexor dgl. Nu kun på Zoloft 50 mg, på vej ned mod 25
mg. Nedtrapper sig selv på eget initiativ uden kontakt med e.l. eller distrikts-
psykiatrien. Diagnosticeret i psykiatrien: /skizo-affektiv sindslidelse/ I dag er
pt. grædende, følelseslabil men med god realitetstestning, ingen tegn på akut
psykose. Er lige stoppet på universitetet, hvor han læste biologi.
Spørger: ”Hvad skal jeg bruges til”? Jeg anerkender hans kvaliteter: ”Du er
hjælpsom,” ”du er god,” ”du er hjælpsom og god.” Så siger pt.: ”Jeg er hjælpsom
og god,” som han anerkender som sit livsformål – ”men hvad skal det bruges til
på arbejdsmarkedet?”, spørger pt. Han er ansvarsløst offer for alle pengene, det
må vi gøre noget ved.
353

SØREN VENTEGODT
354
ØVELSE: Lav liste over alle dine gode og alle dine dårlige egenskaber, fx Go-
de: hjælpsom, god etc. Dårlige: For hjælpsom, for god etc. Kan komme igen om 7
dage.
2. LK-samtale.
Pt. har lavet flot hjemmearbejde med 2-A4 sider med gode og dårlige egenska-
ber. Vi taler om, at pt. er tosset og flagrende og altid overdriver for ikke at være
kedelig – som han dybest set føler sig.
Livsformål: ”Jeg er hjælpsom og god?” Benægtelse: – Jeg er kedelig – græder
over indsigten. Fin proces hvor pt. vender tilbage til livmoderen – giver sætnin-
gerne: ”Hun var ikke nok for mig,” ”Hun var ikke parat til mig,” ”Jeg ofrer mig,”
”Jeg er tom,” ”Det er mit ansvar” – at gøre min mor glad. Ingen så kvaliteterne i
at være hjælpsom og god, de blev bedømt som kedelige, og pt. måtte anstrenge
sig for at blive set og opfattet som levende og til stede.
ØVELSE: Giv slip hjemme på: ”Jeg ofrer mig,” ”Jeg er tom” – som også her
slippes med rulle.
ØVELSE: Find det gode ved at være hjælpsom og god – alt hvad det kan bru-
ges til.
3. LK-samtale.
Har i dag lidt tankemylder, der minder om, hvordan det var for 5 år siden, da
han for første gang var på antipsykotisk medicin. Afslår tilbud om at komme til
speciallæge i psykiatri; vil gerne arbejde med tankemylderet selv. Obj.: Vurderes
ikke til at være psykotisk, det er o.k., at han arbejder med det hjemme, men må
komme straks, hvis det bliver værre.
ØVELSE: Skriv en komplet liste ned over alle dine følelser – hver gang en ny
følelse stikker næsen frem, så kommer den på listen, og så sidder du og mærker
den 30 min. Skriv om hver følelse, hvad du tænker på om den.
PLAN: 3 x Rosenmetoden vil være godt – hos Peter Toft hver 14. dag.
4. LK-samtale.
Har lavet sit hjemmearbejde. Virker mere samlet i dag. Har været en gang i Ro-
senmetoden, og det oplevede han, som om han blev samlet af det. Pt. skriver
bl.a.: ”Jeg har gennem mange år haft svært ved at overskue et langt liv samtidig
med, at jeg har haft følelsen af, at det er meningen, at jeg skal være her rigtig

13. TERAPI EFTER LIVSFORMÅLSTEORIEN
længe. Var det ikke sådan, at jeg havde nøglen, da jeg kom, men sådan som åre-
ne er gået har glemt, hvad den gik ud på? Hvad er meningen med det? Var det
meningen at jeg skulle smide den væk for bagefter at bruge hele mit liv til at fin-
de den igen?” Vi taler om teksten – hvad han har været udsat for af voldelige
krænkelser, hvordan han er blevet slået og straffet uden at kunne sige fra. Pt. er
på sporet af sit livsformål.
Følelse: Ondt af mig selv. Selvmedlidenhed. At være misbrugt. At være en
ting som andre har. Vrede. Seksuel lyst. Skam over ikke at kunne forsørge sig
selv.
ØVELSE: Mere hjemmearbejde, skriv hvad der skete præcist i de aktuelle be-
givenheder: Hvad skete der? Hvad følte du? Hvad skete der? Hvad følte du?
Guidet af livsformålet – patientens kvaliteter ser ud til at være godhed og
hjælpsomhed – finder patienten sine gamle negative beslutninger: ”Jeg ofrer
mig,” ”jeg er tom” etc. De er tæt pakket ind i smertefulde følelser, først
og fremmest vrede og skam, som patienten har meget svært ved at rumme
og integrere. Der er ingen vanskeligheder ved at arbejde med denne patient
fraset ”tankemylderet”, der varsler om produktiv psykose, hvis patienten
presses for hårdt. Tidligere psykiatriske indlæggelser betyder agtpågivenhed
for, at patienten ikke skal vælte. Patienten kan nemlig fra tidligere
indlæggelser have den erfaring, at det kan betale sig at lægge ansvaret fra
sig. Når jeg forstår patienten og har godhed for ham, kan jeg hjælpe ham.
Forebyggelse af psykisk sygdom hos unge
Lad mig slutte med at beskrive, hvordan jeg mener, at borderlinetilstande
og skizofreni kan forebygges. Jeg mener, at vi alle har de grundlæggende
mønstre, der kan gøre os psykisk syge. Min erfaring er, at der ud over den
medfødte sårbarhed også skal en umenneskeligt hård og følelsesmæssigt
belastende barndom til, for at patienten bliver psykotisk som voksen. Mine
patienter med psykoser har næsten altid været ude for groft omsorgssvigt,
fysisk mishandling, incest, voldtægter i den tidlige barndom etc. Traumer
af denne type er mere almindelige, end man umiddelbart forestiller sig, for
patienterne har ofte fortrængt de forfærdelige ting, der er overgået dem.
Når de hårde korporlige traumer dukker op i terapien, er der ofte bestemte
symptomer, der går forud for patientens bevidstgørelse om dem. Er
355

SØREN VENTEGODT
en patient fx blevet voldtaget i den tidlige barndom, vil kroppen selv spontant
lave samlejebevægelserne, når traumet nærmes, uden at patienten har
nogen forestilling om, hvad der foregår i ham eller hende. Kroppen bevæger
sig bare af sig selv i underlige ryk. Lad mig lige knytte en bemærkning
til den svære diskussion om “recovered memorys”: erindringer der starter
med, at kroppen først fortæller, hvad den husker, før der kommer ord på
overhovedet, tager jeg for pålydende; de er næppe “plantet” af en terapeut,
og Anna, som vi skal høre om nedenfor, har da heller ikke før været i behandling.
I det følgende kapitel bringer jeg med patientens tilladelse en sygehistorie
om en ung kvinde, der tilsyneladende var ved at blive psykisk syg. Terapien
afdækker multiple voldtægter i hendes tidlige barndom, der er så
godt fortrængt, at traumerne først kommer op til overfladen efter 6 mds.
terapi. Jeg må advare om, at det er barsk læsning.
356

14
En misbrugt ung piges
kamp for kærlighed
Nogle gange er der en særlig kemi mellem patienten og behandleren, der
betyder, at patienten kan forløses fra selv meget alvorlige omstændigheder.
Den sygehistorie, jeg nu vil fortælle, er en af de mest voldsomme og forfærdelige,
jeg endnu har oplevet i min praksis og på samme tid den smukkeste
og mest fuldbyrdede behandling, jeg endnu har givet.
Patienten var en smuk, middelhøj, lidt buttet, mørkhåret kvinde på 22 år,
som jeg kalder Anna. Da hun kom hos mig første gang, var hun lærerstuderende.
Hun var begyndt at få ukontrollable grådanfald, som hun ikke
selv kunne forklare grunden til. Hun led desuden af en gammel diskusprolaps,
som gav mange smerter. Hun havde seksuelle problemer. Det var,
som om hendes liv var ved at vælte psykisk, hendes livsappetit blev hele
tiden mindre og var nu næsten forsvundet, hendes tillid til andre var
stærkt for nedadgående, hendes kontakt til omverdenen mere og mere beskeden,
og hendes tanker blev mere og mere underlige. Mest af alt lignede
det begyndende skizofreni. Det var ikke til at sige, hvad hendes sygdom
ville udvikle sig til, men hendes tilstand var ikke stabil, og den var for nedadgående.
Jeg kunne efter endt behandling afslutte hende som en glad, sund og naturlig
ung kvinde med fornyet mod på livet og kærligheden. Jeg bad i den
forbindelse om lov til at bruge hendes historie, ligesom jeg bad om en beskrivelse
af hendes oplevelse af behandlingen. Hun gav mig begge dele.
Lad mig starte med journalen og derefter give hendes patientdagbogsbeskrivelse
af behandlingen.

SØREN VENTEGODT
Lægejournalen om Anna
358
Kvinde, 22 år – Borderline/skizofren obs. efter fysisk mishandling, incest og
multiple voldtægter i tidlig barndom.
1. LK-samtale.
Lærerstuderende. Velkendt med diskusprolaps af stabil og ikke operations-
krævende type, har været smertefri nogle år, nu problemer med ryggen igen.
Udslæt af nældefebertype på hals og bryst. Kommer, fordi hun er meget ked af
det, med ukontrollable grådepisoder. Har det, som om hun vejer 3000 tons, og
det bare må ud nu, hun kan ikke holde det tilbage mere. Har lidt problemer med
tillid til mig, men det bliver, bedre som samtalen går. Vil gerne i forløb her, og
jeg tilbyder at arbejde med hendes følelser m.m. Jeg regner med, at diskuspro-
lapsproblemerne, der formentlig skyldes muskelspændinger i ryggen, kan løses
af den vej. Ny tid om en uge.
Obj: Meget usikker, meget skeptisk, meget ”sød” og selvopofrende. Holistisk
medicin forklares. Jeg får i slutningen af konsultationen lov til at holde hende på
ryggen, hvor hun har ondt. Jeg må ikke røre ved hendes mave.
ØVELSE: Livshistorie. Skriv de episoder, der falder dig ind, hvor du har haft
følelsesmæssige problemer. Hvad skete der, hvad følte du, hvad konkluderede
du evt. Ny tid om en uge.
ØVELSE: Hold alt, hvad vi taler om her privat.
2. LK-samtale.
Spændinger i ryggen, som fysioterapi ikke hjælper på. Har skrevet livshistorie,
som vi taler om. Tema: omsorgssvigt og krænkelse, voldeligt fra faderen, samt
dysfunktionel familie. Græder og er glad for fortroligheden, som jeg også takker
for. På briksen arbejdes med følelser i skulder, bryst og mave, jeg får lov at
komme dybt. Snak om centrene og vores ressourcer.
ØVELSE: Find dine problematiske livstemaer – tillid/mistillid, krænkel-
se/flugt, Seksualitet: kontrol.
ØVELSE: Skriv begivenheder med følelsesmæssigt indhold forhold, relevante
for temaerne.

3. LK-samtale.
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Proces: ”Jeg er ikke vigtig.” Hendes mønster var, at kun far var vigtig, og hun
brugte enorm energi på at se, hvor far var. Har siden sidst haft nogle nye for-
nemmelser indeni, som om noget er helet. Har kørt sag om seksuel chikane mod
arbejdskollega, som hun vandt – den blev taget op af ledelsen.
Vi taler om sex, hun kommer ikke sammen med sin kæreste og har ikke lyst.
Hun er ovre i ham og tænker ikke på sig selv og egne behov.
til.
ØVELSE: Gå ikke på kompromis seksuelt, gå kun med til det du har rigtig lyst
ØVELSE: skriv om alle de seksuelle nederlag og se, hvordan de hænger sam-
men med ”Jeg er ikke vigtig”.
4. LK-samtale.
Har været i kontakt med det psykiatriske system, hvor hun fik noget beroligen-
de. Hun havde en meget voldsom grådepisode, kunne ikke holde op med at
græde, og kæresten var urolig for hende. Lå sammenkrøbet på køkkengulvet og
kunne ikke holde op med at græde. Vi taler om at rumme følelserne, og få kære-
sten til at rumme dem også. Må ringe til mig på min mobil-hotline, hvis der op-
står nye vanskeligheder. Kan komme ugentligt.
ØVELSE: Arbejder på at rumme følelserne. Følelserne er o.k., det er o.k. at
være ked af det, bange etc. Og det holder altid op igen, hvis du bare får omsorg,
respekt og lov til at mærke.
5. LK-samtale.
Har haft det svært i 6 dage, er blevet hjemme fra studiet, men jeg opfordrer hen-
de til at gå derhen igen og være følsom og stærk i følelserne. Hvis folk vil døm-
me hende for at være svag, fordi hun er følsom, er det deres problem. Har sat sin
far på plads i telefonen, sagt ham nogle sandheder, og det har været rigtig rart.
Sex: Går lidt bedre, men hun er meget dårlig til bare at være der og nyde det –
og sige av og ahh. Er vant til at præstere sex. Samtale om bare at være der og la-
de ham nyde dig, når han vil, og som han vil – og sige av og ahh ærligt og fort-
sat.
ØVELSE: Sige av og ahh når hun har sex, sige til og fra i al almindelighed.
359

SØREN VENTEGODT
360
6. LK-samtale.
Kommer i en sørgelig forfatning, græder og er ked af, at hun er sådan et pjok og
har så lidt at give til andre. Hun ser nu ud til at være der meget mere, hun fylder
rummet bedre ud, så min mening er, at det går fremad. Av- og ahh-øvelsen går
godt med kæresten. Bortset fra i går, hvor hun følte, at hun var nødt til at betjene
ham som belønning for, at han altid er så sød ved hende. Har haft det godt de
første tre dage efter at have været hos mig. Har været syg fra studiet torsdag og
går nu hjemme igen. Det var meget godt, for så så hendes medstuderende, at
hun var fysisk syg med halsbetændelse og opkast; så har hun fred til at hele sine
sjælesår uden at skulle stå til regnskab for dem.
Vi taler om, at hun er så evigt selvudslettende, pligtopfyldende og pleasende;
hun er nødt til at blive voksen og sørge for at kende og få egne behov opfyldt.
På briksen arbejdes på tidslinje med at vende tilbage til urtilstanden af væren,
glæde og retning (zygote tilstand), og det lykkes pt. at finde denne indre tilstand
af ro og balance. Pt. har nu dette som ressourcepunkt. Pt. lider af /residualurin/
med flere tidligere tilfælde af /nyrebækkenbetændelse/. Har kun fået orgasme
en gang med kæresten; hun er ganske enkelt ikke rigtig hjemme syd for navlen.
Livmoderen føles ”kold”, og der arbejdes på denne gennem maven.
7. LK-samtale.
Hun har valgt at udsætte sin forestående plagsomme eksamen. Det er hun meget
glad for. Vi taler om, at det er fint, at hun vedkender sig sin lyst. På briksen ar-
bejdes med maven, og vi taler om, hvad maven står for – væren, lykke, lyst og
lyksalighed. Hun har stadig ikke det store udbytte af sex. Vi taler om g-punktet,
og jeg opfordrer hende til at udforske sig selv og sin seksualitet.
Mission: Vi taler om kærlighed. Jeg tænker på enneatype 9. Læs “Maitri: The
Spiritual Dimensions of the Enneagram”.
8. LK-samtale.
Har været meget følelsesmæssigt uligevægtig med mange problemer på hjem-
mefronten (far) og føler ikke, at hun pt. magter sit studie, og jeg forstår hendes
vanskeligheder, som jeg skønner er af midlertidig art.
På briksen arbejdes med ben og ryg; hvirvler relateret til diskusprolapsen mani-
puleres på plads.

9. LK-samtale.
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Har det meget godt for tiden, efter sin krise; dog meget ked af det i går. Har ondt
i skulderen som løsnes, hvorefter hun græder. Der er problemer med kæresten,
der vil have børn og flytte sammen; det har hun ikke lyst til. Det virker, som om
hun vil noget andet med forholdet end han, og spørgsmålet, der kommer op, er,
hvorvidt de passer sammen på sigt. På briksen arbejdes med maven, der gør
knuder lands colon decendens; der gives:
ØVELSE: Giv slip, når du er på wc i stedet for at presse. Kan komme igen om
14 dage.
10. LK-samtale.
Det gik godt til fødselsdagen, der var ingen, der skændtes, og alt var pænt og ro-
ligt, gudskelov. Hun græder lidt, fordi hun så gerne ville have haft noget kær-
lighed fra sin mor og far, men det fik hun ikke. Hun er blevet meget bedre til at
sætte sin far på plads. Drømte, at hun skældte ham så meget ud, at han blødte.
Nu fik han fandeme, hvad han havde fortjent.
Kæresten, der er en del ældre, ville så gerne have børn; med nød og næppe fik
hun det afværget – han havde allerede smidt hendes p-piller ud, og så … Vi taler
om hans motiver – det ser ud til, at hun lever i en uglemose sammen med ham.
Hun har ikke lyst til ham, men derimod til sin gamle kæreste. Alligevel bliver
hun hos sin nye, fordi hun er afhængig af ham. Det er noget rod, synes jeg. Jeg
siger: ”Du må se nøje på, hvad du har brug for, vær god ved dig selv og giv dig
det – helt selvisk. Lad vær med at tænke på ham og hans behov, tænk på dine
egne.”
Gl. ØVELSER: Det er ikke gået så godt. Hun er ikke god nok ved sig selv. Hun
fortjener det ikke. ”Du er ganske enkelt ikke det værd,” siger jeg provokerende,
og tårerne sprøjter igen.
ØVELSE : Vær god ved dig! Er der noget, du har lyst til – så sørg for at få det!
11. LK-samtale.
Har ikke været til at skyde igennem siden sidst, totalt powerfuld i alle forhold.
Der arbejdes på briksen på området mave og bryst. Hun overvejer at blive dyr-
læge, og vi taler om dette. Græder lidt: det kan jeg nok ikke finde ud af. ”Hvor-
for ikke?” spørger jeg. Kæresten skriver: Jeg beundrer dig fordi … Jeg elsker dig
361

SØREN VENTEGODT
362
fordi … Det er hovedting at argumentere. Om lidt vil pt. gerne have noget hjerte,
og lidt senere også noget dog sex. Jeg ser problemer forude.
ØVELSE: Sig, hvad du har brug for.
ØVELSE: Skriv videre på din historie. Barndom
12. LK-samtale.
Har været på mine kurser LDH II og III. Har spontant genoplevet mange episo-
der af seksuelt misbrug af fader i alderen fra 2-4 år. Har fundet sin livsformål
”Jeg bringer liv og glæde”. Det går hende rigtig godt, og hun udvikler sig forbil-
ledligt.
I dag arbejdes på briksen på maven, der er spændt. Hun er blevet massiv og
tilstedeværende, rolig og balanceret. Hendes diskusprolaps er nu stort set for-
svundet. Et stort knæk i ryggen i dag bragte hendes rygsøjle næsten på plads.
Tlf. samtaler.
13. LK-samtale.
Problemer omkring hendes seksualitet. Pt. fortæller, at det føles som tusind kni-
ve omkring skedeåbningen. GU: Intet abnormt fraset ar. 3 cm langt, svarende til
venstre labia minor ved introitus. Ved berøring af dette går pt. ind i dramatisk
gestalt med seksuelt misbrug af far – incest med fuld vaginal penetration – som
4-årig, hvor hun gemmer sig i sin hånd ”Jeg gemmer mig væk.” Denne sætning
slippes med rulle. Arret er foreneligt med, at incestepisoden har foregået, og
genoplevelsen af episoden er meget stærk. /Incest/.
Pt. har ikke længere diskusprolapsgener, specielt ingen smerter. Ingen nælde-
feber fraset enkelte elementer lejlighedsvis. De ukontrollable grådepisoder er
forsvundet. Hun føler sig som en sund, dejlig, naturlig og normalvægtig pige og
vejer ikke længere 3000 tons. Hendes store problemer med tillid er nu løst. In-
cesttraumet var tilsyneladende årsag. Kan afsluttes, hvis tilstanden nu er stabil.
Det er en af de vanskeligste situationer, man kan komme ud for som holistisk
læge: at patienten går direkte i proces under den gynækologiske undersøgelse,
når gamle ar i kønsorganerne efter fx incest berøres fysisk. Det
er ekstremt vigtigt at have sin etik og sine seksuelle grænser på plads som
holistisk læge, ellers kommer man let galt af sted i situationer som denne.

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Når jeg har mistanke om, at en patient har været udsat for en seksuel krænkelse,
har jeg en særlig forsigtig og grundig procedure, som giver såvel patienten
som mig selv den nødvendige sikkerhed. Proceduren indebærer
træning i at sige fra, visualisering af hele proceduren på forhånd og støtte
af en erfaren sygeplejerske imens.
Tlf. samtaler. Problemer fortsat.
14. LK-samtale.
Kommer med let, frisk blødning fra rectum gennem længere tid. Expl. Rect. Pro-
vokerer kontakt med gestalt, hvor fader gennemfører analt samleje med pt., da
hun var omkring 2½ år gammel. Følelserne er meget voldsomme, og der projice-
res kraftig, idet jeg bliver væmmelig og ”ligesom dem”. Klinikkens støttesyge-
plejerske Marianne tilkaldes, og den kontaktede gestalt processes færdigt.
Tlf. samtaler.
15. LK-samtale.
Hjemmebesøg kl. 20-01. Tilkaldt akut med sygeplejersken, efter at pt. har oplevet
episoder af paranoid psykoselignende art, hvor hun ikke turde gå ud og handle,
idet hun var bange – dødsensræd – for at blive overfaldet og krænket, hver gang,
der kom en mand forbi. Turde slet ikke se ekspedienten, der var mand, i øjnene
eller røre ved hans hænder. Var rædselsslagen for at blive bragt på psykiatrisk
afd.
Der køres tidslinjeterapi og arbejdes med ar i munden, der stammer fra at pt.
har bidt sig selv under overgrebene – det er tydelige 1 cm store ar i hver kind
svarende til gentagne bid og et meget hårdt 5 mm stort ar i underlæben lige til
venstre for midten svarende til bid.
Kører tidslinjeterapi, ca. 100 gennemførte samlejer med far og de to andre
mænd nævnt nedenfor. Pt. siger: ”Jeg vil ikke have det.” ”Jeg kan ikke mere.”
”Jeg kan ikke ha’ mere.” Om fem gennemførte samlejer med farbror, da hun var
2½ -5 år siger hun: ”Han er så ulækker,” ”Han er så kold.” Han siger: ”Nå, der er
du, nu skal du få den” – dette gjorde pt. meget vred, da hun ikke ønskede den –
og ”Det er hensynsløst,” ”Jeg kan ikke mærke det.” Og lidt efter – ”Så siger han:
363

SØREN VENTEGODT
364
Nu er der ingen, der vil have dig.” Hun er tydeligvis frygtelig bange for, at vi vil
vende os fra hende nu.
Dette var det mest traumatiske, da farbroderen tog hende på skift i anus og
vagina i et meget hurtigt overfald, hvor pt. slet ikke kunne nå at orientere sig,
gennemført med stor voldsomhed. Hun forklarer: “Han tager mig skiftevis i det
ene og andet hul. Jeg kan ikke stå bagefter. Jeg er bange for at blive syg, for man
må kun tørre sig den ene vej. Jeg kan ikke røre ved det – det er, som om hvis jeg
rør, så springer det. Det er lige ved at gå i stykker det hele.” Han tog hende 3 x
på badeværelset og to gange tidligere i forretningen.
Om ca. fem gennemførte samlejer med farfar i kælderen siger hun: ”Han si-
ger: ”Det er et lamselår,” og pt. siger: ”Det er ikke noget lamselår,” og senere si-
ger pt.: ”Han siger bagefter: ”Jeg slår dig ihjel, hvis du siger det til nogen.”
Pt. er meget stærkt følelsespåvirket, med massiv skam og skyld. Meget oprevet i
timevis. Bag efter meget lettet. Vi kører hele tidssporet igennem time efter time
og der afslører sig omkring 100 incest-begivenheder med gennemført samleje i
alderen 2½-5 år med de tre ovennævnte gerningsmænd. Det virker, som omde
tre mænd har delt pt. seksuelt, med faderens vidende og velsignelse, men det
sidste er min fortolkning ud fra detaljer i hændelsesforløbet: Faderen kommer
med pt. til sin storebror, der får lov til at tage hende med om i baglokalet alene,
hvor overgrebene foregår. Faderen kommer med pt. til sin egen fader, der får lov
til at tage hende ned i kælderen alene, hvor overgrebene foregår.
Tlf. samtaler
16. LK-samtale.
Der arbejdes med ar i munden, der udløser nye erindringer om overgreb.
Tlf. samtaler
17. LK-samtale.
Anfald af paranoia igen; mistænker at hun bliver dårlig for at fastholde omsorg.
Må gå til psykiater hvis paranoia fortsætter.
Tlf. samtaler

18. LK-samtale.
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
”Jeg har ikke haft det sådan her før. Jeg har altid været usikker. Jeg har altid la-
det mig trække rundt ved næsen. Nu er det helt anderledes, og det er fandeme
mig, der står ved roret nu. Og så er jeg glad.” Vurderes til at være igennem nu.
/Afsluttes/ kan fortsætte hos gestaltterapeut. Kan komme igen hos mig ved be-
hov.
Herefter kommer hun ikke mere i terapi hos mig, men jeg står til rådighed
for hende, hvis og når hun har brug for mig. Hun ringer til mig en del gange
gennem de følgende måneder og vender tanker og følelser, før hun føler
sig tryg nok til at give endeligt og definitivt slip på mig. Nedenfor følger
patientens egen beskrivelse; hendes patientdagbog som jeg har fået lov at
bringe. Hendes beretning starter netop, før hun bryder igennem til de alvorlige
traumer.
Patientdagbogen
Jeg gengiver denne i fuld længde, da det er vigtigt at vise det meget store,
vedholdende oprydningsarbejde, som patienten selv må gøre for at blive
rask, når der arbejdes med bevidsthedsmedicin. Specielt interessant er det
at se, hvor mange negative beslutninger der skal findes og slippes, før en
psykisk syg patient bliver rask. Sygehistorien viser også, hvordan de traumer,
der bearbejdes, indeholder stadigt større og mere ubærlige smerter,
efterhånden som patienten kommer dybere ned i skraldespanden og kommer
tættere på at leve sit livsformål.
Mandag
I går aftes ankom Søren, da vi næsten alle sammen sad nede på bålpladsen. Jeg
var meget utryg. Jeg sad bare og tænke på, hvor bange jeg var for det hele, og
hvor gerne jeg ville hjem igen så hurtigt som muligt. Søren kom hen til mig og
var utrolig god og meget kærlig og sød ved mig. Han gav mig en masse kram og
varme ord.
Aften. Allerede denne første dag føles som hundrede dage. Jeg syntes, at Sø-
ren har været i god form i dag, og jeg har været glad for at være her. I dag skulle
vi hilse nærmere på hinanden, håndtryk/kram og få ord, og jeg lagde mærke til
365

SØREN VENTEGODT
366
alle de andre kursister. Her er faktisk mange dejlige mennesker og selv dem,
som jeg i går tænkte, at jeg ville blive træt af, dem rummer jeg.
Så skulle vi vælge os en makker. En ung mand, Peter, kom så hen til mig og
sagde, at han følte godhed for mig. Først skræmte han mig, så kommer Søren
over og hjælper mig med at føle efter og jo, jeg følte også godhed for Peter. Vi
blev så makkere. Siden lavede vi øvelser, hvor vi skiftevis gav hinanden op-
mærksomhed, omsorg og respekt. Jeg syntes, at Peter og jeg fik lavet nogle gode
øvelser – og jeg er nu meget glad for, at han er min makker. Han virker meget
kærlig og dejlig.
Senere på dagen tiltog mine underlivssmerter og skuldersmerter, og jeg fik
hovedpine. Søren hjalp mig og støttede mig i at give mig hen til Peter og ikke
være bange for at give samt modtage fysisk omsorg. Altså vi talte om tillid.
Peter og jeg snakkede derefter om, at vi gerne ville bryde igennem, finde ud
af, hvad vi har behov for og så sørge for at få det. Jeg er temmelig overbevist om,
at sådan kommer det til at gå. Jeg vil det så inderligt gerne, også selv om jeg
prøver at holde igen, være den pæne pige og derfor gemmer angsten nede i un-
derlivet. Jeg vil!
Tirsdag
Jeg arbejder med at finde negative beslutninger:
• Jeg er til besvær
• Jeg er besværlig
• Jeg er en byrde
• Jeg er umulig
• Det er min skyld
• Jeg er ikke god nok
Onsdag
Det er eftermiddag, og jeg sidder på bålpladsen sammen med Søren. Jeg fortæl-
ler ham, at jeg er frustreret og bange, samt at jeg fortjener ikke at leve og at jeg ikke
fortjener livet. Søren tager mig på skødet, og jeg får lov til at sidde og putte mig
ind til ham som et lille barn. Jeg siger til ham, at jeg har stemplet ud. Vi snakker et
lille stykke tid om at rumme følelserne, og det er ikke så meget, hvad Søren si-
ger til mig, der påvirkede mig, det var nærheden, at han tog mig ind til mig og

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
rummede mig, mens jeg selv syntes, at jeg ikke fortjente at leve. Og der sad jeg
så i hans favn og fik det langsomt lidt bedre.
Senere samme dag, om aftenen, er vi nogle stykker fra højskolen, der er taget
på standen. Til sidst er der kun Søren og mig tilbage. Jeg er ked af det, eftersom
jeg er begyndt at huske stadig flere og flere svære episoder fra min barndom, al-
le med temaet krænkelse. Der er tændt bål, og jeg ligger på et tæppe, mens Sø-
ren sidder ved siden af mig. Han beder mig om at gå ind i mine følelser. Hans
tilstedeværelse og hans opmærksomhed, der syntes 100 pct. rettet mod mig, gør
mig rolig, og jeg er ikke bange for at gå ind i følelserne, jeg er tryg i hans sel-
skab. Derudover oplever jeg en tillid til Søren, som jeg aldrig har oplevet over
for noget menneske, før og det betyder derfor meget for mig, at vi er alene, da
jeg er et meget privat menneske.
Der lå jeg så på tæppet ved siden af bålet og oplevede, hvordan min krop
begyndte at ryste nærmest rykvis og hvordan disse ryk steg i intensitet, og
hvordan intervallerne imellem dem blev kortere og kortere. Søren metakommu-
nikerer undervejs og fortæller mig, at jeg ryster pga. de energier, som mine ge-
stalter har bundet og nu er ved at frigive.
Jeg fortæller Søren i detaljer hvilke episoder, der kommer op fra min under-
bevidsthed, og vi holder mange pauser undervejs, hvilket jeg oplever som me-
get taktfuldt af Søren. På den måde skulle det lykkes mig at komme ind i noget
meget dybt og svært.
Sætningen det er uvirkeligt kommer op, og jeg oplevede nu, at da jeg fortalte
Søren, hvad jeg så og mærkede, talte jeg med en mekanisk, fremmed stemme,
og det var tydeligt for mig, at stemmen ikke var min. Parallelt med dette ople-
ver jeg, at jeg stod for enden af bålet og oplevede alle de ting, som jeg lå ned og
mekanisk fortalte om. Altså mærkede jeg stående de følelser og den smerte, som
var forbundet med mine krænkelser og overgreb, og liggende fortalte min krop,
hylsteret, om disse.
Oplevelsen var rigtig og meget ”fysisk”; jeg kunne tydeligt mærke, at jeg
skiftede mellem de to kroppe. Da livet gjorde ondt, blev det uvirkeligt for mig,
og dermed kunne jeg holde ud at være i live igen. Jeg gav slip på sætningen:
”det er uvirkeligt” nede på stranden. Det var som at have fået min første åben-
baring.
Søren fortæller mig, efter vi har arbejdet, at jeg før var borderline, og det gør
mig så frygtelig ked af det. Det smerter så meget inde i mig, tænk at jeg skulle
367

SØREN VENTEGODT
368
være psykisk syg! Det hjælper på det, at han understreger over for mig, at jeg
nu er eksborderline. Han tager mig ind til sig, giver mig af sin varme, og jeg kan
mærke, at han holder af mig, selvom jeg er en mærkelig en, og det gør samtidig
ubeskrivelig godt og er næsten ubegribeligt for mig.
Her er nogle episoder, som jeg er kommet i tanke om de sidste par dage:
• Røvfuld: Min far straffede mig ofte ved at slå mig i min bare røv. En gang fik
jeg røvfuld, fordi jeg spiste for langsomt (en ret med koteletter og tomat i
fad), da jeg en gang tegnede uden for papiret, og fik tegnet med min grønne
tusch på mine blå velourjoggingbukser. En gang hvor jeg sammen med nogle
fra vejen havde råbt efter de store, om de skulle hjem og kysse og lignende.
Nogle gange fik jeg røvfuld, hvis jeg ikke spiste hurtigt nok op til aften og så
efter at have siddet i tre timer over maden. Om jeg fik røvfuld for ikke at ha-
ve spist hurtigt nok op, var egentlig tilfældigt. Det afhang vist af min fars
humør.
• Kommunikation: Min far kunne gå i dagevis og være vred og overhovedet
ikke sige et ord til os. Og vi vidste, at vi i hvert fald heller ikke skulle sige et
ord til ham. Vi skulle heller ikke gøre noget som helst forkert, her var pro-
blemet bare, at jeg aldrig vidste, hvad der var forkert, for der var aldrig no-
get, der var sikkert. Havde han brug for at råbe eller slå, så gjorde han det
bare. Når han så havde slået eller råbt, fik jeg aldrig af vide hvorfor. Derfor
var der aldrig noget sikkert, fordi der aldrig var en forklaring på, hvorfor
han gjorde, som han gjorde. Jeg frygtede min far og var hunderæd for ham
og hans humørsvingninger.
• Efter at blive slået blev jeg altid sendt på værelset, og jeg måtte først komme
ud, når han sagde til. Derinde ville jeg græde, lydløst for at han ikke skulle
høre det og blive endnu mere sur og vred og selv finde på alle mulige grun-
de til, hvorfor han havde gjort, som han havde.
• Forstoppelse: Som baby åd jeg skumgummi madrassen i min tremmeseng,
toiletpapiret på toilettet og avispapir, hvis jeg fik adgang til det. Min mor
opdagede først det med madrassen, da den var helt væk og spist.
• Senere havde jeg meget tit forstoppelse, sidst jeg kan huske, at jeg havde det,
var i 7-8-års alderen. Min mor gjorde altid det, at jeg skulle ned med bukser-
ne og så ville hun grave lorten ud. Hun bestemte hvor lang tid, det skulle ta-
ge.

Torsdag
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Jeg har fået et nyt liv og et nyt ansigt. Jeg kan sagtens fornemme, hvor rædsels-
lagen jeg er. Snakkede med min makker Peter om det. Vi var blevet afhængige
af hinanden. Jeg gik over i ham, fordi jeg ikke kan være i mig selv – det er uvir-
keligt. Når jeg kan gå over i Peter, så slipper jeg for virkeligheden, og så er jeg
stemplet ud. Det var så stygt for mig, da jeg som helt lille stemplede ud.
• Jeg er tom
• Jeg er hul
• Jeg vil væk
• Jeg vil leve (14 dage gammel; jeg kæmper for at leve, jeg er i vanskeligheder
og med viljen overlever jeg).
Fredag
I dag har jeg haft en stor oplevelse. En rigtig, dejlig og kærlig oplevelse med Ne-
te. Al min godhed gik til hende, og jeg fik tifoldigt igen af hende. Jeg var saglig.
Aldrig før har jeg oplevet så hengivent at ville give kærlighed, det var, som om
mit hoved blev helt ør af det. Jeg er Søren så evig taknemmelig for at have tilret-
telagt dette helt unikke og fantastiske ”kærlighedsmiljø”, som jeg oplever vi har
her på kurset, hvor vi frit og uhæmmet giver og får kærlighed, enten i form af
ord, fysisk omsorg eller i ånden.
Således var der under denne helt fantastiske og meget smukke oplevelse,
utrolig mange aspekter ved Sørens holistiske medicin, der gik op i en højere en-
hed for mig. Jeg var meget bevæget og er ubeskrivelig glad for, at jeg var vidne
til, at kærlighed kan være døren til et ægte møde mellem to mennesker, som til
at starte med var så langt fra hinanden.
Jeg kan fornemme, at der konstant flyder kærlighed her, og jeg har aldrig
selv troet, at jeg skulle opleve så megen varme og godhed fra andre mennesker.
Jeg er begyndt at tro meget mere på kærligheden som medicin og kan mærke, at
den får mig selv tættere på tillidsfuldheden, og det er i virkeligheden en endnu
større gave for mig. Og hvordan kunne det også være anderledes? Søren er det
første menneske, jeg har haft tillid til i destilleret form, altså ren tillid, så det er
selvfølgelig også ham, der åbner mig for tillid til andre mennesker også. Det er
en af de allerstørste gaver, jeg kan få; tilliden tilbage til andre mennesker!
369

SØREN VENTEGODT
370
Søndag
På et tidspunkt vælger jeg at lægge mig ned, da jeg får meget ondt i maven, me-
re end jeg plejer, og Søren leder så på min mave efter det sted, hvor det gør
ondt. Han finder stedet, trykker der, og så kan jeg mærke, at der er smerte. Stor
smerte. Jeg græder voldsomt og går virkelig i proces. Søren spørger mig om for-
skellige ting, mens han holder mig på stedet på maven, men jeg kan ikke svare
ham på hans spørgsmål. Igen begynder kramperne/rykkene, som jeg havde op-
levet med Søren nede på stranden, og snart bliver det også værre, end det var
den nat. Mit hoved går nu med i kramperne, mine ben ligeså, og det bliver
voldsommere og voldsommere. Søren støtter nu mit hoved, og jeg begynder at
mærke en brændende smerte kommende indefra i mit hoved. Det smertede så
meget, at det føltes som en truende eksplosion. Søren fortæller mig, at det er fe-
berkramper fra jeg var en lille baby, hvor jeg lå og var lige ved at dø af dem, og
hvor min mor og far ikke var der for mig. Jeg kan godt lide, at Søren metakom-
munikerer imens, det giver mig tryghed i situationen.
Kramperne tiltager yderligere i deres voldsomhed, og snart ligger jeg og slår
mig selv, ganske ligesom dengang hvor min bror og jeg legede, da vi var mindre
(en leg, hvor jeg agerede mentalt handicappet). Det bliver mere og mere vold-
somt, alt ryster på mig, og det var meget vildt. Jeg lider modstandsløst. Så duk-
ker sætningen jeg vil leve op, og sætningen er altså knyttet til denne situation,
denne gestalt.
Jeg skriger nærmest sætningen, og min stemme er udtryk for meget stor og
voldsom smerte. Lige så snart jeg får sagt sætningen, får jeg forløsning. Snart
skyller saligheden selv ind over mig, og aldrig har hver fiber i min krop slappet
så meget af.
Derpå gav jeg slip på sætningen ”Jeg vil leve” og rystede lidt igen efter det.
Barskt.
Søren omfavner mig, og jeg kan mærke, at han er der for mig. Uanset hvad.
Hold kæft hvor er jeg salig! Dette er min anden åbenbaring.
Dengang jeg besluttede mig for at ville leve, var jeg lige ved at dø. Jeg over-
lever på viljen alene og har lige siden haft det som om, at jeg har været lige ved
at dø. Jeg har ikke levet, men hele tiden været lige ved at dø.
Forløsning – salighed. En gestalt fattigere.

Mandag
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Om aftenen går jeg atter i proces. Jeg befinder mig på mit værelse. Der er noget
stort på vej, og der var på det tidspunkt mange kursister i proces, så Søren er
nødsaget til at forlade mig med jævne mellemrum. Det kan jeg godt rumme og
jeg føler hele tiden, at han er hos mig i ånden, og det alene ruster mig til at stå
det igennem.
Processen indledes, hvor jeg befinder mig i min mors livmoder. Jeg bevæger
og rører meget på mig, men jeg har fornemmelsen af, at hun ikke vil mærke
mig. Så jeg rører stadig mere og mere på mig. Min krop ryster, vrider sig, og
snart kaster jeg krop og hoved frem og tilbage. Søren støtter mig hele tiden og
spørger, hvad der sker, hvad jeg føler. Jeg mærker hans omsorg for mig, og det
gør, at jeg går lige ind i smerten.
Jeg formår at komme hele vejen rundt inde i min mors mave, jeg roterer hele
vejen rundt, og snart begynder jeg at kunne mærke et slags reb rundt om mine
arme og brystkasse; jeg er blevet viklet ind i navlestrengen. Jeg får fornemmel-
sen af at skulle sprænges, navlestrengen føles nu som en spændetrøje. Jeg får
vand, fostervand, i halsen, og jeg kan ikke synke det. Jeg får kvælningsfornem-
melse. Men min mor kan stadig ikke mærke mig, hun vil ikke mærke mig, og
jeg beslutter, at det er lige meget. Snart derefter bliver min krop roligere, og der
dukker noget andet op.
Jeg er tilbage til at ligge sammen med min lillebror. Min mor og hendes nye
mand har sex, og jeg siger: hun vil ikke. Nu er jeg på sporet af de seksuelle over-
greb. Efter at have sagt ”Hun vil ikke,” hører og ser jeg nu ophidselsen og siger:
Jeg vil ikke høre det – SLUT. Så kommer jeg hører det ikke. Jeg begynder at sige det
er grimt, og dette gentager jeg mange gange og vil ikke rigtig videre. Jeg holder
meget på dette, at det er grimt, og Søren forsøger på forskellig vis at komme vi-
dere. Han er meget taktfuld og utrolig fintfølende i situationen og håndterer
min situation så nænsomt. Nu kommer sætningen jeg vil ikke vide det, så jeg vil ik-
ke sige det og dette alt imens, at jeg græder og er helt utrolig bange. Søren støtter
mig og lader mig vide, at han passer godt på mig. Så kommer sætningen det er
ikke min skyld, og her kan jeg fornemme, at jeg mener, at det ikke er min skyld, at
jeg ophidser ham, og at hændelsen finder sted. Så kommer sætningen det går ik-
ke, og her mener jeg at afsløre det. Så kommer sætningen det er hemmeligt og
sætningen du skal bare vide, at du bliver straffet, hårdere end nogensinde, hvis du siger
det.
371

SØREN VENTEGODT
372
Igen forsøger Søren at opmuntre mig til at gå videre og dybere ind i episo-
den. Jeg har 100 pct. tillid til Søren, og jeg ved, at han kan hjælpe mig, og at han
vil støtte mig igennem alt det svære. Jeg får nu fornemmelsen af, at døren åbner,
og jeg kan høre lyden af nogen, der prøver ikke at lave en lyd. Det er min far,
der kommer ind. Han sætter sig på min sengekant, tager fat om livet på mig og
placerer mig med ryggen til ham, på sin pik. Han hiver mig op og ned over sig,
kommer og lægger mig tilbage i alt blodet og sæden. Alt imens dette finder sted
og under det meste af processen, laver min krop rykvise bevægelser, i stød, som
ved samleje.
Så kommer sætningen det er ikke mig, og dette siger jeg, fordi jeg her går ud af
mig selv og flyver, jeg springer ud af en flyvemaskine og svæver i luften, men
jeg ved, at jeg vil ramme jorden igen. Jeg svæver smertefrit, og lander på jorden
med et brag. Så kommer sætningerne jeg vil ikke, og så er det min skyld, og så bli-
ver man straffet, og jeg vil ikke høre det.
Alt imens dette sker, er jeg tilbage til at være 4 år, og jeg taler med en meget
mekanisk stemme, nærmest i ryk, og stemmen forsvinder først dagen efter om
eftermiddagen.
Flere ting kommer til mig som erindringer næste dag:
• Hvordan min far har straffet mig, fordi jeg fristede ham. Hvordan jeg blev
klippet, klædt og opdraget som en dreng for at mindske denne fristelse.
Hvordan jeg selv førte dette videre, da jeg selv begynder at købe tøj; mande-
jakker, forretningsmandssko og lignende. Jeg lignede en voksen mand i min
påklædning.
• Hvordan min mor også følte skyld, og derfor lukkede hun sig inde i sovevæ-
relset og kunne slet ikke tage imod min omsorg og kærlighed, når jeg prøve-
de at gøre hende i bedre humør. Hvordan jeg til sidst måtte forlade sovevæ-
relset, fordi at jeg kunne mærke, at hun hadede mig. Måske straffede hun
mig ved at rode mig sådan i røven, som hun gjorde, måske var det hendes
pay-back?
• Maden. Hvordan jeg ikke måtte spise, hvad der var min fars mad, pålæg til
hans madpakke. Derfor spiste jeg ristede løg, makroner og rosiner til frokost
efter skole. Jeg var sulten, men der var ingen mad til mig.

Tirsdag
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Jeg taler stadig mekanisk, er en lille 4-årig pige som er meget bange for andre
mennesker, som jeg tror vil straffe mig hver og en. Jeg føler det, som om, at jeg
nu skal i dagpleje, hvor de alle vil være efter mig. Søren er utrolig sød og uende-
lig kærlig over for mig. Han er som så ofte før min far, men denne gang er det
helt anderledes. Nu føler jeg, at det kun er ham, der rigtigt kan beskytte mig
mod alle de onde mennesker, og jeg vil helst være ved ham. Ved morgenmaden
laver han sjove dukkedanse med sine fingre, og det griner jeg meget af. Jeg
mærker, hvordan jeg bare er 4 år gammel, og jeg er virkelig ikke ældre! Jeg bli-
ver glad og varm indeni over, at Søren danser sådan med sine fingre for mig,
han møder mig som den 4-årige pige, jeg er, og det gør han så omsorgsfuldt og
kærligt.
Nede i salen/dagplejen tør jeg overhovedet ikke kigge på nogle af de andre
kursister, og jeg sidder trygt placeret ved siden af Søren. Han beder dem, på op-
fordring fra mig, om at passe godt på mig og lade mig være det næste stykke
tid.
Det går ikke ret lang tid, før de rykvise bevægelser, samlejebevægelserne,
igen dukker op. Jeg sidder ved siden af Søren, er helt tryg pga. hans nærvær, og
jeg går bare ind i det. Jeg lider modstandsløst. Jeg er nu ligeglad med, om salen
er fuld, om de alle sidder og følger med. For salen er fuld, og dog er den tom.
Her er kun tillid og omsorg. Jeg tør godt, og derfor lider jeg modstandsløst. Be-
vægelserne bliver voldsommere og kraftigere.
Jeg kan mærke, at det sker/jeg bliver taget mange, rigtig mange gange. Som
jeg sidder der, bliver jeg yngre og yngre, og til sidst har jeg ikke noget sprog. Er
jeg 3 år? 2 år?
Følgende sætninger dukker op: jeg kan ikke gøre noget, det er min skyld, jeg vil
ikke, og jeg kan ikke være nogen steder. Sammen med Søren går jeg tilbage til epi-
soden, hvor min far boller mig, og efter han har gjort det, vender han mig om, så
han kan slå mig i numsen: alt er vådt i sengen, og jeg er øm over det hele, og jeg
kan ikke være i sengen. Jeg kan ikke være nogen steder og om morgenen rydder
min mor op.
Torsdag
I går fandt alle i mandegruppen deres livsformål, og det var en utrolig aften, vi
havde sammen nede på stranden. Vi fra kvindegruppen havde arrangeret un-
373

SØREN VENTEGODT
374
derholdning, herunder mavedans og sange, forplejning, herunder kaffe, vin,
chips og kage, og så opvartede vi dem ellers efter alle kunstens regler. Vores
mantra under dette var: ingen kontrol, ingen kritik og ingen krav. Ja, jeg må si-
ge, at jeg rent faktisk nød det meget, sådan at få lov til at gøre alt for at de skulle
have det behageligt. Og de var meget dejligere, da de mødte os der ved midnat,
de var sgu mænd, var de!
Her til morgen skulle vi så finde kvindernes livsformål. Under meditation til
musik gik mændene rundt og hviskede os kvinder gaver. På et tidspunkt kom-
mer Søren hen til mig og hvisker i mit øre, noget centralt om min livsformål. Jeg
bliver så rørt, at jeg begynder at græde. Det føles som så ufattelig store ord, og
jeg kan næsten ikke tro, at de ord, han sagde, var om mig.
(6 år)
Fredag
Jeg finder mit livsformål: ”Jeg bringer varme og glæde.” Jeg syntes, det er den
fineste og mest værdifulde gave, jeg nogensinde har fået.
(7 år)
Tirsdag
I søndags kom jeg hjem efter 2 fantastiske uger på sommerkursus. I går var jeg
11 år og ønskede mig en flot lyserød skoletaske. Jeg er i flow, det føles dejligt. I
dag er jeg blevet 12 år og har fået menstruation. Det var en blanding af lettelse
(jeg er ligesom de andre), ked-af-det-hed (over at det vil jeg nu få de næste 40
år), samt en uvilje mod det at blive voksen. Ironisk, da jeg som 12-årig var en lil-
le voksen allerede. Jeg har leget meget med min dukke, som jeg købte og tog
med på min aftentur ned til Kvæsthusbroen og Amalienborg. Jeg følte, at jeg var
tilbage til dengang, hvor jeg legede med mit store dukkehus og var helt vild
med det. I dag ønsker jeg mig mit eget dukkehus.
Igen tænker jeg på det fine, Søren hviskede mig i øret om min livsformål. Det
varmer.
Onsdag
I dag er jeg 13 år og ønsker mig en kjole.

Torsdag
Godnat 14 år og stadig uden kjole. Suk.
Lørdag
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Jeg drømmer meget for tiden, og natten til fredag havde sin særlige drøm. Jeg
drømte, at jeg konfronterede min far med de seksuelle overgreb, og at han i
drømmen blev bange, og at anklagen sad lige, hvor den skulle. Han kunne ikke
rigtigt sige noget tilbage. Det var tunge skyts, jeg havde kørt i stilling.
Var til en rigtig god koncert, og jeg havde endelig fået købt mig en super flot
kjole, som jeg havde på og jeg følte mig simpelthen så lækker! Jeg følte mig rig-
tig dejlig og det var virkelig en fantastisk fornemmelse, hurra for det!
Bagefter tog vi på natklub og dansede. Det var himmelskønt og tilmed en lil-
le smule bedre end sædvanligt. Jeg gav mig selv 100 pct. hen, og det var fanta-
stisk. Aaaahhhh….
I konsultation hos Søren
Lige siden overgrebene har jeg jævnligt vendt tilbage til dem alene, på det hårde
badeværelsesgulv, hvor jeg som 7-årig lavede hurtige og hårde onanerende be-
vægelser med tre fingre, der fik mig tilbage til voldtægten. Jeg vendte tilbage,
fordi det på trods af at være sygt var en form for kontakt mellem mig og min
far, den eneste kontakt vi havde, udover når han slog/straffede mig.
Også ved sex med kærester har jeg vendt tilbage. Jeg har haft brutalite-
ten/vildheden med hver gang (så godt som), idet jeg helst skulle tages bagfra
hurtig og hårdt, nives i brystvorterne og bides i dem.
Søren hjalp mig til først at mærke smerten i min skedeindgang, min livmo-
der, hele mit lille bækken. Han kontaktede mit ar i skedeindgangen. Taktfuldt,
balancerende på en knivsæg. Han bragte mig hjem i min livmoder. Han healede
noget i mig, jeg så min krop i morges som rundere, blødere og som meget mere
kvindelig. Min psykoseksuelle udvikling er ikke længere som en 4-årigs. Jeg er
på vej til at blive en kvinde. Jeg fik en kæmpe gave af ham, og jeg er ham meget
taknemmelig.
Søren arbejdede med at hele det sår ved min højre skamlæbe, som bliver ved
med at springe op. Det bliver bedre og bedre, mens han arbejder med det (he-
ler), og undervejs er smerten meget tæt på uudholdelig. Først kommer den fysi-
ske smerte, som er næsten uudholdelig, og derefter går jeg ind i den følelses-
375

SØREN VENTEGODT
376
mæssige smerte. Der ligger en stor og heftig gestalt og jeg sidder med helt knyt-
tede hænder. Jeg føler en helt enorm vrede og kan også mærke, at jeg ikke kan
komme ud med vreden, også selvom sætningen ”Nu er det kraftedeme nok!”
kører rundt inde i hovedet på mig som et mantra. Jeg går derefter i dialog med
min indre lille pige efter at have fundet frem til sætningen jeg gemmer mig væk.
Altså har jeg gemt mig væk inde i min egen hånd, når jeg er blevet misbrugt.
Den forhindrer et voksent liv, hvor jeg kan reagere og være fremme i mig selv.
Den sætning giver jeg slip på, og nu går det anderledes med vreden. I øvrigt
havde jeg en ”splitting”samtale med den lille pige. Hun siger til mig, da Søren
beder mig om at give slip på sætningen: ”Du ved ikke, hvad du gør” og ”Det er
farligt.” Så fortæller jeg hende, at vi ikke kan lege gemme resten af vores liv og
ligge under et tæppe uden at sige noget og uden at bevæges resten af livet. Vi
skal leve i stedet, siger jeg til hende. Og så kan jeg give slip.
Derefter kan vreden komme ud, og først tjatter jeg, så slår, så banker og til
sidst hamrer jeg min knyttede næve ned i to puder, mens jeg siger: ”Nu er det
kraftedeme nok!” Det hjælper. Det er dejligt at komme ud med vreden, og det
letter meget.
Søndag
Nye negative sætninger:
• Jeg er grim
• Jeg er bange for mænd
• Jeg har ondt af mig selv
• Hun er for meget
• Jeg bliver straffet
Lørdag
Det går nu op for mig, at min far ofte voldtog mig om morgenen, før min mor
var vågen.
Onsdag
Sætningerne:
• Jeg har ikke brug for dig
• Jeg har ikke brug for nogen
• Der er ikke noget at komme efter

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
dukker op i forbindelse med, at jeg hænger fast i noget, en gestalt, som jeg lider
i og gør mig utrolig ked af det. Jeg er sammen med Søren, har mere end noget
brug for kærlighed og omsorg, det kan jeg tydeligt mærke, og alligevel har jeg
ikke brug for nogen/dig. Det var så klart, at det, jeg allermest trængte til, var
nogen. Så dukker sætningerne op. Og grunden til, at jeg ikke har brug for no-
gen/dig, er, at der ikke er noget at komme efter. Jeg kan alligevel ikke få noget.
Torsdag
Jeg snakker over morgenmad med Søren om, hvordan jeg har det. Vi snakker
om mine sætninger, og han siger til mig, at han er der, hvis jeg har brug for
ham. Jeg er bare nødt til at sige til ham, når jeg har brug for ham. Det er en god
og ved jeg uhyre vigtig ting for mig at lære, det er en måde at lukke andre men-
nesker ind på. Det er en måde at komme andre nær på. Nærvær. Søren har en
stor del af fortjenesten i denne åbning, da jeg oplever, at jeg kan ”øve” mig på
ham, jeg kan øve at have brug for ham og derefter lære at rumme, at han enten
er der lige nu og her, eller at jeg må vente til et bedre tidspunkt. Det er trygt at
øve med Søren.
Tirsdag
Sætningen jeg er umulig dukker op.
Onsdag
Der er dukket to sætninger op:
• Det er meningsløst
• Når jeg kommer, så dør jeg
efter at jeg havde fået nye erindringer op til overfladen. Om min tantes behand-
ling af mig i sommerferierne hos hende. Jeg gjorde alting forkert. Jeg var hele ti-
den i vejen.
Og om min far: Jeg er 7 år. Natten er et helvede. Jeg sover slet ikke. Jeg tænker
tilbage på, hvordan det bare ikke gik for mig at sove på ryggen, da jeg var min-
dre. Når min far kom ind på mit værelse om natten for at bolle mig, sov jeg altid
på maven. Og når han var færdig med mig, sin bolledukke, ville jeg altid lægge
mig tilbage på maven, i blodet og sæden og trække mine arme helt ind under
mig og prøve på at give mig selv lidt omsorg.
377

SØREN VENTEGODT
378
Jeg ser nærmest hele episoden som på film; hvordan han lister sig ind på mit
værelse, tager fat om livet på mig, får mine pyjamasbukser og trusser af og sæt-
ter mig ned over sin stive pik, med mit ansigt vendt væk fra ham. Han bevæger
mig, som han vil, alt imens mine små dukkeben spræller. Han er ligeglad, om jeg
er helt tør, om han kommer skævt op i mig, om det gør ondt på mig, om der er
hud i klemme, om jeg bløder, om der kommer rifter og sår. Nogle gange lagde
han mig også på sine lår og kørte mig frem og tilbage over sin pik.
I konsultationen hos Søren
Jeg har blødt lidt fra tarmen et stykke tid. Søren undersøger min endetarm. Jeg
får fornemmelsen af at blive fyldt ud 200 pct., og det er voldsomt ubehageligt for
mig. Det føles, som om et køleskab er proppet op i mig og jeg siger jeg kan ikke
have det oppe i mig. Jeg føler ikke, at der er plads. Det bliver mere og mere ubeha-
geligt, værre og værre. Jeg har lyst til at løbe skrigende væk. Jeg kan slet ikke
være der, overhovedet. Det bliver endnu værre og så værre endnu. Jeg kan slet
ikke orientere mig siger jeg og står nu ude i rummet med planeter passerende og
stjerner, der hænger og lyser. Og jeg vil gerne hjem. Jeg føler at den er hel gal, og
at jeg ikke er mig selv. Nu overtager desorienteringen fuldstændigt, og jeg er
fuldstændig væk. Jeg ved overhovedet ikke, hvor jeg er. Jeg får lyst til at sige til
Søren, at han skal passe på, at han ikke bliver ligesom dem (min far og mor),
men jeg får det ikke sagt. Jeg siger: ”Det er det værste, du har gjort imod mig”.
Jeg undskylder bagefter min projektion. Jeg kan slet ikke have ham på nogen
måde. Jeg tænker: han er ulækker, han er modbydelig, han er et svin, jeg væmmes ved
ham, og samtidig skammer jeg mig så grusomt over mig selv. Ubehaget er for
stort, skammen for overvældende, jeg er ikke i mig selv, jeg er ikke hjemme. Jeg
kan mærke, at jeg er ude af mig selv, og det gør mig enormt bange. Jeg kan ikke
orientere mig overhovedet. Skam og smerte. Han gør mig bange, han er ligesom
dem, tænker jeg. Søren siger til mig, at smerten, jeg oplever nu, er for stor til, at
jeg kan rumme den, og så projicerer jeg den over i ham. Jeg ved, at han har ret.
Jeg ved, at jeg projicerer big time på ham. Jeg kan ikke have det indeni mig, jeg
føler slet ikke, at jeg kan rumme det. Overhovedet.
Følgende sætninger kommer: jeg gemmer mig væk, jeg er ude i rummet, han
er ulækker, jeg murer mig til, jeg er ligeglad, han er ligeglad, og der er ikke plads
til det.

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Jeg føler mig benet og tynd, skeletagtig. Søren spørger mig, om jeg var tynd
som lille. Først bollefed og så tynd, siger jeg. Der var aldrig rigtig noget mad
hjemme hos os. Jeg spiste ofte en halv pose ristede løg eller en halv pose makro-
ner, når jeg kom hjem fra skole. Der var som regel ikke noget rigtig mad til mig.
Det pålæg, der var, var til min fars madpakke, rugbrødet ligeså, så det måtte jeg
ikke tage af eller højst en skive, så det ikke kunne ses, at jeg havde taget noget.
Søren siger omsorgssvigt, og mens han siger ordet og taler om det, messer jeg
inde i mit hoved: jeg er ligeglad.
Jeg bliver hjemme fra arbejde. Vi får fat i Marianne og beder hende om at
hjælpe med at levere holding til mig. Det vil hun gerne. Jeg sidder bare i Mari-
annes favn, mens vi lytter til noget dejligt musik. Jeg falder næsten i søvn der i
hendes arme. Da Søren kommer, kører vi tidslinje med mig. Marianne gjorde dét
efterfølgende, at hun skrev ned hvad der var sket:
Sygeplejerskens notater om Anna
Session med Anna
Anna er tilbage i tiden ca. 2-3 år gammel. Hun skulle have bleen af. Havde end-
nu ikke rigtig sproget. Det var såvel moderen som faderen, der forulempede
hende.
Faderen gjorde det om natten, når de andre sov, eller om morgenen, når mo-
deren endnu sov. Han var ligeglad med, at der var blod på lagnet. Anna oplever
det fylder det hele, det fylder det hele i maven.
Moderen anvendte en ske for at få det til at bløde, så faderen ikke skulle mis-
bruge hende. Anna oplever, at moderen gjorde det for at være god ved hende og
beskytte hende mod faderen. Hun har en oplevelse af, at søsteren også er blevet
misbrugt.
Indholdet af gestalterne: Hun hader mig (moderen). Han hader mig (faderen).
Min søster hader mig.
Moderen ville ikke give Anna svesker, som faderen bad om, når Anna havde
hård mave. De kaldte hende et særligt kælenavn, når de udførte mishandlinger-
ne. Når de kaldte hende Anna, kunne de ikke gøre det. Det var, som om mode-
ren og faderen stiltiende vidste, hvad den anden lavede.
379

SØREN VENTEGODT
380
Anna mener også, der er andre, der ved noget om, hvad der foregik. Hun blev
passet af mange forskellige. De må have set et og andet, når de skiftede hende.
Faderen stoppede, da hun skulle til at gå i skole, men moderen fortsatte, og An-
na husker, hvordan moderen lagde hende op på puslebordet, da hun var 7-8 år
gammel.
Anna har på tidspunktet ønsket at dø. Blev sat uden for, smadrede en råglas-
rude i håb om, at hun kunne skære sig i håndleddene.
Hun forsøgte også at løbe væk og gemme sig.
Sætning: JEG GEMMER MIG, den lille hånd er totalt knuget og tillukket.
Anna får uendelig langsomt åbnet den lille hånd igen.
Marianne.
Mandag
Jeg taler med Søren om hævn og vrede. Jeg er total, sindssyg vred, føler jeg. Jeg
føler det, som om min vrede strækker sig tusindvis af kilometer. Virkelig langt!
Jeg vil først ikke rigtig hævne, men så kommer hævntørsten til mig. Jeg siger en
masse vrede og konfronterende ting til min far i øjeblikket, og da jeg har fået
sagt dem, får jeg det bedre i ryggen.
Torsdag
Jeg læste i avisen i dag, at en 53-årig far havde fået skærpet sin fængselsstraf fra
2 til 3 år og skulle betale 2 gange 35.000 i erstatning til sine to døtre, som han
havde misbrugt gennem 4 år. Det stoppede ved juletid sidste år. Pigerne er nu
ca. 7 og 12 år gamle.
Søndag – Session med Søren og Marianne
Da Søren og Marianne kom, var jeg i tilstanden paranoid psykotisk. Jeg mærke-
de første gang at være paranoid om fredagen. Jeg var på vej rundt i byen for at
handle, og jeg bliver angst ude på gaden. Jeg har svært ved at sætte ord på det
da, men jeg mærker, at jeg får hedetur, bliver svimmel, kvalm og har stor lyst til
at løbe hjem. Det kan så at sige kun gå for langsomt. De næste tre dage gentager
dette sig, når jeg er ude at gå. Jeg bliver bange, når folk går i grupper, jeg bliver
især bange for mænd på gaden. Jeg tænker, at de vil snuppe mig og tage mig
med. Jeg tænker, at de kan hoppe ind i mig, ligesom invadere mig og tage, hvad
der er mit. Sådan på en måde besætte mig. Jeg tænker, at der er intet jeg kan stil-

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
le op, og så kan de gøre med mig, hvad de vil. Det være sig krænke mig, mis-
handle mig og voldtage mig. De kan hælde kogende og isnende vand i min ske-
de, proppe dåser op i mig og binde mig.
Resten af lørdagen går jeg ikke ud. Igen panik efter at have været ude i kort
tid, og jeg kunne næsten ikke engang tage kvitteringen fra pizzamandens hånd.
Det var at være for tæt på ham. Jeg frygtede, at han skulle gribe fat i hele min
arm og bare slæbe mig med ham. Igen løber vi rundt, og jeg har hedetur og er
frygtelig utilpas. Jeg føler det nærmest, som om jeg er ved at blive kvalt.
Den fornemmelse havde jeg også tidligere på dagen, da Peter ringede. Vi sad
og spiste, og jeg sagde til ham, at jeg ville ringe igen. Men da jeg havde lagt røret
på, rystede og skælvede alting inden i mig, og jeg sagde til min veninde, at nu
kunne de også komme ind igennem telefonen. Jeg følte invasion, tænkte at der
intet helle var for mig. At de kunne komme og gøre mig ondt gennem telefonen,
som om Peter kunne komme ud igennem telefonen og stå fysisk i min stue.
Da Søren og Marianne kommer, gør Søren det klart for mig, at hvis jeg ikke
nu er villig til, bagefter vi har processet, at lægge låg på min indre skraldespand
et stykke tid, så er han nødt til at kontakte en psykiater, en god ven af ham. Dette
gør mig fuldkommen rædselsslagen, og jeg bliver enormt bange for, at han skal
gøre dette og at jeg så skal fyldes med medicin. Gennem vores samtale bliver det
klart for mig, at Søren ikke har ressourcer til, at jeg går omkring og er psykotisk,
da jeg er hans ansvar. Derudover ser jeg, hvordan jeg har forsømt mit eget an-
svar i denne situation. Jeg er blevet ved og ved med at åbne op for mere og mere
materiale, selvom jeg ikke havde nået at bearbejde og integrere ordentligt, hvad
jeg netop havde processet. Jeg opførte mig som en alt for ivrig lille pige, der,
fordi jeg fik ubegrænset kærlighed, når jeg arbejdede med hårde ting, bare
hæmningsløst blev ved med at åbne op for nye og flere grimme ting. Jeg så, at
det hang sådan sammen, og så gik vi videre.
Søren arbejder dernæst med arrene inde i min mund. Først arbejder han i ven-
stre side af min mund. Først mærker jeg ingenting, og der går noget tid, og så
begynder jeg at græde. Jeg fortæller, hvordan jeg har tænkt meget på min farbror
de sidste par dage. Jeg har altid haft et billede af ham, som meget arrogant, ond,
ligeglad og ubeskrivelig kold. Sindssyg kold. Jeg føler en harme/vrede imod
ham, som jeg ligger der, altid har han følt sig hævet over alle os andre, og han er
bare så lille, sådan en lille lort.
381

SØREN VENTEGODT
382
Som Søren arbejder med arrene, kommer der flere og flere billeder til mig. De
omhandler min farbror, som i alt fem gange har voldtaget mig. Dem vil jeg be-
skrive nærmere i morgen. Disse episoder er specielt knyttet til det ar, som jeg har
i undermunden, og som er så markant, at dets overflade nærmest føles som en
tand. Da vi arbejder med det, får jeg lyst til at skrige, og vi forsøger dette i dy-
nen. Det er, som om at jeg slet ikke ved, hvad det vil sige at skrige. Hvordan
skriger man, spørger jeg Søren og Marianne. Det er svært for mig at få følelse
bag skriget. Det bliver et meget halvhjertet forsøg. Jeg vil meget gerne prøve
igen, på et andet tidspunkt.
Bemærk, at dette arbejde med patientens arvæv er den måske mest direkte
anvendelse af formlen: “Mærk, erkend, giv slip” (se afsnit om holistisk gynækologi
ovenfor). Gestalterne hentes direkte ud af vævet og processes på
stedet. Dette forudsætter patientens fulde samarbejde og bliver lettere, når
der er en eller flere ekstra personer til holding. Interessant nok forsvinder
arrene ofte efterfølgende.
Da Søren arbejder i højre side af min mund, får jeg en masse billeder af min far-
far. Han skulle altid, når jeg som 2-4-årig besøgte ham og min farmor sammen
med min familie om søndagen, tage mig på “lamselåret”. Dette betød, at han
med sin enorme næve greb mig om højre lår og tog meget hårdt fat. Han flyttede
så sin hånd højere og højere op imod mit skød. Alle så og hørte det om sønda-
gen.
Jeg var fra tid til anden på besøg hos dem. De sov hver dag til middag, og
nogle gange, når min farmor sov, eller lod som om hun sov, tog min farfar mig
under armen, jeg gik for langsomt selv, og tog mig med ned i kælderen. Han
slæbte mig derned og voldtog mig. Jeg fornemmer, at han bare stod op og så
holdt mig om livet, med hovedet vendt væk fra ham og førte mig op og ned over
ham. Det tog ikke så lang tid, og så slæbte han mig med op igen. Op til min far-
mor, der var ved at vågne. Hun kunne så finde på, når jeg efterfølgende skulle
med hende over på hendes arbejde, at tage mig med ind i en meget larmende
maskinhal og ikke at give mig høreværn på, sagde at der ikke var flere sæt, og at
jeg så bare måtte holde mig for ørerne. Det var ubeskrivelig højt inde i den
maskinhal. Virkelig højt.

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Andre gange tog min farfar mig med ud og voldtog mig derude. Kælderepi-
soderne står tydeligst for mig, og jeg kan huske angsten for at gå i kælderen eller
bare at nærme mig den.
Onsdag
Session hos gestaltterapeut:
• fik skabt kontakt til min styrke
• jeg skal tage vare på mine behov: jeg skal give lov til at tage imod og til at
stille krav over for Søren og over for mine venner
• fremtidigt skal vi etablere kontakt mellem mit indre barn og min ydre kvin-
de
• Plan: jeg er i psykisk krise og de næste 3 uger skal gå med hygge, afslapning,
malebogen, dameblade, tv-serier, god mad samt søvn og hvile.
Søndag
Jeg kan mærke/fornemme, at min far ikke måtte have mig for sig selv. Han var
den første, der forgreb sig på mig, men selvom jeg var hans datter, ejede han
mig ikke. Altså måtte min far ikke have mig for sig selv, det ville min farfar og
farbror ikke have. Min far skulle dele mig med dem, ellers ville de straffe ham,
skade ham meget. Så for at min far også selv kunne forsætte sine overgreb på
mig, måtte han dele mig. Jeg ved ikke, hvilken straf de havde tænkt sig, han
skulle have, måske ville de melde ham? Det er uklart for mig.
Min far var meget og oprigtig ked af at skulle dele mig med dem. Det kunne
han næsten ikke få sig selv til, i hvert fald ikke til at starte med. Jeg tror at han
udmærket var klar over, at de bestemt ikke ville behandle mig, som han gjorde;
jeg tror, at han var klar over, at de ville være voldsomme og brutale ved mig.
Men min far gjorde det.
Her kommer episoderne med min farbror, som kom op da Søren masserede
mine ar i mundvigene:
• Første gang tog min far mig med op i farbrors forretning, lod han ham tage
mig i et kulsort rum, mens min far stod og fordrev tiden imens med at snak-
ke med ekspedienten. Imens hans storebror voldtog mig, ca. 4 år gammel. Så
min far selv kunne blive ved med at voldtage mig.
383

SØREN VENTEGODT
384
• Anden gang min farbror voldtog mig, var ikke i det samme rum, men inde i
selve forretningen. Han placerede mine hænder på en lang træbordplade,
hvor der bliver bagt, og så bollede han mig, tilsyneladende i røven. Jeg får
fornemmelsen af at blive holdt fast om halsen, hagen og munden. Det er,
som om jeg faktisk skriger ad helvede til, og jeg spræller, basker med mine
små ben. Jeg gør modstand, men hånden er så stor, at den dækker både hals,
hage og mund, og der er absolut ingen lyde, der undslipper mig. Mit skrig
kommer aldrig ud, men drukner i halsen på mig. Mine ben får ikke lov at lø-
be hen over gulvet, flygte fra ham, de hænger bare i luften og spræller.
• Tredje gang min farbror voldtager mig, er uden tvivl den værste og mest sa-
distiske. Han ligger i sit soveværelse og venter på, at jeg skal på toilettet. Jeg
er hjemme hos dem for at lege med mine to fætre. Han snupper mig bare,
haps! Jeg spræller, og han holder hånden for min hals, hage og mund og si-
ger til mig: ”Nu skal du nok få den,” og så placerer han mine hænder på ba-
deværelsesvasken, bruger sin anden arm til at holde mig om livet, hvorefter
han brutalt boller mig, skiftevis i kussen og i røven. Han skifter så hurtigt
mellem de to huller, at jeg bliver meget forvirret. Jeg føler mig fuldstændig
desorienteret. Følgende sætninger dukker op: Han er kold, han er ulækker, han
er ligeglad, han er så voldsom. Bagefter han har voldtaget mig, kan jeg overho-
vedet ikke røre mig selv forneden. Jeg kan overhovedet ikke vaske mig selv
for blod og sæd, for rører jeg det, så går det i stykker, så eksploderer hele
min kusse, endetarm og ”alt forneden”. Smerten er uudholdelig og gør mig
fuldstændig stum og handlingslammet. Før min farbror forlader mig, siger
han: ”Hvis du siger det til nogen, er der ingen der vil have dig.”
• Fjerde gang, han voldtager mig, er også på deres badeværelse. Her sidder
han på kanten af badekarret og igen holder han mig over hals, hage og
mund, mens hans anden arm er rundt om livet på mig. Jeg er vendt væk fra
ham. Han boller mig i røven.
• Femte gang, igen på badeværelset, og det er ligesom fjerde gang, bortset fra
at nu sidder han på toilettet i stedet for på badekarskanten.
Natten mellem fredag og lørdag oplever jeg at blive serie-voldtaget, mens jeg
sover. Jeg vågner ved den første voldtægt kl. 3.00 om natten. Herefter følger lige
på hinanden 3 voldtægter, altså fire i alt. Sætningen Jeg har ikke nogen, dukker
op. Den hænger sammen med, at min far udlåner mig til min farfar og farbror,

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
og siden min mor var, som hun var, havde jeg ingen til at passe på mig. Efter
disse fire gange, får jeg lyst til at bryde 100 pct. med Søren. Mit notat fra natten,
jeg skrev undervejs, siger: Han gør mig ondt lige om lidt, meget ondt. Der går
lidt tid, og så bliver jeg voldtaget femte gang. Jeg er så ulykkelig og har nu så
store smerter i mave og underliv, at jeg er mere end almindelig tæt på at tage en
beroligende pille.
Så kommer der to voldtægter mere, de hører sammen. Sætningerne det er rig-
tig slemt, jeg vil dø, jeg vil væk, og jeg kan ikke det her dukker op. Og det er rigtig
slemt. Jeg ringer til Søren, han tager ikke telefonen. Lidt efter følger så en serie-
voldtægt på 5. Så kom jeg til sidst op på 12 gange. Mit sidste notat fra natten si-
ger: ”Uudholdelig smerte.”
Lige bagefter sker der noget særligt. Jeg har ovenstående sætninger kørende
rundt, og det jeg så gør er at knytte begge hænder så hårdt, at det faktisk føles,
som om jeg låser dem. Jeg tænker: nu kan de ikke gå op igen, og nu stopper det.
Fornemmelsen denne gang af at være gemt væk er helt ny. Det er ikke, som jeg
har prøvet det før. Denne gang er det, som tårnhøje mure af sort panserglas
skyder op rundt omkring mig, og jeg tænker, at der er absolut intet og ingen,
der kan trænge igennem. Ingen. Nu er jeg så omgivet af disse høje sorte panser-
glas-ruder, og faktisk falder jeg bemærkelsesværdigt hurtigt til ro nu. For der er
vitterlig ingen og intet, der kan trænge igennem til mig.
Om morgenen, da jeg vågner, har jeg det meget skidt og er meget ked af det.
Jeg er derudover vred på Søren over, at han overhovedet ikke ringede til mig
om fredagen, og jeg syntes, at han var tarvelig. Da jeg får fat i ham, siger han, at
jeg skal have fat i min gestaltterapeut og snakke med hende, for det er hende,
der er min terapeut nu. Jeg mærker en forvirring indeni og bliver i tvivl om, om
Søren er ved at trække sig ud af vores relation.
Om natten havde jeg et mareridt. Søren og jeg er ude at køre bil. Han begyn-
der at skælde mig ud over min uansvarlighed, og han er uhyre vred på mig. Jeg
vågner fra drømmen, lige som han placerer sine hænder om min hals og skal til
at kvæle mig. Jeg husker nu: Min mor bad på et tidspunkt min far slå mig ihjel.
Jeg spørger ud i luften: ”Hvorfor slog de mig ikke bare ihjel? Hvorfor dræbte de
mig ikke?”
Jeg taler så i telefon med min gestaltterapeut, og vi taler om Sørens og min
relation. At jeg må finde ud af, hvad den går ud på. Kan jeg ringe til ham og
hvornår.
385

SØREN VENTEGODT
386
Tirsdag
Da jeg sås med Søren, havde han et noget barskt budskab til mig: ”Spred benene
og få det overstået!” Underforstået at vejen ud for mig er vejen igennem smer-
ten fra de mange overgreb. Ingen tid til ynk!
Så natten til mandag var min indstilling noget anderledes. Jeg sagde til mig
selv, at jeg sagtens kunne klare det, at jeg var stærk, og at det nok skulle gå. Så
lagde jeg mig på maven og lod det bare komme uden at kæmpe imod.
• Overgreb: Lige før jeg falder i søvn, kommer min far ind til mig. Han kom-
mer op i mig, i kussen, og det er kort og ikke-voldsomt. Han gør det næsten
blidt, og han virker ked af det.
• Overgreb: Det er morgen, min far er i bad, og jeg skal tisse. Min mor siger til
mig: ”Gå bare derud,” hvorefter jeg gør det. Min far tager mig med ind i
brusekabinen og boller mig. Igen ikke-voldsomt.
• Mishandling: Min mor har taget mig med ud på badeværelset, igen kan jeg
ikke komme af med min aff., i hvert fald ikke i det tempo og på de tidspunk-
ter, som min mor ønsker. Hun placerer mig med hænder og ben på gulvet og
med røven lige i vejret. Ligesom når jeg skulle tørres efter aff. Hun bruger en
ske, og den når til at starte med ikke så langt op, for jeg spænder og arbejder
hårdt imod dette. Så tager hun mig og lægger mig med maven på sine ben,
og så går hun i gang. Hun siger: ”Jeg skal nok få det ud.” Hun graver og
graver, og denne gang kommer hun meget længere op. Men der er ikke no-
get aff. Og hun bliver bare ved og siger igen, at hun nok skal få det ud. Hun
er så opsat på at få noget ud og prøver med skeen at komme så langt op i
endetarmen som overhovedet muligt. Det er som, om at det har slået klik for
hende der. Som om at hun er helt væk i situationen.
• Voldtægt: Min farbror. Jeg tror, at det er på badeværelset, mens han sidder
på badekarret. Han trænger op i min endetarm, det er meget brutalt, og jeg
mærker en meget stor smerte. Jeg mærker, at der er noget, der svarer til et
meget hårdt rør, der kører op og ned i min endetarm. Det gør ondt langt op-
pe, helt op til ud for navlen.
Herefter føler jeg mig noget forkommen. Jeg havde mest lyst til at blive holdt
om.

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Jeg skal i øvrigt tilføje, at det er utrolig godt for mig at male i min nyindkøb-
te malebog. Jeg farver med farveblyanter og er godt klar over, at det er så krea-
tiv, jeg kan være, nu jeg ikke er mere end fire år. Og så må det være sådan.
Natten til i dag
Jeg ligger og skal til at sove, og mine tanker kredser om min mor. Jeg går igen
ind i episoden fra natten forinden, den hvor hun siger til mig, at hun nok skal få
det ud. Hele hendes energi i den situation er kulsort og ond. Nu ser jeg hende
mere som en sadist, sådan virker hun, hun helmede ikke, da hun gravede rundt
i mig, hun blev bare ved og ved og ved, kom længere og længere op i min ende-
tarm, for hun skulle i hvert fald nok få det ud! Og hun blev ved. Og ved. Og
hun bestemte, hvornår hun skulle stoppe, og dette hang ikke sammen med hvad
og hvor meget aff., hun fik ud af mig. Det var helt uafhængigt af dette. Hun
gjorde det tilsyneladende ikke engang for at få aff. ud af mig, for i episoden var
der ingen aff. Hun gjorde det for at gøre det! Sadist, tror jeg, er et meget pas-
sende ord …
Jeg tænker også på mit mareridt fra fredag nat, hvor hun beder min far skæ-
re mig væk og ud af hans liv. Hvad er den kvindes dagsorden? Det virker, som
om at hun kun til en vis grad og måske i virkeligheden overhovedet ikke er of-
feret i hjemmet. Historien har altid været, at hun var staklen, den der blev un-
dertrykt. Det ser nu mere ud, som om den historie ikke rigtig holder. Jeg får
indtryk af, at min mor faktisk regerede med hård hånd derhjemme.
Puha. Jeg gør nu det allersværeste og mest modbydelige for mig. Jeg lægger
mig på ryggen i sengen. Det er uhyre ubehageligt, og der går også kun kort tid,
førend jeg begynder at græde, så hulken. Jeg er ked af det. Det er hårdt!
• Voldtægt: min farbror. Nu kommer fornemmelsen af et stempel oppe og in-
den i mig. Med fornemmelsen følger stempellyden, jeg kan høre den: dunk,
dunk, dunk, i takt. Jeg mærker med mine fingre på maven, præcis hvor højt
op smerten når. Den når op til venstre for navlen. Og så er jeg væk. Det er,
som om jeg hører vingesus. Jeg har fornemmelsen og mere end bare for-
nemmelsen, jeg flyver rent faktisk højt oppe i luften. Jeg er en fugl, og jeg hø-
rer vinden blæse, som jeg flyver rundt oppe i luften.
• Jeg lægger mig igen på ryggen, nu med mine fingre og ben spredt. Jeg tæn-
ker: det her kan jeg ikke, og så gør jeg det alligevel.
387

SØREN VENTEGODT
388
• Voldtægt: min farbror. Igen banker han op i mig, brutalt, og jeg mærker igen
smerten gå helt op til venstre for navlen. Han hamrer simpelthen op i mig,
og lyden følger med: dunk, dunk, dunk.
• Voldtægt: kommer i serie med nr. 2. Præcis samme situation, præcis samme
indhold. Lige sådan igen. Det kan kun være min farbror 2. og 3. gang!
• Voldtægt: min farbror. Jeg mærker, at han maser, maser og maser sin alt for
store pik op i røven på mig. Han maser og slider, og langsomt kommer den
længere og længere op i min endetarm. Den når helt op til venstre for nav-
len, og så kan jeg mærke, at han får udløsning, han tømmer sig deroppe i
mig. Et splitsekund efter får jeg en ubehagelig kvalme. Jeg bliver svimmel.
Hans sæd er oppe i mig, og det føles, som om den er helt oppe i halsen på
mig. Som om, at hvis jeg kaster op nu, så vil jeg kunne kaste sæden op.
• Voldtægt: farbror. Stempelfornemmelsen, lyden: dunk, dunk, dunk og igen
smerte op til venstre for navlen.
• Voldtægt: de maser sig op i mig som orme, besværligt er det, men de fort-
sætter bare som tørre orme uden slim, der bare venter på, at gnidningsmod-
standen forsvinder. De maser og aser. Ihærdigt. Igen kvalme.
• Jeg lægger mig nu med spredte ben og armene over hovedet, med fingrene
frie. Voldsomt. Voldtægt: farfar. Denne gang er jeg fuldstændig stiv af
skræk, fuldstændig lammet, og jeg laver ikke én bevægelse. Smerten når til
venstre for navlen. Jeg får fornemmelsen af, at jeg bliver slået ihjel, hvis jeg
gør noget forkert, og jeg fornemmer min farfars energi. Nu er jeg væk. Nu
hyler vinden, vinden tuder, og jeg er ude i en storm, overalt er der sne. Er jeg
på Antarktis? Det tror jeg. Jeg må stoppe her, sætningerne jeg bliver smadret
og jeg går i stykker dukker op.
Jeg lægger mig på maven igen, og jeg kan mærke en meget stor smerte, det gør
virkelig ondt. Jeg er meget øm, svarende til endetarmen og op til venstre for
navlen. Nu ligger jeg og omfavner mig selv, holder om mig selv, ligesom jeg
gjorde, før det hele begyndte i nat. Jeg holder mig selv, det føles så dejligt og
trygt. Det er okay.
Om aftenen i badet: Jeg mærker en varme indeni, det er lyst, ved jeg. Jeg har
ikke lyst til at røre ved mig selv forneden, så jeg masserer og kærtegner mine
bryster. Jeg gør det på en helt ny måde, og det er virkelig dejligt. Det gør mig
glad.

Natten til onsdag:
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
• Voldtægt: far. Jeg skal til at sove om aftenen. Han når halvvejs op mod nav-
len, det smerter, men han gør det ikke voldsomt. Han siger til mig: ”Jeg skal
nok …” og får ikke fuldført sætningen. Mit bud er at han ville sige ”passe
på/gøre det forsigtigt” eller lignende.
• Voldtægt: far. Han maser sig op i mig. Når han er oppe, laver han seje stød
med pauser. Han kommer helt i bund, men det er ikke voldsomt. Han tager
mig i en skæv linje væk fra navlen. Jeg tænker: det er ikke slemt og fornemmer,
at de måske er lidt lyst fra min side.
• Voldtægt: farbror. Han aser og maser, igen med sit kæmpestore hårde rør.
Jeg har fornemmelsen af, at det ikke er ham selv, nærmere en genstand. Må-
ske et stearinlys, det mærkes meget tykt. Han kommer længere op end nav-
len denne gang. Så er det, som om der er et skift, og det er nu ham selv, der
trænger op i mig. Dette nyder han, det er første gang jeg hører ham stønne.
Det tager meget længere tid, end det plejer og det er ikke voldsomt nu, som
det var før og der er mindre hamren og banken. Nu har jeg fornemmelsen af,
at mine skamlæber tvinges fra hinanden, og at noget trænger op i mig. Min
skede føles nu kæmpestor og udvidet, som om en hånd, en hel hånd, er oppe
i mig. Så kommer sætningen jeg vil ikke mere.
Så tænker jeg over, hvordan jeg får lukket min så produktive og hårdtarbejden-
de underbevidsthed ned …
Løsningen bliver, at jeg stiller mig i døråbningen af en imaginær butik og si-
ger til alle de mange fremmødte overgreb, der utålmodige står ude foran butik-
ken og vil ind: ”Desværre, nu lukker butikken. Jeg er ked af at måtte skuffe nog-
le af jer – I må komme igen i morgen. Godnat og sov godt alle sammen.” Jeg
ville ikke gøre nogle af dem sure, men anerkende, at de er her og vise dem, at
det er helt okay med mig, men at jeg altså har det sidste ord, hvad angår butik-
kens åbningstider!
Det var total super cool, at det så rent faktisk lykkedes! Butikken lukkede
sgu! Det føltes rigtig godt at vågne op om morgenen onsdag, og jeg havde en
fornemmelse af kontrol i situationen. Det var ubeskriveligt godt!
Onsdag formiddag kom Søren, da jeg havde bedt ham komme og holde om
mig. Det gjorde han så, og det var rigtig godt.
389

SØREN VENTEGODT
390
Onsdag aften i badet: Jeg mærker igen varmen og lysten efter at have betrag-
tet mig selv nøgen i spejlet. Jeg iagttager min røv og området omkring røvhullet.
Jeg synes, at den er blevet pænere, og jeg kan godt se på den, at jeg er mere til
stede i området, specielt omkring røvhullet. Dens tidligere flade udseende,
dødheden, synes mindsket. Mine bryster er også blevet pænere, end de tidligere
har været. I aften har jeg lyst til at røre ved mig selv forneden, og jeg mærker
mig selv, rører hvor det er dejligt, og så tænker jeg: det er ikke slemt. Altså må der
have været et lystaspekt med min far!
Det gør godt, det jeg gør. Igen masserer jeg mine bryster og synes, de er vid-
underlige. Simpelthen! Det er virkelig dejligt at kærtegne dem og mærke dem
som hele bryster. Mens jeg gør det, sker der noget, som jeg opfatter som mærke-
ligt. Jeg rører ved mine bryster og samtidig ”fantaserer” jeg om mig selv iført
min fine blå sommerkjole, den der får mig til at føle mig så super kvindelig.
Mærkeligt! Men det er skønt, og i dag synes jeg, at mine bryster er perfekte, og
at jeg er meget dejlig.
Jeg går i seng. Pludselig dukker sætningen: der er ingen, der kan lide mig, op.
Natten til torsdag
Sætninger: jeg hader hende, hun er væmmelig, hun er ulækker, jeg afskyer hen-
de dukker op.
Derefter stiller jeg mig i døråbningen til butikken. Jeg siger til dem alle sam-
men, at jeg er meget træt, vred og overhovedet ikke i humør til mere. Jeg siger,
at jeg er ligeglad med, om de bliver sure, for det er mig, der bestemmer, og jeg
er altså meget træt og lukker butikken. Basta! De ikke så meget som protesterer,
tværtimod er det, som om de mumler, at det kan de godt forstå, og at jeg så må
sove godt. For vildt! Men jeg orkede det simpelthen ikke, jeg var et helt fladt
batteri i går, da jeg endelig kom i seng.
Torsdag
Sætningerne:
• Det er underligt
• Det er rigtig mærkeligt
• (Jeg dur ikke?)
• (Jeg er ikke noget værd?)
dukker op.

Fredag
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
I går eftermiddags gav jeg slip på følgende alene: Jeg hader hende – den var så eks-
trem voldsom, jeg var i tvivl, om jeg ville holde op med at græde igen. Jeg mær-
kede, hvordan jorden forsvandt under mig, og jeg nærmest lagde mig ind over
spisebordet for at holde fast, have forbindelsen. Det var nærmest en åbenbaring,
følte jeg.
Jeg afskyer hende, hun er ulækker, hun er væmmelig – disse sætninger gav mig så
kraftig en kvalme, at jeg skyndte mig ud i køkkenet for at give slip over køkken-
vasken. Jeg var meget tæt på at kaste op.
Der dukker to nye sætninger op: jeg dur ikke til noget og jeg er mislykkedes.
Da ”jeg er mislykkedes” dukker op, er det så uhyggelig voldsom, at den sen-
der mig direkte ud i rummet, uden jordforbindelse, svævende omkring mellem
planeter. Det gjorde mig svimmel. Jeg er ude i rummet.
Da jeg var hjemme og i seng, tænker jeg igen på ”jeg hader hende”, og ”jeg er
mislykkedes.” Følelsen af at være mislykkedes, samt mit eget selvhad, er lige
det, der i øjeblikket er værre end voldtægterne. Jeg skriver: jeg kan ikke være i mig
selv, og jeg vil væk.
Så følger der:
Voldtægt: min farbror. Badeværelset, han sidder på toilettet. Det går så utrolig
hurtigt, så stærkt op og ned, i skeden fornemmer jeg. Det går så stærkt, så hvis
jeg sagde en lyd, ville det lyde, som når jeg sidder i en indkøbsvogn, og den bli-
ver kørt hen over en ujævn overflade. Smerten når op til navlen. Jeg har ryggen
til ham, det er uklart for mig, om han holder mig for hals, hage og mund, det tror
jeg, at han gør, og jeg virker faktisk ligeglad med det. Jeg har en ufattelig lyst til
at lave grin med ham, gøre nar ad ham, det har jeg lyst til, mens han aser og ma-
ser i mig, stønner og pruster, at sige den lyd som når jeg sidder i en indkøbsvogn
… Jeg synes bare, han er så latterlig, og at det kunne være rigtig sjovt at sige ly-
den, for det ville være sådan en kæmpe kontrast til, at han vil gøre mig så meget
ondt og jeg så bare lavede den der sjove lyd, som er så skæg. Det ville forpurre
hans sadistiske dagsorden!
Da han er færdig, siger han til mig: du er ingenting værd. Og nu kan jeg mær-
ke, at jeg ikke er med længere. Jeg tog den ind: jeg er ingenting værd.
4.35: stadig vågen, skraldemændene kommer
5.01: stadig vågen
5.30: stadig vågen
391

SØREN VENTEGODT
392
Fredag
I dag er der noget, der er anderledes. Jeg har igen haft appetit og spist en hel del
i dag, ca. 6-7 gange! Det er virkelig flot!
Jeg snakkede kort med Søren her til aften, han siger, at han hele tiden er hos
mig, og det synes jeg god, jeg kan fornemme. Han sagde til mig, at jeg er brudt
igennem! Jeg fik tårer i øjnene, da han sagde det, og indeni, er det vel også det,
jeg mærker. Åh, det er lykkeligt sådan! Han sagde, at jeg ikke mere var i min sor-
te side. Tænk – at jeg skulle bryde igennem! Jeg har det også rigtig godt! Faktisk
rigtig rigtig godt.
Lørdag
Det var en skøn aften i går, hvor jeg bare nød at være hjemme og sammen med
mig selv. Jeg så filmen ”Det er mig der snakker” fra gud ved hvornår, og jeg gri-
nede rigtig meget af den. Gammel og underholdende var den. Super.
Jeg sov også rigtig godt i nat, jeg havde to drømme.
1. drøm: Hvor jeg var seksuelt sammen med en dejlig pige, dejlige bryster,
varmt skød, og det var fantastisk. Jeg gav hende en del komplimenter og nød
hende meget. Til sidst i drømmen gik der hul på hendes skamlæber, hun blødte
og viste mig dem. De var blodige, forrevne, og hun så ilde tilredt ud. Så sagde
hun, at jeg hellere måtte blive tjekket for kønssygdomme … (Jeg synes, hun er
dejlig).
2. drøm: Om at jeg redder søster fra ond mand, der mishandler hende.
Søren siger efterfølgende, da jeg fortæller ham om drømmen, at jeg voldtog
pigen. Jeg kan godt se det og fortæller ham om dengang, hvor Marie blev forel-
sket i mig, og jeg efterfølgende havde fantasier om hende, hvor jeg ville kaste
hende ned på sengen og gøre med hende, hvad jeg ville. Han siger, at det er
godt, at jeg ikke fik fingre i hende. Jeg må give ham ret. Han siger også, at det
ville jeg højst sandsynligt ikke gøre i dag.
Lørdag
En af mine veninder konfronterede mig og sagde, at hun havde tænkt, at Sørens
og mit forhold ikke kun var et læge/pt.forhold i temmelig lang tid. Hun sagde,
at hun havde gået og ventet på, hvornår jeg mon ville fortælle hende det. Hun
sagde, at jeg skulle have tillid til hende. Det vilde var, at hun var på ingen måde

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
fordømmende, tværtimod lyttede hun så fint, respekterede mig og anerkendte
mig fuldt ud.
Det er vildt, så rene intentioner hun har. Hun respekterer mig, anerkender
mig og lader mig vide, at hun ønsker det bedste for mig og tilbyder – respekt-
fuldt – at hvis jeg vil, kan jeg vende mit og Sørens forhold med hende og derved
få belyst nye vinkler på det med hende. Det synes jeg dog går fint uden hjælp.
Som sagt var det en utrolig samtale! Hun begyndte at græde på et tidspunkt,
og jeg fortalte hende, at jeg rigtignok har et dybt funderet problem med tillid og
at jeg fremover vil gøre mit bedste for ikke at spænde ben for mig selv, dvs. for-
svare mig imod det tillidsfulde venskab. Hun sagde derudover, at hun vidste at
jeg ville komme ud på den anden side af dette, og det glædede hun sig selvfølge-
lig til, og indtil da var hun der for mig.
På et tidspunkt, da vi snakkede om det at have tillid/manglen på samme,
sagde jeg: ”Jeg går ud fra, at du har gættet, at jeg er blevet seksuelt misbrugt”,
idet jeg tidligere har hintet med at nævne Thomas Vinterbergs film ”Festen”
over for hende og lignende ting. Det nikkede hun ja til.
Hun føler, at hun skal beskytte/skåne mig fra alt det onde, åbenbart også in-
klusive Søren, som hun spurgte til ved at sige: ”Kan han finde på noget seksu-
elt?” Hun mistror ham for at kunne forgribe sig på mig. Jeg sagde nej.
Senere, om natten, begynder jeg at processe. Jeg befinder mig i et helt hvidt
rum, der er ingen vægge, intet gulv eller noget loft. Det er hvidt og uendeligt.
Mens jeg er der, dukker der to sætninger op: der er ingen for mig, og jeg er ulykke-
lig.
Det er helt rigtigt, sætningen ”der er ingen for mig” passer rigtig godt på mig,
og jeg følte den så tydeligt, og den gjorde, at sætningen ”jeg er ulykkelig” duk-
kede op. Jeg slipper dem om natten med rullen.
Jeg er mislykket, dukker atter op. Dertil følger i raskt tempo: jeg kan ikke no-
get, jeg ved ikke noget, jeg duer ikke til noget, jeg er altid så dum, jeg vil dø.
Søren ringer og spørger, om jeg er okay, før jeg er nået i seng, og jeg siger, at
jeg klarer den. Men inde i sengen, med ønsket om at ville dø, så intenst ønsker
jeg det, bliver jeg nu bange for at være alene med mig selv. Jeg følte, at jeg ikke
kunne klare at være alene og jeg ringer til min ekskæreste, der kommer og hol-
der om mig hele natten. Han bliver næste dag indtil kl. 15.30, hvor jeg har tid hos
min gestaltterapeut.
393

SØREN VENTEGODT
394
Natten til mandag
Natten hvor min ekskæreste holder om mig.
Søndag
Min mor og jeg er ude på vores badeværelse. Hun har gravet og gravet i meget
lang tid, og så siger hun pludselig: ”Nu er det nok!” Hun placerer begge sine
tommelfingre på min hals i det lille hulrum, og nu vil hun altså selv tage livet af
mig. Hun klemmer og trykker og sætningen: hun slår mig ihjel, kommer op. Hun
bliver ved, indtil jeg ligger bevidstløs på badeværelsesgulvet. Måske tror hun, at
nu er jeg død, eller også kommer der et praktisk aspekt op, nemlig hvor skal de
gøre af liget? Hvordan får hun det til at ligne en ulykke, når hun har kvalt mig?
Jeg ved, at jeg ikke er i nutid og bliver derfor liggende og ventende.
Torsdag middag
Jeg tog et karbad, og det var en virkelig ubehagelig oplevelse. Jeg oplevede, at
sidde i vores eget badekar med min far, jeg var ca. 6 år, og min far bollede mig.
Denne gang var det helt anderledes. Jeg var med front mod min far, kiggede
ham ind i brystkassen, og relationen mellem os var ændret. Min fornemmelse er,
at min far på en måde accepterede, at han havde lyst til mig, og at han bedst
kunne lide at bolle mig frem for min mor. Det var mig, der var hans elskerinde,
der var noget jævnbyrdigt, noget accept. Min far nyder mig mere end nogensin-
de og jeg kan på en måde også godt lide det. I hvert fald accepten. I badekarret
hos min veninde er jeg nu pludselig højgravid og skal føde. Jeg tænker og siger
højt: ”Jeg kan ikke føde mit barn på den her måde – det vil blive et traume for
barnet.” Dette kommer op, da jeg sidder i GU-stilling. Det kan jeg slet ikke klare
at gøre.
Jeg kan nu se situationen med min far i bilen igen: Han kan næsten ikke få sig
selv til det, til at slå mig ihjel, men min mor har beordret ham dertil. Først kører
han som død og helvede i bilen for derefter at stoppe bilen og tage kvælertag på
mig. Sætningen han slår mig ihjel dukker op. Da jeg giver slip på den, kommer
den fysiske side også med. Jeg kan ikke få vejret, mit luftrør klemmer sig sam-
men, og jeg kæmper for at få vejret. Jeg kæmper og kæmper og når også at få
det, inden jeg mister bevidstheden. Men han gjorde det så hårdt, at jeg ½ time
senere, stadig kan mærke, hvordan mit luftrør er presset sammen, og der ikke er
helt fri gennemstrømning af luft. At opleve både min far og min mor prøve at

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
tage livet af mig, gør mig mere end almindelig ked af det. Jeg har svært ved at
tro, at det er rigtigt, ikke på benægtelses-vis, men på den der naive måde, som er
min måde at overleve mine forældres ondskab på.
På den ene side På den anden side
En reparation: Sorte side:
Naiv, enfoldig over for folks
onde intentioner
Tror folk værre end de er
Han og Hun slår mig ihjel
Denne ubalance foreslår Søren, at jeg arbejder med hos min gestaltterapeut.
Fredag aften
kom sætningen der er ikke plads til mig op.
Sætningen Jeg er ingenting kom op.
Natten fra lørdag til søndag:
Drøm: Jeg befinder mig i en have med Anja og Camilla Andersen og en anden
pige. Vi er to par, snakker og går tur og hygger os. I et vindue står Sofie Lassen-
Kalke med sin bofælle, og de gør nar af os fire og syntes, at vi er meget ”umo-
derne” som lesbiske, det er bare så out. De gør grin med os.
Oppe i lejligheden går Sofies bofælle i seng, og Sofie synes, at bofællen er dum
og snæversynet. Hun kigger opad, og deroppe står hendes far og kigger ned på
hende fra en stor balkon. Hun står på sit værelse, og han kigger ned på hende.
Pludselig er jeg oppe hos hende, og vi ligger nøgne sammen i hendes seng.
Hun tænker på, at hun er ligeglad med, om hendes far bliver skuffet, at hun ikke
lever op til hans forventninger om, at hun skal give ham børnebørn. Hun vil væ-
re sammen med mig og er ligeglad med ham. Jeg nyder hende, nyder at se på
hende, røre ved hende, og hun er bare vidunderlig, hun er som en drøm.
Søndag
Jeg har en særlig fornemmelse, er i en særlig situation. Jeg har ikke før oplevet
en gestalt så massiv, så intens, så dyb. ”Hun slår mig ihjel”, ”Han slår mig ihjel”,
”De slår mig ihjel” er nogle virkelig grumme gestalter og lige før, da jeg snakke-
de med Søren, kom sætningen op, som også dukkede op i biografen i går: det er
alvor. Den er med til at gøre situationen enorm tung for mig.
395

SØREN VENTEGODT
396
Søren sagde, at de beslutninger, vi tager, også bliver vores ønsker, som, hvis
de ikke blev effektueret dengang, vil forblive vores ønsker, som vi ønsker effek-
tueret. Altså ønsker jeg at blive slået ihjel, og det bringer mig til at tiltrække folk,
som ønsker at slå ihjel. Jeg tiltrækker forbryderen. Lige nu kan jeg mærke, at jeg
har ondt af mig selv. Fy for den lede, giv slip på den også! Jeg slipper: det er al-
vor, jeg har ondt af mig selv, hun slår mig ihjel, han slår mig ihjel, de slår mig ihjel.
Søren sagde, at universet er nådigt og tillader os at begå alle fejl en gang.
Efter aftensmad søndag:
1. Voldtægt: min farbror i badeværelset. Han holder mig på en ny og ubehagelig
måde, jeg nærmest hænger med hovedet nedad, mens han skifter mellem hul-
lerne. Jeg har ondt optil navlen, jeg er svimmel og kvalm. Imens tænker jeg, at
bagefter går jeg over ved kummen og brækker mig. Han kommer i munden på
mig, og jeg går bagefter over og sidder på hug ved kummen. Sætningen jeg har
det så dårligt kommer op. Jeg er ude af mig selv på et tidspunkt, er ved at besvi-
me, og det pga. at smerten er uudholdelig. Jeg ved ikke, hvor jeg er henne, der er
mørkt. Jeg er større, måske 5–6 år gammel.
2. Voldtægt: min farbror. Smerten er fuldstændig uudholdelig. Han hamrer og
dunker som en sindssyg. Det gør mere end bare ondt. Han rammer noget oppe i
mig på et tidspunkt, og det siger nærmest ”klonk”. Hvad er det, han rammer?
Det gør så ondt! Jeg kan ikke skrige, jeg bliver holdt. Jeg græder af smerte.
3. Mishandling: min mor på badeværelset. Hun graver mig ud, stor smerte og
jeg nærmest hopper hver gang, hun graver i mig. Bevægelsen er en helt anden
end mændenes, hun kommer meget mere rundt og er alle steder oppe i mig. Jeg
kan mærke, hvordan skeen skraber op ad siderne i endetarmen på mig. Nu går
jeg op på toilettet, har tynd mave, og jeg siger til dem ” Det er fint, I kom, og nu
skal I gå.” Derefter får jeg det bedre.
Min ekskæreste kom ved 14.30-tiden, og mens vi vasker op, fortæller jeg ham,
at både min far og mor har forsøgt at slå mig ihjel, og at flere i familien har mis-
brugt og voldtaget mig. Han bliver utrolig vred, ligesom Søren også bliver det.
Det er utroligt, at jeg fortæller ham det, og at han er her, imens jeg genoplever de
tre ovenstående episoder. Derfor tror jeg, at jeg genoplevede så stor en smerte,
han elsker mig og støttede mig. Det er jeg glad for. Han er en uvurderlig støtte
for mig. Jeg skyder hans formål til at være: ”Jeg er god, varm og kærlig.”
Sætningen Jeg er ynkelig kom op under samtalen med Søren.

Mandag
Jeg er uduelig, jeg kan ingenting, jeg er så dum.
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Jeg har lyst til at lægge som en lille baby i en vugge, blive vugget, givet mad,
blive skiftet. Jeg vil tages af. Jeg bliver sindssyg af det her, at være ingenting og
alligevel være alt for mig selv.
Det sorte maleri med lysstregen. Det skal males, sagde Søren. Det var et bille-
de på, hvordan jeg var inde i min mors mave, hun var total kulsort, og så kom
jeg og lå i livmoderen som en kridhvid streg.
Fredag
Jeg fortalte ham, hvordan min far ofte havde sagt, at min mor var skizofren. Sø-
ren sagde, at den havde jeg taget ind, og min sætning var hun er skizofren. Den
sætning ville næsten ikke slippe mine fingre! Jeg havde taget den så godt ind, at
jeg måtte anstrenge mig og blev let forpustet, da jeg skulle give slip på den.
Tidligere havde jeg snakket i telefon med en veninde, som også var gnaven og
jeg havde fortalt hende, at det føltes, som om jeg befandt mig på bunden af en
mose, mudret, forplumret og grumset var den.
Efter at have sluppet ”hun er skizofren”, sagde Søren, at jeg skulle give slip på
jeg er skizofren. Og så begyndte jeg godt nok at kæmpe imod. Så blev mit forsvar
kørt i stilling, og jeg sagde til ham, at sådan var sætningen ikke og strittede me-
get imod. Det viste sig selvfølgelig at være den helt rigtige sætning, og den var
om muligt endnu sværere at give slip på end den første. Da jeg havde givet slip
på den, skete der noget helt fantastisk. Pludselig blev der helt klart bag mine
lukkede øjne, og så fulgte der et lys. Det blev så dejligt inden i mig, det var så
ubeskrivelig godt at være inden i mig. Fantastisk! Og så kunne jeg sige: jeg VAR
skizofren.
Min veninde var stadig tvær og samtidig dejlig for mig at se, og jeg fortalte
hende opfølgende om mandagens proces med Søren. Jeg fortalte hende, at jeg
havde været skizofren, og det var så utrolig dejligt at dele det med hende. Hun
blev ikke skræmt eller løb sin vej fra mig. Det kunne hun sagtens have gjort.
Onsdag aften er jeg ude at spise oksekødssuppe (læs: lammesuppe) med min
bedste ven, og bagefter ser vi filmen Requiem for a dream hjemme hos dem. Det
var en meget barsk film omhandlende misbrug. Bagefter fortalte jeg ham om
mandagsepisoden. Fandeme om jeg ikke fortalte ham, at jeg havde været skizo-
397

SØREN VENTEGODT
398
fren!!! Hold da fest! Ja, det gjorde jeg altså, og som jeg fortalte, blev det klart for
mig, at hans livsformål må være: Jeg rummer.
Torsdag
Følgende sætninger dukker op: nu bliver jeg syg, jeg kan ikke bruges til noget,
jeg gider ikke mere, lad mig dø, du er ligeglad, jeg skammer mig, du skal lade
mig være i fred, I skal lade mig være, jeg skal dø nu, jeg er meget bange.
Jeg mærker pludselig, at jeg bliver helt renset indeni for al kamp, alt ubehag,
alle ubehagelige følelser. Jeg mistænker, at jeg hoppede ud af mig selv, hvordan
kan der være så stille, roligt og rart at være inden i mig? Jeg kan bare slet ikke se
eller fornemme, hvor jeg skulle være hoppet hen. Derfor tror jeg, at jeg stadig
var i mig selv, og at roen skyldtes, at jeg havde vundet det sidste og afgørende
slag mod det ultimativt onde! Derpå blev jeg så søvnig, at jeg lagde mig ned på
gulvet og hvilede mig i ca. 30 min. Derpå satte jeg mig op igen og begyndte så at
give slip. Jeg gik ind i dem alle, og specielt hårde var: ”Jeg skammer mig” og
”Jeg er meget bange” (for hvad der skal ske med mig, for at blive sindssyg osv.).
Jeg mærker, som jeg har mærket hele dagen, at jeg slet ikke engang har nogen
facade, at der ikke er noget, jeg kan bruge, at jeg er helt nøgen – Anna – var hen-
de den borderline/skizofrene, og nu hvor jeg har givet slip på det, så føler jeg, at
jeg nærmest står uden personlighed!
Jeg må til at definere mig selv på ny, ren tavle og forfra. Hvem er jeg? Det sy-
nes at være et relevant spørgsmål nu … Hjemme trækker jeg telefonstikket ud.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til folk, og jeg vil ikke snakke med Søren.
Nanna kommer på besøg, og jeg fortæller hende ærligt, hvordan jeg har ople-
vet, at jeg ikke har respekteret hende, og at det vil jeg gerne undskylde for. Min
manglende respekt for hende så jeg komme til udtryk, fordi jeg aldrig ringede til
hende og var alt for længe om at svare igen på beskeder på telefonsvareren,
hendes e-mails svarede jeg også altid for sent på, og alt for mange gange har jeg
aflyst vores aftaler. Så siger jeg, at derfor synes jeg ikke, at jeg har været og er
motiveret/oplagt til at være veninde med hende, og at jeg syntes, vi skal slutte
det her. Derudover siger jeg til hende, at jeg fornemmer, at jeg dermed er med til
at bryde et mønster hos hende, der går på, at hun giver og giver og ikke får eller
vil modtage noget igen. Jeg siger, at jeg ikke vil være med til at opretholde det
mønster hos hende. Det fortjener hverken hun eller jeg. Selvom jeg havde 4 cm
røde rande under øjnene efter dagens massive hjerteskærende gråd, havde jeg

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
det bemærkelsesværdigt godt, da hun var på besøg. Det føltes så rigtigt, det, jeg
sagde og gjorde, og det var faktisk det første, der føltes rigtigt som eksskizofren.
Så rigtigt. Det gjorde mig så ubeskriveligt godt at være så ærlig over for hende
og at afslutte et ikke fungerende venskab. Jeg syntes, at det var så flot af mig.
Om aftenen kommer skammen igen op i mig og det i forhold til Søren. Også
jeg er meget bange kommer igen, og jeg giver slip på begge sætninger. Det er dog,
som om det ikke rigtig lykkedes mig at komme af med skamfølelsen.
Senere snakker jeg med min veninde, hun er også ved at rydde op, og vi
snakkede senere om min dags begivenheder. Så fortalte jeg hende, at jeg kunne
mærke indeni, at jeg skulle væk nogle dage, et fremmed sted hen hvor ingen
kender mig for at være og eventuelt komme nærmere et svar på, hvem jeg er.
Det føles rigtigt. Jeg sagde til hende, at jeg ville tage på Vandrerhjem i Helsingør.
Det bifaldt hun og sagde, at hun også syntes, at det virkede rigtigt.
Derudover snakkede vi om mit navn, fordi jeg til at starte med skammede mig
over at hedde Jensen, pga. det er min fars slægt, og nu også føler, at Anna ikke
passer. Hun opfordrede mig til at tænke over nogle andre navne, over hvad jeg
syntes om, og hvad jeg føler passer. Det syntes jeg, at Katrine Holm eller Amalie
Holm gør. Måske er Amalie for nøgent til mig, måske er det at gøre mig sårbar?
Og Katrine er det for lillepige-agtigt? Jeg synes nu alligevel rigtig godt om dem.
Måske Katrine Amalie Holm? Det synes jeg lyder smukt! Virkelig smukt, og det
føles også rigtigt. Katrine Amalie Holm – ja, det føles godt. Virkelig godt.
Natten til fredag
Jeg vågner kl. 05.00 fredag morgen, mit hjerte galoperer, og jeg kan mærke, at jeg
er bange for, at Søren skal blive vred på mig over det udtrukne telefonstik, over
min sygemelding og over, at jeg måske slet ikke kontakter ham i flere dage, eller
at han ikke har mulighed for at kontakte mig. Jeg er bange, kan jeg mærke. Jeg
ringer og lægger besked om, at jeg er syg ca. kl. 05.30. Falder i søvn ved 7-tiden,
sover indtil kl. 10.00.
Så begynder jeg at gøre mig klar til at tage af sted til Helsingør. Det føles så
rigtigt og som en nødvendighed at tage væk i nogle dage. Det er nu også, som
om selv lejligheden gør mig frustreret og, føler jeg, fastholder mig i et forkert bil-
lede af mig selv. Jeg havde meget travlt med at komme hjemmefra i dag.
I toget på vej herop blev jeg skidt tilpas. Tænkte igen på Sørens eventuelle
vrede, vil han igen føle, at jeg svigter ham, eller vil han bare tænke ”Ja, det var så
399

SØREN VENTEGODT
400
Anna, hun var jo skizofren, det er sgu nok godt, at jeg slap af med hende.” Nu
kan jeg koncentrere mig om det vigtige.
Sætningen jeg er ikke vigtig kommer op. Sluppet. Hmmm. Jeg ved ikke, hvor-
dan og hvorledes med Søren. Jeg får se. Fra Helsingør tog jeg et lille tog videre
til Højstrup, og da jeg var stået af, og da toget igen have forladt trinbrættet, fik
jeg øje på den vidunderlige skov. Jeg fik tårer i øjnene og stod lidt og nød at bli-
ve overvældet af naturens skønhed. Sikke en gave tænker jeg, så smuk den er.
Jeg finder vandrehjemmet, og der er godt 1½ time til, at jeg kan tjekke ind. Jeg
går ned til vandet, det lugter godt af tang, det blæser, jeg sidder lidt på en stor
sten og kan så mærke, hvordan den smukke skov trækker i mig. Jeg går deropad
igen og bliver igen helt opslugt og varm indeni af, hvor smuk den er, hvor nuan-
ceret den fremstår i hele dens mangefarvede efterårspragt, og hvor kraftigt kryd-
ret den lugter. Jeg tager hele dens dejlighed ind og må stoppe mange gange og
bare nyde synet og duften. Jeg føler, at jeg er det helt rigtige sted, jeg føler, at jeg
hører til.
Jeg går omkring og kommer til sidst op på toppen, op i skoven og fin-
der/bliver trukket hen til en meget fin plads på det kulørte bladtæppe, midt
mellem skovens nok ældste træer. Jeg kigger skiftevis på dem og smiler for så at
sætte mig midt mellem dem. Der har jeg udsigt over skoven, enkelte huse og
vandet. Et perfekt sted simpelthen. Der har jeg det bare godt! Jeg samlede lidt
forskelligt fra skoven til at pynte værelset med og sidder ellers bare og stornyder
naturens overdådige og formidable ynde, storhed og skønhed. Perfekt sted!
Da jeg får mit værelse, indretter jeg mig og lægger mig for at hvile/sove. Jeg
er oppe igen ca.18.30 og går ned for at spise på en nærvedlæggende italiensk re-
staurant. Jeg ringer derfra til min veninde. Hun roser mig meget for at være ta-
get af sted og siger, at det er så utrolig modigt og stærkt af mig bare at sætte mig
ind i toget til Helsingør og så være deroppe alene.
Det føles også råt. Faktisk. Det har også været hårdt, det er svært at være inde
i mig, specielt når jeg skal forholde mig til andre mennesker. For hvad skal jeg
sige, og hvad skal jeg gøre? Jeg ved, at det kommer stille og roligt, og at det bare
ikke kommer på én gang, og at der højst sandsynligt venter mig en lang periode
med en masse nøgenhed. Det klarer jeg også.
Bagefter gik jeg både nede ved vandet, i skoven og oppe ved vejen. Jeg kunne
mærke, at jeg næsten er af med at have det anstrengt med mørke. Jeg kunne sag-

14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
tens være nede ved vandet i mørke, gå gennem den mørke skov ned til vandet,
og det gjorde mig godt. Det er ikke helt på plads, det tror jeg, at det kommer til.
Jeg ligger og skriver i sengen på Vandrerhjemmet. Jeg har skrevet 18 sider nu,
og jeg har det meget godt med at have fået hele denne store omgang ned på pa-
pir. Det er altid en lettelse for mig at få skrevet om det, som om det så ikke læn-
gere rumsterer i mig på samme måde. Der kommer på denne måde styr på det.
Tegning af en kylling der lige har brudt hovedet gennem skallen i ægget og
for første gang kigger ud i verden. Sådan føler jeg mig i dag. Nu kigger jeg frem
som en nyfødt fugleunge. Jeg ser verden på ny.
Lørdag
Efter et dejligt bad klædte jeg mig godt på og gjorde mig klar til at tage ud og
nyde naturen. Til at starte med skal jeg sige, at solen har skinnet på mig hele da-
gen, så smuk og fin var den, jeg kunne slet ikke lade være med at hilse, når den
varmede mig udenpå og indeni. Det blev til mange hilsner.
Jeg var nede ved Marienlyst Slot og sad nede for enden af alleen, naturligvis
med sol på kinderne. Der var meget smukt og minimalistisk. Jeg fortsatte lidt ind
imod Helsingør, men det var ikke den rigtige vej, for mange biler, huse og først
og fremmest for meget støj. Jeg gik så tilbage mod Hellebæk og fulgte stranden
med mine nyindkøbte varer i tasken, chips og finskbrød. Uhmmm, hvor var det
en ovenud skøn tur! Jeg kunne mærke, hvordan jeg på samme tid blev både be-
roliget og styrket af at lytte til havets brus og bølger, og jeg slog mig ned på en
stor sten, satte mig på min medbragte pude og nød lyden af vand og skuttede
mig ved solens varme stråler. Da jeg sad dernede, tænkte jeg igen på det, at jeg
er et uskrevet blad, og jeg tænkte, at lige nu er jeg helt utrolig exceptionel heldig,
fordi at jeg får chancen for at forme mit liv og mig, selv som jeg allerhelst vil. Nu
kan jeg kultivere de egenskaber, færdigheder samt kvaliteter, som jeg allerhelst
vil besidde, og det uden at have det sædvanlige rådne vraggods på slæb, som
kan forhindre mig deri. Lige nu er en stor chance! Jeg tænkte også, at det betyder
at nu vil jeg faktisk være i stand til at få/opnå ALT det, jeg gerne vil. Nu er det
bare om at gå i gang med at få/opnå det.
Jeg gik til Hellebæk, ca. 6 km, via stranden og gik tilbage via skoven. Jeg
tænkte på sangen ”Nu falmer skoven trindt om land” og lavede titlen om til;
”Nu gløder skoven trindt om land”, for det er, hvad jeg synes, at den i virkelig-
heden gør. Den er ubeskrivelig smuk lige nu, lige til at få tårer i øjnene af faktisk.
401

SØREN VENTEGODT
402
Det er virkelig en stor gave for mig at være heroppe i den smukke natur. Det var
uden tvivl den helt rigtige indskydelse at følge!
Da jeg kom tilbage hertil, begyndte jeg at male/farvelægge lidt i malebogen.
Men det sagde mig alligevel ikke rigtig noget, så jeg fik ikke gjort tegningen fær-
dig. Det var kedeligt … Så lagde jeg mig for at hvile. Jeg drømte lidt, men fik ik-
ke holdt fast i den, så den har jeg glemt igen.
Nu har jeg så taget bad og vil læse lidt, før jeg igen lægger mig for at sove. I
morgen skal jeg tjekke ud kl. 09.30. Det bliver spændende, om jeg vågner, når jeg
nu ikke har et ur.
Hvad jeg har oplevet har været rigtigt:
At blive i nydelsen: ude at gå i dag, hvor jeg gav mig helt hen til nydelsen,
holdt overhovedet ikke igen og kunne blive i den.
At give mig hen: til vreden. Samme princip som med nydelse; ikke holde igen,
være 100% i det – det er at være levende!
Lørdag nat
Jeg vender og drejer mig, sveder som om en feber raser inden i mig, og sådan fø-
les det. Vreden er stor, og som jeg ligger her, er jeg fuld af den. Jeg slår i madras-
sen, bander, sætter dem på plads og begynder så at projicere vrede ud på Søren.
Jeg bliver vred på ham over den måde, han har behandlet mig på i denne uge,
den barske måde blandet med hvad der syntes som ligegyldighed, over den må-
de han har spejlet mig på.
Så dukker selvmordstankerne op:
• pistol: for meget svineri og for traumatisk for dem der finder mig
• skære halsen over: det samme som med pistol
• skære i håndleddene: så kommer jeg bare til at lide for længe
• likvidering: jeg kunne betale nogen for det, den er bedst, synes jeg umiddel-
bart, indtil jeg tænker på
• overdosis: som ville være endnu bedre. Så tænker jeg et splitsekund bagef-
ter, at jeg sikkert ikke ville ramme den rigtige dosis, men ville hjerneskade
mig selv og ende som en grønsag, savlende og ikke engang være i stand til at
kommunikere ud til folk, at de skal slå mig ihjel. Og så ville Søren komme og
besøge mig, holde om mig, og det ville være det ultimative helvede, at jeg
ikke kan kommunikere, kun savle.

Nu græder jeg og er helt ulykkelig. Jeg sveder stadig feber.
14. EN MISBRUGT UNG PIGES KAMP FOR KÆRLIGHED
Så tænker jeg: Stop – bare rolig. En dag ad gangen. Jeg siger højt ”Jeg bringer
liv og glæde, Jeg bringer liv, Jeg bringer liv” en hel masse gange og det beroliger
mig. Det får mig langsomt til at slappe af.
Mandag
Så fik jeg endelig snakket ordentligt med Søren. Jeg havde såret ham, gjort ham
ked af det. Han sagde, at jeg gjorde det for at skabe afstand mellem os. Jeg sagde,
at jeg elskede ham. Han sagde tak og sluttede samtalen af med at sige, at han og-
så elsker mig.
Temaer: løsrivelse, uafhængighed.
Jeg sov meget dårligt i nat, idet mine tanker blev ved at kredse om Søren og
om vores forstående samtale om ”hvad der var sket” de sidste par dage.
Jeg skrev sågar et digt, som jeg lå der og vendte og drejede mig
Tirsdag
I dag har jeg været ude hos min gestaltterapeut. Hvad jeg videre tænker er, at
spiller jeg mine kort rigtigt, kan jeg ende med at blive noget stort. Jeg tror, at jeg
med min historie, min intuitive intelligens og mit mod kan blive en total rå tera-
peut. Watch me!
Senere snakkede jeg med Søren, og han lavede sjov og sagde til mig, at snart
kunne jeg tage min gestaltterapeut i terapi. Det var sjovt sagt, og jeg må ind-
rømme, at jeg sent vil glemme hendes ansigt, da jeg fortæller hende om hele min
oplevelse af det forløb. Hun var ikke kun ved at tabe næse og mund, det gik og-
så op for hende, at hun sad over for en meget intelligent pige, som netop havde
opdaget, hvor intelligent hun var. Lærerig oplevelse!
Lad mig her slutte af med at sige, at min personlige udvikling uden tvivl fort-
sætter. Jeg har givet slip på så sindssygt meget usikkerhed. Jeg aldrig haft så
meget tiltro til, at alting vil ordne sig. Jeg synes, at jeg bliver dejligere og dejlige-
re hele tiden, og jeg er sikker på, at jeg får den bedste kæreste i hele verden. Jeg
er ved at være ret lykkelig, jeg er ikke ulykkelig mere. Jeg er overbevidst om, at
jeg bliver helt lykkelig.
Anna.
403

15
Når ”bevidsthed” ikke er nok
Den læser, der trofast har fulgt med hertil, kan meget vel have fået det indtryk,
at alle problemer nu er løst, med forbedringen af livskvaliteten hos
patienten gennemført efter de strategier og principper, som jeg har anført.
Det er desværre ikke tilfældet; der er fortsat en lang række praktiske og teoretiske
vanskeligheder, der skal overvindes, før bevidsthedsmedicinen
kan hjælpe alle patientgrupper.
De teoretiske problemer handler om, at det vigtigste fænomen, den største
helbredende kraft, hidtil er blevet ignoreret. Det er nemlig kærligheden.
De store principielle problemer omkring dette skal jeg tage jeg fat på i det
næste kapitel.
I nærværende kapitel vil jeg behandle de praktiske problemer, som jeg
slås med i min egen praksis. Det handler først og fremmest om de problemer,
som udvikling af patientens bevidsthed skaber i grænsefladen mod
familien, nærsamfundet, fx arbejdspladsen, og i samfundet generelt.
Hvis en patient skal have glæde af bevidsthedsmedicinen, må vedkommendes
udvikling, herunder udviklingen af følelserne og erkendelsen, ske
harmonisk og konstruktivt i forhold til både egen verden og andres.
De problemer, som jeg ikke har haft held til at løse, ligger altså oftest inden
for den kulturelle kontekst. I dette kapitel fortæller jeg, hvordan de
kulturelle faktorer, jeg ikke har fået plads til i livsformålsteorien, også synes
vigtige og faktisk kan inddrages. Jeg har delt de problemer, jeg slås
med, op i tre hovedområder, hvor vi finder faktorer, der vanskeliggør patientens
udvikling:

• i patienten selv
• i familien og det sociale netværk
• i samfundet
15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
Lad mig nu give eksempler på disse vanskeligheder, som de ser ud fra mit
praksisperspektiv.
Patientmodstand mod at udvikle bevidstheden
Det første og mest grundlæggende, man må gøre sig klart om bevidsthed,
er, at den bevidsthed, et menneske har nu, har hjulpet det til at overleve
dertil, hvor det er i dag. Vores bevidsthed har bragt os mere eller mindre
helskindede gennem vores livs vanskeligheder, ja, vores aktive tilpasning
af bevidstheden har formentlig allerede flere gange reddet vores liv. Det er
derfor kun naturligt, at vi er konservative og støtter os til vores nuværende
bevidsthedstilstand som til en uundværlig krykke.
Dernæst må man gøre sig klart, at vores opfattelse af virkeligheden
bygger på en række erfaringer, der har sat sig spor, hvoraf de fleste har været
smertefulde. Disse smerter findes stadig under vores bevidstheds overflade,
hvorfor vi ikke kan ændre vores bevidsthed uden at støde på dem
igen. Det gør altså ondt på patienten at vågne op, tage læring og ansvar og
give slip på de negative beslutninger. Dette giver sig til kende i hård modstand,
der ofte er skjult og lusket, og som derfor må håndteres intelligent.
Mangel på tillid
Nogle gange er problemerne helt åbenbare, som i det næste eksempel hvor
patienten i starten ikke har den tillid, der er forudsætningen for, at vi kan
samarbejde om gennemførelsen af den holistiske behandling.
Kvinde, 21 år – Svigtet tillid, vil ikke tale
Konsultation 1.
Ondt i ryggen, hun danser og har ondt over det hele. Obj.: Spina intet abnormt,
meget spændt helt ned til bækken og baller. På thorakalt niveau alvorlige infilt-
rationer og facetledssyndrom sv. til 3 hvirvler, der forsigtigt manipuleres på
plads med held.
405

SØREN VENTEGODT
406
Konsultation 2.
Ryggen manipuleres igen og har gjort meget mindre ondt end før – der var
smerter hver dag i 4 md. Siden sidst kun haft ondt 1-2 gange på en uge. Er me-
get anspændt og siger selv, at hun aldrig kan slappe af. Vi taler lidt om, at
spændingerne i kroppen, der gør ondt, kan have noget med følelser at gøre. Ny
tid til rygudredning og snak om anspændthed.
Konsultation 3.
Samtale. Siden sidst kun haft ondt i ryggen 1-2 gange. Manipulation og snak
sidste gang hjalp. Denne gang taler vi mere om at slappe af. “Jeg kan ikke have
tillid til folk, jeg ikke kender, for min tillid er blevet misbrugt,” siger hun og vil
ikke tale om dette. Manipulation igen – ca. 8 knæk, og nu en fri og løs rygsøjle.
Når kroppen manipuleres, flyttes problemerne midlertidigt ud af kroppen
og over i følelserne. Patienten gør fremskridt og er glad. Men der er grund
til at være forbeholden over for de fine resultater, for hvis problemerne ikke
bearbejdes, vil de sætte sig i kroppen igen, i ryggen eller andre steder.
Problemet er ikke løst, det er blot flyttet. Patienten er glad, men det er jeg
ikke som holistisk behandler. Problemerne handler i dette tilfælde om mistillid
til andre mennesker. ”Min tillid er blevet misbrugt, så jeg kan (vil) ikke
tale om det,” siger patienten. Det er en vanskelig situation, for uden at
tale om misbruget af tillid kan den vanskeligt genoprettes. Patientens tillid
må her vindes ganske gradvist, og det kan være en tung og langsom proces.
I praksis er der sjældent mulighed for at se hende så ofte, at tilliden kan
genoprettes, når der er tale om systematisk mistillid til andre. Alligevel
lykkes det somme tider i et heldigt øjeblik at skabe en dyb og nær kontakt,
der bryder med års isolation. Denne kunst at vinde patientens tillid kan vi
alle blive bedre til; uden tillid kan den holistiske læge ikke gøre meget for
sine patienter. Man bliver tillidsvækkende i takt med, at man lærer at forvalte
patientens tillid, for patienter kan intuitivt mærke, om man er til at
stole på.
Det er vigtigt at bemærke, at tillid ikke på samme måde er en forudsætning
for at praktisere biomedicin. Her skal patienten tro på pillerne, mens

15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
lægen som menneske i den forbindelse er temmelig irrelevant. Den grundlæggende
mistillid mellem mennesker i vores del af verden, tænker jeg, har
medvirket til biomedicinens fremgang her. Med tillid mellem menneskene
ville mange problemer kunne klares med støtte hos venner og familiemedlemmer,
mens problemerne var små.
Kontrakten skrives ikke
Når en patient kommer til os som læger, må vi forstå, at vi ofte kun har én
chance for at vise vores værd. Forspilder vi den, er vores chance for at
hjælpe denne patient også tabt, som det er tilfældet i det følgende eksempel.
Ofte er det et spørgsmål om mellemmenneskelig kemi.
Mand, 41 år – Spændinger med mangeartede symptomer, som pt. ikke vil se
på!
Kommer med en lang række problemer: Søvnproblemer, irritation, hovedpine,
rygproblemer, hæmorider, smerter ved samleje. Vi taler om det, og pt. får
ØVELSE: Find ud af hvorfor og hvordan, du går og er anspændt. Han er ikke
helt glad ved at blive “psykologiseret” og vil tænke over, om det er noget han vil
gå dybere ind i. I givet fald vil han komme igen for samtale. Under alle omstæn-
digheder er han velkommen igen for ryggen.
Patienten kommer ikke igen, og jeg har forspildt min chance som læge til at
gøre noget for ham. Det er trist, det er en skam. Det sker for tit for mig, at
jeg kræver for meget af mine patienter i retning af ansvar, indsigt og erkendelse.
Den psykosomatiske tænkning er ikke bare fremmed for mange
mennesker, den er direkte ubehagelig. At formidle budskaberne om at vi
ofte selv skaber vores egne sygdomme på en mere spiselig måde, er en af
de store udfordringer, vi står overfor med den nye medicin.
Et af de største problemer, jeg møder som holistiske læge, er, at patienterne
efter mange års opdragelse til biomedicinen forventer, at kroppen er
mit, altså lægens, ansvar.
Manglende sygdomsindsigt
Det næste vigtige problem handler om, at man er nødt til at acceptere en
holistisk diagnose for at kunne tage imod holistisk medicin. En holistisk
407

SØREN VENTEGODT
diagnose vil i praksis sige en grund til at udvikle sig som menneske, nemlig
at du ikke er færdigudviklet, men stadig har noget at lære og stadig har
traumer at bearbejde. Nogle patienter nægter systematisk, at der er noget
galt med dem psykisk og eksistentielt, og de kan være umådelig svære at
hjælpe.
408
Kvinde, 63 år – Neurotisk forårsaget træthed
BT 145/100, får Atacand, er lige steget 1 tbl. dagligt. Hjemme-BT-målinger de
sidste 5 dage: 143/90, 115/69, 126/72, 155/125, 140/95 – velreguleret. To anfald
hvor pt. faldt mod højre side og midlertidigt tabte førlighed i h. side gennem 24
timer, nu helt symptomfri. /TCI obs. [transitorisk cerebral iskæmi]/ Udredt af
tidligere læge, der har givet pt. Plavix blodfortyndende. Blodprøver i dag nor-
male. Det virkelige problem er, som jeg ser det, træthed. Tilbyder ny tid for ud-
redning af kronisk træthed. Pt. vil gerne til urolog, som jeg ikke finder begrun-
det, kan gå selv, da hun er gruppe 2.
Jeg finder, at patienten er kronisk udtrættet, men hun mener selv at have
en nyresygdom. Det er der ingenting, der umiddelbart tyder på. Men jeg
kan se, at hun er så træt, at hun dårligt kan stå på benene. Der er et eller
andet i hendes liv eller hendes personlighed, der sluger alle hendes kræfter.
Jeg oplever, at hun lever i stærk modstrid med sig selv, og at hendes
neurose slider hende op. Det kan jeg ikke få hende til så meget som at kigge
på. Nej, der må og skal være noget galt med kroppen. Mon ikke det er
nyrerne? Hun har hørt, at nyresyge mennesker kan have det sådan. Men
hendes blodprøver viser, at hendes nyrer har det aldeles glimrende. Hun er
efter min mening en neurotiker, der ikke magter at se sin egen sjælelige
elendighed i øjnene, og som er rigtig svær at hjælpe. Det er, som om denne
patient direkte modarbejder at blevet hjulpet; fra den tidligste græske lægekunst
har lægerne for resten haft sådan en kategori af patienter, som ikke
kunne hjælpes.

Modstand i familie og netværk mod at vågne op
15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
At udvikle sig som menneske er ikke helt enkelt. At få støtte til vores personlige
udvikling kan virke som en vild luksus. Men udviklingsstøtte er
ikke luksus; det er faktisk ofte nødvendigt for at komme videre. Vi er nemlig
oppe mod mange modsatrettede kræfter, når vi skal gro.
Når vi kender et menneske, har vi en ganske bestemt beskrivelse af det,
som det vær så god bare skal leve op til for at stille os tilfredse. I samme
øjeblik et menneske radikalt forandrer sig og evt. skifter mange af sine meninger
og synspunkter, vil de mennesker, der kender ham eller hende, derfor
ofte blive utilfredse med personen, som ikke længere lever op til deres
forventninger. Folk, der kender dig godt, har et billede af, hvordan du er,
og sådan har du bare at være fortsat og i al fremtid.
Så det kommer som et chok for venner, partner og familie, når de pludselig
“ikke kender dig mere”. Det er på trods af, at du er blevet et bedre
menneske, mere omsorgsfuld, mere kærlig, mere spændende, mere modig
og ærlig, mere energisk og sund. Måske ligefrem mere velfungerende.
De burde være lykkelige over, at du gror. De burde takke dig for, at du
har forbedret dig. Men sådan går det sjældent. Mennesker, der ser andre
vokse, især når den anden er tæt på, mindes ubevidst smerteligt om, at de
måske også selv burde udvikle sig og udfri sig selv af deres egne begrænsninger.
De fleste mennesker er ikke særligt gode ved sig selv og ikke særligt
succesrige i livet. Når vi møder folk, der er bedre til at leve end os, har mere
succes i kærligheden, socialt og på jobbet, bliver vi misundelige. Vi forstår
sjældent, at vi selv kunne udvikle os og få den samme grad af lykke og
succes. Vi ser ikke, at vi kunne lade os inspirere til at finde en bedre version
af os selv frem. I stedet bliver vi onde på den, der trives bedre. Men sådan
behøver det ikke at være.
Dreng, 1 år – Forsømt
1 års US, vaccination. Barnet virker forsømt, er tydeligt jaloux på søskende, hans
opmærksomhedskrav udløser skældud. Intet infektionsfokus. Snak om det. An-
befalet læsning: Jesper Juul: ”Dit kompetente barn”.
409

SØREN VENTEGODT
Her gik det helt galt for mig. Moderen klagede over mig til en anden læge
og fremførte, at jeg havde været meget ubehagelig og sagt, at barnet aldrig
var glad og andre urimeligheder. Det jeg så – at barnet blev svigtet og forsømt
– kunne moderen slet ikke acceptere. Der var ingenting om det.
Jeg blev så tosset, at jeg overvejede at indberette hende til kommunen,
men tog mig i det. Jeg tror ikke på, at der ville komme noget godt ud af det.
Når moderen ikke ville se problemet, ville det bare give ballade, kriser og
flere problemer for barnet. Barnet blev jo heller ikke slået eller sultet, misbrugt
eller den slags “alvorlige” ting. Han fik bare ikke den kærlige omsorg,
nærhed og opmærksomhed, som han havde brug for. Og der er mig
bekendt ingen lov, der klart forpligter forældre til at give dét. For så kunne
man lige så godt forbyde en stor del af befolkningen at få børn.
Hvert 4. barn og hver 4. ung har alvorlige trivselsproblemer, der, som
jeg ser det, er direkte forårsaget af tidlige omsorgssvigt. Det er en stor udfordring
for fremtidens medicin at gøre noget ved dette – og det handler
om at få forældrene til at lytte, reflektere og selv se efter, hvad der egentlig
foregår, forstå det og forandre det.
Af og til er det familien i dag, der er problemet, sådan forstået at man
godt kan få patienten til at skifte perspektiv, men så kommer han eller hun
i modstrid med hele sit familiære opland. Og så holder et perspektivskifte
ikke længe, som følgende lille case illustrerer.
410
Mand, 83 år – Rød tå, svær familie
Rød 5. tå på h. fod. Stødte den på trappen. Overanstrengelse. Obj. Rød, men ik-
ke varm og hævet.
Lille mulighed for infektion, men svigerdatter, der er sygeplejerske, mener, at
pt. skal have penicillin, som pt. plæderer for. Ordination # forsøgsvis Penicillin.
Hjælper det ikke må pt. komme igen. Lille snak om sko, der er for store. BT
140/95.
I denne situation tvinger svigerdatteren, der er sygeplejerske, en penicillinbehandling
igennem. Det er indlysende, at pt. ikke trænger til penicillin,
men til bedre sko. Snedig som jeg er giver jeg penicillinen – for hvis den
ikke hjælper, må det jo være skoene! Men tænk hvor meget mere effektivt
det ville være, hvis svigerdatteren ikke havde sat sig i hovedet, at den røde

15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
tå skyldtes infektion, men var åben for, at en sko der trykker, giver inflammation
(en steril betændelse) i stedet.
Problemer i forhold til samfundet
Der er masser af forskellige sundhedsproblemer, der direkte eller indirekte
afspejler det samfund og den kultur, vi lever i. Jeg skal her illustrere nogle
af disse med sygehistorier.
Det er blevet lægens opgave at indrømme folk sociale privilegier. Hvis
jeg som læge støtter min patient i, at han ikke kan tåle miljøet på sin arbejdsplads,
behøver han ikke at arbejde mere i resten af sit liv. Samfundet
er bygget sådan, at det i vid udstrækning belønner den, der lægger ansvaret
fra sig. Så den næste patient skal bare lige have mig overbevist om sin
historie, så er den hjemme.
Kvinde, 32 år – Skjult angstneurose
Pt. ønsker hjælp til revalidering. Mener selv, at hun har astma, men bruger kun
meget lidt astmamedicin og har ikke været indlagt for alvorlige anfald vist nok
nogensinde. Kan ikke tåle røg, så hun kan ikke sidde i frokoststuen sammen
med andre. Kan ikke tåle parfume. Kan ikke tåle det ene og det andet. Kan der-
for ikke arbejde på en almindelig arbejdsplads. Faktisk kan hun slet ikke finde et
sted, hun kan tåle at være. Derfor er hun holdt op med at søge arbejde. Dette
fremgår af brev fra fagforeningen, der er et ophørsnotat, hvor hun bliver ud-
meldt. Hun mener ikke, at hun kan få luft. Min opfattelse er, at pt. lider af
/angstneurose obs./, men ikke vil erkende dette. Det er nemlig en mulighed, at
pt. faktisk er vokset fra sin astma eller måske aldrig rigtig har haft den.
PLAN: Udredning af hvor meget der er subjektivt/psykisk, og hvor meget
der er objektivt i pt.s lidelse. Hovedproblemet vurderes at være subjektivt. Or-
dination # Spirometri ved sygeplejersken, ved påvirket respir tolerancetest med
steroid. Ny samtale derefter. Måske skal vi overveje alternative tiltag som pt.s
eget forslag: forsøg på fremprovokation af astma med kat, som pt. selv medbrin-
ger, og spirometri derefter, når pt. får et af sine anfald.
“Jamen, jeg har astma! Jeg kan jo tage en kat med, så kan du selv se, at jeg ikke
kan tåle katte!” “Ja, det er da en god ide. Kom med en kat, så måler vi dig igen-
nem, når du har været helt tæt på den.”
411

SØREN VENTEGODT
Det er jo humor. Jeg tror ikke på hendes allergi-forklaringer. Det er simpelthen
ikke sandsynligt, at hun er allergisk over for alt – så hun ikke kan
være nogen steder, så hun ikke kan arbejde etc. etc. Og hun kommer da
heller ikke igen med katten. Tænk – gru og græmsel – hvis det viser sig, at
hun godt kan tåle den! Så må hun hellere finde en mere medgørlig læge.
Det handler efter min mening om noget helt andet for denne patients
vedkommende, nemlig angst. Men hvordan i alverden får jeg hende til at
forstå det? Min plan her er at udelukke, at hun har astma – og påvise at
hun lider af angst. Men det er hun slet ikke interesseret i, at jeg skal påvise.
Astma og allergi er fine ting at gemme sig bag. Angst er en psykisk sygdom,
som hun ikke kan være sig selv bekendt, hvis hun har. I al evighed
må denne patient gå fra læge til læge, indtil hun en skønne dag finder den
læge, der forbarmer sig og lader hende være multiallergiker uden bevis.
Har selv stillet diagnosen, vildledt af pressen
Et af de store problemer, den holistiske behandler møder, der gør det vanskeligt
for folk at hjælpe sig selv til at blive raske, er folks ubegribeligt beskedne
viden om kroppens anatomi og fysiologi, om celler og væv og om
sygdommene. Mange patienter aner ikke, hvad en celle er, dårligt nok
hvad et molekyle er. Når patienterne kommer uden elementær indsigt i
kroppen og med en sygdomsdiagnose, de selv har stillet med stor sikkerhed
efter at have læst i et dameblad, er det yderst problematisk, for hvordan
kan man nu korrigere patientens fejlopfattelse? Der er ikke noget at
hænge en forklaring op på, og så bliver det mit ord mod damebladets, som
ofte er ganske troværdigt i patientens bevidsthed.
412
Kvinde, 23 år – Ked af det, sur og irritabel – og forført af den kulørte presse
Mistænker for lavt stofskifte efter at have læst artikel. Lider af lægkramper,
kuldskærhed, træthed i skuldre, overarme og lår og hvad pt. selv kalder “de-
pressioner” – hvor hun bliver nervøs, ked af det, sur og irritabel. Obj. Upåfal-
dende fraset spændinger i ryggen. Vi taler om, at pt. blev mobbet i skolen og
har lidt problemer med selvtilliden. Jeg finder ingen sygdom, men for god or-
dens skyld Ordination # blodprøver T3 og T4 samt thyrotropin; desuden tages
jern mm. Må komme og snakke næste gang hun bliver deprimeret.

15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
Hvor mange patienter – og medicinstuderende, for den sags skyld – har
ikke fejlet det, de lige netop har læst om? Mange mennesker føler, at der er
noget galt – der er et eller andet, der ikke er, som det skal være – men det
er ikke til at blive klog på, hvad det er. Og så er det let at tro sig syg, når
man læser om en sygdom. Som jeg ser det, er der virkelig en masse galt
med os, men bare ikke lige med kroppen. Den indre skraldespand er fyldt
til randen, og det projicerer vi let ind i vores organer. De indre konflikter
kan ikke helbredes med piller; der er brug for eksistentiel oprydning.
Når bevidsthedsmedicinen er i konflikt med biomedicinen
I det biomedicinske sundhedsvæsen er der ofte bestemte procedurer, som
skal følges. Det drejer sig om fx om kriterier for, hvornår patienter skal indlægges
akut på sygehuset. De biomedicinske procedurer skal følges af alle
læger, også de holistiske, da vi alle er underkastet den samme lovgivning.
Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at der var større frihed til at prøve
nyt.
Kvinde, 29 år – Svangerskabsforgiftning
3. grav. us. Har været indlagt med ødemer og for højt BT jvf. epikrise. I dag BT
145/110H, og 130/105V, hvilket stadig er for højt. Urinstix 1+ for protein i urin.
SF 33cm, god udvikling. Sparker. Undlader BT-sænkende medicin da pt. be-
handles på sygehuset og har tid næste uge. Pt. har “ild i røven”.
Afslapningsøvelse: Sid stille 30 minutter om dagen og mærk dig og barnet i ro
sammen.
Her er jeg i en vanskelig situation, for pt. viser tegn på begyndende svangerskabsforgiftning,
men jeg synes, det vil være frygtelig synd for mor og
barn, hvis hun skal ind og have fødslen sat i gang før tiden. Hun har ild i
røven, styrter rundt og laver alt muligt i stedet for at være til stede i ro i sin
krop sammen med barnet. Hun er ærlig talt godt forstyrret.
Som jeg ser det, kan hun undgå, at svangerskabsforgiftningen (kendetegnet
ved triaden: ødemer, højt blodtryk og protein i urinen) udvikler sig,
hvis hun her og nu forstår alvoren og styrker sin jordforbindelse og ro.
Men her er jeg som holistisk læge i klemme, fordi den almindelige biome-
413

SØREN VENTEGODT
dicin har sine noget firkantede procedurer, der ikke giver meget plads til
eksperimenterende og personlig udvikling.
Sygehuset er nødt til at være med ind over, og lægerne der må træffe
beslutning om, hvad der konkret skal ske. Jeg giver hende nogle få dage til
at finde en bedre balance i håb om, at proteiner i urinen vil normalisere sig,
så må hun gå på sygehuset. Det er trods alt kun spor af protein på en
yderst følsom stix, argumenterer jeg. Men her er jeg på kanten af, hvad jeg
kan tillade mig som praktiserende læge.
Når samfundets marginalisering er problemet
Hvis man vil, kan man se mange menneskers problemer som samfundsskabte:
Det er hårdt at være menneske i vores hjerteløse samfund. Mange
mennesker klarer ikke mosten. Fra det perspektiv ville det hjælpe gevaldigt
på folkesundheden, hvis kærlighed og omsorg blev et stærkere træk ved
vores kultur.
414
Mand, 41 år – Alkoholiker?
Arbejdsløs de sidste 3 år. Drikker, angiveligt 2 gange dagligt. Ondt i ryg og
nakke. Smerter i v. skulder som har noget udstråling til albuen. Obj: Lugter af
sprit. Spina intet abnormt, fraset ømhed i nakkemusklerne specielt ved c7-tl og
svært øm omkring c1. Ingen krafttab eller føletab. /muskelsmerter/ Ordination
# Svømning 2 timer x 2 ugentligt. Hvis det ikke hjælper: fysioterapi eller kiro-
praktor.
Når patienten drikker, er arbejdsløs, marginaliseret, angst osv. skal fysioterapi
jo nok hjælpe. Nej, det var ironi. Patienten er nødt til at arbejde med
sig selv og tage mere ansvar for eget liv. Det er ærligt talt patientens eneste
chance. Jeg tager udgangspunkt i svømning, for det er en lille, konkret ting,
han kan starte med. På skulderen af sådan en succes kan man gå videre
med nye tiltag, måske få ham til at læse bøger, gå på aftenskole eller i
idrætsforening etc.
Selvtillid og selvværd kan udvikles. Det hele besværliggøres af, at vi lever
i et samfund, der traditionelt støder ud i stedet for at samle op og lukke
ind, af en tradition i familien for at vi ikke tager os rigtigt af hinanden og

15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
endelig af et socialt system, der ikke har forståelse for personlig udvikling,
men ofte deltager i fordømmelsen og undertrykkelsen af mennesket.
Skjulte eksistentielle problemer
Lad mig fortsætte et skridt videre i retning af social bevidsthed. Den måde
vi har indrettet vores samfund, vores uddannelsessystem og vores produktionsapparat
på, er generelt ikke godt for hverken krop eller sind. Det
mangler i den grad naturlig og meningsfuld, fysisk og psykisk aktivitet.
Det kan ikke kompenseres for med meningsløs motion, som mange forsøger.
Vores materialistiske kultur, hvor folk er langt væk fra sig selv og livets
mening, giver sig til udtryk på mange måder, bl.a. i det voksende antal
overvægtige vi har i samfundet. Overvægt er et af de problemer, som endnu
ikke er blevet løst med holistisk medicin. Mange mennesker, der ”kun”
er overvægtige, kan ikke se nogen grund til at revurdere det eksistentielle,
som den holistiske medicin lægger op til. Det er nogenlunde lige så vanskeligt
at helbrede en svært overvægtig, som det er at helbrede en patient
med fibromyalgi. Den svært overvægtige mener sjældent at have eksistentielle
problemer, der er mindre end de problemer, der plager dem med alvorlige,
psykosomatiske sygdomme.
Kvinde, 19 år – Overvægt
Vil have fornyet recept på p-piller. Vejer nu 105 kg. Mener ikke at have tid til at
tænke over at slanke sig.
Er det mit job som læge at råbe vagt i gevær, når pigen er 19 og svært
overvægtig? Jeg påtaler det altid; effekten er minimal.
Kvinde, 27 år – Overvægt
Gennem 8 år ondt i venstre skulder. Startede med “C1-knæk “, hvor pt. vrider
sig forkert. Dagen efter var højre arm næsten totalt lammet. Fysioterapi x 3, 10
kiropraktorbehandlinger og blokader x 10-15. Kun kortvarig effekt. Efter højst
en måned eller to kommer smerterne tilbage. Er holdt op med at ryge og har ta-
get 15 kg på i vægt for nylig.
415

SØREN VENTEGODT
416
Obj.: Vægt 118,7 kg, H 164. BMI 45, svært overvægtig. Skulderbælte og øvre
rygmuskler, nakke frygtelig spændte og ømme. Heraf pt.s problem. Forklarin-
gen er formodentlig, at vægten nu er kommet over grænsen for, hvad pt. kan
bære. Pt. har haft problemer, lige siden vægten kom over 100 kg, da hun var
omkring 20 år gammel. Bør komme ned på 80 kg/BMI 30, eller i det mindste 100
kg. Vil have ny tid til slankeplan.
Overvægt handler om grundlæggende eksistentielle problemer og kan kun
løses kausalt gennem en stor personlig indsats, hvor patienten arbejder
målrettet med sig selv. En slankeplan er jo en ren symptombehandling. En
af de store udfordringer, som den nye medicin står overfor, er, hvordan
man får patienter til at tåle ubehaget ved at kigge sig selv i kortene.
Det er svært at være midaldrende kvinde i vores samfund
En gruppe mennesker, der har det svært i vores samfund, er de gamle
mænd og de midaldrende kvinder omkring overgangsalderen. Førstnævnte
gruppe er ofte marginaliseret og har svært ved at finde mening i tilværelsen;
den sidstnævnte gruppe skal omdefinere deres hidtidige formål
med at være her, nemlig at føde børn, til et andet, mere vist livsformål.
Med en dybere bevidsthed om livets mening i vores samfund ville disse
mænd og kvinder næppe have alle disse problemer med eksistensen.
Kvinde, 56 år – Overgangsalderproblemer
1. Vil gerne ud af systemisk hormonbehandling, kan fortsætte med østrogen-
stikpiller. Seponer. Estraderm plastre. Hvis pt. bliver dårlig, kan beh. genopta-
ges. Ordination #vagifem.
2. Ondt i h. fod, laterale epikondyl, hvor der var forstuvning for 1½ år siden.
Ondt i h. knæ, der har tendens til at hæve. Ondt i v. hofte ud for hoftebensvink-
len. Obj. meget øm sv. til h. ankel, led nedsat bevægelighed pga. dårlig genop-
træning. Afvikler meget stift over anklen ved gang.
ØVELSE: Må lave gangøvelser hjemme, gerne bare fødder på græsplænen i
langsom gang 30 min. x 2/ugen. Evt. noget massage ved fys. Gerne massage på
ømheden ved foden.

15. NÅR ”BEVIDSTHED ” IKKE ER NOK
Overgangsalderen er dårligt forstået videnskabeligt. Hvorfor kan ældre
kvinder ikke få børn, hvad er naturens mening med det? Børn har måske
brug for en ung mor? Ældre kvinder har måske et mere socialt formål end
at passe børn? Hvorom alting er, så er der masser af problemer for kvinderne,
når de fysisk, psykisk og eksistentielt skal omstille sig fra at være
frugtbare til at være infertile.
Jeg tror personligt, at alle overgangsalderens problemer har med accepten
af dette tab af frugtbarhed at gøre; indtil nu har jeg dog ikke haft det
store held med at verificere min hypotese klinisk. Jeg giver hormoner, men
så lidt som muligt. Desuden ser det ud til, at et godt og aktivt sexliv efter
overgangsalderen holder slimhinden i skeden tyk og stærk. Så det er nok
det bedste alternativ til hormoner.
Nyere undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i at forebygge
knogleskørhed med hormoner. Jeg mener selv, at forbedring af
livskvalitet og livsmening er den bedste forebyggelse af knogleskørhed. Efter
min mening skyldes knogleskørhed, at knoglecellerne ikke får den information
om at bygge stærke knogler, som de har brug for, pga. mangel
på information til cellerne som følge af en nedsat indre sammenhæng (kohærens)
i mennesket.
Samfundets holdning til alderdom og død
Det virker måske tarveligt at beklage sig over samfundet, men som holistisk
læge ser jeg meget nød som kulturskabt.
Nogle af de værste problemer kommer af den holdning, der generelt er
til alderdom og død i vores samfund. Der er ikke megen forståelse for, at
ældre mennesker kan udvikle sig til vismænd og viskvinder med uhyre
værdi for verden. I stedet for at støtte vores positive menneskelige udvikling,
har det materialistiske velfærdssamfund generelt mistro til mennesket,
en manglende forståelse af vores eksistentielle behov og giver os
somme tider også nogle hårde knubs, når vi kommer på kant med det.
Kombineret med vores egen ansvarsløse livsholdning er resultatet ofte, at
det går ned ad bakke med os, fra vi fylder 30 eller 40.
417

SØREN VENTEGODT
418
Mand, 76 år– Forfald
Gennem en md. dårligere fødder, er bange for at gå og for at falde. Ryger 20
cig./dagligt, rører sig aldrig efter sønnens udsagn. Drikker pænt. Obj: Ben pæne
i farven, ikke blå og kolde, pulse svære at mærke. Ingen ødemer. Normal kraft,
nedsat vibrationssans i hele kroppen, også ben, ikke nedsat følesans ved prik.
Columna: ingen subluxationer eller tegn på diskosprolaps. BT 170/90. /arteriel
hypertension/ Ordination #Norvasc 5 mg og kontrol om 2 md. Blodprøver suk-
ker, B12, elektrolytter mm. Anbefaling: genoptræning og nedsat tobaksforbrug.
Fra vi er 40 til 80 år, går det normalt gradvist og systematisk ned ad bakke
for os. En radikalt anden holdning i samfundet til personlig udvikling, også
i seniet, kunne ændre dette.
Mand, 85 år – Død
Pt. sovet stille, sidst set af hjemmehjælp kl. 01.00, her til morgen fundet død.
Mors ventet, da pt. har skrantet gennem den sidste tid. Obj.: Lungestetoskopi og
hjertestetoskopi. Ingen aktion. /Naturlig død/. Hjemmesygeplejerske informe-
rer familien.
Og så denne her død. Ingen sidste dans, ingen modstand, ingen sidste
kamp mod døden, når den henter en. Patienten er stort set død længe før
døden indtræffer. Patienten har skrantet så alvorligt, at døden er forventelig.
Sådan vil jeg helst ikke dø. Jeg vil gerne dø, når jeg er mæt af dage og
har fået alt det ud af livet, som det havde til mig. Jeg vil dø, fordi mit livsformål
er opfyldt, så jeg nu kan give slip på det og synke ned i evigheden,
tid til genforeningen med verdensaltet. Døden i sig selv kan vi ikke gøre
noget ved, den er naturlig, vi er skabt med udløbsdato. Den nye bevidsthedsmedicin
kan hjælpe folk med at leve og med at give slip på livet og dø
naturligt, når det er tid.

16
Kærlighed – at leve sin sociale utopi
Med Annas historie kommer der en anden faktor ind i billedet, en faktor
der ikke er styret af fornuft og rationalitet, som ikke er udspekuleret, strategisk
og mentalt intelligent, men som er helt enkel og ganske ligefrem:
kærlighed.
Hendes forløb faldt i to dele. Hun var patient hos mig i lang tid, men
først da hun kom på sommerkursus som kursist sammen med mange andre
mennesker i samme eksistentielle situation, fik hun sit virkelige gennembrud
og sin terapeutiske forløsning.
Forskellen mellem hendes situation før og efter dette gennembrud var,
at hun under første del af behandlingen levede i samfundet med det utilstrækkelige,
sociale netværk, som mennesker med angst og personlighedsforstyrrelser
ofte har. Hun havde ganske enkelt ikke ressourcer nok, ikke
mennesker nok til at støtte hende, der var ikke næring og holding nok i
hendes sociale liv til, at hun turde give slip og synke ind i sit livs store
smerte.
Under anden del af hendes forløb udveksler hun intenst med andre
mennesker, der også er i personlig udvikling. Hun giver og får kærlighed.
Hun lever sin drøm om, hvordan hun gerne vil være over for andre, og
hvordan hun gerne vil have, at de er over for hende. Hun udlever med andre
ord sin sociale utopi.
For mig at se sker al heling i virkeligheden først, når vi lever vores sociale
utopi. Vi må virkeliggøre det sociale nære, kærlige liv med andre, som
vi drømmer om. Først når vi gør det, tager vi ansvar nok for vores egen eksistens
til at integrere de mest problematiske traumer: vores grundsår.

SØREN VENTEGODT
Dette tegner ikke så lovende for bevidsthedsmedicinen betragtet som terapi.
Gennem de første 12 lægekonsultationer, hvor jeg er den fornuftige,
kloge læge, der gør, hvad jeg kan for patienten, går det godt fremad. Alligevel
afslører de fundamentale problemer sig ikke. Jeg vil sige, at disse
konsultationer foregår objektivt, køligt og uden mit personlige engagement
i patienten. Hun møder min professionelle form som læge, men aldrig
mennesket Søren. Vi lærer ganske enkelt aldrig hinanden at kende.
På mit sommerkursus engagerer jeg mig i folk, vi bor sammen en uge,
og vi lærer hinanden at kende. Dette åbner for et nærvær af en helt anden
art, end lægekonsultationens meget begrænsede tidsrum og form giver
mulighed for. Man kan sige, at jeg giver slip på at være læge, og er der for
mine kursister som lærer og menneske, med alt hvad jeg har at byde på også
af sociale talenter og menneskelig varme. Min patient blev min kursist,
og processen skiftede fra behandling til livsfilosofisk undervisning og træning
og menneskeligt nærvær.
Det er et væsentligt etisk spørgsmål, om man som læge har lov til at
skifte rolle ved at tage sine patienter og gøre dem til sine kursister. De fleste
mennesker vil nok finde det i orden, men der er biomedicinske læger,
der finder, at en større nærhed med patienterne end den, som konsultationsformen
byder på, er upassende af etiske grunde, fordi det er svært at
holde den professionelle distance og behandle patienten objektivt efter et
kursus. Man ødelægger læge-patient-relationen.
Omvendt vil de fleste læger nok finde det i orden, at man som læge
træder til, når en kursist bliver syg, fx psykotisk eller såret, og får behov for
en læge, og der ikke er nogen anden læge i nærheden.
Bevidsthedsmedicinen adskiller sig fra biomedicinen, når det kommer
til patient-læge-relationen. Der er i høj grad brug for etik og grænser også i
bevidsthedsmedicinen, fx seksuelt, men uden følelsesmæssig nærhed og
uden reelt menneskeligt nærvær, kontakt og tillid, kan behandlingen ikke
gennemføres tilfredsstillende. Og des mere jeg som læge holder af min patient
og kender vedkommende, og des mere patienten kender mig og ved,
at jeg helt igennem er til at stole på, des bedre forløber behandlingen. Lad
mig her smertefuldt tilstå, at jeg altid advarer mine patienter om, at jeg ikke
kan lade være med at svigte deres tillid og aftaler med dem på forhånd,
at de må tilgive mig, når jeg uforvarende kommer til det, for det er ikke
420

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
med vilje. For jo større tillid de får til mig, des større forventninger får de,
og des hyppigere vil jeg komme til at svigte dem. De patienter, der bliver
helt som små børn over for mig, hvad jeg tillader, når de har brug for det,
kommer jeg – som alle andre forældre – altid til at svigte. Derfor er advarslen
på sin plads.
Når patienten er meget ilde tilredt, som i Annas tilfælde og hver 10.-20.
danskers i øvrigt, er min erfaring, at der er brug for mere end konsultationer
og samtaler for at få patienten igennem til en naturlig og sund tilstand.
Holdingen må faktisk i en periode være som at holde en baby – døgnet
rundt, hvor patienten fx kan ringe, når der er brug for at tale eller græde.
Man kan på en måde sige, at patienten har behov for at blive indlagt hos
mig, som var jeg et enmandshospital. Hvis jeg elsker min patient, er det intet
offer at åbne op for sluserne og generøst give af min tid og min opmærksomhed,
også uden for konsultationstiden; det giver mig tværtimod
stor glæde, at jeg kan bruges.
For mig at se gælder det, at når man er der helt og fuldt for den anden,
ikke som læge eller som kæreste – ja, ikke engang som ven – men fuldt og
helt som menneske, så kan der ske mirakuløse bedringer af en art, som
man normalt ikke skal gøre sig forhåbninger om at se i lægekonsultationen.
Den ubetingede kærlighed, som jeg følte for Anna, føler jeg for en del af
mine patienter, men jeg har indtryk af, at det er en sjælden ting i vores
samfund, ikke mindst i sundhedsvæsenet; det er derfor ikke tit, at det er
lykkedes mennesker i stor nød at finde den ubetingede kærlighed, de har
brug for.
Men når et nødstedt menneske finder et andet menneske, der er villigt
til at stille sin eksistens til rådighed for at hjælpe det i en periode, kan helingen
altså ske. En forudsætning er, at det sker i den hensigt at hjælpe den
anden igennem, uden selviske bagtanker. Kort sagt er den ubetingede kærlighed
en forudsætning for helingen af menneskets dybeste, sjælelige sår.
Logikken bag denne proces er, at kærlighed i nutid kan ophæve tab af kærlighed
i personens fortid. Det er grundlæggende tab af kærlighed og nærhed,
det grundlæggende svigt som næsten alle børn har oplevet tidligt i livet,
der er vores mest smertende sår.
Erkendelsen af at det er den levede sociale utopi, der bringer patienten
igennem, er ikke så let at integrere i medicinen, men jeg forsøger ved at la-
421

SØREN VENTEGODT
de al holistisk behandling understøtte den personlige udvikling frem mod
det mål, at patienten bliver livsduelig og socialt selvhjulpen. Jeg hjælper
mine patienter med at få venner og kærester. Jeg træner dem i kontakt og
nærhed. Jeg bevidstgør dem om deres magtspil med andre mennesker, om
deres magtfulde, men livløse identiteter, om effekten af at kritisere, kræve
og kontrollere i deres parforhold. Jeg hjælper dem til at respektere og samarbejde
med såvel deres børn som deres kolleger.
Kærlighed er meget sælsom. Det er ikke noget, man som menneske kan
præstere. For mig at se er kærlighed til den anden noget, der kommer, når
man først elsker sig selv i netop de aspekter af livet, som den anden repræsenterer.
Kærlighed er vores naturlige tilstand, men så længe vores hjerter
er lukkede, kommer kærligheden ikke til os. Der er således patienter jeg elsker,
og patienter, jeg ikke elsker, på helt samme måde som der er mennesker
i mit private og professionelle liv, jeg elsker, og mennesker jeg ikke elsker.
Ved at lægge stor vægt på den personlige udvikling ved uddannelsen til
holistisk behandler kan man øge sandsynligheden for, at kærligheden til
patienten vil indtræffe. I det perspektiv mener jeg, at det med tiden vil lykkes
os at få bedre styr på kærligheden, så den kan blive en mere varig del
af vores fremtidige virke som læger.
Lad mig sige om bevidsthedsmedicinen, som jeg har fremstillet den her
i bogen, at den naturligvis ikke er nogen færdig, holistisk lægevidenskab.
Det bliver den først den dag, hvor den forstår og integrerer kærlighedens
inderste væsen så godt, at den kan bringe kærligheden frem i læger og patienter.
Oplevelser om fællesskab og omsorg
Gennem årene har jeg haft hundredvis af mennesker på kursus, som har
arbejdet med sig selv sammen med andre, og som har følt sig hjulpet på
denne måde. Hjertet i mit kursus er det sociale fællesskab, især med kursuspartneren,
som man vælger frit blandt deltagerne; partneren skal være
et menneske, man har godhed for, altså et menneske man føler for at hjælpe
og støtte. Som introduktion til ugens arbejde træner vi opmærksomhed,
respekt og omsorg for hinanden partnerne imellem – man kunne kalde
422

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
kursusoplægget for eksistentiel gruppeterapi – men for mig er det, der sker
på kurserne, større end terapi: Mange oplever, at de i deres partner for første
gang i deres liv har en rigtig ven, og mange af disse venskaber fortsætter
efter kurset, ofte i mange år.
Som jeg ser det, er det er de gaver, som kursisterne giver hinanden på
kurset, der gør den egentlige forskel – ikke gaver i materiel forstand naturligvis,
men det de giver hinanden følelsesmæssigt og spirituelt. Det er først
og fremmest anerkendelsen af hinandens gode kvaliteter og talenter; dernæst
den respektfulde spejling af det negative i hinanden. At give hinanden
den slags gaver er også noget, som kursisterne inviteres til på kurset,
og som gør en stor forskel i stemning og holdning. Det at invitere til generøsitet
og omsorg ser jeg som mit vigtigste værktøj som kursusleder. Det er
sælsomt, så uvant følelsen af at give og få er for de fleste mennesker, når
det kommer til stykket. Oplevelsen af at turde få og turde give er ekstremt
befordrende for tillid.
På kurserne ser jeg, at kærlighed, når den praktiseres i nærende omsorg
og kontakt, er en magtfuld, helbredende faktor – ja, jeg vil sige, at mine erfaringer
fra kurserne tyder på, at kærlighed, intimitet og nærhed ganske
enkelt er den allerbedste medicin. Intimitet skal dog ikke her forstås seksuelt,
da jeg for at holde fokus og undgå store, ødelæggende jalousi-scener
velkendt fra lejrskoler, der fuldstændig kan ødelægge stemningen, aftaler
med mine kursister, at de ikke har sex med hinanden før efter kursets afslutning.
Kursusdeltagernes oplevelser
Jeg får mange beretninger fra kursisterne om deres oplevelser og deres heling,
spontant og i skriftlige kursusevalueringer. For mig er disse beretninger
vidnesbyrd om styrken i at leve sin sociale utopi – at være der for hinanden
en uge med løfte om, at man vil gøre, hvad man kan, for at støtte og
hjælpe den anden.
En antropologistuderende har studeret disse kursusevalueringer og har
i den forbindelse udvalgt en række citater fra deltagerne, der viser, hvad
der sker på kurset. Hun ser kurset som et moderne overgangsrite. “Kursets
sociale rum beskrives som især præget af tryghed, kærlighed og respekt og
423

SØREN VENTEGODT
fyldt med omsorg, støtte, empati, godhed og personlighed,” skriver hun
sammenfattende.
En kursusdeltager beskriver kursets sociale rum således: "… stedet og
alle de dejlige mennesker gav en stemning af stor respekt og omsorg for
hinanden ... Vi mødte hinanden på bunden af vores ægte væren, og det er
her, livets ægte alliancer mellem mennesker opstår. Og jeg følte mig som
en del af noget stort, samtidig med at dagene fordrev fortidens tøven og
magtesløshed for en stund." (Evaluering nr. 17). I de andre kursisters beskrivelser
ses lignende erfaringer.
Kursisterne lægger afgørende vægt på en oplevelse af fællesskab som
det, der hjælper dem fremad: "Befriede fra vores påtagne facader, som skjuler
livssmerten, var vi alle ens og lige sårbare. Fordomsfri og sårbare skabte
vi et unikt fællesskab, hvori jeg fandt en sjælden ro og harmoni, hvor jeg
kunne udvikle mig." (Evaluering nr. 8).
En anden kursist skriver: "Jeg har forstået og erfaret, at mennesket i
bund og grund gerne vil udfordres og skabe forandringer for at få en bedre
livskvalitet, men er samtidig en egen hindring for det, de gerne vil. Dette
paradoks bunder i, at mennesket på grund af angst og usikkerhed for det
nye fastholder sig i det kendte og trygge. Men i kærlige, respektfulde og
omsorgsfulde omgivelser skabes fundamentet og muligheden for forandringer
og en positiv udvikling, hvilket jeg var vidne til og selv mærkede."
(Evaluering nr. 20).
Det lykkes generelt kursisterne at give slip på mængder af negative beslutninger,
og det er herigennem, forandringen til det bedre sker: "På kurset
rettede jeg mig op og begyndte at se på, hvad der er vigtigt for mig med
hensyn til at gribe det gode liv. Jeg gav slip på følgende: Jeg er rædselsslagen,
jeg er usynlig, jeg er uønsket, jeg er alene, jeg er et isbjerg, det er håbløst,
jeg er en kujon, jeg er en skuffelse, jeg er ikke velkommen, jeg er mislykket,
jeg er ussel, jeg er afvist, jeg klarer mig selv, jeg er ulykkelig, jeg er
kold, jeg er afvisende, jeg skal gennemføre det (....) og derudover har jeg
lært at tage ansvar for mit eget liv." (Evaluering nr. 16).
Nogle af kursisterne beretter om oplevelser, der minder om beskrivelser
fra deltagerne i de oprindelige kulturers store overgangsriter, fx indianernes
soldans: "Jeg følte mig taknemmelig. Jeg oplevede en underlig altomsluttende
fred. Den havde ingen ende. Jeg var rørt og græd længe. Jeg
424

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
mærkede, at min vejrtrækning fyldte hele mit bryst og mave. Det var befriende.
Det var dejligt at være at være min styghed kvit. Jeg takkede og
græd. Jeg følte mig lysende guddommelig" (Evaluering nr. 8).
Den spirituelle oplevelse bliver religiøs hos de kursister, der fx tror på
Jesus. Her beskriver en kursist således, hvad hun oplevede under en meditation,
hvor hendes livsformål blev åbenbaret: "Pludselig kom Jesus’ skikkelse
hen til mig med en blå pakke i hånden med hvidt bånd omkring.
"Den er til dig," sagde han. Inde i pakken var en besked til mig: "Jeg er
styrke." (Evaluering nr. 11).
De fleste af kursisterne får oplevelser af personlig transformation, der er
af en eksistentiel og ikke en religiøs karakter, dvs. en transformation, hvor
eksistensens meningsfuldhed ændres. En kursist beskriver forandringen
således: "Jeg ser min fremtid i et helt andet perspektiv nu. Jeg er optimistisk,
glæder mig, og jeg kender nu til den adfærd, der har forpestet mit liv,
og den vil jeg for alt i verden kæmpe for at undgå ... Hvad der endvidere
vil ske i mit liv, ved jeg ikke, men en ting er sikkert: DET BLIVER ALDRIG
MERE, SOM DET VAR." (Evaluering nr. 6).
Disse bemærkninger understreger den sociale utopis betydning for heling
og personlig udvikling. ”Den sociale utopi” er blot mit udtryk for menneskers
sociale livsdrøm, og den er ikke så utopisk endda. Man kan realisere
en god portion af den på et fem dages sommerkursus i personlig udvikling.
Jeg mener generelt, at alle mennesker, der forstår værdien og kvaliteten af
virkeligt nærvær og kærlighed uden betingelser, kan finde den sociale utopi
i sit eget liv – forudsat at han eller hun virkelig får den fornødne støtte
til projektet, fx fra sin kæreste eller læge.
Bogens sidste sygehistorie vil jeg lade være et eksempel på, hvordan en
sindssyg bliver helet på blot nogle få dage i kraft af sin vilje til det og sit
engagement i den sociale utopi.
En sindssyg ung kvinde helbredes gennem respekt
Som alle andre har også sindssyge mennesker brug for at blive mødt, forstået
og respekteret, men det kan være ganske svært for en sindssyg at finde
ægte venlighed. Denne unge kvinde, som jeg kalder Helena, er kommet
425

SØREN VENTEGODT
på mit sommerkursus i “Livsfilosofi der helbreder” for at blive rask, og
hun går helhjertet til opgaven. Helena går ind i sit gamle konfliktstof, og da
hun rammer den hårde smerte, der oprindeligt har gjort hende sindssyg,
bliver hun først katarsisk, siden upsykotisk igen og, viser det sig så, mere
rask.
Hele processen tager få dage, og det er meget lærerigt. For mig er det et
præmieeksempel på, at sindssyge mennesker ligesom somatisk syge har et
stort spontant helbredelsespotentiale, som den holistiske psykiatri kan aktivere.
Mine hjælpere og jeg gør principielt ikke noget anderledes med denne
unge sindssyge kvinde end, det jeg altid gør, når jeg behandler eller hjælper
andre. Min behandling er følgende:
• Jeg ser hende som den, hun er, møder hende, forstår hende – jeg giver
hende neutral opmærksomhed
• Jeg holder af hende og viser hende det – jeg giver hende kontakt og
omsorg
• Jeg ved, at hun, sin sindssyge fremtrædelsesform til trods, selv rummer
nøglen til løsningen af sine problemer – jeg stoler på, at hun under
overfladen er vis, intelligent, fuld af ressourcer og god – så jeg viser
hende respekt og tillid
Opmærksomhed, omsorg og respekt er for mig de tre gyldne nøgler, når vi
skal hjælpe andre. Og der er vel ikke så meget andet, vi kan gøre som
mennesker end at være der, med hele os selv, for den anden. Når terapeuten
kan levere disse tre kvaliteter balanceret og rent, smelter de sammen og
transcenderer til et egoløst nærvær, hvor intentionen om at ville hjælpe
den anden manifesterer sig direkte. Det handler om at give uden betingelser,
og når det lykkes, er det overvældende smukt.
Foreningen af de tre menneskelige kvaliteter fra hoved, hjerte og krop i
nuet lyder måske ikke af så meget, men det er, hvad der i bund og grund
skal til for at hjælpe folk til at skifte deres livsperspektiv og bevidsthedstilstand.
426

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
Min beretning, første del
Rapporteringen består af 3 dele, min fortælling og en fortælling fra hver af
mine to assistenter, B. og R., der ved at være hhv. god mor og god far hjalp
mig med at få Helena igennem.
I et af mine kurser deltog Helena, der dengang arbejdede som laborant.
Hun var i en sørgelig forfatning; hun var 25 år gammel og havde allerede
været på psykofarmaka i en del år. Imidlertid havde hun besluttet, at NU
ville hun være rask! Så var hun holdt op med at tage sin medicin. Jeg vurderede,
at hun var på grænsen til at være psykotisk, men hun var så introvert
og så normalt fungerende, at de fleste af de øvrige kursister ikke lagde
mærke til, at hun var syg. Hun talte normalt og om normale ting, hun gik
lige uden at vælte noget etc. – men hendes sindstilstand var ikke normal.
Hun fortalte mig, at hun havde flere psykiatriske indlæggelser bag sig.
Hun havde en psykiatrisk diagnose, hun var altså sindssyg, men hun
kendte den ikke selv, eller også ville hun ikke ud med den; at dømme efter
det kliniske billede med total følelsesmæssig afstumpning og svære kontaktproblemer
led hun af skizofreni.
Jeg overvejede, om jeg skulle lade hende indlægge på stedet for ikke at
få problemer med hende på kurset, men vurderede, at det vil være bedst
for hende at gå sin proces, der jo virkede stilfærdig, igennem. Jeg satte mig
selv til side og valgte at være der for hende, når hun havde brug for mig,
temmelig uselvisk og i oprigtig godhed for hende. Jeg ville ganske enkelt
gerne hjælpe hende.
De første dage af kurset var hun grå, stille og intetsigende og passede
sig selv. Den tredje dag brød helvede løs. Jeg havde bedt kursisterne om at
vælge sig en makker, som de følte, at de kunne stole på, og som de havde
tillid til. Helena havde valgt sig en mandlig partner, der var lige så usynlig
og intetsigende som hun selv.
Under en øvelse, hvor makkerne skal åbne op og fortælle om deres livshistorie
til hinanden, hører jeg pludselig skrig og skrål udenfor og finder
hende liggende på ryggen, mens hun råber alt, hvad hun kan. Partneren er
fuldstændig desorienteret. Jeg styrter hende til undsætning. Helena er gået
ind i noget meget gammelt og smertefuldt, og vi bærer hende skrigende og
råbende ud på græsplænen.
427

SØREN VENTEGODT
Det er tydeligt, at hun er ikke i nutid. Hun hidser sig op og begynder at
slå efter mig med havestolene – at der er så mange kræfter i sådan en lille
kvinde! Trods det uhyrlige i hendes raserianfald kan jeg ikke lade være
med at grine, da hun systematisk begynder at smadre havemøblerne i en
klassisk katarsis. Godt at jeg har måneders erfaring fra psykiatriske vikariater,
hvor jeg har set gale mennesker før, ellers var jeg blevet godt forskrækket!
Jeg drøfter nu med B, der er erfaren sygeplejerske, hvad vi stiller op. Det
mest oplagte er at medicinere hende til ro. Jeg mener ikke, at der er akut
behov for indlæggelse på lukket afd. Selv om hun under normale omstændigheder
var havnet der. Jeg vil gerne give hende tid og ro til at komme
tilbage til nutid af sig selv.
Vi bliver enige om at mandsopdække hende og give hende lov til at rase
ud. Det er meget generøst af os, men havemøblerne er gamle og meget billige,
så herregud med dem. Med situationen under kontrol af min kyndige
sygeplejerske – der for resten er stor og stærk – og en mandlig kursusassistent,
går jeg ind og underviser videre, med lyden af afdæmpede skrig og
knasende møbler fra haven i baggrunden.
Jeg benytter lejligheden til at give en passende belæring: vi er alle sammen
mere eller mindre skøre, for livet gør ondt på os alle sammen, og derfor
flygter vi fra det. Kun nøgtern bevidsthed om vores natur som mennesker
og vores livsformål kan hjælpe os gennem dette vanvid og afbøde livets
iboende smerte. Jeg kan godt lide den slags gode iscenesættelser, men
må afkorte lektionen lidt for at komme min udmattede mandlige assistent
til undsætning.
Han beklager sig over, at Helena har været ved at spise ham! Da hun
kom gennem raseriet, forvandlede hendes raseri sig til seksuel opstemthed,
og nu ville hun have ham. Han havde gud ske lov haft mod til at se hende i
øjnene og afvise hende venligt og bestemt igen og igen og igen, indtil han
var ved at segne af udmattelse. Så nu ville han godt have mig til at tage
over igen. Jeg lagde mærke til, at han rystede og dirrede over hele kroppen,
da han vaklede bort til pausen.
428

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
Assistenten R.s beretning
Der høres høje råb fra den modsatte side af huset. Jeg ser en pige, Helena,
der ligger, og Søren holder hende i sine arme. Det virker, som om han prøver
at beskytte hendes hoved ved at holde hende op i armene. Hun råber
konstant højt, hun råbe “Slip mig – dumme svin! Skrid med dig!” Søren
beder mig om hjælp – vi er to, der tager fat i hvert af hendes ben – Søren
holder stadig i hendes arme. Vi bærer hende ud på græsset, hun slapper
helt af, mens vi løfter hende.
Vi lægger hende på græsset, og hun begynder igen at bevæge sig voldsomt
– hun lader sin vrede og frustration komme til udtryk. Hun begynder
at skubbe til Søren og prøver at angribe ham, og Søren undviger. Pigen begynder
nu at kaste med stole efter Søren. Jeg bliver spurgt af Søren, om jeg
vil mandsopdække hende. Jeg siger ja! Hun er relativt rolig, har en lettere
aggressiv adfærd over for Søren. Jeg bliver orienteret om, at hun i sin
barndom har været udsat for incest, og at hun nu har fået en erkendelse
om/af dette forhold, og at hun sandsynligvis vil projicere sin vrede ud på
mig.
Søren forlader skuepladsen, B forsvinder ud i periferien. Jeg er nu alene
med hende. Hun kigger på mig, hun begynder at tale til mig. Hun kommer
med nogle vredesudbrud og personlige angreb. Hun siger bl.a., at jeg er en
vatpik, og at jeg ikke er mand nok til hende. Det er Søren, hun vil have.
Hun kigger intenst på mig. Jeg kigger på hende helt neutralt og uden at
miste øjenkontakt på noget tidspunkt – undtagen når hun selv kigger bort
gennem længere tid.
Dette synes at have en beroligende virkning på hende, også da hun tager
om min hals og slår mig to gange på siden af mit hoved. Hun begynder
at knappe sin bluse op og tager den efterfølgende af. Hun affører sig sine
bukser og undertrøje. Hun sætter sig et øjeblik og kigger på mig og affører
sig derefter også trusserne. Hun lægger sig på ryggen og spreder sine ben.
Hun har, under hele afklædningsprocessen, tydeligvis været seksuelt opstemt
og har “gjort sig til”.
Hun prøver tydeligvis at provokere. Hun siger til mig, at jeg har en lille
pik, bestående af 3 rosiner. Hun skiftevis spreder og samler sine ben, og
masturberer let, opfordrer mig til at tage tøjet af og komme op i hende.
Hun skifter imellem at “blotte” sig og dække sig til med et tørklæde. Hun
429

SØREN VENTEGODT
tager et stykke brænde, og sætter sig på det og illustrerer, at hun boller/rider
dette stykke brænde. På et tidspunkt tager hun et græsstrå og indfører
dette let i vagina. Hun snakker om at blive bollet af sin far med en tynd
pind.
Hun slapper tydeligvis mere og mere af, har ikke længere vredesudbrud
og er ej heller aggressiv. Hun ligger på græsset og river græsstrå af og
dækker sig til med disse. Jeg passer på hende i lidt over en time. Det hele
foregår efter den lidt følelsesfulde, aggressive start nu i en rolig og støttende
atmosfære. Jeg bliver nu afløst af Søren, der kommer og spørger til hendes
velbefindende.
Efter pausen kalder pigen på sin mor. B. træder ind som substitutmor og
støtter hende. Jeg sidder “stand by” indtil der igen bliver behov for, at jeg
er kærlig, støttende substitutfar.
Pigen er efterhånden meget rolig og fryser, har tydeligvis brug for omsorg.
Dette får hun i form af nærvær, accepterende ytringer og væske. På et
tidspunkt bliver hun meget urolig, nærmest hysterisk – hun siger: “De
stikker i mine øjne!” Hun er meget stærkt påvirket af smerte og angst, føler
sig fortabt og forladt. Det lykkes B. og mig at berolige og støtte hende gennem
sin smertelige proces. Efter langt tids hvile og omsorg er hun nu blevet
så rolig, at det er muligt for os at få hende klædt på igen og få hende op
på sit værelse, hvor B. bliver hos hende og støtter hende.
Første del af sygeplejersken B.s beretning
Kursisten Helena er 28 år, laborant, og bor alene. Dårligt socialt netværk.
Hun har været ensom, så længe hun kan huske, og har svært ved at få en
følelsesmæssig kontakt med andre. Hun kan ikke klare øjenkontakt. Hun
går, når andre lider og har brug for omsorg.
For at gøre op med dette melder hun sig på kurset ”Livsfilosofi der helbreder”
hos Søren Ventegodt. Før kursusstart glemmer hun at tage sin
Cipramil. Hun tager det som et tegn på, at hun skal klare sig uden medicin
nu.
Kursus starter med en præsentation af navn og livsmål. Ganske få lægger
mærke til denne næsten anonyme person. Hun har sporadisk kontakt
til ganske få og siger intet i plenum. Pludselig den tredje kursusdag høres
høje skrig udenfor. Kursisten er sammen med sin kursuspartner, ligger og
430

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
vrider sig, slår, sparker, og flår sine briller af. Skriger så flere siger, at det
minder om primalskrig. Hun råber nu, hvor vred hun er på mænd, og råber:
"Mor, jeg kan ikke føde dig."
Søren kommer hurtigt. Hun bæres af tre personer i sikkerhed og ud på
græsset. Søren er alene med hende her, hvor hun højlydt skrigende meddeler,
hvad hun er vred over. Jeg hører på afstand, at det er forældrene, især
faderen, og at en stor del drejer sig om noget seksuelt. Kursisten er rasende,
tager havestole og kyler dem efter Søren. Han beskytter sig med en og lader
hende fortsætte i nogle minutter.
Efter ca. 20 minutter bliver kursisten mere rolig. En mandlig kursusassistent
er sammen med hende de næste 50 minutter. Hun er stadig aktiv, taler
mere dæmpet, men næsten konstant. Hun tager alt tøjet af og tilbyder
sig direkte seksuelt og er meget udfordrende. Hjælperen svarer ikke på noget.
Er der og giver hende øjenkontakt. Hun falder efterhånden til ro.
Sørens fravær skyldes undervisning. Han kommer igen og taler med
kursisten. Hun fortæller nu igen med kraftig stemme. Han får hende ned at
ligge på et tæppe med et tæppe over. Hun er på dette tidspunkt tilbage i
sin barndom. Hun kalder på sin mor, hvorfor jeg bliver tilkaldt. Jeg er
hjælpelærer på kurset og sygeplejerske.
Hun ligger med tæppet, der også dækker hendes hoved. Hun kalder
"mor" flere gange. Jeg sidder og holder om hende. "Hvor er du?" spørger
hun "Jeg er lige her og holder om dig," svarer jeg. "Jeg kan ikke finde dig."
"Jamen, jeg kan finde dig". Kursisten bliver nu helt afslappet.
Hun hviler, men flere gange forsikrer hun sig om, at jeg er der. Hun
kalder på sin far, hvorfor R. kommer. Hun ligger nu afslappet med os i
hver hånd, indimellem smågrædende. Bliver pludselig urolig. Skråler, at
de stikker i hendes øjne. Skyder brystkassen op og hviler på baghovedet,
mens hun skriger: "Mine øjne, mine øjne. De stikker i mine smukke øjesten.
Jeg må ikke have disse smukke øjne. Jeg må ikke græde – derfor har de
ødelagt mine tårekanaler. Jeg må ikke græde. De ville ikke have disse tårer."
Jeg siger: "Hvor er det slemt for dig. Jeg kan høre, at du har mange
smerter. Jeg bliver hos dig og passer på dig." Jeg omfavner hende.
Efter 3-5 minutter ligger kursisten igen roligt, og vi holder i hånd og
holder om hendes krop. Hun græder og siger, at jeg er en god mor. Hun
431

SØREN VENTEGODT
spørger, om R. og jeg kan lide hinanden. Jeg siger: "Vi kan lide hinanden,
og vi er meget glade for dig." Slapper af igen. Begynder at sige noget om, at
hun nok snart skal opføre sig anderledes. [Allerede her er hun tilbage i nutid/SV].
"Du er lige, som du skal være, lige nu skal du bare hvile dig. Vi har god
tid os tre – nu skal vi bare være her sammen". Hun bliver glad og græder
lidt. "Der kommer så fine tårer fra dine smukke øjne. Dine smukke øjesten."
Hun hviler. Får på et tidspunkt saftevand. Drikker begærligt et krusfyldt.
"Det er til dig fra os," siger jeg med det formål, at hun skal mærke, at vi
vil give hende det, hun trænger til. Hun får et kys på kinden. Hun vil gerne
have, at jeg stryger hende over håret. Det gør jeg og masserer hendes ansigt
forsigtigt – specielt øjenomgivelserne, panden og huden over kæbeknoglerne.
Ved øjnene pga. smerterne. Panden pga. bekymringstanker. Kæben,
fordi den blev strakt, da hun skreg sine smerter ud.
Jeg nusser hendes hånd, lægger mig ved siden af hende og holder hende
i hånden. Efter nogle minutter tager hun hånden til sig. Jeg sætter mig en
meter fra hende og siger, hvor jeg er. R er i nærheden.
Efter ca. en time kommer Søren. Han spørger til hende. Hun siger, at det
går fint. Hun peger på sin kind og får et kys. Siger: "R. skal også have
et."Hvilket han får. Efter kort tid siger Helena: "Hold så op med at snakke. I
forstyrrer." Søren: "Vi går lidt væk og snakker, så får du ro, og vi kan se
dig, hvis du får brug for os."
Efter 2½ time får hun sit tøj og klæder sig selv på. Ser de ødelagte stole
omkring sig og mener, at vi skal rydde op. Jeg siger, at det gør R. og beder
ham om det, hvilket han siger ja til. Vi forlader nu R. Derefter følges vi til
hendes værelse, som hun selv låser op til.
Hun går i seng og beder mig sidde i en stol ved siden af. Hun tager min
hånd og ligger og kigger mig i øjnene. Hun gentager: "Du er en god mor.
Rolig, stor, tyk og rund. Ja, man må jo ikke være tyk, men for mig er det
godt. Sådan var min mor ikke. Havde min far haft sådan en kone, havde
jeg ikke haft det så dårligt. Så havde han ikke brugt mig og min søster."
Så fortæller hun: ”Da jeg var 6 mdr. gammel, blev jeg indlagt på hospitalet
for at få blokket mine tårekanaler ud [almindelig procedure mod sten
i tårekanalen/SV]. De var tilstoppede – jeg havde en del pus i øjnene. Det
var dengang, da forældrene ikke blev indlagt sammen med børnene. Jeg
432

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
var så ensom – hun græder igen – og det gjorde så ondt. Min mor kom næste
dag – da sad jeg på en potte, bundet fast til en sengestolpe. Det var hun
vist lidt sur over. Det ville hun gerne have hjulpet mig med. Jeg har altid
været ensom. Mine forældre gjorde alt muligt for at hjælpe mig, men de
kunne ikke.
Da jeg fik et knus af R., var det som at få et knus af min far. Det forvirrer
mig, at jeg blander noget seksuelt ind i det. Jeg kan ikke bare tage det som
den omsorg, der er i et knus. Jeg kan nemt få nogle meget perverse tanker i
forhold til min far. At jeg vil slikke hans lem – vil bolle med ham."
"Det er ikke perverst. Det skal bare ikke være din far," siger jeg. Efter al
den snak ligger kursisten og ser mig i øjnene, mens hun holder mig i hånden.
Jeg spørger, om hun ikke er træt og vil sove. "Nej. Jeg har sovet hele
mit liv. Jeg ligger og hygger mig. Du er sådan en god mor – du går rent
ind," grædende: "Det er det hele værd. Du er ligesom Nutella – sådan i den
rigtige temperatur. Man kan lige gøre sådan” – hun stikker en finger ned i
et imaginært glas og slikker den. Smiler lykkeligt til mig, mens hun hygger
sig i selskabet.
Falder til ro og vågner brat op. Peger op i luften og ser intenst derop. "Se
der, det er lille søde mig,” hun har tårer i øjnene, smiler – indimellem noget
forgræmmet. "Nej, hvor er jeg dog sød. Næh…”
"Det er en dejlig lille pige," siger jeg. "Jamen, det er jo en citron. Det er en
citron. Næh, hvor smukt. Og det er en citronskive. Rund og med dem der
ligesom i et hjul" – tegner hjuleger i luften og så det, der er udenom. "Det er
mit livs hjul. Det er det, det hele drejer sig om. Nu er der et menneskeansigt.
Hvor er det fint." Billederne optræder ikke mere. Hun hviler lidt.
"Vil du have noget brød?" spørger jeg. "Nej, sådan noget spiser vi små
børn ikke. Jeg vil have banan og mælk." Det henter jeg. Kan du være alene
imens?" "Ja, det kan jeg." Helena begynder at spise. Hun mærker en del på
sin hårbund og på ansigtet. Mærker efter, om fontanellen er i orden.
"Du skal massere her ved fontanellen," beder hun. Jeg finder den og anbringer
mine fingre. Jeg masserer. Hun vender sig og er klar til samme procedure
på baghovedet. Siger derefter: "Og så skal du massere mine fødder,
kan du det?" Jeg siger, at det kan jeg og går i gang med symmetrisk at massere
fodsålerne og tæerne en ad gangen. Det slutter med, at nu er det i orden.
"Så nu er der forbindelse fra top til tå – klik!" siger hun.
433

SØREN VENTEGODT
Pause.
"Hvordan begyndte det her i morges?" spørger jeg. "Aftenen før havde
jeg set to stjerner på himlen. Jeg var klar over, at de lige passede til mine
øjne. Og så i morges vidste jeg bare, at nu var jeg klar. Jeg vidste bare ikke
til hvad. Da vi skulle ud og snakke med vores partner, bestemte jeg, at jeg
ville presse mig til at se ham i øjnene i 10 minutter. Jeg slår nemlig altid øjnene
ned, når jeg kontakter nogen. Vi snakkede slet ikke – vi så bare hinanden
i øjnene længe, og så skete det.”
I løbet af de fire timer jeg nu har været sammen med hende, er hun gået
fra at være seks måneder gammel og til at kunne fortælle om sit liv. Det er
noget svingende mellem realistisk beretning og nærvær i nuet og optagethed
af symboler, som hun ser, eller som hun bruger i sin beretning.
Eksempelvis fortæller hun, at vores relation og samtale minder hende
om Bille Augusts film Jerusalem: "Der ligger en sindssyg pige i sengen.
Hun er rejst fra Sverige og vil gerne hjem igen. Hun er bange for, at vandet
er forgiftet og vil derfor ikke drikke. Ved siden af sidder en mand, der elsker
hende. Hun vil kun have vand fra en bestemt brønd i Jerusalem. Han
bliver siddende hos hende, mens han siger: "Jeg vil hente vand af den
brønd til dig. Nu rejser jeg mig – nu er jeg på vej derned. Nu er jeg lige ved
at være der. Nu kaster jeg spanden ned i brønden. Og nu trækker jeg den
op fuld af det klare vand. Nu skynder jeg mig tilbage til dig med vandet.
Nu er jeg tilbage og har vandet i dette glas. Se, jeg drikker selv af det, så du
kan se, at det bliver jeg ikke syg af – og nu rækker jeg det til dig.”
Kursisten holder nu om et imaginært glas. Jeg kikker lidt. ”Tag det så og
drik af det,” siger hun. Jeg tager det og drikker langsomt og placerer det på
hendes bord. Hun er tilfreds. Jeg er forvirret over, at det nu er mig, der er
kursist og hende, der giver mig vand til helbredelse.
Søren afløser i 1½ time og arbejder med at give hende jordforbindelse.
Da jeg kommer 17.30, er Helena meget mere i nutiden – hun har en vis indsigt
i, hvad der er sket, og at hun er i gang med at få sin sunde fornuft tilbage
og ved, at hun har været i sine følelser hele dagen.
Hun har det nu så godt, at hun kan forstå følgende plan: At hun kl.
19.00 skal nå frem til at være helt i nutid og have det så godt, at hun i følge
med mig kan være sammen med de andre kursister til bålaften. Hun behø-
434

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
ver ikke at være social. Skal blot kunne være der uden at få symptomer af
det.
Hvis hun ikke kan komme op til nutid, bliver det nødvendigt at få hjælp
udefra i form af en psykiater, fortæller Søren hende. Det er blot en orientering.
Vi siger, at vi håber og tror, at det bliver unødvendigt. Søren går, og
hun er tydeligt blevet mere selvstændig, mere uafhængig af mig.
Jeg spørger, om hun vil i bad. Hun går alene derud og kommer tilbage
15 minutter senere. Hun giver sig til at rydde op. Beder mig læse i min bog
imens. Forklarer, at hun vil bruge tiden til at gå rundt og finde sig selv.
Kigger sig længe i spejlet. Siger ikke noget. Efter en tid finder hun papir og
farver frem. Begynder at male og skrive.
Kursisten spørger med mellemrum, om hun har forstået Søren rigtigt
mht. det, hun skriver. Det viser sig at være essensen af deres samtale. Det
er meget præcist og personligt. Det bliver skrevet i en bestemt orden i relation
til den tegning, der er på samme ark. Den indeholdt også en gul sol,
som jeg havde bedt hende tænke på ved indåndingerne, når hun blev bange.
Det havde hjulpet hende.
Søren kom med aftensmad kl. 18.00. Kursisten var ikke sulten, men det
blev en passende afbrydelse i hendes ret store optagethed af at få det hele
på plads på en meget konkret måde. Hun var under dette arbejde igen faldet
noget tilbage – var opslugt af det og ikke nærværende. Det sås hver
gang i hendes blik og kunne høres på hendes meget afmålte og præcise
henvendelser til mig. Hun beder mig sige til lidt i syv. 3 minutter før tid
meddeler jeg det.
Hun går lidt rundt. Kommer og giver mig et langvarigt knus – græder
lidt og siger: "Af hjertet tak." Vi skal til at gå. Søren kommer. Det er tydeligt,
at hun har brugt tiden godt. Hun er klar til at møde de andre. Hun tager
min hånd, og vi finder en plads sammen i yderkredsen. Søren er ved
siden af os. Hun kontaktes af enkelte, klarer det udmærket. Inden vi forlod
stuen, var hun bange for at møde de andre. ”Hvad skal jeg gøre med deres
øjne og deres kærlighed?” spørger hun. "Hvad er det med deres øjne og
deres kærlighed?" "Det kan ødelægge mig."
Kl. 21.00 kommer en kursist og snakker med hende. Hun ser ud til at
have det langt bedre, ser ud til at hygge sig. Har udmærket øjenkontakt og
har fået lidt spontant over sig.
435

SØREN VENTEGODT
Min beretning, anden del
Jeg arbejder med kursisten Helena ad flere omgange. Jeg ser tydeligt, at
hun er psykotisk, hun er ikke i nutid. Min opgave er at støtte hende i hendes
spontane helbredelsesprojekt, i fuld tillid til at hun kan klare det, og at
hun selv rummer de nødvendige ressourcer til at komme igennem og ud
på den anden side.
Jeg forstår efterhånden, at hun var indlagt på sygehus, da hun var seks
mdr. gammel, og at hun der følte sig fuldstændig ensom og forladt. Hun
traf da den beslutning, at hun var alene i verden, og det har hun været siden.
Jeg hjalp hende tilbage til den smertefulde gestalt og fik hende til at
erkende, hvad det drejede sig, om: årsagen til et helt langt liv i fuldstændig
social isolation med flere indlæggelser på lukket psykiatrisk afdeling, som
følge af flugten fra smerten over at blive forladt af sine forældre og senere
misbrugt af sin far.
Fordi hun passede så perfekt ind i min forståelse af traumer og deres
cementering med negative beslutninger, forstod jeg hende uden problemer.
Det vanskelige spørgsmål var, hvor meget smerte hun rummede, og hvor
lang tid hun måtte have til at bearbejde og fordøje: Hvor længe skulle hun
være psykotisk og mandsopdækkes? Ville hun blive helt rask til kursusafslutning
på fredag? Umiddelbart virkede det lovende, da hun blev sig selv
igen, relevant og orienteret i rum og tid på bare 12 timer denne dag efter at
have været ravende psykotisk.
Det viste sig imidlertid, at det værste ikke var overstået. Jeg vågnede
omkring kl. 5 om natten ved, at Helena skreg. Det lød, som om hun var
udenfor i haven. Jeg tænkte, at det bedste var at lade hende være og stole
på, at hun kunne løse sine egne problemer. Jeg forstod ikke rigtigt, hvad
der plagede hende. Pludselig bankede det på min dør til den lille lejlighed,
jeg boede i. Jeg åbnede og der stod hun, så gal som nogensinde og med håret
plaskvådt. "Hun tog bad i springvandet, og hun råbte og skreg og ville
ikke op af det igen," sagde kvinden, der kom med hende.
Jeg tog imod Helena og lod hende sove på sofaen. Jeg var meget træt og
faldt hurtigt i søvn igen efter at have forvisset mig om, at hun nu var rolig
– det blev hun med det samme hun så mig. Jeg vågnede omkring kl. 6 og
436

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
fornemmede, at der foregik et eller andet. Jeg så nu kursisten stå ved det
åbne vindue med en meget stor og vistnok temmelig kostbar vase, som
hun alvorligt overvejede at smide ud ad vinduet. "Åh ja, en af disse livets
store eksistentielle beslutninger," tænkte jeg og besluttede mig for at vende
mig om på den anden side og sove videre. Det problem måtte hun også
selv løse. Ikke at jeg helt kunne gennemskue, hvad det drejede sig om.
Omkring kl. 7 blev jeg vækket igen. Hun havde ikke smadret vasen,
men hun havde det meget dårligt og vidste ikke rigtigt, hvor hun skulle
gøre af smerten. Hun var meget lille og forkommen og ville sove hos mig.
Jeg sagde o.k. da, der ikke rigtig var andet at gøre, og hun puttede sig tilfreds
ind til mig og faldt til ro. Omkring en halv time senere vækkede hun
mig, fordi hun havde lyst til mig, men jeg afviste hende venligt og bestemt,
og forklarede hende, at det var ikke mit behov, slet ikke.
Hun bandede og skældte ud og lovede, at hun ville kastrere mig. Jeg tog
det temmelig roligt. Hun faldt til ro igen, men græd pludselig højt og hjerteskærende
og takkede mig så endelig mange gange for, at jeg respekterede
hende sådan. Noget overrasket tog jeg imod hendes kompliment og sagde
tak for de venlige ord og sagde vist nok også et par pæne ting til hende, før
jeg vendte mig om og sov videre. Der var et eller andet kosmisk humoristisk
over at ligge sammen med en sindssyg nøgen kvinde, der kunne finde
på hvad som helst og så bare give slip på bekymringen og stole på, at alting
gik nøjagtigt som det skulle. Og det gjorde det.
Anden del af sygeplejersken B’s beretning
Helena følges om natten over til Søren. Fra ca. 8.30 er hun igen sammen
med den kvindelige kursist, hun var sammen med ved bålet. Søren og jeg
har planlagt, at kursisten skal hjem denne dag. Hun skal hentes af familie
eller køre med Falck til en psykiatrisk skadestue i København og hentes
dér af familie, når hun er blevet set af en læge.
Jeg forelægger hende planen. Hun vil gerne hjem, men har ingen til at
hente hende, græder og siger: "Det kan kun blive min far, men han kan ikke
have med mig at gøre, når jeg har det dårligt."
Hun har ingen at henvende sig til i København, som kan passe på hende.
Vi har dermed ingen løsning, bortset fra Falck.
437

SØREN VENTEGODT
Søren og jeg holder møde igen. Da jeg kommer hos kursisten igen, har
hun accepteret at blive indlagt på Risskov Hospital. Hun trænger til et par
dages indlæggelse. Det er imidlertid klart, at patienten har glæde af at indgå
i vores sammenhæng og især af Sørens samtaler med hende, og han beslutter,
at hun kan blive til dagen efter, hvis det er det, hun helst vil. Han
vil så være hos hende om natten og passe på hende.
Kursisten og jeg går en tur efter kursusdagen, som hun har fulgt. Går på
bare fødder for at mærke sin jordforbindelse. Hun fortæller en masse via
symboler. "Jeg har været en stor fallos," hun viser det med en knyttet arm,
"sådan en stor opret kraft. Jeg holdt så fast så fast, indtil jeg slap. Og så blev
jeg en kvinde!" Hun ser tydeligt glad ud.
Efter turen spørger jeg mht. festen samme aften, om hun skal klædes
om. "Nej, jeg er jo perfekt, så det skal jeg ikke ... Men jeg kan jo også godt
lide at være en prinsesse, så jeg gør det nok alligevel."
Hun mødte omklædt til festen til aftalt tid. Havde selv fundet en plads
uden de tidligere støttepersoner. Havde det tydeligt bedre end aftenen før.
Snakkede afslappet, deltog ca. 2½ time.
Helena sov uafbrudt til tidlig morgen, hvor hun snakkede hele processen
igennem med Søren. Emner: Ensomhed, mangel på venner, arbejde,
seksualitet, forældre. Kursisten kan ved hjemkomsten fortælle forældrene,
at hun har været igennem en proces vedrørende episoden i seksmåneders
alderen. Nu skal de se på hende med nye øjne, og de må ikke forvente, at
hun er i den gamle rolle.
De talte om, at ikke alene mistede kursisten sine forældre, dengang hun
var seks mdr. og traf sin traumatiske beslutning om at være ensom; hendes
forældre mistede også deres datter! De har aldrig siden kunnet nå hende.
Kursisten forstod, at det også var et tab og en smerte for dem. Og at de
skulle have tid til at vænne sig til, at nu kunne de igen have kontakt med
deres datter.
Kursisten var fortsat vokset gennem samtalen med Søren. Hun var færdig
med at have brug for moderlig omsorg, så Søren bad mig stoppe omsorgen,
hvortil kursisten straks nikkede. Hun ville hjem med toget, og Søren
kørte hende til stationen. Søren og hun snakkede, indtil toget kørte, også
her foregik der en vækst, så det var fuldt forsvarligt, at hun rejste alene
med toget. Hun trængte til at komme hjem.
438

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
Et forløb fra torsdag formiddag til lørdag eftermiddag. Kursisten har aldrig
fået en bedre og mere lærerig behandling. Og alle andre fik rokket ved
myten om sindssygdom ved at se "behandlingen " og dens overbevisende
og hurtige virkning. Mange var klar over, at alternativet var psykiatrisk
hospital med medicin og evt. bæltefiksering. Et ophold på langt mere end
tre døgn. Endnu en stigmatisering og vigtigst: ingen læring – ingen reel
helbredelse.
Nu er hun på vej. Søren og Helena har lagt en femårs plan for hendes
udvikling. Allerede inden hun forlod kurset, kunne hun kontakte andre og
have en naturlig øjenkontakt. Desuden kunne hun rent fysisk mærke, at
hun havde fået løsnet en stivhed ved brystbenet og havde fået mere plads i
brystkassen. Det er mit ønske, at denne metode må komme endnu flere til
gode.
København, den 22. august 2001
Birgitte Clausen
Min beretning, sidste del
Jeg kørte Helena til toget. Ikke alene var hun helt relevant, hun benyttede
lejligheden til at give mig en esoterisk belæring om tantrisk seksualitet og
gav mig uopfordret en række råd omkring udviklingen af min egen seksualitet
og mandlige side. Hun fortalte også lidt om energiens finstruktur og
andre detaljer, som jeg genkendte fra teosoffernes doktriner. Den anden
nat efter hendes psykotiske udbrud kom Helligånden til hende og gennemstrømmede
hende, så hun blev velsignet; og den velsignelse bærer hun
nu med sig i sit nye liv. Det havde gjort hende forunderlig vis, og nu kunne
hun fortælle mig om verdens skjulte indretning.
Tre måneder senere fik jeg et postkort fra hende, der fortalte, at hun
kortvarigt havde været indlagt igen, men at hun generelt havde fået det
meget, meget bedre. Hun er dybt taknemmelig over det, der skete for hende,
som hun betegner som sit personlige gennembrud.
Mit arbejde med mig selv
Lad mig slutte denne bog med en personlig beretning om en af mine egne
store oplevelser i terapi, som den formede sig, mens jeg arbejdede på at
439

SØREN VENTEGODT
formulere livsformålsteorien. Min hensigt med at skrive historien her er
dels at give den læser, der ikke har læst min bog ”Livsfilosofi der helbreder”
et indblik i min personlige verden, så det fremgår, hvordan jeg arbejder
med mig selv, og dels at vise hvor nogle af de ideer og forestillinger om
verden, som jeg har præsenteret her i bogen, kommer fra, nemlig min egen
personlige udviklingsproces.
Som jeg ser det, er der intet alternativ, når den holistiske terapeut skal
forstå bevidsthedens dybder, til at arbejde med sig selv og forstå bevidsthed
med udgangspunkt i egne oplevelser. Mange mennesker forestiller sig,
at oplevelserne har en enkel dynamik, hvor vi oplever verden, nogenlunde
som når vi går i biografen eller ser fjernsyn. Interessant nok er vi ikke tilskuere
til vores liv, men deltager på en ganske kompliceret måde, hvor vores
oplevelser i høj grad følger vore egne forventninger og forestillinger.
Når vi oplever, at vi forstår noget eller får en erkendelse, tænker vi, at
dette er en lineær proces, hvor vi gradvist bliver klogere. Et nøje studie af
udviklingen af vores forståelse afslører imidlertid, at vi ikke på en simpel
måde tager virkeligheden til efterretning, men snarere på en kompliceret
måde bekræfter os selv i forestillinger og forventninger. På den måde bliver
vi fanger i vores egen bevidsthed.
I min egen terapi har jeg oplevet at få nye, mere menneskelige værdier
og en ny, mere livsnær forståelsesramme. Dette arbejde med mig selv har
radikalt forandret mit syn på verden og har smittet afgørende af på mit teoretiske
arbejde med Livsformålsteorien. På den anden side har det nye
perspektiv på livet, der ligger i denne teori, gjort det muligt for mig at åbne
op for helt nye oplevelsesverdener. Efter formuleringen af teorien kunne
jeg pludselig genopleve tidlige embryonale episoder, som jeg ikke tidligere
havde haft adgang til; jeg fik oplevelser af en art, jeg ikke før kendte til og
heller ikke havde hørt eller læst om.
Problemet, som jeg slås med her, er velkendt inden for videnskabsteori
og erkendelsesteori som det hermeneutiske problem. Vi oplever verden, som
vi tror, den er. Det er derfor svært at konkludere, at teorien er rigtig, blot
fordi jeg og mine patienter har oplevelser, der passer med den. Det eneste
fornuftige kriterium for en holistisk-medicinsk teori er, om den bærer
frugt: Fungerer den i terapeutisk praksis, og bliver patienterne som følge
heraf raske, glade og velfungerende? Det er naturligvis det sidste, der er
440

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
mit argument for hele mit arbejde med livsformålsteorien i teori og især
praksis.
Da jeg anlagde livsformålets perspektiv på min indre virkelighed, kunne
jeg til min overraskelse finde de samme grundlæggende eksistentielle
problematikker tidligt i mit eget fosterliv, som jeg har set skizofrene patienter
slås med. I dag tror jeg, at alle mennesker har den type problemer dybt i
deres underbevidsthed. Det er dog kun særligt sårbare mennesker, der
spontant udvikler skizofreni og psykose. Annas og Helenas historier er
fyldt med sådanne problematikker.
Det er sjældent, at disse dybe spaltnings- og fornægtelsesproblematikker
når bevidsthedens overflade hos raske og velfungerende mennesker;
der skal virkelig graves dybt for at afdække disse strukturer i underbevidstheden.
Men jeg tror, at løsningen af den slags dybdepsykologiske
problemer også hos normale vil medføre dramatisk bedring i livskvaliteten
– som jeg selv har oplevet det. Jeg oplevede det efter den session, som jeg
beskriver nedenfor, som om to adskilte dele af mit eget hjerte smeltede
sammen til et.
For mig at se er det at kende problematikkerne fra sig selv en umådelig
hjælp til – ja, måske ligefrem en afgørende forudsætning for – at kunne være
der for patienterne hele vejen igennem. De dygtige terapeuter, jeg kender,
har næsten alle været gennem sådanne processer.
Her følger altså et eksempel fra min egen terapi. Jeg fik denne her temmelig
guddommelige oplevelse i en holotropisk session, men forventninger,
intention, personlig kemi med terapeuten og personlig parathed til at
bryde grænser er for mig mere afgørende for den terapeutiske proces end
selve teknikken. Min oplevelse kunne lige så godt være kommet under en
bodynamicssession, en Rosensession eller en gestaltsession; det gjorde den
bare ikke. Da jeg principielt er meget ateistisk anlagt, skal jeg beklage, at
Gud og kosmos dukker op i sessionen; jeg har imidlertid ikke villet klippe
det ud for ikke at ødelægge beretningens helhed.
Rent praktisk foregår sessionen således, at den holotropiske terapeut giver
kommandoer, styrer musikken og leder sessionen, mens en sitter leverer
massiv holdning og støtte undervejs. Sitteren noterer de få essentielle
sætninger, jeg siger undervejs, sammen med andre væsentlige ting, fx
441

SØREN VENTEGODT
usædvanlige kropsstillinger, i en journal. Den har jeg støttet mig til i min
genfortælling af sessionen.
442
Holotropisk Session – Søren Ventegodt. Terapeut: BR + holder
Sessionen er fra en periode af mit liv, hvor jeg følte mig død og glædesløs. Jeg
vidste ikke præcist, hvorfor jeg følte mig død, men var helt klar over, at det
havde noget at gøre med min tidlige barndom og måske endog fosterlivet. For
at udrede hvad der plagede mig og hele mine gamle sår, gik jeg i holotropi,
hvor jeg skulle ånde stærkt, kraftigt og regelmæssigt tre timer i træk, guidet af
den holotropiske terapeut og hendes musik.
Da jeg flere gange før havde været i holotropi, tog det mig ikke lang tid at gi-
ve slip på min hverdags bevidsthedstilstand og synke ind i en tidlig gestalt, hvor
jeg følte mig død. Jeg lå inde i min mors mave som foster.
Lige så overraskende og unaturligt som det er at opleve at være foster første
gang, lige så almindeligt følte jeg det denne dag at være i den holotropiske til-
stand. Jeg var foster og på en sælsom måde i konflikt med min mor, far og ver-
den, og jeg måtte træffe en masse beslutninger for at tilpasse mig den virkelig-
hed, jeg var havnet i.
Fosterperspektivet er meget overraskende. Mange af mine patienter vender
sent i terapien spontant tilbage og er forstre igen. De problematikker, der
knytter sig til fosterlivet, er ofte meget abstrakte og generelle, som dem jeg
nu kommer i kontakt med. I sessionen flyder jeg fra den ene gestalt til den
anden; jeg springer spontant på tidslinjen i proces, der styres af en sælsom
indre logik, som jeg kan føle men umuligt forklare rationelt. Brændstoffet
er min fokuserede intention om at hele og blive mig selv.
Det første, jeg arbejdede med, var mit forhold til ”du’et”, altså den anden. ”Du
kan også tage ansvar,” og ”Du kan tage dit ansvar,” var store sætninger for mig
og det gik pludseligt op for mig, at jeg ikke alene behøver at bære alt ansvar for
hele universet. Det var, som om der slet ikke var noget ansvarligt ”du” i mit liv.
Jeg undrede mig og sank ind i det.
Da jeg var lille, måtte jeg være den ansvarlige i familien. Det var, som om
hverken min far eller min mor i virkeligheden – fra et eksistentielt perspek-

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
tiv – kunne bære ansvar. Jeg blev en meget alvorlig gammelklog dreng.
Her fik jeg endnu et vigtigt perspektiv på dette.
”Du slår mig ihjel,” var den næste overraskende sætning, der kom til mig. Jeg
fik fornemmelsen af at være et meget lille foster, og min mor ville tydeligvis
abortere mig. Jeg følte det som dag 18. Jeg åndede dybere ind og græd en fryg-
telig masse, på den måde som man nu græder i dyb holotropi, som et lille
spædbarn fuldstændigt opslugt af følelserne, eller måske endnu mere intenst.
Mange af mine patienter kommer i kontakt med den oplevelse ikke at være
ønsket af deres mor. Når en gravid kvinde går over tiden, kommer der ofte
en stærk følelsesmæssig reaktion, som åbenbart giver anledning til eksistentielle
refleksioner, selv hos det 18 dage gamle foster. Jeg gik efterfølgende
hjem og talte med min mor om, hvordan det havde været for hende;
hun fortalte, at hun nægtede at tro på, at hun var blevet gravid – men insisterede
på, at jeg var ønsket.
Der skiftedes scene, og jeg oplevede en ny sætning: ”Jeg er ude af mig selv,” jeg
var nu et 7 måneder gammelt foster. Jeg var hoppet ud af mig selv, fordi det var
for meget at være inde i mors mave.
Et nyt skift: ”Når du ikke vil have mig, så dør jeg.” Jeg græd, græd og græd
som pisket over den grumhed og afvisning, der mødte mig som ganske, ganske
lille. Og så var jeg helt i mit tidlige, svære forhold til min mor: ”Jeg bringer kær-
lighed til dig, så slår du mig ihjel” og ”Jeg kan ikke mere.”
Det er svært at sige, hvad der er subjektive oplevelser, og hvad der er objektiv
realitet. Min tro er, at vi allerede som små fostre er ganske gode til at
læse, hvad der sker omkring os, og træffe vores eksistentielle konklusioner
ud fra det. I vores forsøg på at tilpasse os reagerer vi på alt det, som vores
forældre bærer i deres underbevidsthed. Vi kommer med så meget godt,
som der slet ikke er plads til i verden, og det gør os frygtelig ondt.
Jeg fik oplevelsen af min undfangelse, et stort kosmisk gennembrud i terapien,
og huskede pludselig, hvad der skete, da jeg blev skabt: ”Jeg kommer fra Gud,
som er min far, til jorden som er min mor, som den skabende kraft.” ”Jeg kom
443

SØREN VENTEGODT
444
for at frelse hende, og så slår hun mig ihjel,” siger jeg og er helt, helt fortvivlet
og ulykkelig.
Det er så mærkeligt, at Gud pludselig bliver en oplevet realitet – Gud er det
eneste ord, jeg kender, som indfanger det, jeg oplevede her.
Jeg rummer det og synker ned i det og accepterer, at ”Min mor er kærlighed,
min far er lys og glæden handler om mig.” Det går op for mig, at jeg ikke har
nogen glæde, for ”Jeg er død.” Hvem kan såre mig, når jeg er død?” Ingen kan
såre mig, når jeg er død!” ”Du kan ikke såre mig, når jeg er død.”
Så kommer sessionens store sætninger: ”Jeg er død – du er død.” I mit liv har
jeg senere repareret det her til ”Jeg lever – du lever.” Men jeg har også en sæt-
ning, der siger ”Væk mig, når det er overstået.”
Der kommer en ny forfærdelig sætning: ”Det er ikke virkeligt,” og lige efter
den en reparation, der hedder ”Alt er essentielt.”
”Jeg er fortabt,” ”Jeg gider ikke,” ”Det er ufatteligt,” siger jeg så. På det tids-
punkt i sessionen åbner kosmos og Gud sig for mig, og fornemmelsen af at gen-
opleve selve livets skabelse på bunden af urhavet. Jeg får en sætning: ”Jeg er
vidne til livets skabelse.” ”Undfangelsen er også livets skabelse,” forklarer jeg
mig selv.
Så går det op for mig, jeg selv er forsvundet: ”Jeg kan ikke se mig selv”, er
sætningen, og ”Du skal se mig.”
I bundter kommer de sætninger til mig, der udtrykker essensen af mine fostergestalter.
Billeder af urhavet, af at være fisk, af verdensrummet, og
stjernerne åbner sig for mig. Måske har du set filmen ”Eksperimentet”,
hvor de leger med et stof 1000 gange kraftigere end lsd – den kommer jeg
til at tænke på.
Så er jeg igen et 18 dage gammelt foster, og pludselig får jeg en utrolig vision.
Jeg er tilbage i urhavet for omkring 200 millioner år siden og befinder mig i et
dobbelt, splittet perspektiv: Jeg svæver over den glinsende blanke havoverflade,
tæt på himlen. Samtidig er jeg nede under vandet, nede i mørket som en lille
fisk, der er ved at blive spist, og som søger at flygte fra livets grummeste øjeblik
ved at skifte perspektiv og vende tilbage til Gud. De to samtidige, parallelle per-

16. KÆRLIGHED – AT LEVE SIN SOCIALE UTOPI
spektiver giver tilsammen en opsplitning, der har den virkning, at jeg (fisken)
fornægter både glæden og smerten ved livet. På en måde bliver livet tilbage un-
der vandoverfladen, og bevidstheden tilbage over denne. Men mit jeg, der bæ-
rer glæde og smerte, er forsvundet.
En række negative beslutninger kommer nu op: ”Jeg er ikke,” ”Jeg er ikke me-
re,” ”Jeg er der ikke,” ”Jeg er ikke i verden,” ”Jeg er ikke til,” ”Jeg er ingenting.”
Nu er det, som om hele universet kommer til mig med en belæring. Det går
op for mig, at ”Døden er let, og livet er svært.” Faktisk er det omvendt mig, der
kommer til universet, for når jeg placerer mig midt i universet, lige midt i Gud,
så er jeg allerede død. Det er derfor, jeg er død: fordi døden er så let, og livet er
så svært. Så jeg forstår, hvad der skete. Jeg lever ikke, jeg er død, for ellers kunne
jeg ikke overleve. Jeg har klippet mig over. Jeg genkender fornemmelsen af at
være splittet fra kropsterapien, når terapeuten har arbejdet med en blokering, jeg
har haft i nakken. Når man er død, sker der ikke mere. Det er trygt og sikkert at
være død. I sessionen gav jeg slip på ”Jeg er død,” og ”Jeg er ikke mere,”som ser
ud til at være de negative beslutninger, der gav mig følelsen af at være død.
Denne her erkendelse er guld værd: døden er let, livet er svært. Sådan er
det guddødemig. Og det er derfor, at vi alle sammen er mere eller mindre
døde: det er så frygtelig svært og lidelsesfuldt at være levende – og dejligt
og vidunderligt også, naturligvis. Sætningen: ”Jeg er død” er jo helt sort og
meningsløs – men den fik mig på den anden side til at overleve uden
ubærlig lidelse. Først nu, hvor jeg er parat til at være helt levende, kan jeg
slippe den.
De væsentligste negative beslutninger fra holotropisessionen, som ændrede
kvaliteten af mit liv, da jeg slap dem, var: ”Jeg er død.” ”Du er død.” ”Det er ikke
virkeligt.” ”Jeg er fortabt.” ”Jeg er ikke.” ”Døden er let – livet er svært.”
Når en patient fortæller mig, at han eller hun oplever sig som død, uvirkelig
eller fortabt, forstår jeg i dag, at sådanne mærkelige betegnelser kan være
fornuftige og rationelle, meget præcise beskrivelser af patientens indre
tilstand. Det er netop den slags sætninger: ”Det er uvirkeligt” (Anna), ”Jeg
er alene” (Helena) – negative essenser af gestalterne – som patienter med
alvorlige psykiske forstyrrelser og eksistentielle problemer ofte kommer
445

SØREN VENTEGODT
med. Sandsynligheden er stor for, at patienten rapporterer om indholdet i
sine meget tidlige traumer, ja, måske ligefrem fostertraumer.
Og så må den holistiske læge være sit salt værd, for nu skal der arbejdes.
Patienten har truffet beslutninger, der splittet livet, for at undgå ubærlig
følelsesmæssig smerte. For at hele må patienten nu hjælpes igennem
den gamle smerte for at finde og give slip på de livsbeslutninger, der gav
opsplittelsen. Efterhånden som de negative beslutninger findes og slippes,
dukker menneskets sande natur frem af dybet. Når dette sker, heler patienten
sin sygdom og bliver sig selv igen, med klar bevidsthed om sit formål
med livet. Ringen er sluttet, kampen for livet vundet. Det, der står tilbage,
er et levende liv i et evigt, foranderligt nu.
446

Appendiks
Livsformålsteorien
Livsformålsteorien forklarer, hvordan livskvalitet, helbred og funktionsevne
kan tabes og genvindes, og hvordan bevidsthedsmedicinen og den holistiske
behandler kan bidrage til det sidste.
Fordelen ved en formel teoretisk struktur er, at man kan diskutere præcist,
hvordan tingene forholder sig og nå til enighed om det med videnskabelige
kolleger, alternative behandlere, som man samarbejder med etc. En
præcis teori betyder også, at behandling kan foregå stringent og rationelt
med teorien som udgangspunkt. Sådan en videnskabeliggørelse af sygdomsforståelsen
betyder erfaringsmæssigt en radikal forbedring i effektiviteten
af behandlingen, herunder helbredelsesprocent, lægetimeforbrug og
større sikkerhed for, hvornår man kan og ikke kan bruge bevidsthedsmedicinen.
Her følger den formelle tekst (publiceret i Ugeskrift for Læger, 3. februar
2003, 165/6 og antaget til publikation i Int J Adolesc Med Health
2003;5(1/2)).
En teori for bevidsthedsmedicin: Livsformålsteorien
Jeg vil her foreslå, at tab af fysisk helse, psykisk helse, livskvalitet og funktionsevne
ud over de velkendte indre genetiske og ydre traumatiske årsager
også kan forårsages af eksistentielle vanskeligheder, der måske kan
overvindes, så det tabte kan genvindes.

SØREN VENTEGODT
Som startpunkt for den model af individets levnedsløb og dets eventuelle
sygehistorie, der er indeholdt i de efterfølgende punkter (II-VIII), er det
nødvendigt at tænke sig, at individet begynder sin eksistens med en art
plan for, eller ambition om, et godt og sundt liv (I). Givet at det er en logisk
nødvendighed at tænke sig en sådan primordialplan, kan vi lige så godt
formulere dette punkt i helt principielle og ifølge sagens natur ukonkrete
termer:
448
I. Livsformål. I forbindelse med vores undfangelse, postulerer jeg her, udtryk-
kes al den glæde, livsenergi og intuitive kompetence (livsvisdom), som vores liv
rummer, i en første, abstrakt ”beslutning” om vores livs formål (livshen-
sigt/livsmission/dybeste behov). Dette er altid konstruktivt og på livets side, og
mennesket er derfor i bund og grund både socialt og godt.
II. Livssmerte. Vores største og mest grundlæggende livssmerte kommer fra
vanskelighederne med at realisere vores livsformål.
III. Benægtelse. Når den følelsesmæssige smerte bliver for meget for os, kan vi
gennem beslutninger, som fastholdes i sind og krop, fornægte vores livsformål
og fortrænge smerten.
IV. Reparation. Nye livsformål, mere konkrete end det oprindelige, kan nu væl-
ges ud fra, hvad står ubenægtet tilbage; disse kan igen benægtes, når de medfø-
rer ubærlig, følelsesmæssig smerte.
V. Fortrængning og tab af ansvar. Et nyt livsformål indebærer et lavere person-
ligt ansvarsniveau og en effektiv fortrængning af både det gamle livsformål og
af de beslutninger, der benægter det.
VI. Tab af fysisk helse. Vores bevidste helhed er øverste niveau af vores orga-
nismes samlende og organiserende informationssystemer. Fortrængninger kan
forstyrre helheden, således at kroppens celler ikke får den information, de har
brug for; celler og væv kan herved tabe funktionsevne, hvilket igen kan medfø-
re sygdomssymptomer og i sidste ende fysisk sygdom.

APPENDIKS
VII. Tab af livskvalitet og psykisk helse. Psykisk og eksistentielt mister menne-
sket, i takt med at det fjerner sig fra sit oprindelige livsformål, sin grundlæg-
gende fornemmelse for livets mening, sammenhæng og retning, ligesom det mi-
ster livsglæde, livsenergi og intuitiv kompetence.
VIII. Tab af funktionsevne. Når vi fornægter vores livsformål, ugyldiggør vi en-
ten vores væren, vores værdi, vores gøren eller vores haven, hvilket nedsætter
selvtillid, selvværd og/eller funktionsevne fx fysisk, psykisk, socialt, arbejds-
mæssigt eller seksuelt.
Milepæle for Forskningscenter for Livskvalitet
1989: Måling af livskvalitet, Søren Ventegodts opgave, der beskriver principper
for kvantitativ forskning i livskvalitet, får karakteren 13 på Institut
for Social Medicin.
1990: Arbejdsgruppen for livskvalitetsforskning i København.
1990: Livskvalitetsundersøgelsen starter på Rigshospitalet under prof. Zachau-Christiansen.
1991: Livskvalitetsprojektet bliver offentligt kendt og modtager bevilling
på 4,5 mio.
1991: Studiekredsen ”Stof, liv og bevidsthed” etableres.
1993: Forskningscenter for Livskvalitet på Rigshospitalet etableres
1993: Konference om livskvalitet på Rigshospitalet.
1993: ”Spørgeskema til Selvvurdering af Livskvalitet” udsendes til 10.000
danskere.
1994: Forskningscenter for Livskvalitet bliver selvstændigt, uafhængigt
forskningsinstitut.
1995: Bogen ”Livskvalitet – at erobre livets mening og blive rask igen” når
bestsellerlisten og udkommer snart efter også i Sverige og Norge.
1996: ”Arbejdslivskvalitet” – spørgeskema, bog og værktøj udkommer
1996: Measuring the Quality of Life udkommer og får god anmeldelse i
BMJ.
1996: Sommerskolen ”The Spontaneous Order of Life” i samarbejde med
professor Holger Bech Nielsen og Niels Bohr Instituttet.
449

SØREN VENTEGODT
1996: Forskningscenter for Livskvalitet er med til at arrangerer Dalai Lamas
besøg i samarbejde med bl.a. Lakha Lama.
1996: FCLK får professionel firmastruktur med holdingselskab og anpartsselskaber.
1996: Forlag og kursuscenter etableres.
1997: Elektronisk spørgeskema udvikles.
1997: En holistisk kur med kroniske smerter udvikles og afprøves. Samme
år følger en kur mod alkoholisme og en kur mod depression. Succes i
pilotforsøg.
1998: ”Holistisk procesteori: Mærk, erkend, giv slip” formuleres.
1999: ”Livsfilosofi der helbreder – historier om en ny lægevidenskab” udkommer
på dansk og senere også norsk.
1999: Sommerkurset ”Livsfilosofi der helbreder” – intensiv personlig udvikling
– lanceres.
2000: Stiftelsen Holistic Medicine Scandinavia – en nordisk, almennyttig
stiftelse – etableres med hjælp fra bl.a. FCLK.
2000: Femårsplan for holistisk medicin frem mod Sundhedshospitalet lægges.
2001: Sundhedshuset i Teglgårdstræde kan indvies.
2001: Konceptet ”Livskvalitet som medicin” lanceres.
2001: Forskningsklinik for Holistisk Medicin ApS etableres.
2001: Livsformålsteorien formuleres, og den empiriske testning starter.
2002: Livskvalitetsbogladen etableres.
2002: Spontan remission af cancer ses første gang i klinikken.
2002: QOL 5 – udvikling af et enkelt og anvendeligt spørgeskema om livskvalitet
til kliniske databaser og kvalitetssikring af etableret, alternativ
og holistisk behandling.
2003: Bogen ”Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen” udkommer.
2003: Fundraising af 210 millioner til Sundhedshospitalet påbegyndes.
2005: Sundhedshospitalet etableres?
Samarbejde vedr. behandling og forskning
På Forskningscenter for Livskvalitet ønsker vi samarbejder med praktiserende
læger, hospitalsafdeling, forskere, patientforeninger m.m. om gen-
450

APPENDIKS
nemførelsen af holistisk behandling og dokumentation af denne, især mhp.
på de sygdomme som beskrives her i bogen.
Chefsekretær Anita Jørgensen vil stå til rådighed med yderligere oplysninger,
og Søren Ventegodt kan kontaktes på ventegodt@livskvalitet.org.
Vi afholder gerne møde med dig og dine kolleger i lægepraksis mhp. et
samarbejde om behandling af vanskeligt behandlelige patienter, ligesom vi
gerne fremsender eksempler på forsøgsprotokoller m.m., så du kan se,
hvordan et forskningsprojekt kan lægges til rette.
Holistiske terapiformer
Til dig som ønsker oplysninger om de holistiske behandlingsformer, der
praktiseres i Klinik for Holistisk Medicin, følger her en oversigt.
Rosenmetoden
Marion Rosen, fysioterapeut uddannet i Tyskland, Sverige og USA, har
udviklet en enkel metode til personlig udvikling og afspænding af ubevidste,
kroniske muskelspændinger. Hendes budskab er, at det, der plager os,
altid er noget, vi ikke kender til, fordi det handler om episoder i vores liv
eller følelser, som vi har glemt eller fortrængt. Opgaven, når vi ønsker at
komme ud af vores smerte, fysisk eller psykisk, er derfor at kontakte vores
fortrængninger fordomsfrit, hjulpet af Rosenpædagogens kærlige hænder,
der guider os ind i mødet med blokeringerne og vores eget ubevidste.
Rosenpædagogen arbejder på klientens krop, dér hvor muskelspændingerne
er tydelige og afventer så, at klienten etablerer kontakten – fysisk og
sjæl til sjæl – gennem blokeringen. Når åndedrættet bliver mere frit, ved
Rosenpædagogen, at nu er det ubevidste materiale ved at blive integreret i
klientens bevidsthed, og hænderne kan flyttes til et nyt sted. Det er en meget
respektfuld, meget kærlig og meget virksom metode til at støtte mennesker
med alle slags problemer i deres personlige udvikling.
Holistisk kropsterapi
Det er massage og berøring med det formål at bringe kroppen i balance her
og nu og at få ubevidst materiale med gamle, smertefulde følelser op til
bevidsthedens overflade.
451

SØREN VENTEGODT
Kropsterapien kan være smertefuld og voldsom, når der er brug for det;
den kan også være meget blid og behagelig. Det kommer helt an på, hvordan
behandleren mærker patientens behov. Der er ofte overraskende gode
resultater; fx forsvinder smerter i bevægeapparatet ved hold i ryg, nakke
og lænd ofte efter få behandlinger.
Kropsterapeuten bearbejder typisk klientens krop med sine fingre og
knoer, håndled og albuer – til smertegrænsen. Det er tilladt at råbe og skrige
under behandlingen, selv om formålet er at mærke følelserne, der sidder
i kroppen, ikke at udtrykke dem. De mange stærke følelser, der gerne
kommer op fra underbevidsthedens dyb, behandles ofte bedst i efterfølgende
samtalebehandling, gerne holistisk psykoterapi.
Holistisk psykoterapi
Denne terapi handler om at blive mere bevidst, om at sætte ord på følelser
og om at give slip på negative betragtninger og beslutninger.
Den holistiske psykoterapeut har som sin fornemste opgave at få folk til
at kigge på de sider af sig selv, der gør for ondt at kigge på alene. Det kan
være gamle ting, man skammer sig over, eller det kan være, at man – måske
fordi man forsvarer sig selv – går og gør andre mennesker ondt uden
selv at være klar over det og uden egentlig at ville det.
Kend dig selv! er budet. Terapeuten er spejlet, der viser dig al din egen
skønhed og afskyelighed. Efter sessionen kan man ofte – af og til gennem
sorgen over livets genvordigheder og vanskeligheder – mærke en stor, indre
glæde over, at man gror og kommer videre.
Holistisk akupunktur/akupressur
Dette bygger på den klassiske akupunkturs idéer om meridianer og energier,
men der lægges hovedvægt på ånd og bevidsthed. Der arbejdes ud fra
triggerpunkterne, og samtalen er en meget væsentlig del af behandlingen.
Ved hjertesygdom kan akupunktur givet i serier sammen med selvakupressur
opdrage patienten til at mærke sit eget “energisystem”. Ved at
mærke når patienten blokerer for livets strøm (flow) gennem kroppen, kan
han eller hun selv gribe ind og øge flowet, når det behøves.
452

APPENDIKS
Forskningsklinikkens holistiske akupunktører arbejder inden for en
moderne holistisk medicinsk forståelsesramme, men procedurerne er omtrent
de samme, som har været anvendt i Kina gennem tusinder af år.
Heling gennem perspektivskifte
Somme tider sker det, at en patient, med hvad der normalt betragtes som
en uhelbredelig sygdom, fx kræft der har spredt sig i kroppen, bliver helt
rask igen. Det ser ud, som om en forudsætning for den mirakuløse helbredelse
er, at hele patientens livsperspektiv skifter fra negativt og livsfornægtende
til positivt og livsbekræftende. Somme tider sker skiftet spontant,
somme tider sker det i forbindelse med terapeutiske sessioner.
Den holistiske behandler kan, som effektivt middel til forbedring af
livskvaliteten, arbejde direkte og målbevidst sammen med patienten på at
få patienten til at skifte sit livsperspektiv.
Teknikken bag perspektivskiftet er først en fuld accept af situationen fra
både behandlerens og patientens side. Dernæst skabes en kreativ, opløftende
og inspirerende atmosfære med fuldstændig tillid mellem parterne
og med vægt på kærligheden til livet. Endelig giver patienten så, helt opmærksomt
og nærværende, slip på så mange som muligt af de gamle, negative
beslutninger, der jo summer op til patientens hidtidige, negative og
livsfjendske livsperspektiv.
Efteruddannelse til holistisk behandler
Vi planlægger at starte en holistisk behandleruddannelse, der skal kvalificere
til ansættelse på Sundhedshospitalet, der er under etablering. I første
omgang er vi interesserede i at efteruddanne folk, der allerede har en behandleruddannelse
– læge, sygeplejerske, fysioterapeut, kiropraktor, psykoterapeut
osv. Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye uddannelse,
kan du sende en mail på klinik@livskvalitet.org eller skrive til
Forskningscenter for Livskvalitet og fortælle om dine kvalifikationer og interesser.
453

Forskningscenter for Livskvalitet:
Ressourcer
Livskvalitetsbogladen
Teglgårdstræde 8a · 1452 København K · Tlf. 3314 1113 ·
www.livskvalitetsbogladen.dk
Vi har eget forlag og specialboghandel i hjertet af København, hvor vi fører
indsigtsfuld litteratur om personlig udvikling, livskvalitet, livsfilosofi og
holistisk medicin. Bøgerne udvælger vi efter nøje og strenge kvalitetskriterier,
og udbuddet forhandles i mange tilfælde kun hos os.
Livskvalitetsbogladen ledes af forlags- og bogladechef Maximilian Kromann,
der er uddannet filosof og specialiseret i at vejlede virksomheder,
kunder og patienter i at finde bøger, der matcher netop deres behov.
Livskvalitetsbogladen distribuerer og sælger alle Livskvalitetsforlagets
titler, hvor vi har et bredt udvalg af bøger, inklusive Søren Ventegodts egne
udgivelser. Desuden har vi spørgeskemaer til selvvurdering af livskvalitet
og tabelværker om sammenhængen mellem livskvalitet, livsfaktorer og
forskellige aldersgrupper i befolkningen.
Alle er velkomne i vores boglade – kom ind og få en snak om den seneste
litteratur om livskvalitet og personlig udvikling eller ring og rekvirer et
katalog og en detaljeret bog- og prisliste på 3314 1113. Læs mere og bestil
evt. bøger på www.livskvalitetsbogladen.dk. Bogladen har åbent mandag
til fredag kl.10.00-17.30 og lørdag kl.10.00-14.00.

Livskvalitetsforlaget
FORSKNINGSCENTER FOR LIVSKVALITET: RESSOURCER
Teglgårdstræde 8a · 1452 København K · Tlf. 3314 1113 ·
www.livskvalitetsbogladen.dk
Bøger af Søren Ventegodt
Livskvalitet – at erobre livets mening og blive rask igen (1995)
Bogen er en kærlighedserklæring til livet og en tillidserklæring til mennesket.
Hvis vi virkelig vil, kan vi skabe os det liv, vi gerne vil have. Alle
problemer kan principielt løses gennem hårdt arbejde med os selv. Det er
forfatterens budskab, at selv mennesker med så alvorlige sygdomme som
kræft, hjerte-kar-sygdomme og autoimmune lidelser kan få det bedre ved
at arbejde med sig selv. Kampen for at blive rask igen handler om at erobre
en ny forståelse af livet og meningen med det.
Arbejdslivskvalitet – at blive værdifuld for sig selv og sin omverden
(1996)
Man har arbejdslivskvalitet, når ens arbejde ligger i forlængelse af dét, man
vil med sit liv. Når man udvikler sig og bliver mester på sit faglige område.
Når man oplever fællesskab med kolleger og ledere og er stolt af sin arbejdsplads.
Når man gør gavn i verden ved på et bæredygtigt grundlag at
levere produkter og ydelser af høj kvalitet. Kun hver tredje dansker er rigtig
glad for sit arbejde, viser Forskningscenter for Livskvalitets undersøgelser.
Få mennesker brænder for deres arbjede; mange brænder bare ud.
Livsfilosofi der helbreder. Historier om en ny lægevidenskab (1999)
Hvis vi ønsker livskvalitet og et godt helbred, må vi også sørge for at have
en personlig livsfilosofi, der understøtter livet og ikke nedbryder det. Læger
og hospitaler kan hjælpe os over akutte sygdomme, men det kræver
konstruktive livsholdninger at holde os raske i det lange træk.
Lægen og livskvalitetsforskeren Søren Ventegodt fortæller om sammenhængen
mellem stof, liv og bevidsthed ud fra personlige historier fra sit liv
og sine rejser. Han beretter om en samtale med Dalai Lama og fysikeren
Holger Bech Nielsen, om stuegang hos de stolte hjertelæger og deres triste
og kærlighedsforsømte patienter, om at være druknedøden nær i en storm
på Det Indiske Ocean, om cellernes indbyrdes samtale og en firewalking
455

SØREN VENTEGODT
der gav vabler, om sine egne erfaringer fra psykoterapi og kropsterapi, om
kvantefysik og bevidsthed og et videnskabeligt møde om livets spontane
orden. Alt sammen brikker til en ny bevidsthedsorienteret sygdomsmodel.
Livskvalitet som medicin (2002)
Holistisk medicin i teori og praksis formidlet kort og klart gennem 37 brochurer
fra Forskningsklinik for Holistisk Medicin.
Klinik for Holistisk Medicin – bliv patient hos os
Teglgårdstræde 8a · 1452 København K · Tlf. 3314 1113 ·
www.holistiskmedicin.dk
Vores holistiske læger og behandlere holder Klinik for Holistisk Medicin
åben for dig, som ikke føler sig tilstrækkelig hjulpet i det etablerede sundhedsvæsen
eller af alternativ behandling. Vi giver dig et godt supplement
til en traditionel lægebehandling. Du er velkommen med din sygdom, eller
hvis du ønsker personlig vækst fx pga. eksistentielle problemer eller for
lavt selvværd.
På vores klinik kan vi hjælpe dig, hvis du lider af en alvorlig fysisk sygdom,
har psykiske eller eksistentielle problemer eller har en varig skade. I
vores konsultation finder vi gennem samtaler roden til dine problemer,
løsner dine fysiske og følelsesmæssige spændinger og finder frem til,
hvordan psyke, følelser og krop for dig hænger sammen i et hele. Du behøver
ikke at være alvorlig syg for at få glæde af vores behandlinger – vi
kan også hjælpe og støtte dig, hvis du ønsker vækst og personligt fremskridt.
Hvis du er under 25, studerende eller har en af de sygdomme, vi p.t.
forsker i (se www.holistiskmedicin.dk) koster behandlingen ikke noget for
dig; du må dog være medlem af sygesikringsgruppe II.
Ring til os på 3314 1113 og bestil tid til forsamtale eller få tilsendt vores brochure.
Behandlings- og udviklingsplanen
Behandlingerne livsfilosofi, psykoterapi og kropsterapi i et trygt og kompetent
miljø. Behandlings- og udviklingsplanen er et tilbud til dig, der har
456

FORSKNINGSCENTER FOR LIVSKVALITET: RESSOURCER
svært ved at overskue din egen situation og ikke selv ved, hvilken form for
hjælp og støtte du har brug for. Vi anbefaler, at du i fællesskab med en erfaren
holistisk behandler lægger en plan for din behandling og personlige
udvikling. Med vores holistiske medicin er det dig selv som patient, der
udvikler sig og skaber dine fremskridt ved at optimere din personlige livsfilosofi
og livspraksis.
Livskvalitetspakken
På Klinik for Holistisk Medicin sammensætter vi Livskvalitetspakken, som
er et seksmåneders program, der er skræddersyet til dig og dine behov.
Behandlingen suppleres med opbyggelig litteratur og en hotline, der giver
dig mulighed for at få hjælp, når der er akutte problemer. Kommer du i alvorlige
vanskeligheder, står vi til rådighed med krisehjælp. For at sikre at
du får den bedst mulige behandling, vil din case, når der er brug for det,
blive taget op på vores ugentlige konference, hvor alle klinikkens behandlere
stiller deres viden til rådighed for hinanden.
Livskvalitetspakken findes i forskellige former ud fra den konkrete sygdom
og lidelse: Gigtpakken, Hjertepakken, Cancerpakken og Smertepakken.
Vi kan ikke garantere, at man altid bliver rask trods en stor personlig
indsats, men det kan lade sig gøre at forbedre livskvaliteten i de fleste
tilfælde, når man er villig til at yde en målrettet indsats.
Læs mere om vores behandlinger på www.holistiskmedicin.dk.
ABLE – Kursuscenter til erhverv
Teglgårdstræde 4-8 · 1452 København K · Tlf. 3314 1113 · Fax. 3314 1123
Ydelser til virksomheder
Forskningscenter for livskvalitet har udviklet Arbejdslivskvalitetslinjen –
foredrag, bøger, værktøjer og kurser til virksomheder og deres medarbejdere.
Vores mål er at skabe til fornyelse og personlig udvikling i danske
virksomheder. Ydelserne kan skræddersys til jeres virksomhed som fx gåhjem-møder,
workshops, seminarer, temadage og kurser for medarbejdere
og ledere inden for områderne:
457

SØREN VENTEGODT
• Livskvalitet og sundhed
• Stress og det psykiske arbejdsmiljø
• Arbejdslivskvalitet
• Personlig udvikling
• Teambuilding
Søren Ventegodt har gennem de sidste 10 år afholdt 600 foredrag, debatmøder
m.v. i skandinaviske virksomheder og organisationer.
Vores kurser er intensive og går i dybden for at skabe mere ressourcefulde
og handlekraftige medarbejdere. Vi har et solidt og erfarent team i
kraft af de to personligheder: Læge og livskvalitetsforsker Søren Ventegodt
og seniorpsykoterapeut Christian Valentin Steffensen, der begge har afholdt
mange kurser for både ledere og medarbejdere gennem årene.
Institut for Livskvalitet – Kursuscenteret
Teglgårdstræde 4-8 · 1452 København K · Tlf. 3314 1113 · Fax 3314 1123
Sommerkurser i livskvalitet og sundhed
I juli og august måned afholder læge Søren Ventegodt i naturskønne omgivelser
sine intensive sommerkurser i livskvalitet, holistisk sundhed & personlig
udvikling. På kurserne udvikler du sammen med en selvvalgt makker
din livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Du støttes i at gøre op med
negative livsmønstre. Målet er at finde sig selv. Kurserne varer 5 dage og
vil skabe en varig ændring i dit liv, når du lærer dig selv bedre at kende.
Ofte får kursisterne venner for livet. Læs mere om vores sommerkurserpå
www.livskvalitet.org eller ring til os på tlf. 3314 1113.
Ugekursus I: Livsfilosofi der helbreder
Introduktion til personlig udvikling. Gør op med et negativt livsmønster
På dette kursus arbejder vi bevidst og målrettet med vores personlige livsfilosofi
og de følelsesmæssige blokeringer og smerter, der holder vores negative
livsbeslutninger fast. Formålet er at udvikle livsglæde, livsenergi og
visdom – en livsforståelse, der er i overensstemmelse med livet inde i os,
458

FORSKNINGSCENTER FOR LIVSKVALITET: RESSOURCER
og som gør det muligt for os optimalt at udfolde livet og realisere vores
personlige livsprojekt.
Ugekursus II: Personlig forvandling
Personlig udvikling ”med den store møggreb”. Opgør med de negative livsmønstre
På dette kursus gør vi op med grundlæggende negative træk i vores personlighed
og levemåde. Gennem en målrettet forbedring af vores livsfilosofi
og livspraksis udvikler vi vores livskvalitet, vores fysiske og psykiske
sundhed og vores funktions- og arbejdsevne. Målet er, at vi skal finde frem
til vores naturlige tilstand, hvor vi er smukke, gode og sande. Vi arbejder
fortroligt, kærligt og nært, ærligt og respektfuldt på, gennem spejling af
hinanden, at finde vores mest livsfjendske beslutninger.
Ugekursus III: Find din livsmission/dit livsformål
Vi finder os selv – ressourcefulde og levende – som vi er skabt til at være
På dette kursus giver vi systematisk slip på vores negative beslutninger og
konfronterer den ofte hårde smerte, der ligger gemt i uafsluttede begivenheder
i vores personlige historie – ofte helt tilbage til den tidligste barndom.
Når vi søger flittigt, møjsommeligt og omhyggeligt, kommer guldet
langsomt til syne. Når vi giver slip på vores livsfornægtelser og livsløgne,
finder vi lidt efter lidt tilbage til vores livs mening, selve livsformålet. Der
er en grund til, at vi er her på Jorden og har et liv. Livet bærer mening i sig
selv. Bevidstheden om livets mening er en dyrebar juvel, og når vi lægger
hele vort liv til rette efter vores livsformål, genfinder vi vores livsglæde,
livsenergi og retning.
Priserne er inkl. 5 dages undervisning, fuld kost og primitiv logi
Sundgården • Slotsgade 10 • 5953 Tranekær • Langeland
Tjek www.sundgaarden.dk for at se de dejlige omgivelser.
For yderligere information og tilmelding af vores nyhedsbrev
Teglgårdstræde 4-8 · 1452 København K
livskvalitet@livskvalitet.org
www.livskvalitet.org · Tlf. 3314 1113
459

Anbefalet litteratur
Achterberg, J. Imagery in Healing: Shamanism and Modern Medicine. Shambala/New
Science Library, Boston, 1985.
Adams, P. with Mylander, M. Gesundheit! Bringing Good Health to You, The Medical
System and Society. Healing Arts Press, 1993.
Ader, R. Behavioral Conditioned Modulation and the Immune System. I: Temoshok,
L., Dyke, C. van, Zegans, L.S., 1983. Emotions in Health and Illness. Stratton
and Crune, New York, 1983.
Ader, R. Behaviorally Conditioned Modulation of Immunity. I: Guillemin, R. Neural
Modulation of Immunity. Raven, New York, 1985.
Ader, R. Psychoneuroimmunology. Academic Press. 1981.
Aggernæs, A. Livskvalitet. En bog om livskvalitet som centralt begreb i sundhedsarbejde,
socialt arbejde, kulturdebat og politik. FADLs Forlag, 1989.
Alberts, B., Bray, D. et al. The Cell: Molecular Biology of the Cell. Garland Publishing
Inc., New York, 1983.
Allardt, E. At ha, at elske, at väre – om velfärd i Norden. Argos, Lund, 1975.
Anderson, E. F. Peyote. The Divine Cactus. The University of Arizona Press. Tucson,
Arizona, 1980.
Andersen, L.O., Claësson, M.H., Hróbjartsson, A., Sørensen, A.N. Placebo. Akademisk
Forlag, 1997.
Antonovsky, Aron: ”Helbredets mysterium”. Hans Reitzels Forlag, 2000.
Ashby, W. R. An Introduction to Cybernetics. Methuen & Co. Ltd., London, 1976.
Babloyantz, A. Bulletin of Mathematical Biology, 41: 193-201, 1979.
Babloyantz, A. Journal of Theoretical Biology, 68: 551 -561, 1977.
Barr, M.L., Kiernan, J.A. The Human Nervous System: An Anatomical Viewpoint.
Harper & Row, Philadelphia, 1983.
Bartrop, R.W. Depressed Lymphocyte Function after Bereavement. Lancet
(Apr. 16.), 834-36, 1977.
Bastian, P. Ind i musikken. Gyldendal, 1987.
Bateson, G. Ånd og natur. Rosinante, 1984.

ANBEFALET LITTERATUR
Bateson, G. Steps to an Ecology of Mind. Ballantine, New York, 1972.
Beckmann, J.H. Breast Cancer and Psyche. A Comprehensive Psychological Measurement
of the Correlates of Breast Cancer. Ideas International, 1989.
Bennett, D.L., Nielsen, H.B., Ventegodt, S. On a NO-GO Theorem for Phenomenologically
Observed Precision in Biological Systems at Macroscopic Scales
(Available from the Niels Bohr Institute as Preprint no. NBI-HE-95-29 or from
Forskningscenter for Livskvalitet Preprint no. QLRC-95-1), 1995.
Beresford-Cooke, C. Akupressur. Aschehoug, 1997.
Bergsøe, P. KEMI på en anden måde. Rosenkilde og Bagger, 1972.
Bertelsen, J. Energi og bevidsthed. Borgen, 1989.
Bertelsen, J. Kvantespring, en bog om kærlighed. Borgen, 1998.
Birkelund, M., Dige, U. Ulydige kræftpatienter. Hovedland, 1993.
Bjordal, K., Kaasa, S. Psychometric Validation of the EORTC Core Quality of Life
Questionnaire, 30-Item Version and a Diagnosis-Specific Module for Head and
Neck Cancer Patients. Acta Oncologica, 31(3): 311-321, 1992.
Blake, W. Songs of Innocence and of Experience. Oxford University Press, Oxford &
New York, 1967.
Bohm, D. Helhed og den indfoldede orden. Ask, 1986.
Bohr, N. Atomteori og naturbeskrivelse. Schultz, 1958.
Bohr, T. Bevægelsens uberegnelige skønhed. Gyldendal, 1992.
Boisselier, J. The Wisdom of the Buddha. Thames and Hudson, London, 1994.
Bona, C.A., Kang, C-Y., Kohler, H., Monestier, M. Epibody: The Image of the Network
Created by a Single Antibody. Immunology Review, 90: 115-127, 1986.
Bona, C.A., Pernis, B. Idiotypic Networks. I: Paul, W.E. Fundamental Immunology.
Raven Press, New York, 1984.
Brier, S. Information er sølv ... Om muligheden for en pragmatisk informationsteori baseret
på en anden ordens kybernetik, semiotik og sprogspilsteori. Forlaget Biblioteksarbejde,
Danmarks Biblioteksskole, Aalborgafdelingen, 1994.
Brihaye J., Loew F., Pia H. W. Pain. A Medical and Anthropological Challenge. Springer-Verlag,
Wien, New York 1985.
Brittain, R.W., Wiener, N.I. Neural and Pavlovian Influences on Immunity. Pavlov
Journal of Biolog. Science, 20(4): 181-9, 1985.
Brunak, S., Lautrup, B. Neurale netværk. Munksgaard, 1988.
Buddhaghosa, B. The Path of Purification. A Classic Textbook of Buddhist Psycho-
logy. Shambhala, USA, 1976.
Bødtcher-Hansen, C. Metoderedegørelse for den psykoterapeutiske del af kurset
"Livskvalitet og Sundhed" på Comtec uge 11, 1999 (upubliceret).
Capra, F. Fysikkens tao. Borgen, 1980.
Castaneda, C. The Art of Dreaming. Aquarian Press, London, 1994.
Castaneda, C. Don Juans lære. Rhodos, 1996.
Cavalier-Smith, T. How Selfish is DNA? Nature, 285: 617-620, 1980.
461

SØREN VENTEGODT
Chalmers, A.F. What is This Thing Called Science? 2. udg. Open University Press, UK,
1982.
Chang, G.C.C. The Hundred Thousand Songs of Milarepa. Shambhala, Colorado, 1977.
Chopra, D. Livets videnskab. Ved lægevidenskabens grænser. Gyldendal, 1993.
Churchland P. S. Neurophilosophy. Toward a Unified Science of the Mind-Brain. The
MIT Press. Cambridge, Massachusetts.
Christiansen, P. V. Den fraktale uendelighed. Paradigma 1/86: 32-47, 1986.
Cotman, C.W. et al. The Neuro-Immune-Endocrine Connection. Raven Press, New
York, 1987.
Cotton, F.A., Wilkinson, G. Advanced Inorganic Chemistry. A Comprehensive Text. 4.
Udg. John Wiley & Sons, USA, 1980.
Cousins, N. Jeg lo mig rask. En patients aktive deltagelse i egen helbredelse – uden medicin.
Strube, 1989.
Crick, F. et al. Controversies in Science & the Humanities. Journal of Consciousness
Studies. 1,1 1994.
Csikszentmihalyi, M. Flow. Optimaloplevelsens psykologi. Munksgaard, 1991.
Darko, D.F. A Brief Tour of Psychoneuroimmunology. Ann. Allergy, 57(4): 233-8,
1986.
Dawkins, R. Det selviske gen. Fremad, 1977.
de Haes, J.C.J, van Knippenberg, F.C.E. Quality of Life of Cancer Patients: Review
of the Literature. I: Aaronson, N.K., Beckmann, J., eds. The Quality of Life of Cancer
Patients, 167-182. Raven Press, New York, 1987.
de Haes, J.C.J., van Knippenberg, F.C.E. Quality of Life of Cancer Patients: Review
of the Literature. Social Science and Medicine, 20(8): 809-17, 1985.
Eccles, J.C. Evolution of the Brain: Creation of the Self. Routledge, UK, 1989.
Emmeche, C. Information i naturen. Nyt Nordisk, 1988.
Emmeche, C. Det biologiske informationsbegreb. Kimære, 1990.
Emmeche, C. Det levende spil. Biologisk form og kunstigt liv. Munksgaard, 1991.
Erdman, D.V. (edited), Bloom H. (commentary). The complete poetry and prose of William
Blake. Anchor Books, Doubleday, New York, 1988.
Erricker, C. Buddhism. Hodder Headline Publications, London, 1995.
Evans-Wentz, W.Y. The Tibetan Book of the Dead. Oxford University Press, 1980.
Evans-Wentz, W.Y. Tibet's Great Yogi Milarepa. Oxford University Press, 1980.
Fauci A.S. et al. Harrison's Principles of Internal Medicine. 14th. ed. McGraw-Hill,
Health Professions Division. New York. 1998.
Festinger, L: A Theory of Cognitive Dissonance. Stanford: Stanford UP, 1957.
Feynman, R.P., Leighton, R.B., Sands, M. The Feynman Lectures on Physics. Addison-
Wesley, Reading, Mass, 1964.
Finestone, A.J. Psychosomatic Medicine 1986: Past, Present and Future. Clin. Ther.
8;4, 1986.
Fitzpatrick R. (1996). Measuring the Quality of Life: From Theory to Practice (Review).
British Medical Journal, 313: 1341.
462

ANBEFALET LITTERATUR
Flyvbjerg, H. Mikrotubuli I: Kvant. – årg. 6, nr. 3, s. 8-12, 1995.
Foss, L., Rothenberg, K. Fra biomedicin til infomedicin. Mod et nyt grundlag for lægevidenskaben.
Munksgaard, 1989.
Frankel, J. What are the Developmental Underpinning of Evolutionary Chances in
Protozan Morphology? I: Goodwin, B. & Holder & Wylie. Development and Evolution.
Cambridge University Press, UK, 1983.
Frankl, Viktor E.: Psykiatri og sjælesorg. Gyldendahls Logbøger, 1971.
de Freitas, S.P. Metoderedegørelse for den kropsterapeutiske del af kurset "Livskvalitet
og Sundhed" på Comtec uge 11, 1999 (upubliceret).
Freud, Sigmund: Psykoanalysen i grundtræk. Det Lille Forlag, 1993.
Fromm, E. Kunsten at elske. Hans Reitzel, 1992.
Fylkesnes, K., Førde, O.H. Determinants and Dimensions Involved in Self-
Evaluation of Health. Social Sci. Med., 35(3): 271-279, 1992.
Gaddini, E. Notes on the Mind-Body Question. Int. J. Psycho-Anal. 68; 315, 1987.
Gibran K. Profeten. Lindhardt og Ringhof. 1997
Gleick, J. Kaos. Munksgaard, 1989.
Goldberg, B. Hypnosis and the Immune Respons. International Journal of Psychosomatics,
32(3): 34-6, 1985.
Good I. J. Remarks on the Mind-Body Question. I: The Scientist Speculates. Heinemann,
London. 1961.
Goodman and Gilman's The Pharmacological Basis of Therapeutics, 6. Udg. Macmillan
Publishing Co., USA, 1980.
Goodwin, B. How the Leopard Changed its Spots: The Evolution of Complexity. Phoenix
Giants Paperback, London 1994.
Goodwin, B., Webster, G. History and Structure in Biology. Perspectives in Biology
and Medicine, 25(1), 1981.
Gordon, T. Forældreuddannelse. Problemer. Konflikter. Løsninger. Gyldendal, 1979.
Gormsen, K. Gensidig Terapi. 3. udg. Lindeløv, 1994.
Gradshteyn, I.S., Ryzhik, I.M. Table of Integrals, Series, and Products. Corrected and
Enlarged Edition. Academic Press, 1980.
Grof, S. Den indre rejse. Vol. 1-4. Borgen.
Gøtzsche, Peter C. En præsentation af den evidensbaserede evaluering af alternative
behandlingsformer. I: Alternativ behandling. Høring for Folketinget 19. marts
2002. Teknologirådet.
Haber, H., Kane, G. Is Nature Supersymmetric. Scientific American, juni, 42ff., 1986.
Hall, H.R. Hypnosis and the Immune System: A Review with Implications for Cancer
and the Psychology of Healing. American Journal of Clinical Hypnosis, 25(2-3):
92-103, 1983.
Hameroff, S.R., Kaszniak, A.W., Scott, A.C. Toward a Science of Consciousness II. The
Second Tucson Discussions and Debates. A Bradford Book, USA, 1998.
Harris, T.A. Jeg er o.k. – du er o.k. Praktisk vejledning i transaktionsanalyse. Gyldendal
Undervisning, 1997.
463

SØREN VENTEGODT
Henriksen, B. L. Livskvalitet. Gad, 1992.
Hislop, J. S. My BABA and I. Sri Sathya Sai Books and Publication Trust. India, 1985.
Hoffmeyer, J. Naturen i hovedet. Rosinante, 1984.
Hoffmeyer, J. Semiotic Aspects of Biology: Biosemiotics. I: Posner, Robert, Robering,
Klaus, Sebeok, Thomas A. (eds.): Semiotics: A Handbook of the Sign-Theoretic
Foundations of Nature and Culture. Mouton de Gruyter, Berlin & New York, 1995.
Hoffmeyer, J. En snegl på vejen. Om betydningens naturhistorie. Munksgaard/Rosinante,
1993.
Hofstadter, D.R. Metamagiske Temaer. Mønster og paradoks i sprog, musik og videnskab.
Munksgaard, 1991.
Hollandsworth, J.G. Evaluating the Impact of Medical Treatment on the Quality of
Life: A 5-Year Update. Social Science and Medicine, 26(4): 425-34, 1988.
Holm, P., Holst, J., Olsen, S.B., Perlt, B. (red.). Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik.
Systime, Herning, 1994.
Huxley, A. Kromgult. Aschehoug, 1952.
Huxley, A. Erkendelsens døre. Aschehoug, 1955.
Huxley, A. Den evige filosofi. Sankt Ansgar, 1982.
Idler, E.L. Age Differences in Self-Assesments of Health: Age Changges, Cohort
Differences, or Survivorship? Journal of Gerontology: Social Sciences, 48(6): 289-300,
1993.
Idler, E.L. Self-Assessed Health and Morality: A Review of Studies. International
Rev. Health Psychol., 1: 33-54, 1992.
Iyanaga, S., Kawada, Y. (edt.) Encyclopedic Dictionary of Mathematics by the Mathematical
Society of Japan. Vol. 1 & 2. The MIT Press, Cambridge, Massachussetts,
1980.
Jahn, R.G., Dunne, B.J. Margins of Reality: The Role of consciousness in the Physical
World. Harcourt Brace, New York, 1987.
Jensen, K.A. Almen Kemi I og II. Gjellerup, 1974.
Jensen, K.A. Organisk Kemi. Gjellerup, 1968.
Jensen, R.V. Classical Chaos, American Scentist, 75: 168-181, 1987.
Jerne, N.K. Idiotypic network and other preconcieved ideas; Immunology Review,
79:5-24, 1984.
Jerne, N.K. Towards a Network of the Immune System. Ann. Immunology (inst. Pasteur),
125C: 373-389, 1974.
Johnsen, L. Integreret respirationsterapi. Livsglædens skjulte kilde. Borgen 1982.
Jones, W.P., Hoskins, J. Back-Propagation: A generalized delta learning rule. Byte
(Oct.), 155-162, 1987.
Jylhä, M. Self-Rated Health Revisited: Exploring Survey Interview Episodes with
Elderly Respondents. Social Sci. Med., 39(7): 983-990, 1994.
Jylhä, M., Leskinen, E., Alanen, E., Leskinen, A.-L., Heikkinen, E. Self-Rated Health
and Associated Factors Among Men of Different Ages. Journal of Gerontology,
41(6): 710-717, 1986.
464

ANBEFALET LITTERATUR
Jørgensen, H., Lassen, M., Lind, J., Madsen, M. Medlemmer og meninger. Rapport
over en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af LO-forbundene. Center
for Arbejdsmarkedsforskning, AUC, Aalborg, 1992.
Jørgensen, S. (red.) Forløsning af choktraumer. Forlaget KREATIK, 1993.
Kandel, E.R., Schwartz, J.H. Principles of neural science. Elsevier, New York, Amsterdam,
Oxford, 1985.
Kane, J. W., Sternheim, M.M. Physics. 2. udg. SI Version. John Wiley & Sons, USA,
1984.
Kauffman, S. The Origins of Order: Self-Organization and Selection in Evolution. Oxford
University Press, Oxford, 1993.
Kauffman, S. At Home in the Universe. The Search for the Laws of Self-Organization and
Complexity. Oxford University Press, Oxford, 1995.
Kemp, P. Det uerstattelige. Spektrum, København, 1991.
Kendler, K.S. The Genetics of Schizophrenia: A Current Perspective. I: Meltzer,
H.Y. Psychofarmacology: The Third Generation of Progress. Raven Press, New York,
1987.
Kirsch, I., Sapirstein, G., Listening to Prozac but Hearing Placebo: A Meta-Analysis
of Antidepressant Medication. Prevention & Treatment, Volume 1, Article 0002a,
posted June 26, 1998.
Klein, J. Natural History of the Major Histocompability Complex. John Wiley & Sons,
New York, 1986.
Klein, J. The Science of Self – Nonself Discrimination. John Wiley & Sons, New York,
1982.
Klopfer, B. Psychological Variables in Human Cancer. Journal of Project. Tech., 21(4):
331-40, 1957.
Kohonen, T. Selforganization and Associative Memory. Springer Verlag, Berlin, Heidelberg,
New York, Tokyo, 1984.
Krippner, S., Rubin, D. (edt.) The energies of consciousness. Exploration in acupuncture
auras and Kirlian photography. Interface, New York, 1975.
Krippner, S., Rubin, D. (edt.) The Kirlian aura. Photographing the galaxies of life. Anchor
Press, New York, 1974.
Krishnamurti, Jiddu: On Nature and the Environment. Gollancz, 1992.
Køppe, S. Virkelighedens niveauer. De nye videnskaber og deres historie. Gyldendal,
1990.
Kuffler, S.W., Nicholls, J.G. From Neuron to Brain. A Cellular Approach to the Function
of the Nervous System. Sinauer Associates, 1976.
Kuhn, T.S. The Structure of Scientific Revolutions. International Encyclopedia of Unified
Scince, 2:2, 1962. På dansk: Videnskabens Revolutioner. Fremad, 1973.
Kutlenios, R. M. Healing Mind and Body: A Holistic Perspective. J. of Geront. Nursing
13; 12, 1987.
LaBerge, S. Lucid Dreaming. Ballantine Books, New York, 1985.
465

SØREN VENTEGODT
LaBerge, S., Rheingold, H. Exploring the World of Lucid Dreaming. Ballantine Books,
New York, 1990.
Landau, L.D., Lifshitz, E.M. Statistical Physics. 3.rd Edition Part 1. Pergamon Press,
UK, 1980.
Langman, R.E. The Self-Nonself Discrimination is not Regulated by Suppression.
Cellular Immunology, 108: 214-19, 1987.
Langman, R.E., Cohn, C. The "Complete" Idiotype Network is an Absurd Immune
System. Immunology Today, 7(4): 100-101, 1986.
Larris, S. Hallucinogenologi. 4. udg. Indkøbstryk, 1980.
Lee, J.J., Hutner, Bovee. Illustrated Guide to the Protozoa. Allen Press, USA, 1985.
Lehninger, A.L. Principles of Biochemistry. Worth, 1982.
Libet, B. Neurophysiology of consciousness. Selected papers and new essays. Birkhäuser,
Boston, 1993.
Lindholt, J.S., Ventegodt, S., Henneberg, E.W. (2002) Development and Validation
of QoL5 for Clinical Databases. A Short, Global and Generic Questionnaire Based
on an Integrated Theory of the Quality of Life. Eur J Surg; 168: 103-107
Lloyd, R. Explorations in psychoneuroimmunology. Grune & Stratton Inc., HBJ Publications,
Orlando, 1987.
Locke, S., Ader, R., Besedovsky, H., Hall, N., Solomon, G., Aron, T. Foundations of
Psychoneuroimmunology. ALDINTZ Publications Ca. N., 1985.
Lovelock, J. Gaia – et nyt syn på jordens liv. Hovedland, 1987.
Lund, H. Vejledning i Organisk Syntese. Nyt Nordisk Forlag, 1940.
Luria, A.R. Functional Organization of the Brain. Scientific American, 1970.
Mandelbrot, B. B. How Long is the Coast of Britain? Statistical Self-Similarity and
Fractional Dimension. Science, 156: 636-638, 1967.
Mandelbrot, B. B. The Fractal Geometry of Nature. Freeman, San Francisco, 1983.
Mann, F. The Meridians of Acupuncture. Heinemann, London, 1964.
Marcher, L., Ollars, L. Kropsdynamisk analytisk arbejde med refødselsterapi. BODYnamic
Institute, 1989.
Marr, D. A Theory for Cerebral Neocortex. Proceedings of the Royal Society of London
B, 176: 161-234, 1970.
Marr, D. A Theory of Cerebellar Cortex. Journal of Physiology, London, 202(2): 437 –
470, 1969.
Marr, D. Vision: A Computational Investigation into the Human Representation and
Processing of Visual Information. W.H. Freeman, New York, 1982.
Martinus. Svar på et brev fra en syg. I: Martinus´ Kosmologi. Martinus Institut, 1993.
Maslow, A.H. Toward a Psychology of Being. van Nostrand, N.Y., 1962.
Maturana, H., Varela, F. Kundskabens træ: Den menneskelige erkendelses biologiske rødder.
Ask, 1987.
Maturana, H. Ontology of Observing: The Biological Foundation of Self Consciousness
and the Psysical Domain of Existence. I: Donaldson, R.E. (ed.): Conference
Workbook for "Texts in Cybernetic Theory". An In-Depth Exploration of the Thought of
466

ANBEFALET LITTERATUR
Humberto R. Maturana, William T. Powers, Ernst von Glasersfeld. A Conference of
The American Society for Cybernetics, October 18-23, Felton, California, p. 4-52,
1988.
Mayland, E.L. Rosenmetoden. Når sind og krop mødes. Herold Graphic, 1998.
McDowell, I., Newell, C. Measuring Health: A Guide to Rating Scales and Questionnaires.
Oxford University Press, New York, 1987.
Mellgren, A. Psykosomatisk medicin. Et helhedssyn på mennesket. Natur og kultur,
Stockholm, 1983.
Meltzer, H.Y. Psychofarmacology: The Third Generation of Progress. Raven Press, New
York, 1987.
Michal G. Biochemical Pathways. Boehringer Mannheim Gmbh. W. Germany. Biochemica
1982.
Miller, R. D. Psykisk massage. Borgen, 1979.
Milne, A.A. Peter Plys. Fortælling om en lille bjørn. Gyldendal, 1984.
Morgan, M. Det ægte folk. Budskabet til mutanterne. Lindhardt og Ringhof, 1999.
Morrison, R.T., Boyd, R.N. Organic Chemistry. 3. udg. Allyn and Bacon, 1973.
Moum, T. Self-Assessed Health Among Norwegian Adults. Social Sci. Med., 35(7):
935-947, 1992.
Nordenfelt, L. Livskvalitet och hälsa. Teori och kritik. Almqvist & Wiksell, Stockholm,
1991.
Norwood, R. Kvinder der elsker for meget. Borgen, 1997.
Nørretranders, T. Mærk verden. En beretning om bevidsthed. Gyldendal, 1991.
Ornish, Dean: Love and Survival: 8 pathways to Intimacy and Health. HarperCollins
1999.
Ornish, D. et al. Can lifestyle changes reverse coronary heart disease? The Lancet
1990, vol. 336, 129-133.
Osho. The Dhammapada. The Way of the Buddha. Vol. 1-12. The Rebel Publishing
House GmbH.
Peirce, C.S. Charles S. Peirce: Mursten og Mørtel til en metafysik (Fem artikler fra tidsskriftet
"The Monist", 1891-93. Introduktion og oversættelse: Peder Voetmann
Christiansen). Tekster fra IMFUFA, nr. 169, Roskilde Universitetscenter, Roskilde,
1988.
Peitgen, H.-O., Richter, P.H. The Beauty of Fractals. Springer Verlag, Berlin, 1986.
Penrose, R. The Emperor’s New Mind: Concerning Computers, Minds, and the Laws of
Physics. Oxford University Press, New York, 1989.
Penrose, R. Shadows of the Mind: A Search for the Missing Science of Consciousness. Oxford
University Press, New York, 1994.
Penrose, R. Twistors and Particles: an Outline. I: Quantum Theory and the Structures
of Time and Space. Carl Hauser Verlag, 1975.
Penrose, R. Twistor Theory, its Aims and Achievements. I: Isham et al. Quantum
Gravity. Clarenton Press, Oxford 1975.
Perls, F. S. Gestaltterapi. Munksgaard, 1978.
467

SØREN VENTEGODT
Perls, F. S. Grundbog i gestaltterapi. Med øvelser til selvterapi. Borgen, 1997.
Petersen, Eggert, Andersen, J.G., Dalberg-Larsen, J., Sabroe, K.-E., Sommerlund, B.
Livskvalitet og holdninger i det variable nichesamfund. Psykologisk Institut, Aarhus
Universitet (i kommission hos Aarhus Universitetsforlag), 1994.
Pirsig, R.M. ZEN og kunsten at vedligeholde en motorcykel. En undersøgelse af værdier.
Borgen, 1991.
Plum, P. Mystik, mirakler og videnskab. Centrum, 1997.
Popper, K.R., Eccles, J.C. The Self and Its Brain. Springer, Berlin, 1977.
Popper, K.R. Objective Knowledge: An Evolutionary Approach. Oxford At The Clarendon
Press, Glasgow, Great Britain, 1972.
Powell, A.E. Den æteriske dublet og beslægtede fænomener. 2.udg. Sankt Ansgar, 1997.
Pribram, K. Holografisk hukommelse. Paradigma, 3: 15-23, 1987.
Pribram, K. Languages of the Brain. 2. udg. Prentice-Hall, Englehart-Cliffs, N.J., USA,
1977.
Prigogine, I., Stengers, I. Den nye pagt mellem mennesket og universet. Ask, 1985.
Purves, D., Lichtman, J.W. Principles of Neural Development. Sinauer Ass. Inc. Publications,
Sunderland, Massachusetts, 1985.
Rahula, W.S. What the Buddha Taught. Haw Trai Foundation, 1990.
Rajneesh, B.S. The Book of the Secrets. Rajneesh Foundation, Indien, 1980.
Ravn, Ib. Den indfoldede orden. Paradigma, 3: 8-14, 1987.
Ravn, Ib. Selvorganiserende systemer. Paradigma, 3: 50-51, 1988.
Redfield, J. Den Niende Indsigt – en opdagelsesrejse. Borgen, 1993.
Reich, W. Orgasmens funktion. Den biologiske energis seksualøkonomiske grundproblemer.
Rhodos, 1971.
Robbins, A. Awaken the Giant Within. Simon & Schuster, London, 1992.
Roitt, I., Brostoff, J., Male, D. Immunology. Gower Medical Publications, London,
1985.
Rolf, I.P. Rolfing: The integration of human structures. Harper & Row, London, 1978.
Rújula A. D. Superstrings and supersymmetry. Nature 320, 678-79. 1986.
Rumelhart, D.E., McClelland and the PDP Reseach Group. Parallel distributed processing:
Explorations in the Microstructure of Cognition, vol. 1. Cambridge, MA,
Bradford Books, MIT press, 1986.
Sadler, T.W. Langmanns Medical Embryology. Williams & Wilkins, Baltimore, London,
Sydney, 1985.
Saint-Exupéry, A. Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof. 1990.
Sandøe, P. (red.) Livskvalitet og etisk prioritering. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck,
1992.
Scharff, M. Elementær Kvantemekanik. Akademisk Forlag, 1977.
Von Scheele, C., Nordgren, L. Body Mind Problem in Medicine. Lancet 259-61. 1986.
Schrödinger, E. What is Life? The Physical Aspect of the Living Cell. Cambridge University
Press, 1943.
468

ANBEFALET LITTERATUR
Segré, E. Nuclei and Particles. An Introduction to Nuclear and Subnuclear Physics. 2.
Udg. W.A. Benjamin Inc., USA, 1977.
Shekelle, P.B. et al. Psychological Depression and 17-Year Risk of Death from Cancer.
Psychosomatic Medicine, 43(2): 117-25, 1981.
Sheldrake, R. Morfisk resonans. Paradigma, 4: 16-25. 1987.
Sheldrake, R. A New Science of Life. Blond and Briggs, London, 1981.
Sheldrake, R. The Rebirth of Nature: The Greening of Science and God. Century, London,
1990.
Siegel, B. Kærlighed, medicin og mirakler. Munksgaard, 1988.
Situpa, den XII Tai. Relativ verden, absolut sind. Karmapa Tryk, 1995.
Slaoui, M. et al. Idiotypic Games within the Immune Network. Immunology Review,
90: 73-91, 1986.
Sobotta. Atlas of Human Anatomy. 10. udg. Urban & Schwarzenberg, Munich, 1982.
Sobotta, Hammersen, F. Histology. Color Atlas of Microscopic Anatomy. 3. udg. Urban
& Schwarzenberg, Munich, 1985.
Solomon, G.F. Psychoneuroimmunology: Interactions between Central Nervous
System and Immune System. Journal Neuroscience Research, 18: 1-9, 1987.
The Spontaneous Order of Life. Film. Forskningscenter for Livskvalitet, 1996
(upubliceret).
Spiegel, D. m.fl. Effect of Psychosocial Treatment on Survival of Patients with Metastatic
Breast Cancer. The Lancet, Oktober 14: 888-891, 1989.
Storm, H. Seven Arrows. Harper & Row, New York, 1972.
Storm, H. Lightningbolt. Ballantine, New York, 1994.
Strausfeld, N.J. Altas of an Insect Brain. Springer Verlag, Berlin, Heidelberg, New
York, 1976.
Suzuki, D.T. The Lankavatara Sutra. Routledge & Kegan Paul, UK, 1978.
Symonds, N. What is Life? Schrødingers Influence on Biology. The Quarterly Review
of Biology, 61(2): 221-226, 1986.
Szentagothai, J. The Modular Architectonic Principle of Neural Centers. Review of
Physiol. Biochem. Pharmacology, 98: 11-61, 1983.
Szentagothai, J. The Neuron Network of the Cerebral Cortex: A Functional Interpretation.
Proceedings of the Royal Society, London, 201, 219-248, 1978.
Szentagothai, J. The "Module Concept" in Celebral Cortex Architecture. Brain Research,
95: 475-496, 1975.
Spiegel, D. og Classen, C. Group Therapy for Cancer Patients, Basic Books, 2000.
Sørensen, B. Superstrenge. En teori om alt og intet. Munksgaard, 1987.
Table of Periodic Properties of the Elements. Sargent-Welch Scientific Company, Illinois.
1960.
Thom, R. Structural Stability and Morphogenesis. Benjamin/Cum-mings, Reading,
1975.
Trungpa, N. The Rain of Wisdom. The Essence of the Ocean of True Meaning. Shambhala,
USA, 1980.
469

SØREN VENTEGODT
van Knippenberg, F.C.E., de Haes, J.C.J.M. Measuring the Quality of Life of Cancer
Patients: Psychometric Properties of Instruments. Journal of Clinical Epidemiology,
41(11): 1043-1053, 1988.
Varela, F. Autopoiesis. A Theory of Living Organization. North Holland, New York,
1986.
Ventegodt, S. På vej mod en helhedsmodel for mennesket. I: Wolkow, I., Ventegodt, S.
(se denne), 1986.
Ventegodt, S. Hvad er liv? Et essay om morphogenese og cerebral cortikal databehandling.
Afløsningsopgave i fysiologi, neuroanatomi og speciel histologi. Eksemplar
på UB2, 1988.
Ventegodt, S. Team Cortex Cerebri (red.). Afløsningsopgaver om hjernen. Eksemplar
på UB2, 1988.
Ventegodt, S. Neuropsykofarmakologi: Implikationer af de psykotrope stoffers
virkninger for de højere hjernefunktioner med særligt henblik på depression og
skizofreni. Afløsningsopgave i farmakologi. Eksemplar på UB2, 1989a.
Ventegodt, S. Psykoneuroimmunologi: Immunforsvarets regulation med særligt
henblik på Selv-Nonselv Diskriminationen. På vej mod en model for de ikkegenetiske,
ikke-traumatiske sygdommes generelle ætiologi og det teoretiske
grundlag for en forebygende medicin? Afløsningsopgave i mikrobiologi. Eksemplar
på UB2, 1989b.
Ventegodt, S. Hvad er livskvalitet? Diskussion i "Arbejdsgruppen for livskvalitetsforskning
i København", den 19. april 1991. Ugeskrift for Læger, 153/31: 2201-2,
1991.
Ventegodt, S. Review af livskvalitet-litteraturen og en biologisk teori for global
livskvalitet. Agrippa, 13: 58-79, 1991.
Ventegodt, S. Livskvalitet kulegraves. Sygeplejersken. 19: 23-24, 1992.
Ventegodt, S. Sammenhæng mellem sygdom, bevidsthed og livskvalitet. Kronik.
Berlingske Tidende. 20.6.1993.
Ventegodt, S. Spørgeskema om livskvalitet og livsbegivenheder, version 1.1. Forskningscenter
for Livskvalitet, 1994a.
Ventegodt, S. The Connection between Quality of Life and Disease. Konferencebidrag,
I: The Foundation "A Complete Life": Back to Work. The Federation of Social
Insurance Officers, Sverige, 1994b.
Ventegodt, S. The Connection Between Quality of Life and Disease – What can we
do with ourselves? Back to Work. Rehabilitation International ISSA, Sverige, 47-
52, 1994.
Ventegodt, S. Kan livskvalitet måles? Agrippa. 15: 111-114, 1994.
Ventegodt, S. Sammenhæng mellem livskvalitet og sygdom. Teori og praksis. Sept.:
19-24, 1994.
Ventegodt, S. Etik og nyresygdom. Nyrenyt. Okt.: 9-11, 1993.
Ventegodt, S. Hold så op med at spise alle de piller. Kronik, BT. 8.5.1994.
470

ANBEFALET LITTERATUR
Ventegodt, S. Arbejdsløshed og livskvalitet. Forskningscenter for Livskvalitet.
(Forskningsrapport), 1994.
Ventegodt, S. Sygdom, gener og livskvalitet. Forskningscenter for Livskvalitet.
(Forskningsrapport), 1994.
Ventegodt, S. Livskvalitet og sygdom – om behovet for en ny lægevidenskab. I:
Anker Brink Lund (red.): Sundhedsvæsnet i det 21. århundrede, 81-83, Komiteen for
Sundhedsoplysning. 1994.
Ventegodt, S. Livskvalitet og alderdom. Nyhedsinformation for Social-, Sygehus- og
Sundhedssektor. November : 4, 1994.
Ventegodt, S. Med Guds hjælp og en hånd fra erhvervslederne. Kronik, Børsen
30.9.1994.
Ventegodt, S. Spørgeskema til selvvurdering af livskvalitet. Forskningscenter for
Livskvalitet, 1994.
Ventegodt, S. Ånd alene gør det ikke. Anmeldelse. Information 22.2.1995.
Ventegodt, S. Måling af livskvalitet. Fra teori til praksis. Forskningscentrets Forlag,
1995.
Ventegodt, S. Forskningscenter for Livskvalitet. Livskvalitet i Danmark. Resultater fra
en befolkningsundersøgelse. Forskningscentrets Forlag, 1995. (Partly in English as
Quality of life in Denmark. Results from a population survey.)
Ventegodt, S. Livskvalitet og omstændigheder tidligt i livet. Sammenhænge mellem målt
livskvalitet hos 4500 31-33-årige og data om deres forældre, fødsel og første leveår.
Forskningscenterets Forlag, 1995. (Partly in English as The Quality of Life of 4500
31-33 year-olds: Result from a study of the Prospective Pediatric Cohort of persons born
at the University Hospital in Copenhagen.)
Ventegodt, S. Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren: Spørg patienterne hvordan
de har det. Ugeskrift for Læger 157/23 s. 3366-3368, 1995.
Ventegodt, S. Svar til indlæg af Jens Tølbøll Mortensen og Mogens Grønvold. Ugeskrift
for Læger 157/38 s. 5280-5282, 1995.
Ventegodt, S. Livskvalitet – at erobre livets mening og blive rask igen. Forskningscenterets
Forlag, 1995.
Ventegodt, S. Spørgeskema: Livskvalitet og livsbegivenheder. Forskningscenter for
Livskvalitet, 1995.
Ventegodt, S. Livskvalitet hos 4500 31-33-årige. Resultater fra den Prospektiv Pædiatriske
Kohorte. Forskningscenterets Forlag, 1996.
Ventegodt, S. Sammenhængen mellem livskvalitet og sygdom – hvad kan vi gøre
selv. Netværk – et blad om forebyggelse. April 1996 nr. 1 s. 18-22, 1996.
Ventegodt, S. Naturens betydning for livskvalitet og sundhed. TemaNord 1996:518,
s. 15-22, 1996.
Ventegodt, S. Seksualitet og livskvalitet. Ugeskrift for Læger 158/30 s. 4299-4304,
1996.
Ventegodt, S. The Spontaneous Order of Life. Ugeskrift for Læger 158/46 s. 6643-
6644, 1996.
471

SØREN VENTEGODT
Ventegodt, S. Hvilke principper må ligge bag en moderne sundhedspolitik? SALT
nr. 6 s. 28-30, 1996.
Ventegodt, S. Measuring the Quality of Life. From Theory to Practice. Forskningscenterets
Forlag, 1996.
Ventegodt, S. Arbejdslivskvalitet – at blive værdifuld for sig selv og sin omverden. Forskningscenterets
Forlag, 1996.
Ventegodt, S. Arbejdslivskvalitet. Et værktøj til medarbejdere og ledere. Forskningscenter
for Livskvalitet, 1996.
Ventegodt, S. Spørgeskema: Arbejdslivskvalitet. Forskningscenter for Livskvalitet,
1996.
Ventegodt, S. QOL Livskvalitet. Personlig Profil. Disketteversion, 1996.
Ventegodt, S. Spørgeskema: Helbred, livskvalitet og arbejdsliv. Forskningscenter
for Livskvalitet, 1997.
Ventegodt, S. Livet er dit. Tag det – brug det – skab det. Lærervejledning, Opgavehæfte,
Elevbog samt programmet QOL: Statistik analyse til undervisningsbrug, 1997.
Ventegodt, S. Om det gode liv – replik til Jens Bang. Månedsskrift for praktisk lægegerning,
marts 1997.
Ventegodt, S. Referat af møde med P. Kakoday den 8.12.1997 i Studiekredsen Stof,
Liv og Bevidsthed. Forskningscenter for Livskvalitet.
Ventegodt, S. Referat af møde med G. Boltwood den 12.6.1998 i Studiekredsen Stof,
Liv og Bevidsthed. Forskningscenter for Livskvalitet.
Ventegodt, S. Referat af møde om Kirlian Fotografering den 29.3.96. i Studiekredsen
Stof, Liv og Bevidsthed. Forskningscenter for Livskvalitet.
Ventegodt, S. Sex and the Quality of Life in Denmark. Archives of Sexual Behavior,
Vol. 27, No. 3, 1998.
Ventegodt S. (1998). A prospective study on quality of life and traumatic events in
early life: A 30 year follow-up. Child, Care, Health and Development. Volume 25;3:
213-221.
Ventegodt, S. A Five Day "Quality-of-Life and health" Cure. The Quality of Life Research
Centre.
Ventegodt, S. Livskvalitet og livets store begivenheder (The Quality of Life and Major
Events in Life) 2000. Forskningscentrets Forlag.
Ventegodt, S. Den ansvarlige patient, 12.7.2002, Politiken.
Ventegodt, S. "Livskvalitet som medicin", 19.9.2002, Nr.24, Dagens Medicin
Ventegodt, S. Gal og genial, tak!, 20.10.2002, Jyllands-Posten
Ventegodt, S. En bevidsthedsorienteret (holistisk) medicinsk teori: Livsformålsteorien
(livsmissionsteorien). Ugeskrift for Læger 165/6: 590, 2003.
Ventegodt, S. The life mission theory: A theory for a consciousness-based medicine.
Int J Adolesc Med Health 15(1): 89-91. 2003.
Ventegodt, S., Becker, P. Livskvalitet og sygdom. Ugeskrift for Læger 156/11: 1661,
1994.
472

ANBEFALET LITTERATUR
Ventegodt S., Henneberg E.W., Merrick J. & Lindholt J.S: Validation of two global
and generic Quality of Life questionnaires for population screening, Scientific-
WorldJournal, 2003; 3: 412-421.
Ventegodt, S., Hilden, J, Merrick J. Measuring the Quality of Life: A Methodological
Framework. Submitted.
Ventegodt, S., Hilden, J., Poulsen, D.L., Zachau-Christiansen, B. Er der en sammenhæng
mellem livskvalitet og sygdom? Forskningscenterets Forlag, 1993.
Ventegodt S., Merrick J., Andersen N.J. (2003) Quality of life as medicine. A pilot
study of patients with chronic illness and pain. (To appear in TheScientificWorld-
JOURNAL).
Ventegodt, S., Poulsen, D.L. Hvad skal der til før gode råd gi'r livskvalitet? At møde
mennesket, hvor det er. Farmaci. 139-140, 1992.
Ventegodt, S., Poulsen, D.L., Hilden, J. 5 teorier for livskvalitet. Resultaterne af et
års arbejde i "Arbejdsgruppen for livskvalitetsforskning i København". Ugeskrift
for Læger, 154(9): 585-6, 1992.
Ventegodt, S., Poulsen, D.L., Hilden, J. Livskvalitet og etik. Sygeplejersken 19: 22-23,
1992.
Ventegodt, S., Poulsen, D.L., Hilden, J. Livskvalitet helt objektivt. Farmaci. 160-163,
1993.
Ventegodt, S., Poulsen, D.L., Hilden, J., Frimodt, V., Lohmann-Devantier, E., Pruzan,
P. Nye instrumenter til måling af livskvalitet. Agrippa, 14(3-4): 210-215, 1994.
Ventegodt, S., Ravn, Ib. Folkesundheden og betalingsbalancen står faktisk på spil.
Civiløkonomen 1., 4-6, 1997.
Videnskab og Spiritualitet – Interview med Dalai Lama. Film. Forskningscenter for
Livskvalitet, 1996 (upubliceret).
Villumsen, Aa.L. Environmental factors in Congenital Malformations: A Prospective
Study of 9006 Human Pregnancies. FADLs Forlag, Odense, 1970.
Voetmann, Christiansen, P. "Introduktion", p. 1-66 i Charles S. Peirce: Mursten og
Mørtel til en metafysik. Tekster fra IMFUFA nr, 169, Roskilde Universitetscenter,
1988.
Voetmann Christiansen. P. Hvor mystisk er kvantemekanikken? Paradigma, nr. 2,
årg. 3, 1989.
Walsch, N. D. Guddommelige Samtaler. En usædvanlig dialog. Borgen, 1998.
Weast, R., Astle, M.J. (edt.). CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC Press, Inc.,
Boca Raton, Florida, 1981.
Webster, R.A., Jordan, C.C. Neurotransmittors, Drugs and Disease. Blackwell Scientific
Publications, Oxford, 1989.
Weeke, E. R. Astma og allergi. Munksgaard, 1987.
Weil, A. Spontan Helbredelse. Om kroppens naturlige evne til at forsvare og helbrede sig
selv. 2.udg. Lindhardt og Ringhof, 1998.
Wegner, T., Tyler, B. Fractal Creations. 2. udg. Waite Group Press, USA, 1993.
473

SØREN VENTEGODT
Wigner, E.P. Epistemology of Quantum Mechanics. I: Contemporary Physics: Trieste
Symposium 1968. Atomic Energy Authority, Vienna 1969.
Wilber, Ken (red.). Det holografiske verdensbillede. Ask, 1985.
Wilber, K. The Atman Project. A Transpersonal View of Human Development. The Theosophical
Publishing House, USA, 1985.
Wilhelm, R., Baynes, C.F. The I Ching or Book of Changes. Bollingen Series XIX.
Princeton University Press, 1980.
Williams, P.L., Warwick, R. Gray's Anatomy. 36. udgave. Churchill Livingstone,
Edinburgh, 1980.
Wolkow, I., Ventegodt, S. Nukleær og mitochondrie genekspression. Mekanismer
og regulation med særligt henblik på differentiering og ontogenese. Afløsningsopgave
i genetik og statistik. Eksemplar på Panumbiblioteket. 1986.
Wulff, H.R., Pedersen, S.A., Rosenberg, R. Medicinsk Filosofi. Munksgaard, 1990.
Yalom, Irwin D. Terapiens essens. Gyldendal, 2002.
Yates, F.E. (ed.). Self-Organizing Systems: The Emergence of Order. Plenum, New
York, 1987.
Yogananda, P. En yogis selvbiografi. Borgen, 1997.
Zachariae, B. Visualisering og helbredelse. Munksgaard, 1992.
Zachau-Christiansen, B. Development During the First Year of Life. Poul A. Andersens
Forlag, Helsingør, 1972.
Ziegler, G. Tarot – Sjælens Spejl. Sphinx, 1998.
Østergaard, L. Psykologiske Digte om Kærlighed. Skolen for Personlig Udvikling, 1990.
474

ABLE – Kursuscenter til erhverv;5;457
abort;105;305
accept;32;114;140;154;155;158;159;161;162;163;164;165;167;303;340;394;453
accept af eget køn;162;163;165
Alderdom;5;91
alderdom og død;417
alkohol;58;85;88;127;129;170;172;173;174;175;351
Alkoholiker;173;414
Andre infektioner;5;53
Angst;5;85;274;287;288;350;412
angsten;63;82;107;108;135;156;177;226;258;287;288;350;351;366;383
angstneurose;350;411
Anna;5;11;356;357;358;379;380;398;399;400;403;421;445
antibiotika;50;51;52;90
anus;40;156;364
apoptosis;36;202;323
Arbejdslivskvalitet – at blive værdifuld for sig selv og sin omverden;455;472
arbejdsløs;99;414
astma;5;13;60;86;93;100;189;411;412
at leve sin sociale utopi;5;419;423
at præstere sex;359
At tage ansvaret for egen livssmerte;145
autoimmune sygdomme;5;10;48;80;194;196
Autoimmune sygdomme;326
Barnet er familiens termometer;132
Behandlings- og udviklingsplanen;456
A
B

SØREN VENTEGODT
behov;43;45;72;96;97;98;103;130;132;133;134;140;142;151;154;162;165;168;169;172;18
0;187;188;193;200;218;220;263;264;293;311;349;359;360;361;365;366;383;417;420;42
1;428;430;437;448;452;454;457
benægtelse;295
Benægtelse;292;293;295;300;354;448
Berøring;111;113;115;116;159
bevidsthed;5;9;14;20;30;32;44;101;106;108;115;120;121;122;123;125;165;178;186;188;19
4;197;209;229;242;246;255;275;291;292;300;311;315;319;326;327;329;338;342;344;34
6;352;404;405;412;415;416;428;440;446;449;451;452;455;461;467;470
bevidsthedsmedicin;5;14;70;85;104;115;120;122;125;365;418;447
Bevidsthedsmedicin;1;3;4;9;10;121;450
bevidsthedsmedicinen;9;10;42;63;65;67;72;74;80;108;120;121;122;125;183;290;333;344;4
04;413;420;422;447
bindevæv;204;219
biomedicin;9;13;50;51;67;70;71;74;76;78;85;86;92;121;125;183;194;235;323;406;413;414
;420;463
Biomedicin;5;49;71;120;121;122
biomedicinen;5;13;14;15;42;49;50;55;62;63;65;66;70;72;74;80;88;93;94;103;104;120;121;
131;184;197;407;413;420
Birgitte Clausen;95;439
blodlegemer;35
blærebetændelse;53
blæreproblemer;65
blødningsforstyrrelser;5;66;68;69
Blødningsforstyrrelser;68
bronkitis;73;92
bryder sin sociale isolation;143
brystkræft;80;233;237;239
B-vitamin;58
byld;84
Børn samarbejder;132
børnesygdom;19
476
C
celler;29;35;46;49;53;56;122;126;186;194;195;196;200;201;202;207;228;235;237;239;301
;319;326;412;448
C-vitamin;58
D
Dean Ornish;82;228;229;230
Demens;95
Demens kan forebygges;95
Den mentale sundheds dimensioner;347
depression;13;50;72;79;86;89;90;141;188;206;212;213;217;220;231;233;254;269;272;274;
276;280;284;302;304;306;348;349;450;470

Depression;5;86;89;101;213;275;279;348;469
Depressioner;86
det er uvirkeligt;367;369
det hermeneutiske problem;440
diagnoser;26;86;122;206;278;344
dna;201;202
drøm om en patient;352
drømme;291;303;318;330;345;346;352;392
dybeste, sjælelige sår;421
dødsangst;182;226;245;287;288;314;350;351
dårligt hjerte;10;48;126;129;228;229;236
E
STIKORDSREGISTER
Efteruddannelse til holistisk behandler;5;453
eksem;5;60;189
eksistens;10;83;127;141;180;207;235;253;267;273;283;303;310;333;338;347;419;421;448
eksistentiel gruppeterapi;423
eksistentielle problemer, ensomhed;142
En narkoman-skuespiller får ikke Rohypnol;100
enneatype;165;360
ensomhed;143;147;342
Ensomhed;103;438
erektionsproblemer;67
Erkendelse af livsformålet;346
Familiens forsvar;347
femidol;66
Fibromyalgi;80;211;212;213;216
Fjerner man splinten, heler såret;42
flow;307;374;452
for højt blodtryk;50;183
forbedringen af livskvaliteten;121;404
forebyggelse;4;33;83;89;130;131;230;234;417;471
Forebyggelse af psykisk sygdom hos unge;355
Forfald;418
forhøjet blodtryk;5;13;62;64;182;183;185;231
Forkølelse;36
forstoppelse;368
Forstoppelse;5;62;64;368
forstyrrelser i immunsystemets regulation;196
fortrydelsespille;66
Fortrængning;338;448
foster;255;301;309;442;443;444
Fosterperspektivet;442
F
477

SØREN VENTEGODT
fostertraumer;446
Fra biomedicin til bevidsthedsmedicin;5;23
fremmedlegeme;55
funktionsevne;5;15;99;100;103;107;119;126;272;274;275;336;337;339;447;448;449;458
Fysiologisk alderdom;91
fysiske berøring;153;154;155
Fysiske skader;5;26
fællesskab;5;24;422;424;455;457
følelser;9;40;62;72;79;101;104;105;106;108;109;110;113;114;115;118;119;120;123;124;1
26;135;141;142;151;153;156;157;160;162;168;170;171;178;182;186;187;190;191;192;1
94;195;198;205;206;207;210;212;217;218;220;221;223;226;228;229;230;232;236;238;2
43;245;248;250;252;269;282;287;288;290;309;321;322;325;332;342;350;351;354;355;3
58;365;367;398;406;434;451;452;456
Følelserne er;122;287;359;363
478
G
gammel;19;28;31;38;90;92;135;142;145;179;235;249;254;263;273;309;316;324;357;363;3
69;373;379;380;383;396;416;427;432;434;436
gammelmandssukkersyge;266
gastrit;63
gaver;5;251;257;258;369;374;423
gestalt;110;157;184;216;221;227;256;261;282;312;319;334;362;363;370;376;377;395;436;
442
gestalten;108;109;110;114;158;255;312;334
gigt;62;65;70;79;80;88;92;101;129;176;178;181;192;199;205
Giv slip;150;151;253;309;311;314;354;361
glaukom;41
granulocytter;35
Graviditet og rygning;99
grimt ar;117
Gud;19;133;146;239;257;289;306;309;313;318;337;441;443;444;445
gynækologi;382
gynækologisk undersøgelse;5;152;166
gynækologiske undersøgelse;152;153;154;155;163;362
halsbetændelse;36;37;57;74;197;305;360
Halsbetændelse;55;57
haven;85;273;319;340;344;347;348;428;436;449
helbred;2;5;13;14;22;78;83;91;97;99;124;192;234;236;254;298;319;447;455
Helena;11;425;427;428;429;430;432;433;434;436;437;438;439;445
helheden;107;122;291;319;448
Heling gennem perspektivskifte;453
hiv;5;66;69;76;196;200;201;202;203
Hjernen;319;345
H

hjerteanfald;25;36
hjerte-kar-sygdomme;5;10;81;127;129;227;228;455
Hjerteproblemer;5;81;230;231
hjertesmerter;231
Hjertet;85;422
hjælpe sig selv;70;173;282;412
hold i nakken;104
hold i ryggen;33
holding;112;156;166;242;244;277;346;347;379;382;419
Holistisk akupunktur/akupressur;452
holistisk behandler;4;406;422;453;457
Holistisk kropsterapi;451
Holistisk medicin;119;141;358;456
holistisk procesteori;5;23;106;107;290
Holistisk procesteori;242;450
Holistisk psykoterapi;452
Holistiske terapiformer;5;451
Holotropisk Session;442
Hovedpine og angst;84
huden;29;36;60;61;69;87;88;136;189;195;247;278;312;316;432
Hvem behøver vitaminer og mineraler?;58
Hvis den unge er psykisk syg;140
hvorfor gør det ondt;32
hænger de tre symptomer årsagsmæssigt sammen?;55
hævede ankler;38
høfeber;62;189
hår;138
i proces;291;362;370;371;442
Immunsystemet;194;195
Implanonstav;53;69
incest;167;242;355;358;362;364;429
infektion;36;54;59;63;71;74;94;108;194;410;411
infektioner;5;13;57;194;201
Infektioner;5;35
influenza;212
informationsflowet mellem cellerne;126
inkontinens;65
Institut for Livskvalitet – Kursuscenteret;5;458
insulin;65;196
intention;21;112;113;114;200;279;441;442
intuition;294;302
intuitionen;114
iskiassmerter;77
I
STIKORDSREGISTER
479

SØREN VENTEGODT
Jane Verity;95
Jeg bestemmer;151;254
Jeg er ikke god nok;295;296;366
Jeg er ond;250;292;295;300;315
jernmangel;59
jod;59
kalk;34;58;59;228
keloid;28
Klinik for Holistisk Medicin;5;451;456;457
knoglehinden;31
knogler;73;101;102;204;205;417
kolik;42;43;305
kommer til stede;30;114
kondom;66;67
konfrontation af smerten;30
Kontrakten skrives ikke;407
kraftig overvægt;213
krampagtige mavesmerter;68
kriminalisering;76
kronisk halsbetændelse;36
kronisk halsinfektion;36
kronisk mavepine;139
kronisk medtaget;89;304
kronisk stress;230
kronisk svimmelhed;71
kronisk syg;9;13;14;18;25;70
kronisk sygdom;13;70
kroniske lidelser;13;71;125
kroniske smerter;10;13;76;86;204;205;206;224;225;227;280;450
Kroniske smerter;5;78;204;224
krybespændinger;79
Kræft;48;232
kulturelle kontekst;404
kulturelle problemer;79
Kærlighed;5;24;144;419;422;469;474
Kærligheden gør ondt;148
Kærlighedslivet er døren til det guddommelige;149
langerhanske øer;194
Langsom GU-procedure;158
480
J
K
L

STIKORDSREGISTER
led;47;73;79;102;179;180;191;193;199;204;205;206;207;208;210;219;220;316;317;357;41
6;427
leddegigt;10;13;61;176;194;199;205
Letigen;75;76
lever;14;30;79;88;129;130;169;202;214;224;225;233;251;256;272;286;294;298;300;326;3
27;328;331;334;336;349;352;353;361;395;408;409;411;414;419;444;445
Livet er kørt af sporet;79
livmoderen;39;46;47;63;68;149;152;254;288;354;397
livsdrømme;253;294;345
livsenergien er lav;46
Livsfilosofi der helbreder. Historier om en ny lægevidenskab;455
livsformål;5;9;24;84;174;178;202;203;249;257;271;291;292;293;294;295;297;298;299;301
;303;312;318;320;321;326;327;328;329;331;333;334;336;337;338;342;344;345;346;348
;351;353;355;362;365;373;374;398;416;418;425;428;448;449;459
Livsformål;170;219;292;293;295;300;336;354;448
livsformålsteorien;5;23;202;298;312;318;320;321;323;324;328;330;335;337;338;339;344;
346;348;353;404;440;441
Livsformålsteorien;5;290;297;329;338;440;447;450;472
Livsglad livsfilosofi;129
livskrise;138;183;253;254;267;342
livskvalitet;2;4;5;14;22;23;52;56;83;99;103;107;108;116;119;121;125;126;127;128;129;13
0;140;146;174;201;232;233;234;237;277;297;300;323;330;337;338;417;424;447;449;45
0;451;453;454;455;457;458;459;460;470;471;472;473
Livskvalitet;2;4;5;11;23;127;137;212;232;449;450;453;454;455;456;458;460;461;463;464;
467;468;469;470;471;472;473
Livskvalitet – at erobre livets mening og blive rask igen;449;455;471
Livskvalitet for unge;5;137
Livskvalitet som medicin;2;450;456;472
Livskvalitetsbogladen;5;221;450;454
livskvalitetsforbedrende kur;108
Livskvalitetsforlaget;3;4;5;455
Livskvalitetspakken;457
Livskvalitetsundersøgelsen;83;127;149;319;449
livsmening;24;58;188;259;272;323;351;417
livsmission;269;293;448;459
livspraksis;127;129;130;173;267;457;459
livssmerte;144;145;172;214;258;298;318;330;337;448
Livssmerte;448
Losec;49;63;78;225;226
lsd;329;444
Lungebetændelse;5;18;51;52
lungeødem;61
lægejournalen;1;3;4;5;15;16;17;19;342;450
lægens godhed;25;279
lændesmerter;46;205;304;307;316
læring;16;17;51;86;121;146;239;280;336;405;439
481

SØREN VENTEGODT
482
M
makker;222;366;369;427;458
Mangel på tillid;405
Manglende sygdomsindsigt;407
marginalisering;76;79;99
mave;25;40;42;68;89;97;114;116;143;149;150;157;158;159;169;170;176;180;225;226;247
;249;300;305;332;352;358;361;370;371;379;385;396;397;425;442;443
maveinfektion;37;89
maverulninger;208
mavesmerter;30;43;139
Mb. Sjögren;79;80
medicinske paradigmer;120
MFR-vaccinationsprogrammet;81
Milepæle for Forskningscenter for Livskvalitet;5;449
Mindste middels princip;46
mineraltilskud;5;34;57;58;59
mistanke om incest;156
mistanke om seksuelle overgreb;155
Modstand i familie og netværk;5;409
morfin;76;77;78;224
multiallergiker;412
multiple voldtægter i tidlig barndom;358
mund;40;304;314;316;381;382;384;391;403
Mærk;5;23;104;105;159;218;239;264;271;289;290;382;450;467
Mærk, erkend, giv slip;5;23;159;271;290;382;450
nedslidthedssyndrom;102
negative essenser af gestalterne;445
negle;60
ny livsenergi og vitalitet;68
nældefeber;62;192;362
når de lyver;97
ondt i knæet;30;31
ondt i ryggen;34;95;96;101;406
oplevelser i terapi;439
Overgangsalder;102
overvægt;44;74;75;213;265;266
Overvægt;5;44;74;75;265;266;415;416
overvægtig;44;150;247;259;415;416
N
O

P
STIKORDSREGISTER
parforholdsproblemer;148
patient-læge-relationen;420
personlig
udvikling;5;10;21;64;68;121;125;167;187;188;202;213;221;263;277;282;284;296;299;3
30;340;414;415;418;419;425;450;451;454;457;458
Personlig udvikling;119;458;459
personlig vækst;256;456
perspektiver;106;109;112;193;262;445
perspektivskifte;116;118;238;256;311;410
pessar;66
placebo;57
potens;67;162;273;347;348
potensproblemer;67
potentielle livshensigter;346
P-piller;45;66
problemer;5;11;13;14;22;27;28;30;33;39;42;43;44;45;46;50;53;56;62;63;65;67;71;72;74;7
5;78;79;82;88;89;90;93;94;95;96;98;99;100;101;104;105;113;114;117;118;125;130;134;
136;137;138;140;141;142;145;147;148;149;153;154;155;156;158;159;161;162;163;165;
166;167;168;169;170;174;175;184;185;187;188;190;191;192;193;197;198;199;205;206;
207;209;214;217;220;221;222;224;226;227;230;231;235;242;247;249;251;253;254;256;
257;258;261;262;263;265;268;281;284;287;294;295;302;303;304;305;308;310;315;316;
317;320;324;339;341;342;343;349;357;358;360;361;362;404;407;410;412;414;415;416;
417;420;426;427;436;441;445;451;455;456;457
Problemer i sex og samliv;5;144
prostata;40;47;65;78;81
prostitution;76;77;173
proteiner;414
Prævention;5;66
psykiatrisk patient;61;84
psykiske arbejdsmiljø;458
psykofarmaka;83;86;273;274;277;427
Psykosomatisk mavepine;96;97;139;218
psykotiske;22;83;271;272;276;277;280;284;344;347;348;353;439
purpura;87
R
reparation;299;395;444
Reparation;295;300;448
ringorm;55
Rosenmetoden;114;206;210;216;221;232;354;451;467
ryggen;32;33;34;37;54;93;96;97;100;131;157;206;207;208;288;358;362;372;377;380;387;
391;405;406;407;412;427;429
rygning;99;127;129;212
rygproblemer;88;96;193;407
483

SØREN VENTEGODT
Rygproblemer;32;96
rygsmerter;97;142;206;207;208;220
rygsmerter uden rygproblemer;97
484
S
samfundets marginalisering;414
Samfundets reaktion;347
seksualitet;67;68;140;149;153;155;158;159;161;162;164;165;248;249;254;304;315;349;36
0;362;438;439
seksualiteten;67;317
seksuelle overgreb;153;155;156;158;371;375
Seksuelle problemer;5;45;149
sekundærgevinsterne;346
Selvtillid og selvværd kan udvikles;138;414
selvudtryk;118
selvværd;99;105;108;127;137;139;161;206;217;243;258;265;279;295;307;343;347;349;44
9;456
sener;73;204;210
separation;98
sex;66;67;128;149;150;151;156;161;162;167;236;248;263;288;305;306;315;340;359;360;3
62;371;375;423
Sexologi;162
sexologisk procedure;163;165;166
sjælen;11;23;116;148;159;246;247;251;254;284;289;344
sjælsperspektiv;268
skeden;39;42;55;67;160;166;307;308;316;391;417
skilsmisse;97;139;147;176;208;209;268;306
Skizo-affektiv sindslidelse;353
Skizofren;353
skizofreni;83;275;276;345;355;357;427;441;470
skizofreniforme personlighed;351
Skjulte eksistentielle problemer;415
skjulte ressourcer;9;10;14;70;121;125;174;329
skraldespanden;268;288;365
Skåret finger;27
Smear;39;46;187;226
smerter i låret;209
smerter ved samleje;5;45;226;407
smerter ved vandladning;78
social kontekst;24
social utopi;120
sociale problemer;5;42;97;98;101;211;213
Sociale problemer forklædt som sygdom;5;95
sociale rum;423;424
sociale utopi;24;202;351;419;421;425
somatiserede sociale problemer;101

STIKORDSREGISTER
Sommerkurser i livskvalitet og sundhed;458
spiral;66;67;68;267;305
spirituelle oplevelse;425
spontan celledød;36;237
spændinger;30;33;36;74;79;84;88;104;106;112;126;130;140;142;150;157;163;165;188;196
;204;205;207;211;217;220;222;223;288;304;316;412;456
Stanislav Grof;353
stasepapiller;41
Stikken i tungen;72
Stof;449;472
Stress;252;458
stresset;20;82;190
sukkersyge;5;62;65;194;196;200;266;336
Sumpet eksistens;5;88
svimmel;87;90;94;99;380;388;391;396
svimmelhed;46;71;72;89;220;267
svær overvægt;74
Sygdom;10;70;121;123;126;471
Symbolsprog;352
sædafgang og orgasme;67
Sår;28;54;93
tab af ansvar;338;448
Tab af funktionsevne;338;449
Tab af fysisk helse;448
Tab af livskvalitet og psykisk helse;448
tankemylder;354
Tantrisk sex;67
tarm;40;108;224;235
Teambuilding;458
temperatur;433
tillid/mistillid;358
Tinnitus;5;72;185;188;189;304
tissetrang;65;316
trang til isolering;78
Traumer;245;246;355
traumer efter incest;158
træthed;5;46;64;90;105;185;210;217;218;282;306;307;324;408;412
tyktarmen;156;158
udbrændt;90;263
ufrivillig barnløshed;168;316
Ugekursus I
T
U
485

SØREN VENTEGODT
Livsfilosofi der helbreder;458
Ugekursus II
Personlig forvandling;459
ukontrollable grådanfald;357
underlivsbetændelse;53;152
underlivsgener;46
Underlivssmerter;156
Urge;65
urinen;413;414
urinvejsinfektion;37
vaginisme;163
Vanskelige medicinske tilstande;5;87
Viagra;67;93
virus på hørenerven;71
Vitamin;5;57
vitaminer og mineraler;57;59;128
vokseværk;30;160
værdi;88;103;115;130;176;273;280;344;347;348;417;449
væren;116;119;169;190;207;218;245;299;319;344;348;360;424;449
værktøj;2;17;112;209;330;423;449;472
Ydelser til virksomheder;457
æggestokke;68;160;227
æggestokkene;165
ægget;401
486
V
Y
Æ
Ø
Øjenskade;26
ønsker;22;34;37;52;69;76;77;87;97;102;118;139;151;155;168;172;173;174;183;187;188;1
90;191;192;193;194;209;212;214;237;239;251;274;276;281;291;293;300;312;313;314;3
24;331;334;341;343;345;374;386;393;396;411;450;451;455;456
øresmerter;187;188
ørevoks;28
ØVELSE;44;68;88;92;104;105;117;118;119;130;137;138;141;147;150;151;156;157;158;1
68;169;170;171;172;174;175;176;179;183;184;187;190;191;193;196;198;199;200;206;2
07;208;210;212;215;216;218;219;226;227;230;248;249;252;254;256;261;262;264;266;2
67;268;270;281;282;284;285;286;287;288;289;304;305;307;308;309;310;311;313;314;3
15;324;325;333;335;336;339;340;341;349;350;351;354;355;358;359;361;362;407;416

Å
STIKORDSREGISTER
åbnet sit hjerte;116
Ånd;460;471
årsag;16;36;42;43;45;53;56;61;71;72;73;84;94;96;122;183;208;217;218;220;228;279;304;
305;316;336;362
487