2 Min minigraver og jeg udfører mindre gravearbejder, rydning af bambus og hæk. TjenesteManden, 2883 8405 Ivan Søgaard Larsen Din lokale bankforbindelse Agtrupvej 2 · 6000 Kolding · Tlf. 74 37 52 70
Lars er den nye Erik Lund Af Arne Sorgenfrei I omkring 15 år har Bjert Idrætsforening nærmest været identisk med arbejdshesten og organisatoren, Erik Lund, der gik af som mangeårig formand ved generalforsamlingen i 2008. Siden har Sven Rørbæk Madsen fungeret som midlertidig formand, mens bestyrelsen med lys og lygte har ledt efter den helt rigtige afløser i formandsstolen. Og det er nu endelig lykkedes for idrætsforeningen at finde "den nye Erik Lund", nemlig den 39-årige Lars Haarby Albertsen, der flyttede til Bæklandsvej i Sdr. Bjert for tre år siden. Han blev valgt som formand på generalforsamlingen forleden. "Jeg glæder mig, og ser det som en stor udfordring," siger Lars Haarby Albertsen til Bjert Stenderup Avis. Lars er selv en habil fodspiller på klubbens Old Boys-hold. Lars er afdelingsleder på maskinfabrikken Kimas i Kolding. Han er gift med 43-årige Lene, der læser til pædagog på seminariet i Kolding, og sammen har de sønnen Laurits på fem år. Lars er afdelingsleder på maskinfabrikken Kimas i Kolding. Han er gift med 43-årige Lene, der læser til pædagog på seminariet i Kolding, og sammen har de sønnen Laurits på fem år. Den nye formand er ikke ukendt med foreningsarbejde. Han er gået hele vejen fra ungdomstræner til formand for idrætsforeningen i fødebyen Barrit ved Juelsminde. Han var ligeledes medlem af byrådet i den tidligere Juelsminde Kommune. Den politiske interesse har han på den måde også til fælles med den afgående formand, Erik Lund. Men med formandsskiftet sker der dog et "politisk skifte" i BIF-toppen. Mens Erik er socialdemokrat er Lars venstremand. "Jeg lærte Erik Lund at kende, da jeg meldte mig til Old Boys fodboldholdet i Bjert," forklarer Lars. "Han opfordrede mig en lørdag formiddag til træning til at blive formand for idrætsforeningen efter ham. Den gik jeg og tyggede på i et halvt års tid, mens jeg kiggede lidt på, hvordan det hele fungerede. Om jeg ville kunne finde mig til rette i miljøet." Lars fandt tilsyneladende alt i skønneste orden og efter et familiesamråd hjemme på Bæklandsvej, besluttede han sig til at sige ja. "Lene er vant til, at jeg bruger mange timer på frivilligt arbejde. Og jeg ved jo, at der er hårdt brug for frivillige mennesker både i foreningerne og i bestyrelserne. BIF er en meget stor forening, men den har mange gode medlemmer og en god økonomi. Men jeg må da indrømme, at det kilder lidt i maven," siger han. Lars vil endnu ikke afsløre, om han har tænkt sig at foreslå ændringer i BIF’s måde at gøre tingene på. "Jeg vil lige stikke fingeren i jorden og lære menneskene og kulturen at kende først. Men jeg synes faktisk, at der sker rigtig meget i klubben, og klubben har været opfindsomme med bl.a. Tresu cup og de gode Borgerfester hvert forår," siger han. Et andet problem for BIF blev også løst på generalforsamlinger i slutningen af maj. Her var den tidligere formand midlertidig kasserer, men her lykkedes det også at finde en ny, nemlig Anita Balling Godt, der bor i Binderup. 3