You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
34<br />
Au pair i Washington<br />
"Jeg havde aldrig<br />
tænkt over at være<br />
au pair, før dette<br />
kom op, men vil<br />
anbefale det som<br />
en rigtig god måde<br />
at lære en ny kultur<br />
og et nyt land på i<br />
meget sikre rammer".<br />
Sådan skriver Sofie<br />
Wiese fra <strong>Bjert</strong> i en<br />
spændende beretning<br />
fra Washington,<br />
hvor hun er i<br />
huset hos Claus<br />
Fahrendorff (korrespondent<br />
for TV-<br />
<strong>Avis</strong>en) og familie.<br />
I serien "Unge fra<br />
egnen" er vi igen<br />
tilbage i USA.<br />
Det var august måned 2008. Jeg var lige<br />
kommet hjem efter 5 måneder i Sydamerika,<br />
da jeg blev ringet op om endnu<br />
et rejse-tilbud. Denne gang stod den<br />
godt nok ikke på backpacking men på<br />
et au pair ophold i USA. Selvfølgelig<br />
sagde jeg "Ja tak!".<br />
Her følger lidt om mine oplevelser,<br />
erfaringer med hverdagslivet her i Washington<br />
D.C, præsidentens by.<br />
Efter en dejlig juleferie med familien i<br />
<strong>Bjert</strong> skulle kufferterne pakkes, og så<br />
var det klar til afgang 9. januar. Jeg<br />
mødtes med familien i Kastrup Lufthavn,<br />
og derfra startede vores fælles<br />
"eventyr". Familien jeg bor og arbejder<br />
hos, er dansk, og flyttede til USA samme<br />
dag. Så alt var nyt for alle.<br />
Obamas indsættelse<br />
Den første uge stod på jetlag, nye indtryk,<br />
take-away mad, som blev spist på<br />
gulvet, og lange nætter på oppustelige<br />
luftmadrasser. Endelig kom alle familiens<br />
møbler, shippet fra Danmark og her<br />
til. Efter et par timer med fire hårdtarbejdende<br />
flyttemænd var huset lige<br />
pludselig forvandlet til et hjem, skønt!<br />
Min host-dad er korrespondent for<br />
TV-<strong>Avis</strong>en på DR 1, Claus Fahrendorff.<br />
Han skulle straks i gang med at dække<br />
Obamas indsættelse og allerede der fik<br />
jeg mine første erfaringer med Live-tv<br />
og en journalists hverdag. Hele ugen op<br />
til selve indsættelsesdagen var der liv og<br />
gang i gaderne. Washington var fyldt<br />
med over 3 millioner mennesker, som<br />
ville fejre den nye præsident, hans crew<br />
og familie. Der blev holdt en kæmpe<br />
udendørs koncert to dage forinden,<br />
hvor nogle af USA’s største stjerner fik<br />
mulighed for at hylde den første afroamerikanske<br />
præsident. Der blev solgt<br />
diverse souvenirs på The National Mall<br />
(en kæmpe park, hvor alle de største<br />
monumenter inkl. Det Hvide Hus ligger),<br />
som : caps, t-shirts, mint-pastiller, kondomer,<br />
ure, badges, kalendere, nattøj,<br />
sokker, øreringe osv. med Obama-logo<br />
på. Alle skulle have mulighed for at<br />
købe sig til et lille minde fra indsættelsen<br />
af den nye præsident på The Mall.<br />
Jeg selv deltog også i festen. Jeg gik i<br />
optog med folkemængden gennem<br />
D.C’s gader, og fik mange timer til at gå<br />
med, at se alle de glade amerikanere<br />
juble, danse, synge og græde over denne<br />
fantastiske begivenhed.<br />
Nationalfølelse<br />
Amerikanerne er så stolte over deres<br />
land og viser altid stor nationalfølelse,<br />
som virkelig formår at rive mig med.<br />
Hvad enten det er præsidentens indsættelse,<br />
cirkus-show, almindelig skoledag,<br />
ishockeykamp, så hører du altid amerikanernes<br />
nationalsang brage ud gennem<br />
store højtaler, imens befolkningen<br />
står med højre arm på hjertet og stolt<br />
synger med. De gør det et hundrede<br />
procent, og de elsker at samle den store<br />
brede befolkning om "The Star-Spangled<br />
Banner". Når jeg til tider passerer<br />
det hvide hus, sender jeg altid en kærlig<br />
tanke til Barack Obama med håb om, at<br />
han får god vind i sejlene til at udføre<br />
sit job og forhåbentlig hjælpe USA og<br />
resten af verden med at løse de enorme<br />
problemer, som vi globalt såvel som<br />
nationalt befinder os i.<br />
Hverdagen<br />
Efter en quick start med store oplevelser<br />
var det på tide at få opbygget en hverdag<br />
i et nyt og meget anderledes land.<br />
De to børn i familien er Amalie og Valdemar.<br />
Amalie (3_år) skulle i gang med<br />
børnehave/pre-school, for hurtigst<br />
muligt at komme i gang med at lære<br />
engelsk og møde nogle nye venner. Det<br />
var lidt af en udfordring at finde noget<br />
godt, da de på ingen måde har samme<br />
muligheder for god og kvalitetsbevidst<br />
børnepasning som hjemme i DK. De fleste<br />
børn går hjemme hos deres mødre,