Årsskrift 2010-2011 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

28
på vores sæder kunne vi kigge ned på Island, som
vi fløj over på vej mod det ”kolde Nord”.
Efter endnu ½ times flyvning kom vi over den
store Indlandsis. Den havde dog lidt svært med
at konkurrere med tegnefilmene i flyveren, men
is skulle vi jo også nok komme til at se.
Efter 4 timers flyvning, med fint flyvevejr, landede
vi i Kangerlussuag. Her var klokken, stort set
det samme, som da vi tog af sted fra Københavns
Lufthavn - en noget underlig fornemmelse.
Efter et par timers venten skulle vi videre med
et lidt mindre fly til Nuuk, den Grønlandske
hovedstad.
Vi kom om bord på en noget anden model fly, end
den vi først havde siddet i, en ældre Dash 8 propelmaskine
stod linet op, hvilket gav en noget anderledes
oplevelse. Maskinen havde plads til ca. 50 personer.
Der var noget mere larm fra motorerne, og
skyer og kraftig vind blandt fjeldene sørgede for,
at det var en noget anderledes flyvetur og specielt
landingen gav et lille gys, da vi nærmest blev kastet
fra side til side. Lige her var det rigtig rart at have
sikkerhedsselerne på. Ned kom vi jo, som man
altid gør, når man flyver, og vores kære værtspar
Birgit og Martin Ømark bød os velkommen i
kraftig vind og kun omkring 10 graders varme.
Da vi havde modtaget bagagen, gik vi ud til
den ventende bus. Stor var overraskelsen, da vi så,
at det var en moderniseret gammel amerikansk
skolebus, der skulle transportere os hen til børnehjemmet
Tupaarnaq.
Ved aftenstid fik vi besøg af den fungerende
borgmester Doris Jørgensen, velfærdsdirektør
Aaja Chemnitz Jørgensen og fagkonsulent Mette
til en hyggelig sludder omkring hele turen mht.
økonomi, kultur, faglighed og sidst, men ikke
mindst den store oplevelse det er at rejse og besøge
”gamle” venner.
Tidligt næste morgen skulle eventyret for alvor
begynde. Vi mødte ind på Atlantkajen i Nuuk,
stedet hvor de store både lægger til med forsyninger
udefra til hele Grønland. Vi skulle ombord på et
gammelt hospitalsskib med operationsstue og
røntgenudstyr. Hun havde før i tiden sejlet op
langs kysten med læger, sygeplejersker og havde
hjulpet i bygderne langs den Grønlandske vestkyst.