juni 2012 - Federation of Fly Fishers Denmark

Af: Georg Christensen
Den første sommermåned er begyndelsen på en skøn
tid, alting står i flor, maj måneds eksplosioner i farver
og grønne nuancer afløses af en mæthed, som varer
sommeren over, men som man aldrig kan blive nok
af. Fuglene har fået unger, er måske i gang med næste
kuld, og der hersker febrilsk travlhed, efter Skt. Hans
ebber fuglesangen alt for hurtigt ud, og til sidst er kun
solsorten tilbage til at underholde far sin høje udkigspost.
Da ved man, at kalenderen er tippet over på
det andet halvår, men skam få den, der allerede ser
efteråret nærme sig.
Det er skønt at sidde på terrassen og kigge ud over
vandet, og man kan endnu nyde det uden at være
plaget af insekter, men som alt andet er de passet ind
i naturens egen logik, og når fugleungerne er flest,
skal der meget føde til, og vupti, så er insekterne der
i store tal, arter såvel som antal. Til glæde for fuglene
og til stigende irritation for terrassens beboere, men
det hører sig til. Når man sidder der og klasker myg
på det bare flæsk, spirer en forståelse for østrigernes
klappedans i lederhosen, måske er den opstået af
naturlige årsager, og ikke bare for turisterne. Servus.
På den anden side så burde de klappe som afsindige
deroppe i Norge og Sverige, men det ligger måske
ikke til deres natur.
Fjorden ligger blank og indbydende, og i juni er vandet
endnu ikke varmere, end der kan fiskes på de
strømrige pladser i dagtimerne, og hornfiskene kan
fanges overalt, efter den første hidsige periode er der
faldet mere ro over dem, og de er spredt over hele
fjorden. Når man kommer i kajakken, er man tæt på,
inden de forsvinder fra overfladen i en hvirvel, og tit
følger de ganske nær kajakken, næsten transparente,
og det ser ud som man kun har følgeskab af de store
øjne. Ikke alle hvirvler er fra hornfisk, enkelte er fra
ørreder, der lige som hornfisk står tæt under overfladen,
tilsyneladende på helt vilkårlige steder, på lavt
vand, på dybere vand, over ålegræsset, og det har altid
66 | FlueFisker - juni 2012
J y d e k r o g e n
Sommerglæder
undret mig at finde dem der i sommerens skarpe sol.
Juni måned byder på fede sommerørreder, i maj
måned er en del stadig for tynde, og i modsætning
til åens farvestrålende, sommerslatne bækørreder, så
er fjordørrederne velproportionerede og i god kondition.
Man skulle da være et skarn, hvis man kan sidde
sådan en invitation overhørig. ”Kan du ikke lugte
det?”, spørger jeg hjemmestyret, da vi sidder på terrassen
med aftensmaden. Ӂrh, dig og dit lugten af
havørred. Du kan jo bare fise af, og se så at tage en
fisk med hjem!” Års samliv med en lystfisker giver en
vis forståelse, og en mand, der kommer glad hjem i
tusmørket, kan være bedre end en rastløs mand til
aftenkaffen. Og vi sætter begge pris på en friskfanget
ørred.
Hornfiskene sætter jeg også pris på, men årets første
er nu de mest velsmagende, og når de sidste er fanget
i september, er jeg for længst holdt op med at spise
dem. Som fluefisk rynker jeg ikke på næsen af dem,
eller lider af fedtfinnehovmod, tværtimod finder jeg
det fornøjeligt at fange dem på klasse 4 grejet, og da
langt de fleste slår sig af fluen, morer de mig i den tid,