Daneborg 1947-48. Jeg blev født i København den 5. Januar 1927 ...
Daneborg 1947-48. Jeg blev født i København den 5. Januar 1927 ...
Daneborg 1947-48. Jeg blev født i København den 5. Januar 1927 ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
17<br />
dage senere. Vi havde lagt <strong>den</strong> ind i det opvarmede<br />
værksted, men kunne intet stille op med <strong>den</strong> tiltagende<br />
betændelse i bugen.<br />
Slædehunde er på visse punkter nogle bæster som æder næsten<br />
alt. Således forsvandt mine skibindinger, det vil sige kun<br />
læderet <strong>blev</strong> fortæret mens metalstykkerne <strong>blev</strong> spyttet ud<br />
igen. En læderpisk kan hurtigt blive ædt, og man må fjerne<br />
alt spiseligt in<strong>den</strong>for deres rækkevidde. På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side<br />
kan man få en fornemmelse af kammeratskab med hun<strong>den</strong>e når<br />
man i dyb sne vader foran slæ<strong>den</strong> og de asende kommer op på<br />
si<strong>den</strong> af en.<br />
Rygterne om Peter Klokker, fangstman<strong>den</strong> ved<br />
Zackenberg, sagde at hans hunde var sådanne kæledyr at når<br />
han sad på slæ<strong>den</strong> og råbte, "Kom Så", løb hun<strong>den</strong>e op på<br />
slæ<strong>den</strong> og satte sig hos ham. Et andet problem man har ved<br />
slædekørsel er at kunne stoppe hvis nødvendigt. Klokker<br />
havde lavet en bremse til slæ<strong>den</strong>. Den bestod af et bræt,<br />
fastgjort under slæ<strong>den</strong>, som kunne sænkes og så ville bore<br />
sig ned i sneen. Da det skulle afprøves, og han med fuld<br />
fart sænkede bremsen, faldt slæ<strong>den</strong> fuldstændig fra hinan<strong>den</strong><br />
og hun<strong>den</strong>e stak af. Peter Klokker var en interessant fyr,<br />
en dygtig kunstmaler, og en god tømrer. Han var fra<br />
Kerteminde, og byggede mange år senere en sejlbåd, i<br />
hvilken han lavede en jordomsejling.<br />
Vi tog ofte en tur på ski ved at binde en eller to<br />
hunde til bæltet. Det gik temmelig hurtigt og jeg fik<br />
mange knubs ved at falde og blive trukket over ujævn is<br />
in<strong>den</strong> det lykkedes at stoppe hun<strong>den</strong>e. Det var alligevel en<br />
dejlig sport at fare af sted i stor fart, og naturligvis<br />
<strong>blev</strong> jeg bedre til det som ti<strong>den</strong> gik.<br />
Omkring <strong>den</strong> 18. Oktober så vi meget store flokke<br />
moskusokser i Djævlekløften på Claveringøen. Vi talte<br />
omkring 70 af de store dyr, og jeg gik på ski derover for<br />
at fotografere dem. Det varede kun 50 minutter at gå de 7<br />
kilometer derover, så det var <strong>blev</strong> bedre med mine<br />
færdigheder på ski. Før Grønland, havde jeg kun een gang<br />
haft ski på benene.<br />
Foru<strong>den</strong> de otte timers vejr-og radiovagt, som kun<br />
bestod af en vejrobservation hver tredie time, fulgt af<br />
kodning på et skema og afsendelse med morsekode til<br />
Scoresbysund, havde jeg nok at beskæftige mig med. Der var<br />
nogle få nødvendige job som vandhentning, hundefodring og<br />
snerydning, men ellers havde jeg megen fornøjelse af min<br />
amatørradio, fotografering med fremkaldning af filmen, og<br />
ture til fods eller på ski.<br />
Efter at Peter Klokker havde fået hun<strong>den</strong>e til at makke<br />
ret, besøgte han os <strong>den</strong> 22. Oktober. Det var hans første
Change language