Daneborg 1947-48. Jeg blev født i København den 5. Januar 1927 ...
Daneborg 1947-48. Jeg blev født i København den 5. Januar 1927 ...
Daneborg 1947-48. Jeg blev født i København den 5. Januar 1927 ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4<br />
by, Akureyri,ligger i <strong>den</strong> inderste del af <strong>den</strong>ne fjord. Her<br />
skulle skibet have olietankene fyldt op før rejsen nordpå.<br />
Kl. 22 gik vi i land for at se på byen. Den<br />
Amerikanske indflydelse fra krigen var tydelig, idet man så<br />
mange moderne biler som kørte på de dårlige veje, mellem<br />
gamle huse. En kraftig storm forsinkede afrejsen i nogle<br />
dage, så vi havde tid til se os omkring. <strong>Jeg</strong> ville gerne<br />
vide hvilke radiofrekvenser man brugte på de grønlandske<br />
stationer, og gik derfor ombord på en stort islandsk skib,<br />
"Hvassafell", som lå i havnen. <strong>Jeg</strong> formodede at<br />
telegrafisten der ville have disse oplysninger. I<br />
radiorummet fandt jeg en islandsk radioamatør, Thorhallur<br />
Pallson, hvis kaldesignal var TF5TP. Han var i færd med at<br />
reparere skibets radiosender, men afbrød arbejdet, og<br />
inviterede mig i stedet til <strong>den</strong> lokale biograf. Senere<br />
diskuterede vi radioproblemet over en kop kaffe på en<br />
restauration.<br />
Næste dag hjalp jeg Thorhallur med reparationen af<br />
senderen, og da det var gjort, viste kaptajnen sig og<br />
spurgte om jeg kunne gøre noget ved skibets radarudstyr og<br />
pejlemodtager. Fejlen ved disse apparater var nem at<br />
udbedre, og til min forbavselse gav Kaptajnen mig 100<br />
islandske kroner for arbejdet. Om aftenen gik Thorhallur<br />
og jeg til et bal hvor et dansk orkester leverede musikken.<br />
<strong>Jeg</strong> brugte de fleste af pengene til indkøb af sovepose og<br />
et vækkeur,men også ris og kakao til at sende hjem til mine<br />
forældre.<br />
Ved midnat <strong>den</strong> 9. Juli sejlede vi nordpå i sol og<br />
klart vejr. Det var en oplevelse at se midnatssol for<br />
første gang og vi fotograferede ivrigt. Den næste dag led<br />
vi alle af søsyge på grund af dunster fra <strong>den</strong> olie som var<br />
<strong>blev</strong>et påfyldt. Store dønninger fra stormen rullede<br />
skibet, vejret var iskold tåge med een grads varme.<br />
Den 11. Juli skinnede solen igen og jeg tilbragte<br />
nogen tid i istøn<strong>den</strong>. De fleste ishavsskibe har en sådan<br />
monteret højt på forreste mast. Ved vanskelig issejlads<br />
giver <strong>den</strong> Kaptajnen eller Styrman<strong>den</strong> en god udsigt over<br />
ismasserne, og han kan fra tøn<strong>den</strong>, via en matros på dækket,<br />
give ordrer til styrehuset. Fra tøn<strong>den</strong> så jeg en hval<br />
nærved og nogle store isbjerge i horisonten.<br />
Iskanten mødte vi om morgenen <strong>den</strong> 12., og begyndte de<br />
besværlige manøvrer mellem flagerne. En bjørn sås på isen<br />
og da <strong>den</strong> kom roligt over mod skibet, <strong>blev</strong> <strong>den</strong> desværre<br />
skudt og taget ombord af besætningen. Ved middagstid<br />
sejlede vi langs en solid ismasse i flere timer u<strong>den</strong> at<br />
finde revner. Ved midnat standsedes maskinen da der var<br />
tæt tåge. Skibet drev langsomt mod iskanten, og man