Forandringsteori for forsøgsprojekt vedr. netværksaflastninger

Medarbejdere (lønkroner)
Forandringsteori for forsøgsprojekt vedr. netværksaflastninger
Input Aktiviteter Resultater
Effekter
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ----------------------------
Læring
Øget fokus på netværksaflastning
(information og opfølgning)
Gennemgang af eksisterende
venteliste (til ordinær aflastning)
Systematisk kortlægning og
inddragelse af netværket i alle
nye sager
Nye arbejdsgange ifm. aflastning,
herunder systematisk brug
af netværkskort
Gennemgang af alle netværksanbringelser
mhp. at vurdere
om netværksaflastning er relevant
Øget støtte til netværksaflastningsfamilier,
herunder oftere
råd og vejledning
Kompetenceudvikling
Erfa-netværk/vidensdeling
Dokumentation og refleksion
Øget brug af netværksaflastning
Bedre netværksaflastninger
– øget
støtte og kontinuitet
Mere konsekvent
inddragelse af barnets/den
unges perspektiv
Øget støtte i netværksanbringelser
Læring:
- sagsbehandlere og
konsulenter
- organisatorisk
- nationalt
Bedre for de udsatte børn og
unge:
Forebygger anbringelse
Forbedrer og udvikler
de udsatte børn og unges
netværk (både
hjemmeboende og anbragte)
Hvis anbringelse bliver
nødvendig, vil det oftere
blive i barnets/den
unges netværk
Færre udgifter til aflastning
Forebygger sammenbrud i
allerede eksisterende netværksanbringelser
Side 1 af 7

Baggrund og motivation
Københavns Kommune har følgende forudsætninger for at generere viden om netværksaflastninger, der kan
være til gavn for de øvrige kommuner i landet:
Volumen: De seneste par år har antallet af nye aflastningsforhold ligget på ca. 100-120 børn og unge
pr. år. I alt er der i København ca. 300 børn og unge i aflastning. Potentialet ved at øge brugen af
netværksaflastning er derfor stort.
Synergi-effekter: Vi er allerede i gang med to store projekter, som vil understøtte både formål og
aktiviteter i dette forsøgsprojekt. Det ene er projekt ”Fælles Faglig Platform”, som bl.a. skal sikre, at
netværket kortlægges og inddrages i alle nye sager. Det andet projekt ”Strategi for brug af mere netværkspleje”,
som har været i gang siden marts 2010, har til hensigt at øge andelen af netværksanbringelser
i kommunen.
Erfaring: Vi har stor erfaring i projektledelse. Desuden har vi erfaring fra tidligere og nuværende
netværks-projekter, og vi ved, hvor kompleks en opgave det er at ændre et givet foranstaltningsmønster.
Endelig har vores ’Videnscenter for Familiepleje’ udarbejdet det landsdækkende ’Inspirationsmateriale
til arbejdet med netværksanbringelser’ og skal fremover være VISO-leverandør indenfor
bl.a. netværksplejeområdet.
Organisering og nuværende praksis på familiepleje- og aflastningsområdet
I Københavns Kommune (KK) har vi 8 lokale børnefamilieenheder som sammen med en stab udgør Børnefamiliecenter
København (BFCK). Center for Familiepleje (CfF) er en enhed uafhængig af BFCK, som varetager
undersøgelser, godkendelser og uddannelse samt råd og vejledning af ordinære plejefamilier. Alle
børnefamilieenheder samt CfF har 2-3 lokale netværkseksperter, som har særlig ekspertise inden for netværksplejeområdet.
I alle sager er det sagsbehandler, der kortlægger og afdækker barnets netværk og peger på foranstaltning.
Såfremt der peges på aflastning eller døgnpleje i netværket, skal den potentielle netværksplejefamilie undersøges
og godkendes af en konsulent fra Center for Familiepleje. Der afholdes 1-2 forundersøgelsesbesøg i
netværksplejefamilien, hvor både sagsbehandler fra BFCK og konsulent fra CfF deltager. Det er CfF, der har
den formelle myndighedsafgørelse i forhold til godkendelsen. Hvis familien bliver godkendt som netværksplejefamilie,
er det sagsbehandleren der fremadrettet fører personrettet tilsyn med barnet og yder råd og
vejledning til plejefamilien.
Som nævnt har KK erfaringer fra tidligere projekter vedr. netværkspleje. Som følge af et målrettet fokus på
området, har København haft held med at vende udviklingen, således at kommunen fra at være blandt de
kommuner med færrest netværksanbringelser i dag er blandt de kommuner med flest. Fokus har imidlertid
primært været på anbringelser og ikke i lige så høj grad på aflastninger.
Projektbeskrivelse
1
Projektets formål:
Det overordnede formål med projektet er, at flere børn og unge, som har brug for at komme i aflastning, kan
komme i aflastning i deres slægt eller netværk. Netværksaflastninger kan ligesom netværksanbringelser understøtte,
at de udsatte børn og unge får bedre mulighed for at bevare og udvikle de relationer, som de allerede
har.
I dag har vi i Københavns Kommune ca. 300 børn og unge, som har en aflastningsfamilie. Godt 50 af disse er i
aflastning i deres netværk svarende til ca. 17 %. Der er løbende ca. 40-50 børn og unge, som står på venteliste
til at få en generelt godkendt aflastningsfamilie. Nogle børn og unge venter et par måneder, andre har ventet
i op til et par år, fordi kommunen ikke kan rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede aflastningsfamilier.
Risikoen ved at stå for længe på ventelisten er, at en anbringelse i mellemtiden kan blive nødvendig.
Projektet skal medvirke til, at færre børn og unge står på venteliste til at få en aflastningsfamilie.
Desuden skal andelen af netværksaflastninger ud af samtlige aflastningsforhold øges, så flere udsatte børn og
unge kommer i aflastning hos personer, som de kender og allerede har en god relation til.
Side 2 af 7

2
3
4
I sager hvor det bliver nødvendigt at anbringe børn/unge, som tidligere har været i aflastning, er det mere
sandsynligt at anbringelsen bliver i netværket, hvis barnet/den unge i forvejen har været i aflastning i netværket.
På den måde kan projektet bidrage til at vi også på anbringelsesområdet får flere netværksplejefamilier.
På længere sigt skal projektet bidrage til at de udsatte børn og unge, som kommer i netværksaflastning, får
flere ressourcer at trække på både i deres barndom og når de går et selvstændigt voksenliv i møde.
Projektets målgruppe:
Den primære målgruppe er udsatte børn og unge i Københavns Kommune, som har behov for aflastning. Aflastningen
skal iværksættes for at give barnet/den unge tilbud om oplevelser og kontakt, som egen familie af
forskellige grunde ikke er i stand til at give. Aflastningen kan også blive iværksat for at aflaste forældre/plejeforældre,
for at give støtte i opdragelsen af barnet/den unge eller give forskellige former for optræning
af barnet/den unge, som forældrene ikke er i stand til. Børn og unge med svære fysiske handicap er ikke omfattet.
Den sekundære målgruppe er netværksaflastningsfamilier, sagsbehandlere i Københavns Kommunes otte
børnefamilieenheder samt familieplejekonsulenter ansat i Center for Familiepleje.
Konkrete resultater:
Ved projektperiodens afslutning er følgende resultater nået:
A. Andelen af børn/unge, der er i aflastning i netværket, skal øges fra 17% til 33%
B. Ingen børn og unge kommer i aflastning hos en generelt godkendt aflastningsfamilie med mindre
mulighederne for en netværksaflastning er udelukket
Herunder; børnene og de unge bliver aktivt inddraget ifm. beslutningen om, hvor de skal i aflastning
C. Netværksaflastningsfamilierne skal opleve øget kvalitet i den samlede støtte fra forvaltningen
D. Børnene/de unge i netværksaflastning skal opleve at få et større og bedre netværk og dermed
have flere ressourcer at trække på både under og efter aflastningsopholdet
E. Venteliste med børn/unge, der venter på en aflastningsfamilie, skal reduceres med 20%
F. Flere netværksanbragte børn og unge skal have tilbud om at komme i aflastning i deres netværk
G. I alle nye sager skal barnets/den unges netværk kortlægges og inddrages
H. Alle sagsbehandlere skal føle sig kvalificeret til at kortlægge og inddrage
Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne:
Andelen af børn/unge, der er i aflastning i netværket, skal øges fra 17% til 33%.
I dag er ca. 50 børn og unge i aflastning i netværket ud af i alt 300 aflastningsophold. Det giver en
procentdel på 17%. Ved hjælp af sagsbehandlernes registrering i kommunens myndighedssystem, er
det muligt at måle udviklingen. Der vil blive foretaget målinger hver måned. Realistisk vil der først kunne
ses en udvikling efter et års tid.
Da vi ikke har systematisk erfaring med at arbejde målrettet for flere netværksaflastninger, er det vanskeligt
at estimere, hvor meget andelen kan øges, men målsætningen er, at 1/3 af alle aflastningsforhold
foregår i netværket ved projektets udgang.
Side 3 af 7

5
Ingen børn og unge kommer i aflastning hos en generelt godkendt aflastningsfamilie med mindre
mulighederne for en netværksaflastning er udelukket
Ved projektperiodens udløb vil der blive foretaget en systematisk gennemgang af alle aflastningssager,
hvor barnet er i aflastning hos en generelt godkendt aflastningsfamilie. Gennemgangen foretages
for at afdække, om der er udarbejdet netværkskort for alle børn/unge og derigennem undersøgt, om
netværksaflastning var en mulig løsning. I den forbindelse afdækkes det tillige, om barnet/den unge er
blevet hørt i alle sager (hvis barnet har en alder, der muliggør dette).
Netværksaflastningsfamilierne skal opleve øget kvalitet i den samlede støtte fra forvaltningen
En spørgeskemaundersøgelse skal afdække netværksaflastningsfamiliernes oplevelse af råd og vejledning.
Der vil blive spurgt til både den indledende fase (undersøgelse, godkendelse og uddannelse),
råd og vejledning samt opfølgning på handleplan. Undersøgelsen vil blive gennemført primo 2013.
Børnene/de unge i netværksaflastning skal opleve at få et større og bedre netværk og dermed
have flere ressourcer at trække på både under og efter aflastningsopholdet
Ved hjælp af fokusgruppeinterviews vil en udvalgt gruppe af børn/unge, der er/har været i aflastning i
netværket, blive spurgt om deres oplevelse. Blandt andet om hvilken betydning aflastningen har haft
for deres tilknytning til deres nære og udvidede netværk. Interviews vil blive afholdt primo 2013.
Venteliste med børn/unge, der venter på en aflastningsfamilie, skal reduceres med 20%
Der står pt. 40-50 børn/unge på venteliste i Københavns Kommune til en generelt godkendt aflastningsfamilie.
Listen skal reduceres med minimum 20%. I hver enkelt sag på listen vil det blive vurderet,
om netværket er blevet afdækket tilstrækkeligt og om der er afholdt netværksmøde eller familierådslagning.
Hvis ikke, skal dette ske med henblik på at finde en aflastningsfamilie i netværket. Arbejdet
vil blive påbegyndt ultimo 2011 og vare ca. ½ år.
Flere netværksanbragte børn og unge skal have tilbud om at komme i aflastning i deres netværk
Kommunen har i dag ca. 100 netværksanbringelser. Det skal fremadrettet altid vurderes, om det i nye
netværksanbringelser vil være relevant at foranstalte et aflastningsophold i netværket for dermed at
mindske risikoen for sammenbrud. Antallet af børn og unge i netværksanbringelser, som også er i aflastning
i netværket, vil løbende blive monitoreret.
I alle nye sager skal barnets/den unges netværk kortlægges og inddrages
Medio 2011 implementerer Københavns Kommune ”Fælles Faglig Platform”, som er en webbaseret
løsning, der hjælper sagsbehandlerne i deres daglige arbejde i forbindelse med børne-unge sager.
Løsningen indeholder bl.a. et genogram, der skal udfyldes i alle sager i undersøgelsesfasen. Ved
hjælp af stikprøvekontrol medio 2012 og medio 2013 vil vi undersøge, om netværket afdækkes i alle
sager.
Alle sagsbehandlere skal føle sig kvalificeret til at kortlægge og inddrage netværket
I forbindelse med implementering af ”Fælles Faglig Platform” skal alle sagsbehandlere og afdelingsledere
på kursus 2½ dag i august-september 2011 i bl.a. at udarbejde genogram over både barnets/den
unges og forældrenes netværk. Det skal efterfølgende evalueres om sagsbehandlerne føler sig kvalificeret
til at kortlægge og inddrage netværket.
Alle resultater vedr. ovenstående vil blive dokumenteret skriftligt og samlet i en rapport.
Aktiviteter og tidsplan:
Sammenhængen mellem projektets aktiviteter samt, hvordan aktiviteterne bidrager til resultater og effekter,
fremgår af projektets forandringsteori ovenfor.
Øget fokus på netværksaflastning:
Herunder:
o Information til alle børnefamilieenheder i København om projektet og dets formål.
o Ledelsesinformation, der angiver udvikling i antal og andel af netværksaflastninger.
o Fokus på netværksaflastninger på ledelsesmøder
Nye arbejdsgange ifm. aflastning
Der vil ikke kunne visiteres til ordinær aflastning, med mindre mulighederne for en netværksaflastning
er undersøgt.
Side 4 af 7

Hver gang der peges på foranstaltningsmuligheden aflastning, skal det undersøges, hvorvidt der er
mulighed for at aflastningen kan foregå hos personer i barnets/den unges netværk. Der skal som noget
nyt udarbejdes netværkskort i alle potentielle netværksaflastningssager, idet netop dette redskab
er godt til at afdække det bredere netværk, som kan tænkes at stille op, når der er tale om aflastning
og ikke en decideret anbringelse 1 . Også når man udarbejder netværkskort er det vigtigt, at det sker i
samarbejde med barnet/den unge, da forældrenes forestilling om netværket ikke vil være den samme
som barnets/den unges.
Øget støtte til netværksaflastningsfamilier
Den samlede støtte til netværksaflastningsfamilier skal opprioriteres, eksempelvis skal der aflægges
hyppigere råd- og vejledningsbesøg. Endvidere skal det afdækkes, om de medarbejdere, som yder
råd og vejledning, har behov for kompetenceudvikling, da en nylig omorganisering af familieplejeområdet
har medført, at denne opgave er ny for nogle medarbejdere.
Derudover skal netværksaflastningsfamilier inviteres til de to årlige efteruddannelsesdage, som jf.
Barnets Reform skal tilbydes alle døgnplejefamilier. Endelig skal der sættes fokus på tildelingen af
supplerende ydelser til netværksaflastningsfamilier, for at sikre at familierne har det fornødne økonomiske
grundlag til at give de udsatte børn og unge oplevelser og kontakt, som deres egen familie ikke
er i stand til.
Gennemgang af venteliste
Systematisk gennemgang af samtlige sager, som er på venteliste i CfF til en generelt godkendt aflastningsfamilie.
De sager, hvor netværket ikke allerede er kortlagt og inddraget, skal ”tilbagevisiteres” til
BFCK, og sagsbehandler skal udarbejde netværkskort og afholde netværksmøde eller familierådslagning
med barnet/den unge, forældre og øvrig slægt og netværk. I den forbindelse forventes det, at der
i nogle sager vil blive peget på nye løsninger i form af aflastningsforhold i netværket.
Gennemgang af alle netværksanbringelser
Det skal undersøges, om nogle netværksanbragte børn og unge eller deres netværksplejeforældre vil
profitere af at der etableres et aflastningsforhold i barnets/den unges netværk. I netværksanbringelser
er plejeforældrene oftere enlige og/eller gamle, og behovet for aflastning kan derfor være større end
for generelt godkendte plejefamilier. Både forskning og erfaringer fra Københavns Kommune viser, at
særligt i teenageårene, kan der opstå problemer, som i værste fald kan føre til sammenbrud i anbringelsen.
Vi har en forventning om, at sammenbrudsfrekvensen kan reduceres, hvis der sættes ind med
øget støtte til netværksplejefamilierne. Denne støtte kan i nogle tilfælde udgøres af en aflastningsordning
hos andre, som barnet/den unge i forvejen har en relation til. Aktiviteten indebærer, at det i alle
nye netværksanbringelser vurderes, om en aflastning i netværket kunne være relevant i den pågældende
sag.
Kortlægning og inddragelse af netværket i alle nye sager
I forbindelse med projekt ”Fælles Faglig Platform” er det allerede planlagt, at der i alle nye sager skal
ske en systematiks afdækning af barnets/den unges netværk. Dette indebærer, at der i alle § 50 undersøgelser
skal udfyldes et genogram (Københavns Kommune gennemfører ca. 1300 § 50 undersøgelser
om året). Formålet med dette initiativ er at inddrage barnets/den unges netværk mere systematisk
i løsningsmuligheder, hvad enten det er for at involvere netværket i en sikkerhedsplan, som aflastningsfamilie,
som anbringelsessted eller i arbejdet med at finde en støtteperson til barnet/den unge,
som står overfor at skulle anbringes.
Vidensdeling og erfaringsudveksling
I den allerede etablerede erfagruppe for netværkseksperter skal temaet netværksaflastninger indgå
som et fast element. Hidtil har erfaringsudvekslingen og vidensdelingen været fokuseret omkring anbringelser,
fremover vil netværksaflastninger og de særlige udfordringer i den forbindelse også være
et tema.
Holdningsbearbejdning af relevant personale i Københavns Kommune er en del af det igangværende projekt
vedr. netværksanbringelser, og vil derfor ikke være en særskilt indsats i indeværende projekt. Det er klart, at
den holdningsbearbejdning – herunder bestræbelser på at linke forskning til praksis - der allerede er påbegyndt,
vil have positiv indvirkning på projektet vedr. netværksaflastninger.
Kompetenceudvikling af de medarbejdere, der undersøger og godkender, er heller ikke en aktivitet, som ind-
1
Genogram er et redskab, som primært benyttes til at kortlægge barnets/dens unges slægtsrelationer. Netværkskort kan
i højere grad rumme andre relationer til fx naboer, venners forældre og lign.
Side 5 af 7

6
7
8
går i indeværende projekt. Det skyldes, at undersøgelses- og godkendelsesprocedurer er den samme for både
døgnpleje- og aflastningsfamilier, og da CfF i forvejen har stor erfaring med at godkende netværksfamilier til
døgnpleje, vurderes en ekstra indsats på dette område ikke nødvendig.
Endelig vil der ikke indgå aktiviteter vedr. tilsyn, idet personrettet tilsyn kun skal føres med anbragte børn og
unge, og driftsorienteret tilsyn ikke skal føres med konkret godkendte plejefamilier. Som det fremgår af ovenstående
vil den løbende råd og vejledning samt opfølgning på handleplanen indgå i projektet.
Tidsplan
Aktivitet Igangsættes
Øget fokus på netværksaflastning Efter sommerferien 2011 og frem
Gennemgang af venteliste Ultimo 2011
Kortlægning og inddragelse af netværket i alle nye
sager
Fra oktober 2011 og frem
Nye arbejdsgange ifm. aflastning Fra januar 2012 og frem
Fokus på aflastning i netværket i nye netværksan- Fra januar 2012 og frem
bringelser
Øget støtte til netværksaflastningsfamilier Fra januar 2012 og frem
Vidensdeling og erfaringsudveksling Fra oktober 2011 og frem
Implementeringsplan:
Følgende aktiviteter skal understøtte projektets implementering:
Udarbejdelse af milepælsplan (august 2011)
Udarbejdelse af kommunikationsplan (august 2011)
Udarbejdelse af risiko- og interessentanalyse (august 2011)
Informationsmøder; dels for den samlede ledergruppe (ca. 30 områdechefer og afdelingsledere) og
dels for de enkelte børnefamilieenheder (i alt ca. 300 sagsbehandlere) (september-december 2011)
Månedlig benchmarking af de otte børnefamilieenheder i København (ledelsesinformation)
Afholdelse af styregruppemøder hver 2. måned
Hver 6. måned orientering om status på projektet ved de fælles ledermøder
Ved slutning af hvert projektår udarbejdes statusrapport for projektet
Afsluttende analyse af sammenbrud i aflastningssager
Projektets organisation og ledelse:
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Videnscenter for Familiepleje (enhed under CfF) og BFCK.
Begge parter vil være repræsenteret i styregruppen med en afdelingsleder, og begge parter stiller med en
projektmedarbejder. Det er delt projektledelse mellem BFCK stab og Videnscenter for Familiepleje.
Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb:
Et overordnet mål med projektet er, at tankegangen om, at netværket kan bruges som aflastning, skal blive en
vane og en del af vores kultur.
For at sikre, at den positive udvikling fortsætter, vil der fortsat blive benchmark’et på andelen af aflastninger,
der bliver foretaget i netværket.
Vi vil også efter projektets afslutning kortlægge og inddrage barnets/den unges og forældrenes netværk i alle
sager. Dette blandt andet for at finde ressourcer i netværket, der kan være netværksaflastningsfamilie. Og vi
vil fortsætte med at have fokus på at yde støtte til netværksaflastningsfamilierne i form af råd og vejledning,
uddannelse og økonomisk kompensation.
For Københavns Kommune stopper det arbejde, der igangsættes med nærværende projekt, ikke ved udgangen
af 2013. Efter 2013 er det blevet en indarbejdet rutine i sagsbehandlernes håndtering af børnene/de un-
Side 6 af 7

ges sager.
Ved projekts afslutning vil vi lave en kortlægning over de aflastningsforhold, der er ophørt i løbet af projektperioden.
Vi vil undersøge årsagerne til eventuelle sammenbrud med henblik på fremadrettet at forebygge sammenbrud
i både døgnpleje- og aflastningssager.
Side 7 af 7