Landområderne

Hammel 

Langå 

Galten 

Hadsten 

Hinnerup 

Hørning 

Sabro 

Skanderborg 

Tilst 

Randers 

Løgten 

Lime 

Aarhus 

Malling 

Odder 

Skørring 

Pindstrup 

Tved 

Thorsager 

Vrinners 

Knebel 

Nimtofte 

Feldballe 

Tirstrup 

Ebeltoft 

Landområderne 

Balle 

Grenaa 

Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 

Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00

SIDE 2 Landområderne

Syddjurs kommunes vækst- og landområder 

D e t 

overordnede 

princip for 

udviklingen 

af Syddjurs 

Kommune 

tager udgangspunkt 

i en inddeling 

af kommunen i 

• tre geografisk og planlægningsmæssige 

vækstområder 

med særlige forudsætninger for at 

fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, 

såvel som erhvervsmæssig 

udvikling 

• landområder og landsbyer, der ikke 

på samme måde udgør vækstmotorer 

for Syddjurs Kommune, men som hver 

især rummer lokale kvaliteter og styrker, 

og som bør udvikles på baggrund 

af disse. 

Dermed erstattes den eksisterende 

hoved- og lokalbystruktur, der tidligere 

dannede prioriteringsgrundlag for kommunens 

udviklingstiltag. 

De tre vækstområder udgøres af: 

• Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne 

Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen 

af infrastrukturen langs Kalø Vig. 

• Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne 

Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig 

med jernbanen gennem landskabet. 

• Ebeltoft 

Områderne er udviklingsområder med 

markante – og forskelligartede - vækstpotentialer 

for den samlede Syddjurs Kommune 

og vil fremadrettet være prioriterede 

områder for udviklingstiltag. Det er 

en opgave i planlægningen at fokusere og 

prioritere, og væksten prioriteres således, hvor 

kommunens ressourcer forventes at afføde den 

største effekt i kommunen generelt. 

Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker 

byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende 

trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen 

i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den 

sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i 

gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen 

af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og 

hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. 

Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor 

den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport 

og den øvrige private og offentlige service. 

Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd 

er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to 

førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle 

Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer 

med sine styrker indenfor turisme, kultur og 

kreative erhverv. 

Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne 

og landområderne rummer alle lokale kvaliteter 

og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare 

mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder 

med deres nærhed og fællesskab alternativer til 

livet i de større byer. 

Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt 

i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i 

samarbejde med borgerne fortsætte med at definere 

og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet 

og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne 

vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes 

fysiske rammer og sociale liv. 

Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab 

og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt 

for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. 

Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker 

på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan 

være baseret på eksempelvis statslige og private fonde 

og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det 

være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer 

indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. 


Landområderne 

Landsbyerne og de mange landområder udgør en styrke 

for Syddjurs Kommune, og det er en prioritet for byrådet 

at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne 

tilbyder med deres nærhed og fællesskab gode alternativer 

til livet i de større byer. 

De forskellige landsbyer og landområder i kommunen indeholder 

forskellige kvaliteter og styrker, og byrådet ønsker at 

landsbyerne udvikles med udgangspunkt i deres særegne kvaliteter. 

Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med 

at definere og udvikle de enkle landsbyers og landområders særlige 

identitet og rolle i kommunen. 

En gennemgående kvalitet ved landsbyerne og landområderne er fællesskabet, 

plads til bevægelse og nærheden til naturen. Gode lokale samfund bliver båret 

af det lokale fællesskab og af de lokale kræfter og ildsjæle, derfor er det væsentligt for 

kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. 

Det gode liv 

Det gode liv er omdrejningspunktet for Syddjurs Kommunes 

arbejde med kommunens landsbyer og landområder, 

og det er en prioritet for byrådet at fastholde 

og understøtte de funktioner og samlingspunkter i 

landsbyerne, som bidrager til det gode liv, samværet 

og fællesskabet. Målet er at sikre landsbyerne og landområderne 

som gode bosætningsområder med interessante 

tilbud. Kun en sådan udvikling kan sikre fortsatte 

private investeringer og privat vedligeholdelse i 

byerne. 

Udviklingen af landsbyerne og landområderne vil oftest 

have karakter af mindre tiltag, der kan forbedre 

landsbyernes fysiske rammer. Det kan eksempelvis 

dreje sig om fartdæmpning på gennemkørselsveje, 

udarbejdelse af lokalplaner, der skal sikre de eksisterende 

værdier, eller det kan være ved etablering af parker, 

legepladser, boldbaner og lignende. 

Oftest vil kommunens tiltag i landsbyerne og landområderne 

have karakter af understøttelse af de sociale 

fællesskaber og det lokale foreningsliv – eksempelvis 

ved sikring af fysiske rammer for dette fællesskab, da 

det ofte er disse funktioner, der gør den enkelte landsby 

til et godt sted at bo og leve. Kommunen vil også 

understøtte den fysiske udvikling i landsbyerne og 

landområderne, med for eksempel nye boligområder 

og erhvervsgrunde, der hvor markedet tilsiger dette. 

Der er i alle kommunens plandistrikter oprettet distriktsråd, 

der fungerer som lokalområdernes talerør 

overfor kommunen og der har i løbet af foråret 2012 

SIDE 4 Landområderne 

været afholdt dialogmøder med alle distriktsrådene. 

De lokale ideer, forslag og projekter for de enkelte 

landsbyer fremgår af udarbejdede projektkatalog. 

Det er væsentligt at fremhæve, at det gode liv skabes 

af borgerne. Udvikling i kommunens landsbyer 

og landområder skal derfor fortrinsvist ske på lokalt 

initiativ og engagement og med en finansiering, der 

kan være baseret på eksempelvis statslige og private 

fonde og puljer og støttet med kommunale midler. 

Den Lokale Aktionsgruppe (LAG-Djursland) udgør her 

en oplagt mulighed, da den blandt andet har til formål 

at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne. Kommunes 

rolle i disse områder vil således i højere grad være 

at understøtte de lokale kræfters initiativer, ligesom 

kommunen skal sikre at initiativerne indgår i en bæredygtig 

helhedsplanlægning. 

I denne forbindelse er det en fælles opgave for kommunen 

og borgerene i landsbyerne og landområderne 

fremadrettet at tænke det gode liv på tværs af landsbygrænserne. 

Landsbyerne skal måske i højere grad 

deles om faciliteter, ligesom de eksisterende servicefunktioner 

skal dele befolkningsunderlag på tværs af 

byer i lokalområderne. Det er væsentligt, at befolkningsunderlaget 

understøtter servicefunktionerne, 

hvorfor det ikke nødvendigvis skal være sådan, at alle 

landsbyer tilbyder den samme service. Nogle landsbyer 

kan med andre ord tilbyde servicefunktioner 

som dagligvarebutik, forsamlingshus eller kulturhus, 

mens nabolandsbyen tilbyder skole, hal, boldbaner eller 

institutioner, sådan at borgerne finder nogle af de

daglige servicetilbud i 

deres egen landsby og 

må søge andre tilbud i nabobyen. 

I denne forbindelse 

ønsker byrådet, at boligområder 

fastholdes centralt og tæt på 

de servicefaciliteter, der måtte findes 

allerede i dag. 

Erhverv og landområderne 

Det er en prioritet for byrådet at fastholde de virksomheder 

og arbejdspladser som allerede findes i kommunens 

landsbyer og landområder, heriblandt de eksisterende 

industri-, service- og håndværksvirksomheder. 

Fastholdelsen kan blandt andet ske ved at sikre udviklingsmulighederne 

for de eksisterende virksomheder. 

Ligeledes er det en prioritet at fastholde og udvikle 

landområdernes alternativer til de mere traditionelle 

erhverv i vækstområderne. Dette er arbejdspladser, 

der for eksempel kan være knyttet til turisme eller til 

de oplevelsesprojekter naturen og turismen kan danne 

grundlag for. 

Samspillet mellem landområderne og vækstområderne 

Der er en naturlig tendens til at borgere orienterer sig 

mod byområder, hvor eksempelvis uddannelsesmuligheder 

og kulturtilbud er lokaliseret. Eller hvor den private 

service, i form af for eksempel dagligvarebutikker 

og udvalgsvarebutikker, er placeret. 

Dette gælder i det store billede, hvor både pendler- og 

tilflyttertal viser en naturlig orientering mod de store 

bysamfund som Aarhus og Randers. Men det gælder 

også i det mindre billede, hvor eksempelvis borgerne 

i den østlige del af kommunen naturligt orienterer sig 

mod Ebeltoft som kommunens største by, ligesom 

Rønde med sine mange detailhandelsbutikker og udbud 

af offentlig og privat service tiltrækker borgere fra 

store dele af kommunen. 

Det er en afgørende opgave for byrådet, at sikre en dynamik 

og sammenhæng i landområderne, og mellem 

landområderne og de større vækst- og byudviklingsområder 

i ”Det grønne bånd - letbanebyerne”, i ”Det 

blå bånd - Kalø Vig-området” og i Ebeltoft. Befolkningen 

i landområderne er i høj grad med til at understøt- 

te servicetilbuddene i vækstområderne, samtidig med 

at vækstområderne leverer de nødvendige tilbud til 

landområderne. Tilgængelighed til servicefunktioner 

er afgørende for det gode liv i landsbyerne og landområderne, 

og her spiller en god og sammenhængende 

infrastruktur og særligt den kollektive infrastruktur og 

stisystemerne, en afgørende rolle i at binde landsbyerne, 

landområderne og kommunens større byområder 

sammen. En opgradering af motortrafikvejen til 

motorvej, vil kunne forbedre sammenhængen mellem 

kommunens østlige og vestlige landområder, og samtidig 

vil forbindelsen til de større byer i nabokommunerne 

og deres udbud af arbejdspladser og kulturtilbud 

blive forbedret. 

De forskellige landområder 

Landområderne i Syddjurs Kommune kan som udgangspunkt 

inddeles i forskellige geografiske områder. 

Landsbyernes og landområdernes identitet og 

rolle hænger i høj grad sammen med deres geografiske 

placering og med, hvilke større byområder de orienterer 

sig mod. 

For kommunens vestligste landområde omkring Ådalen 

gælder en naturlig orientering mod de større byer 

Aarhus og Randers, hvorfra tilflytningen i stor grad 

sker, og hvortil megen pendling foregår. Men orienteringen 

foregår også mod letbanebyerne Hornslet og 

Mørke, hvor jernbane og servicetilbud benyttes. 

For Mols og Helgenæs gælder, at man i høj grad orienterer 

sig mod og understøtter servicefunktioner i 

Rønde og Aarhus, og i mindre grad Ebeltoft. Samtidig 

rummer kystbyerne Vrinners – Knebel – Tved potentialet 

til at blive en næste etape i byvækstområdet ”Det 

blå bånd - Kalø Vig-området”. Dette vil særligt være 

tilfældet, hvis etableringen af en færgerute mellem 

Skødshoved og Aarhus realiseres. 

For landområderne i den centrale del af kommunen, 

omkring Feldballe og Thorsager, orienterer man sig 

også mod Rønde og Aarhus. Hvorimod byer som 

Pindstrup og Nimtofte orienterer sig mod Ryomgård 

og Kolind, men også mod både Auning, Grenaa og i 

mindre grad mod Aarhus og Randers. For landområderne 

i kommunens nordøstlige del omkring Tirstrup 

og Balle, er tilknytningen i høj grad rettet mod Ebeltoft 

og Grenaa. 


Lime / Skørring 

Lime og Skørring er to mindre landsbyer beliggende i 

landområdet Ådalen. Lime og Skørring udgør tilsammen 

et velfungerende bysamfund, der tilbyder lokalområdet 

hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner. 

FAKTA 

Demografi (Lime) 

Antal indbyggere 2000: 340 


Ændring: + 33 

Gennemsnitlig alder: 39,2 år 

Pendlingstider 

Bus: Randers - 31 min. Aarhus - 1 t 9 min. 

Bil: Randers - 18 min. Aarhus - 31 min. 

FAKTA 

Demografi (Skørring) 


Lime og Skørring i dag 

Lime er en langstrakt by, som har udviklet sig langs en 

hovedgade. Lime har i dag knap 400 indbyggere. Byen 

og hovedgaden bærer præg af ældre gårde og andre 

bygninger, der oprindeligt har indeholdt landbrugstilknyttet 

erhverv, og bygningsmassen fremtræder hovedsageligt 

i god vedligeholdelsesstand. I byens nordlige 

del findes et erhvervsområde, hvor virksomheden 

Vilomix over de seneste år har udviklet sig til en større 

foderstofvirksomhed. Byen har indenfor de sidste ca. ti 

år udviklet sig med et mindre område til boliger og et 

mindre område til blandet bolig og erhverv, placeret i 

byens sydlige ende. 

Skørring er en mindre landsby med ca. 184 indbyggere. 

Byen består af ældre gårde og parcelbebyggelser 

og fremstår i god vedligeholdelsestilstand. Der er indenfor 

de sidste ti år udlagt et område til boliger, som 

ikke er påbegyndt bebygget. 

Lime og Skørring udgør tilsammen et bysamfund, 

der tilbyder hverdagens basale offentlige og private 

servicefunktioner. Lime rummer en dagligvarehandel 

med postbutik, mens offentlig service i form af folkeskole, 

daginstitutioner og idrætshal med multibane 

findes i nabobyen Skørring. Desuden findes et godt 

udvalg af foreninger, bla. IF Ådalen, spejderklub, ung- 


domsklub mm. Landsbyerne 

omkring Lime og Skørring og 

den øvrige del af Ådalen er medvirkende 

til, at danne befolkningsunderlag 

for disse funktioner. 

Områderne betjenes af den regionale busrute 

Randers – Hornslet og med kun ca. 16 km til Randers, 

er mange indbyggere i Ådals-området orienteret mod 

Randers, både hvad angår pendling til uddannelser og 

arbejdspladser, samt handel. 

Lime og Skørring i fremtiden 

Trods en vækst i den seneste 12-årige planperiode, er 

der i de seneste fem år sket en mindre tilbagegang i 

antallet af indbyggere i Lime og Skørring, hvilket giver 

udtryk for samfundets svingende konjunkturer. På 

denne baggrund må det vurderes, at det eksisterende 

boligbyggeprogram på 28 nye boliger vil kunne dække 

de fremtidige behov i den kommende planperiode. 

Fokus bør derfor være på fastholdelse af indbyggerne 

i Lime og Skørring. 

Nærheden og tilgængeligheden til de større byer Randers 

og Aarhus med disses udbud af arbejdspladser, 

kultur- og handelsmuligheder er en vigtig faktor for 

fastholdelsen af befolkningen i Ådalen. 

Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti 

fra Lime til Ådalsskolen i Skørring. 

Det er en meget væsentlig faktor for byernes mulighed 

for også i fremtiden at kunne tilbyde attraktive 

rammer for bosætning, at byerne fortsat kan tilbyde 

basale servicefunktioner, som dagligvarebutikker, skole, 

institutioner og fritidstilbud. 

Byrådet ønsker at støtte Vilomix, i deres ønske om udvidelse. 

Der er udpeget lokaliseringsmulighed for et 

kommende biogasanlæg øst for Lime. 

RESTUMMELIGHEDER 

Lime: ca. 26 boliger 

Skørring: ca. 32 boliger 

I alt: ca. 58 boliger

Boligområde 

Offentligt område 

Erhvervsområde 

Bl. bolig og erhverv 

Udviklingsretning 

Koncentration af handel 

Sikre forbindelser 

Kirke 

7.1.B1 

Dagligvarebutik 

Mod Randers 

Vilomix 

Forsamlingshus 

Boldbaner 

Mod Hornslet 

og Skørring 

Mod Mørke 

HISTORIE 

Historisk set var Lime det mest betydende bysamfund 

i tidligere Lime-Skørring (sogne-)kommune. 

Ved kommunalreformen i 1970 blev byen en del af 

Rosenholm Kommune. I området omkring byerne 

findes flere fortidsminder. 

LIME SKØRRING 

7.9.B3 

Boligområde 







7.9.B2 

Daginstitution 

Boldbaner 

Mod Lime 

Skole 


Kirke 


Mod 

Randersvej 

Mod Hornslet

Pindstrup 

Pindstrup er beliggende i den nordligste del af kommunen 

og er i dag et bysamfund, der tilbyder hverdagens 

helt basale offentlige og private servicefunktioner, som 

institutioner og indkøbsmuligheder. Den historiske tilknytning 

til først Pindstrup Mosebrug og senere virksomheden 

Novopan har stor betydning for byens selvopfattelse 

og fremtid. 

FAKTA 

Demografi 



Ændring: -27 

Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 38,8 år 


Bus/Tog: Randers - 39 min. Aarhus - 57 min. 


Pindstrup i dag 

Pindstrup bærer præg af tilstedeværelsen af de to 

store virksomheder, Pindstrup Mosebrug og Novopan. 

Virksomhedernes mange ansatte har i tidens løb betydet 

etablering af mange typiske arbejderboliger. I 

dag fremstår byen hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, 

mens hovedgaden dog bærer præg af tung 

trafik og mindre velholdte boliger. 

Syd for den nu nedlagte jernbane findes det store erhvervsområde, 

hvor Novopan og Pindstrup Mosebrug 

har udviklet sig til driftige virksomheder. Novopan har 

været udvidet i flere omgange og leverer godt halvdelen 

af landets forbrug af spånplader. 

Pindstrup er kendt for sine to kirker; den katolske kirke 

og Pindstrup kirke med sin moderne kirkekunst. Det 

fremstår tydeligt, at flere af byens områder er planlagt 

efter større helhedsplaner, og især området omkring 

Pindstrup kirke er et godt eksempel på dette. Desuden 

er Pindstrup kendetegnet ved en unik natur, blandt andet 

store mose-, skov- og hedeområder. 

Pindstrup udgør et velfungerende bysamfund, der tilbyder 

hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner, 

som dagligvarehandel, daginstitutioner, 

idrætshal, forsamlingshus og flere aktive foreninger. 

Derudover findes også heldagsskolen Pindstrupskolen 

og handicapcenteret Pindstrup Centeret. Byen betjenes 

af regionale busruter mellem Randers - Grenaa og 

Randers – Ebeltoft. Den nærmeste offentlige skole er 

beliggende i Ryomgård og derfor er mange indbyggere 

orienteret mod Ryomgård, men med kun ca. 5,5 km 


til Auning orienterer mange 

sig ligeledes denne vej, hvad 

angår handel og pendling til arbejdspladser. 

Banestien mellem Allingåbro og Ryomgård 

er under realisering. Banestien er etableret 

på flere delstrækninger, men bliver nu til en sammenhængende 

cykel- og gangsti. Informationstavler 

ved rastesteder formidler landskabet, naturen og kulturhistorien 

der knytter sig til området. Ved Pindstrup 

Centret, i forbindelse med et sådan rastested, er der 

etableret et primitivt overnatningssted. 

Pindstrup i fremtiden 

I dag er der 735 indbyggere i Pindstrup. I den seneste 

12-årige planperiode har byen oplevet en mindre tilbagegang 

i antallet af indbyggere. Men da byen består 

af unge indbyggere og tilbyder mange arbejdspladser 

er det muligt at denne udvikling vil kunne vendes. 

Virksomhederne Novopan og Pindstrup Mosebrug er 

en væsentlig faktor for fastholdelse af befolkningen i 

Pindstrup. Derfor bør der arbejdes for, at virksomhederne 

fortsat har mulighed for udvikling. 

Frem til omkring 1990erne er der sket en jævn udbygning 

af byen, men siden da har udviklingen været 

meget begrænset. Der er udlagt et område til jordbrugsparceller 

(5.2.BE3) i den nordvestlige del af byen. 

Planlægningen af dette område er endnu ikke påbegyndt. 

Byens nuværende identitet er tæt forbundet med mosebrugets 

historie. Derfor kunne en sikring og synliggørelse 

af de kulturhistoriske spor i byen styrke byens 

identitet. Ligeledes findes der en problematik omkring 

hovedgaden, som virker nedslidt. 

RESTRUMMELIGHEDER 

Rammeområde 

5.2.BE3: ca. 9 boliger 

5.2.B4: ca. 6 boliger 


Kirke 

Smørmose 

Pindstrup 

Centret 

Boligområde 







Banestien 

Mod Hornslet 

Mod Auning 

Bynær skov 

HISTORIE 

Pindstrup bestod i 1800-tallet af en række gårde på kanten af de 

store mosestrækninger og var baseret på dyrkning af bakkelandet 

og husdyrhold på engene. I 1905 oprettedes Pindstrup Mosebrug, 

der til at begynde med blot omfattede en enkelt gård. I efterkrigstiden 

blev mosebruget drastisk udvidet. Tørvegravningen var et 

meget sæson betonet erhverv, og for at fastholde arbejdskraften 

udenfor sæsonen blev produktionen udvidet til også at omfatte 

bl.a. savværk, krydsfinerfabrik, møbelpladefabrik, sphagnumfabrik 

og spånpladefabrik. Pindstrup udviklede sig som en by for arbejderne 

og mange af sporene fra den tid er stadig synlige, bl.a. kirkerne, 

som byen i dag er kendt for. 

Boldbaner 

Hal 


Pindstrup 

Mosebrug 


5.2.BE3 

Pindstrupskolen 


Novopan 

Kirke 

Perspektivområde 

Mod Ryomgård 

Park- og fritidsanlæg 


Nimtofte 

Nimtofte er beliggende i den nordligste del af kommunen 

og er i dag et bysamfund med et aktivt og initiativrigt 

foreningsliv. Der udover tilbyder byen basale offentlige 

og private servicefunktioner som friskole, institutioner 

og indkøbsmuligheder. Området omkring Nimtofte udgør 

et af kommunens turismemæssige kraftcentre med Djurs 

Sommerland og Lübker Golf Resort som de to fyrtårne. 

FAKTA 

Demografi 




Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,7 år 


Bus/Tog: Randers - 57 min. Aarhus - 50 min. 


Nimtofte i dag 

Nimtofte er i dag mest kendt for at være hjemsted for 

Danmarks 5. største turistattraktion, Djurs Sommerland, 

der ligger to km nord for byen og Lübker Golf 

Resort der er ligger øst for byen. Det forventes, at Djurs 

Sommerland i år 2016 vil tiltrække over en mio. besøgende 

om året. Mængden af turister skaber allerede 

i dag en del problemer omkring trafikafviklingen på 

Stationsvej. 

Gadeforløbene i Nimtofte er smalle og slyngede og 

vidner om, at landsbyen har ligget her i mange århundreder. 

Bymiljøet fremstår i dag hovedsageligt i en 

god vedligeholdelsesstand, men hovedgaden bærer 

dog præg af den store mængde trafik og mindre velholdte 

bygninger. 

Nimtofte udgør et bysamfund med dagligvarehandel, 

friskole, børnehave og private dagplejere. Der findes 

flere aktive foreninger i Nimtofte, bl.a. borgerforening 

og distriktsråd. Dog benyttes også mange fritidstilbud 

i Ryomgård. Byen har en fin kollektiv trafikbetjening 

med de regionale busruter mellem Aarhus – Ryomgård, 

Randers – Ebeltoft, Randers – Grenaa og Ryomgård 

– Grenaa. 

Nimtofte i fremtiden 

I Nimtofte er der 637 indbyggere. I den seneste 12-årige 

planperiode er der sket en lille fremgang i antallet 

af indbyggere, og denne afdæmpede udvikling forventes 

at fortsætte. Der findes i Nimtofte flere ubebyggede 

rammeudlæg, og det vurderes at disse i rigeligt 


omfang kan dække de fremtidige 

behov i den kommende 

planperiode. 

Trafikken til og fra Djurs Sommerland i 

sommerperioden udgør som nævnt et problem 

for bymidtens små gadeforløb, der ikke er egnede 

til den voldsomme trafikmængde. En omfartsvej 

mellem Frederikssundsvej og Randersvej til aflastning 

af bymidten vil kunne forbedre miljøet langs hovedgaden. 

Samtidig er der et behov for at planlægge fremtidige 

stiforhold i tilknytning til byen og Djurs Sommerland. 

Byrådet vil vurdere, om rammeområdet 12.1.B8 vest 

for byen bør ændre status til perspektivområde eller 

alternativt udgå af planlægningen. Dels fordi der 

eksisterer mere end tilstrækkeligt med arealer til nye 

boliger, dels fordi der bør være fokus på at sikre byens 

centrale kvaliteter gennem f.eks. byomdannelse/forskønnelse 

af bymidten frem for at strække byen længere 

ud. Desuden vil det blive vurderet, hvorvidt det 

østlige perspektivområde bør flyttes til en mere central 

placering, umiddelbart nord for bymidten. 

En ændring af det nuværende erhvervsområde ved 

Møllevej, vil kunne give muligheder for etableringen 

af attraktive boliger med udsigt over dammen. Ejendommen 

er i dag bebygget med lagerhal og øvrige installationer 

fra den tidligere grovvareforretning og inkluderer 

også opstemningsværket og Mølledammen. 

Der er på lokalt initiativ igangsat udarbejdelse af en 

udviklingsplan for Nimtofte. 


Rammeområde 




Mod 

Djurs Sommerland 

Linieføring 

for mulig 

omfartsvej 

Mod 

Ryomgård 

Djurs Hytteby 

Kirke 

HISTORIE 

Nimtofte er placeret i et naturskønt område, hvor flere dalstrøg 

mødes. Landsbyen er sandsynligvis opstået omkring de små veje 

som førte gennem dalstrøgende. Navnet ”tofte” vidner også om at 

byen kan dateres langt tilbage. Gennem byens hjerte løber NimPerspektivtofte 

Å med den opdæmmede Mølledam, møllen blev drevet med 

vandkraft områdehelt 

frem til år 1962. 

Gjerrild 

Banesti 


Friskole 


Lübker Golf Resort 

Mod 

Grenaa 

Boldbaner 

Boligområde 







12.1.B8 

12.1.B7 



Thorsager 

Thorsager er beliggende i den centrale del af kommunen 

og fungerer primært som bosætningsby. Byen tilbyder 

basale offentlige og private servicefunktioner som 

skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Byen er omgivet 

af store skove, med gode muligheder for rekreative udfoldelser. 

FAKTA 

Demografi 


Antal indbyggere 2012 1336 




Bus: Randers - 1 t 15 min. Aarhus - 50 min. 


Thorsager i dag 

Thorsager fungerer i dag primært som bosætningsby 

og udgør et bysamfund med bl.a. dagligvarebutik, 

skole, hal, børneinstitutioner, forsamlingshus og et 

velfungerende foreningsliv. Mange af indbyggerne 

i Thorsager orienterer sig mod Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, 

indkøbsmuligheder, fritidsaktivitet 

m.m. benyttes. Der findes flere aktive foreninger i 

Thorsager, heriblandt distriktsrådet, som aktuelt arbejder 

på at etablere et medborgerhus/kulturhus, der skal 

fungere som samlingssted for byens unge og øvrige 

borgere. 

Det fysiske bymiljø fremstår hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, 

og der er på hovedgaden gennemført 

hastighedsnedsættende foranstaltninger. 

Der gælder en udviklings- og bevarende lokalplan or 

Thorsager Bymidte (Lokalplan 34). 

Byudviklingen har primært fundet sted mod nordvest, 

i retning mod jernbanen og den gamle stationsbygning 

og mod syd i retning mod Rønde. Der er et lokalt 

ønske om en genåbning af trinbrættet ved den gamle 

station nord for byen. 

Byen betjenes af de regionale busruter mellem Aarhus 

– Ryomgård og Aarhus – Grenaa. 


Thorsager i fremtiden 

Der er 1.336 indbyggere i Thorsager. I den 

seneste 12-årige planperiode er der sket en 

lille fremgang i antallet af indbyggere, og denne afdæmpede 

udvikling forventes at fortsætte. Der findes 

i Thorsager flere ubebyggede rammeudlæg til boliger, 

og det vurderes, at disse rammeudlæg kan dække behovet 

for nye boliger i den kommende planperiode. 

Efter ønske fra dagligvarebutikken, som er beliggende 

i bymidten, vil byrået undersøge, om det er muligt 

planlægningsmæssigt at flytte denne til en placering 

i erhvervsområdet ved Ryomvej. 

Der er et ønske fra borgerne at det undersøges, hvorvidt 

der kan skabes en mere levende bymidte og nye 

muligheder for erhvervsvirksomheder. En mere levende 

bymidte kunne skabes ved for eksempel fortætning 

omkring byens naturlige centrum, fremfor at arbejde 

for udvikling af en langstrakt by. Dette kan ses i sammenhæng 

med ønsket om et større område, der kan 

danne rammen om sociale aktiviteter, da området ved 

gadekæret (Dammen) ikke betragtes som egnet til at 

kunne rumme aktiviteter af større art. 

Ønsket om en realisering af en cykelsti til Rønde er 

stort, da mange benytter faciliteter i Rønde både i form 

af skole, handel og fritidsinteresser. 

RESTUMMELIGHEDER 

Rammeområde 





© COWI 


Boligområde 







Sommerhusområde 

10.1.B5 

Mod 

Mørke 

10.1.B5 

Mod 

Djurslandsmotorvejen 

HISTORIE 

Byens navn vidner om at stedet sandsynligvis har haft en religiøs 

betydning før kristendommen blev indført. Byen rummer Jyllands 

eneste rundkirke, som er bygget på en stejl bakke, under kirken er 

der fundet spor af en tidligere trækirke. 



10.1.B5 

Boldbaner 

Planlagt 

cykelsti 

Mod 

Rønde 

Skole 

Kirke 

10.1.B7 


Mod 

Kolind 



Mod 

Rønde 


Feldballe - Tåstrup 

Feldballe og Tåstrup er beliggende for enden af motortrafikvejen 

tæt på Rønde. Byerne fungerer primært som 

bosætningsbyer, hvor især det alternative bosted Friland 

har oplevet stor popularitet. Indbyggerne er i stort omfang 

børnefamilier. Og med kommunens laveste gennemsnitsalder 

er servicefunktionerne målrettet disse børnefamilier. 

FAKTA 

Demografi (Feldballe) 



Ændring: +94 



Bus: Randers - 1 t 41 min. Aarhus - 48 min. 


FAKTA 

Demografi (Tåstrup) 


Feldballe-Tåstrup i dag 

Feldballe og Tåstrup fungerer - og ser sig selv - som én 

samlet byenhed. Byerne er udpræget bosætningsbyer, 

men med et vist erhvervsliv tilknyttet Friland Erhverv. 

Tilsammen udgør de to byer et velfungerende bysamfund, 

med friskole, hal, børnehave og dagligvarebutik. 

Der findes en række foreninger, heriblandt den fælles 

beboerforeningen som blandt andet driver forsamlingshuset. 

Der er et begrænset udbud af indkøbsmuligheder 

og mange indbyggere orienterer sig mod 

Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, 

fritidsaktivitet m.m. benyttes. Byerne har en god 

placering i forhold til motortrafikvejen og lufthavnen. 

Feldballe og Tåstrup kan karakteriseres som en langstrakt 

vejby. Det fysiske bymiljø fremstår i dag hovedsageligt 

i god tilstand, da der igennem de sidste 5-6 år 

er sket en omfattende privat renovering af de eksisterende 

huse i byerne. På Ebeltoftvej er der gennemført 

hastighedsnedsættende foranstaltninger. Området 

betjenes af den regionale busrute mellem Aarhus – 

Grenaa. 

Byudviklingen har primært fundet sted mod syd (Friland), 

og den seneste udvidelse af Friland er under ud- 


bygning. Friland Erhverv er også 

fuldt udbygget, ligesom det også er 

tilfældet for den seneste parcelhusudstykning 

ved Grødehøjvænget i Feldballe. 

Feldballe-Tåstrup i fremtiden 

I dag er der 444 indbyggere i Feldballe, mens der er 

177 indbyggere i Tåstrup. I den seneste 12-årige planperiode 

er der sket en markant fremgang i antallet af 

indbyggere set i forhold til byernes størrelse og det 

forventes at den positive udvikling vil fortsætte. Denne 

udvikling kan til dels tilskrives det alternative og 

attraktive Friland. Der findes to ubebyggede rammeudlæg 

til boliger, hvilket ikke kan dække behovet i den 

kommende planperiode. Byrådet vil derfor planlægge 

for et nyt boligområde. 

Friland vil gerne kunne blive ved med at udvikle sig og 

har ytret ønske om at udvikle sig ud mod Ebeltoftvej. 

Udvidelsesmulighederne bør sikres, da Friland udgør 

et stærkt alternativt brand. Det bør dog overvejes, om 

udviklingen af Friland bør ske mod vest - blandt andet 

for at undgå en udstrækning af det samlede bysamfund, 

og af hensyn til de fremtidige vejforhold. 

Byrådet ønsker, at Feldballes fremtidige udvikling skal 

ske i retning mod Tåstrup, da en sammenvoksning af 

byerne vil give mulighed for etableringen af cykel- og 

gangstier i en mere sikker afstand fra den trafikerede 

Ebeltoftvej. 

Der findes en problemstilling med nedslidte ejendomme 

langs Lufthavnsvej. Og aktualiteten af forslag om 

en omfartsvej øst for byen skal vurderes. 


Rammeområde 




Mod 

Djurslandsmotorvejen 

og Rønde 

Boligområde 







11.1.B9 



vurderes 

HISTORIE 

Byens navn Feldballe, kan dateres tilbage til år ca. 1220 og kan frit 

oversættes til ”forhøjningen i rydningen”, hvor forstavelsen ”Feld” 

betyder et område med fældede træer og sidste del ”balle” betyder 

forhøjning. 

11.1.B4 




for Friland vurderes 

Aarhus - Grenåvaj 

Skole 

Hal 

Mod 

Lufthavnen 

Boldbaner 

Friland 

Kirke 

Mod 

Ebeltoft 

Linieføring 

Omfartsvej 


Tirstrup 

Tirstrup er beliggende ved overordnet infrastruktur og 

har derfor en god tilgængelighed til et stort arbejdskraft- 

og beskæftigelsesopland. Byen fungerer derfor som både 

bosætningsby og i mindre grad erhvervsby. Netop den 

overordnede infrastruktur har dog betydet, at byens hovedgade 

bærer præg af den tunge, gennemkørende trafik. 

FAKTA 

Demografi 



Ændring: -34 



Bus: Grenå - 23 min. Aarhus - 56 min. 

Bil: Grenå - 18 min. Aarhus - 35 min. 

Tirstrup i dag 

Tirstrup er beliggende i den nordøstlige del af kommunen 

med godt ti minutters kørsel til Ebeltoft og godt 

20 minutters kørsel til Grenå. Desuden ligger motortrafikvejen 

til Aarhus, samt lufthavnen i kort afstand fra 

byen. 

Tirstrup er en typisk vejby, hvor byvæksten fortrinsvis 

er foregået langs hovedlandevejen Århusvej og Ebeltoftvej. 

Her ligger de private servicevirksomheder i 

form af dagligvarebutik, servicestationer og håndværksvirksomheder. 

Den ældste bydel er koncentreret 

omkring Ballevej, og i denne bydel ligger blandt andet 

kirken. Århusvejs bebyggelser bærer præg af den gennemkørende, 

tunge trafik og fremstår nedslidte. 

Byens erhvervsområde er beliggende i den sydlige del 

af byen. Erhvervsområdet rummer blandt andet genbrugsstation 

og byens varmeværk. Byens boligområder 

er opstået som mindre knopskydninger. Den nyeste 

boligudbygning ligger i nærheden af idrætshallen 

og med adgang til de attraktive, store skovarealer syd 

for byen, som desuden rummer et stort sommerhusområde. 

Tirstrup er del af Rosmus Skoledistrikt, og børnehaveog 

vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte børnehus 

ved Rosmus Skole. I den tidligere folkeskole i Tirstrup 

blev der i 1994 grundlagt en idrætsefterskole, 

som tilfører byen liv i kraft af dens elevers synlighed 

i bybilledet. Der findes desuden det nye fælles ambu- 


lante genoptræningscenter, 

som er første skridt mod et samlet 

rehabiliteringscenter. 

Byens idrætshal drives af en selvejende 

forening, og benyttes blandt andet af idrætsforeningen 

Tirstrup-Balle. I tilknytning til hallen ligger 

det velfungerende forsamlingshus Birkehuset. Tirstrup 

Borgerforening er en aktiv forening, der hvert år 

står bag mange arrangementer. 

Tirstrup i fremtiden 

I dag er der 489 indbyggere i Tirstrup. I den seneste 

12-årige planperiode er der sket en mindre tilbagegang 

i antallet af indbyggere og det forventes at denne 

udvikling vil fortsætte. 

Områdefornyelse og forskønnelse især langs med 

Århusvej og til dels Ballevej er tiltrængt og vil kunne 

styrke byens udtryk og attraktivitet. Det formodes at 

der vil ske en øgning af tung trafik i forbindelse med 

udvidelsen af Grenaa Havn, hvilket understøtter DURs 

Masterplan for infrastrukturs prioritet af en omfartsvej 

nord om byen. 

Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og 

derfor vil byrådet ikke udlægge nye rammer til boligbebyggelse. 

Det er et stort lokalt ønske, at der etableres en cykelsti 

til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus, 

ligesom der ønskes bedre krydsningsmuligheder på 

Århusvej. Byrådet vil sikre muligheden for en udvidelse 

af idræts-efterskolen, herunder opførelsen af 

idrætshal. 


Rammeområde 





Mod Aarhus/Lufthavnen 

HISTORIE 

Selve byens historie strækker sig så langt tilbage som til begyndelsen 

af 1400 tallet, hvor den nævnes første gang. Kirken opføres 

omkring midten af århundrede og bliver indviet i 1465. Denne tilhører 

godset Bjørnholm, der i 1661 skifter navn til Høgholm. Da loven 

om menighedsråd og selvejende kirker bliver vedtaget i 1912 

overdrages kirken året efter, 1913, til menigheden. 

Genoptræningscenter 

Linieføring 

Omfartsvej 


8.1.B3 

Mod Ebeltoft 

Kirke 

8.1.B4 

Efterskole 

Hal og ”Birkehuset” 


Boldbaner 

Mod Grenå 

8.1.B2 

Mod Balle 

Boligområde 








Balle 

Balle bebos af 524 indbyggere og er sammenhængende 

med landsbyen Hoed i Norddjurs Kommune. Byen har 

oplevet en mindre nedgang i indbyggertallet de seneste 

år, men har stadig en fungerende dagligvarehandel. Balle 

udgør dele af befolkningsunderlaget for skolen i Rosmus. 

FAKTA 

Demografi 



Ændring: -31 



Bus: Grenå - 23 min. Ebeltoft - 32 min. 

Bil: Grenå - 14 min. Ebeltoft - 21 min. 

Balle i dag 

Balle er beliggende i den nordøstligste del af kommunen 

og er med sin afgrænsning sammenfaldende med 

kommunegrænsen til Norddjurs Kommune. Fra Balle 

er der ca. 20 minutters kørsel til Ebeltoft og ca. ti minutters 

kørsel til Grenaa. Aarhus kan nås på lige under 

en times kørsel. 

Balle er kendetegnet ved sine landsbygader, hvor 

Østergade fremstår særlig autentisk med hovedparten 

af bygningerne fra først i 1900-tallet. Det naturlige 

”centrum” i byen ligger, hvor byens tre landsbygader 

mødes. Her ligger også den gamle Møllegård og den 

lokale dagligvarebutik. Nord for den gamle landsbykerne 

ligger byens parcelhuskvarter, som primært 

rummer huse fra omkring 1970erne. Umiddelbart vest 

for byen ligger en hastigt voksende vindmøllevirksomhed 

med ca. 100 arbejdspladser. 

I en del år har byen været præget af tung trafik, forårsaget 

af kørsel til og fra de omkringliggende råstofområder. 

Dette rummer en del af forklaringen på, at nogle 

huse i Balle fremstår noget nedslidte. I dag ledes den 

tunge trafik udenom byen, og der er en tendens til, at 

bymiljøet løbende forbedres. 

Hoed Å forgrener sig i byen og løber ud i Kattegat ved 

Glatved Stand, som er beliggende kun tre km. sydøst 

for Balle. På modsatte side af Hoed Å ligger landsbyen 

Hoed, som er vokset næsten sammen med Balle. Glatved 

og Rugaard Strand, samt herregårdsmiljøet omkring 

Rugaard Gods udgør en stor rekreativ ressource 


for indbyggerne i Balle. 

Kyststrækningen syd for Balle 

er kendt for sine gode muligheder 

for kystfiskeri. Balle er del af 

Rosmus Skoledistrikt, og børnehave- og 

vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte 

børnehus ved Rosmus Skole, som er beliggende 

kun ca. to km fra Balle. 

Borgerstuen er det lokale møde- og aktivitetshus, som 

drives af Balle Beboerforening, der årligt afholder dilettantforestilling, 

Sct. Hans og sommerfest, samt fællesspisninger, 

musik, fastelavn mv. I byen findes Balle 

Stadion med boldbaner og tennisbane, som drives af 

Tirstrup-Balle Idrætsforening. Midt i byen findes en petanquebane 

og en legeplads. 

Balle i fremtiden 

I dag er der 524 indbyggere i Balle. I den seneste 12-årige 

planperiode er der sket en mindre tilbagegang i 

antallet af indbyggere og det forventes at denne udvikling 

vil fortsætte, på trods af at der findes flere ubebyggede 

boligområder. 

Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti 

til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus. 

Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og 

derfor vil byrådet ikke planlægge for nye rammeudlæg 

til boligbebyggelse. 

Den nærliggende hastigt voksende vindmøllevirksomhed 

har ytret ønske om udvidelse, hvilket byrådet 

ønsker at sikre. 


Rammeområde 



6.2.BE3: ca. 10 boliger 


Boldbaner 

Mod Tirstrup/Aarhus 

6.2.B3 6.2.BE3 

”Borgerstuen” 

Bypark 

HISTORIE 

Første gang byen nævnes i historiebøgerne er omkring 1469, hvor 

byen omtales som Baleigh. Navnet Balle betyder ”en jævn stigende 

forhøjning/terræn”, og det passer godt med den byplan der eksisterede 

før den store brand i 1709. Her lå gårdene på det skrånende 

terræn syd for Østergade, fra Krogen nr. 6, strækkende sig mod 

nordvest til Søndervang 1, hvor der i dag ligger en dagligvarebutik. 

Mod Ebeltoft 

Mod Trustrup 

6.2.B1 


Kom munegrænse 

Kro 

Kirke 

Mod Grenå 

Boligområde 








Vrinners 

Indbyggertallet i Vrinners har de sidste 12 år været moderat 

stigende. Stor restrummelighed sikrer, at nye indbyggere 

fortsat kan flytte til og dermed være med til at 

fastholde grundlaget for et levende og attraktivt bysamfund. 

FAKTA 

Demografi 



Ændring: +24 



Bus: Aarhus - 1 t 1 min. Ebeltoft - 40 min. 

Bil: Aarhus - 32 min. Ebeltoft - 18 min. 

Vrinners i dag 

Vrinners er beliggende på Mols, ca. ni km syd for Rønde 

og tre km nord for Knebel. Terrænet falder markant 

mod byens midte fra både nord og syd. Dette terræn 

opleves især ved kørsel af bygaden, som er den gennemgående 

infrastruktur i byen. 

Langs bygaden ligger private servicevirksomheder, såsom 

dagligvarebutik, bager og det gamle mejeri, som 

nu huser en økologisk konfektfabrik. Det gamle mejeri 

dominerer bybilledet i den sydlige del. Den nordlige 

del af byen er domineret af kirken, som ligger højt og 

synligt i terrænet. 

De nyere boligområder er placeret i den østlige del af 

byen, hvorimod den vestlige del af byen udpræget er 

den oprindelige landsby med gårdbebyggelser, hvoraf 

flere har udvidet i takt med udviklingen. Byen er forbundet 

med et sommerhusområde, som er placeret 

helt ud til kysten. Sommerhusområdet understøtter 

byens dagligvarebutik. 

Kyststrækningen umiddelbart vest for byen udgør 

byens nærrekreative område, ligesom ”indgangen” til 

naturområdet Mols Bjerge ligger ganske få kilometer 

mod vest. 

Byens forsamlingshus er ofte i brug. På forsamlingshusets 

udearealer er etableret en legeplads på initiativ 


af lokale kræfter. Vrinners er del af 

Molsskolens skoledistrikt, men i nærheden 

findes også Syddjurs Friskole. 

Der gælder en Udviklings- og bevaringsplan for 

Vrinners (Lokalplan 252). 

Vrinners i fremtiden 

I dag er der 392 indbyggere i Vrinners. I den seneste 

12-årige planperiode er der sket en mindre fremgang i 

antallet af indbyggere og det forventes at den positive 

udvikling vil fortsætte. 

Byrådet ønsker, at der ved inddragelse af arealer til byvækst 

skal tages hensyn til de landskabelige interesser, 

som omgiver byen mod alle verdenshjørner. 

Imidlertid er der på nuværende tidspunkt stor restrummelighed 

som sikrer fortsat tilflytning og byrådet vil 

derfor ikke udlægge nye rammer til boligområder. 

Den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Vrinners 

peger på en række konkrete fartdæmpende 

trafikindgreb. Hastighedsdæmpning ved indkørslen 

til Vrinners fra Røndesiden er gennemført i efteråret 

2011. 


Rammeområde 




HISTORIE 

Stednavnet Vrinners eller Vrinders nævnes i 1486 som Wrindes og 

1501 Wrynnesby. Den ældste del af Vrinners kan man finde omkring 

den nuværende Havvej. Middelalderens Vrinners havde to 

nabolandsbyer, nordøst for Vrinners lå landsbyen Skovgårde, og 

sydøst for Vrinners, lå landsbyen Andrup. Disse to landsbyer er i 

dag vokset sammen med Vrinners. 

Mod stranden 



Kirke 

Mod Knebel 

4.2.B2 

Mod Rønde 

4.2.B1 

Mod Mols Bjerge 


Boligområde 








Knebel 

Knebel har en enestående beliggenhed, og dette i samspil 

med et aktivt lokalsamfund har betydet, at byen de 

seneste år har oplevet en vækst i antal indbyggere. 

FAKTA 

Demografi 



Ændring: +171 

Gennemsnitlig alder: 45,7 år* 




* Opmærksomheden henledes på tilstedeværelse af ældrecenters betydning for gennemsnitsalderen, 

samt at der er sket en udvidelse i antal plejehjemspladser. 

Knebel i dag 

Knebel er med sine 628 indbyggere den største by på 

Mols og Helgenæs. Det er også i Knebel områdets folkeskole 

Molsskolen og ældrecenteret Lyngparken er 

placeret, ligesom byen rummer lokalområdets idrætsfaciliteter 

og hal. Knebel er beliggende i et kuperet 

landskab med direkte adgang til Mols Bjerge, desuden 

beriget af nærheden til Knebel Vig. 

De private servicevirksomheder er placeret langs Knebel 

Bygade, som sammen med Lyngevej er den centrale 

infrastruktur i byen. I Knebel findes dagligvarebutik, 

apotek, sparekasse, mv. En tidligere møbelfabrik huser 

i dag mindre virksomheder og et lokalhistorisk arkiv. 

Husene langs Knebel Bygade fremstår meget velholdte. 

Senest har offentlige og private midler betalt nedrivning 

af blandt andet en forfalden burgerbar og et 

tidligere autoværksted. Lokale kræfter ønsker på dette 

areal, at der opføres et sundhedshus, samt bypark. 

Byens boligområder har udviklet sig ligeligt på øst- og 

vestsiden af bygaden. Erhvervsområderne er placeret 

i den nordlige del af byen og indeholder blandt andet 

en nedlagt korn- og foderstofvirksomhed og genbrugsstation. 

Der er i den sydvestlige del af byen et 

mindre sommerhusområde, som strækker sig helt ned 

til strandkanten. 

Byens kirke har en fremtrædende beliggenhed ved 

indkørsel til byen fra syd. I modsatte ende af byen ligger 

byens præstegård. 

Det snoede gadeforløb i den nordligste og ældste 

del af Knebel er ikke skabt til den store mængde gennemkørende 

trafik til henholdsvis Mols og Helgenæs, 


ligesom bebyggelsen 

langs vejen påvirkes 

af den tunge trafik. Der 

har da også gennem tiden 

været drøftet flere forslag til 

trafikforbedringer. Heriblandt 

omfartsvej, cykelstier og fortove. 

Molsskolen har et stort opland, og der 

har igennem længere tid været arbejdet på at 

sikre børnene en bedre skolevej. Trafiksikkerhedsmidler 

har således anlagt en ”kiss and ride”- plads på 

Molsskolens forareal og i sommeren 2012 etableredes 

en ny cykelsti, der leder skolebørn bag om Knebel Bygade. 

Knebel og opland er kendetegnet ved et stærkt foreningsliv 

og et aktivt distriktsråd. 

Knebel i fremtiden 

I den sidste 12-årige planperiode har Knebel oplevet 

en markant tilvækst i antal indbyggere, hvoraf dele 

dog kan tilskrives den fortsatte udbygning af ældrecenteret. 

Tilvæksten har betydet etablering af nye 

boligområder i den vestlige del af byen, med udsigt til 

Knebel Vig, dette område er dog nu fuldt udbygget. En 

lokalplanlægning for endnu et boligområde er igangsat, 

og derudover er et areal i den østlige del af byen 

udlagt i kommuneplanen. Der eksisterer således stor 

restrummelighed. 

Knebel har en naturlig begrænsning i sin vækst på 

grund af ubebyggelige arealer og planmæssige restriktioner. 

Der må derfor på sigt arbejdes med en byfortætning 

blandt andet ved omdannelse af udtjente 

erhvervsarealer. 

Et ønske fra Borgerforeningen i Knebel om at få skabt 

en vejforbindelse mellem Energivej og Knebel Bygade 

har medført, at kommunens afdeling for Veje og Trafik 

har udarbejdet et forslag til en ny vejføring. 


Rammeområde 





4.1.B7 

Præstegård 

Kirke 

4.1.B1 

4.1.BE2 4.1.BE1 

Mod Skødshoved 

HISTORIE 

Knebel omtales første gang i 1425 som Knudbyllj. 

Omkring år 1925 er der foruden præstegård og 

skole(r) også et missionshus (1921), to købmandshandler, 

et maskinsnedkeri og savværk samt et (privat) 

vandværk i byen. Væksten, i form af villaer og 

småhuse er sket langs med og vest for Knebel Bygade 

nedad mod kirken. I midten af det 20. århundrede 

er Knebel vokset yderligere og har fået centerstatus 

og områdets store centralskole (Molsskolen) 

bliver opført i Knebel. 

Mod Rønde 


Skole 

Mulig 

omfartsvej 

Ældrecenter 

Hal 

Boldbaner 

4.1.B6 


Mod Ebeltoft / 

Mols Bjerge 

Boligområde 








Tved 

Tved er en lille landsby på Mols som er kendetegnet ved 

et velbevaret landbymiljø og som trods nærheden til den 

større by Knebel har bevaret sit eget liv og serviceniveau. 

FAKTA 

Demografi 






Tved i dag 

Tved er beliggende på Mols umiddelbart syd for Knebel 

Vig. Byen er kendetegnet ved sit velbevarede landsbymiljø, 

hvor blandt andet flere gårdanlæg præger bybilledet. 

Hovedlandsbyen ligger lidt oppe i landet, mens 

Nedre Tved ligger ned til Knebel Vig og domineres af 

kirken og præstegården. Kyststrækningerne i umiddelbar 

nærhed til byen udgør byens rekreative områder. 

Byen har – set i forhold til sin størrelse – en betydelig 

privat service. Der findes i Tved en større dagligvarebutik, 

slagter, sparekasse og dertil en del erhvervsdrivende 

og op imod et halvt hundrede arbejdspladser. 

De større, nærtliggende sommerhusområder ved Begtrup 

Vig og Skødshoved underbygger byens dagligvarehandel. 

Byens forsamlingshus er centralt beliggende i byen, og 

meget velfungerende. Det er her, Molsamatørerne opfører 

deres årlige revy. 

Fra Tved er der godt en times kørsel til Aarhus, men 

med en mulig etablering af en hurtigfærgeforbindelse 

fra Skødshoved til Århus vil transporttiden kunne halveres. 

Tved er en del af Molsskolens skoledistrikt. Der 

gælder en Udviklings- og bevaringsplan for Tved (Lokalplan 

nr. 261). 


Tved i fremtiden 

Byens nyere boligområder er placeret 

i den vestlige del af byen, og i det senest 

byggemodnede boligområde ved Agerhøjen 

er to grunde bebygget. På nuværende tidspunkt 

eksisterer der stor restrummelighed, som sikrer fortsat 

tilflytning og byrådet vil derfor ikke udlægge nye rammer. 

Såfremt hurtigfærgen mellem Skødshoved etableres, 

skal det vurderes, hvilken betydning dette kan have for 

udvikling i Tved. 

I den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Tved 

peges på en række fartdæmpende trafikindgreb. 


Rammeområde 






Mod Skødshoved 


Boldbane 



4.3.B1 

4.3.B2 

Slagter 

HISTORIE 

Tved har en ualmindelig rig overlevering nedskrevet 

og bevaret af to de største berettere, Anders Olsen 

(1881-1948), digter og professionel fotograf, og 

Martin Evald (1904-1957), forfatter til tredive smukt 

indbundne og sirligt håndskrevne bind. Dette materiale 

blev overladt til Ole Thomsen, født i Tved 

i 1946, at formidle videre. Dette har han gjort i sin 

bog ”Det lune land. Om liv på Mols”. 

Præstegård 

4.3.B3 

Kirke 

4.3.B4 

Boligområde 







Mod Knebel 


Invitation til politisk debat 

Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage 

i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer 

byrådet til debatmøde: 

Tirsdag den 12. marts 2013 i kl. 17.00 på Rønde Idrætscenter 

Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs 

Kommuneplan 2013. Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden 

sommeren 2013. I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme 

med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget. 

Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af 2013. 

Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen 

til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf. 87 53 50 50. 

Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside: 

www.syddjurs.dk/kommuneplan 

Nærværende hæfte er 

udarbejdet af: 

Plan- og Udvikling, 

Syddjurs Kommune 

Tlf.: 87 53 53 70 

Kortgrundlag: 

© Matrikelkort og 

topografiskekort: KMS 

© TK-kort: Kortcenter.dk 

© Ortofotos: COWI 

Øvrige fotos Syddjurs Kommune

Landområderne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?